8 ERHVERV PERSPEKTIV Lørdag den 4. januar 2014 På pengejagt i Silicon Valley IVÆRKSÆTTERI: Hvor der er penge, er der forretningsmuligheder. Flere danske iværksættere prøver lykken i San Franciscos dale. Jyllands-Posten har mødt nogle af dem, der jagter millionerne. HEIDI JOY MADSEN Jyllands-Postens korrespondent heidi.j.madsen@jp.dk PALO ALTO/SAN FRANCISCO årtier er håbefulde skuespillerspirer strømmet til Hollywood med drømmen om en karriere på det store lærred og en guldrandet berømmelse. 600 km nord for stjernebyen strømmer en anden form for lykkeriddere til. Nørderne, om man vil. Det vil de gerne selv kaldes. For her handler det ikke om udseende, men om teknologi. Og ikke mindst drømmen om at blive den næste Facebook. En ting har de to californiske byer dog til fælles. Penge og store armbevægelser. »Du skal lave et ”kick-ass” førstehåndsindtryk. Hvis du ikke kan forklare din forretningside simpelt, forstår du den måske ikke selv godt nok,« siger Bill Joos, selvudnævnt såkaldt ”pitch doktor”, der gennem flere år har hjulpet iværksættere med at træde de første skridt i Silicon Valley og præsentere deres forretningsideer, så de bliver hørt. Denne dag sidder 11 håbefulde danske iværksættere i Palo Alto, midt i Silicon Valleys smørhul. Opgaven er at sælge deres unikke forretningsidé med færre end syv ord. »Bedre mobilbrowser til shopping,« lyder et forsøg fra Stefan Bech. »Hmm, ja, udmærket,« lyder dommen fra Bill Joos. Ideen er, at ordene skal siges sammen med et håndtryk. De skal gøre folk nysgerrige efter at vide mere. Der er ikke én rigtig måde at få adgang til dalens pengetank på, slår Bill Joos fast, men der er metoder, der virker. Det er de metoder, som Stefan Bech er her for. Han er i gang med at udvikle mobilhandelsplatformen Brwsr, der har sparet konsonanterne væk, men ikke visionerne. Med Brwsr kan man samle alle sine yndlingsnetbutikker på en og samme app og handle derigennem, så man er fri for at surfe rundt på 10 forskellige hjemmesider. Appen lanceres til foråret, og Stefan Bech er på jagt efter en eller to investorer i USA. »USA er verdens største forbrugermarked. Al e-handel fungerer på samme måde her, så hvis vi får lanceret et godt produkt, er barriererne for, at det kan vokse hurtigt, meget lave,« forklarer Stefan Bech. I Det er her, det sker Han har sat tre uger af til at møde en masse folk i dalen. For det er det, man gør. Netværker. Første uge får han hjælp fra Innovation Center Denmark, der har arrangeret møder med virksomheder, jurister og venturefonde for de danske iværksættere. De sidste to uger er på egen hånd. Målet er at få skabt de første kontakter, så han til februar kan komme tilbage og få en aftale i hus. En anden af dagens deltagere er Babar Baig, der håber på at komme ind på det amerikanske uddannelsesteknologimarked med sin WriteReader-app. Appen giver børn mulighed for at lave børneskrivning ved at lave egne bøger og dermed blive bedre til at læse og skrive. Appen er allerede en succes i Danmark, hvor over 500 skoler og institutioner bruger den. Nu skal den til USA, hvis alt går vel. »Det er her, tingene sker. Jeg vil gerne komme hjem med en bedre forståelse for det amerikanske ”Ed-Tech”-marked, der er kæmpe stort, og måske få nogle kontakter til distributører, der allerede har samarbejde med uddannelsessystemet,« siger Babar Baig. Bill Joos sender iværksætterne ud i dalen til netværksmøder på første dag. »Tal med folk. Du ved aldrig, hvem du møder,« er rådet. Stefan Bech, der har udviklet appen Brwsr, er en af de danske it-iværksættere, som forsøger at rejse kapital i Silicon Valley. Foto: Heidi Joy Madsen Samme aften må Stefan Bech sande, at Joos har ret. Han er ude at spise sushi og falder i snak med nogle fyre ved bordet ved siden af. Efter lidt tid opdager Stefan Bech, at den ene er ansat ved Google, hvor han tidligere arbejdede med e-handel, og den anden arbejder for et mobilappselskab. »Man rammer lige lukt ned i, hvor det sker.« Stefan Bech har prøvet lykken før. Sidste år stiftede han hjemmesiden Wantr, der lidt i samme stil som Brwsr samler en form for kataloger fra andre e-handelssider. Selskabet fik også rejst 3,6 mio. kr. fra investorer med Seed Capital i spidsen, men konceptet fejlede, selskabet lukkede, og pengene er tabt. Men erfaringen tager han med over i det nye selskab. Produktet er blevet videreudviklet, og teamet på fem mand er klar til ny kamp. »Udover at vi har fået domæneerfaring, har vi også lært, at der er rigtig mange om buddet i e-handelsmarkedet, og man er nødt til at være et kvantespring foran de andre og tænke over, hvordan man får markedsført sig,« siger han. Man skal helst have fejlet Og det med at fejle er normalt i Silicon Valley. Faktisk skal man helst have fejlet én gang inden for de seneste seks måneder, så ved investorerne, at du har erfaring, vilje og en bedre forretningsplan end sidst. Og så skal markedspotentialet være enormt. Iværksætterne kører også en tur op ad Sand Hill Road. Vejen, der er kendt for at være venturefondenes legeplads. Størstedelen af Silicon Vallys penge befinder sig her. Shomit Ghose er partner i Onset Ventures, en venturefond, der primært investerer i medicinal- og informationsteknologivirksomheder. Fonden har over 1 mia. dollars i kassen, hvoraf nogle kommer fra danske ATP. Han møder Stefan Bech og de andre danske iværksættere på deres rundtur i dalen. »Hvor stort er markedet? Og hvorfor beder du ikke om flere penge,« siger han til Stefan Bech. Shomit Ghose investerer kun i selskaber, der går efter et ”billion dollar market”. Der skal være potentiale, teknologien og produktet kan tilpasses. Kun en tredjedel af hans investeringer bliver til profitable forretninger, og de skal så gerne nidoble deres værdi inden for en begrænset årrække. Stefan Bech har kun bedt om 250.000 dollars i sin præsentation. I første omgang vil han prøve produktet af og går alt godt, vil han gå efter 1 mio. dollars senere på året. Shomit Ghose kaster som regel 5 mio. dollars i kuvøsevirksomheder. For det beløb får han også en ejerandel i selskabet og en plads i bestyrelsen. På den måde kan han være med til at styre virksomheden mod Lørdag den 4. januar 2014 PERSPEKTIV ERHVERV 9 Vivino skal have 10 mio. brugere om et år N Heini Zachariassen flyttede hele familien til San Francisco i august for at gøre Vivino til en stor forretning. Silicon n Valleyy CALIFORNIEN N Der er masser af penge i Silicon Valley, hvis man har det rette koncept, mener han. HEIDI JOY MADSEN Oakland O Oa akla a kla and an d San San Sa an Francisco SAN FRANCISCO BAY San Mateo Redwood City Woodside Palo Alto Mountain View Sunnyvale San Jose JP-kort: AH USA Silicon Valley Dækker den sydlige del af San Franciscos bugt. Navnet stammer fra de oprindelige producenter af silicium-mikrochip, der lå i området. Siden er Silicon Valley blevet hjemsted for verdens største klynge af højteknologiske virksomheder. Apple, Google, Facebook, HP, Intel m.fl. har hovedsæde i dalen. Området tiltrækker hvert år tusindvis af nye iværksættervirksomheder. Hvis vi får lanceret et godt produkt, er barriererne for, at det kan vokse hurtigt, meget lave. Stefan Bech, it-iværksætter profit. Så det har også sin pris at få penge fra venture-kapitalen. Nålerøjet er lille Sandsynligheden for, at nogle af de danske iværksættere får en check fra Shomit Ghose, er lille. Han får 1.000 henvendelser om året og ender kun med at investere i nogle få. Årligt prøver omkring 100 danske virksomheder lykken i Silicon Valley, men kun cirka en tiendedel ender med at slå sig ned, vurderer Innovation Center Denmark. Men i dag får iværksætterne et indblik i, hvad der kræves, og kontant feedback. »Hvor stort er markedet?« lyder det gang på gang fra Shomit Ghose. Ikke alle kan lige slynge et tal ud, der vækker begejstring. Men hverken Babar Baig eller Stefan Bech er lige til at slå ud. »Det er meget lærerigt at få feedback. Vi har ikke akut behov for funding, vi har nogle andre muligheder også, men det er klart, på sigt skal vi have fat i en venturefond,« lyder det fra Babar Baig. Stefan Bech er mere heldig. Brwsr præsenteres også for to erfarne Silicon Valley-danskere. Heini Zachariassen, stifter af appen Vivino, og Henrik Rosendahl, serie-entreprenør og investor. »Det er et rigtigt Silicon Valley-play, du har. Hvis du klarer det, kan det blive stort,« siger Heini Zachariassen, der selv har rejst over 10 mio. dollars i kapital. »Når du er klar, så send mig prospektet,« siger Henrik Rosendahl og nikker en ekstra gang med hovedet for at understrege, at han mener det. Det første frø er hermed sået på dalens pengemark. Stefan Bech er klar til at turnere videre og indsamle flere visitkort, så Brwsr kan gøre sit indtog i USA i det nye år. For det tyder på, at pengene er der, hvis du har den rette forretningsmodel. I hvert fald vender Stefan Bech tilbage til februar. Jyllands-Postens korrespondent heidi.j.madsen@jp.dk SAN FRANCISCO Heini Zachariassen tjener ingen penge. Hans virksomhed omsætter for meget lidt. Alligevel er det lykkedes ham at rejse over 50 mio. kr. i kapital. For han har noget, de elsker i Silicon Valley. Brugere. 200.000 personer scanner en vin via hans app på en almindelig lørdag for at få information om den vin, de drikker. I alt er 2,7 mio. brugere registreret på Vivino, hvor man også kan anmelde vin. Og hver dag kommer flere til. Appen er den førende vin-app i verden og ligger blandt de 10 bedste i mad og drikke-kategorien i Apples App-store. »Lige nu handler det om at få brugere. Vi skal have 10 mio. brugere inden for et år, så kan vi begynde at tale forretningsmodel,« siger Heini Zachariassen, da Jyllands-Posten møder ham i San Francisco. Han var aldrig i tvivl om, at han måtte rykke til USA på et tidspunkt. »Vivino er ikke lavet for at blive stor i Vestjylland, det skal være stort her.« USA er Vivinos største marked, og vindistriktet Napa Valley ligger en kort køretur væk. Med tiden håber Heini Zachariassen at få et samarbejde op at køre med verdens største vinproducenter. For når brugerne er tikket ind, skal der til at tjenes penge. Forretningsmodellen er ikke klar endnu, men det bliver en form for distribution og markedsføring, forklarer Heini Zachariassen. Sidder du for eksempel på en restaurant og scanner vinen, kan du få tilbudt seks flasker med det samme til levering. Vivino skal ikke levere selve vinen, men være bindeled og tage en provision. Men Heini Zachariassens investorer vil gerne vente med den del. »De siger til mig: ”Du kan altid sælge vin, men du kan ikke altid blive nummer et”. Vinduet er der nu til at få en førerposition, så det går vi efter,« siger Heini Zachariassen. Vivino har masser af brugere – typisk supermarkedskunder. Ca. 200.000 personer scanner en vin via app’en på en almindelig lørdag for at få information om varen. penge, holder ikke. Faktum er nok, at det er svært at lave et produkt, der kan skaffe nok brugere,« siger Vivino-stifteren. I dag er det ikke nok at lave en app, der kun kan tjene penge på at opkræve 6 kr. ved download. Der skal en større forretningsmodel til. »Men har du det, er det nemt. Brønden er bestemt ikke ved at løbe tør. Det er med at springe på nu, for det varer nok ikke ved,« lyder opfordringen fra Heini Zachariassen. Selv kan han klare sig halvandet år endnu, inden han enten skal rejse ny kapital eller have sat fut i indtjeningen i Vivino. Læs tidligere artikel om it-mekkaet Silicon Valley på jp.dk/premium Pengene massivt til stede Efter at han er flyttet til San Francisco, har han mødt folk fra både Google, Facebook og Apple. Dem ville han ikke møde, hvis han meldte sig ind i en dansk Rotaryklub. Alt, hvad der sker i Silicon Valley, drypper nedad, forklarer han. Når han går til netværksarrangementer og sammenkomster, er der en stor chance for, at han møder nogle, der skriver for Techcrunch eller Food & Wine. Det giver en større stemme end et mindre medie i Danmark. Han fornemmer, at pengene er massivt til stede lige nu, og appetitten er stor. Men det kræver en tilstedeværelse i Silicon Valley. Det amerikanske marked kan ikke tages på afstand. »Her er glohedt lige nu. Forestillingen om, at det er svært at rejse Heini Zachariassen, indehaver af Vivino, rejste 50 mio. kr. i Silicon Valley. Foto: Jens Panduro
© Copyright 2024