10 / Torsdag 25. september 2014 Viborg . Sangene handler som regel om ferie, sol og kærlighed. Det har medarbejderne bestemt, at de skal. Den 25. oktober skal man dyste mod ligesindede i handicapMGP i Viborg. Foto: Preben Madsen Glæden er stor, når musikken spiller. Her er det Trepasmedarbejder Flemming og pædagog Lis Sørensen, der fyrer den af. Trepas har flere tangenter at spille på Toner. Trepas er mere end bare en arbejdsplads. Hver onsdag øver husorkesteret, Trepas Band, så det til hver en tid kan spille op til fest og glade dage. Af Andreas Søndergaard ansn@berlingskemedia.dk Viborg: To, tre fire. »Oooh, Marie a ve hjæm te dæj, oooh Marie a ve hjæm te dæj.« Siden 1998 har Trepas haft sit eget band. Trepas Band. Ni medarbejdere, en lydmand og to personaler mødes hver onsdag i et lille gult murstenshus på Vævervej, hvor de øver, synger, spiller og ler. Her øver de sig musikalsk, men de øver sig også på at være tålmodige, på at kunne tage ris, ros og gode råd til sig. »Der har faktisk været enormt stor interesse for at være med i bandet, og vi har måttet holde optagelsesprøver, som medarbejderne kender fra eksempelvis Xfactor i fjernsynet. Især har vi haft mange forbi, der gerne ville synge, men vi stiller temmelig høje krav. Heldigvis har de, der ikke er kommet med, taget det pænt,« fortæller Lis Sørensen, der er pædagog. Hun har været med i orkesteret siden dets begyndelse. Udvalgt Trepas Band spiller koncerter cirka seks gange om året - eksempelvis i børnehaver eller på plejecentre. Seneste optræden med bandet var, da en af medarbejdernes forældre fejrede guldbryllup. Normalt spiller de både børnesange og gamle landeplager, men for tiden øver bandet sig primært på et af dets egne numre. Den 25. oktober løber det årlige handicap-Melodi Grand Prix af stablen, og for første gang finder det sted i Viborg, hvor STU-uddannelsen (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, red.) er tovholder på den store fest, som afvikles i Tinghallen. Trepas Band har formået, som ét af 10 bands, at blive udvalgt til at stille og spille op. Det er fjerde gang, bandet deltager i den form for konkurrence - med en tredjeplads og to fjerdepladser som resultat. »Selvfølgelig møder vi op for at vinde, men der er faktisk rigtig hård konkurrence, og vi har talt meget om, at det ikke er sikkert, at det går sådan, for dem vi er oppe imod er også rigtigt gode,« siger Lis Sørensen. Altid i godt humør Der er ingen musiklærere på Trepas, så bandet er ikke et sted, hvor man lærer at spille. Man skal kunne noget for at være med. Rytmen skal sidde i kroppen. »Musikken er et rigtigt godt afbræk i vores medarbejderes hverdag. De ser frem til det hver gang, og der er ikke noget bedre end at være ude og spille for andre,« lyder det begejstret fra Lis Sørensen, mens bandmedlemmerne så småt finder deres instrumenter og gør klar til et nummer. Bag trommerne sidder Brian, og det har han gjort cirka en gang om ugen i de seneste otte år. På en lejr opdagede personalet en dag, at han havde masser af rytme i sig, og så greb han ellers trommestikkerne og slog tonen an til masser af musikalske oplevelser. »Jeg elsker musik. Og så er det sjovt at være sammen med de andre. Her er vi altid i godt humør,« siger Brian, inden bandet bryder ud i sang. »Oooh, Marie a ve hjæm«. TORSDAG 25. SEPTEMBER 2014 / 11 . Viborg Fakta1 Trepas { Trepas er et beskyttet værksted under Viborg Kommune { Målgruppen er »folk med begrænsninger«, tidligere kaldet »voksne udviklingshæmmede,« altså folk der grundet udviklingsforstyrrelser og/eller fysiske handicaps ikke er i stand til at indgå på det almindelige arbejdsmarked { Brugerne kaldes »medarbejdere«, og dem er der 120 af Trommeslager Brian har været med i bandet i otte år, og han »kan gode lide at lave lidt ballede,« fortæller han med et glimt i øjet. en serviceafdeling, Væksthuset i Hald Ege samt Kløver-Cafeen. Derudover er der i maskinværkstedet en »Task Force«-gruppe, som tager ud og løser opgaver uden for Trepas, blandt andet på Viborg Stadion. Desuden har Trepas sit eget band, TrepasBand, som tager ud og optræder af og til { Derudover er der ansat omkring 25 personaler i Trepas { Mottoet for Trepas er »mere end en arbejdsplads« { Trepas driver et maskinværksted, et ledningsværksted, en pakke-montageafdeling, { Folkebladet har i årets løb portrætteret en række mennesker, der har sin gang på Trepas, i anledning af stedets 50 års jubilæum. Dette er sidste afsnit i serien
© Copyright 2025