. Unge på Broen Unge på Broen retter sig mod unge mellem 18 og 30 år, som endnu ikke har fuldført en uddannelse. Målet er at klargøre de unge til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Unge på Broen er et projekt i samarbejde mellem Jobcenteret, UU-Ringkøbing Fjord og Uddannelsescenter RingkøbingSkjern. Projektet er støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Vi har brug for Jeres virksomhed! De unge har brug for gode og succesrige oplevelser på arbejdsmarkedet, derfor har vi brug for Jer. Ved at tilbyde en ung en praktikplads I netop Jeres virksomhed, kan I hjælpe en ung til at få modet og troen på et arbejdsliv. Det får I ud af det: At det kan være en kanal til lærlinge rekruttering At hjælpe et ungt menneske til at komme videre og klare sig selv og få et meningsfyldt liv At få en positiv profil omkring det rummelige arbejdsmarked At hæve livskvaliteten hos den unge og vedkommendes familie At hjælpe med at bryde den sociale arv At I yder et bidrag, som er til glæde og gavn for såvel den unge, Jer og samfundet i sin helhed Hvis I vil gøre en forskel for en ung ved at åbne døren til jeres virksomhed, så bakker vi op med støtte og mentortimer. Det betyder bl.a., at vi møder op sammen med den unge den første dag og bliver så længe, at I og den unge mener, der er behov. Vi står endvidere til rådighed i hele praktikperioden. Den unge: Profilen på den unge kan typisk være: Vil gerne tjene sine egne penge og gøre en forskel for sig selv og andre Har et diffust forhold til arbejdsglæde og arbejdsmoral Spinkle sociale netværk og i visse tilfælde de forkerte netværk Manglende opbakning fra deres nære netværk omkring uddannelse og gennemførelse Lavt selvværd og selvtillid Information og kontakt: Unge på Broen - Tlf.: 24 78 02 00 - Mail: broen@uc-rksk.dk - Skolebyen 5, 6900 Skjern. Inden I siger ja, er der overvejelser, I skal gøre jer: Har vi overskud til at rumme den unge? Har vi en medarbejder, der vil være god til at støtte og hjælpe den unge? Hvis I vælger at støtte op om den unge, er her nogle få gode råd om, hvordan I kan gribe det an: Fortæl kollegaerne, hvem der kommer, og hvorfor I har sagt ja. De har også brug for at vide, hvad målet er med virksomhedspraktikken. Fortæl gerne, at den unge har nogle udfordringer og at det kan betyde, at den unge ikke kan leve op til alle de krav, der stilles til de øvrige medarbejdere. Det er netop det, han skal lære ved at være i virksomheden. Lad den unge få lov at føle sig som en del af virksomheden. Fx ved at gå i arbejdstøj med logo og spise sammen med kollegaerne. De unge har ofte stor glæde af at have en kontaktperson i virksomhed, så de ved, hvem de kan spørge og hvem der giver dem opgaver. Vælg en medarbejder som: o Har lyst til opgaven o Er god til at snakke med unge o Kan lære fra sig og være tydelige over for den unge o Kan give masser af klap på skulderen Alle på virksomheden kan være med til at ”skabe” morgendagens kollega og gøre en forskel, så noget meningsfuldt blomstrer for den unge. Projektet Projektet støtter op om klargøringen til uddannelse med individuelle tiltag overfor den unge. Det indebærer bl.a.: Opgradering af dansk og matematik på VUC Introduktion til det faglige arbejde og miljø i værkstederne Fokus på personlig udvikling Fokus på udvikling af arbejdsmarkedskompetencer Øge den unges forståelse for samfundet Mentor Den unge får tilknyttet en mentor, som støtte igennem hele forløbet - helt frem til hovedforløbet. Mentoren støtter op om den unges sociale og faglige udfordringer. Støtten kan f.eks. være: Hjælp til at finde praktikplads Støtte på praktikpladsen Få forståelse for arbejdsmarkedets krav Styr på mødetider Struktur i hverdagen Information og kontakt: Unge på Broen - Tlf.: 24 78 02 00 - Mail: broen@uc-rksk.dk - Skolebyen 5, 6900 Skjern.
© Copyright 2024