Information fra bestyrelsen 2013/1 Bestyrelsen udsender information til medlemmerne her på hjemmesiden efter hvert bestyrelsesmøde, eller når der er noget, der er relevant for vore medlemmer. Informationen sættes kun på hjemmesiden og udsendes ikke til de enkelte medlemmer. Informationsbrevene har ikke været udsendt siden 2011, men nu genoptager bestyrelsen disse informationer til medlemmer. BBR meddelelse om dit hus Det er vigtigt, at du undersøger, om BBR meddelelsen om dit sommerhus er korrekt, ellers kan der i værste tilfælde vanke bøder. Du kan gratis finde din BBR meddelelse på www.boligejer.dk. Når du er inde på siden, skal du gøre sådan: 1. 2. 3. 4. Tast din sommerhusadresse ind i feltet Find Ejendomsdata og tryk på søg. Tryk derefter på ejendomsdata. Tryk på BBR meddelelse. Tryk på Hent BBR meddelelse (i PDF udgave) Derefter kommer meddelelsen frem. 1 Tingbogsoplysninger om dit sommerhus Tingbogsoplysningerne om dit hus er nu blevet digitalt, og tingbogsattesten kan hentes gratis på www.tinglysning.dk. Når du er inde på siden, skal du gøre sådan: 1. Under punktet Tingbogen over fast ejendom skal du trykke på Forespørgsel 2. Indtast postnummer (6893), Gadenavn og Nr. 3. Gå helt ned på siden og kontroller, at der er en markering på Alle nedenstående og Uofficiel tingbogsattest 4. Tryk på søg 5. Kontroller, at dine indtastninger er korrekte og tryk på Videre 6. Så får du oplyst, at din søgning er gratis. Tryk på Videre 7. Så er du på din tingbogsattest 8. Hvis du vil have den skrevet ud: 1. Tryk på Vis som PDF 2. Tryk på Åbn i kassen forneden 3. Herefter kan du skrive den ud Kalmarbroen Der er stor enighed i grundejerforeningerne om, at broen skal genetableres, men der er ikke umiddelbart enighed om betalingen for broen. Bestyrelsens flertal foreslår, at der betales pr. medlem i de enkelte foreninger. www.falengf.dk Kosigvænget 59, 6893 Hemmet bestyrelse@falengf.dk Sydenergi og fibernet Sydenergi har opdelt området i 7 zoner. Der skal være 35 % i området, der skal tilmelde sig for, at SE lægger fibernettet ind. Man kan altså godt forestille sig, at en zone kan skaffe det nødvendige antal tilmeldinger, mens naboområdet ikke tilmelder sig. Sydenergi udsender breve til de enkelte sommerhusejere, hvor de giver en vejledning på, hvordan man skal tilmelde sig. Du kan enten ringe på 70 11 50 30 eller bestille online på se.dk/borkhavn. I brevet står der også, hvilken zone du tilhører. Hvis du bestiller inden den 14. oktober, sparer du 300 kr. de første 6 måneder. Prisen er så 149 kr. pr. måned. Derefter er prisen 199 kr. pr. måned. Som tillæg kan du bestille trådløst netværk. Det koster 19 kr. pr. måned, og det kræver ikke yderligere installation. Afgørelsen, om nettet etableres i dit område, får du i november. Se mere information på www.se.dk/borkhavn Møde med borgmester Iver Enevoldsen Bestyrelsen har bedt om et møde med borgmesteren for at drøfte fælles interesseområder. Vi har fremsendt flere punkter til drøftelse til kommunen, og de kan så sætte de punkter på, som de ønsker at drøfte med os. Vi har endnu ikke fået udmeldt en dato fra kommunen. Renovering af vejene Klirevænget er nu helt ny asfalteret, og den ser meget pæn ud. Mange af vore sommerhusejere har allerede givet udtryk for, at de er meget tilfredse med dette. Nu står der så revneforsegling af en række veje. Revneforseglingen skal gøre, at vore veje ikke bliver frostskadede, og dermed kan holde længere. Kloakproblemerne Det har været en stor sag for foreningen, og det har krævet mange møder med Forsyningen og Ringkøbing-Skjern Kommune. I første omgang blev hele området undersøgt, fordi ingen rigtig vidste, hvordan kloaksystemet virkede. Kortlægningen tog flere måneder, og alle grundejerforeningerne havde møder med Forsyningen. Herefter blev der udarbejdet en Handleplan, som langsomt er ved at blive iværksat. Handleplanen indebærer bl.a., at pumperne på Klirevænget og andre steder renoveres og opgraderes. Grønne områder Både vore egen entreprenør og HedeDanmark har været i gang med at renovere de områder, som vi har skrevet kontrakt med dem om. Pga. af det meget dårlige vejr i efteråret/vinteren med meget nedbør er arbejdet gået langsommere end beregnet, men arbejdet er nu gået i gang igen, og vi forventer, at det kan afsluttes snart, så der kun står den planlagte løbende vedligeholdelse af området tilbage. Et enkelt sted har der været lidt hærværk, hvor nogen planter er hevet op af jorden, men der vil blive nyplantet, så området vil komme til at se pænt ud. www.falengf.dk Kosigvænget 59, 6893 Hemmet bestyrelse@falengf.dk 2 Generalforsamling 2014 Generalforsamlingen i 2014 vil blive afholdt i Bork Hallen den 26. april 2014 kl. 10. Som ved jubilæumsgeneralforsamlingen vil der blive serveret snitter efter generalforsamlingen. Gæstetaler vil blive MF Henrik Dam Kristensen. Ejendomsværdi og grundværdi af sommerhusene Et medlem af bestyrelsen Søren Enemark vil undersøge, hvorfor udviklingen i disse værdier ser ud som de gør. Han vil bruge sit ejet sommerhus som eksempel. Ejendomsværdien er i perioden steget med 27,7 % (her er der skattestop), mens grundværdien er steget med 141 % (her er der ikke skattestop, men en skatteforsinkelse). Grunden til undersøgelsen er den megen avisskriveri om netop dette emne. Det kan virke, som om SKAT har ”skattetænkt”, så stigningerne alene er sket på området, hvor der ikke er skattestop. Forespørgslen er sendt til Ringkøbing-Skjern Kommune, som har videresendt den til SKAT. De har efterfølgende oplyst, at klagefristen over vurderingen er udløbet, og de har sendt sagen videre til vurderingsankenævnet. Bestyrelsen venter spændt på afgørelsen, som kan få indflydelse på skattebetalingen for alle sommerhusejere i området. 3 www.falengf.dk Kosigvænget 59, 6893 Hemmet bestyrelse@falengf.dk
© Copyright 2024