1. No category

øje:blik
januar/februar
2012
- glimt fra Baptistkirken i Roskilde
I krig for fred
Hvad er en Baptist?
En baptist er først og fremmest en kristen, en person
som tror på Gud og forsøger at erfare mere om Gud
gennem Bibelen og bønnen.
Som kristen er man frelst
ved troen på Jesus Kristus;
Guds søn, som døde for alles synd, men genopstod og
lever i dag.
Kan og skal man bede for soldater i krig?
Som mor til en udsendt soldat, betød det meget for mig,
at jeg hver dag kunne lægge min søn i Guds hænder og
bede for hans og hans kammeraters liv og helbred. Samtidig var det svært at bede om, at andre i kirken ville tage
ham med i deres forbøn, for nu drog han jo i en fredsskabende mission og
det indebar, at han skulle bære våben og ville komme i situationer, hvor det
skulle bruges mod andre mennesker. Og uanset de menneskers moral og
holdninger til andre mennesker, så er de jo også en del af Guds skaberværk.
Baptistkirken i Danmark er
Danmarks
Lige et øje:blik
første
frikirke.
Den består af 50 menigheder fordelt over hele landet
og har ca. 5260 medlemmer.
Baptistkirken
praktiserer
alene bekendelsesdåb (ikke
barnedåb) og er meget aktiv i samarbejdet med andre
kristne kirker. Baptistkirken
i Danmark er involveret i internationalt hjælpearbejde i
den tredje verden.
I Roskilde Baptistkirke er der
ca. 270 medlemmer. Der er i
ugens løb mange aktiviteter
i kirkecentret for både børn,
unge, familier og ældre. Alle
er velkomne til at besøge
menigheden gennem disse
aktiviteter.
Derfor betød det uendelig meget for mig, at der blev bedt for Morten inden
han rejste ud, og at folk spurgte til ham og fortalte, at de bad for ham.
I folkekirken var der for nogle år siden en diskussion om, hvorvidt man
kunne og skulle bede for soldaterne og på et bispemøde i Nyborg, i april
2009, vedtog biskopperne at udsende et forslag til, hvordan præster kan
inddrage udsendte soldater og deres pårørende i kirkebønnen ved søndagens højmesse.
Præsten kan vælge at inddrage teksten i den bøn, som også indeholder bønnen for Dronningen og anden øvrighed. Det er frivilligt for præsterne, om
de vil bruge den, og de kan også frit ændre ordlyden. Forslaget blev til i et
samarbejde mellem de tre værnsprovster og Københavns Stifts biskop, Erik
Norman Svendsen.
Bønnen lyder således:
Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og al dets øvrighed.
Vær hos vore væbnede styrker og alle, der gør tjeneste for fred og retfærdighed i verden. Hjælp og styrk dem i deres gerning.
Vær hos deres kære, som må bære bekymringens byrde og hos dem, der
har mistet og som bærer sorg og savn.
Anne Dorthe Johannsen
Daglig ledelse:
Præst
Claus Bækgaard
46 37 24 49
cb@rbknet.dk
Menighedsrådsformand
Jan Johannsen
46 38 49 50
janj.roskilde@gmail.com
Menighedsrådsnæstformand
Ulla Kusk
46 78 68 08
ulla.kusk@gmail.com
2 www.baptistkirke.dk
Redaktion:
Gitte Prøhl (ansvarsh.)
46 35 78 02
gip@mail.dk
Indlæg til redaktionen:
Martin Dahl
m_b_dahl@mail.tele.dk
Eftertryk tilladt, efter aftale med ansv.
Layout og sats:
Anne Dorthe Johannsen
Martin Dahl
Tryk:
Eget tryk
Mrk: Bladet ”øje:blik”
Vindingevej 32
4000 Roskilde
Deadline:
Næste deadline er 25. januar 2012
Privat annonce:
100,- kr. på giro 6 01 31 47
mærket Privat annonce
Oplag:
500 eksemplarer
Kirkens sekretær:
Jane Daugaard
jd@rbknet.dk
Foto:
Simon Skårhøj
Træffes på tlf: 22 88 44 58
uddannelsen hører også, at man som soldat skal skrive
afskedsbreve til sine pårørende, i tilfælde af, at man ikke
kommer hjem igen. Der skal også skrives testamente og
tages stilling til, hvordan man vil begraves. ”Det virkede
Af Gitte Prøhl
helt surrealistisk, da vi sad og snakkede det hele igennem om, hvordan han ønskede hans begravelse skulle
Den 27. januar 2011 tog Anne Dorthe og Jan Johannsen
foregå”, siger Anne Dorthe og Jan fortsætter:
afsked med deres ældste søn, Morten, i Tune lufthavn
”det satte også nogle tanker i gang hos os, hvor meget
for at sende ham til Afghanistan som soldat.
vi selv er afklaret omkring det hele, for ingen ved, hvor-
Afskeden var personlig. Der var kun de pårørende tilste-
når vi skal dø.”
de. ”Vi kunne få lov til at følge ham næsten hele vejen
og se ham stige ombord på flyet. Det var en god måde,
Mens Morten var i Afghanistan blev der næsten hele tiden
selvom det var hårdt”, siger Anne Dorthe og fortsætter;
tjekket nyheder i familien Johannsens hjem. ”Som pårø-
”jeg havde en klump i halsen og kæmpede med tårerne.
rende kan man på computeren gå ind på soldaterportalen
For Mortens skyld ville jeg ikke græde, for han skulle
eller HOKS (hærens operative kommando) hjemmeside
ikke bekymre sig. Jeg var også stolt af min søn. Jeg var
for at tjekke nyheder fra Afghanistan, på den måde fik vi
stolt over, at han havde taget en beslutning om at ville
nyhederne, før de kom i medierne”, siger Jan. ”I begyn-
ud og gøre en indsats og hjælpe. Jeg var stolt over at
delsen gik vi rundt med en uro og klump i maven, men
se, at det han
det gik over, for
havde
man
trænet
målrettet
kan
ikke
til,
holde til at leve
såvel fysisk som
i angst hele ti-
mentalt, de for-
den”, siger Anne
gående 9 må-
Dorthe.
neder nu skulle
vi fulgte intenst
prøves af. Han
med i, hvad der
var parat og vi
foregik derovre.
måtte lade ham
Hvis
gå.”
en
”Men
telefonen
sen
aften
pludselig
rin-
Efter tre måne-
gede eller, hvis
ders værnepligt
der uventet blev
blev Morten li-
ringet på døren
gesom alle an-
sad
dre
værneplig-
uden på tøjet og
tige stillet over
vi frygtede det
for et valg, om
værste. Vi var
han
nok
ville
lade
sig uddanne til
nerverne
lidt
mere
anspændte, end
soldatertjene-
man
umiddel-
ste i Afghanistan, eller om han ville afslutte værneplig-
bart skulle tro”, tilføjer Anne Dorthe og fortsætter: ”en-
ten på normal vis. Hvis man skal ud som soldat er det
kelte gange vågnede jeg op midt op natten, hvor min
vigtigt med familiens opbakning, for det er den bedste
første tanke var Morten. Jeg følte, jeg skulle bede til Gud
støtte, man kan have. Inden Morten besluttede sig for,
for ham. Bagefter kunne jeg lægge mig til at sove igen.
hvad han ville, havde han mange samtaler med Anne
De gange det skete, havde han været i svære situationer
Dorthe og Jan. ”Vi snakkede mange ting igennem og
og bla. under beskydning.”
meget om det etiske aspekt ved opgaven - det at man
”Mens Morten var afsted, blev der i Holstebro, hvor han
evt. skulle kunne tage livet af en anden person. Men han
var udsendt fra, arrangeret pårørendedage. Der blev der
fik vores opbakning og støtte”, siger Jan.
taget hånd om os og vi mødte andre pårørende. Vi fik
nyheder, undervisning og der blev vist film fra området
”De 9 måneder, hvor Morten var under uddannelse og
i Afghanistan, hvor de var. Det var rigtig godt og meget
træning til sin tjeneste, var også en slags forberedelses-
betænktsomt,” konstaterer Jan.
tid for os som familie”, siger Anne Dorthe. Som en del af
Fortsættes side 7
www.baptistkirke.dk 3
ind:tryk
Vores søn har været dansk soldat i Afghanistan
ind:tryk
Soldat i Afghanistan
Interview med Morten Johannsen,
soldat i Afghanistan fra januar til
august 2011
Det var rigtig svært at tage afsted første gang. Ikke
mindst at skulle sige farvel til familie, venner og bekendte, men det bliver nok heller aldrig let at sige farvel,
for så at drage i krig. Det var måske ikke nemmere at
tage derned igen efter min tre ugers orlov i april, men
af Gitte Prøhl
nu vidste jeg, hvad jeg skulle tilbage til.
Hvad fik dig til at beslutte dig for at tage til Afghanistan?
Kan man forberede sig fuldt ud til det man ser og
Min beslutning om at drage i krig i Afghanistan tog jeg
oplever derovre?
under min værnepligt. Jeg kunne lide den fysiske og
Hmm, nej det kan man ikke... Nogle personer kan må-
psykiske hårde arbejdsform, som jeg fik prøvet som
værnepligtig på Antvorskov kaserne i Slagelse. Her besluttede jeg, at jeg ville prøve mere, jeg ville prøve at
være ”rigtig’” soldat. Herfra var der ikke så mange veje
at gå, Kosovo var ikke en mulighed, det var Libanon heller ikke - da man ikke uddannede nye folk til de opgaver.
Den eneste vej jeg kunne gå, hvis jeg ville udsendes,
var Afghanistan. Det var egentlig også det, jeg ville, for
noget af det, der også drev mig var spændingen, der
følger med som kampsoldat.
Var det svært at tage af sted første gang?
Gennem uddannelsen, 3 måneders værnepligt og 9 måneders Reaktions Styrke Uddannelse, havde jeg gjort
mig en masse forestillinger om, hvordan det ville være
dernede og hvordan det ville gå mig. Men det er klart,
at jo tættere på udsendelsesdatoen jeg kom, des mere
tænkte jeg over faren ved at tage afsted, men havde
også en spændt følelse - nu havde vi trænet så meget
til det, så nu skulle vi endelig derned og rent faktisk
prøve det af!
Morten i fuld uniform
ske håndtere en presset situation bedre end andre. Jeg
kan da huske, hvordan jeg under klargøring til en patrulje kunne gøre alt 100 procent klar, få styr på ruten, på
fjenden - hvad forventer vi han gør, og vi kunne endda
til tider få forskellige advarselstegn før taleban skød på
os - og alligevel var jeg aldrig helt forberedt på det når
kuglerne endelig fløj over hovedet på mig.
Blev du så overrasket da du kom derned?
Afghanistan er meget langt væk fra Danmark, dette
gælder også Afghansk kultur.
Vi havde fået en masse indtryk herhjemme, fået undervisning i deres kultur, en lille smule sproglære og historier fra forrige hold. Så vi havde da en ide om, hvordan
det var, før vi stod der, så overrasket vil jeg ikke sige
jeg blev. Landet er egentlig utrolig smukt, selvom der
På patrulje
4 www.baptistkirke.dk
er meget ørken og så lige en én kilometer bred zone
Prøv at beskrive en almindelig hverdag
afgrøder, heriblandt en hel del opiumsvalmuer. Jeg hu-
En normal dag for os konstabler dernede gik med at sid-
sker tilbage på nogle smukke solopgange over ørkenen
de på vagt i sangartårnet (et vagttårn). I perioder havde
med bjergene i baggrunden – der er nogle helt specielle
vi rigtig mange vagttjenester og det kunne variere fra
farver i landskabet. Jeg husker også masser af sand og
3 timer til 3 gange 3-timers vagt på 24 timer. Få gange
støv. Det var dejligt at komme hjem og kunne spise
var jeg uheldig og fik i alt 12 timers vagt på et døgn.
Ellers var der hverdagens små opgaver som oprydning,
madlavning, vedligeholdelse både af materiel/våben og
én selv, vi havde også rimelig gode muligheder for at
træne. Derudover gik vi også patruljer i Green Zone som
omslutter 2½ af de 4 lejre vi boede i. Her var det vores
opgave at vise tilstedeværelse overfor de lokale, snakke med dem om financering til projekter som brønde til
landsbyer, skoler og så videre.
Så var der selvfølgelig også kamppatruljerne, hvor vores
mål var at få taleban til at engagere os (angribe os), og
så nedkæmpe dem. Det er taleban, der skal skyde først
– vi måtte ikke bare angribe dem.
Morten på vagt i sangartårnet
uden først at skulle fjerne sand fra gryder og tallerkner.
Og så var der varmt!
Nu kan jeg rigtig godt lide varmt vejr, men der er da
udfordringer i at gå patrulje med fuld uniform, støvler,
knæbeskyttere, fragmentationsvest på ca. 6 kg, og en
ca. 40 kg oppakning i form af bælte med udstyr og patroner, rygsæk med mere udstyr og 7 liter vand til en fire
timers patrulje, hjelm og ikke mindst et letmaskingevær
på 13 kg i armene i 50 graders varme - i skyggen.
Udsigt fra vagttårnet
Hvordan påvirkede det dig, da en soldat blev dræbt
og andre blev sårede?
En tidlig morgen hørte vi en eksplosion som så ofte før.
Indenfor 5 minutter blev der råbt fra sangartårnet, at en
anden deling fra vort kompagni havde en dræbt. På sådan et tidspunkt løber tankerne gennem hovedet. Hvem
er det? Hvordan er det sket? Er der andre sårede? Hvad
skal vi gøre nu? Herefter må man bare bearbejde og
acceptere, at sådan en hændelse finder sted. Inden vi
rejser derned ved vi jo godt, at det kan ske.
På den anden sidste patrulje vi skulle gå, blev vi pludselig beskudt af taleban. Alting gik pludselig stærkt. Under
et ophold i skudvekslingen meldte vi rundt over radioen
til hinanden om alle var OK. Vi fik nu at vide, at 2 var
sårede men stabile. I denne situation handlede det om
at sikre området, så vi kunne få en helikopter ind og få
Et udsnit af lejren med toiletskure og sovetelte
Fortsættes side 7
www.baptistkirke.dk 5
ind:tryk
med grønt område (Green Zone), hvor de lokale dyrker
ind:sigt
Feltpræst i Afghanistan
Men en typisk dag i lejren, kunne være at stå op kl. 0630
for at være lidt i god tid i bade- og toiletcontainere og
spise morgenmad i ”cookhouse”(spiseteltet) inden hovedparten af de 4000 andre, man deler teltet med, stiller
Af Frank Bjørn Christensen
sig i kø for at udsøge sig lækkerierne i morgenmåltidet.
Man spiser godt og varieret, selv om mange danskere i
Egentlig er jeg orlogspræst, det vil sige præst i Søvær-
længden begynder at spejde forgæves efter danske spe-
net, men da Hæren pludseligt manglede en præst, blev
cialiteter som rugbrød og müsli. Det gælder i øvrigt også
jeg udlånt i fire måneder til tjeneste i lejren Camp Bas-
de andre måltider, hvor der altid er 2-3 hovedretter i
tion i Helmand provinsen i Afghanistan med få måneders
rigelige mængder afstemt efter de mange nationalite-
varsel. Perioden var januar 2010 til maj 2010. Hvordan
ter og trosretninger, der spiser sammen. Men det siger
forbereder man sig til sådan en opgave? For mit ved-
også sig selv, at det er begrænset, hvor meget der kan
kommende blev det mest til det praktiske som forskel-
”kæles” for maden, når det skal tilberedes i så store
lige forberedende øvelser og obligatoriske kurser, men
portioner. Morgenappel kl. 0800 i de enkelte sektioner
det kan da ikke nægtes, at udfærdigelse af ”Den sidste
og briefing kl. 0900 i den lokale kommandocentral, hvor
vilje”, satte nogle tanker i gang. Alle udsendte skal udfylde et skema med deres ønsker om, hvad der skal ske,
hvis de bliver dræbt under udsendelsen. Det er alt lige
fra hvem, der skal underrettes, til om man ønsker en bisættelse eller begravelse, offentlig eller privat ceremoni,
kirkelig eller borgerlig, hvilken musik, der skal spilles og
inskriptionen på gravstenen. Og ikke mindst det brev
til ens efterladte, som man også opfordres til at skrive,
krævede mange overvejelser.
Menigheden
Camp Bastion er en meget stor engelsk base, faktisk
den største englænderne har oprettet siden 2. verdenskrig. Der bor 40.000 mennesker i lejren, der har egen
flyveplads, dyrehospital, pizzaria og butikker. Og ikke
at forglemme et meget velfungerende felthospital. I til-
gårsdagens og nattens begivenheder blev gennemgået,
knytning til lejren ligger en afghansk lejr, Camp Shora-
og den kommende dags program blev fremlagt. Hvis der
bak, og en amerikansk, Camp Leatherneck. Og midt i
var sårede på felthospitalet, blev de derefter besøgt, og
alt det her ligger en lille dansk lejr, kaldet Camp Viking
ellers var der rundture til de forskellige værksteder, lag-
med 150 danske soldater. Fortrinsvis består menighe-
re og kontorer. Dels for at få en snak med folk, og dels
den af mekanikere og forsyningsfolk, men også af last-
for at få klaret de mange praktiske opgaver som aftaler
bilchauffører og eskortefolk, der bringer forsyninger og
om gudstjenester, planlægning af rejser til de forskellige
bemanding ud til de andre danske lejre i Helmand. Alle
lejre, forsøg på at få aircondition-anlægget til at virke,
forsyninger og alt personel kommer ind og ud via Camp
lapning af en cykel, få ordnet internet og intranet for-
Bastion. Det var således en broget skare af dels folk, der
bindelse, og hvad der ellers måtte være. Efter frokost
fast var i Camp Bastion og dels folk på gennemrejse, der
ville det tit og ofte være en videreførelse af ovennævnte
udgjorde menigheden. Hertil kom andre danske lejre i
store og små vigtige opgaver. Man kunne også presse
Afghanistan. Der var to andre præster til at betjene dan-
træning ind i programmet enten med en løbetur inden
skerne, en i Camp Price, og en i lejren Budwan (tidligere
for lejrens hegn eller i motionsteltet. Derudover kom der
kaldet Armadillo), mens de danskere, der var stationeret
næsten hver uge en såkaldt ”vigil service”, en mindehøj-
i Kabul, Kandahar, Lashkar Gah og Chagcharan hørte un-
tidelighed for faldne soldater. Vi var så heldige ikke at
der mine vinger.
miste nogen soldater i de fire måneder, jeg var i Afghanistan, mens englænderne mistede fra 1-5 om ugen. Vi
Hverdagen
støttede selvfølgelig op og viste vores deltagelse, lige-
Ligesom arbejdet som præst herhjemme og som udsendt
som jeg også har deltaget i de natlige ”ramp ceremoni”,
til soldaterne på mange måder ligner hinanden, så ligner
højtideligheden, hvor kisterne blev båret ombord på fly-
hverdagene også hinanden. Nemlig totalt uforudsigelige!
ene og fløjet hjem. Ellers blev aftenerne som regel brugt
6 www.baptistkirke.dk
samme tid blev bragt ind på hospitalet. Felthospitalet
hyggesnak inden man gik forholdsvis tidlig i seng. Men i
er et utroligt veludstyret hospital med de dygtigste eks-
virkeligheden var der ingen dage, der så sådan ud.
perter indenfor de relevante områder. På det tidspunkt
blev det drevet af skotter og amerikanere og tidligere
Særlig hændelse
har danskerne stået for bemandingen. Vi skulle ikke som
Det, der kunne vælte alle planlagte aktiviteter, og få
sådan deltage i behandlingen, men var der dels for at
de implicerede til at smide, hvad de havde i hænderne,
kunne rapportere tilbage til de danske militære myndig-
var en ”særlig hændelse”. Bag det lidt kryptiske udtryk
heder om skadernes omfang, men først og fremmest for
gemmer sig meddelelsen om en såret eller dræbt soldat.
soldaternes skyld. Vi var med i hele forløbet og kunne
Felthospitalet, hvor alle danskere blev bragt til, ligger
som regel nå at veksle et par ord med dem inden de
som tidligere nævnt i Camp Bastion, og når vi fik besked
kom på operationsbordet og sige til dem: ”Vi er her for
om, at noget var under opsejling, tog de danske syge-
dig nu, og vi er her også når du vågner op efter operationen.” Noget andet det gjaldt om, var hurtigst muligt
at få de sårede til at ringe hjem til deres pårørende.
Lynhurtigt ville episoden komme til pressens kendskab,
og inden det blev offentliggjort gjaldt det om, at de pårørende havde fået meddelelsen fra den sårede selv,
hvis det overhovedet var muligt. Vi prøvede at være så
meget på hospitalet som muligt, indtil de sårede enten
blev fløjet til Danmark eller i lettere tilfælde udskrevet
til lejren. Begge dele skete som regel inden for et par
døgn.
Gudstjenester
Præsten er altid på arbejde. Naturligvis beskæftiget med
at planlægge og forberede den ugentlige gudstjeneste,
men enhver tilsyneladende nok så ligegyldig samtale
kan lynhurtigt komme til at dreje sig om dybe eksisten-
plejersker og sanitetspersonel, MP’erne og feltpræsten
af sted til hospitalet, og selv om det lå i den anden ende
af lejren, nåede vi som regel der hen, inden helikopteren
landede og den sårede eller som oftest flere sårede på
tielle emner. Om tro og liv og død. Det går op for de
unge mennesker, når de er i krigszonen, at der er en
reel mulighed for, at de kan miste livet. Men langt de
fleste vender heldigvis uskadte hjem med et beriget syn
på tilværelsen.
Fortsat fra side 3 Vores søn har været...
Den 9. august stod familien igen i Tune lufthavn. Denne
en taknemmelighed over det og måske føle en større
gang for at hente deres søn hjem. ”Selvom de ligner
glæde end tidligere”, smiler Jan.
hinanden, når de kommer i deres uniformer, kunne jeg
med det samme spotte ham og jeg tænkte, dér er min
søn”, siger Anne Dorthe med et smil.
Fortsat fra side 5 Soldat i Afghanistan
dem fløjet til Camp Bastion. Da vi nåede tilbage til vores
Jan fortæller, at han flere gange følelsesmæssigt har
lejr fik vi relativt hurtigt besked om, at de begge var sta-
været i et dilemma, fordi hans søn kom helskindet hjem
bile og efter omstændighederne i god behold. Den stør-
mens andre forældres sønner ikke gjorde. ”De, der ikke
ste følelse for mig var lettelse over, at de ikke mistede
kom hjem helskindet, har også haft pårørende, der har
lemmer og at de var i så god behold, som de var.
bedt for dem, så hvorfor bevarede Gud så vores søn?
Jeg har ingen ret til at kræve, at Gud passer bedre på
Har du været glad for at have været afsted?
min søn end på andres; det har jeg haft det lidt svært
Nu er jeg kommet hjem igen, og har det så været det
ved”, siger Jan. ”Jeg er dybt taknemmelig for, at han
værd? Jeg er personligt rigtig glad for at have været af-
har det godt både fysisk og psykisk. For mig personligt
sted. Jeg har fået nogle oplevelser, følelser og erfaringer
har Mortens tjeneste i Afghanistan påvirket mig på den
som de færreste har prøvet. Jeg ved, at jeg kan handle
måde, at jeg er mere opmærksom på, hvor privilegeret
i pressede situationer og at jeg kan fuldføre en opgave,
vi er i Danmark. Jeg er dybt taknemmelig for livet og
selvom det ikke er sjovt mere og mange andre helst ville
min familie; endda når børnene skændes, kan jeg føle
give op.
www.baptistkirke.dk 7
ind:sigt
på en aftenandagt på ”Kuffen”, KFUM’s soldaterhjem, og
ind:sigt
Samtale med en krigerpræst
Jesus siger klart i Matt.5.21-22 at vi ikke må begå
drab, ja, at man ikke engang må blive vred på sin
bror! Hvordan skal man forholde sig til det?
Her er der tale om personlig moral - ikke samfundsmoAf Ole Bækgaard
ral. Dette er ikke skrevet mod dem, der udfører soldaterhvervet eller polititjeneste, men til det enkelte men-
Danmark, dette lille fredelige land højt mod Nord, be-
neske om sin holdning overfor andre. Soldaten har ikke
boet af verdens lykkeligste folk er faktisk en reel kriger-
noget personligt forhold overfor den fjende, han står
nation og har sine soldater kæmpende mange steder i
overfor, den fjendtlige soldat er et redskab og repræ-
verden.
sentant for en fjendtlig magt, hvis indflydelse og aktivi-
Et er, at det kan være svært for mange at forstå, hvad
teter soldaten er sat til at bekæmpe for at beskytte det
der får danskerne til at blande sig i andre landes stri-
samfund, han er sat til at forsvare.
digheder, men særligt vanskeligt bliver det at få det til
at harmonere med kristne menneskers livsholdning og
Kan man gå i krig
og regne med, at
man ikke kommer
til at dræbe nogen?
Nej, det skal man
ikke
regne
med,
men dertil skal siges, at der er så
mange
i
funktioner
Forsvaret,
som
ikke er deciderede
kamp-opgaver,
og
soldater, der udfører
disse
opgaver
vil sjældent komme
ansigt til ansigt med
fjenden.
Som præst og bibellærer
er
du
formidler af Jesu
lære og livsholdning.
Hvad
for-
tæller du de unge,
der
leder
efter
svar på de store
spørgsmål,
under:
være
her-
skal
jeg
soldat
og
risikere at skulle
slå ihjel, når jeg
er i tvivl på grund
bibelens klare bud om ikke at slå ihjel, en reel risiko, må
man vel sige, hvis man vælger at være soldat!
af budet om ikke at slå ihjel?
øje:blik har prøvet at bore lidt i de mange store spørgs-
Det er sjældent, at nogen spørger så direkte, det er for-
mål omkring dette emne og har haft en samtale med
trinsvis spørgsmål vedr. karrierevalg i Forsvaret, men
Sven Straarup, officer i forsvaret med rang af oberstløjt-
skulle der være en, der stiller det spørgsmål, ville mit
nant og samtidig teolog og præst i Kristent Fællesskab
svar være følgende: En soldats funktion er at udføre
i Rødovre.
samfundets krav til beskyttelse af sine borgere. I sidste
8 www.baptistkirke.dk
digende holdninger eller ulovlige tendenser udvikler sig
samvittighed kan klare dette, og man i øvrigt kan stå
blandt soldaterne, en udfordrende opgave specielt når
inde for sit samfunds normer, f.eks. dets syn på men-
følelser er i kog efter man har lidt tab af kammerater,
neskerettigheder, demokratiske styreform, sociale om-
men samtidig en meget nødvendig ledelsesopgave.
sorg etc. og synes, at disse værdier er værd at forsvare,
så skal man gennemtænke, hvordan dette kan lade sig
Er det ansvarsløst, at en kristen nægter at være
gøre. Som soldat bemyndiges man til at anvende væb-
med til at forsvare sine kære, vore værdier og vort
net magt, men kun til at udføre lovlige givne ordre, så
land?
ens moralske sans skal stadig aktiveres.
Det kommer an på, hvad man mener med at forsvare?
Med hensynet til buddet om ikke at slå ihjel, er det ord,
Jeg har venner, der er pacifister, det vil sige mennesker
der bliver brugt på hebraisk Ratsach, bedst oversat med,
som af samvittighedsgrunde ikke vil bære eller anvende
at du må ikke myrde, dvs. dræbe med ond hensigt. Som
våben, men som er gode samfundsborgere og vil gøre
soldat har man ikke noget personligt forhold overfor sin
hvad de kan, med de muligheder de har for at beskytte
fjende, og derfor ser man i Det Gamle Testamente, at
deres kære, og forsvare de værdier, der opretholder vort
dette bud ikke generelt møntes på hverken soldater, eller
samfund. Jeg kan f.eks. nævne, at Frelsens Hær som
bødler som eksekverer dødsstraf på samfundets vegne.
også går ind for pacifisme var meget engageret i at yde
materiel hjælp, åndelig støtte og førstehjælp til soldater
Hvorfor skal en dansker føle ansvar for at kæmpe
og sårede kombattanter i første og anden verdenskrig,
i fremmede lande i det hele taget?
og de var højt respekteret og værdsat af kampsolda-
Siden Murens fald i 1989 og enden på den kolde krig,
terne de tjente i blandt.
har Danmark og dets allierede ændret deres militære
styrker fra at fokusere på territorial forsvar til mere at
Er der i bibelen overhovedet hjemmel for at gå i
anvendes i bredere sikkerheds opgaver. Det vil sige, at
krig og i hvilke sammenhænge?
Danmark nu søger at beskytte sit folk og sine strategi-
Læs Israels historie i Det Gamle Testamente og i det
ske interesser imod trusler fra terrororganisationer og
Nye Testamente se på Jesu, Johannes Døber og Apost-
fjendtlig sindede grupper. Det kunne være grupper som
lenes holdninger overfor soldater. Johannes Døbers svar
Al Qaida og somaliske pirater, som ikke nødvendigvis
til soldater, der spurgte ham, om hvordan de skulle om-
truer dansk jord, men alligevel truer dansk samfunds-
vende sig for at forberede sig på Messias komme, var
orden, dets borgere og virksomheder. Derudover fordi
ikke: ”bliv pacifister”, men at de ikke skulle misbruge
Danmark er et rigt og velfungerende land, har de fleste
deres magtmuligheder til egen vinding (Luk.3:14).
af Folketingets partier valgt at bruge danske militære
ressourcer til fredsbevarende og fredsskabende opgaver
Har du personlig været nødt til at dræbe et men-
i lande, der trues af krig eller borgerkrig. Dette er blevet
neske i krig?
en art samfunds næstekærlighed og passer meget godt
Nej, det har jeg ikke, men jeg har gjort op med mig selv,
med de samfundsnormer, de fleste borgere i Danmark
at det vil jeg gøre, hvis det er nødvendigt for at gennem-
står inde for.
føre den opgave, jeg er blevet befalet til at udføre og til
at beskytte mine kammerater, sårede, krigsfanger eller
En undersøgelse siger, at en soldat i dag har let-
civile, som jeg har fået ansvar for.
tere ved at slå ihjel i krig, end man havde under
anden verdenskrig, næsten ingen føler dårlig sam-
Er der forskel på præsten og soldaten Sven Stra-
vittighed! Er verdenssamfundet blevet mere råt el-
arup i måden at leve på. Gør uniform og militær
ler er det ”bare” realisme?
myndighed en forskel?
Jeg genkender ikke denne tendens. Min mors familie,
Det håber jeg virkelig ikke, når der er tale om holdninger
der er australiere og brittere, var stolte soldater i første
og moral. Men det er der, når der er tale om funktion.
og anden verdenskrig og påtog sig et klart ansvar for
Som præst bruger jeg min stilling som Jesu repræsen-
væbnet kamp. Jeg tror, de fleste soldater ikke opfatter
tant som myndigheden bag mit virke. Som officer bru-
fjenden på en personlig måde, men som en samfunds-
ger jeg samfundets myndighed. De skulle dog begge
modstander og derved en trussel som skal overvindes.
præges af den samme Jesu discipel, der i alle ting søger
Der er desværre tilfælde, hvor mennesker i afstumpet
at genspejle sin Mester i holdninger, tale og handlinger.
affekt overtræder de humane love, som også gælder i
Må Gud give mig kraft til netop at gøre det.
krig og udfører overgreb på krigsfanger, sårede soldater,
og civile, men disse vil i det danske militære system
blive retsforfulgt og straffet. Jeg tror, det er op til den
enkelte soldat at lytte og følge sin samvittighed. Militære
ledere har også ansvaret for at sikre, at ingen nedvær-
www.baptistkirke.dk 9
ind:sigt
ende kan dette betyde at anvende våben. Hvis man i sin
ind:blik
Fællesskab - også for dig!
Der inviteres til inspirationsaften omkring fællesskab/
eller nytårskur. Lave herrehygge, walk & talk, fodbolds-
events og nye ideer til kirken mandag d. 9. januar 2012
aftener med chips og cola, singlehygge eller cocktails.
kl. 19:00 i kirkens fællessal.
Arrangere computerhjælp, tøjbytteaften, fællesudflugt,
hvor der lejes en bus eller debataftener osv.
Vores ønske/vision er at få et endnu stærkere fællesskab med hinanden i kirken, hvor kærligheden til hinan-
Nina Ettrup og Winnie Hansen
den gror og udvikles. At vi må mærke Guds kærlighed
gennem fællesskabet og at man ikke
er ensom og udenfor.
Eksempelvis kunne vi mødes en søndag om måneden efter gudstjenesten
med medbragt mad og egen service
og drikkevarer til arrangementer i
kirken eller andre steder, alt efter
antal personer, som vil deltage.
Ideer til arrangementer kan være:
skov-, cafe- eller biografture. Filmaften, strikkecafe, lektiehjælp eller
snapsebryg undervisning.
Naturvandring/byvandring, badedag
strand/svømmehal, kano/kajakture
eller kreative udfoldelser. Lave etnisk
mad, brunch, kagehygge, luksuskaffe og chai-te, sund buffet, pizzaer
Julepakkeprojekt
Flere planlægningsmøder, mange ansøgningsbreve sendt
ver ind, bage lækre kager og stået for underholdning til
til butikker, foreninger og fonde, ufattelig mange skridt
uddelingsarrangementet. Tak også til jer, der brugte tid
rundt til butikkerne
på at tale med de
for at følge op på
mange
brevene har resul-
da de kom for at
teret i, at vi har
hente
været i stand til at
pakke og fordi I var
pakke 128 julepak-
villige til at hjælpe
ker og derved hjæl-
dem hjem, der selv
pe 279 personer i
havde svært ved at
Roskilde til at få en
komme hjem med
hyggelig
med
den store kasse. Tak
mad og gaver. Tak
til alle jer, der villigt
til alle frivillige fra
har givet penge så
kirken og gospel-
vi havde mulighed
koret,
utræt-
for at gøre lidt eks-
hjulpet
tra ud af julepak-
teligt
jul
der
har
med både at skaffe
varer, indkøbe varer, pakke julega-
10 www.baptistkirke.dk
kerne.
mennesker
deres
jule-
on
fr
lø
sø
kl.
kl.
kl.
kl.
14:00
18:00
11:00
10:30
kl.
ma
9. kl.
on 11. kl.
kl.
12:00
19:00
09:00
16:30
sø
on
sø
on
4.
6.
7.
8.
15.
18.
22.
25.
kl.
kl.
kl.
kl.
10:30
14:00
10:30
16:30
sø 29. kl.
10:30
Seniorkredsen v/Peter Wiik
Middag for nytilkomne. Tilmelding
Aglow
Nadvergudstjeneste v/Claus Bækgaard
Nytårsreception i Cafeen
Inspirationsmøde om fællesskab
Team-Aktiv
Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg
Gudstjeneste v/Ole Bækgaard
Seniorkredsen v/Erik Kristiansen
Gudstjeneste v/Lars Mortensen
Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg
Cafegudstjeneste v/Claus Bækgaard
Februar 2012
on
sø
on
lø
sø
on
sø
on
sø
1. kl. 14:00 Seniorkredsen v/Flemming Baungaard Thomsen
5. kl. 10:30 Nadvergudstjeneste v/Ole Bækgaard
8. kl. 09:00 Team-Aktiv
kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg
11. kl. 11:00 Aglow
12. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Claus Bækgaard
og Way-Out
15. kl. 14:00 Seniorkredsen v/Henrik Friberg
19. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Jan Johannsen
22. kl. 16:30 Jakobsgudstjeneste v/Henrik Friberg
26. kl. 10:30 Gudstjeneste v/Ulla Kusk
Middag for nytilkomne
Familiespejd
Søndag 8. januar kl. 10:00
for de 3-6 årige og deres forældre.
Se mere på facebook under Baptistspejder i Roskilde
Fredag 6. januar kl. 18:00
Alle, der er begyndt at komme i kirken eller i en
af kirkens aktiviteter inden for det sidste år, er
velkomne til denne info-aften. Tilmelding nødvendig. Kontakt menighedens præst, hvis du ønsker
at deltage.
Nytårsreception
Efter gudstjenesten søndag 8. januar 2012 vil der
Bøn for mænd
være hyggeligt samvær i cafeen, hvor vi vil ønske
hinanden glædeligt nytår.
flytter i det nye år fra onsdag til torsdage
kl. 16:30 - 17:30 i kirkens mødelokale.
Alle mænd er velkomne
Ny adresse?
Menighedsmedlemmer, der har skiftet adresse,
Gospelkoret
email-adresse eller fået nyt telefonnummer, bedes
hurtigst muligt og senest 10. januar give besked til
Jane Daugaard på jd@rbknet.dk med henblik på at
få korrekte oplysninger med i det nye årsskrift.
Efter en velfortjent juleferie starter gospelkoret
op igen tirsdag d. 24. januar kl. 17:00.
Faste ugentlige aktiviteter
Tirsdag:
Gospelkor: 1. kor øver kl. 17:00-19:00 og 2. kor øver kl. 19:30-21:30
Spejder: kl. 18:00
Torsdag:
Way Out: kl. 19:00 - samling for unge fra 6.-10. klasse
Fredag:
Bøn: kl. 10:15-11:30 i kirkens bibliotek
Aglow: samling for kvinder
C.A.R: Christians Are Repairing - bilværksted åbent for alle - kontakt 60 83 53 33
Alpha/Beta og Mønsterbrydningskurser: kræver tilmelding
Ændringer i programmet kan forekomme - se opdateret program på www.baptistkirke.dk
www.baptistkirke.dk 11
over:blik
Januar 2012
Nytter det at bede?
Hvis du spørger os, er svaret ja!
To grupper har i et par år ugentligt været sammen for at bede specielt for vore egne børn.
Det er meget opløftende at dele sorger og glæder med de forældre, som er “i samme båd.” Vi går hjem
med nyt mod og tro på, at Gud har omsorg for vore børn. Ofte får vi svar på det vi beder om - ikke altid
hvad vi forventer. Men vi ser, at Gud hjælper. Det er vi dybt taknemmelige for.
Har du lyst til at være i en sådan gruppe, så kontakt
Grethe Mørup Pedersen
Tlf: 2641 4400 Email: grethemoerup@hotmail.com
Familien Kirk