Du danske sommer, jeg elsker dig… - Toksværd Holme

t o k s væ r d & h o l m e o l s t r u p pa s t o r a t s
#88
juni / Juli / Aug. 2013
Du danske sommer, jeg elsker dig…
Efter en lang vinter og et køligt forår længes vi
efter sommeren. Endelig kan vi sidde udenfor i
haven eller på terrassen, grille pølser og snobrød,
drikke et glas kølig hvidvin eller en øl, og bare
nyde at være til. Så længe det varer. For selv om
vi er uforbederlige optimister, og bedst husker
de lyse solskinstimer, så er vi jo også realistiske
nok, når vi med Thøger Larsen synger: »Du danske sommer/jeg elsker dig/skønt du så ofte har
sveget mig«...
Med de ord rammer Thøger Larsen jo ned i hele
essensen om den danske sommer. For selvom
sommeren svigter os, så er det svært selv at svigte
sommeren for alvor.
Billedet af den danske sommer er prentet i os gennem malerkunsten, litteraturen, filmen og
ikke mindst sangene. For hvis der er et sted i
den danske kulturskat, billedet, myten om den
danske sommer, er opbygget, indgroet og udviklet i vores tanke og følelser, så er det i den
sanglige hyldest til bøgetræerne, flaget, havet,
solen, glæden og Danmark i de få måneder, vi
med ihærdighed kan definere som sommeren.
Og når solen rigtig bager ned fra en skyfri himmel var det måske en ide at søge ly i en af de
mere end 2000 svale kirkebygninger, der med
mild hånd er strøet over det ganske land. Og som
også findes i mange af de lande, vi besøger på
vores ferierejser i fremmede lande. Her kan man
køle lidt af, måske tænde et lys og sige Gud tak
for den dejlige jord han har skabt. For årstiden vi
ikke synes at kunne få nok af. Lad os nyde den,
mens den er der. God sommer!
Fortient
Sådan står der på (bagsiden af) den medalje,
Gunnar Andersen fik overrakt og hæftet på sit
revers, da han den 5. maj under gudstjenesten i
Toksværd Kirke blev hædret med hendes majestæt, Dronning Margrethe II fortjenstmedalje i
sølv for sit virke som kirkesanger ved Toksværd
og Holme Olstrup kirker igennem 40 år. Jubilæet
blev fejret med en reception efter gudstjenesten
Det er en fortjent hæder til en medarbejder der i
mere end en menneskealder har ledet menighedens salmesang i lyse som i mørke tider, og som
altid har haft et blik og følt et medansvar for
hele gudstjenesten. Tak for det, Gunnar!
Tak til Børge Sveigaard
Aftengudstjeneste
Også præster kan blive syge. Og selv om præsten
er syg, skal der være gudstjeneste og forrettes
kirkelige handlinger. Under sognepræstens sygemelding fra marts til maj blev de fleste gudstjenester og kirkelige handlinger varetaget af
pastor emeritus Børge Sveigaard fra Næstved. Vi
vil gerne sige tak til Børge for hans hjælpsomhed
igennem de næsten 3 måneder.
Onsdag, den 21. august kl. 19.00 inviteres der til
sensommeraftengudstjeneste i Toksværd Kirke
med efterfølgende traktement i præstegårdshaven. Efter en kort gudstjeneste med bøn, salmesang, meditation, musik og stilhed, går vi over
i præstegårdshaven og får et glas kølig hvidvin
i sommervarmen.
Pilgrimsvandring
Nyt fra menighedsrådet
Menighedsrådet afholder offentlige, ordinære
møder i konfirmandstuen d. 19. juni og d. 20.
august. Alle møder begynder kl. 19.00.
Tirsdag, d. 13. august begiver vi os igen ud på
en pilgrimsvandring. Denne gang går turen til
Faxe Kalkbrud. Vi mødes ved præstegården kl.
17.00 og kører i biler til Faxe. Undervejs spiser
vi vores medbragte madpakke og drikker kaffe.
Husk egnet (fod-) tøj. Turen er på ca. 4 - 5 km.
Bommelumgudstjeneste
Søndag, d. 14. juli kl. 9.00 er der igen Bommelum-gudstjeneste i Holme Olstrup ved det årlige kræmmermarked ved Petersmindevej. Teltet
gør det ud for kirkerummet, og man må ’nøjes’
med et stueorgel. Men ellers er alt som vanligt,
men alligevel anderledes, tilpasset omstændighederne. Gå ikke glip af en spændende gudstjeneste.
Kan en kirke have Wauuu effekt?
På en tur til Skt. Petersborg besøgte vi Bodskirken, og alle der har været der, må give mig ret i,
at en kirke kan have Wauuu effekt.
Når man går ind i Bodskirken bliver man slået
af den fantastiske udsmykning, der pryder hele
kirken, alt er lavet i mosaik, og så minutiøst at
man kan ane smuds under tåneglene på de figurer der er afbilledet, i alt er 7500 m2 gulv, loft og
vægge udsmykket.
Kirkens historie
Da tsar Aleksander II kørte hjem til Vinterpaladset om eftermiddagen den 13. marts 1881,
tog han sin sædvanlige rute langs Gribojedovkanalen, da en ung mand i vejkanten hævede
armen for at kaste noget. En snebold, troede
tsarens livvagt.
Sekundet efter var der kaos overalt – en nitroglycerinbombe var sprængt under tsarens kane.
Da røgen havde lagt sig, lå to livvagter og en
tilfældig forbipasserende døende i en pøl af blod.
Bombemanden blev straks pågrebet af de tililende, og Aleksander II steg ud af kanen, dels
for at besigtige dens skader, dels for at overfuse
gerningsmanden. Han ignorerede sine overlevende vagters råd om at forlade stedet hurtigst
muligt.
Endnu en ung mand nærmede sig nu tsaren.
Med ordene: “Det er for tidligt at takke Gud,
Aleksander”, smed han en ny bombe. Trykbølgen kastede tsaren mod kanalens rækværk og rev
hans ben i stykker. Bombemanden selv blev slået
omkuld af trykbølgen og døde senere på aftenen.
Adskillige tilfældige passanter blev også dræbt.
Med lav stemme bad den sårede tsar om at blive
kørt hjem, så han kunne dø i sit Vinterpalads.
En time senere udåndede han. Hans søn blev
nu udråbt til tsar under navnet Aleksander III.
Hans første handling var at rive sin fars planer
om et folkevalgt parlament i stykker. Mordet på
faderen overbeviste ham om, at intet godt ville
komme ud af at lade det russiske folk få mere
magt.
To år senere i 1883 iværksatte den nye tsar
byggeriet af en imponerende kirke på det sted,
hvor attentatet fandt sted. Opførelsen tog et
kvart århundrede, og Aleksander III kom aldrig
til at se den færdige kirke. Han døde i 1894, og
først i 1907 var byggeriet og det enorme udsmykningsarbejde fuldendt. 7500 m2 mosaik i marmor
og halvædelstene prydede væggene.
I de næste 10 år blev der holdt gudstjenester
i kirken. Men under revolutionen (start 1917)
blev kirken plyndret og delvis ødelagt. Derefter
kom der nogle år med forfald og hvor kirken blev
brugt som museum. Et museum der hyldede attentatmændenes angreb på tsaren. Efter nogle
år som museum lukkede myndighederne igen
kirken, og den forblev lukket til starten af 2.
verdenskrig.
Fra september 1941 til januar 1943 var byen belejret. I den periode blev Bodskirken brugt som
grønsagslager og senere som lighus. Efter krigen
fik et lokalt teater lov at bruge bygningen til kostume- og kulisselager. I 1980 begyndte en stor
restaurering, og i 1997 kunne bygningen endelig
åbnes for offentligheden, som museum, ikke som
kirke: Dog bliver der lejlighedsvis afholdt kirkelige handlinger. Kirkens arkitektur er en kopi af
Vasilji - katedralen på Den Røde Plads i Moskva.
Hvis vejen falder forbi, er det et must at se
Bodskirken, og blive slået af skønheden i mosaik-fortællingen.
Morten Dahl Christensen
Kirkeværge
Gudstjenesteliste juni - august 2013
Søndag
Søndag
Søndag
Søndag
Søndag
DATO
2. juni
9. juni
16. juni
23. juni
30. juni
TOKSVÆRD
16.00 Gospelgudstj.
Ingen
10.30
Ingen
10.30
HOLME OLSTRUP
Ingen
10.30
Ingen
10.30
Ingen
SØNDAGENS NAVN
1. s. efter trinitatis
2. s.e.trin.
3. s.e.trin.
4. s.e.trin.
5. s.e.trin.
Søndag
Søndag
7. juli
14. juli
Ingen
Ingen
6. s.e.trin.
7. s.e.trin.
Søndag
Søndag
21. juli
28. juli
9.00 M. Fritzen
Ingen
10.30
9.00 M. Fritzen
Bommelumgudstjeneste
Ingen
9.00 M. Fritzen
8. s.e.trin.
9. s.e.trin.
Søndag
Søndag
Søndag
Onsdag
Søndag
4. august
11. august
18. august
21. august
25. august
9.00 C. Willumsen
10.30
Ingen
19.00 Aftengudstjeneste
10.30
Ingen
Ingen
10.30
10. s.e.trin.
11. s.e.trin.
12. s.e.trin.
Ingen
13. s.e.trin.
Søndag
1. september
Ingen
10.30
14. s.e.trin.
Sognepræst
Erhard Schulte Westenberg.
Præstegården, Toksværd Bygade 61,
4684 Holmegaard, tlf. 55 56 20 46.
E-mail: esw@km.dk
Træffes bedst: Tirsdag - fredag kl. 12-13,
torsdag tillige 17-18. Lørdag og øvrige
tidspunkter efter aftale. Mandag er fridag. Præsten står altid til rådighed for
en personlig samtale, sygebesøg el.lign.
www.holmeolstrupkirke.dk
www.toks vaerdkirke.dk
Organist
Hanne Damm Larsen, tlf. 61 46 08 56
Toksværd Kirke og Kirkegård
Graverkontor, Dystedvej 1
Graver: Hans-Henrik Olsen
tlf. på kirkegården 55 56 30 43
graver@toksvaerdkirke.dk
Holme Olstrup Kirke og Kirkegård
Graverkontor, Kirkevænget 11
Graver: Sara Nørager Andersen
tlf. på kirkegården 40 83 36 65
graver@holmeolstrupkirke.dk
Menighedsrådsformand
Jørgen Nielsen, Tofteengen 31,
tlf. 55 56 31 16
Kirkebil
Kirkebilen kan benyttes til
× Gudstjenester og koncerter i vores
kirker
× Foredragsrækker og andre kirkelige
arrangementer i pastoratet
× Fælles arrangementer med Fensmark - Rislev pastorat
Kirkebilen bestilles hos Næstved Taxi
på tlf. 55 77 72 72. Kørsel til Torsdagsmøde bestilles senest dagen i forvejen
hos Herlufsholm Minibus på tlf. 55 72
90 03.