At bruge sig selv som redskab Om at møde mennesket med demens i et socialpædagogisk perspektiv Svendborg 16. maj 2012 Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj www.demenskonsulenten.dk Demenssygdomme Andre årsager 5 % Frontotemporal demens 5 % Lewy body-demens 15 % Vaskulær demens 5% Alzheimers sygdom 60 % Blandet Alzheimers sygdom og vaskulær demens 10 % Kilde: Gearing et al 1995, Kosunen et al 1996, Nagy et al 1998 At forstå den dementes handicap Demensbetinget urininkontinens Frontal dysfunktion Vandladning foregår uden hensyn til sociale normer Hukommelsesbesvær Husker ikke, hvor toilettet er Sprog Pt. kan ikke bede om hjælp At tolke sanserne Praktiske færdigheder Pt. mener fx at papirkurven er en WC kumme Pt. har besvær med lynlås og knapper Kilde: N.C Gulamnn: Praktisk gerontopsykiatri, 2001 Hukommelsens tidsgradient s en m de r nå se ok m do ng om rd de al de en nd gy Be sk Ra V U m do rn Ba De me ns tid Erindringernes tidsgradient: Fjernhukommelse (blå) og korttidshukommelse (rød) Kilde: Peter Bruhn At finde tilbage i hukommelsen  Genkaldelse Spontant at kalde episoder/viden frem af hukommelsen  Genkendelse Ved at få stikord, blive mindet om eller at se ting hentes episoder/viden nemmere frem fra hukommelsen Hvad den demente måske ville sige        Jeg forstår ikke det abstrakte Jeg har vanskeligt ved at overskue og planlægge Jeg bliver let forvirret Jeg kan have svært ved at udtrykke mig Jeg har brug for mere tid Jeg husker ikke det, som skete i går Jeg har stadig de samme følelser At møde mennesket med demens Identitet  Identitet er skabt af fortiden og kommer til udtryk i nutiden  Omgivelsernes reaktioner kan styrke vores identitet eller det modsatte  Se ikke altid hvad den demente gør – men se hvad han udtrykker (Astrid Norberg, svensk professor) Jeg har brug for….         At du ved hvem jeg er At finde mening og genkendelighed i min hverdag At opleve, at jeg stadig er værdifuld At du taler og handler, så jeg forstår det At du lytter med tålmodighed At du tilgiver, når jeg bliver vred At du respekterer min mening og møder mig med anerkendelse At jeg får gode oplevelser med dem, som jeg holder af Hvad kan socialpædagogikken bidrage med ? Socialpædagogikkens formål er at styrke:     Det gode liv Det myndige, selvbestemmende menneske Livslang læring og udvikling Fællesskab Fokus på det enkelte menneske – og det levede liv  Livshistorien   Værdier   Hvad er vigtigt for mig? Betydningsfulde aktiviteter og prioriteringer Rutiner og vaner   Hvem er jeg? Identitet, betydningsfulde oplevelser og erfaringer Hvordan plejer det at være for mig? Dags- og døgnrytme, praktiske gøremål mv. Interesser  Hvad skærper min opmærksomhed? Motivation, kompetencer Elektrikeren Kilde: Anne Zimmer, SPIDO 2008 Fokus på magt  Omsorgsmedarbejderen anvender magt til at løse sine arbejdsopgaver  når hun vælger, hvad hun vil, hvordan, hvornår, med hvem osv.  Gennem socialpædagogisk praksis kan man afgive magt og give magt: Plejepersonalet kan f.eks. støtte beboeren i selv at vælge og bestemme i situationer, hvor beboeren uden hjælp ville miste overblik og dømmekraft  Målet for en socialpædagogisk praksis er, at omsorgspersonen bruger sin faglige indsigt - med respekt for sine samarbejdspartnere: de ældre, kollegerne, de pårørende DVD Hr. Nielsen  Filmklip Konflikthåndtering  Konflikter opstår  Når mennesker ikke føler sig forstået  Når mennesker presses over evne - og ud over deres motivation  Når mennesker føler sig truede på deres identitet (deres selvbestemmelse, opfattelse og oplevelse, værdier mv.)  Socialpædagogikken har fokus på kvaliteter som  Forståelse  Kontakt  Respekt  Fællesskab  Dynamisk omsorg (støtte selvbestemmelse – give omsorg) Forståelse i samspillet mellem borger og personale Socialpædagogisk praksis handler om at skabe forståelse:  At leve sig ind i borgeren og forsøge at se situationen fra hans perspektiv  Hvad er det mon han vil? Hvad er det han forsøger at fortælle os?  Bruge sin indsigt og viden om borgerens liv og interesser mv.  At gøre sig selv forståelig og blive tydelig for sig selv og den anden  Hvad er det jeg vil? Hvordan kan jeg formidle det?  Være nærværende i kommunikationen (handle sammen med og ikke for)  Bruge alternative kommunikationsformer og – kanaler  At sætte sig ud over ”stempler” og favoritfortolkninger  Hvornår er Gerda IKKE utryg? Hvornår er Alfred IKKE kontaktsvag/dominerende/medgørlig? Observation af adfærd Hr. XX Hr. XX er velbefindende når: Hr. XX er urolig og forpint når: Kilde: Demenskonsulenten 2012 Et skarpt og kærligt blik    Socialpædagogisk praksis handler om at kunne justere sin egen del af samspillet efter borgerens initiativer: Skærpe blikket for borgerens initiativer…  Når Esther tager sig til bleen…  Når Axel bliver ved at spørge til dagens ret…  Når Fru Vestergård i løbet af 15 min. har pillet alle servietterne fra hinanden… Skærpe blikket for hvornår borgeren er motiveret…  Anna-Grethe tager selv kjolen af ved toiletbesøget kl. 17  Nielsine søger selv op i køkkenet Bruge sin indlevelse og viden til at forstå borgerens initiativer  Når ”Direktøren” kommanderer og ”Elektrikeren” stikker af :o) Det handler om  At skabe en meningsfuld hverdag for den demente  At turde forandring (ændre adfærd hos personalet)  At analysere, afprøve og reflektere  At samarbejde loyalt og bruge personalets forskelligheder Socialpædagogisk analyse  Hvad er jeres oplevelse af problemet? Er I enige?  Hvordan viser problemet sig i kommunikation og konkret adfærd hos jeres demente borger - og hos jer?  Hvad mener I er årsager til problemet? (mulige tolkninger og årsagssammenhænge)  Hvad ved I om borgerens interesser, ønsker og ressourcer (fysisk, psykisk, socialt og livshistorisk)? Socialpædagogisk plan  Hvad tror I kan skabe en positiv udvikling i borgerens tilværelse?  Hvad vil I gerne opnå?  Beskriv hvordan I kan bruge den viden og de ideer, I har fået gennem jeres analyse.  Udarbejd en konkret plan for jeres handlinger og planlæg i detaljer, hvordan og hvornår handlingerne skal udøves og hvem der udfører/samarbejder om opgaverne  Hvem er ansvarlig for planens gennemførelse, evaluering og justering. Meningsfuldt samvær og gode oplevelser Brug af minder og positive erindringer At være mor • Vise omsorg – moderfølelsen • Gøremål og ansvar for familien • Tanker og samtaler om sine børn gennem livet Kilde: Aase Marie Ottesen Et pædagogisk middel: kontakt-ø En kontakt-ø er koncentreret, fastlagt og målrettet nærværstund mellem personale og beboer, der skal give ”den gode stemning”. TRE FASER: Begyndelsen: startritual Forløbet: i en tidsbestemt periode er beboer og personalet sammen om en aktivitet (musik, massage, læse, danse, familiealbum, se TV sammen) Aktiviteten er bestemt på forhånd og nedskrevet i handleplanen. Afslutning: slutritual (gentagelse af en sluthandling) Interesse-kurv Eksempler på interessekurv  Blomster og planter  Fotos af blomster og planter, kataloger fra planteskoler, frøposer eller friske blomster i kurven efter årstiden: mælkebøtte, vintergæk eller kogler, bær og mos osv.  Familien  Fotoalbum med fotos af familien, betydningsfulde genstande fra familielivet: gaver, smykker, køkkentøj.  Maling  Stof, pensler, maling og lign.  Læse  Romaner, digtsamlinger, ugeblade, fagblade og aviser.  Musik  Kassettebånd eller CD-èr, pladeomslag, små musikinstrumenter  Strikketøj  Beboerens strikketøj placeres i kurven. Det kan også være strikkede ting der kan trevles op. God ide med strikketøj til medarbejderen.  Landbrug  Kataloger fra traktorforhandlere, billeder af landbrug, modeller af landbrugsmaskiner, modeller af husdyr og lign. Kilde: Social-pædagogik og demens. Borresen,Hansen, ogTrangbæk Tag udgangspunkt i hverdagsgøremål Stunder Intet fordrer ens nærvær Ingen påkalder sig ens opmærksomhed Ingen taler til en Ingen opfordrer til handlinger Oase af fred, hvor der ikke stilles krav Kilde: Aase Marie Ottesen At skabe den gode stemning Citat: Hvis du er glad - så er jeg også glad At bruge sig selv - som redskab Roller Detektiv & kamæleon Indhente oplysninger Opstille hypoteser Se de små forandringer Skifte perspektiv Møde hvert menneske forskelligt Turde forandring Benytte forskellige kommunikative metoder At bruge sig selv som redskab     Det private Det personlige Det faglige Det professionelle  At passe på sig selv At vise empati og medfølelse At arbejde ud fra et fagligt argument At være lydhør og give konstruktiv kritik  At være omsorgsgiver er livslang læring    10 bud på arbejdsglæde Hvad kan jeg selv gøre for at      Lave sjove traditioner? Vi udvikler os fagligt? Tale om vore succeser ? Skabe gode relationer til mine kolleger? Vi har en god omgangstone?      Fra personaletoilet på et plejehjem i Nordjylland - 2011 Give mere anerkendelse og ros? Overraske de andre i hverdagen? Hjælpe dem omkring mig? Lave et godt personalemøde? Få mere medbestemmelse? At arbejde efter værdier Gensidig respekt       Jeg taler pænt til andre Jeg bruger andres viden og erfaringer Jeg overholder aftaler Jeg respekterer andres forskelligheder Jeg giver konstruktiv kritik Jeg (vi) arbejder efter samme mål Åbenhed      Jeg er ærlig Jeg siger min mening Jeg siger til og fra Jeg kan modtage faglig kritik uden at tage det personligt Jeg arbejder efter fælles normer og værdier At tale om forandring Vi kommer nemt til at:       Tale om det, vi ikke vil have Tale om det, der ikke virker Tale om det, vi vil undgå Tale om det vi ikke kan Se uenighed som konflikt Se forandring som noget der kommer senere Vi kan vælge at:       Tale om det, vi ønsker os Tale om det, der virker godt Tale om den fremtid, vi ønsker Tale om det vi kan Se forskelle som en ressource Se forandring, som noget der sker lige nu Refleksion At holde sig fagligt a jour Tid og rum til processer Turde forandring – afprøve - reflektere Faglig vejledning og supervision Værd at læse  Rolf Bang Olsen m. fl. Demens efteruddannelse af social – og sundhedspersonale. Munksgaards Forlag  Servicestyrelsen. Håndbog om demens. Servicestyrelsen  Alzheimerforeningen. Forstå demens. Hans Reitzels Forlag 2011.  Mette Søndergaard. Demens og aktiviteter i et livshistorisk perspektiv. Systime Academic  Mette Søndergaard. Livet i leve-bomiljø*. * kan bestilles på: www.mettesoendergaard.dk  Mette Borresen m.fl. Socialpædagogik og demens. Styrelsen for Social service  Kirsten Gotfredsen. Forebyggelse af aggressiv adfærd - hos ældre i plejebolig. Munksgaard Danmark. Links: www.videnscenterfordemens.dk www.alzheimer.dk www.servicestyrelsen.dk Gruppearbejde  Hvorledes vil du tilrettelægge din pleje i forhold til at kunne møde mennesket med demens?  Hvad vil det betyde i praksis? Hvad tager du med dig fra kurset ?  Gå sammen to og to  Fortæl hvad du vil ændre/være særlig opmærksom på i din egen pleje og omsorg fremover Tak for opmærksomheden Susanne Rishøj    Mail: susris@mail.dk Tlf: 26 17 72 09 Hjemmeside: www.demenskonsulenten.dk