1. No category

s
n
de
e
n
å
M
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke
lige ved det. Men på det gamle Medietorv
- gemt bag parkerede
biler og den nu totalt
øde Frederikshavns
Avis - ligger i et af
de sidste huse i den
gamle Skippergade
det hyggelige lille
spisested Café Feen.
Der er ikke meget
husrum, men til
gengæld er der rigtigt
meget hjerterum.
Danmarksgade før år 1900, her ses
gaslamperne tydeligt. Men også
telegraftrådene. Danmarksgade 5 ses
tydeligt til højre i billedet, mens den nye
sparekasse fra 1894 ses til venstre.
Køkkenet laver traditionel dansk mad,
men der er plads på menukortet til
fedtfattige retter og børnenes livretter.
En gang imellem skejer Feen ud og
arrangerer loppemarked på pladsen foran
caféen. Så er der også lagt op til både
Bangsbo Museum & Arkiv
© Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen
Ejeren Charlotte
Bentsen flyttede til
Frederikshavn fra
Aalborg i 2003 for at
genopbygge den lille
hyggelige café, som
John Kongsbak under navnet »Høkeren«
havde drevet fra slutningen af 1980’erne
til slutningen af 90’erne. Efter ham havde
et par brødre prøvet at køre den lille
veldrevne restaurant videre men opgav,
hvorefter den stod lukket, indtil Charlotte
Bentsen fik lyst til at få fødderne under
eget cafébord og genåbnede restauranten
under navnet Café Feen.
grisefest og levende musik. Helt vildt
bliver det, når Feen inviterer til ålegilde
med alt, hvad dertil hører eller andesteg
til Mortens aften og torsk til nytår.
Loppemarkedet er endnu en videreførelse
af en tradition på Medietorvet - fra
dengang der var noget, der hed
Frederikshavns Avis. Endog før der var
torvedage på byens nye torve, hvor der
solgtes alle former for dagligvarer til
frederikshavnerne.
I dag er Café
Feen den eneste
spiserestaurant,
der er tilbage i det
gamle, oprindelige
Fladstrand. Ligesom
naboen »Munken« er
det sidste værtshus i
den gamle bydel. Der
var ellers engang,
hvor flere af byens
vigtige hoteller,
restauranter og
værtshuse lå omkring
de to torve og i
Storegade. I dag har
byen end ikke en Storegade, som ellers
var det gadenavn, der kendetegnede, at
en by var noget særligt - også selvom
den endnu ikke havde købstadsstatus.
Byens fineste hotel var »Du
Nord«, som senere blev til
»Demokraten«, »Forsamlingsgården«
og »Frederiksgården« - en slags
forsamlingshus for byens borgere.
Her boede Frederik »Folkekær« og
hans grevinde Danner, når der var
kongeligt besøg. På det nye torv lå både
»Strandkroen«, »Café Snusenborg« og
»Torvekroen«. »Strandkroen« fik efter
sigende øgenavnet »Flade Kirke«. Fordi
byens mænd - i stedet for at gå i Flade
Kirke om søndagen - spillede kegler på
s
n
de
e
n
å
M
Et herligt farvelagt postkort. Igen fra
årene lige efter århundredeskiftet.
Desværre har ejendommene i den
nordlige østlige ende af Danmarksgade
ikke været særligt fotogene, så vi må
faktisk nøjes med ganske få billeder.
Bangsbo Museum & Arkiv
kroens udendørs keglebane.
Det ser ud, som om der var en vis
opdeling af kunderne, hvor byens bedre
borgerskab kom på »Strandkroen«, mens
landmændene kom på »Torvekroen«.
Byens arbejdere var så henvist til
»Snusenborg«. Ud over en øl efter
markedsdagen, så kunne en afstemning
til Landsting og Folketing nok også kræve
sin øl. Dengang foregik afstemningen ved
håndsoprækning, og den, der fik flest
stemmer, blev valgt.
Resten af stemmerne
var så spildte.
Danmarksgade er
en ny opfindelse.
Ved havnebyggeriet
i 1806 skar man
købmand Albert
Abels stabelplads
over i to dele og
tog konsekvensen
af, at der siden
byggeriet af
Citadellet Fladstrand
var blevet etableret
et hjulspor mod
syd til fæstningen,
som lå, hvor Frederikshavn Kirke ligger
i dag. Med havnebyggeriet for enden af
Havnegade fik byens styre etableret en
forbindelsesvej mellem det oprindelige
Fladstrand og Havnegade. Først i 1892
var der med opførelsen af den nye store
købstadskirke - stiftets største - etableret
en sammenhængende bebyggelse mellem
det gamle Fladstrand og den nye havneby
omkring Havnegade. Denne nye gade
skulle have et mere stateligt navn end
»Havnevejen«, nemlig Danmarksgade.
s
n
de
e
n
å
M
Danmarksgade efter år 1900, fordi der er
elmaster langs gaden og elværket kom
først til i år 1900. Danmarksgade 5 ses
yderst til højre. Til venstre ses råd-, tingog arresthuset med den søndre port,
hvor den ene af byens to hestetrukne
brandsprøjter stod.
Oprindeligt var huset, hvori den lille
café ligger, forhus mod Skippergade.
Her boede de rige skipperkøbmænd.
En af dem, vi støder på i begyndelsen
Bangsbo Museum & Arkiv
af 1700-tallet, var skudehandleren
Peder Christensen Hjul, som havde løst
borgerbrev i Sæby, men boede og drev
skudehandel fra Fladstrand. Hans enke
Maren Christensdatter Hetlev giftede sig
efterfølgende med Peder Hansen Høyer.
Det var ham, der i 1749 købte hele
Fladstrand af Mette Bille på Knivholt.
s
n
de
e
n
å
M
En anden af de store købmænd var Café
Feens genbo Frantz Übersax, som ud
over at være
byens største
jordejer
omkring år
1800 også var
krigskommissær og havnedirektør.
Hans utrættelige arbejde gennem mere
end tyve år og gode forbindelser til
general Moltke og Kronprinsen betød, at
Folketinget i 1804 bevilligede penge til
en rigtig havn ved Fladstrand. Übersax
selv boede i den store gård på hjørnet af
Østergade og Skippergade, som senere er
blevet kaldt »Tordenskiolds Hus«.
Nabohuset, Frederikshavns Avis trykkeri,
blev nedlagt af den nazistiske Petergruppe i slutningen af besættelsen.
Braget kom en tidlig søndag morgen og
alle de omkringliggende boliger tog skade
også det hus som rummer Cafe Feen. Her
ligesom på »Tordenskiols Hus« skulle der
Indtil 1855 er ejendommens historie
ukendt. Først den 10. januar dette år står
den første ejer af ejendommen opført.
Det var hattemager Ephraim Samuel
Bangsbo Museum & Arkiv
Jeckel. Det var i øvrigt hans søn, der
flyttede til Skagen og opførte »Jeckels
Hotel« i Højen. Næste ejer var proprietær
Peder Knudsen fra Dvergetved, som købte
hus og grund i august 1863. Han har
sikkert købt ejendommen i Frederikshavn
som en pensionistejendom. I hvert fald
ses det, at den næste ejer af huset var
forpagteren på gården i Dvergetved, Poul
D. Lisborg, der købte huset i 1871.
I 1873 købte
buntmager Lars
R. Petersen huset.
Muligvis var det
ham, der opførte det
nye forhus ud mod
Danmarksgade. I
hvert fald ses det af
folketællingen i 1890,
at der er et forhus
- indrettet med tre
lejemål, to i stuen
og et på kvisten ud over det gamle
hus, som dermed
er degraderet til
sidehus. I 1913 var
det murer Frode
Jensen, som købte
huset og flyttede ind.
Af billeder kan vi se, at der har været
indrettet et forretningslokale i den
nordlige ende af bygningen. Om det er
buntmageren, som ud over bolig også
har haft udsalg i huset, eller om det er en
skomagerforretning, som er flyttet tidligt
ind, må foreløbigt stå hen i det uvisse.
I hvert fald ses det, at skomager Niels
Andersen havde forretning i huset fra
omkring 1916 og frem.
s
n
de
e
n
å
M
Skippergades skarpe hjørne, hvor
tankbiler og rutebiler havde problemer
med at komme forbi Strandkroen. I dag
går vejen direkte gennem den gamle kro.
Ud over skomageren var der også
et fotografisk atelier. Her boede og
arbejdede først fotografen Niels
Nielsen og senere Severine Lundgren
Bangsbo Museum & Arkiv
i den sydlige ende af huset. Det er
ikke lykkedes at spore forretninger i
ejendommen efter 1921, hvor det ser ud
til, at familien Frode Jensen har overtaget
hele huset.
Fra 1845 blev Havnevejens betydning
hævet, i og med at by- og herredsfogeden
fik opført sit nye hovedkvarter overfor
ejendommen. Det store hus blev indrettet
til råd-, ting- og arresthus, og både det
politiske
bystyre, byens
administration
samt det
lokale
retssystem
rykkede ind.
I 1919 var
huset blevet
for lille og blev
igen udvidet.
I 1857 flyttede
redaktør
Michael
Vogelius ind i
sit nybyggede
beboelseshus
på Havnevejen
3 med et
bagvedliggende trykkeri til byens
nye konservative avis. Her havde
lodsoldermand Jens Casper hidtil haft et
hus ud mod Skippergade. Der var altså
sket et kvalitetsløft af kvarteret, hvor de
gamle forhuse nu blev baghuse. Måske
er det dette kvalitetsløft, der har haft
indflydelse på, at der blev bygget et nyt
forhus.
Med murermester Frode Jensens entre i
huset ser det ud til, at det efterhånden
overgår til en ren beboelsesejendom.
Skippergade i 1917. Her set fra syd
mod nord. I baggrunden anes Übersax
gård og Skippergade 10-12. Husene
til venstre ligger ud mod Skippergade
bag den gamle »Dyrlægegård«
hvor Shell har benzintank i dag. På
modsatte side begynder havet og i
dag ligger Politigården her. Fotografiet
er taget af museumsinspektør Hugo
Mathisen fra Nationalmuseet under en
Jyllandsberejsning i 1917
Bangsbo Museum & Arkiv
Og først i 1951 skete der igen noget.
KFUM var blevet hjemløse, da deres
ejendom i Søndergade 18 var blevet
solgt til B&W Alpha Diesel. Derfor ledte
de efter nye mødelokaler og fandt dem i
Danmarksgade 5, som blev ombygget i
løbet af efteråret 1951.
I 1966 overlod frugthandler Peter Anesen
forretningen »Fynsk Frugtlager« til
sin søn Jørgen Anesen. Kort tid efter
flyttede sønnen
forretningen fra
Søndergade 19
til Danmarksgade
5, som i den
anledning blev
fuldstændigt
ombygget til at
rumme den nye
forretning. Jørgen
Anesen flirtede i
øvrigt med politik
og blev indvalgt
i byrådet for det
nystiftede parti
Fremskridtspartiet
i 1974. »Fynsk
Frugtlager«
fortsatte til midt i
80’erne, hvorefter
ejendommen
ombyggedes til restauration. Først
med »5’eren« i forhuset, dernæst med
»Munken« og som tidligere nævnt
»Høkeren« i sidehuset.I dag forsøger
den lille Café Feen at holde fanen højt i
hjertet af det gamle Fladstrand. En bydel
som byens politikere ikke har behandlet
efter fortjeneste. Lad os håbe, at »feen«
Charlotte Bentsen kan holde i mange
år og med sine initiativer kan give den
ældste bydel livet tilbage.
s
n
de
e
n
å
M
Det store overblik over det gamle
Fladstrand inden det forsvandt bag
den nye fiskerihavn. Billedet er fra
begyndelsen af 1950’erne, hvor
Vandbygningsvæsenet er i fuld gang med
at pumpe sand ind til den nye havn.
Bangsbo Museum & Arkiv