Hjælper Formidlingen.pdf

BRUGER - HJÆLPER
FORMIDLINGEN
2
PROFIL
Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i
1996, og er i dag Danmarks største leverandør
af personlig og praktisk hjælp til mennesker
med handicap.
Den daglige drift varetages af 65 funktionærer fra vores kontorer i København og Aarhus
samt af de omkring 2500 hjælpere, der leverer
ydelserne til mere end 1.800 brugere over hele
landet.
Vi samarbejder med alle interessenter på
handicapområdet – lige fra den private bruger
over institutioner og hospitaler til kommuner,
uddannelsessteder, regioner og staten.
Vores mangeårige brede samarbejdsreferencer
har opbygget en meget omfattende erfaring,
som medvirker til, at vi kan tilbyde brugere og
bevilligende myndigheder netop det, der skaber
den nødvendige fleksibilitet, sikkerhed og tryghed i samarbejdet om levering af personlig hjælp.
Vores arbejde tilrettelægges konsekvent ud
fra den grundværdi, at det altid er brugerens
individuelle behov, der er i centrum. Kun på
den måde kan den hjælp vi leverer, give det
nødvendige bidrag til brugerens frihed og
selvstændighed.
På de følgende sider præsenteres vores
kerneydelser:
•
•
•
•
•
•
•
Gratis rekruttering
Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Helhedsløsningen
Vikarservice
Ledsageordningen
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Særligt tilrettelagt ungdomsudd. (STU)
GRATIS REKRUTTERING
Bruger - Hjælper Formidlingen startede oprindeligt op med at tilbyde formidling af kontakten mellem brugere og hjælpere – deraf navnet
Bruger - Hjælper Formidlingen. Rekruttering
er fortsat en af vores kerneydelser, men der er
dog sket meget siden dengang.
I dag tilbydes rekruttering gratis til alle brugere
i landet, og varetages via vores veludbyggede
CV-database med flere end 20.000 jobsøgende hjælpere. Basen indeholder meget
3
detaljerede søgemuligheder og er på den måde
med til at sikre, at de bedst egnede hjælpere
bliver fundet til at matche den enkelte brugers
ønsker og behov.
Som bruger kan man logge ind på vores hjemmeside, og oprette stillingsannoncer eller søge
blandt CV’er og kontakte udvalgte hjælperprofiler med et bestemt jobtilbud. For de brugere
der ønsker det, tilbyder vores altid hjælpsomme jobformidlere – også gratis – at tage sig af
søgningen og formidlingen af kontakt til en
række hjælpere med de rette kvalifikationer.
Ved anvendelse af den gratis rekrutteringsydelse skal man som bruger selv afholde
ansættelsessamtaler og ansætte hjælperne
samt varetage alle de øvrige opgaver, der
knytter sig dertil.
BORGERSTYRET PERSONLIG
ASSISTANCE (BPA)
Med BPA kan man som bruger overdrage sit
arbejdsgiveransvar til andre, fx. en privat
virksomhed som Bruger - Hjælper Formidlingen
eller en borgerstyret forening som LOBPA. Det
er dog altid brugeren, der er arbejdsleder og
4
står for den daglige tilrettelæggelse af arbejdet og instruktion af hjælperne.
Som arbejdsgiver varetager vi det formelle ansvar for hjælpeordningen og de dertilhørende
forpligtelser og arbejdsopgaver, såsom løn- og
HR-afdeling, forsikring, arbejdsmiljø, APV m.v.
Når man overdrager arbejdsgiveransvaret til os,
vil man indledningsvis få et hjemmebesøg af
sin egen faste BPA-rådgiver, som kan kontaktes for støtte og vejledning i hverdagen.
Efter behov tilbydes endvidere rådgivning i
håndtering af særlige juridiske problemstillinger fra vores løn- og HR-afdeling. Desuden
omfatter en BPA-løsning hos BHF altid vikarservice, som sikrer garanti for højt kvalificerede
vikarer ved sygdom eller lignende uforudsete
problemer.
Vores størrelse, erfaring og værdisæt gør, at vi
altid kan love de brugere, der overdrager deres
arbejdsgiveransvar til os, den bedste kvalitet til
dem og deres hjælpere.
HELHEDSLØSNINGEN
Personlig hjælp til mennesker med handicap,
fra 3 timer om måneden til 24 timer i døgnet.
Bruger - Hjælper Formidlingen tilbyder brugere med behov for støtte og pleje en samlet
administration af deres hjælpeordning – ofte i
kombination med respiratorovervågning.
Vores team af rådgivere varetager sammen
med de andre støttefunktioner i virksomheden
alle opgaver, der er knyttet til en hjælpeordning, herunder hjemmebesøg, rekruttering,
ansættelse og instruktion af hjælpere, vagtplanlægning, lønadministration, rådgivning og
vejledning af brugeren.
Med en helhedsløsning hos os behøver brugeren, hjælperne, kommune, regioner og eventuelt pårørende og andre involverede parter kun
at henvende sig ét sted for at få overblik og
svar på de mange spørgsmål, der naturligvis
opstår i forbindelse med det at have en hjælpeordning. Som bruger kan man blive boende
i eget hjem hos familien samt tæt på sit
netværk, og alle involverede parter vil opleve
maksimal tryghed og tilfredshed.
5
VIKARSERVICE
Muligheden for at kunne tilkalde en kvalificeret
vikar med kort varsel er af afgørende betydning når man har brug for hjælp. Derfor tilbyder
vi landsdækkende vikarservice døgnet rundt.
Vores vikarservice er et væsentligt bidrag til
den leveringssikkerhed og dermed tryghed og
tilfredshed, som vi ønsker at give vore egne
brugere, men tilbydes også til brugere, kommuner og regioner, der ikke ellers benytter Bruger - Hjælper Formidlingen. Ved akut opstået
sygdom på en hjælpeordning, er vores fleksible
og effektive vikarkontor i stand til med kort
varsel at sende en kvalificeret vikar.
Alle vikarer har været igennem en grundig
samtale, hvor vi får dokumenteret vikarens
erfaringer, faglige kvalifikationer og generelle
egnethed til at opfylde de betydelige krav, vi
stiller til vores vikarer.
LEDSAGEORDNINGEN
Ledsageordningen efter servicelovens § 45
og 97 tilbyder borgere med fysisk og psykisk
handicap mellem 16 og 67 år op til 15 timers
6
ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for
hjemmet.
Med en ledsageordning hos os varetager vi
alle de forpligtelser og opgaver, der er forbundet med driften af ordningen, såsom løn- og
HR-afdeling, forsikring, puljeadministration,
rekruttering og vikarservice. Rekrutteringen
sker altid i samråd med brugeren, så der opnås det bedst mulige match af kvalifikationer,
personlighed og interesser.
Ved opstart af en ledsageordning afholdes
et hjemmebesøg, hvor man som bruger får
tilknyttet en fast kontaktperson, der varetager driften af ordningen. På hjemmebesøget
afstemmes forventninger til samarbejdet og
brug af ordningen samt udarbejdes en rekrutteringsprofil. Vi varetager i dag driften af
ledsageordninger for omkring 900 brugere, og
har gennem årene opbygget erfaringer, der
sikrer, at vi kan tilbyde den bedste varetagelse
af ledsageordningen.
SPECIALPÆD. STØTTE (SPS)
Studerende med et psykisk eller fysisk handicap, på erhvervsuddannelser, ungdomsuddan-
7
nelser og videregående uddannelser, kan som
kompensation for sin funktionsnedsættelse,
tilbydes forskellige former for specialpædagogisk støtte (SPS). Støtten administreres af
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen under Undervisningsministeriet i samarbejde med brugere,
uddannelsessteder og de leverandører styrelsen indgår aftale med.
Med en SPS-ordning hos os varetager vi alle de
forpligtelser og opgaver, der er forbundet med
driften af ordningen, såsom rekruttering af hjælpere med de rigtige kvalifikationer, løn- og HR-afdeling, forsikring m.v., samt løbende vejledning og
koordinering mellem den studerende, hjælperen,
studievejlederne og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Det betyder, at den studerende kan koncentrere sig om studierne og kun skal henvende sig
et sted for at få hjælp og vejledning.
Vi har siden 2001 haft kontrakt med Kvalitetsog Tilsynsstyrelsen om levering af SPS i form
af hjælpere, støttepersoner og sekretærer til
uddannelsessøgende med bevægelseshandicap, høre- og synsnedsættelse, ordblindhed og
psykiske vanskeligheder.
København
Aarhus
bhf@formidlingen.dk
tlf. 3634 7900
tlf. 7026 2709
formidlingen.dk
SÆRLIGT TILRETTELAGT
UNGDOMSUDDANNELSE (STU)
– et tilbud om ungdomsuddannelse til unge
med særlige behov
I 2007 vedtog Folketinget loven om særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for at
sikre, at unge udviklingshæmmede og andre
unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse,
modtager et alternativt og individuelt tilpasset
tilbud. Som en del af STU-løsningen tilbyder
vi individuelt tilpassede støtteforløb i form af
ledsagelse, personlig assistance og mentorordninger, som tillige omfatter rekruttering,
ansættelse og aflønning af hjælperne og
støttepersonerne. Tilknytningen af fx en støtteperson kan give STU-eleven den nødvendige
tryghed og ro, der kan være afgørende for om
STU-forløbet bliver en succes.
Vi står altid parat med nærmere information
om vores forskellige ydelser og kommer også
gerne ud til et uforpligtende møde og præsenterer os selv.