Hver brystkræftpatient har sin egen sygdom Af Britt Nørbak, journalist. Foto: Tomas Bertelsen Der findes mange forskellige slags brystkræft. Derfor kæmper professor Nils Brünner for, at man i fremtiden kan tilbyde en skræddersyet, individuel brystkræftbehandling. Her giver han et indblik i, hvor langt forskerne er kommet med arbejdet. Forskerne i Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning (DCTB) har to store mål: At udvikle en blodprøve, der kan komplementere mammografi og diagnosticere brystkræft tidligt i forløbet og at udvikle en metode til individuel skræddersyet brystkræftbehandling. På denne måde vil flere patienter overleve brystkræft, og flere kan undgå bivirkninger. utrætteligt slået på tromme for, at det er vigtigt med en individuel skræddersyet brystkræftbehandling. - Vi har groft sagt kun to måder at behandle brystkræftpatienter på. Vi behandler østrogenfølsom brystkræft på én måde og HER2 positiv brystkræft på en anden måde. Men vi kan blive langt bedre. Hver brystkræftpatient har sin egen sygdom. Nogle vil ligne hinanden, men ingen sygdomme er ens. Den viden, vi genererer nu, skaber grundlag for, at vi kan aflæse generne som en åben bog, så vi kan vurdere, hvilken brystkræftknude der er følsom over for hvilke kemoterapeutiske stoffer. Vi har nu ‘bogen med generne’, men vi mangler så at sige Rosettestenen (se faktaboks, red.), så vi kan aflæse bogen korrekt. Vi skal være sikre på, at vi gør gavn og ikke skade, forklarer professor Nils Brünner, der er en af fem brystkræftforskere i og desuden formand for DCTB. Undersøger gendefekt DCTB er nået så langt med at afkode generne i brystkræftknuder, at der netop nu kører en klinisk undersøgelse på baggrund af forskernes arbejde. - Undersøgelsens formål er at belyse, om patienter med tilbagefald af brystkræft har en defekt i TOP1-genet. Hvis de har det, kan de tilbydes en ekstra behandling på en af landets kræftafdelinger. De første resultater ser meget lovende ud; nogle af kvinderne har glæde af behandlingen. Vi mang- Det var en stor dag for professor Nils Brünner, da forskerne i DCTB kort før jul 2011 gjorde en opdagelse, der kunne ændre den måde, man behandler brystkræft på. Opdagelsen dannede grundlaget for, at DCTB er kommet meget langt i bestræbelserne på at afkode generne i kræftknuder, så man kan vurdere, hvilken type kemobehandling, der har størst sandsynlighed for at hjælpe hver enkelt brystkræftpatient. For der findes mange forskellige former for brystkræft, og Nils Brünner har dbobladet I nr. 41 I Februar 2014 17 ler kun 25 patienter i foråret 2014 for at gøre undersøgelsen færdig, og så er hensigten at implementere behandlingen over hele landet, så alle kvinder med tilbagefald af brystkræft kan tilbydes denne behandling, hvis de har en defekt i TOP1-genet, forklarer Nils Brünner. Han har brugt hele sit arbejdsliv på at koble forskningen med, hvad der sker i klinikken, og på spørgsmålet om, hvordan det føles at have nået en milepæl, lyder det prompte: - Det føles vidunderligt! Utrættelig ildsjæl For at blive lidt i terminologien, så besidder Nils Brünner selv et ganske særligt gen, nemlig ‘ildsjælsgenet’. Hans far indførte mammografi i Danmark og Skandinavien, så Nils Brünner blev vant til og interesseret i at tale om brystkræft og brystkræftforskning ved spisebordet. - Der er ingen i min familie, der har brystkræft, men jeg har nok min fars ‘ildsjælsgen’. Allerede da jeg læste medicin, vidste jeg, 18 dbobladet I nr. 41 I Februar 2014 at jeg ville forske i brystkræft. Desuden har jeg en datter på 30 år, og jeg kæmper stadig for, at hun ikke skal leve med, at 1 ud af 9 kvinder i Danmark rammes af brystkræft, siger Nils Brünner. Den vigtige forskning i gener, som udføres sammen med kolleger i Kina, gør DCTB i stand til at give lægerne et redskab, så de bedre kan målrette de eksisterende behandlinger til den enkelte patient. Men DCTB udvikler faktisk også nye behandlinger, og her kan Nils Brünner også fortælle noget interessant. - Forsøg i vores laboratorier har vist, at nogle brystkræftceller undgår kemo ved at aktivere en pumpe i cellemembranen. Denne pumpe sørger for at sende kemoterapien ud af cellerne, så cellerne ikke dør. Det er noget, kræftcellerne har lært af leveren, der er et afgiftningsorgan. Leverceller kan beskytte sig selv, så de langsomt kan omdanne giftige stoffer til ikke-giftige substanser. Det viser sig, at nogle kræftceller har mas- ser af disse pumper, der pumper kemoen ud igen. Vi er nu ved at udvikle en ny hæmmer af disse pumper, så kemoen ikke bliver pumpet ud igen, men får tid til at slå kræftcellen ihjel. Omkring halvdelen af alle brystkræftpatienter har den pumpe i deres kræftceller, og selv om vi har kendt til denne pumpemekanisme i mange år, er det stadig ikke lykkedes at stoppe pumpen. Men det forventer vi af vores nye lægemiddel, og det vil i givet fald være et meget stort fremskridt. Ønsker kræftcentre i Danmark Selv om Nils Brünner er begejstret for de fremskridt, der sker inden for brystkræftforskningen, lægger han ikke skjul på, at der stadig er store udfordringer i hans og kollegernes arbejde. - Kort fortalt mangler vi hænder og penge! Men vi har også brug for, at kræftafdelingerne får sendt patienter videre til os. En af mine kæpheste er, at vi har brug for et eller flere centre, hvor kræftfor- glæde og gavn for nuværende og fremtidige kræftpatienter. - Danmark er et af de lande i EU, der endnu ikke har et nationalt kræftcenter, hvor man videndeler de nyeste opdagelser inden for kræftforskning og kræftbehandling. Der er behov for en fælles vision for kræftbekæmpelsen. På grund af den danske opdeling i forskning og behandling findes der ingen national kræftforskningsvision og ingen fælles retning, understreger Nils Brünner, der dog også fremhæver de lyspunkter, der trods alt er, når det kommer til samarbejde og videndeling. Han er nemlig leder af den relativt nystiftede Afdeling for Anvendt Kræftforskning, hvor forskere fra Københavns Universitet er flyttet fysisk sammen med forskere hos Kræftens Bekæmpelse. Visionen er at danne en kritisk masse med repræsentanter fra såvel den basale som den kliniske forskning til Om Nils Brünner Om DCTB Hvad er Rosettestenen? • Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet • Formand for DCTB, Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning • Centerleder, Sino-Danish Breast Cancer Research Centre • Leder af Afdeling for Anvendt Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitet • Modtog Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Innovationspris i 2005 for sine innovative evner til at skabe synergi mellem forskning og opfindelser • Har skrevet langt over 300 videnskabelige artikler • Gift, har tre børn og et barnebarn DCTB er et selvstændigt, non-profit forskningsprojekt; et banebrydende tværfagligt forskningssamarbejde mellem førende forskere og læger indenfor brystkræft. Målet med samarbejdet er dels at udvikle en blodprøve, der kan afsløre brystkræft tidligt, fordi en tidlig diagnose er afgørende når det handler om at redde liv og dels at finde en metode, der kan føre til individuel, skræddersyet behandling. Det vil betyde, at flere vil kunne overleve, og flere vil kunne undgå bivirkninger. Rosettestenen blev opdaget i Nildeltaet i Egypten i 1799. På stenen stod en tekst på to sprog: egyptisk og oldgræsk. Den var skrevet med tre skriftsprog: egyptiske hieroglyffer, egyptisk demotisk og græsk. Da de to sidste allerede var kendte, blev stenen nøglen til dechifreringen af hieroglyfferne. Dette muliggjorde oversættelse af tekster med hieroglyffer. skere og læger arbejder rigtigt sammen. Som det er nu, lever vi i hver sin verden. Vi ser ikke hinanden, så vi kan dele vores viden. Det ville være fantastisk, hvis vi var under samme tag og kunne videndele forskning og den kliniske del af kræftbehandlingen. Jeg ville sådan ønske, at vi havde ét eller flere kræftcentre i Danmark, siger han og fortsætter: - Vi har også indgået et strategisk samarbejde med kinesiske forskere, så vores forskning kan blive bedre, og kinesernes resultater kan komme ud til patienterne. Det samarbejde forventer jeg mig også meget af, afslutter han. Hvis man har tilbagefald af brystkræft og ønsker at få undersøgt, om man har den omtalte TOP1gendefekt, kan man henvende sig til sin onkolog, der kan kontakte Herlev Hospital, såfremt der stadig mangler patienter i undersøgelsen. dbobladet I nr. 41 I Februar 2014 19