Nr. Asmindrup Friskole Asmindrupvej 32 4572 Nr. Asmindrup

Nr. Asmindrup Friskole
Asmindrupvej 32
4572 Nr. Asmindrup
Telefon: 59 32 81 01
Mail: friskole@nr-asmindrup-friskole.dk
Kære forældre,
Nr. Asmindrup d. 25.09.2012
Så er efteråret over os. På skolen drysser bladene af Poppeltræerne og der er nu kommet varme på i
klasserne. Når I færdes på skolen, må I derfor gerne være behjælpelige med at huske eleverne på at holde
dørene lukket, så vi holder den gode varme inde i klasserne.
Vi er for tiden i gang med en ”oprydningskampagne” på skolen, idet flere af eleverne har meget svært ved at
komme tingene tilbage på plads efter brug. I må meget gerne også drøfte dette med jeres børn der hjemme.
Skole mail
Flere af jer har oplevet, at I fra skolen modtager ”reply mails” uden tekst men med en længere talrække.
Disse mails kan I se bort fra. I forbindelse med at vores IT udbyder har flyttet vores domæne over på en
anden server, er der opstået en fejl. De arbejder pt. på at finde en løsning.
Lejrskole
Så er den årlige lejrskole veloverstået. Vi havde igen tre fantastiske dage på Enebærgården. Det var en sand
fornøjelse at have jeres skønne unger til låns .
Det er skønt at se, hvor godt vores nye små børnehaveklasser er faldet til. Og det er fantastisk at se,
hvordan eleverne på kryds og tværs hygger sig med hinanden – både store og små. Der var stort set ingen
konflikter eleverne imellem, og der blev dannet mange nye venskaber.
Igen i år havde vi postløb med fokus på undervisning, samarbejde og trivsel. Eleverne var inddelt i hold fra
0.-9. klasse, og det var en rigtig god oplevelse at se, hvordan eleverne i de større klasser udviste ansvar og
lederskab over for de yngre elever, så alle fik en god oplevelse.
Om aftenen stod den på fest, bål, hygge, socialt samvær og Natte-lygtevej. Igen i år var det personalets
opgave at finde eleverne, som på mystisk vis forsvandt i krat og skov – både store og små. Næste år vil vi
bede jer alle om at give ungerne selvlysene veste med 
Samtlige elever blev og overnattede i år, der var ingen som skulle ringes hjem på grund af hjemve. Vi havde
et større depot af hjemve-piller med, og flere af jer forældre havde lavet nogle rigtigt fine aftaler med jeres
børn om godnat SMS’er og tidlige telefonsamtaler. Alle tiders.
Der skal lyde en stor tak til alle jer forældre, som var behjælpelige med kørsel og praktiske opgaver på
Enebærgården. Det er af stor betydning for os alle, at der er så stor forældreopbakning til skolen.
Vi glæder os allerede til næste års lejrskole. Om det bliver på Enebærgården igen vides ikke. Vi er ved at
vokse fra stedet, men håber alligevel at der kan blive et gensyn. Men så bliver det nok med flere elever i
telt.
Friskolernes dag i Odsherred d. 6. oktober 2012
Som fortalt i sidste nyhedsbrev, så afholder vi den 6. oktober åbent hus for alle interesserede fra kl. 12.0015.00. Jeg vedhæfter skolens informationsfolder, og I er meget velkomne til at sende den videre til alle, som
måtte have interesse for at deltage.
Dagen er en obligatorisk skoledag, hvor eleverne er i skole fra 10.00 – 15.00. Den ekstra skoledag betyder, at
eleverne får fri fra skole hele fredagen d. 2. november.
Der vil være åbent i SFO i tidsrummet 6.30 – 16.00 for de som har behov for pasning. I så fald skal man give
besked om dette. Der vil før efterårsferien komme tilmeldingsseddel med hjem.
Da hele personalet skal på førstehjælpskursus denne dag, vil SFO’en blive dækket af vikarer og
forældrehjælp. Er der et par forældre, som har lyst til at kigge forbi skolen og hygge lidt om
SFO/juniorklubbørnene, så må I meget gerne give Morten besked om dette.
Aktiv rundt i Danmark
Igen i år deltager vi i uge 39-41 i kampagnen ”Aktiv rundt i Danmark”. Kampagnen har fokus på sundhed og
bevægelse, og skal hjælpe eleverne med at udvikle sunde kost- og motionsvaner. Formålet er blandt andet
at få de danske skoleelever ud og røre sig i forbindelse med undervisningen, hvilket jo ikke er så nyt for
vores elever  Eleverne skal registrere den tid, de er i bevægelse i løbet af en dag, hvorpå klassen en gang
om ugen indrapporterer klassens samlede aktiviteter. Så deltager klassen i lodtrækning om fine præmier. Vi
håber, at I alle vil bakke op om tiltaget og hjælpe eleverne med at udfylde skemaet.
___________________________________________________________________________________________
Læs mere om Nr. Asmindrup Friskole på www.nr-asmindrup-friskole.dk
Nr. Asmindrup Friskole
Asmindrupvej 32
4572 Nr. Asmindrup
Telefon: 59 32 81 01
Mail: friskole@nr-asmindrup-friskole.dk
Teater for 0.-3. klasse
På torsdag skal 0.-3. klasse i teateret og se ”Min mormors Gebis”. Forestillingen spilles på Grevinge Skole så
der venter en længere rejse med bus og tog. Husk at give dem ”turtøj” med samt en god madpakke og
drikkedunk. Der er almindelig undervisning i morgentimerne. Ole, Sandra, Annette og Patricia tager med i
teateret. Vi forventer at være hjemme på skolen igen omkring 13.30.
Gymnastikundervisning med Klintsøgårds Idrætsefterskole
Den 3. oktober kommer en gruppe 10. klasses elever fra Klintsøgård og laver gymnastik med 2.-3. klasserne i
idræt. Denne dag benytter 2.-3. klasse derfor gymnastiksalen.
Den 23. oktober skal 4.-9. klasse på Klintsøgård og lave gymnastik. Forældre og elever er orienteret om
dagens program pr. mail.
Emneuge og motionsdag i uge 41
I uge 41 har vi emneuge med temaet ”De fremmede Lande”. Fokus vil være på kreative forløb som giver
eleverne indsigt i forskellige kulturer. I vil modtage nærmer information om emneugen i uge 40.
Fredag i uge 41 har vi igen i år motionsdag nede i Anneberg Skov.
2.-9. klasse cykler i skoven, så alle skal huske cykel samt cykelhjelm. 0.-1. klasse bliver kørt i bil.
Vi vil derfor høre, om der er forældre der kan være behjælpelige med transport for vores 27 0.-1. klasses
elever? I så fald må I meget gerne skrive til Morten. Der er afgang fra skolen ca. 8.20.
De elever, som ikke skal i SFO / Juniorklub, er tilbage på skolen kl. 13.15.
For de elever som skal være i SFO eller Juniorklub er der skovdag
Samtlige SFO/JK børn forbliver ved Barkladen, hvor de skal hygge i skoven med forskellige lege.
Det betyder, at alle SFO/Juniorklub børn denne dag skal afhentes ved Barkladen i Annebergskoven
senest kl. 16.00. Barkladens adresse er: Egebjergvej 172.
Har I behov for at komme i kontakt med SFO’en ude i skoven, kan I denne dag ringe på
Annettes mobil: 5072 7360 eller til Patricia på mobil: 5189 8626.
Erhvervspraktikanter
De næste par uger får vi besøg på skolen.
I uge 40 kommer Anders fra 8. klasse på Høve Friskole forbi. Han skal primært hjælpe til i SFO’en.
I uge 41 kommer ”gamle” Natascha forbi. Hun skal hjælpe til i undervisningen samt i SFO’en.
I uge 43 får vi besøg af Erika som går i 9. klasse på Vig Skole. Hun skal hjælpe til i bh. klassen samt i SFO’en.
Kor I Nr. Asmindrup Kirke
Hver torsdag fra 14.30 – 15.15 har eleverne mulighed for at deltage i korsang i Nr. Asmindrup Kirke sammen
med Arild. Det er stadig muligt at tilmelde sit barn. SFO’en sørger for at hente og bringe de mindste børn.
Som noget nyt vil Arild gerne tilbyde korsang for de større elever – eksempelvis et gospelkor. Er der elever,
som har interesse for dette, så må I meget gerne skrive til Arild på mail: arild.bjoern@skolekom.com
Badminton i Nr. Asmindrup gymnastiksal
Det er muligt at booke en badmintonbane i Nr. Asmindrup, såfremt man har lyst til at svinge ”ketcher
armen” lidt. I kan se pris og ledige tider på den vedhæftede fil.
Lidt til huskesedlen m.m.:


Arbejdslørdag på friskolen d. 29. september. Vi har mange opgaver, så vi håber på et massivt
fremmøde.
Såfremt der er nogen der har et køleskab, som ikke længere skal bruges, så må I meget gerne sige
til, idet Friskolen mangler et.
Med venlig hilsen
Morten Juul Pedersen, skoleleder
___________________________________________________________________________________________
Læs mere om Nr. Asmindrup Friskole på www.nr-asmindrup-friskole.dk