A -Å Find det her - Uglegaardsskolen

A-Å- find de oplysninger du mangler her:
Denne udgave er for skoleåret 2014-2015
Klik på et link i indholdsfortegnelsen for at komme til den side, hvor emnet står. Hvis emnet
står nederst på siden skal du måske rulle lidt ned for at komme til det.
Hold CTRL-tasten nede og klik på Hometasten (på tastaturet) for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen.
Indholdsfortegnelse
Befordring
Sygetransport
Brandsikring
Cykelparkering
Elevråd
Erhvervspraktik
Erstatningsansvar
Ferieplan 2014-2015
Flytning
Forældresamarbejde
Skole-hjem-samtaler
Forældremøder
Forældreråd
Skole-intra
Hjemmesiden
Forsikring
Fotografering
Fritagelse for kristendomsundervisning
Fritagelse for gymnastik og bad
Fritagelse for skolegang
Færdsel til og fra skole
Glemte sager
Konfirmationsforberedelse
Kontortid
Lokaleoversigt
Mælkeordning
Mødepligt
NetUglen
Ordensregler
Børn- og Ungerådgivningen på Uglegårdsskolen
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR)
Tale-høreundervisning
Motorikundervisning
Specialsvømning
Fysioterapeut
Familierådgiver
Pædagogisk læringscenter
Pædagogisk råd
Ringetider (i skemalagte uger)
Skolebestyrelse
Skolebod
Skolefritidsordning (SFO)
Skolesundhedstjenesten
Skolevejleder/skolevejledning
Støtteundervisning
SSP-lokalgruppen
Standpunkt
Sygdom
Sygeundervisning
Tale/høreundervisning
Tandpleje
Tilsyn med elever i frikvartererne
Udgangsbestemmelser
Ungdomsskolen - hvad er det?
Fritidsundervisningen
Junior- og ungdomsklubber
10. Klassen Solrød
Vikarordning
Væksthuset
Årgange
BEFORDRING TIL OG FRA SKOLE
I henhold til lov om Folkeskolen § 26, stk. 1 er skolen forpligtet til, at sørge for befordring mellem skole og hjem til elever der har længere skolevej end:
2 ½ km i bh.kl. og på 1. – 3. klassetrin,
6 km på 4. – 6. klassetrin,
7 km på 7. – 9. klassetrin,
9 km på 10 klassetrin og
Elever, hvis skolevej der af politiet anses som særlig trafikfarlig bevilges kørsel uanset km.
Såfremt ovenstående er opfyldt kan skolen tilbyde to muligheder for kørsel:
1. Kørsel med Greve-Solrød taxa eller handicap befordring mellem skole og hjem (Ikke SFO)
2. Moviakort som også kan bruges til og fra SFO.
Ovenstående er også gældende til spcialklassebørn. Endvidere er der en særlig individuel bevilling.
Sygetransport:
Der kan ydes transport til elever, der er hjemsendt fra hospital og lignende, men som endnu ikke kan klare egen transport til og fra skole. Der rettes henvendelse til skolens kontor. Vær rar at
medbringe lægeerklæring eller skadestuens attest.
BRANDSIKRING
Uglegårdsskolens brandsikring omfatter:
 Fra samtlige undervisningslokaler er der ulåste døre ud til det fri.
 Skolen er sektionsdelt med selvlukkende branddøre.
 Skolen er forsynet med røg- og varmedetektorer, der udløser direkte alarm til brandstationen
i Solrød.
 Ved alarm lyder brandvarsling med tale som signal til, at børn og lærere skal forlade bygningerne. De, der befinder sig i bygningerne vest for kanalen skal gå til sportspladsen. De, der
befinder sig i bygningerne øst for kanalen, skal gå til parkeringspladsen ved fritidscentret eller svømmehallen.
 Fra alle grønnegårde er flugtveje sikret med faste stiger til taget.
Jersie afdelings brandsikring omfatter:
 Fra samtlige undervisningslokaler er der adgang til det fri.
 Ved alarm lyder brandvarslingen med tale som signal til, at børn og lærere skal forlade bygningen. Alle skal gå til Jersiehallen.
 Skolen er sektionsdelt med selvlukkende røgdøre.
CYKELPARKERING
Cykelparkering sker på eget ansvar, idet der kun er tilsyn i frikvartererne.
ELEVRÅD
Elevrådet vælges blandt eleverne fra 6. til 9. Klasse, og har i alt 17 repræsentanter. En voksen
kontaktperson er tilknyttet elevrådet.
ERHVERVSPRAKTIK
Erhvervspraktik er en del af undervisningen på 9. klassetrin. Her udsendes eleverne i et kortere
tidsrum (1 arbejdsuge/37 timer) uden for skolen for at opleve den erhvervs- og samfundsorienterende undervisning på en livsnær måde.
Eleverne er i praktikperioden dækket af statens erstatningsordning, som sikrer at personer, der
deltager i praktisk erhvervsorientering får samme erstatningsmæssige stilling som de egentlige
arbejdstagere i praktikvirksomheden.
Elever på 9. klassetrin dækkes af Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 271 af 11. april
2003.
Udsendelsen i erhvervspraktik gennemføres af skolen i samarbejde med UUV Køge Bugt. Elever/hjem kan selv finde praktikpladser.
Skolen betaler transportudgifterne i forbindelse med erhvervspraktikken og introduktionskurser
inden for HT-området. Dog max et alle zoners kort.
I enkelte tilfælde er det muligt for elever at komme i ekstra praktik, enten en praktik, der er blevet tilbudt af en "mester" eller en, som skolen kan tilbyde.
ERSTATNINGSANSVAR
Alle bøger skal forsynes med beskyttelsesbind. Forældrene skal erstatte udleverede undervisningsmidler som bøger, regnemaskiner m.m., såfremt de misligholdes eller bortkommer.
Såfremt eleverne opbevarer regnemaskiner, bøger o.s.v. i elevkasserne i klassen eller efterlader tasker i uaflåste rum, sker dette på eget ansvar.
Egne ting som mobiltelefoner, cykler, penge m.m. medtages i skolen på eget ansvar, og skolen
dækker hverken ved tyveri eller hærværk. Ofte dækker husstandens egen indboforsikring.
FERIEPLAN 2014-2015
Skoleåret begynder
Efterårsferie
Juleferie
Vinterferie
Påskeferie
St. Bededag
Kr. Himmelfartsd.
Mandag
Lørdag
Lørdag
Lørdag
Lørdag
Fredag
Torsdag
11.08.14
11.10 - 29.10.14
20.12 - 04.01.15
14.02 - 22.02.15
28.03 - 06.04.15
01.05 - 01.05.15
14.05 - 17.05.15
Pinse
Grundlovsdag
Sommerferie
Mandag 25.05 – 25.05.15
Fredag 05.06 – 05.06.15
Lørdag 27.06 -
Alle dage incl.
FLYTNING
Såfremt I skal flytte fra kommunen, og jeres barn derfor skal flytte skole, skal I telefonisk eller
skriftligt meddele os jeres nye adresse, samt i hvilken skole jeres barn skal gå.
Skolens kontor sender derefter elevflyttebevis til den nye skole. I skal selv kontakte den nye
skole for indmeldelse m.m.
Såfremt I skifter adresse, uden at skifte skole, får vi besked fra kommunens folkeregister, og I
behøver derfor ikke at orientere os.
FORÆLDRESAMARBEJDE
Vi ønsker et samarbejde mellem skolen og hjemmene, som:
 er positivt og tillidsfuldt om den enkelte elev og skolens forhold i øvrigt
 bygger på ligeværdighed mellem forældre og personale og på det ansvar vi tilsammen
har for børnenes læring og udvikling
 indeholder en åben, ærlig og god dialog mellem børn, personale og ledelse
Skole – hjem samarbejdet tager i alle konkrete samarbejdsområder udgangspunkt i udmøntningen af skolens værdier, hvor vi ønsker at:
 behandle andre som vi gerne selv vil behandles
 sætte høje faglige mål for al undervisning
 arbejde mod bevidste socialpædagogiske mål
 kommunikere i en god tone
 se ressourcerne hos hinanden
 vise åbenhed og respekt for andre og deres ideer
SKOLE-HJEM SAMTALER
Formålet med samtalerne er at underrette hjemmet om elevens udbytte af undervisningen samt
for det enkelte barn aftale mål og handlingsplaner for såvel det faglige som det sociale.
Samtalerne gennemføres to gange årligt for 0. til 7. årgang
I samtalerne for elever på 0. til 3. årgang deltager både lærere og SFO-pædagoger
For 8. og 9. årgang gennemfører vi én årlig samtale og anvender tre årlige karaktergivninger
Ved anvendelsen af elevplaner i samtalerne giver vi mulighed for, at forældre og elever kan gå i
dybden i udvalgte fag, og elevplanerne sikrer, at eleven sætter den nødvendige fokus på fagene
FORÆLDREMØDER
Formålet med møderne er:
- etablere kontakt mellem forældrene
-
at give forældrene lejlighed til at få indsigt i årets gang
at give forældre og lærere mulighed for at afstemme forventninger til rammerne for løsning af f.eks. mobbeproblemer og andre sociale problemer blandt børnene
at give forældre og lærere lejlighed til at debattere de faglige mål i fagene
at skabe dialog om årsplaner for det enkelte fag og for klassen
at skolebestyrelsen kan møde den enkelte klasses forældre, hvis det ønskes
FORÆLDRERÅD
Formålet med rådet er at en mindre gruppe af klassens forældre kan:
- tage initiativer til at fælles problemer som adfærdsregler, alkohol, pubertet o.l. kommer
på dagsorden til forældremøderne
- forestå den praktiske planlægning af de arrangementer for elever og forældre, som der
er enighed om at gennemføre i løbet af året
- være et særligt bindeled i forældregruppens kontakt til skolens ledelse
- deltage på forældregruppens vegne i de møder, skolebestyrelsen inviterer forældrerådene til i løbet af året
Forældrerådet vælges på det første forældremøde.
SKOLE-INTRA
Kommunikation mellem forældrene og skolens personale foregår i Skole-intra.
HJEMMESIDEN
Vi formidler nyheder af fælles interesse via hjemmesiden.
Løbende nyheder fra skolens dagligdags aktiviteter bringes i ”Netuglen” på hjemmesiden
Til brug for kommunikation om større og regelmæssigt tilbagevendende emner udgives på
hjemmesiden 4 gange årligt ”årstidsnyt”, nemlig ”sommernyt, efterårsnyt, vinternyt og forårsnyt”.
Forældrene orienteres specifikt på Intra, når årstidsnyt foreligger.
FORSIKRING
Skolen er ikke længere omfattet af en ulykkeforsikring og vi anbefaler derfor at forældrene selv
tegner en børneulykkeforsikring.
FOTOGRAFERING


UG uge 34 og man, tirs, ons. i uge 35 personalegruppebillede, ej fastlagt.
JE torsdag og fredag i uge 35.
FRITAGELSE FOR KRISTENDOMSUNDERVISNING
Et barn kan ved skoleårets start efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældrene skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge
for barnets religionsundervisning. Er eleven fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med elevens
samtykke.
FRITAGELSE FOR GYMNASTIK OG BAD
Eleven kan efter skriftlig anmodning fra hjemmet fritages for gymnastik og bad, dog højst fire
sammenhængende uger. Fritagelse ud over fire uger kan kun gives efter fremlæggelse af lægeattest. Udgiften til lægeattest skal afholdes af forældrene. Eleven skal overvære timerne i fritagelsesperioden.
FRITAGELSE FOR SKOLEGANG
Efter beslutning i undervisningsministeriet, bekendtgørelse af den 01.01.05, er reglerne for
planlagt fravær blevet ændret, således at indehaveren af forældremyndigheden skal ansøge
om fritagelse skriftligt til skolens ledelse. Skolen skal i øvrigt, som noget nyt, via forvaltningen,
indberette statistik over sådant elevfravær til de centrale myndigheder.
På Uglegårdsskolen er det for kortere fravær klasselæreren, der behandler henvendelsen fra
forældrene. Henvendelse om fritagelse for længere perioder foregår via kontaktbogen eller mail
til skolens kontor (uglegaardsskolen@solrod.dk). Kontoret svarer i kontaktbogen eller på mail,
og klasselæreren orienteres.
Generelt er vi af den opfattelse, at fritagelse fra undervisningen bør finde sted så lidt som muligt. En evt. tilladelse vil bygge på en konkret vurdering af bl.a. elevens øvrige fravær. Vi gør i
almindelighed opmærksom på, at eleven ikke ved udførelse af evt. skriftlige opgaver under fraværet helt kompenserer for fraværet rent fagligt, og at lærerne ikke har mulighed for at give individuel undervisning for at det forsømte kan indhentes.
Hvis I er i tvivl om jeres barn kan klare et sådant fravær fra skolen, så kontakt klasselæreren.
FÆRDSEL TIL OG FRA SKOLE
Vi anbefaler, at børnene cykler (går), hvilket også langt de fleste gør. Hvis I om morgenen kører
jeres barn til skole, beder vi jer sætte barnet af på svømmehallens parkeringsplads, da der opstår mange farlige situationer ved andre afsætningssteder. Vi opfordrer til, at alle overholder
færdselslovens bestemmelser og viser det fornødne hensyn. Se i øvrigt skolens trafikpolitik under punktet trafik til højre i menuen.
GLEMTE SAGER
Glemte sager indsamles og opbevares af skolens pedel. Nøgler og smykker opbevares på skolens kontor.
Pedellen er at træffe hver skoledag i spisefrikvarteret på sit kontor ved musiklokalet, og kontorets åbningstider står under punktet kontortid.
På Jersie afdeling kontakt kontoret.
KONFIRMATIONSFORBEREDELSE
Konfirmationsforberedelse afvikles i 8. klasse i skoletiden. Alle spørgsmål vedr. konfirmationsforberedelse bedes rettet til sognepræsterne.
KONTORTID
Skolens kontor har  56 18 25 00. Kontoret har følgende åbningstid:
Mandag kl. 8.00 – 15.00
Tirsdag kl. 8.00 – 15.00
Onsdag kl. 8.00 – 12.00
Torsdag kl. 8.00 – 13.30
Fredag
kl. 8.00 – 13.30
Skolens ledelse kan træffes på alle skoledage efter aftale.
Har I brug for at tale med en lærer i skoletiden, så er der mulighed for at ringe til personalerummet i frikvartererne på  56 18 25 25.
Skolens ledelse kan træffes på alle skoledage efter aftale.
Skolens e-mail: uglegaardsskolen@solrod.dk
Skolens hjemmeside: www.uglegaardsskolen.dk
LOKALEOVERSIGT
Se hjemmesiden: Menuen til venstre > Om skolen > kort over skolen, eller klik her
MÆLKEORDNING
Skolen er tilmeldt Mejeriernes Skolemælksordning. Man bestiller og betaler mælk for et halvt år
ad gangen på www.skolemaelk.com. Mejeriet har telefonnummer  87 31 21 40.
MØDEPLIGT
Ifølge Folkeskoleloven har forældrene pligt til at sørge for, at eleverne følger undervisningen.
Skolen fører tilsyn med elevernes fremmøde og meddeler hjemmet, såfremt ulovlige forsømmelser konstateres.
ORDENSREGLER
Skolen er i en fortløbende proces, hvor vi arbejder med at forebygge mobning og med at få en
god sproglig omgangsform blandt eleverne. Der er udarbejdet aftaler og regler i hver klasse, og
de kan af pladsmæssige hensyn ikke gengives her.
Skolens ordensregler står i menuen til venstre under Information.
Gå direkte til Uglegårdsafdelingens ordensregler her
Ordensregler Jersieafdeling klik her
BØRN- OG UNGE RÅDGIVNINGEN PÅ UGLEGÅRDSSKOLEN
Børn og Unge Rådgivningen i Solrød kommune, der hjælper børn og unge i alderen 0-18 år og
deres familier, er inddelt i distrikter. I Uglegårdsskolens ”distriktsgruppe” er følgende personer
repræsenteret: Specialundervisningskonsulent – tale/høre pædagoger – psykologer – sundhedsplejersker –leder af SFO’erne – skoleledelsen. Derudover indkaldes relevante fagpersoner
som f.eks. familierådgiver efter behov.
PÆDAGOGISK-PSYKOLOGISK RÅDGIVNING (PPR)
Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR  5618 2860) en del af Børn og Unge Rådgivningen.
PPR søger i samarbejde med forældre og lærere at finde frem til, hvordan man bedst hjælper et
barn, der har vanskeligheder.
Det kan være indlæringsvanskeligheder, problemer med barnets tilpasning og trivsel, tale- eller
høreproblemer.
Det mest almindelige er, at klasselæreren efter drøftelse med forældrene indstiller barnet til
PPR, men forældre kan også selv henvende sig.
PPR's lokale medarbejdere: Psykolog Sofie Friis (mellemtrin og overbygning, samt Jersie), psykolog Mette Bøhrnsen (indskoling), talehøre-pædagoger Anette Nielsen og Helle Larsen, samt
PPR-konsulent Anne Brink. De kan alle træffes efter aftale.
I kan ringe direkte til:
Psykolog Sofie Friis  2058 6884
Psykolog Mette Bøhrnsen  5618 2511
Tale/høre-pædagog Anette Nielsen  2937 9501
Tale/høre-pædagog Helle Larsen  2937 9504
PPR-konsulent Anne Brink  5618 2513
Der er telefonsvarer på, såfremt medarbejderne ikke kan tage telefonen.
Tale-høreundervisning
Undervisningen er en del af skolens specialundervisning. Den tilbydes til børn, der enten har
sproglige problemer, udtalefejl, læsp, snøvl, stemmeproblemer eller nedsat hørelse og til børn,
der stammer. Undervisningen gives som eneundervisning eller på hold.
Motorikundervisning
Motorisk undervisning er en del af skolens specialundervisning. Den tilbydes, når barnet har
problemer med f. eks. grovmotorikken. Tal med klasselæreren, sundhedsplejersken eller fysioterapeuten.
Specialsvømning
Børn med særlige behov i forhold til f. eks. vægtproblemer eller motoriske vanskeligheder tilbydes specialsvømning. Mange børn har i årenes løb haft glæde af dette tilbud, som gives på alle
alderstrin. Tal med klasselærer, sundhedsplejerske eller fysioterapeuten.
Fysioterapeut
Efter henvendelse til PPR kan fysioterapeuten undersøge børn med motoriske vanskeligheder.
Ud fra undersøgelsen tilrettelægges evt. behandlingsforløb. Forældre og relevante personalegrupper omkring barnet instrueres og vejledes.
Henvendelse: PPR -  5618 2860.
Familierådgiver
Børn og Unge Teamets rådgivere træffes på Børn og Unge Rådgivningen 56 18 28 60.
Bemærk
Alle papirer i forbindelse med en psykologisk undersøgelse, specialundervisning og tale/høreundervisning tilintetgøres ved skolegangens ophør med mindre forældrene selv beder
om at papirerne opbevares. Papirerne opbevares af BUR og ikke på skolen.
Pædagogisk læringscenter (tidligere skolebiblioteket)
Læringscenteret kan hjælpe samt understøtte lærere og pædagogers planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogisk aktivitet.
Læringscenteret er med til at skabe overblik over, og formidle tilgængelige læringsressourcer.
Læringscenteret er åbent i undervisningstiden og i nogle frikvarterer (undtagelse af Jersie bibliotek hvor børnene skal være ude i frikvartererne.)
0.-6. klasse har hver uge et fast tidspunkt, hvor de kan komme og låne bøger til såvel undervisning som fritid.
Lånetiden for materialer er normalt 1 måned. Denne frist skal overholdes. Såfremt materialer
bortkommer eller beskadiges i lånetiden, skal de erstattes.
På læringscenteret kan i møde:
Uglegårdsskolen: Anne Mortensen, Marianne Kaaber, Hanne Rothausen, Henrik Bådum, Britt
Bang, Annett Andreæ og Britt Alstrøm.
Læs mere om læringscenteret på www.uglegaardsskolen.dk. Her er endvidere adgang til søgning i læringscentrenes materialesamling.
PÆDAGOGISK RÅD
Ifølge folkeskoleloven nedsættes der på hver skole et Pædagogisk Råd.
Alle medarbejdere med pædagogiske opgaver på skolen er medlemmer af det Pædagogiske
Råd.
Rådet giver råd om pædagogiske forhold på skolen til skolens leder og til skolebestyrelsen, når
det ønskes af disse. Rådet kan herudover af egen drift udtale sig om alle pædagogiske forhold
til ledelse og bestyrelse.
RINGETIDER (i skemalagte uger)
1. lektion
2. "
3. "
4. "
5. "
6. "
7. "
8. "
9. "
kl.
"
"
"
"
"
"
"
"
08.00 - 08.45
08.45 - 09.30
09.50 - 10.35
10.35 - 11.20
12.00 - 12.45
12.45 - 13.30
13.40 - 14.25
14.25 - 15.10
15.15 – 16.00
SKOLEBESTYRELSE
Skolebestyrelsen er i henhold til Folkeskoleloven sammensat af følgende repræsentanter: 7
forældre, 2 medarbejdere, 2 elever og skolelederen.
Skolelederen er sekretær. Elever og medarbejdere vælges for en etårig periode. Forældrerepræsentanterne vælges for h.h.v. 2 år. Forældrevalgte er tiltrådt d. 1. august 2014.
Skolebestyrelsens arbejdsområde er defineret i Folkeskoleloven og Solrød Kommunes bestyrelsesvedtægt. Medlemsoversigt og referat af bestyrelsesmøder kan ses på skolens hjemmeside www.uglegaardsskolen.dk
SKOLEBOD
Boden er åben i frikvarterne kl. 9.30-9.50, kl. 11.20-11.50 samt 13.30 – 13.40.
Det er muligt at købe brød, yoghurt, ostehaps, frugt, kakaomælk, juice samt lune retter.
Bodens udbud kan ses på skolens hjemmeside.
Der er desværre ingen mulighed for at handle på Jersie afdeling.
SKOLEFRITIDSORDNING (SFO).
Solrød kommunes skolefritidsordning (SFO) er et pasningstilbud for børn i børnehaveklasse til
og med 3. klasse.
En SFO-plads koster kr. 1591 kr. pr. måned i 11 måneder, idet juli er betalingsfri.
Der er fremmødekontrol.
Flere oplysninger på www.solrod.dk → Børn og unge.
Uglegårdsskolen`s SFO består af Uglereden, Uglehuset og Jersie SFO.
Nærmere oplysninger om SFOèn findes på www.uglegaardsskolen.dk.
Kommende børnehaveklasser starter i SFO d. 1. april det år, hvor de påbegynder skole.
Børn på 3. klassetrin kan være indmeldt i SFO’en indtil d. 31.03.
SKOLESUNDHEDSPLEJEN
Sundhedsplejersken inviterer til sundhedssamtaler på 0., 1., 5. og 8. klassetrin for eleverne på
skolen. Der drøftes forhold, som har betydning for børns sundhed, trivsel og udvikling, og der
tilbydes højde, vægt, syns- og høreprøve ud fra elevens alder.
Ved indskoling (børnehaveklassen) vil vi gerne at i forældre deltager.
På 1. klassetrin laves Sundhedscirkus, hvor sundhedsplejersken laver sundhedspædagogisk
tiltag for eleverne over to dage i klassen. Hvis i som forældre ønsker individuel samtale/undersøgelse til jeres barn, skal i tilkendegive dette på indkaldelsesskemaet.
Ved udskoling i 8. klasse deltager eleverne i sundhedseksperimentariet.
Sundhedsplejersken deltager efter behov i sundhedspædagogiske aktiviteter i klasserne sammen med lærere.
Sundhedsplejen tilbyder som følge af kommunens sundhedsstrategi et udvidede sundhedseksperimentarium for 6., 7., og 9. klassetrin i skoleåret 2014/2015 – se folder på forældreintra
samt indkaldelsen til eleverne herom.
I er altid velkommen til at kontakte os på telefon 56 18 28 81 eller 56 18 28 82 evt. læg besked
og vi ringer tilbage. I er også velkomne til at kontakte skolens tilknyttede sundhedsplejerske eller se yderligere information på vores hjemmeside www.solrod.dk, børn og unge- sundhedspleje.
SKOLEVEJLEDER/SKOLEVEJLEDNING
Det er UUV – Køge, Ungdommens Uddannelsesvejledning, der forestår vejledningen på Uglegårdsskolen.
Det er vejlederens opgave at vejlede og rådgive eleverne i 7.-9. klasse med valg af uddannelse
og job, samt i samarbejde med skolen at planlægge erhvervspraktik og introduktionskurser.
På Uglegårdsskolen tilbydes introduktionskurser i 8. klasse og erhvervspraktik i 9. klasse.
Vejlederens første møde med eleverne finder sted i 7. klasse. Der er individuelle samtaler på 8.
og 9. klassetrin efter behov.
UUV – Køge har ansat Pernille Knoop til at varetage vejledningen på Uglegårdsskolen. Pernille
Knoop har træffetid på Uglegårdsskolen mandag og torsdag kl. 12.00-13.00. Hun kan træffes
på  56 18 25 15, mobil 28 79 27 62 eller mail: pernille.knoop@koege.dk.
STØTTEUNDERVISNING
For elever, der har behov for særlig støtte i dansk eller matematik, kan der etableres støtteundervisning. Denne undervisning kan gives i klassen eller på hold oftest i kompetencecentret og
forestås som regel af lærere, der har en særlig uddannelse på dette område.
Forslag om deltagelse i støtteundervisning kan komme på forældre-, lærer- eller skolelederens
initiativ. Der kan udfyldes et skema ” indstilling til PPR” med en beskrivelse af problemerne.
Ved indstilling til PPR behandles indstillingen af en PPR-medarbejder, og i samråd med elev,
forældre og lærere afgøres det om og, hvordan eleven skal have specialundervisning.
Der foretages ingen henvisning til specialundervisning uden forældrenes viden.
SSP-lokalgruppen
SSP er en forkortelse af samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltningen og Politiet.
SSP arbejdet skal være med til at forebygge, at børn og unge begår kriminalitet samt bliver involveret i misbrug. Gennem et samarbejde med skolens lærere, SFO’erne, klubberne, PPR,
Børn og Unge afdelingen, politiet samt SSP’s medarbejdere, sikrer vi, at forkerte signaler fra
børn og unge så hurtigt som muligt kan opfanges og den fornødne hjælp kan tilbydes.
SSP skal samtidig sikre, at børn og unge opnår en viden og oparbejder et handleberedskab i
forbindelse med de forskellige former for kriminalitet og misbrug.
På skolen er der en SSP-vejleder, der har til opgave at holde a’jour med relevant materiale
samt stå til rådighed for elever og lærere i konkrete situationer.
SSP tilbyder forskellige undervisningsforløb på samtlige klassetrin i samarbejde med politiet, forebyggelsesafdelingen, misbrugsafdelingen og sundhedsplejen.
SSP tilbyder også rådgivning af børn, unge samt forældre.
I hvert skoledistrikt er der oprettet en SSP lokalgruppe, der skal sikre, at forebyggelsen får et så
stort lokalt islæt som muligt.
På Uglegårdsskolen består SSP-lokalgruppen af følgende:
Finn Løbner Olesen
Annette Zahle
Jonas Rasmussen
Peter Goth
Mathias Rosenstrøm
Flemming Sørensen
Anne Brink
Henrik Seidenfaden
Henrik Brangstrup
Lars Poulsen
Mai-Britt Sjøner
(vakant)
Pernille Knoop
Ole Ejlersen
Kasper Nielsen
Uglegårdsskolen - ledelsen
Uglegårdsskolen – ledelsen
Uglegårdsskolen – ledelsen
Uglegårdsskolen - ledelsen
Uglegårdsskolen – SSP vejleder
SFO distriktsleder
PPR
Strandklubben
Klub 2680
Lokalpolitiet
Børn og Unge Rådgivningen
Misbrugskonsulent
UUV vejleder
SSP konsulent
SSP konsulent
I er altid velkomne til at henvende Jer – enten lokalt eller til SSP.
Solrød SSP:
Tingsryds Allé 27, 2680 Solrød Strand
kontor:
Mobil Ole:
Mobil Kasper:
Yderligere information:
5618 2543
4041 5234 ssp@solrod.dk
2476 3212 kniel@solrod.dk
www.solrodssp.dk
STANDPUNKT
To gange årligt - november/december og maj/juni indbydes I og jeres barn til samtale med klasselæreren, hvor barnets situation drøftes. Dette gælder for elever fra 1.-7. klassetrin.
Elever på 8.-9. klassetrin får karakterblad i november og marts måned (8. klasse også i juni
måned).
SYGDOM
Har jeres barn været fraværende på grund af sygdom, bedes I, når barnet møder i skole igen,
meddele dagen for den første og sidste sygedag. Det er vigtigt altid skriftligt at meddele skolen,
når barnet har været fraværende, da det ellers vil betragtes som en ulovlig forsømmelse. Skolen sender brev hjem, når fraværet er meget stort. Derudover er skolen forpligtet til at underrette de sociale myndigheder, når der er bekymrende stort fravær. Brug forældre intra til at give
besked. Eleverne skal ikke sygemeldes til skolens kontor på hverken den ene eller anden afdeling.
SYGEUNDERVISNING
Der kan gennemføres sygeundervisning for elever, der er fraværende fra skole i længere tid på
grund af sygdom. (Normalt mere end 15 skoledage).
TALE/HØREUNDERVISNING
Se under punktet Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning.
Der foretages ingen henvisning til tale/høreundervisning uden forældrenes viden
TANDPLEJE
Undersøgelse og behandling foregår hos egen tandlæge. Solrød Kommune betaler indtil barnet
bliver 18 år.
Tandreguleringskonsulent Ellen Greve visiterer alle børn i 3. klasse samt igen piger i 5. Klasse
og drenge i 6. klasse. Der vil blive sendt brev hjem inden, med yderligere oplysninger om tid og
sted. Undersøgelserne foregår i sundhedsplejerskelokalet på skolen eller i Børn og Unge rådgivningen, Højagervænget 35, Solrød Strand.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til tandplejeren på
 56 18 28 85.
TILSYN MED ELEVER I FRIKVARTERERNE
I frikvartererne er der tilsyn med eleverne inde i bygningerne, på legepladsen, ved cykelstativerne samt i kanalområdet. Der er tale om et ”runderende” tilsyn, så der er ikke tilsyn alle steder altid. Skolen har ikke tilsyn med eleverne på vej til og fra skole.
UDGANGSBESTEMMELSER
Skolebestyrelsen har besluttet, at alle elever på 7.-9. klassetrin har tilladelse til at forlade skolen
i frikvarterer.
UNGDOMSSKOLEN - Hvad er det?
Ungdomsskoleloven giver byrådene meget vide rammer for at organisere og strukturere Ungdomsskolen efter lokale ønsker og behov. I Solrød Kommune har man valgt at udnytte denne
lovgivningsmæssige fleksibilitet ved at placere følgende institutioner og aktiviteter i Solrød Ungdomsskoles regi:
Fritidsundervisningen
Ungdomsskolen tilbyder gratis, frivillig undervisning og andre aktiviteter i fritiden for kommunens
13 - 18 årige - man skal dog minimum gå i 7. kl. Tilbuddene er mange og alsidige, men kan deles i 3 hovedgrupper:
1. Hobby- og interessebetonede tilbud
Som eksempler kan nævnes: Fitness, modesyning, rollespil, tegning, gokart, guitarspil, natsport, ”Kultur-Bomben”, blomsterværksted og meget andet. For de lidt ældre ”Sikker bag Rat” og
førstehjælp til kørekort.
Vil man køre på knallert, når man fylder 16 år, kan man tage et knallert kørekort i Ungdomsskolen, pris 420 kr. Kurset består af 8 timers færdselsrelateret førstehjælp for unge knallertkørere
samt 30 timers teori og praktisk prøve i kørsel på knallert.
Førstehjælpskurset skal gennemføres og være bestået inden undervisning i teori og praktik kan
begyndes. Førstehjælpskurset er gratis når du er tilmeldt knallertkørekort og følger undervisningen.
2. Boglige tilbud
Her kan man vælge undervisning i forskellige boglige fag, fx dansk, matematik, engelsk, tysk,
fransk - eller tilmelde sig Lektie-Caféen.
3. Ekskursioner, studieture, lejrskoler
I skolernes vinterferie 2015 arrangeres der igen skitur til Østrig, og i påskeferien er der mulighed for at tage med til Paris og i samarbejde med andre ungdomsskoler deltager vi også i
forskellige arrangementer, fx Wild Water Rafting i Sverige, rollespilstræf mv.
Undervisningen foregår på faste ugedage eller som weekendkurser og i skoleferier. På weekendture betaler eleven selv kostandelen. Studieture til udlandet betales af eleven selv, men rejsens pris pr. deltager holdes på et niveau, hvor flest mulige kan deltage.
Medio august sendes programmet direkte til alle unge i kommunen, og man tilmelder sig på
www.solrodungdomsskole.dk.
Junior- og ungdomsklubber
Juniorklubberne er en del af Ungdomsskolen og har som hovedopgave at være et spændende
og udviklende fritidstilbud for de 10 – 14 årige. Der er juniorklubber i Jersie, Havdrup og i
Strandklubben.
Alle børn, der ønsker det, kan blive indskrevet og dermed starte i juniorklub efter 1. april i 3.
klasse. Overflytningsblanket kan fås på SFO’erne, klubberne eller ved henvendelse til Borgerservice på Rådhuset.
I Solrød Idrætscenter findes Klub 2680, som på skolehverdage har åbent kl. 14 – 18 for 6. kl.
og opefter - og om aftenen som ungdomsklub kl. 18 - 22 for de 13 – 18 årige.
I Havdrup findes ligeledes en ungdomsklub, og den har også åbent fra kl. 18 – 22 for 13 – 18
årige.
Klubbernes adresser og telefonnumre:
Havdrup Junior- og Ungdomsklub
Skolevej 53 B
4622 Havdrup
Tlf. 5618 2770
Jersie Juniorklub
Åsvej 11 B
2680 Solrød Strand
Tlf. 5618 2685
Strandklubben
Højagervænget 27A
2680 Solrød Strand
Tlf. 5618 2841
Klub 2680
Solrød Idrætscenter
Tingsryds Allé 27
2680 Solrød Strand
5618 2836
Juniorklubbernes hjemmesider: www.solrod.dk - og gå ind under børn/klubber!
10. Klassen Solrød
Dette er en afdeling af Ungdomsskolen, som har til huse i velindrettede lokaler på Solrød Skole.
Her har man mulighed for at møde nye undervisningsformer og fagkombinationer, nye kammerater og nye lærere.
Her sættes fokus på uddannelse, viden og oplevelser.
Det er et år hvor man:
 bliver afklaret i valget af ungdomsuddannelse
 udvikler sig fagligt
 bliver mere selvstændig og social
 får en stor grad af medindflydelse
10. klassen afholder informationsmøder i foråret og tilmelding sker via UUV-vejlederen inden d.
15. marts. – se også www.10solrod.dk.
Ungdomsskolen er også:
 Medarrangør af sommerferieaktiviteter og andre ferieaktiviteter
 Arrangør af ”Natsport”-events i Havdrup
 Sekretariat for kommunens SSP-konsulent.
 Og en hel masse mere – se: www.solrodungdomsskole.dk
Yderligere oplysninger kan fås på
Solrød Ungdomsskole
Tingsryds Allé 27
2680 Solrød Strand
Tlf. 5618 2540
ungdomsskolen@solrod.dk
www.solrodungdomsskole.dk
VIKARORDNING
En del af skolens ressourcer er afsat til vikardækning ved
lærerfravær. Det er som regel skolens faste lærere, der læser vikartimerne. Timerne er jævnt
fordelt over hele ugen.
Ved et hvert lærerfravær (sygdom, videreuddannelse, lejrskole osv.) forsøger skolen at begrænse de uheldige virkninger, som fraværet kan medføre for børnene. Desværre er vores vikarressourcer begrænsede af økonomiske grunde.
Hovedretningslinierne ved lærerfravær er følgende:
0.-5. klasse
Der sættes vikar på klassen, eller der etableres lærertilsyn på anden måde. I
særlige tilfælde kan undervisningen aflyses, hvis forældrene dagen før har fået besked.
6.-7. klasse
Der sættes vikar på klassen, hvis det er muligt. Klasser, der ikke får vikar, forsynes om muligt med arbejdsopgaver, som eleverne selv kan arbejde med på
skolen. I enkelte tilfælde aflyses undervisningen, og eleverne får fri.
8.-9. klasse
Der sættes vikar på klassen, hvis vi skønner, at vikaren kan fortsætte en relevant undervisning. Klasser, der ikke får vikar, forsynes om muligt med arbejdsopgaver, som de selv kan arbejde med på skolen eller hjemme. I enkelte
tilfælde aflyses undervisningen, og eleverne får fri.
VÆKSTHUSET
Væksthuset tilbyder forskellige forebyggende indsatser. Se mere på hjemmesiden:
http://www.solrod.dk/cms/site.aspx?p=6171
ÅRGANGE
Uglegårdsskolen har klassetrin fra børnehaveklasse til 9. klasse. Vi har ca. 1200 elever og ca.
150 lærere, børnehaveklasseledere og skolepædagoger.
Skolen er inddelt i team med 4-6 klasser i hvert team.
Uglegårdsafdelingen:
2 indskolingshuse 0. – 3. klasse:
Vandrette årgangsteam:
Udskolingslinjer:
Uglereden og Uglehuset.
4. – 6. klasse
Innovationslinjer, kommunikationslinjer og verdensklassen
Klasserne er fysisk placeret samlet i teamet.
Lokaleoversigt: Menuen til venstre > Om skolen > kort over skolen, eller klik her
Jersie afdeling er opdelt i 2 team: Indskolingen og mellemtrin.
Jersie afdeling:
Afdelingen betragtes som et team.
Årgangenes klasser er pr. 1/4-15 i ”vandrette” årgangsteam med klasser på Uglegårdsafdelingen.