PRESSEMEDDELELSE 22. DECEMBER 2011 Fjern ålen fra julebordet – og butikkerne I løbet af de seneste 30 år er ålebestanden faldet med hele 99 %, så ålen i dag er stærkt udrydningstruet. Derfor råber Danmarks Sportsfiskerforbund vagt i gevær og opfordrer alle til at droppe ålen til årets julefrokoster. Selv om ålen er stærkt udrydningstruet, kan den stadig findes i flere danske supermarkeder og på de danske juleborde, hvor røget ål har været en traditionel spise gennem generationer. – Det er simpelthen på tide, at vi ser sandheden i øjnene og dropper traditionen med at spise ål. Bestanden er i dag så hårdt belastet, at ålen vil uddø, hvis ikke vi ændrer vores vaner, siger Kaare M. Ebert, der er fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund. Allerede i 2007 blev det konstateret, at ålefiskeriet skulle reduceres med mindst 90 % i hele Europa for at få ålebestanden på ret kurs igen, og at selv en reduktion på 85 % ville medføre, at ålen uddør. I Danmark har man siden da udarbejdet en ålehandlingsplan, der har reduceret fiskeriet med 50 %. – I forhold til at redde ålen fra udryddelse har Danmark ikke været sin opgave voksen. Med en reduktion i ålefangsterne på 50 % sikrer man på ingen måde ålens overlevelse, man udskyder blot den dag, hvor ålen konstateres uddød, siger Kaare M. Ebert og fortsætter. – Vi burde være mere ambitiøse og se til, hvordan problemet er håndteret i vores nabolande. Her har svenskerne for eksempel valgt at leve op til en reduktion på minimum 90 %. Hvert efterår trækker ålene fra deres opvækstområder mod Sargassohavet for at gyde, og på den færd er de indre danske farvande en naturlig flaskehals. I den forbindelse kunne man tidligere i år i flere danske medier læse, hvordan danske ålefiskere havde kronede dage og fangede flere ål, end de havde gjort de foregående år. De øgede fangster blev af ålefiskerne forklaret med, at ålebestanden ikke var så hårdt presset, som tidligere antaget. – Når de danske ålefiskere fanger flere ål i deres ruser, er det på ingen måde et udtryk for, at der er kommet flere ål. Årsa- gen er den simple, at der ikke længere er et massivt fiskeri efter ålene i de andre østersølande. Så i Danmark opfisker vi blot de ål, som alle vore nabolande har gjort en stor indsats for at bevare, siger Kaare M. Ebert. Det er ikke blot i nogle af Danmarks nabolande, at ålens udryddelse tages seriøst. I december 2008 tog Dansk Supermarked konsekvensen og fjernede den truede ål fra deres sortiment – en handling som Danmarks Sportsfiskerforbund tidligere har anerkendt. – Det er dejligt, at nogle butikker tager deres ansvar alvorligt og ikke forhandler ål. Men der er altså stadig en række butikker, slagtere og fiskehandlere, som endnu ikke har gjort noget. Coop i Sverige har eksempelvis fjernet ålen fra deres butikker, så Coop Danmark kunne jo passende tage ved lære af dem, siger Kaare M. Ebert. Yderligere info hos Kaare Manniche Ebert Fiskebiolog telefon: 40 97 14 92 mail: kme@sportsfiskerforbundet.dk Ole Wisler Kommunikationschef telefon: 40 28 78 88 mail: ow@sportsfiskerforbundet.dk Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfiskeren.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk Danmarks Spor tsfisker forbund PRESSEMEDDELELSE 21. DECEMBER 2011 Fakta om ålen • Den er stærkt udrydningstruet. • Bestanden i Europa er reduceret med 99 % siden først i 1980’erne. • ICES, det Internationale Havundersøgelsesråd, fastslog i en rapport i 2007, at det daværende fiskeri skulle reduceres med mindst 90 % overalt i Europa for at sikre den nødvendige fremgang i ålebestanden. Men selv hvis denne reduktion blev indført, ville det tage mindst 180 år for ålebestanden at nå op på et stabilt og sundt niveau. Men den ville trods alt blive reddet fra at uddø. • Med en reduktionen på 85 % eller mindre vil ålebestanden uddø. • Målet med den danske Ålehandlingsplan fra 2008 er at reducere fiskeridødeligheden med 50 % indtil 2013, hvor planen skal evalueres. • Danmark er medvirkende til, at andre landes åleplaner får en mindre positiv effekt på ålebestanden end ønsket, da danske ålefiskere stadig fanger mange ål. • De andre Østersølande – især Sverige – er gået ambitiøst til værks, idet de ønsker at reducere fiskeridødeligheden med de anbefalede 90 %. • Alle blankål fra Østersøområdet (Østersøen er 377.000 km2 og hertil skal lægges i tusindvis af km2 opvækstområder i ferskvand i Sverige, Finland, de baltiske lande, Polen og Tyskland) skal passere gennem de indre danske farvande på deres vej mod Sargassohavet. Derfor sker der i disse år et øget udtræk af ål gennem de danske farvande. • Den danske politik er således årsag til, at blankål fra et meget stort opvækstområde aldrig når ud til gydepladserne i Sargassohavet. • Lige nu tæller hver eneste kønsmodne ål, der opnår at formere sig. • Opdræt af ål i dambrug med konsum som formål er et problem for bestanden, idet ålene er opfisket ude i naturen. De bliver således fjernet fra den vilde bestand og kommer aldrig til at bidrage til ålens overlevelse. • Danmarks Sportsfiskerforbund mener, at alt fiskeri efter ål skal forbydes. Sk y t tevej 4 · Vingsted · 7182 Bredsten · Telefon 75 82 06 99 · Fax 75 82 02 09 · w w w.spor tsfiskeren.dk · post@spor tsfisker forbundet.dk Danmarks Spor tsfisker forbund
© Copyright 2024