Dansk rumraket er 33 procent klar

www.mazak.dk
Dansk rumraket er
33 procent klar
I mere end et årti har ildsjælene Peter Madsen og
Kristian von Bengtson arbejdet på at virkeliggøre
drømmen om en amatørbygget bemandet rumraket.
Af Thore Dam Mortensen
tdm@teknovation.dk
Midt i et nærmest forladt industriområde omgivet af hullet asfalt og trøstesløse
værftsbygninger efterladt af
den tidligere mastodont i
dansk industri, Burmeister &
Wain, står en lille hangar lidt
for sig selv.
Stedet er Refshaleøen på
Holmen i København, og inde i den rustrøde stålbygning
byder de efterhånden Danmarkskendte raketbyggere
fra foreningen Copenhagen
Suborbitals, CS, Peter Madsen og Kristian von Bengtson velkommen med gode
solide håndtryk og en entusiasme, der understreger de
tårnhøje ambitioner, der igen
regerer i havneområdet.
Nærmest inden Teknovations udsendte medarbejder
har stillet tasken, er Peter
Madsen gået i gang med
rundvisningen, der med lige
dele raketbyggervidenskab,
kærlighed til maskinbyggerfaget og sjove anekdoter afslører den utrolige ildhu, der
skal til for at nå de over 100
kilometer ud i jordens atmosfære.
Og at det er da også ham,
der efter planen skal skydes
op i raketten, hvis projektet
når i mål, selvom det ikke er
dét, der driver værket, fastslår han.
Udover hangaren har CS i
nærområdet et tårn til afprøvning af raketmotorer, en
opstillet ubåd, foreningens
eget kommandoskib i aluminium og en flydende affyringsrampe til raketten.
På mandskabssiden råder
foreningen over en unik
gruppe af omkring 50 frivillige, der på hvert deres område bidrager med kyndig -
og for nogles vedkommende
- højteknologisk knowhow.
Eksempelvis har flere af de
involverede en relation produktionen hos Terma A/S.
Selv har Peter Madsen
bygget raketter, fra han var
16 år gammel. Som mangeårigt medlem af Dansk
Amatør Raket Klub og Aurora Project Group har han
opbygget specialistviden om
forskellige typer raketmotorer og med sine selvlærte
konstruktionskundskaber
været med til at tegne og
bygge fuldt funktionsdygtige
ubåde. Mad på bordet får
han ved blandt andet at holde
foredrag og andre aktiviteter,
der gør, at han kan hellige
sig CS-projektet på fuld tid
pro bono.
Kristian von Bengtson er
uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i
København. Derudover har
han en mastergrad i rumfartsvidenskab fra det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg og har i
flere omgange arbejdet for
Nasa. I 2006 var han eksempelvis stationeret ved Nasa
Habitability Design Center i
Houston, Texas - tilknyttet
Habitank-gruppen - der ud-
Ved fremover at anvende turbinepumper slipper raketbyggerne for at holde ilt og
etanol under et voldsomt højt
tryk, hvorfor aluminiumspladetykkelsen på brændstoftankene kan reduceres fra
seks til to millimeter.
www. mastercam.dk
I juni 2011 lykkedes det for alvor Copenhagen Suborbitals at få verdens opmærksomhed
med affyringen af den ni meter lange og 1,6 tons tunge raket Heat-1X/Tycho Brahe. Den
kan accelerere fra nul til 100 kilometer i timen på 0,8 sekunder og nå en tophastighed på
cirka 2.000 kilometer i timen.
viklede månelandingsenheder til Constellation-programmet.
Med på dagens besøg er
også repræsentanter fra den
danske afdeling af Air Liquide Danmark, der med en fordelagtig ordning leverer det
for projektet livsnødvendige
brændstof i form af gas til
den brølende raketmotor.
NU MED TURBO
Som noget af det første går
Peter Madsen over og hiver
fat i den seks millimeter tykke aluminiumsplade, der udgør den primære komponent
af skallen på den ene af raketmotorens to tanke, der
med den nuværende konstruktion fyldes med henholdsvis flydende ilt og etanol under meget højt tryk
med henblik på - af forskellige veje - at blive ledt ind i
forbrændingskammeret. Etanolen benyttes også til at
køle motoren.
”Det arbejder vi hårdt på at
lave om. Hvis vi lykkes med
at udstyre motoren med turbinepumper, så slipper vi for
at holde den flydende ilt og
etanolen under det voldsomme tryk, det på nuværende
tidspunkt kræver for at få systemet til at fungere. Dermed kan vi reducere pladetykkelsen på tankene til noget, der ligner to millimeter,
hvorved rakettens vægt kan
reduceres betydeligt,” fortæller han.
Som med flere af de tekniske løsninger, de involverede
i projektet er kommet frem
til, så er der tale om en ganske opfindsom måde at nå i
mål med konstruktionsidéerne.
Rent faktisk er der med
pumpen tale om en ombygget brandpumpe fra en gammel Volkswagen-brandbil,
der er udstyret med en ny
turbine, en teflonpakning
samt tredelte, syrefaste, rustfrie kugleventiler til at åbne
og lukke for den flydende ilt
med mere.
Udover de konkrete fordele for selve konstruktionen,
så slipper raketbyggerne også for at skulle anvende store
hydrauliske presser og komplicerede valser i konstruktionsarbejdet.
AKTIV STYRING
Et af de helt store mål for
Copenhagen Suborbitals i
2013 bliver at indføre aktiv
styring af raketten. Ifølge
Peter Madsen, så er alt andet
arbejde i år næsten af sekundær karakter.
Dette arbejde foregår lige
nu med to mindre udgaver af
raketten kaldet Sapphire ét
og to. Og de skal affyres i
løbet af sommeren muligvis
på et nyt affyringsområde
ved Sejerøbugten.
”På nuværende tidspunkt
er et forsigtigt gæt, at vi alt i
alt er omkring en tredjedel
henne i projektet. Så jeg er
bestemt overbevist om, at vi
nok skal nå de mål, vi har sat
os. Jeg kan i hvert fald ikke
forstille mig at skulle arbejde med noget andet projekt,”
understreger Peter Madsen,
og fortsætter arbejdet i værkstedet, hvor han slap, da dagens besøgende forlader den
trygge hangar.
Copenhagen Suborbitals
Copenhagen Suborbitals er en nonprofit-forening sat i
søen med henblik på at udvikle et rumfartøj, der skal
fragte danskere ud i rummet. Pengene bag projektet skaffes via sponsorer og donationer.
Kristian von Bengtson og Peter Madsen er hovedpersonerne bag organisationen og udviklingen af raketten. De
får hjælp af en lang række frivillige.
Hvis projektet lykkedes, vil der være tale om den første
bemandede rummission i verdenshistorien (over 100 kilometer op i atmosfæren) foretaget af amatører.