TOFTLUND DISTRIKTSSKOLE Juni 2014 Kære forældre på Toftlund Distriktsskole Så er vi ved vejs ende med foråret og sommeren står for døren. Der er stadig lidt tid til sommerferien, heldigvis - for der er stadig en del, der skal nås inden vi er helt klar til det kommende skoleår. Vi har i den sidste måned haft fornøjelsen af ikke mindre end to skolefester og en tredje lige om hjørnet. Det har begge gange været gode fester med høj musik og festlig stemning for de stores vedkommende, og fornem teaterforestilling og flot forældreopbakning. I skrivende stund har vi mellemtrinnets fest til gode, og jeg er sikker på den bliver lige så stor en succes som de to forgående. De største elever har haft sidste skoledag. Det blev fejret med karameller, rundbold mod de voksne og vandpistolkrig som traditionen byder. De unge havde en skøn formiddag på skolen, hvilket er startskuddet til de mundtlige prøver, der venter forude. Vi krydser fingre for, at det går dem så godt som overhovedet muligt. I den anden ende af skolen har vi haft et velkomstmøde for den kommende 0.årgang på Toftlund Skole, som den første årgang i den nye skole, efter skolereformen. Det betyder bl.a. at 0.årgang vil satse på at arbejde som årgang så meget de kan, for at give eleverne mulighed for at skabe så mange gode relationer som muligt på tværs af årgangen. Det er der mange gode erfaringer med på andre skoler, og vi er i hele skoleforløbet fra 0.-9. optaget af at drage nytte af disse erfaringer. Vi vil satse meget på de muligheder det giver at åbne for ”væggene” mellem klasserne, der hvor der er mere end én klasse pr. årgang. Det bliver spændende at følge! Maj måned har også været rejsernes måned. Vi har dækket det indenlandske og udenlandske idet hele Agerskov Skole i samlet flok drog til Egeskov Slot, hvor de nød en skøn solskinsdag hele skolen. Det er noget af det gode ved at være en mindre filial: de store oplevelser kan nydes sammen – alle sammen. På Toftlund var 6.årgang på Bornholm og 8.årgang i Berlin, begge årgange med dejlige oplevelser med hjem i bagagen. Det har også været i denne måned, at den nye skolebestyrelse er blevet konstitueret. Det er uden tvivl en aktiv bestyrelse vi har fået, og jeg er sikker på, at vi i det samarbejde vi skal til at i gang med får rigtig mange gode stunder. Det ser jeg meget frem til. Jeg har listet den kommende bestyrelse op herunder – og den kan fra 1.juli ses permanent på vores hjemmeside. Og skolereformen – den forbereder vi os stadig på. Vi vil i den kommende tid – og inden sommerferien forsøge os med informationsbreve målrettet de enkelte afdelinger, med informationer om hvad skolereformen betyder konkret for jeres barn/børn. På den måde håber vi at kunne orientere jer så godt som muligt. Er der noget indtil da som I har behov for at vide, er I naturligvis altid velkomne på kontoret! Indtil da: God pinseferie, når vi når så vidt! Med venlig hilsen Pernille Paaby Distriktsskoleleder Nyboder 25, 6520 Toftlund - Tlf.nr.: 74 92 99 70 - Mail: tlds@toender.dk - www.ds-tl.dk TOFTLUND DISTRIKTSSKOLE Forældre i: formand næstformand Vivian Seistrup Hesselberg Lundfold Kim Linnet Schack Jeanne Andersen Malene Mains Clausen Jensen Anja Toftegaard Vander Jon Mikael Gaarde Alex Jarner Damm-Nielsen 4.b 2.a 4tb 0.b 3.a 4.a 0.b Lene Schmidt Fie Brogaard Hansen 2.b 4.c Deltagende suppleanter: Bestyrelsen træder til 1.august Nyboder 25, 6520 Toftlund - Tlf.nr.: 74 92 99 70 - Mail: tlds@toender.dk - www.ds-tl.dk
© Copyright 2024