1. No category

DECEMBER 2013
DIAKONbl
bladet
adet
123456
50. ÅRGANG
TEMA: “ ... og svøbte ham og lagde
ham i en krybbe for
DER VAR IKKE PLADS...”
December 2013
2Diakonforbundet
DIAKONbladet Filadelfia
og
Diakonhøjskolens Diakonforbund
www.diakonforbund.dk
DIAKONBLADETS REDAKTIONSGRUPPE
Indlæg til Diakonbladet sendes til ansvarshavende redaktør:
Diakon, sognemedhjælper Hanne Raabjerg, Fastrupvej 6, 8355 Solbjerg.
Tlf. 4124 5542 • E-mail: hanneraabjerg@gmail.com
Diakon Rita Lund Mathiasen, Brunevang 86, 2., 2610 Rødovre
Tlf. 5826 1147 • E-mail: frk.lundprivat@gmail.com
Diakon/diakonsekretær Conny Pedersen Hjelm
Center for diakoni og ledelse, Kolonivej 19, Filadel ia, 4293 Dianalund
Tlf. 5827 1252 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
Diakon Britt Hoffmann, Pramdragervej 12, 8940 Randers SV.
Tlf. 4129 0278 • E-mail: brittmann@mail-online.dk
Diakon, diakonsekretær Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C. (arb.)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
DIAKONFORBUNDET FILADELFIA
Formand:
Kirsten Nørremark Jensen, Tylvadvej 16,
6900 Skjern
Tlf. 4081 7427 • E-mail: kirstenjensen@email.dk
Diakonisekretær:
Conny Hjelm, Kolonivej 19, 4393 Dianalund.
Tlf. 5827 1255 • E-mail: cohj@ iladel ia.dk
Inden længe er det jul og vi vil høre juleevangeliet igen igen. Nogen af os kan det uden ad,
næsten som en børneremse. Men hvad er det
egentlig for et budskab der lyder til os?
DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND
Formand:
Diakon Birthe Fredsgaard, Harrestrupvej 4
7500 Holstebro
Tlf. 9741 0172 • bcfredsgaard@mail.tele.dk
Diakonsekretær:
Bent Ulrikkeholm, Studsgade 44, 8000 Aarhus C, (kontor)
Tlf. 2028 1381 • E-mail: bent@ulrikkeholm.com
DIAKONBLADET
Adresseændring:
Indtastes på www.diakonforbund.dk eller sendes til:
Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2. tv, 2840 Holte
Tlf. 4541 4315 • E-mail: werner@wittekind.dk
Deadline: Redaktionelt stof: Sendes til redaktionen senest den 1.
i den foregående måned, gerne via e-mail.
Annoncer
Senest 7 dage før deadline på bladet til WERKs Gra iske Hus a|s,
E-mail: diakon@werk.dk.
Priser for stillings- og forretningsannoncer: Kr. 7,50 pr. mm.
Kontakt gerne redaktionen for tilbud på særlige opgaver.
Artikler/indlæg i Diakonbladet udtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at udelade eller
forkorte tilsendte indlæg.
Produktion: WERKs Gra iske Hus a|s, Højbjerg. E-mail: werk@werk.dk
Næste blad udkommer på tryk/elektronisk marts 2014.
Deadline: 1. februar 2014. Navnestof kan nu også ses
på hjemmesidens medlemsområde.
I 2014 udkommer DIAKONbladet i marts, juni, sep. og dec.
Dette nummer er redigeret af:
Conny Hjelm og Hanne Raabjerg.
Forsidefoto: Conny Hjelm
Der gøres opmærksom på at dette nummers klumme
har til formål at diskutere et aktuelt emne og at holdningerne
ikke nødvendigvis deles af Diakonbladet, Diakonforbundene
eller for den sags skyld af forfatteren selv.
Vi modtager gerne bidrag til bladet, og bringer dem,
der er plads til. Resten kan læses på facebook.
Og der var ikke plads!
red.
December er ofte en travl måned, for de leste
af os, men er det, det budskab der lyder til os i
juleevangeliet? Det er i hvert fald ikke det teksterne til adventssøndagene ligger op til. Så i
et forsøg på at gøre adventsteksterne og juleevangeliet mere konkret, har vi i dette nummer af Diakonbladet valgt, at tage udgangspunkt i ”og der var ikke plads”. Vi har spurgt
nogle forskellige mennesker, om hvad de tænker, når juleevangeliet forkynder ”at der ikke
var plads i herberget”?
Hvis du har tid og lyst kan du jo selv fortsætte med spørgsmålet, hvad er der ikke plads til
i december hos dig? Fra min egen lille andedam må jeg tilstå, at begrebet ”at holde skumring” er truet, desværre ikke kun i december,
men måske fordi skumringen i december kan
være umådelig smuk og berigende bemærker
jeg savnet.
Redaktionen vil hermed gerne
ønske alle vore læsere
en go’ adventstid og en glædelig jul.
December 2013
– om hvad der
DIAKONbladet 3
ikke er plads til
Hver morgen står jeg på Idioten
Hver morgen på vej til skole går turen over en lille
grøn bakketop. Her standser jeg op og ser mig vidt
omkring til jeld og skov og siger godmorgen til dagen
og livet. I tidligere tid lå her et hjem eller en anstalt for
evnesvage og herfra har den navnet Idioten.
Bakketoppen midt i Oslo er indhegnet, i dag forebygger det at en vildfaren bold eller en dejlig unge i
fart nedover løber ud på kørebanen, mens det tidligere måske mere var et værn mod dem, der ikke var
plads til i normalsamfundet, hvem ved. I al fald elsker
jeg denne plet med dens historie, og morgenens korte
ophold giver en nærhedsfølelse, som er god at gå videre ud i dagen på.
En væsentlig stavefejl
I Tor Nørretranders nyeste bog går han i kødet på nærvær og mangel på nærvær mellem mennesker i vort
samfund. Han er ikke ude efter empati, – det mantra
vi gennem de sidste mange år har haft for kvali iceret
og professionelt nærvær. Ud fra hans betragtning gør
den empatiske følelse – hvor vi føler, hvad den anden
føler uden det dog er os selv det handler om – os kun
’empati-trætte’, så vi ikke har plads i os til at lytte og
til at mærke hvordan de andre har det.
Tor Nørretranders taler egentlig heller ikke om
nærvær, men om VÆR NÆR. ”Det kan se ud som en
stavefejl”, siger han, ”men det har en anderledes betydning.” Det er et påbud, et krav, en fordring om at
være nær til det der sker og dem vi møder, mens li-
... OG der er ikke plads :-)
vet leves. Og dette VÆR NÆR kan vi øve os i og lære,
lisom vi kan lære at cykle og gøre rygøvelser. Og Tor
Nørretranders mener, at succesraten for mestring af
VÆR NÆR er ganske stor, fordi der er meget mere der
forbinder os som mennesker, end der adskiller os. Enkelt sagt, så er det gabet, der forbinder os! ”Den ene
abe får den anden til at gabe” som vi siger. Og prøv
December 2013
4 DIAKONbladet
Lige midt i pandekagebagningen kommer sådan en lille kærlighedserklæring.
bare, det er ganske rigtigt! Ligeså er det med smilet,
grinet, surheden, vreden, det bekymrede blik osv. Vi
smitter hinanden. Og også nærværet eller ’vær nærheden’ smitter.
Der kan brede sig en hel epidemi i ’vær nærhed’ til
kassedamen, parkeringsvagten, sekretæren, bilisten
foran og den unge stemme i telefonen, der ringer ved
spisetid og vil sælge et abonnement. Det kan være der
med tiden slet ikke bliver plads til brok, mavesurhed
eller arrogance?
Årbog for Københavns stift
Jeg faldt over en gammel Årbog for Københavns stift
og tænk, at det kan være så spændende læsning! Undskyld alle I andre årbogsredaktører!
I bogen skrives at den normale opfattelse af folkekirken er, at her er plads til (næsten) alt og alle. Vi er
vant til en folkekirke, hvor det faktisk er umuligt at
forestille sig, at der ikke er plads til nogen eller noget
(nå, ja lige med undtagelsen af en enkelt meget uheldig eller stædig præst hver 20 år).
Marie Vejrup Nielsen, der er adjunkt ved Afdeling
for Religionsvidenskab på Århus Universitet har i sin
artikel udfordret, om der fortsat er plads til folkekirkens rummelighed. Hun mener det handler om folkekirkens identitet og siger: ”Spørgsmålet er hvorvidt
den rummelige model vil blive bevaret i folkekirken,
eller om individualiseringen og pluralismen vil øge
kravet om en markant identitet fra folkekirkens side.
Og om vi således er på vej væk fra en bred, mere diffus
ramme omkring lertallet af danskernes medlemskab,
til et mindre, velde ineret trossamfund.”
Jakob Kvist er en anden skribent i Årbogen. Han er
journalist og forlagsredaktør og taler lige ud af posen. Han mener ikke at der skal være plads til den
tavse præst og han postulerer at den tavse præst enten er bange eller uforskammet. Præster har pligt til
at indvie omgivelserne i, hvad de mener og tror på –
December 2013
DIAKONbladet 5
ikke fordi, der ikke var plads til ord, der var masser
af plads, men der var ingen ord. Hun stod spændt ud
mellem livets største kontraster og opdagede, at der
intet sprog var for de følelser hun kæmpede med, og
da slet ikke for de ’ikke pæne’ følelser. Og magtesløsheden…
Midt i denne intethed trådte alligevel nogen dengang ind i Evas intimsfære og hjalp, og nu har hun taget stafetten og prøver at sætte ord på det tavse landskab og på det ordløse.
Sidst er det blevet til en samtalebog med Preben
Kok og Bjarne Lenau Henriksen med titlen ”Hjælp
- når livet kommer bag på os”. En af pointerne er at
vi mangler det almindelige medmenneske. Det nærvær og den plads vi før i tiden naturligt gav til hinanden som naboer eller venner er blevet professionaliseret, der er ikke længere plads til almindeligheden, skønt det er helt enkelt. Det ikke sværere end at
gå over vejen og tage en hånd og vise, at man er her.
Og Eva slutter: ”At være medmenneske kræver ikke
nogen særlig dygtighed eller uddannelse. Det kræver
bare, at man ikke løber i den anden retning.”*
*citat fra Berlingske søndag den 17. november 2013.
Dette er kø til Natcafeen i Stengade! Så kan de menneskelige ben hvile lidt indtil åbningstid
også i medierne. Man kan sagtens deltage i mediernes samtale uden at give køb på, hvad man selv tror
på. Også hvis præsten tvivler på sin tro. Han opfordrer til at komme ud over blufærdigheden og stepperne og kirkens mure og ud gennem medierne og turde samtalen!
Et sprog for store følelser i et blufærdigt land
Journalist Eva Jørgensen mistede sin mand for 8 år siden og fødte sit eneste barn for 8 år. Hun formulerer
selv, at det var som at be inde sig i et stumt eller blindt
land, hvor hun gik rundt i et tavst landskab. Det var
Og så er det Jul
Og så ender vi her ved den gode gamle jul. Her skaber butikkerne masser af plads til den fra midten af
oktober måned og mange børnefamilier kæmper en
brav kamp med at få tiden til at slå til til alle traditionerne inden jul, – så meget, at de næsten ikke har
plads eller overskud til at fejre Julen, når den endelig kommer.
Allerede den første jul begyndte med at der ikke
var plads. Og den endte alligevel med at det mest
kostbare fandt sin plads lige der, hvor der var nogen,
der ville give rum.
Dét håb bærer julen med sig til evig tid, at Kristus
kommer og aktivt tager bolig hos os, hvor vi giver
plads – eller rydder plads – også om så det kun er et
par minutter om morgenen på toppen af Idioten.
December 2013
6 DIAKONbladet
En ret fantastisk samtalebog
om håb, fisk, revler, afmagt og hjælp
Ved Conny Hjelm
Uforlignelige Bjarne Lenau har sammen med Preben Kok og Eva Jørgensen og med
Karen Karmark Kristensen som redaktør begået en ret fantastisk bog om håb, afmagt
og omsorg for sjælen, Hjælp – når livet kommer bag på os. Det er blevet en håndsrækning
både til den ramte og til den, der står ved siden af og gerne vil bære med og lindre.
Vi har fået tilladelse til at bringe
dette uddrag om bla. diakoni.
Bjarne Lenau Henriksen: Jeg har set en graf iti, der
siger ‘opgiv håbet – få det bedre!’. Den synes jeg er
god. Den kendetegner netop Korshærens tålende,
udholdende diakoni – i modsætning til præstationsdiakonien. Jeg har altid stået for den langtidsholdbare diakoni – simpelthen at møde mennesker og være sammen med dem uden at forlange
så forfærdeligt meget andet, end at de skal være
ordentlige over for os andre.
HJÆLP
NÅR LIVET
KOMMER BAG PÅ OS
Eva Jørgensen: Men du har fået kritik for at stå for
den tålende diakoni?
Bjarne Lenau Henriksen: Stor kritik, ja. Men jeg
skal ikke lære folk at spise. Det kan de i forvejen.
Jeg skal sørge for at give dem noget mad.
Preben Kok: Jeg er faktisk blevet bebrejdet det
samme. Mange siger, at jeg giver folk en isk i stedet for at lære dem at iske. På den måde er min
situation ligesom Bjarnes – jeg hører ikke til i det
gode mainstream selskab, men jeg bliver behandlet utroligt godt!
EVA JØRGENSEN
SAMTALER MED
BJARNE LENAU HENRIKSEN OG PREBEN KOK
Bogen udgives på Bibelselskabets Forlag
og koster 299,95 kr
December 2013
Eva Jørgensen: Hvad menes der med, at du bare giver
folk en isk?
Preben Kok: Jeg inder jo løsninger for mennesker. Jeg
foreslår, hvad de skal gøre. Når jeg møder mennesker,
som er så magtesløse, at de reelt ikke har mulighed
for at tage et ansvar – for at lære at iske – så skal jeg
ikke prøve at lære dem det. Så ligger ansvaret for dem
hos mig. Ansvaret for at de FÅR en isk. Af mig.
Eva Jørgensen: Preben, du opererer med begrebet ‘de
tre revler’, hvor du altså møder mennesker ude ved
den tredje?
Bjarne Lenau Henriksen: Det har jeg også tænkt på:
Preben tager folk med ud til tredje revle, og hvis miraklet, hvor Gud stiger ned, ikke sker, lyder folk videre. Så kommer jeg ude ved jerde eller femte revle
og redder dem ind igen, og derpå kan Preben begynde forfra! Det er jo lidt groft sagt, men altså – hvad nu
hvis projektet ikke lykkes for dig?!
Preben Kok: Jeg tager ikke mennesker med ud til tredje revle – jeg møder dem, der er kommet udenfor. Dér,
DIAKONbladet 7
hvor de ikke kan bunde. Jeg har mødt mange, der ikke
syntes, de var så langt ude, og de kunne ikke bruge
det, jeg ved noget om. Men henvendelsen til Gud fra
det dybe vand giver forbløffende ofte en nærhedsoplevelse med Gud. En oplevelse, som gør en forskel.
Bjarne Lenau Henriksen: Hvis dit projekt ude på tredje
revle en dag ikke lykkes, er det vel ikke dit, men Guds
ansvar. Det må du da sige til dig selv?
Preben Kok: Ja, det siger jeg til mig selv. Men over for
den, jeg sidder hos, vil jeg sige, det er min skyld.
Bjarne Lenau Henriksen: Jo, men du må da virkelig
inde i dig selv anerkende, at det var Guds skyld og ikke
din? Skælde ud på Gud og sige, »hvorfor lod du ikke
dette lykkes for mig?«.
Preben Kok: Jeg ville nok ikke sige, »hvorfor lod du
ikke dette lykkes for mig?«, men jeg ville sige, at det
var Hans ansvar, og at Han selv måtte rydde op. Og så
ville jeg nok også spørge, »hvorfor standsede du mig
ikke og gav mig en bedre ide?!«.
December 2013
8 DIAKONbladet
Der var ikke plads
i herberget!
Hvad kan
den sætning
indeholde
for mig som
gammel?
Først og vigtigst, det var Jesus der blev lukket ude, der
var ikke plads til Ham og Hans forældre i en svær situation, de måtte nøjes med det der var, en stald! Vil
vi henvende os til Jesus i dag, vil vi aldrig blive lukket
ude, min egen erfaring fra et langt liv.
“Herberget” i vores tid kan være mange ting. En hånd
der ikke bliver rakt frem, et koldt hjerte, en lukket dør,
en ryg i steden for et glad ansigt, eller ligegyldighed
o.s.v.
I 19 år har jeg været frivillig i a lastning og besøgstjeneste, for mig mange dejlige opgaver, hos mange
meget forskellige mennesker, som var med til at give
mange stjernestunder.
Med den baggrund, har jeg kun kendt omsorgsdelen i
det frivilligt arbejde, diakoni.
Nu da jeg selv er en gammel kone, der stadig har kræfter til besøg rundt omkring i besøgstjenesten, kan jeg
godt tænke, mon der bliver plads til mig i “Herberget”,
når det bliver nødvendigt? Ellers må jeg jo prøve at
banke på!!
Der er stadig mange der kommer til lukkede døre i
vores ellers så velfungerende samfund. De hjemløse,
mange syge, ensomme både gamle og unge, fattige familier med børn, de fremmede, o.s.v.
Mit juleønske vil være at der til stadighed er mennesker både unge og gamle der vil gøre en forskel, diakoni, lukke døren op til “Herberget”, og sige “kom inden for”, eller “jeg kigger lige forbi”.
Der vil alle årets dage være brug for medmennesker,
der har overskud i livet.
Glædelig Jul!
Jeg hjertets dør vil åbne dig,
o Jesus drag dog ind til mig!
Ja, ved din nåde lad det ske,
at jeg din kærlighed må se!
Jette Rasmussen er pensionist og bor i Islev.
December 2013
Der var
ikke plads
i herberget!
DIAKONbladet 9
Hvad kan den sætning
indeholde for mig som mor,
hustru og arbejdstager?
Ved Christina H. Poulsen.
Tiden er et underligt begreb… den går uanset hvad vi
fylder i den og den venter ikke på at vi bliver klar til
at følge med…
I vores familie som består af mor, far og 3 børn på 4, 5
og 8 er hverdagen hektisk - til tider for hektisk – men
det skyldes jo alle de gode ting vi selv vælger at fylde den med!
Udover at vi begge har fuldtidsjob, hvoraf det ene har
ca. 30 rejsedage om året, er der foruden de praktiske
ting forbundet med at have hus og have også menighedsrådsarbejde og korsang, lektier og børnene som
går til svømning og gymnastik foruden almindeligt
samvær med venner og familie i weekender og ferier.
Vi har plads til meget – og vi vælger selv at fylde vores
liv med mange ting… men det betyder jo også at der
er ting som der ikke bliver plads til…
En af de ting jeg savner mest er tid til fordybelse… tid
til at sætte mig med en bog og bare læse uden at blive
a brudt.. eller tid til at sætte mig og se en hel ilm en
søndag eftermiddag…. Tid til at være alene med mig
selv og bare stirre ud i luften en gang imellem…
…men det pudsige er jo, at når jeg så pludselig får den
tid forærende kan jeg ikke inde ud af at bruge den..
som da min ældste var syg i sidste uge, ikke alvorligt,
bare lidt feber og forkølelse og bestemt ikke mere
end at hun udmærket godt kunne underholde sig selv
med computer, lektier og ilm… så anede jeg ikke hvilket af alle de gøremål som står på den uendelige to-do
liste i mit hoved som jeg skulle gå i gang med først...
men jeg kunne jo faktisk heller ikke tage mig sammen
til at åbne den bog og bare læse…
Ulempen ved at have så travlt og have alting planlagt
for at få hverdagen til at hænge sammen, er jo nok at
når noget så pludselig afviger fra ”planen” så bliver
man både helt rundt på gulvet og kan ikke inde ud af
hvad man så skal foretage sig i stedet samtidig med
at man nyder at det giver lidt ekstra overskuds tid til
”bare at være til”
Christina H. Poulsen er revisor og ansat i en bank.
Gry Husby La
rsen er jurist
og
10 DIAKONbladet
arbejder i et
biotek
irma.
Tid til
at gøre
alt 100%
r
e
d
d
a
v
H
E
K
IeK
til
s
d
a
l
p
r
Daglig
meningsfyldt
kontakt med
kæresten
ber...
m
e
c
e
d
i
At komme
i dybden
December
At
yde 2013
en ekstra
indsats
på job
Tilstrækkelig
tid sammen
med Gusse
på 3 år
Dyrke
motion
Hvad jeg synes, der IKKE er plads til i vores samfund
Mette Mejlgaard, 28 år,
assisterende soldaterhjemsleder
Der er ikke plads til at falde udenfor – til at være
anderledes. I mange fællesskaber er der ikke
plads til at være anderledes, at falde lidt udenfor
eller være skæv på sin egen måde. Det er blevet
nemt og bekvemt at omgive os med folk der ligner,
mener og tænker som os selv. Som samfund kan vi også have svært ved
at rumme dem, der ikke lige ”passer ind”. Dem, som har brug for, at vi
selv tænker skævt for at kunne rumme dem. Det kan være nydanskeren,
der kæmper for at lære vores sprog og kultur, den hjemløse med hang til
at drikke lidt mere end gennemsnittet, veteranen, der kommer hjem og
har svært ved at fortsætte, hvor han slap, og mange, mange lere.
Der er ikke plads til meget tant og ϔjas i en stram økonomi. Når
budgettet ikke tillader selvforkælelse som caféture, en lækker trøje eller en tur i biografen, og man skal tænke kreativt, når der skal handles ind til middagsgæster, til gaver osv. – så kan det være svært at inde
plads i fællesskabet.
Der er ikke altid plads til vores veteraner, når de kommer hjem efter en udsendelse med fysiske eller psykiske mén. Som samfund har vi
nok svært ved at forstå, hvad der har forandret dem, og svært ved at takle deres – måske ikke synlige – skader. Vi ved ikke, hvordan vi skal hjælpe dem eller gøre plads til dem. Samtidig glemmer vi sommetider i den
offentlige debat at behandle dem med den respekt og værdighed, de
fortjener. Det er trods alt ikke den enkelte soldat, der har valgt sin udsendelse og sin kampmark, men vores folkevalgte politikere, der sender
dem af sted på hele nationens vegne.
Jesper Olesen, 24 år,
overkonstabel ved JDR
Der er ikke plads til
en motorvej, fra Struer
og ned langs vestkysten. Det prioriteres
ikke økonomisk i udkants-danmark. Der kan nemt komme for
meget fokus på storbyerne og de tæt befolkede områder. Vil man have folk til at ” lytte på landet” og skabe arbejdspladser i yderområderne, er man nødt til at gøre en indsats
og prioritere det økonomisk.
Der er ikke plads til, at politikere taler om
politik, men for meget plads til persondyrkelse og opmærksomhedssøgende adfærd.
Der bliver brugt for meget tid på at hælde
vand ud af ørene for at skabe opmærksomhed og spalteplads, og for lidt tid på faglige
og underbyggede debatter.
Der er ikke plads og råd til kompetent og
faglært arbejdskraft på arbejdsmarked, hvor
man ofte oplever, at arbejdsgiverne vælger
ufaglært og billigere arbejdskraft. Det kan
demotivere i forhold til (videre)uddannelse
og sænke den faglige standard på arbejdspladsen.
Jan
December 2013
DIAKONbladet 11
Der var ikke plads ...
Interview med Morten Aagaard, leder af Kirkens Korshær i Aarhus
v. Hanne Raabjerg
Mandag den 4. november 2013 kunne Kirkens
Korshær i Aarhus byde velkommen i byens nye
stoϐindtagelsesrum (ϐixerum) med tilhørende
sundhedsrum.
København har haft et (ϐlere) rum i nogle år. Erfaringerne der fra var så gode at det var oplagt at arbejde på at få et rum i Aarhus også.
Temaet for dette blad er ”Der var ikke plads….”
Vi har valgt at snakke med lederen af Kirkens Korshær i Aarhus, Morten Aagaard, om det nye tiltag i
byen.
Hvorfor er det vigtigt at have
et sådant tilbud i en by som Aarhus?
Vi er generelt ikke er ret dygtige til at tage hånd om
dem der ikke er plads til på herberget, siger Morten
Aagaard. Statistikkerne viser at de har det rigtig dårligt, de har et usselt liv. Derfor er der al mulig grund til
at vi udvider herberget med plads til nogle af de mennesker der har det rigtigt dårligt. Det har vi valgt at
gøre med et sto indtagelsesrum nu.
Rummet har syv pladser, som er specielt indrettet
til at ta’ sig godt af narkomaner.
Hvad er det egentlige formål
med dette tilbud til byens narkomaner?
Morten Aagård de inerer formålet i en tre-deling:
• At gi’ narkomanerne bedre vilkår. De har nu et sted
hvor de under kontrollerede og rene forhold kan
indtage deres stof. Der er rene remedier til sto indtagelsen, og hygiejnen er god.
• Et sundhedscenteret på stedet. Der er ansat sygeplejerske og forhåbentlig snart også en læge. Der ydes
Morten Aagaard
Foto af Mette Thorsen
her en øget sundhedsfaglig indsats overfor narkomanerne. Der gives en basal sundhedspleje. Det er
der behov for, fordi mange narkomaner er i en generel dårlig helbredssituation. De har eksempelvis
dårlige tænder, sår der ikke vil hele og andet.
• Vi gerne vise narkomanerne en ny vej, fortæller M.A.
Det er i sig selv også et formål at de kommer sig, og
kan leve et sundt og virksomt liv på jord. Jesus kom
jo til verden for at vise mennesker en anden vej. Sådan er et sto indtagelsesrum, og i det hele taget Kirkens Korshærs arbejde til for at vise mennesker en
anden vej.
Så snart der kan vise sig mulighed for det hos den enkelte narkoman, vil man rigtig gerne vise narkomanerne vej til mulighed for at komme i behandling. Dermed ser vi også os selv som nogle der yder et stykke
socialpædagogisk arbejde af forebyggende karakter.
Vi lægger vægt på at der er et håb til stede som gør at
narkomanerne kan se andre perspektiver i deres liv,
end deres stofmisbrug. Hermed kan man måske være
med til at livskvaliteten øges for disse mennesker.
I Jyllandsposten i august kunne man læse at Aarhus Cityforening hilser et ixerum velkommen i byen, bl.a. fordi narkomanerne har været til stor gene for kunder og
erhversdrivende i byen.
Hvad mener M.A. om denne udtalelse?
Alle store byer har et ekstraoridinert stort element af
misbrugere, alene af den grund at misbrugerne søger
til storbyerne hvor tingene sker. Det har de altid gjort,
og gør stadig uanset om der er et sto indtagelsesrum
eller ej, sige M.A.
>
December 2013
12 DIAKONbladet
I øjeblikket er det faktisk ikke stofmisbrugerne der er
det største problem for de erhvervsdrivende i Aarhus.
Faktisk er det både grønlænderne, som fylder, men
også de alkoholiserede mennesker i bybilledet. Men
selvfølgelig er de erhversdrivende bekymrede for om
der kommer for mange misbrugere i den centrale del
af Aarhus, således at de kommer til at præge bybilledet endnu mere. Morten Aagaard pointerer at dette er
en helt legitim problemstilling. Kirkens Korshær gør
alt hvad de kan for at imødekomme dette problem.
Han lægger meget vægt på at der skal være plads
til de handlende og den helt almindelig borger i byen.
Men misbrugerne skal også have plads uden at de oplever at blive generet. Der skal være gensidig respekt.
Det er M.A.’s opfattelse at de erhversdrivende faktisk
er med Kirkens Korshær, og gerne arbejder positivt
med.
Kirkens Korshær i Aarhus har lige vundet
årets danske kommunikationspris,
KomPris’13 med deres projekt: Nærhed,
varme og omsorg. Kirkens Korshær var
op mod store organisationer, irmaer
som Coloplast og andre.
Det er første gang nogensinde at en kirkelig
organisation har vundet to så prestigefyldte
priser. Vi er stolte over, at vores mål med
kommunikationen – nemlig at give de svageste
medmennesker i vores samfund en stemme
og tilbyde dem bedre vilkår – er lykkedes.
Se prisoverrækkelsen her:
www.kommunikationsforening.dk/menu/
arrangementer/kompris
Til spørgsmålet om man egentlig ikke bare lytter problemet fra et sted til et andet i byen, svarer M.A.: Jo,
det gør man faktisk. Det giver altid en udfordring i de
store byer, også politisk. Men samtidig skal man tænke på at altid vil være en koncentration af misbrugere
i midtbyen i en by af Aarhus’ størrelse. I øvrigt er der
misbrugere spredt over hele byen.
Står I egentlig ikke i et dilemma?
Det er jo ulovligt at handle stof.
Det kan man vel ikke undgå i området
omkring stoϔindtagelsesrummet?
Det er ikke ulovligt at have stof på sig til eget forbrug.
Men det er ulovligt at handle med det. De stoffer mange tager illegalt har de erhvervet illegalt. Det ved vi
godt. I sto indtagelsesrummet tolererer vi ikke handel. Erfaringerne fra København, Odense og Hamborg
viser at det at have adgang til et sto indtagelsesrum
faktisk giver færre gener i nattelivet i storbyen.
Indgang til Sto indtagelsesrum
Modtagelse i Sto indtagelsesrum
Fotos taget af: Dennis Lynggaard Olesen
December 2013
DIAKONbladet 13
Arrangementer i Diakonkredsene
Århus
Fredag den 31. januar 2014 klokken 19.30.
Aarhus diakonkreds inviterer til Nytårsfest for diakoner og studerende 2014.
En aften med foredrag, musik og samvær på Diakonhøjskolen. Nyt fra skole og forbund.
Program følger, men sæt kryds i kalenderen ved fredag den 31. januar kl. 19.30
Vestjylland
Mandag den 20. januar 2014 kl. 19.30 - 22.00
Sine Østerby og Kathrine T. Petersen har i efteråret 2013 været udsendt af Afrika In Thouch, for at arbejde
med gadebørn i Cameroun. Udsendelse er sket i samarbejde med Herning prostierne og Ikast - Brande provsti.
De vil komme og fortælle om deres arbejde dernede. De håber, at vi vil give en penge gave til arbejdet.
Nørrelandskirken, Døes vej 1, 7500 Holstebro
Tirsdag den 18. marts 2014 Kl. 19.30 – 22.00
Diakon sekretær Bent Ulrikkeholm: ”Mennesker på kanten – mellem håb og opgivelse”
Nørrelandskirken, Døes vej 1, 7500 Holstebro
Aalborg
Mandag den 10. marts kl. 19.00 ”Barnets Blå Hus”, Søndenbro 2 st., 9000 Aalborg.
”Barnets Blå Hus er et nyt børnestøttecenter under Blå Kors, for børn og forældre fra familier i
særlig vanskelige situationer, primært ift. misbrug. Daglig leder psykolog Susanne Fodgaard og musikterapeut
Anne Rauff Larsen fortæller om visionen, udfordringer og arbejdet med børn og forældre.”
Tilmelding senest torsdag den 6. marts til Paul Holm tlf. 98 25 53 22
e-mail paul-holm@mail.tele.dk eller Erik Reckweg tlf. 98 14 65 12.
Tirsdag den 1. april kl. 19.00 i Nykøbing Kirkecenter, Kirkegade 2, Nykøbing Mors.
Sognepræst, Bodil Nørager, Tødsø Mors taler over emnet: ”Menighedsdiakoni kontra institutionsdiakoni.”
Bodil Nørager er også arresthuspræst i Nykøbing og Diakonipræst for Morsø provsti.
Der bliver mulighed for at stille spørgsmål eller give input. Tilmelding senest torsdag den 27. marts
til Jan Danielsen tlf. 97 97 12 97 e-mail jbd@hotmail.dk eller Paul Holm 98 25 53 22.
Der betales ikke entre men kr. 25,00 for kaffe med brød.
Alle diakoner og andre interesserede i Aalborg stift er velkomne.
DIAKONIENS DAG ER SØNDAG DEN 2. FEBRUAR
Det er blevet en tradition at markere denne dag
med forskellige aktiviteter i mange kirker rundt i landet.
Følg derfor med i hvad der evt. foregår i din kirke, i dit sogn.
SE MERE PÅ WWW.DANSKDIAKONI.DK
14 DIAKONbladet
December 2013
NYHEDER fra
Ny bog giver et vigtigt bidrag
til debatten om de frivillige
organisationers rolle
Den nødvendige frivillighed
Frivillig Danmark er under forandring. Nye aktører organiserer
frivillighed, og lere og lere danskere melder sig som frivillige.
I bogen ”Den nødvendige frivillighed” giver bogens forfatter
Michael Wulff os et historisk rids over, hvad der har udviklet de
frivillige organisationer til at være den væsentlige samfundsspiller, de er i dag.
Men også hvilke udfordringer organisationerne står med,
hvis de skal vedblive at være medbygger på velfærd og sammenhængskraft, bl.a. i forhold til at inkludere nye frivillighedsformer. Michael Wulff er udviklingskonsulent i Kirkens Korshær, og bl.a. tidligere ansat i
Frivilligrådet. Bogen er udgivet på forlaget Frydenlund.
Bestyrelsesudvikling
Har I brug for ny inspiration til bestyrelsesarbejdet? Er I kørt fast i opgaverne og
rollefordelingen, og bliver bestyrelsesarbejdet mest til dagligdagens drift og
rutine og mindre til strategisk og politisk ledelse?
Vi tilbyder et forløb, hvor I med inspiration fra principperne fra professionelt bestyrelsesarbejde kan lade jer inspirere
til klarere rollefordeling, mere produktive møder og mere fokus på bestyrelsens
vigtigste opgaver.
Kontakt os på diakoni@ iladel ia.dk,
hvis I vil vide mere om, hvad et forløb
kan give jer som bestyrelse.
December 2013
DIAKONbladet 15
Tag et inspirerende og kompetencegivende
modul på diplomniveau
Ledelse, kommunikation og sjælesorg
Kommunikation er måske den vigtigste kompetence,
når man er leder. På modulet kan du fordybe dig i de
byggesten, som udgør lederens kommunikation: ekstern og intern, formel og uformel, strategisk og dagligdags kommunikation!
• Den medmenneskelige samtale
– en sjælesørgerisk samtalemodel
• Lederen som intern formidler og kommunikator
• Personlig gennemslagskraft.
Modulet er en del af Diplomuddannelsen i Diakoni og
Ledelse, men kan tages af alle – frivillige eller ansatte,
som et enkeltmodul.
Det er dog et krav, at man opfylder adgangskravene.
Det inder sted d. 22.-24. januar + 3. februar og afsluttes med eksamen.
For ledere i diakonale, kirkelige og værdibaserede organisationer er det samtidig vigtigt at kende til diakoniens særlige kommunikationsform: sjælesorg. På
modulet går vi bl.a. ombord i temaer som:
• Når organisationen taler udadtil
– strategisk kommunikation og branding
• Sjælesorgens særlige udtryk og forskellige former
Du kan læse meget mere om modulet på http://www.
diakoni.dk/Uddannelser/Ledelse,kommunikationogsjælesorg/tabid/2781/Default.aspx
VELKOMMEN
til 25 års jubilæum den 26.-28. september 2014
December 2013
16 DIAKONbladet
NYT fra Diakonforbundet Filadelfia
Spisebordsbestyrelsesmøde
Forbundets PÅSKEGAVE til medlemmerne
Diakonforbundet Filadel ia havde et godt spisebordsbestyrelsesmøde hos Iris den 3. november. Det regnede og piskede udenfor og indenfor ’futtede’ ideerne i
fuld fart hen over dugen med kage og kaffe.
Påsken er fejringen af både død og opstandelse, Jesu
Kristi død og opstandelse.
Årsmøde og fejring af
Center for Diakoni og Ledelses 25 års jubilæum!
Sæt allerede nu kryds i kalenderen ved weekenden
den 26.-28. september 2014. Vi holder årsmøde og
generalforsamling fredag den 26. september, Jubilæumskonference lørdag den 27. september og søndag
den 28. september indvies de første diakoner fra den
nye Diplomuddannelse i ledelse og diakoni.
Filadel ias kirke i vinterdragt
Nogle gange kan diakoner (og alle andre) have brug
for at ‘blive taget lidt til side’ og få tid til fordybelse og
ro til at samle næring til dagligdagens arbejde. Det giver Diakonforbundet dig nu mulighed for.
Bestyrelsen vil tilrettelægge et døgn fra fredag den 11.
april kl. 15.00 til lørdag den 12. april kl. 16.00, hvor du
kan lade dig opvarte, slappe af og forberede Påsken. Vi
kalder det “På vej til Påske – et døgn til forberedelse”.
Det vil inde sted på Hellig Kors Kloster og koste 450
kr. for medlemmer og 650 kr. for ikke-medlemmer.
Døgnet er åbent for alle og henvender sig både til
mænd og kvinder! Vi håber mange kunne have lyst til
at tage imod dette tilbud og lade sig beværte.
December 2013
DIAKONbladet 17
Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i arbejdstøjet.
Fra venstre: Conny Hjelm, Anton Eg Andersen, Hans Chresten Nielsen, Birgitte Madsen og Kirsten Jacobsen.
Jubilæumsgave til
Center for Diakoni og Ledelse
Som nævnt i beretningen fra
sidste bestyrelsesmøde, så har
der været mange tanker om,
hvad Diakonforbundet Filadelia kunne give ‘vores skole’ i jubilæumsgave. Bestyrelsen har
nu besluttet at give et beløb på
kr. 25.000 til dækning af udgifter til en oplægsholder på Jubilæumskonferencen lørdag den
27. september 2014. Vi glæder
os allerede til at fejre centerets
første 25 år!
Det er godt at møde gode venner...
Igennem mange, mange år er der tradition for at Diakonhøjskolens Diakonforbund og Diakonforbundets Filadel ia a holder fællesbestyrelsesmøde. Det er godt at mødes og drøfte fælles anliggender som fx Diakonbladet, hjemmeside, Facebook ja, i det hele taget at kende hinanden.
Diakonhøjskolens Diakonforbund har inviteret til Århus næste gang,
som bliver lørdag den 1. februar 2014.
For de, der har lyst er der om søndagen mulighed for at deltage i Diakoniens Dag i Hørup kirke (ved Kjellerup). De har fået fat i Krista Rosenlund Bellows (Tværkulturel konsulent) fra Århus til at komme. Hun vil
prædike ved gudstjenesten kl. 10.30 og vil efter kirkefrokosten fortælle om hendes arbejde og erfaring både fra Danmission og fra Århus IM.
Glædelig Jul og tak for året 2013!
De bedste hilsener til alle medlemmer på bestyrelsens vegne
Kirsten Nørremark Jensen, formand
de
ø
4
m
Års ni 201 ens
l
u
o
j
k
.
21 højs und
on forb
k
a
Di akon
Di
18 DIAKONbladet
Hjemmeopgave
til dig fra bestyrelsen!
Du skal bruge:
En kalender for 2014
En kuglepen
Du tager nu kalenderen og slår op på juni måned.
Dernæst inder du lørdag den 21. Og nu er du klar!
Skriv så: ”Årsmøde i Diakonhøjskolens Diakonforbund – husk at spørge nogle, om de vil med!”
NB! Hjemmeopgaven kan også løses med elektroniske kalendere. Her må du slå op i den vejledning,
producenten har leveret sammen med dit udstyr.
(Kommer du til skade under øvelsen kan
diakonforbundet ikke pålægges strafansvar)
December 2013
Biskoppen over Fyns Stift har sagt ja til
at komme og holde fælles foredraget lørdag eftermiddag. Kom og få en oplevelse
sammen med biskop Tine Lindhardt,
der er en eminent fortæller.
Bestyrelsen glæder sig til at møde de nye,
de gamle, de studerende og de sædvanlige.
En særlig velkomst skal lyde til de
usædvanlige. Det NY årsmøde bliver
igen i 2014 en totaloplevelse med foredrag,
sang, workshop, børneprogram og et
gensyn med mange jubilerende diakoner.
Godt sommervejr og rigtig lækker mad.
December 2013
DIAKONbladet 19
Et bestyrelsesmedlems
(jule-barsels-)bekendelser
Af Kirsten Karup Nielsen, barselskvinde
Som kvinde på barsel, er jeg naturligvis håbløst ude af
trit med verdenssituationen og om de farer, der netop nu truer med at udrydde menneskeheden fra Guds
grønne jord.
Den søde barselstid, kan tage enhver skarp og lovende
kvinde, og omdanne hende til ikke meget andet end et
serviceorgan med spidskompetencer inden for ”hvad
man kan putte ind i den ene ende som også kommer
velproportioneret ud i den anden ende uden at skabe
komplikationer undervejs”. Så prøv blot at give hende
en opgave, en hvilken som helst opgave uden for dette
felt. Det kunne for eksempel være noget med at skrive en julehilsen på Diakonhøjskolens Diakonforbunds
vegne… så skal I bare se hende i en imiteret udgave af
”Peter, der forsøger sig med at gå på vandet”.
For hvad, kan denne kvindehjerne, efter et lille års
barsel, afstedkomme af originale input og lyse ideer?
Hvilke kompetencer kan hun, efter grundig afstøvning, genkalde og trække på, når konfronteret med
denne lille udfordring?
inde forklaringer på, hvorfor denne opgave tilfaldt
netop hende. Søvnløshed er almindelig.
Da melder bearbejdningsfasen sig. Hun begynder så
småt at vænne sig til tanken om opgaven, men kvinden
er i denne fase fortsat meget sårbar og der er en hvis
risiko for angstanfald og vredesudbrud. Dog begynder hun, at have et mere fremadrettet syn på tilværelsen og sin egen rolle i opgaven, der venter hende. Ved
eventuelle tilbagefald, kan der opstå behov for professionel hjælp og vejledning – fx fra forbundsfæller.
Den jerde og sidste fase kaldes nyorienteringsfasen,
den strækker sig i realiteten over resten af livet. For
selv om opgaven er afsluttet, skal hun stadig lære at
leve med eventuelle reaktioner på hendes måde at
løse opgaven på – fx fra forbundsfæller. Ikke alle vil
kunne forstå, hvad hun har afstedkommet og inder
hun sig indhyllet i en tyk tåge af ironi med træk af sarkasme under processen, vil der meget vel opstå reaktioner fra omverdenen herimod.
Jo, først må hun gennem de ire faser:
Ja, det er en længere proces, sådan lige at fremtrylle et
indholdsrigt Diakonblad til læserne.
Chokfasen som varer fra minutter over timer til nogle
få dage. Hun er præget af forvirring og kan ikke forstå,
tro på eller se i øjnene, at hun er blevet stillet over for
denne opgave af uanede dimensioner. Hun er handlingslammet eventuelt med hovedpine, ondt i maven,
indre uro og rysteture.
Men alle dele af livet har sine processer, faser og udfordringer. Uanset hvilken proces du er i lige nu. Om
du er alene eller i et stort fællesskab. Om du er på barsel, arbejde eller pension. Lige der, hvor du er, vil jeg
på vegne af Diakonhøjskolens Diakonforbund, nu i al
alvor, ønske dig, en velsignet og glædelig juletid!
Dernæst indtræffer reaktionsfasen. Den varer måske
nogle uger, måske nogle måneder. Hun erkender nu,
at hun virkeligt er stillet over for opgaven. Hun føler
sig afmægtig og tynget af fortvivlelse og vrede. Hun
kan forsøge at placere skyld fx ved forbundsfæller og
Vi, i bestyrelsen, ser frem til alt, hvad vi sammen med
jer skal møde, lære og opleve som forbund i 2014. Må
det blive velsignet og lykkebringende – ”Gud til ære
og os til gavn!”.
π
December 2013
20 DIAKONbladet
KIRKENS SOCIALE ANSVAR
Konference 5. november med mere end 300 deltagere. Arrangeret i et samarbejde mellem
Diakonhøjskolen og Kirkens Korshær i Aarhus. Konferencen var en vekselvirkning mellem
oplæg og workshops for deltagernes egen erfaringsudveksling. Denne montage er nedslag
i indlæg og kommentarer til temaet.
Montage af Bent Ulrikkeholm, redaktionen
Foto Folkekirkeinfo
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus (S)
Uden for program gik Aarhus borgmesteren på talerstolen med en varm velkomst: ”Kirken har til alle tider taget et særligt ansvar og tilbudt kærlighed, fællesskab og nærvær. Det bør være en stadig udfordring for os, hvordan og på hvilken måde omsorgen
for de svageste kommer til udtryk. Kommunen vil
gerne hjælpe til. Vi vil understøtte og skabe rammer
for at kirken også har de bedst mulige betingelser for
at kunne yde frivilligt arbejde. Dette er også en åben
invitation til dialog. Fra kommunens side vil vi gerne udfordres på, hvordan vi kan skabe bedre rammer.
Hvordan vi kan blive bedre til at inddrage de frivillige,
og vi har besluttet at sætte mere fokus på medborgerskab i Aarhus. Der er brug for alle kræfter. Jeg er imponeret over at se opbakningen til denne konference,
og jeg håber, der må komme lere af samme slags. For
mig handler det om, at vi alle har et ansvar for hinanden og for fællesskabet.”
Foto Aarhus Kommune
Kjeld Holm, biskop i Århus Stift
Om kirken der forarger: ”Jeg har besluttet mig til, at jeg vil til at forarge.
Det er nødvendigt, når man for eksempel hører politikere i KL mene, at den
udbredte brug af robotstøvsugere til
ældre, slet ikke er en besparelse, men
handler om livskvalitet. Kirkens sociale engagement er nødvendigt. Som
holdningsbearbejdelse af vores samfund og som den røst der skal sige: Det
enkelte menneske er uerstatteligt. Vi,
der har vores på det tørre skal forstå,
at vi har et ansvar for det svage menneske. Der er ingen mennesker, som
der ikke er brug for – på den ene eller
den anden måde. ”
December 2013
DIAKONbladet 21
Morten Aagaard,
leder af Kirkens Korshær i Aarhus
”Jeg mener, at vi kan dygtiggøre og videreudvikle velfærdsstaten, hvis også de værdier som
kirken har, kommer til orde. Og kirkens stemme om at yde nærvær, omsorg og varme, kunne godt være meget tydeligere. Kombinationen
af det offentlige og det kirkelige tilbud er den
rette vej at gå.” (sagt til Religionsrapporten, P1).
Jens Maibom Pedersen og Morten Aagaard (th)
FAKTA
Konferencens indlæg:
Jacob Bundsgaard, Aarhus Kommune
Kjeld Holm, Århus Stift
Karen Klint, Folketingets Kirkeudvalg
Knud Aarup, Socialstyrelsen
7 workshops
HØR RADIO
Hør udsendelse på P1 om konferencen
www.dr.dk/religionsrapport
Udsendelsen 12. november 2013
Jens Maibom Pedersen,
Diakonhøjskolens forstander
”Vi er meget tilfredse med konferencens forløb og den
lotte opbakning. Der er slet ingen tvivl om, at vi gerne
sætter sådan en konference op en anden gang. Konferencen viste med al tydelighed, at det er den rigtige
vej at gå, at trække på samme hammel og indgå partnerskaber. Både som skole og i vores kirke har vi brug
for at sætte det sociale (med)ansvar på dagsordenen.
Det offentlige og det kirkelige og frivillige skal inde
hinanden, og for alvor tro på at 1 + 1 kan give 3. Det
skaber fællesskaber, men også økonomisk skaber det
en merværdi.”
Foto ULRIKKEHOLM.COM
Mona Gaarsdal, forstander for Bo og Jobuddannelsen i Horsens
Institutionen er en del af Jysk børneforsorg/Fredehjem, og Mona deltog som medlem af foreningens organisationsudvalg. Konferencen levede op til forventningerne. De fælles oplæg var gode, og dagen gav ine muligheder for at netværke med
både kendte og nye kontakter. Mona deltog i workshop om ADHD, og ik nyttig viden og nye kontakter. Den anden workshop om social innovation i lokalområdet
gav også inspiration, men Mona synes at en del af oplægget var for negativt i sit
udgangspunkt. Til en ny konference foreslår Mona Gaarsdal: ”Jeg er selv meget
optaget af årsagerne til den kirkeforskrækkelse, som jeg synes kan være fremherskende i den brede sociale frivillighed, også når kommuner er involveret.
Hvordan overvinder vi den barriere? ”
December 2013
22 DIAKONbladet
NYT fra Diakonhøjskolen
Af Anita W. Petersen
Julen nærmer sig med hastige skridt. Uddannelsesårets rytme betyder, at vi i januar
skal sige farvel til næste hold på 15 socialdiakoner og i februar goddag til 36 nye studerende.
TAK for jeres opbakning og støtte rundt omkring i landet.
Diakonhøjskolen ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul og et velsignet nytår.
Efteråret på Diakonhøjskolen har budt på mange spændende tema-dage, foredrag m.m., som Diakonhøjskolen bl.a. i samarbejde med Diakonforbundet har arrangeret. Dette samarbejde omkring tema-dage og foredrag vil fortsætte i det nye år. Følg med på www.diakonhojskolen.dk under kalenderpunktet.
Her er et udpluk af efterårets arrangementer på Diakonhøjskolen og med Diakonhøjskolen:
Foredrag ved Naser Khader
”Jeg har ikke problemer med, at andre er
fundamentalister, bare man holder det for sig selv!”
forlag. Naser Khader kalder sig selv for en fanatisk demokrat, og han er fast overbevist om, at demokrati er
løsningen på mange integrationsproblemer. Også dette arrangement trak mange folk udefra til skolen.
Gudstjeneste i DR-kirken
Diakonhøjskolens studerende og medarbejdere medvirkede den 17. november 2013 i Gudstjenesten i DR
Kirken på DR K sammen vores forstander Jens Maibom Pedersen, som var præst i DR Kirken i november.
Det blev for alle medvirkende en god og lærerig oplevelse at skulle være med til at lave en 45 minutters
tv-optagelse. På billedet ses et pigekor fra Diakonhøjskolen, som sang så smukt.
Et citat fra ét af de to foredrag, som Naser Khader gav
torsdag den 14. november 2013 på Diakonhøjskolen.
3K-uddannelsens 1. semester stod for arrangementet
med Naser Khader. Det første foredrag havde overskriften: Arabiske stemmer & drømme og handlede
om, hvordan det arabiske forår har åbnet op for nye
stemmer og drømme i Mellemøsten. Det andet foredrag havde titlen: ”Bekendelser fra en kulturkristen
muslim – om tro/tvivl – og sympati for den lutherske kristendom og den kristne Gud, som også er titlen på Nasers nye bog udgivet på Kristeligt Dagblads
December 2013
DIAKONbladet 23
Valgmøde på Diakonhøjskolen
De studerendes råd a holdt ca. en uge før valget et
kommunalt valgmøde på Diakonhøjskolen, hvor mange af de opstillede partier i Aarhus deltog, og fremmødet blandt de studerende var stort. Der blev diskuteret og spurgt til byrådspolitikkernes holdning til
udlændinge uden opholdstilladelses ret til at være på
varmestuer og væresteder i Århus, for og imod friplejehjem, jobmuligheder for socialdiakoner i Aarhus
Kommune i fremtiden m. l.
At blive menneske…
Gave til Diakonhøjskolen
Var titlen på en temadag den 19. november 2013 på
Diakonhøjskolen, hvor sygehuspræst Helle Rørby, sygehuspræst og forfatter Preben Kok, tidligere sognepræst Peter Grarup og diakon og arresthusmedarbejder Ove Lauritsen hver især fra forskellige vinkler gav
deres bud på, hvad det vil sige: At blive menneske.
En af pointerne fra foredragene var: ”‘at blive/vorde’
menneske og ikke bare ‘at være’ menneske. Det er en
bevægelse og ikke en tilstand. Det er noget vi skal leve
og erfare.”
Vi har det godt på Diakonhøjskolen – og glæder
os dagligt over at være med til at uddanne fremtidens diakoner/socialdiakoner. Det er et stort
privilegium. Vi glæder os over stor søgning til
alle husets uddannelser, som ud over socialdiakon er 3K-uddannelsen, international linje og
årskurset.
Seniorstævne i 2014
Sæt et stort kryds i kalenderen fra den 5. –
7. august 2014, hvor der er seniorstævne på
Diakonhøjskolen. Forhåbentlig bliver vi lige
så mange som sidst ca. 90 deltagere til dejligt
hyggeligt samvær, nyt fra den diakonale verden og gensidig inspiration.
Skolens bagland og samarbejdspartnere bruger
os littigt til korte kurser, så huset er som regel
fyldt godt op.
Diakonhøjskolen er efterhånden en gammel
skole og trænger ofte til større og mindre reparationer og ikke mindst midler til indkøb af nyt
og moderne skoleinventar og undervisningsmateriale for at kunne følge med udviklingen, så vi
vil blive glade for en pengegave. TAK for enhver
gave! Skolens kontonummer er: Jyske Bank
5077 – 2005398. Gaver til Diakonhøjskolen er
fradragsberettigede på selvangivelsen.
Indvielsesgudstjeneste i Sct. Pauls Kirke i Aarhus
Alle er hjertelig velkomne til at komme og være med
i indvielsen af 15 nye socialdiakoner torsdag den 16.
januar kl. 17:00 i Sct. Pauls Kirke i Aarhus. Prædikant bliver biskop over Fyns Stift Tine Lindhardt.
Derudover medvirker sogne- og korshærspræst Jørgen Lasgaard og forstander Jens Maibom Pedersen i
indvielsen.
Følg med på Diakonhøjskolens
hjemmeside: www.diakonhojskolen.dk
og bliv venner med os/”like os”
på Diakonhøjskolens proϔil på facebook.
Afsender: Diakonforbundet Filadelfia og Diakonhøjskolens Diakonforbund, Werner Nielsen Wittekind, Rudersdalsvej 114, 2.tv, 2840 Holte
Tekst og foto Bent Ulrikkeholm
8.000.000.000,00
Her på tærsklen til december har den rituelle omtale af de fattige og julehjælpen ramt
medierne. Samtidig forudsiger en prognose
fra Dansk Erhverv, at julehandelen i 2013
bliver på otte milliarder kroner.
Det er den tid på året, hvor vi bruger mange
penge, og tænker på dem, der ikke kan det.
Dette fotos aften på Strøget i Aarhus vrimler folk rundt på indkøb. Grønthandleren
råber sine tilbud ud og Hus Forbi manden
sælger ”Hjemløses Jul” til en 50 ´er. Frelsens
Hær er på plads under mottoet: ”Pengene,
eller vi synger.”
Juleudsmykningen giver lys i mørket. Det
gør den gamle fortælling fra stalden i Betlehem også, vi skal snart høre den igen. Giv
en skilling hvis du har, der er mange, som
vil bruge den godt for dig. Men husk især at
tænde lys hele året.
Tænd det, når du giver en kop kaffe, fordi du
har lyst. Når du siger: ”Hvor er jeg ked af at
høre, din mor er død.” Når du inviterer din
nye kollega med til fodbold. Tømmer naboens postkasse, smiler til buschaufføren, rusker op i den eksamens-panikramte ven, eller bruger fem minutter ekstra til at lægge
øre til én, der virker tynget af bekymringer.
Tænk, hvis det også kunne ske otte milliarder gange i julemåneden…!