Økologisk besætning fik styr på digital dermatitis

Økologisk besætning fik styr på
digital dermatitis
Flere forgæves forsøg på at løse problemer med digital dermatitis hos Henning Bergmann
i Højer ser ud til at være fortid med midlet Agron fra Vitfoss.
Af Rasmus Dalsgaard
Henning Bergmann har en
økoloisk malkebesætning med
110 køer, og han har i en længere periode døjet med Digital
dermatitis, som han har fået
løst på en meget enkel måde.
De seneste måneder har han
brugt midlet Agron fra Vitfoss,
som han blander op i en spand
vand og derefter blot hælder i
et kar med 100 liter fodbad to
gange om ugen. Karret står i
en sluse, som alle køer skal
igennem på deres vej rundt i
stalden. Om sommeren står
fodbadet ved udgangen til marken.
Her står køerne i to sekunder
i Agron-opløsningen, og det ser
ud til at virke effektivt.
- Det her er lavteknologisk og
enkelt at have med at gøre, siger Henning Bergmann.
Udvikler varme
Han konstaterer, at der tydeligvis foregår en proces, når
midlet røres op i en spand, for
der udvikles varme.
- Det er noget mærkeligt noget. Første gang, jeg rørte det
op, var spanden ligefrem ved at
smelte, fortæller han.
Henning Bergmann har tidligere forsøgt sig med et spulesystem i robotten, og han har
brugt, forskellige midler, som
skulle udsprøjtes centrale steder i stalden. Men metoderne
var ifølge Henning Bergmann
både besværlige og dyre i drift.
Og han mener, at virkningen
ikke var tilstrækkelig effektiv
sammenlignet med den nuværende løsning.
Billigt
Henning Bergmann vurderer,
at brugen af Agron koster 195
kroner om ugen, og det er meget
billigere end de tidligere løsninger, han har forsøgt sig med.
Og erfaringerne med at spule i
de to robotter er heller ikke
gode. For det første må der ifølge Arlas regler ikke bruges ke-
mikalier i robotterne, og virkningen var kun på en del af
klovene, som blev direkte ramt
af strålen.
- Vi fik derfor installeret en
klovspuler for syv år siden i robotterne, og det virkede også,
så sygdommen forsvandt på
bagsiden af klovene, men så
kom den i stedet for foran, fortæller Henning Bergmann.
Det var en lokal smed, der lavede spulesystemet. Hver spulingen varede cirka 40 sekunder, men spulingen havde også
en negativ bivirkning ud over
udgiften til vandet. Det fremmer ikke køernes lyst til at gå
ind i robotten.
Deltog i seminar
Han kom på sporet af Agron
ved at deltage i et seminar, som
blev afholdt af producenten
Vitfoss.
Da vi fik Agron i stalden,
slukkede vi for spulerne i robotterne, fordi det er en fordel, at
klovene er så tørre som muligt,
når køerne går igennem klovbadet.
Klovbadet er et simpelt plastkar, som rummer cirka 100 liter vand, og heri hældes den
oprørte Agron-blanding i friskt
vand to gange om uge.
Ifølge Henning Bergmann
har det tilsyneladende ingen
betydning, om vandet i karret
er rent eller møgbeskidt.
- Det virker uanset, hvor beskidt vandet er, siger han.
Han er ikke bange for, at vandet i klovbadet fryser.
- For det første sker der en
proces, der varmer det op. Men
det er også konstant i bevægelse, for der går hele tiden en
ko igennem klovbadet.
Tilsyneladende væk
Efter fire måneder med Agron
er Henning Bergman meget
tilfreds med resultatet.
- Vi har tjekket klovene, og der
er ikke noget at se. Ingen kødtoppe mellem klovene, siger
han.
Klovbadet er et simpelt plastkar, som rummer cirka 100 liter
vand, og heri hældes den oprørte Agron-blanding.
Han har ellers gjort mange
specielle ting for at forbedre
besætningens klovsundhed.
Blandt andet har han krydset
med svensk rød og tidligere
også Simental. Og netop en
Simmental-tyr har igen gjort
sit indtog i besætningen, og
bruges også til at producere
kommende malkekøer.
Simmental
- Vi brugte Simmental tilbage
i 1994, og nu er vi i gang i gen.
Den gang gjorde vi det, fordi
vi manglede kvote, fordi køerne gav for meget mælk.
Mange bruger Simmental
syd for grænsen. Vores tyr er
med østrigsk afstamning. Ved
at bruge Simmental opnår vi
kraftigere og bedre ben på køerne
Ydelsen ligger på cirka 9.000
kg EKM, men Henning Berg-
mann er ikke med i kontrolforening.
Det geometriske celletal ligger normalt mellem 150.000 og
200.000. Lige nu er det dog på
215.000
- Vi har celletalsmåler på robotten, så vi kan se, hvordan
celletallet skifter fra dag til
dag.
I marken avles græs og bygærtehelsæd samt byg til modenhed, som crimpes for at
holde omkostningerne nede.
Desuden får køerne byg.
En jordfordeling har medvirket til at samle jorden omkring
ejendommen. Der drives i alt
170 hektar inklusive forpagtning - heraf ejes de 100 hektar.