Læs case - Globeteam

IT skaber strategisk værdi hos Superfos
- Business performanceforbedringer på virksomhedens IT-dagsorden
Superfos ønskede at koble IT og forretningen tættere sammen
for at trimme og effektivisere virksomheden. Til at lede dette
projekt allierede Superfos sig med Globeteam, og de gennemførte i samarbejde med topledelsen hos Superfos en proces, der
resulterede i flere forslag til performanceforbedringer, og som i
dag sikrer synkronisering, optimering og kommunikation af ITbeslutningsprocesser og -kriterier i forhold til virksomhedens
strategi og udviklingsplaner.
Af Kirsten Bodil Nielsen, Globeteam A/S
”Jeg har været meget
glad for samarbejdet
med Globeteams konsulenter. De er højtkvalificerede og meget fagligt
dygtige, de er nogle af
de bedste inden for deres respektive områder.”
Michael Opsahl. IT-chef
Superfos er førende inden for sprøjtestøbte plast emballageløsninger og opererer i hele Europa fra rygraden af otte
produktionsanlæg og 16 salgs- og distributionscentre. Superfos driver en vellykket forretning og blev i foråret 2011 en
del af den engelske RPC Group, der består af godt 50 sites i samme og beslægtede brancher. Superfos kører meget selvstændigt og med meget lidt
indblanding fra den engelske ledelse.
Superfos havde ved sammenlægningen
fokus på, hvordan IT kunne fintune og
effektivisere forretningen og stod med
en række konkrete udfordringer, som IT
og forretningen skulle løfte i et tæt
samspil for i et konkurrencepræget marked at optimere og reducere virksomhedens omkostninger. En udfordring var
Superfos’ egenudviklede ERP-system, en
anden var at deres eksisterende outsourcingaftale udløber ved udgangen af
juni måned 2012 og derfor skulle fornys
eller ændres væsentligt. Samtidig var ITafdelingen blevet det sted, hvor forretningen efterspurgte løsninger, uden at
IT-afdelingen var en central del af strategien og involveret i forretningens
beslutningsprocesser.
”Vi blev i IT-afdelingen i Superfos mødt
med mange forskellige krav og prøvede
at honorere kravene, der gik i forskellige
retninger. Der var ingen overordnet koordinering og styring, og vi var konstant
presset. Vi varetog mere og mere en
servicerende rolle og holdt elektronisk liv
i det voksende antal systemer, der understøtter forretningen. Vi ønskede at få
skabt en fælles platform for dialog, så IT
i langt højere grad kunne blive en central
del af performanceforbedringerne i Superfos og et middel til at trimme processer og forretningsgange,” siger Michael
Opsahl, som er IT-chef hos Superfos.
9 ledere fra Europa samles
til workshop i Hamburg
Udvælgelse og
prioritering af projekter
Topledelsen fra IT og forretningen besluttede i første omgang at kortlægge
de overordnede processer i Superfos.
Det gjorde de for at opnå viden om interne forretningsgange og have et vigtigt
fundament til at identificere og prioritere
forslag til optimering af forretningen via
IT og dermed koble IT og forretningen
tæt sammen.
De mange ønsker på workshoppen blev
samlet i en række projekter. Et af resultaterne var en analyse af driften og Superfos’ outsourcingaftale, som Globeteams IT service management konsulenter
i dag foretager med henblik på at forbedre understøttelsen af forretningen og
samtidig sænke driftsomkostningerne.
Resultatet af analysen foreligger til
sommer.
Samtidig skulle procesoverblikket danne
udgangspunktet for en kommende workshop i Hamburg med deltagelse af 9
personer fra topledelsen.
”I samarbejde med Globeteam kortlagde
vi de overordnede processer i Superfos.
Vi havde en kort deadline fra midt i maj
til midt i juni måned med at lave en gennemgang og gennemskrivning af processerne. Vores arbejde resulterede i et
katalog over processerne, som blev
sendt til workshopdeltagerne, og som
var vigtig i deres forberedelse til det
videre workshopforløb med at afdække
strategisk, organisatorisk og procesmæssigt potentiale og risikoområder i
Superfos.
Selve workshoppen var skelsættende og
hjalp os med at definere ønsker til performanceforbedringer i forretningen, og
som IT skal understøtte og proaktivt
bidrage til at muligøre,” fortæller Michael
Opsahl.
Et andet resultat fra workshoppen var at
gennemføre en grundig analyse af ITorganisationen for at forbedre strukturer, processer og IT-afdelingens samarbejde med den omkringliggende organisation og ad den vej modernisere og
gøre IT-afdelingen til en mere fast bestanddel af forretningen. Konklusionen
af Globeteams analyse af ITorganisationen var en række forslag til
optimeringsmuligheder. En konklusion
var at etablere et IT-board, hvor topledelsen fra bl.a. IT, salg, produktion og
logistik kan mødes og sammen prioritere
IT ud fra forretningsmæssige kriterier.
”Hos Superfos har vi implementeret ITboardet med succes, og det er i dag med
til at sikre, at vores IT-strategi er synkroniseret med forretningens behov, og
godkendes på vores general management meetings, som er møder, hvor den
øverste ledelse i hele Superfos deltager.
Inden etableringen af vores IT-board og
kortlægning af vores processer i Superfos, skete prioriteringen af projekter
langt mere tilfældigt – her kunne tiden,
og den der råbte højest være en afgørende faktor for, hvilket projekt der blev
startet op. IT-boardet har effektivisering
og optimering på dagsordenen. Her omtaler vi heller ikke projekterne som ITprojekter, men som forretningsprojekter.
Teknik er sekundært i boardet, i stedet
er forretningen og kunderne i centrum,”
siger Michael Opsahl.
For at sikre, at konklusionerne fra ITorganisationsanalysen gennemføres og
business performanceforbedringerne
følges til dørs, har Superfos valgt at tilføre flere ressourcer til virksomheden i
form af en projektleder. Ligesom en ansat medarbejder fremover allokeres halvtid til HR og til global intern kommunikation for henholdsvis at tilrettelægge
interne uddannelsesforløb og synliggøre
virksomhedens positive og fremadrettede tiltag.
Fordele for Superfos
og IT-afdelingen
Som en konsekvens af den rejse som
Superfos i samarbejde med Globeteam
har og er ved at foretage, har IT-rollen i
Superfos således bevæget sig fra at
være teknikfokuseret til at være mere
fokuserede på forretningsprocesser og
kunder. Det betyder, som Michael Opsahl
også pointerer, at det strategiske indhold i rollen stiger, og at IT har mere bevågenhed i direktionen.
”IT-afdelingen og jeg står som en følge
af processen stærkere. Vi er blevet mere
synlige i organisationen, og frem for alt
er vi blevet meget mere forretningsorienterede og kan agere proaktivt i forhold
til forretningens behov og på tværs af
de forskellige funktioner i Superfos, ”
siger Michael Opsahl og slutter;
”Vi har bevæget os rigtigt langt på kort
tid. Ledestjernen var primært ERPprojektet – og det har trukket en hel
masse positive tiltag med sig, som betyder, at Superfos hurtigere kan udvikle sig
og på sigt opnå konkurrencemæssige
fordele.”
”Vi har fået god rådgivning uden for
megen udenomssnak. Globeteam har
ingen juniorkonsulenter, og det er
den konsulent, der sælger opgaven
ind, som også udfører opgaven fra
start til slut, og det er i længden både bedre og billigere.”
Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17 A | 2830 Virum | T. + 45 70 26 29 70 | F. + 45 70 26 29 80 | info@globeteam.com | www.globeteam.com
RPC Superfos er industriførende inden for sprøjtestøbte plast emballageløsninger og opererer i hele Europa fra otte produktionsanlæg og 16 distributionscentre. RPC Superfos opfinder, designer og producerer plastemballage til fødevarer og non-food producenter. RPC Superfos er fuldt ejet af den britiske RPC Group plc., som opererer i hele Storbritannien på
tværs af det europæiske kontinent og USA. Superfos har godt 1200 ansatte og omsætter
for 331 millioner euro.
Udfordringer
Løsning
Fordele
I foråret 2011 stod Superfos over for en
række udfordringer bl.a.:
Globeteam gennemførte i samarbejde
med Superfos en proces, der satte effektivisering på virksomhedens ITdagsorden. I tæt samspil kortlagde Superfos og Globeteam de overordnede
processer og data for at opnå ny viden
om interne forretningsgange, og om
hvordan kunderne agerer. Kortlægningen
blev brugt i forbindelse med en workshop for topledelsen, der resulterede i en
række projekter, herunder en analyse af
Superfos’ driftsomkostninger og outsourcingsaftale, der udløber ved udgangen af juni 2012 samt en analyse af ITorganisationen, dens strukturer, processer og samarbejde med forretningen
samt et ERP-projekt, som dog indtil videre er sat på hold.
IT-afdelingen i Superfos er i dag langt
mere forretningsorienteret og skaber
større værdi på strategisk niveau. Hos
Superfos understøtter IT forretningen
og bidrager proaktivt til innovation og
vækst – IT er ikke bare noget, der står i
kælderen og skal driftes. Globeteam har
bl.a. hjulpet med at:
 Virksomheden havde ingen fælles
retning for IT og forretning.
 Diskussioner om performanceforbedringer i forretningen involverede ikke
IT.
 IT-afdelingen var en ”sort boks” set
udefra.
 Superfos havde behov for nye systemer.
 Og behov for en mere moden og effektiv IT-organisation.
 Identificere og prioritere forslag til
business performanceforbedringer
ved hjælp af IT og dermed koblet IT og
forretning tæt sammen.
 Etablere processer og strukturer, der
sikrer, at IT forstår forretningens behov som baggrund for de fremadrettede IT-planer.
 Identificere, hvor Superfos kan optimere sine IT-processer fx på drift og
udvikling.
Globeteam A/S
Globeteam løser opgaver for store og mellemstore virksomheder og organisationer. Vi er et solidt og anerkendt konsulenthus med
vedvarende fokus på kompetencer kombineret med en unik forretningsmodel. Globeteams konsulenter løser opgaver indenfor: Forretningsoptimering og IT-strategi, Business Process Management, IT Service Management, IT-infrastruktur og Microsofts produktsortiment, Udvikling af software, arkitektur og test m.m.
Globeteam er kendt for: Forretningsorienterede løsninger • Høj faglighed og respekt for kunden • Dedikerede og navngivne konsulenter • Stabilitet og soliditet • Altid opdateret på nyeste viden og teknologier • Meget høj kundetilfredshed.
Kontaktinformation: Jesper Vraa Nielsen, e-mail: jvn@globeteam.com, mobil: +45 2362 6962
Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17 A | 2830 Virum | T. + 45 70 26 29 70 | F. + 45 70 26 29 80 | info@globeteam.com | www.globeteam.com