Gør plads til biodiversitet i råstofgravene
Gør plads til biodiversitet i råstofgravene Kent Olsen1, 2 1 Ecoinformatics & Biodiversity Group, Department of Bioscience Aarhus University, Ny Munkegade 116, DK‐8000 Aarhus C, Denmark 2 Natural History Museum Aarhus, Wilhelm Meyers Allé 210 Universitetsparken, DK‐8000 Aarhus C, Denmark kent@molslab.dk RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET Naturhistorisk Museum har i 2009 udført en række undersøgelser af flora og fauna i grusgrave på det sydlige Djursland Formål: belyse råstofgravenes betydning for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET Tese 1 Mens resten af landskabet i de forløbne årtier har oplevet en akkumuleret gødningspåvirkning, som i høj grad truer de lysåbne, næringsfattige naturtyper, er mange råstofgrave i ganske væsentlig grad upåvirket heraf Tese 2 I de aktive råstofgrave kan man genfinde de fysisk‐kemiske forhold, som for kun et par hundrede år siden gjorde sig gældende mange steder i det danske landskab – karske, sandblæste, ørkenagtige forhold med hede dagtimer og iskolde nattetimer RÅSTOFGRAVENES BETYDNING FOR BIODIVERSITET Tese 1 Mens resten af landskabet i de forløbne årtier har oplevet en akkumuleret gødningspåvirkning, som i høj grad truer de lysåbne, næringsfattige naturtyper, er mange råstofgrave i ganske væsentlig grad upåvirket heraf Tese 2 I de aktive råstofgrave kan man genfinde de fysisk‐kemiske forhold, som for kun et par hundrede år siden gjorde sig gældende mange steder i det danske landskab – karske, sandblæste, ørkenagtige forhold med hede dagtimer og Særligt fokus på AKVATISKE og TERRESTRISKE invertebrater iskolde nattetimer ‐ gradient i afstand til Djurslands kystskrænter ‐ gradient i grusgravenes alder med de ældste længst mod øst Gråbåndet Bredpande (Erynnis tages) Moderat truet Stor tilbagegang pga. tilgroning, mikroklimaet omkring værtsplanten bliver for koldt, stærkt fragmenteret forekomst Hvælvet løber (Carabus convexus) Rødlistet og har tilsyneladende en negativ bestandsudvikling, fortsat nedgang i areal og kvalitet af artens habitat, forringelse af overdrevsbiotoper Stor Sandtæge (Odontoscelis fuliginosa) Rødlistet som sårbar Fundet i 3 grusgrave Jerup Strand og Molslaboratoriet (1950’erne) Nu bestande i alle undersøgte råstofgravene Klit‐sandjæger (Xerolycosa miniata) Lokale lodsejere viser interesse og en vis stolthed over at have sjældne arter Vortebider (Decticus verrucivorus) Rødlistet i alle lande omkring os. I tilbagegang i Tyskland og Holland Resultater ‐ Fauna Der blev i 2009 registreret i alt 21 rødlistede arter af smådyr. Yderligere seks arter er tidligere kendt fra grusgravene og må formodes stadig at kunne findes ved en længerevarende indsats De fleste trufne arter har rødlistestatus NT (nær truet), men enkelte er opført som sårbare (VU) på rødlisten I undersøgelsen er der dog ikke konstateret arter, som må betegnes som akut truede på nationalt plan, men for en enkelt art klit‐sandjæger (Xerolycosa miniata) er forekomsten på Djursland den eneste kendte i Danmark i øjeblikket Resultater ‐ Flora Sjælden botanik er lang tid om at indvandre og tilgroning går langsomt i råstofgravene Men efterhånden som det omkringliggende landskab vokser til finder flere overdrevs‐specialisterne refugier i de ældre dele af råstofgravene Resultater ‐ Flora Skov‐jordbær, Håret høgeurt og kalk‐arter side om side Det viser hvor heterogene råstofgravene egentlig er Sand, ler og kalk ligger hver sig i landskabet, men i råstofgrave blandes materialerne sammen Store heterogenitet på lille område Men de rummer meget mere endnu… Habitatdirektivets bilag IV‐arter Stor Vandsalamander Markfirben Habitatdirektivet Indhold: Bilag 1: Naturtyper, der kræver udpegning af beskyttelsesområder (Habitatområder) Bilag 2: Arter, der kræver udpegning af beskyttelsesområder (Habitatområder) Bilag 4: Arter, der kræver streng beskyttelse overalt Artikel 12+13 Medlemsstaterne indfører en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de arter, der er nævnt i bilag IV, med forbud mod: a) alle former for forsætlig indfangning, plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod, ødelæggelse eller drab af enheder af disse arter i naturen b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle‐ eller rasteområder. Typiske konflikter med bilag IV‐ arterne Markfirben: Gødskning og tilplantning af levesteder, (retablering efter) råstofgravning Stor vandsalamander: Påvirkning af ynglevandhuller, fældning af krat og skov Bilag‐IV arter Naturstyrelsens ekspert på bilag‐IV‐artsbeskyttelse, Thomas Skovgaard Mortensen siger: ”selvom en gravetilladelse er ældre end habitatbekendtgørelsen (2007), og retableringen ikke forudsætter anden sagsbehandling, der er omfattet af habitatbekendtgørelsen, så vil en retablering, der forringer leve‐ eller rasteområder for bilag IV‐arter være i strid med naturbeskyttelseslovens § 29a ”endvidere påvirker det også forlængelser af råstofgravning efter § 8 i råstofloven” Hvorfor er råstofgravene så gode? Nøgen og jomfruelig mineraljord uden plantefrø og kvælstof medfører langsom naturlig succession af planter og mosser Kontinuum af tilgronings‐stadier Råstofgrave er dynamiske og der blottes konstant ny, jomfruelig jord, hvor successionen af planter kan begynde fra bunden Varmt sand, sten og grus + blomsterplanter –› et mylder af varmeelskende insekter –› masser af krybdyr Ofte lavvandede vandhuller med helt rent vand –› fremragende levesteder for insekter og padder Hvorfor er råstofgravene så gode? Primær succession, hvor nyspiringen af pionerplanter kun sker langsomt i takt med frøspredningen fra omgivelserne I modsætning til sekundær succession, hvor der i forvejen kan være plantefrø, svampesporer og smådyr til stede Derfor går der mange år, før der er akkumuleret så stor en næringspulje, at et tæt plantedække kan etableres I hele denne periode kan nye plantearter nemt etablere sig, og diversiteten kan nå at blive overordentlig stor Følgende anbefalinger bør følges …hvis sikring af biodiversiteten er målet: Ingen påfyldning af næringsrigt muldlag. Det vil få smådyr og sjældne blomster til at forsvinde, og plantevæksten vil blive artsfattig Ingen udsåning af plantefrø eller tilplantning med skov. Den naturligt indvandrende vegetation vil – uanset nærheden til nærmeste frøkilder – ubetinget have en højere naturkvalitet end udplantede arter Kun begrænset planering af de stejleste skrænter. Det vil sikrer, at stadig nedskridning vil kunne iagttages og deraf følgende nulstilling af successionen Anbefalinger fortsat… Ingen udsætning af ænder eller karper i vandhullerne, da sjældne invertebrater og paddeyngel vil forsvinde, og næringsbelastningen vil medføre algeopblomstring Etablering af små, lavvandede vandhuller med flade brinker og nogle må gerne være temporært udtørrede (nulstiller fiske) Store sten og blokke bør spredes ud, således at der skabes skjulesteder for smådyrsfaunaen. Små ”varder” af sten kan tjene til skjul og levesteder for småpattedyr, padder og krybdyr Med 5‐10 års mellemrum bør visse flader afskrabes, således at der skabes rum for ny, primær succession Der ligger print af vores med anbefalinger kent@molslab.dk Hedegræshoppe (Metrioptera brachyptera)
© Copyright 2024