December 2013 - klik her for at downloade

Sankt Ansgars, Sakraments
og Jesu Hjerte Kirke
december 20131 – februar 2014
Sankt Ansgars, Sakraments og Jesu Hjerte Kirke
Forside: Krybbescene fra Jesu Hjerte Kirkes altertavle
Sankt Ansgars Kirkes, Sakramentskirkens
og Jesu Hjerte Kirkes sogneblad udgives af
kirkernes menighedsråd.
Ansvarshavende chefredaktør:
Niels Engelbrecht
Redaktion:
Rikke Korshøj Theill
Sognebladsmedarbejdere:
Marianne Lipka, Birte Mandrup
Sankt Ansgars Kirke
Bredgade 64
1260 København K
Tlf. 33 13 37 62
www.sanktansgar.dk
Sakramentskirken
Nørrebrogade 27
2200 København N
Tlf. 33 13 37 62
www.sakramentskirken.dk
Fotos:
Per Jørgesen, Lisbeth Rütz, Merete Segalt
Sats og tryk:
Rosendahls a/s
Jesu Hjerte Kirke
Stenosgade 4 A
1616 København V
Tlf. 33 24 65 80
www.jesuhjertekirke.dk
Bøn
Du Gud, som er kommet ned til os,
Du er brudt op fra din himmel,
Du er kommet mig nær.
Jeg er ikke nødt til at søge dig i det fjerne,
men i det nære.
Jeg er ikke nødt til at strække mig opad
for at finde dig.
Jeg kan bøje mig ned
for at finde dine spor:
på jorden,
i det uanseelige,
hos de små,
hos dem, der er helt nede.
Jo længere jeg kigger, min Gud,
forbavses jeg
over din storhed i det små.
Heribert Ahrens OFM
Præsten skriver
Da jeg blev født, var der lidt under 1.000 præster og ordensfolk i Danmark.
Kirken blev nærmest identificeret med søstre, lægbrødre og præster, for det
var dem, der kørte forretningen: menigheder, skoler og hospitaler. Vi lægfolk
blev betjent pastoralt af de »professionelle«. Da jeg blev stor dreng, indkaldte
pave Johannes XXIII koncilet, og Kirken fik et nyt ansigt. Der blev ikke længere lagt vægt på Kirken, som det perfekte samfund, men det blev billeder
som Kristi Legeme og Guds folk på vandring, der blev dominerende i koncilsdokumenterne. Det var godt, for allerede i begyndelsen af tresserne var
antallet af præste- og ordenskald for nedadgående, og i dag er der i alt 240
præster og ordensfolk. Det er ikke længere sådan, at lægfolket bliver betjent
af de professionelle, men i fællesskab bærer de troende Kirkens liv. I vore tre
menigheder er det menighedsrådene, der sammen med præsterne tager ansvar for at tingene kører. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville gå, hvis vi
ikke havde de dygtige og engagerede menighedsråd, som vi har for øjeblikket.
Menighedsrådenes periode er ved at løbe ud, og 6. april skal der vælges nye
medlemmer. Det er vigtigt for kontinuiteten i menighederne, at der ikke sker
en fuldstændig udskiftning, og det er også vigtigt, at der kommer nye kræfter
og idéer til. Så jeg håber, at nogle af medlemmerne vil holde ud til endnu en
periode, og at nye vil melde sig til at stille op.
Man behøver ikke at blive opfordret. Så spørg jer selv, om I ikke ville kunne
bidrage med noget til livet i menigheden, og så stil op.
Jeg glæder mig til samarbejdet.
Sognepræsten
Mød et sognebarn
Anh Tram Doan
Hvornår begyndte du at komme i Jesu Hjerte Kirke? Jeg kom til Sjælland i slutningen af 2006 i forbindelse med mit arbejde og boede i de første år i Virum,
hvor jeg gik i kirke i Lyngby. To år senere købte jeg lejlighed i København og
er siden den dag kommet i Jesu Hjerte Kirke.
Hvilke arbejdsområder har du i menigheden? Jeg sidder med i økonomiudvalget, som blev dannet sidste år, for i samarbejde med udvalg i andre
menigheder, at få skabt større fokus omkring kirkeskatten og dens betydning
for menighedernes økonomi – ja, faktisk for hele Bispedømmets fremtid.
Jeg synger også i koret. Ikke så flot og godt som de andre, men jeg gør mit
bedste. Det er heller ikke helt nemt, specielt når man har svært ved at holde
takten og i øvrigt hader at læse noder. Jeg håber dog ikke, at min deltagelse
i koret har ødelagt noget, for det er en af de ting, jeg holder mest af ved Jesu
Hjerte Kirke.
Hvad har du været særlig glad for i menigheden? For mig har kirken altid
været et sted, som jeg har kunnet søge tilflugt i. Noget gammelt og fredfyldt.
Et pusterum fra min travle hverdag, hvor der er dårlig tid til andet end arbejde.
Jeg bliver så glad efter en søndagsmesse, hvor det er lykkedes mig at komme
igennem vekselsange, motetter og salmer uden at lave fejl.
Hvad ønsker du for menighedens fremtid? Skulle det hænde, at der er barnedåb, bliver det ekstra spændende. For så er der stor sandsynlighed for, at
der kommer til at ske noget over det sædvanlige. Jeg står altid og tænker, om
barnet kommer til at græde, når præsten hælder det kolde vand over dets
hoved, for det må da være ubehageligt. Heldigvis glemmer børn jo hurtigt, så
risikoen for, at barnet bliver så traumatiseret af det, at det holder sig væk fra
kirken, er lille. Det håber jeg, for det kunne være dejligt at se lidt flere børn
og unge mennesker i menigheden.
4
Ny præstepraktikant
Nicola, som præsenterede sig i sidste sogneblad, er i mellemtiden taget til
Italien, hvor han skal hjælpe med at bygge et nyt præstekollegium op. I stedet
har vi fået Davide:
Jeg hedder Davide De Nigris og jeg kommer fra Ivrea en lille by i Piemonte
i nordvest Italien.
Før jeg kom her til Danmark, studerede jeg jura på universitet i Turin.
Jeg kom hertil i 2005, da jeg var enotyve år gammel. Det var faktisk ved Verdensungdomsdagene i Køln 2005, at jeg følte, at Gud kaldte mig til at være
missionær. I Pave Benedikt XVI’s møde med de unge fra hele verden, kunne
jeg acceptere den kaldelse, som Gud gav mig til at forlade det hele og at følge
ham. Så blev jeg sendt her til Danmark på Redemptoris Mater Præstekollegiet i Vedbæk. Jeg læste der i tre år. Så var jeg et år i Århus i Vor Frue Kirke
for at opleve et års pastoralt arbejde i et sogn. Jeg var i Colombia tre år som
missionær. Sidste år var jeg i Rom for at afslutte mine teologiske og filosofiske
studier. Sidst i august kom jeg tilbage til Danmark, og jeg er blevet sendt af
Biskop Kozon her til Sankt Ansgars Kirke, som praktikant hos Pastor Niels
Engelbrecht.
Sakramentskirken bankerot!
»Sakramentskirken lukker og slukker efter 100 år på Nørrebro – tak til de mange
trofaste kirkegængere og den lille håndfuld sognebørn, der betalte kirkeskat.
Desværre kunne menigheden ikke brødføde sig selv.«
5
Sådan kan teksten muligvis lyde om 3 år, hvis ikke flere sognebørn i Sakramentskirken begynder at betale kirkeskat. Mindre end hvert 5. voksne sognebarn betaler kirkeskat. Det efterlader os år efter år med et stort underskud,
som vi dækker med vores hårdt opsparede midler. Midler, der var afsat til
istandsættelse af bl.a. kirkens forvitrede facade og kirkeklokker, der er gået
i stykker.
Måske tænker du: »Kan bispedømmet ikke bare spæde til?« Nej, bispedømmet
har også et stort underskud, og det er et sundt princip at kunne brødføde sig
selv.
Eller måske tænker du: »Sognet må skære ned på udgifterne.« Til det kan
jeg svare, at langt størstedelen af vore udgifter går til drift og vedligehold af
bygningen. Hvis vi afstår fra disse udgifter, vil bygningen forfalde, og messer
vil blive holdt i stearinlysets skær, mens tænderne klaprer, fordi vi har sparet
varmen væk.
Endeligt kan det være, at du tænker: »Jeg kommer alt for sjældent til, at jeg
skal betale for kirken.« Fint nok, lad din samvittighed bestemme, hvor ofte du
vil komme. Men når du endeligt får lyst til at komme, kan jeg ikke garantere
dig, at der er en kirke!
En heller ikke så fremmed tanke kunne være: »Jamen, der er så besværligt
at tilmelde sig kirkeskatteordningen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.« Fat
mod, det er ganske enkelt. Ring til Lilian Munch Jakobsen på bispekontoret
på telefonnummer 33 55 60 12 eller gå ind på bispedømmets hjemmeside
www. katolsk.dk/kirkeskat. Her finder du en elektronisk tilmeldeblanket, som
du udfylder og sender online. God fornøjelse og tak for bidraget!
Ewa Siekierski, menighedsrådsformand ved Sakramentskirken
Hjælp med information
Vi vil så gerne kunne give dig besked, når vi laver noget i Sakramentskirken,
som kunne interessere dig!
Uden din fødselsdato er det vanskeligt at vide, om du tilhører målgruppen, der skal have besked om 1. kommunionsundervisning, familiemesse,
kirkeskat eller noget helt fjerde. Som voksen uden en registreret fødselsdato
6
har du heller ikke mulighed for at opstille eller at stemme til menighedsrådsvalget i foråret 2014.
Da mange medlemmer af Sakramentskirkens sogn står registreret i bispedømmets centralregister over katolikker i Danmark uden fødselsdato, beder
vi menigheden om hjælp. Du kan hjælpe ved at sende os dit fulde navn og
fødselsdato. Bor du sammen med andre katolikker (børn, ægtefælle etc.), bedes du også oplyse deres navne og fødselsdato.
Du kan sende en mail til menighedsrådsformand Ewa Siekierski på
ewa_formand@yahoo.com eller sende et brev til Sakramentskirken, Nørrebrogade 27, 2200 Kbh. N.
Sender du en mail, registrerer vi også din e-mail, med mindre du frabeder dig det. Dine oplysninger behandles fortroligt og udleveres ikke til brug
udenfor den katolske kirke. Tak for hjælpen!
Menighedsrådsvalg
Brænder du for at gøre Sakramentskirken til et sogn i fremgang? Hvis ja,
opfordrer jeg dig til at opstille til en af de 8 pladser i menighedsrådet, der er
på valg søndag den 6. april 2014! Der er brug for nye kræfter, der med iderigdom, entusiasme og lidt overskud i en ellers travl hverdag kan få sognet til
at blomstre yderligere.
I menighedsrådet får du medansvar for alle aspekter af menighedslivet
som eksempelvis kirkelige og sociale arrangementer, samarbejde med vores
nærmeste partnere (Skt. Ansgar Skole, Caritas, de øvrige City-menigheder
etc.), økonomi og bygningsvedligehold. Som medlem af menighedsrådet forventes du at deltage i menighedsrådsmøder ca. 1 gang om måneden og at løse
forskelligartede opgaver mellem møderne.
For at opstille som kandidat skal du opfylde få kriterier:
•Være registreret med fødselsdato i bispedømmets centralregister over katolikker i Danmark
• Være fyldt 16 år senest på valgdagen
• Betale kirkeskat
7
Derudover fordrer Vedtægt for valg til menighedsråd, at kandidaten ikke
må bringe sig i et sådant forhold til den katolske kirke, at vedkommende må
anses for uegnet til at beklæde et offentligt hverv i Kirken.
I det kommende menighedsråd er 4 pladser øremærket den dansktalende
gruppe i menigheden, mens den engelsktalende og den fransktalende gruppe
har 2 pladser hver især. Dertil kommer sognepræst Niels Engelbrecht, p. Theva
og p. Robert, der alle er fødte medlemmer af rådet. Menighedsrådet vælges
for en 4-årig periode.
Du skal melde dit kandidatur senest i starten af marts 2014. Inden da vil
der i løbet af februar 2014 blive afholdt et menighedsmøde, hvor der orienteres
om valget og opstilling som kandidat. De nøjagtige datoer vil blive offentliggjort i kirken i det nye år.
Da der endnu ikke er nedsat en valgstyrelse i Sakramentskirken, bedes
spørgsmål rettet til mig på ewa_formand@yahoo.com eller mød mig i kirken
efter søndagsmessen kl. 9.30.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Ewa Siekierski, menighedsrådsformand ved Sakramentskirken
Kulturnatten i Jesu Hjerte
For 4. år i træk var Jesu Hjerte Kirke en del af Kulturnatten i København,
fredag d. 11. okt. Vi havde dette år Jomfru Maria som tema med overskriften:
»Maria, Troens moder«.
Det gav fin anledning til at fremvise de forskellige Maria-åbenbaringssteder og valfarter til Lourdes, Medjugorje og Fatima. Imens folk gik rundt og
beså vores smukke kirke i svag belysning, var der stille, smuk, gregoriansk
sang fra cd’er.
Endvidere fik vi besøg af Hildegard-ensemblet under ledelse af Jette Thomsen, som sang deres smukke Hildegard-sange til Marias ære, sange af lysende,
klare himmelske stemmer. Kirkens Facade var belyst og ca. 250 fandt vej til
os. En person stillede det (efterhånden) klassiske spørgsmål: Hvad er det,
der adskiller katolikker fra de kristne? Alle gæster fik tilbudt en lille katolsk
gave i form af en rosenkrans med en lille brugsvejledning. Aftenen sluttede
8
med rosenkransbøn ved sognepræst Niels Engelbrecht, med kirken oplyst af
levende lys! Vi ser frem til næste år! Tema? Hvem har en god idé?
Rasmus Kaare Frederiksen
Hildegardensemblet
Mariaalteret i Jesu Hjerte Kirke
Kirkekaffe-foredrag i Jesu Hjerte
Søndag d. 10. november efter messen havde Jesu Hjerte Kirke ved kirkekaffen besøg af to unge kristne palæstinensere, Maria og Michael Landar fra det
familieejede rejseselskab Laila Tours.
De kom for at fortælle om at være kristne i Palæstina, og præsenterede for
os et samarbejde mellem Laila Tours og Exodus-rejser, der arrangerer rejser
til bl.a. Det hellige land, dels individuelle, dels grupperejser, hvor der bliver
lagt vægt på udelukkende at besøge de hellige steder i Israel, med gode kristne
hoteller, og mulighed for daglige messer.
Foredraget var meget grundigt og oplysende, med fotos og rejserute, så
man fik helt lyst til (hvilket vel også var meningen), at se disse hellige steder.
De tiltalende unge mennesker fortalte at de netop havde haft en vellykket
grupperejse med 2 katolske menigheder i Stokholm.
Måske skulle vi, i Jesu Hjerte menighed overveje noget lignende? Birte Mandrup
Menighedsrådsformand Peter Dal med Maria og Michael.
9
Stenoklubben i december
Tirsdag den 17. december kl. 14.30 i Jesu Hjerte Kirkes Menighedssalen 4b:
Vi tænder adventskransen, drikker kaffe med den traditionelle hjemmebagte
præstegårdsjulekage, med lotteri og hører fortælling.
Vi får besøg af Hans Jensen, Katolsk Bispekontor, som læser op af sin bog
»En dansk sjæls eventyr, et komisk epos« om en almindelig dansk sjæl, som
selvfed, madglad og midaldrende uventet kaldes bort og finder sig selv ved
Himlens port, hvor han tror, han er i salveten, men af Sankt Peter får oplyst, at
han ikke har løst adgangskort. Som supplement til oplæsningen underholder
Hans Jensen med lidt sang og guitarspil. Kontakt koordinator for Stenoklubben på birtemandrup@gmail.com eller tlf. 61 27 55 86.
Alle, unge som gamle, er velkomne til Stenoklubbens arrangementer.
Stenoklubbens forårsprogram 2014
Jesu Hjerte Kirkes menighedssal, 3. tirsdag i måneden kl. 14.30-16.30
Januar: Intet møde.
Februar: Tirsdag d. 18. februar: »Hvad skal vi bruge fastetiden til«, v/generalvikar Lars Messerschmidt.
Marts: Tirsdag d. 18. marts: »Skabelsen, set i lyset at Jesu 7 ord på korset«,
ved sognepræst Michal Bienkowski, Slagelse.
Kirkernes kontonumre
Sankt Ansgars Kirke Reg nr. 3121 Kontonr. 0006 425 305
Sakramentskirken
Reg nr. 4280 Kontonr. 4280 0500 968
Jesu Hjerte Kirke
Reg nr. 4400 Kontonr. 3120 021 907
10
Kalender Sankt Ansgars Kirke (ANS) Sakramentskirken
(SAK), Jesu Hjerte Kirke (JHK)
I Jesus Hjerte Kirke er der Rosenkransbøn hver tirsdag efter messen kl. 17.00.
December
ANS Søn d. 1. kl. 11.00 Familiemesse med efterfølgende Nicolausfest i
Menighedssalen
SAK Søn d. 1. kl. 9.30 Skt. Nikolaus med hygge i krypten efter messen
ANSOns d. 4. kl.19.30 Bibelstudie: Esajas Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
ANS Fre d. 6. kl. 17.30 Vågenat i kirken indtil lørdag morgen
JHKFre d. 6. kl. 16.00. Jesu Hjerte Fredag. Sakramentet udstilles. Kort andagt 16.45 og sakramental velsignelse og messe
ANS Lør d. 7. kl. 6.30 Messe som afslutning på vågenat
Kl. 14.30 Voksenkatekese: Om Pave Benedicts bog om Jesus
Barndomsfortællingerne v/ Ulla Elmquist
JHK Lør d. 7. kl. 14.30. Nicolausfest i menighedssalen
JHK Tirs d. 10. kl. 20.00 Advents/Julekoncert med kammerkoret Musica
Viva (fri entré)
ANSOns d. 11. kl. 11.00 KÆK juleafslutning begynder med messe i kirken
og efterfølges af middag i menighedssalen
SAK Tors d. 12. kl. 20.00-23.00 Natkirke
ANSFre d. 13. kl.19.30-23.00 Adventsretræte: Bibelbetragtning, bodsandagt
og tilbedelse
JHK Fre d. 13. kl. 18.00. Åben Dør, personlig forbøn og samtale menighedssalen, indgang 4a
11
JHK Tirs d. 17. kl. 14.30. Stenoklubben. »Vi tænder adventskransen«
ANS Ons d. 18. kl.19.30 Bibelstudie: Esajas Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
SAK Ons d. 18. kl. 17.00 Novena og efterfølgende mulighed for skrifte som
forberedelse til julen
JHK Fre d. 19. kl. 17.00. Efter messen bøn og tilbedelse, afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00
JHK Lør d. 21. kl. 12.00-17.00. Tro og lys, »Den smukkeste Julekrybbe«, i
menighedssalen 4a
SAK Tirs d. 24. kl. 15.00 dansk/fransk messe
ANSTirs d. 24. kl. 16.00 Jule-familiemesse
SAK Tirs d. 24. kl. 16.30 engelsk messe
ANS Tirs d. 24. kl. 23.30 Julemusik og kl. 24.00 Midnatsmesse
SAK Tirs d. 24. kl. 24.00 midnatsmesse
JHK Tirs d. 24. kl. 24.00 Midnatsmesse
SAK Ons d. 25. kl. 9.30 dansk messe
ANS Ons d. 25. kl. 11.00 Juledags pontifikalmesse
JHK Ons d. 25. kl. 11.00 Højmesse
SAK Ons d. 25. kl. 11.15 fransk messe
SAK Ons d. 25. kl. 17.00 engelsk messe
ANSTors d. 26. kl. 11.00 »2. juledag« Sct. Stefans dag, messe med julesalmer
JHK Tors d. 26. kl. 11.00 Højmesse
ANS Tirs d. 31. kl. 16.00 Årsafslutningsmesse
JHK Tirs d.31. kl. 16.00 Taksigelsesmesse
12
Januar
ANS Ons d. 1. kl. 11.00 Messe
JHKOns d. 1. kl. 11.00. Højmesse, bemærk ingen kirkekaffe! Ingen aftenmesse
SAK Ons d. 1. kl. 17.00 Engelsk messe
JHK Fre d. 3. kl. 16.00. Jesu Hjerte Fredag. Sakramentet udstilles, kort andagt 16.45 og sakramental velsignelse, messe
ANS Lør d. 4. kl. 14.30 Voksenkatekese: Eukaristien ved Biskop C. Kozon
ANSSøn d. 5 kl. 11.00 Familiemesse / Hellig tre Konger med efterfølgende
fest i menighedssalen
ANSOns d. 8. kl.19.30 Bibelstudie: Esajas Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
SAK Tors d. 9. kl. 20.00-23.00 Natkirke
JHK Fre d. 10. kl.18.00. Åben dør, personlig forbøn og samtale i menighedssalen, indgang 4a
JHK Fre d. 17. kl. 17.00. Efter messen bøn og tilbedelse, afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00
JHK Lør d. 18. kl. 12.00-17.00. Tro og Lys, »Far, gør os til ét«, i menighedssalen 4b
ALLETirs d. 21. kl. 18.30. Økumenisk kirkevandring, begynder i Sct. Pauls
Kirke, Nyboder
ANSOns d. 22. kl. 15.00 KÆK møde i menighedssalen
Kl. 19.30 Bibelstudie: Esajas Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
ANS Lør d. 25. kl. 11.00 Diakonvielse
ANSSøn d. 26. kl. 11.00 Højmesse, Sankt Ansgars Fest
Kl. 16.30 Vesper med efterfølgende reception i menighedssalen
JHK Fre d. 31. kl. 18.00. Forsonings-og helbredelsesmesse, skriftemål 18.0019.00, messe 19.00-21.00
13
Februar
ANSLør d. 1. kl. 14.30 Voksenkatekese. »2500 års spiritualitet i hånden: Ny,
stor katolsk Bønnebog« ved Sebastian Olden-Jørgensen
ANSSøn d. 2. kl.11.00 Familiemesse: Kyndelmisse med lysprocession, derefter familiedag i menighedssalen
JHK Fre d. 7. kl. 16.00. Jesu Hjerte Fredag. Sakramentet udstilles, kort andagt 16.45 og sakramental velsignelse, messe
ANSOns d. 12. kl.19.30 Bibelstudie: Esajas Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
SAK Tors d. 13. kl. 20.00-23.00 Natkirke
JHK Fre d. 14. kl. 18.00 Åben dør, personlig forbøn og samtale i menighedssalen, indgang 4a
JHK Lør d. 15. kl. 12.00-17.00. Tro og Lys, »Rejs dig, skin, for dit lys er kommet«. Menighedssalen 4b
JHK Man d. 17. kl. 19.00-21.00. Katekese, menighedssalen 4b, »Om messe­
offeret«, arr. p. Lars Messerschmidt og en gruppe lægfolk
JHK Tirs d. 18. kl. 14.30. Stenoklubben. Menighedssalen 4b, Generalvikar
Lars Messerschmidt »Hvad skal vi bruge fastetiden til«
JHK Fre d. 21. kl. 17.00. Efter messen bøn og tilbedelse, afsluttes med sakramental velsignelse kl. 19.00
ANSOns d. 26. kl. 15.00 KÆK møde i salen. Kl.19.30 Bibelstudie: Esajas
Bog, i præstegården Bredgade 64, 1.
JHK Fre d. 28. kl. 18.00. Forsonings-og helbredelsesmesse, skriftemål 18.0019.00, messen 19.00-21.00
Marts
ANSSøn d. 2. kl. 11.00 Familiemesse med efterfølgende Fastelavnsfest i
menighedssalen
14
Menighedsråd Sankt Ansgars Kirke
Beatrix Carlsen – menighedsrådsformand
Ingeborg Habekost Bui –
­næstformand
Bjarne von Benzon – sekretær
Christian Veng
Jytte Hansen
Jørgen Boesen
Marcel Stelsberg
Vita Trolle
Pastor Niels Engelbrecht
Paster Daniel Jimenez Raga
Menighedsråd Sakramentskirken
Ewa Siekierski – menighedsråds­
formand
Jean Mwepele – næstformand
Marianne Lipka – sekretær
Joan Campbell-Tofte
Rafael M. Silva
Katrine Ørum – suppleant
Francois Baustert – suppleant
Pastor Niels Engelbrecht
Pastor Carroll Parker
Pastor Robert Culat
Menighedsråd Jesu Hjerte Kirke
Peter Dal – menighedsrådsformand
Bente Nielsen – sekretær
Tanuos Antoun Ch Dupont
Anna Siekierska
Stig Sørensen
Jolanta Dal
Vilhelm Stender – pastoralråds­
medlem
Pastor Niels Engelbrecht
Pater Gerhard Sanders S.J.
I forbindelse med bagsidens kontaktinformationer skal det nævnes, at hvis man har brug for en præst hurtigt til en syg eller døende
og ikke får fat i en pr. telefon, kan det skyldes, at præsten er optaget
af møder eller gudstjeneste, hvor han ikke kan tage telefonen. Brug
derfor telefonsvareren eller sms og e-mail.
15
Afsender:
Sankt Ansgars Kirke
Bredgade 64
1260 København K
Kirkernes messetider
Sankt Ansgars Kirke – Bredgade 64, 1260 K
Hverdage (mandag-fredag)
kl. 8.00
Fredag og lørdag
kl. 17.00
Søndage kl. 11.00 (højmesse)
2. og 4. søndagkl. 13.00 Ukrainsk messe
kl. 15.00 Spansk messe
Laudes (morgenbøn) synges mandag-fredag kl. 7.30
Tilbedelse fredag
kl. 16.00-17.00
Skriftemål: I god tid inden messerne eller efter aftale med præsterne.
Sognepræst Niels Engelbrecht, tlf. 33 13 37 62, ne@sanktansgar.dk
2. præst: Daniel Jimenez Raga, tlf. 30869458, djr@sanktansgar.dk
Sakramentskirken – Nørrebrogade 27 C, 2200 N
Søndag
kl. 09.30 Dansk Højmesse
kl. 11.15 Fransk messe
kl. 18.00 Engelsk messe
Tirsdag
kl. 17.00 Sakramental tilbedelse
Onsdag
kl. 17.00 Novena og engelsk messe
Sognepræst: Niels Engelbrecht, tlf. 30 54 21 18, ne@sanktansgar.dk
Præst for engelsktalende; Anton Thevaraj Fredrick, tlf. 4494 7678, fthevaraj@yahoo.com
Præst for fransktalende: Robert Culat, tlf. 26 70 46 76, rob68.bellamin@wanadoo.fr
Jesu Hjerte Kirke – Stenosgade 4A, 1616 København V
Søn- og helligedage
kl. 11.00 Højmesse
kl. 20.00 Messe
Hverdag (mandag-fredag)
kl. 17.00 Messe
Lørdag
kl. 18.00 Italiensk messe
1. og 3. søndag i måneden kl. 18.00 Messe ef. ekstraord. ritus.
2. søndag i måneden kl. 18.00 Kroatisk messe
1. fredag i måneden
kl. 16.00 Jesu Hjerte Andagt
Mandag
kl. 17.45 Møde i den stille bønsgruppe
Tirsdag
Efter messen kl.17.00: Rosenkransbøn
Sognepræst: Niels Engelbrecht, tlf. 3054 2118, ne@sanktansgar.dk
Tlf. 3324 6580 / 3381 8588, Fax 3325 0738