Hent vores kirkeblad

Marts – august 2015
Kirkens liv og grokraft
Forårets musikprogram
Skærtorsdag
Strandlund
Konfirmandweekend
Aktiviteter
og gudstjenester
Kirkens liv og grokraft
Kirkens kontor og kordegn: Poul Jensen
Hartmannsvej 46 • 2920 Charlottenlund
39 62 52 02 Kirkekontor@Messiaskirken.dk.
Træffes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-13,
torsdag kl. 13-17 – samt efter aftale.
Sognepræst Rose Marie Tillisch
41 42 34 86 • RMT@km.dk.
Træffes torsdag kl. 10-12 – samt efter aftale.
Sognepræst Betina Vejegård
26 27 09 08 BEV@km.dk .
Organist og kantor Krisztina Vas Nørbæk
20 88 92 50 • KVN@Messiaskirken.dk.
Træffes bedst tirsdag–fredag formiddag –
samt efter aftale.
Kirke- og kulturmedarbejder Naja Månsson
50 41 33 27 • NM@Messiaskirken.dk.
1. kirketjener Leif Hygild Andersen
27 44 77 41 • LHA@Messiaskirken.dk .
Træffes mandag–torsdag kl. 9-14.
2. kirketjener Jesper Rongsted
20 66 92 64 • JR@Messiaskirken.dk .
Træffes tirsdag–fredag kl. 9-14.
Menighedsrådsformand
Per Rinck-Henriksen
39 62 52 02 • PRH@Messiaskirken.dk
Af Sognepræst Rose Marie Tillisch
Hvad er kirkens plads i Maglegårds sogn? Der
er mange muligheder! Det kan være, at man vil
være menighed. At man vil komme med blomster til alteret til søndagens højmesser; eller være
besøgsven eller få besøg. Det kan være man vil
med som frivillig til salmesang og fortælling på
Strandlund. Det kan være KFUM-spejderne, der
har lyst til et værkstedsbesøg. Det kan dreje sig
om skoletjeneste-besøg og om at være frivillig i
rollespil for børn og voksne om Reformationens
betydning i Danmark. Der er altid plads til flere i
de åbne fællesskaber, kirken består af. Vi mødes
på kryds og tværs – og den der er med i bridgecaféen den ene dag, ser pludselig sig selv som frivillig i et af kirkens mange rum den næste dag.
Når man har sin gang i Messiaskirken, får man
indblik i, hvad en kirke kan. Udefra ligner kirken
en klosteragtig middelalderborg, indeni er den
en levende og rummelig organisme. Bare i løbet
af de sidste måneder har kirkens og menighedshusets rum været fyldt mange gange. Det kan
være en tirsdag formiddag, hvor menighedssalen
myldrer med børn, bedsteforældre og forældre
til legestuen. Eller det kan være et af kirkens
fire kor, der holder prøver onsdage og torsdage
i kirkesalen. Samtidig med at der i kahytten,
som svæver på førstesalen, begge aftener flittigt
males ikoner. Mens der om dagen lige har været
bridgecafé i menighedssalen, børnehavebesøg i
kirken og om aftenen gøres klar til madcafé for
de modne eller spaghettigudstjeneste for børnefamilierne. Fredagsaftener er i alle lige uger optaget
af aupaircaféen, hvor der nu kommer mellem 30
og 40 au pairs. Her synges der efter højskolesangbogen, nogle laver mad, og alle morer sig. Men
der er nu også ganske pænt besøgt til højmesserne om søndagen og til hverdagsgudstjenester.
Som billede på nethinden har jeg en aften i februar, hvor 30 KFUM-spejdere tog imod på trappen
med fakler til en Kyndelmisse-gudstjeneste. Og
siden – inde i kirkerummet – tændte menigheden
lys i mørket og satte fyrfadlys til at skinne på
trappen. Eller tænk på nytårskuren, hvor kirken
var fyldt af en glade mennesker og stemningen
var let og fin til festen bagefter.
I påsken lægger kirken rum til en ikon-udstil-
ling, af ikoner fremstillet i kirkens ikonværksted.
Der er fernisering ved Skærtorsdagsgudstjenesten om aftenen, hvor vi efterfølgende spiser til
middag sammen i menighedssalen. Så er der
højskoleeftermiddagene, hvor de emner vi tager
op i foråret drejer sig om musik i skikkelse af
operetter – og så om komponisten Carl Nielsen,
hvor vi synger hans sange. To spændende kvindelige kunstnere er også på programmet: den ene
er billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen og
den anden er sommerfugleforskeren og billedkunstneren Maria Sibylla Merian.
En kirke er en levende størrelse. Den formes af
de mennesker der bruger den. Jo flere sognebørn
der finder vejen ind i deres lokale kirkeborg, jo
bedre! Vi er åbne for nyt. De ønsker der er for kirken: at fred og glæde breder sig, at der falder ro
på kirkens liv og vokser nyt liv frem – de ønsker
er ved at blive opfyldt, for Messiaskirken har allerede så meget godt liv i sig. Så kom og vær med
til et kirkeliv, der vokser og gror.
Kom og syng med
Messiaskirken har fem forskellige kor, her af er fire amatørkor. Alle
sangglade mennesker inviteres til at søge optagelse og opdage hvordan
korsang kan berige deres liv.
Musik i Messiaskirken
Af Krisztina Vas Nørbæk
4
Gentofte Musikskole starter med
en festkoncert, hvor musikskolens
elever medvirker. Messiaskirkens
Koncertkor rejser til Island med et
komplet Carl-Nielsen-program, som
også præsenteres ved koncerten i
Kulturugen i juni. Der bliver holdt
foredrag om komponisten og om
hans hustru, billedhuggeren Anne
Marie Carl Nielsen.
Derudover fortsætter vi med
Komponistportrætterne, hvor to spændende, nulevende kunstnere belyses
gennem deres værker. Niels la Cour
er vigtig for katolsk kirkemusik og
Jexper Holmen repræsenterer den
nyeste generation med følsomme
harmonier og poetiske tekster.
Gentofte Gospel synger to koncerter i foråret, og fortsætter med til
at invitere til gospelgudstjenesten.
Påsken fejres med Johannespassionen, russisk musik ved ikonfremvisningen (Skærtorsdag) og påskemusik af Bernhard Lewkovitch til
Langfredag.
Lørdag den 21. marts kl. 15.30
Gentofte Musikskoles store Carl Nielsen jubilæumskoncert, hvor musikskolens elever spiller værker af 150
års fødselaren. Gratis
Forårets koncerter og musikgudstjenester er præget af, at Danmark fejrer
150 året for Carl Nielsens fødsel.
Lørdag den 28. marts kl. 16
J. S. Bach: Johannespassion med Københavns Bachkor og Øresund Barokensemble. Dirigent: Jan Scheerer,
Solister: Lise Bech Bendix, Trine
Bastrup Møller, Steffen Bruun, Leif
Aruhn-Solén, Mathias Hedegaard,
Jakob Vad. Entré: 150 kr.
Søndag den 29. marts kl. 16
Påskekoncert med Gentofte Gospel
Choir, dirigent: Claus Christensen,
pianist: Mikael Nordmark. (Entré)
Påskemusik:
Messiaskirkens Vokalensemble medvirker med udvidet program ved
Skærtorsdags-gudstjenesten d. 2.
april kl. 18 (russisk-ortodox kormusik) og ved Langfredaggudstjenesten den 3. april kl. 10.30 (påskemusik af Bernhard Lewkovitch).
Søndag den 12. april kl. 16
Komponistportrætter: Niels la Cour.
En af de mest betydningsfulde nulevende danske komponister, som
har bidraget til den katolske kirkemusik. Messiaskirkens Koncertkor
synger værker af Niels la Cour og
Bernhard Lewkovitch under ledelse
af Krisztina Vas Nørbæk. Gratis.
Tirsdag den 21. april kl. 19.30
Gospelnight Gospelgudstjeneste ved
Rose Marie Tillisch og Gentofte
Gospel Choir.
Søndag den 10. maj kl. 10.30
Højmesse ved Rose Marie Tillisch,
hvor Gentofte International Singers
medvirker med udvidet program.
Med efterfølgende menighedsmøde.
Søndag den 31. maj kl. 16
Komponistportrætter: Jexper Holmen.
Matinékoncert med Messiaskirkens
Af Krisztina Vas Nørbæk
Vokalensemble, hvor den unge
Holmens kirkelige værker sættes sammen med tidligere tiders
kirkemusik. Dirigent: Krisztina Vas
Nørbæk. Gratis. Efter koncerten er
der mulighed for at møde komponisten.
Torsdag den 18. juni kl. 19
Komponistportrætter: Carl Nielsen
Messiaskirkens Koncertkors koncert
i Gentofte Fest- og Kulturdage med
musik af 150 års fødselaren. Programmet er sammensat til Koncertkorets turné til Island i slutningen
juni. Sandra Mogensen medvirker
på klaver, dirigent: Krisztina Vas
Nørbæk. Gratis.
Søndag den 21. juni kl. 19
Gentofte Gospel Choir’s sommerkoncert
i Gentofte Rådhushal (Entré)
Gentofte International Singers er
et dame-ensemble for kvinder (med
forskellig etnisk baggrund) mellem
18-45 år. Siden starten i 2012 har
koret medvirket ved koncerter og
gudstjenester i Messiaskirken, samt
uropført Katrine Suwalskis værk,
”Verdenssymfoni” i november 2012.
Repertoiret er klassisk og verdensmusik. Korets medlemmer kommer
fra fem forskellige nationer. Øveaften tirsdag 17.45-19.30 i menighedssalen på anden sal. Kontakt dirigenten
Krisztina Vas Nørbæk (20 88 92 50)
Messiaskirkens Koncertkor er
kirkens store kantori, som synger til
konfirmationer, festgudstjenester og
til juleaften. Koncertkoret optræder
ved mindst to store koncerter om
året i Messiaskirken og tager gerne
på én årlig turné i ind- eller udland.
Koret er stiftet af tidligere organist
og kantor Arne Bertelsen i 1957, og
repertoiret består af nordisk kirkemusik, tysk romantiske værker,
oratorier og requier. Dirigent er
Krisztina Vas Nørbæk. Øveaften
torsdag kl. 19.30-22. Kontakt korets
formand Thea Jensen (39 64 02 04).
Gentofte Gospel Choir er ”et
dynamisk, inkluderende og næstekærligt mass choir med en stor og
harmonisk klang”. Siden stiftelsen
i 1998 har koret markeret sig både i
Gentofte kommune og på landsplan.
I 2008 kom koret i landsdækkende
tv som deltager i programserien
”Talent”. Gospelkoret har en betydelig koncert- og turnévirksomhed,
med blandt andet årligt velgørenhedskoncert i Bellevue Teatret
med solister som Nellie Ettison og
Frank Lauridsen. Flere gange om
året deltager koret ved Messiaskirkens gospelgudstjenester. Korets
leder er Claus Christensen og deres
faste pianist er Mikael Nordmark.
Øveaften tirsdag kl. 19-21.30 i salen
i stueetagen. Kontakt korets formand
Jonny Frost (jonny.frostget2net.dk)
MYGospel er et gospelkor for børn
og unge, som holder til Messiaskirken og har et intenst samarbejde
med Gentofte Gospel Choir. Koret
ledes af sangerinde Sara Broberg og
pianist Mads Holm Andersen. Derudover er Nellie Ettison tilknyttet
som solist og coach. Øvetid tirsdag
16.15-17.45 i salen i stueetagen. Kontakt korets formand (lars_rasmussen@
mail.tele.dk).
5
Skærtorsdag
”Den sidste nadver
”Udsnit af Messiaskirkens glasmosaik
Gudstjeneste, fællesspisning og ikonudstilling
Af sognepræst Rose Marie Tillisch
6
Ikoner er et vindue der åbnes til himlen. Og
himlen peger på måltidsfællesskabet som en
bid af himlen.
I forbindelse med Skærtorsdagsgudstjenesten 2. april kl. 18:00 fremvises ikoner fra
Messiaskirkens ikonværksted. Ikonerne
udstilles i kirkens kor Påsken over.
Skærtorsdag fejres nadverens indstiftelse.
Derfor er dagens ikon ”Abrahams Gæstebud ”. I 1.Mosebog 18,1-15 skildres, hvordan
Abraham får besøg af tre engle, som han
tiltaler som HERREN og byder på et måltid.
Dette tema har inspireret ikonmalere i mere
en 1000 år, med skiftende fremstillinger af
denne begivenhed.
Omkring år 1430 maler den største Ikonmaler af alle, Andrej Rublev, en ny opfattelse af
gæstebudet til et kloster nær Moskva. Ikonen
koncentrerer sig om de tre engle som billede på Treenigheden: Gud Fader, Gud Søn
og Gud Helligånd. Denne ikon blev model
for alle senere fremstillinger af Abrahams
Gæstebud. I midten ses Gud Søn, som peger
med to fingre på alterkalk og brød. De to
fingre symboliserer Sønnens to naturer, Gud
og menneske. Gud inkarneres, bliver kød og
virkelighed, i måltidets fællesskab.
I ikonværkstedet arbejdes der udelukkende
med autentisk russisk maleteknik, som
værkstedets leder Benny Astly Andersen
har erhvervet sig ved studier hos russiske
mestre. Ikoner er en påmindelse om Guds
nærvær. Vi bydes indenfor til højmesse og
gæstebud ligesom til Abrahams gæstebud.
Velkommen til Nadvergudstjeneste og Ikonudstilling – efterfølgende er der middag i menighedssalen. Tilmelding til middagen er påkrævet til
kordegn Poul Jensen poje@km.dk. 100 kroner pr.
Person.
Derefter tog han brødet og sagde
det var hans legeme han takkede og brød det og gav os det
vi spiste
selv om vi var mætte
mætte af hans ord nu
vi behøvede ikke mere mad
vi havde jo ham
Efter måltidet rejste han sig
tog kalken med vin
takkede ogsagde at det var hans blod
han ville udgyde sit blod for vores skyld
til syndernes forladelse
og kalken gik rundt
vi drak alle også Martha og Maria
og vi sang takkesangen og var lykkelige
Indtil han pludselig råbte
”en af jer skal forråde mig”
der blev uro igen
flere rejste sig
Teksten er fra ”Også på
jorden – ni stemmer fra
Påsken”
af Sten Kaalø 1999
Menighedsmøde
Der indkaldes til det årlige meighedsmøde samt
stiftende generalforsamling i Messiaskirkens
Menighedspleje søndag den 10. maj efter
efter højmessen.
Alle er velkomne
7
Konfirmander
på weekend
Af Sognepræst Lis-Ann Rotem
8
På grund af den usikre situation i
Messiaskirken gennem efteråret,
var der nogle konfirmander, som
ikke havde modtaget tilstrækkelig
undervisning. Jeg valgte derfor, at
de to hold, skulle indhente deres
manglende timer på en overnatning
i kirken med intensivt undervisningsforløb.
Min kollega sognepræst Rose Marie
Tillisch syntes også, at det var en
god ide og vi besluttede, at samtlige
konfirmander skulle overnatte i
Messiaskirken. Det var en fornøjelse
at opleve hvor spændte konfirmanderne var, i forhold til denne kommende oplevelse.
Udgangspunktet var selvfølgelig
læring, men det skulle bestemt også
være sjovt. Derfor havde personalet
og jeg indrettet fire værksteder.
Et værksted, hvor trosbekendelsen
og fadervor virkelig blev gennemarbejdet. Jeg må sige, at de unge gav
den ”gas”, de var meget opsatte på,
at de nu skulle kunne begge dele.
Bevidste om, at de på den store
dag, skulle stå foran alle i kirken og
fremsige begge. Vi talte om, hvad
det vil sige, at sige ja til det gode og
nej til det onde. Og bagefter, blev
Der var livlig aktivitet i alle kirkens rum
både morgen og aften.
Fotos: Rolf Hansen
der mediteret. De unge lå og lyttede til meditativ musik, mens de
– forhåbentlig – kunne funderer lidt
over, hvad det hele nu så også skulle
betyde.
I et meget populært værksted kunne
der leges lidt med materialer og
former. Her skulle der arbejdes med
kors. Kirketjeneren Leif havde på
forhånd lavet en masse små kors
i hvidt ler, som konfirmanderne
skulle dekoreres. Til dem der ikke
havde lyst til det, blev der mulighed
for at lave ”krammekors” i træ, der
skulle tilslibes i hånden, så de blev
bløde og gode at have i hånden.
Sammen skulle hvert af de forskellige hold lave et stort kors. Således
håber vi, at vi snarest kan holde en
” ferniseringsgudstjeneste” med
børnenes smukke arbejder.
Så er der jo lige det med biblen. Rose
Marie sørgede behændigt for at
arbejde med de unge og deres kendskabet til biblen. Her blev der rig
lejlighed til at orientere sig i biblen,
finde skriftsteder og blive klogere
på, hvordan man læser ” den der
bog, uden billeder”, som konfirmanderne kaldte den.
Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi
også synger meget. Sidst på aftenen
forestod vores egen organist Krisztina et ”salmemelodi grandprix”, hvor
et hav af salmer blev gennemsunget.
Da konfirmander jo selv skal vælge
deres salmer til konfirmationen, var
det selvfølgelig vigtigt, at de fik en
gennemgang af mulige salmer. Der
blev skrålet og stemt af hjertets lyst.
Der var værkstedet, hvor konfirmanderne sad i en rundkreds og
lyttede og fortalte historier mens de
sad i en mørk kirke, kun oplyst af de
stearinlys, der stod på kirkegulvet
midt i af cirklen af konfirmander.
De blev kyndigt guidet igennem
dette værksted af Naja.
Lørdag morgen stod den på tidlig
vækning. Der var morgenbuffet og
så gik vi ellers i gang. Denne gang
var det reformationsspillet, der
skulle spilles. Og sikken en fest.
Samtlige medarbejdere var udklædt:
Katharina von Bora, munken, pastoren, englen, kogekonen, en enkelt
civil og sidst men ikke mindst nonnen.
Der var forskellige poster, konfirmanderne skulle igennem, og hver
post havde sin udfordring. Konceptet var at få et bredt kendskab til reformationens betydning i Danmark.
Messiaskirkens to ildsjæle Finn
og Kirsten gav med stor glæde en
hjælpende hånd til det store projekt.
Det største hit i reformationsspillet
må uden tvivl være, da konfirmanderne skulle samarbejde om at lave
og opføre ”Stump” over salmen:
Vor Gud er så fast en borg” – der
blev kæmpet til sidste blodsdråbe.
Gevinsten var en biografbillet til det
hold, som vandt.
Det var en dejlig oplevelse at møde
konfirmanderne, på så tæt hold. Det
er nogle gode, søde, opmærksomme,
ivrige og videbegærlige konfirmander.
Tak fordi vi måtte låne jeres ualmindelige dejlige unger.
9
Højskoleeftermiddage
Velkommen til
madcafé
Syng med
hjertet
Salmesang
og fortællinger
Alle arrangementer foregår onsdage kl.
14.30 til 16.00
En gang om måneden holder vi
madcafé. Vi aftaler fra ganfg til gang
hvem der står for den næste caféaften. Maden kan laves hjemme eller
i kirkens dejlige køkken hvor der
findes et stort nyt komfur og masser
af store gryder og pander så det er
enkelt at tilbede maden til til de 15
til 20 mennesker som for det meste
deltager.
Vi hjælpes ad med borddækning
og færdiggørelse af måltidet, spiser
og har en hyggelig stund sammen.
De fleste gange synger vi et parsange
fra højskolesangbogen og slutter af
med kafe, the og oprydning.
Jeg håber at vi ses til cafeéaften.
De næste datoer er 18. Marts, 22.
April og 27. Maj.
Tilmelding til kirkekontoret 3962
5202.
Med venlig hilsen Michael Henriques
Åndeligt inspireret sang og heartfullnes
Af Ove Olivier Gotthard,
11. marts.
En eftermiddag i operettens verden.
Tag med på en rejse gennem operettens skønne verden, og hør kendte
og mindre kendte toner.
Rejsefører: Klaus Werninge.
Arrangør: Krisztina Vas Nørbæk
8. april.
Maria Sibyllla Merian (1647-1717),
naturforsker og kunstner. Historien om en moderne kvinde, der
grundlagde entymologien med sin
sommerfugleforskning, som rejste
til Sydamerika og forskede i junglen
og hvis værker nu hænger på Rosenborg og findes i smukke bøger
i Sankt Petersborg og på Windsor
Castle.
Foredragsholder: Rose Marie Tillisch.
Arrangør: Karen Krogh Fanøe
6. maj.
Komponisten Carl Nielsen, gift med
Anne Marie Carl Nielsen.
Foredragsholder: Mads Nybro Risum
og koret Cantabo.
Arrangør: Rose Marie Tillisch
13. maj.
Billedhuggeren Anne Marie Carl
Nielsen, gift med Carl Nielsen.
Foredragsholder: Lise Schrøder.
Arrangør: Karen Krogh Fanøe
Et eksempel på Maria Sibyllla Merians
smukke illustrationer
10
Lise Bruun, deltager i Syng med
hjertet fortæller: “At synge med
hjertet er for mig at åbne døren til
min indre poesi, udtrykke den og
lade den vokse, sameksistere og ræsonnere med klangen af de andres
stemmer. En aften med Syng med
hjertet arbejder vi med åndedrættet
og stemmen og det er for mig en
holistisk oplevelse hvor krop, sjæl
og ånd spiller sammen. Syng med
hjertet kan være transformerende,
helende og rig på indsigter. Naja
formår med sin væren at skabe og
holde et trygt rum, som faciliterer
det personlige såvel som det fælles
udtryk”
Mandag den 23. marts, 27. april,
11. maj og 15. juni kl 19.30-21.00 det er gratis at deltage
Underviser. Sanger og kirke- og kultur-
Siden foråret 2014 har Messiaskirken
holdt andagter på Strandlund. Det
var et stort ønske fra sognepræst
Rose Marie Tillisch, at kirken skulle
være mere synlig i lokalområdet.
Arrangementet består af en andagt,
fortælling, salme- og højskolesang,
hyggeligt samvær samt tid til en
god snak. Salmesang og fortælling
sker i samarbejde mellem frivillige
og medarbejdere fra Messiaskirken.
Ove Olivier Gotthard som bor på
Strandlund og er en af de frivillige
hjælpere i Salmesang og fortælling.
Han beretter her om sine oplevelse
med arrangementet.
For seks år siden flyttede jeg til
ældrecenter Strandlund fra Indre
by, hvor jeg havde boet i mange år.
Her var jeg flittig bruger af Trinitatis
Kirke og Domkirke. gerne Trinitatis
kl 10.30 og sommetider også Domkirken kl. 17.00 - en god afslutning
på ugen.
I menighedshuset deltog jeg i diverse arrangementer, foredrag, middage osv, det liv savnede jeg meget
da jeg flyttede til Strandlund.
I mit travle arbejdsliv, som sygeplejerske og Centerleder i Dansk
Røde Kors var det ikke megen tid
til, at dyrke min religion. Det skal
siges at, mit privatliv er et miks af
forskellige religioner - familie i Israel, et palæstinensisk plejebarn fra
Libanon og min egen kristne tro.
Derfor var det med stor glæde at
jeg erfarede at Strandlund indledte
et samarbejde med nogle af Messiaskirkens medarbejdere: Sognepræst Rose Marie Tillisch, Organist
Krisztina Vas Nørbæk og kirke- og
kulturmedarbejder Naja Månsson
De fleste af disse arrangementer
er lagt på fredage eftermiddage i
Strandlunds Restaurant Efter en kort andagt - efterfulgt af
små fortællinger - går deltagerne på
jagt i Højskolesangbogen, som regel
efter sange, som følges med årstiden
- højdepunktet er kaffe og kage og
den sociale snak ved bordene.
Organist Krisztina Vas Nørbæk
har, som regel et solo indlæg, som
kan være alt fra de store klassiske
numre - til mindre jazz kompositioner – til stor glæde for alle.
På Strandlund bor ca. 245 mennesker fordelt på mange typer af
boliger, i et skønt grønt område tæt
på Øresunds kyst. Dagligdagen er
fyldt med mange former for aktiviteter for eksempel Petanque, banko,
gymnastik, svømning, cykling,
saks og hammer, biograf, Bridge og
foredrag, kunstudstillinger.
Messiaskirken kirkens tilbud er
til stor glæde for især den del af os
har svært ved, at færdes på grund af
alder eller handicap.
Jeg håber, at dette samarbejde
kan fortsætte i lang tid fremover.
Datoer i foråret er fredag 20. marts,
17. april og 22. maj.
Har du lyst til at være frivillig ved
et sådan arrangement så kontakt:
Kirke- og kulturmedarbejder
Naja Månsson på nm@messiaskirken.dk
eller på telefon 50 41 33 27.
11
Messiaskirkens aupaircafé
inspirerer
10 au pairs synger fra Højskolesangbogen og et par filippinske sange
foran 200 præster og menighedsrådsmedlemmer fra Helsingør Stift
- og der er ikke et øje tørt.
Af Lisbet og Mads Nybro Risum
12
Det er ikke fordi at de synger bedre
end andre kor, men deres stemmeklang og optræden understeger
både deres imødekommende væsen
og deres glæde ved at være sammen med landsmænd, som i årevis
er mange tusinde kilometer væk
hjemmefra.
I snart tre år har Messiaskirken
laver anden fredag mødes 20-30 au
pairs fra Filippinerne til et fælles
måltid og hyggeligt samvær. Maden
er lavet af et par stykker som har
fået eftermiddagen fri. Den beskedne udgift til råvarer er dækket af
kirken. Et par menighedsrødder og
nu og da præsten kommer forbi, blot
for at konstatere at dette er et vigtigt
socialt projekt, som stort set kører
af sig selv. Vores au pairs sætter dog
pris på fællessang fra højskolesangbogen og en god snak.
Rose Marie Tillisch var i januar
inviteret til årets inspirationskursus
for stiftets menighedsråd på Pharmakon i Hillerød for, i kontrast til
oplæg om sorggrupper og gudstjenester for demente, at fortælle om
vores glade, nye initiativ. Vores au
pairs ville dog med, så der ikke blot
skulle fortælles, men også demonstreres, ligesom den tilhørende
plancheudstilling var bemandet
med de rigtige deltagere. Mange var
forbi standen, og kunne f.eks. fortælle om au pairs, der måtte mødes
i læskuret ved stoppestedet. Problemet var erkendt, men at løsningen
er så enkel og selvkørende gjorde
tydeligvis indtryk. Formodentligt
vil der snart være tilbud til au pairs
i adskillige andre nordsjællandske
sogne.
Egentligt skulle vi have været på
cafe, men mødet inviterede spontant hele flokken på den fornemme
konferencefrokost. Et besøg på Frederiksborg Slot var derefter et stort
ønske, så der blev set på regentportrætter og fortalt om kongerækken,
ligesom riddersalen blev genkendt
som den fra Mary og Frederik-filmen ”The Prince and Me”
Det sker i Messiaskirken marts til august
Marts
Søndag den 1.
2. søndag i fasten
10.30 Lis-Ann Rotem
Onsdag den 4.
• 17.00 Spaghettigudstjeneste
– om fasten
Rose Marie Tillisch
Lørdag den 7.
• Kl. 11.00 Lørdagsdåb Rose Marie
Tillisch
Søndag den 8.
3. søndag i fasten
10.30 Rose Marie Tillisch
Indsamling til Folkekirkens nødhjælp
Onsdag den 11.
• 14.30 Højskoleeftermiddag
– i operettens verden
Klaus Werninge
Kaffe og kage 30 kr.
Fredag den 13.
14.30- 16.00 Strandlund.
• Operacafé ved Klaus Werninge
Kaffe og kage 30 kr.
Søndag den 15.
Midfastesøndag
10.30 Betina Vejegård
Onsdag den 18.
• 17.00-21.00 MadCafé
(Tilmelding. 39 62 01 69)
Fredag den 20.
• 14.30-16.00 Salmesang og fortælling på Strandlund.
Rose Marie Tillisch
Kaffe og kage 30 kr.
Signaturforklaring
Lørdag den 21.
• 15.30 Gentofte Musikskoles store
Carl Nielsen koncert (Gratis)
Søndag den 22.
Mariæ bebudelsesdag
10.30 Rose Marie Tillisch
Torsdag den 26.
17.00-19.00
Menighedsrådsmøde (offentligt)
Lørdag den 28.
• 16.00 J. S. Bach. Johannespassion
med Københavns Bachkor
(Entré. 150 kr.) Billeter kan købes på
billetnet eller ved indgangen
Søndag den 29.
Palmesøndag
10.30 Rose Marie Tillisch
• 16.00 Gentofte Gospel Choirs
Påskekoncert (entré 50 kr)
Mandag den 30.
• 19.30-21.00 Syng med hjertet
– åndeligt inspireret sang
Naja Månsson
April
Torsdag den 2.
Skærtorsdag
18.00 Skærtorsdagsgudstjeneste
med fremvisning af ikoner
lavet i ikonværkstedet.
Derefter fællesmåltid
(Tilmelding til kirkekontoret. 39625202)
Rose Marie Tillisch
Fredag den 3.
Langfredag
10.30 Langfredagsliturgi
Kirkens Vokalensemblet medvirker
med værker af Bernhard Lewkovitch
Rose Marie Tillisch
Søndag den 5.
Påskedag
10.30 Rose Marie Tillisch
Mandag den 6.
2. påskedag
10.30 Rose Marie Tillisch
Onsdag den 8.
• 14.30-16.00 Højskoleeftermiddag
– Maria Sibylla Merian
(1647-1717) naturforsker
og kunstner. Rose Marie Tillisch
Kaffe og kage 30 kr.
Søndag den 12.
1. søndag efter påske
10.30 Betina Vejegård
• 16.00 Messiaskirkens Koncertkors
Forårskoncert med
komponistportrætter af
la Cour og Lewkovitch. (Gratis)
Onsdag den 15.
• 17.00 Spaghettigudstjeneste
– om påsken
Rose Marie Tillisch
Fredag den 17.
• 14.30-16.00 Salmesang og fortælling på Strandlund
Rose Marie Tillisch
Kaffe og kage 30 kr.
Gudstjenester
• Cafeer og arrangementer
• Andagter og særgudstjenester • Koncerter
13
Søndag den 19.
2. søndag efter påske
10.30 Rose Marie Tillisch
Tirsdag den 21.
• 19.30 Gospelnight med
Gentofte Gospel Choir
Rose Marie Tillisch
Onsdag den 22.
• 17.00-21.00 MadCafé
(Husk tilmelding) 50 kr.
Søndag den 26.
3. søndag efter påske
10.30 Konfirmation Messiaskirkens
Koncertkor medvirker
Lis-Ann Rotem
Rose Marie Tillisch
Mandag den 27.
• 19.30-21.00 Syng med hjertet
– åndeligt inspireret sang
Naja Månsson
Torsdag den 30.
17.00-19.00
Menighedsrådsmøde (offentligt)
Maj
Fredag den 1.
Store bededag
10.30 Konfirmation Messiaskirkens
Koncertkor medvirker Lis-Ann Rotem og Rose Marie Tillisch
Søndag den 3.
4. søndag efter påske..
10.30 Konfirmation Messiaskirkens
Koncertkor medvirker Lis-Ann Rotem og Rose Marie Tillisch
14
Onsdag den 6.
• 14.30. Højskoleeftermiddag om
Carl Nielsen (foredrag ved Mads
Nybro Risum og koret Cantabo,
vært. Rose Marie Tillisch)
kaffe og kage 30 kr.
• kl. 17.00-19.00 Spaghettigudstjeneste om pinsen
Rose Marie Tillisch
Søndag 10.
5. søndag efter påske.
10.30 Rose Marie Tillisch
Gentofte International Singers medvirker ved højmessen
Onsdag den 13.
• kl. 14.30. Højskoleeftermiddag
om Anne Marie Carl-Nielsen, hustru af komponisten (foredrag ved
Lise Schrøder, vært. Karen Fanøe)
kaffe og kage 30 kr.
Torsdag den 14.
Kristi Himmelfart.
10.30 Betina Vejegård
Søndag den 17.
6. søndag efter påske .
10.30 Betina Vejegård
Mandag den 18.
• kl. 19.30-21. Syng med hjertet! ved
Naja Månsson
Fredag den 22.
• kl 14.30 Salmesang og fortæling
Strandlund Rose Marie Tillisch
Søndag 24.
Pinsedag.
10.30 Rose Marie Tillisch
Mandag 25.
2. Pinsedag.
Friluftsgudstjeneste. (Sted ikke fastlagt ved red. afslutning)
10.30 Rose Marie Tillisch
Onsdag den 27.
• 17-21. Madcafé
(Husk tilmelding) 50 kr.
Torsdag den 28.
17.00-19.00
Menighedsrådsmøde (offentligt)
Søndag den 31.
Trinitatis søndag
10.30 Rose Marie Tillisch
• 16.00. Komponistportrætter
Jesper Holmen, Vokalensemblets
matinékoncert med værker af Holmen og andre. romantisk og nyere
kormusik, soli. (Gratis).
Juni
Lørdag den 6.
• Kl. 11.00 Lørdagsdåb
Rose Marie Tillisch
Søndag den 7.
1.søndag efter Trinitatis
10.30 Rose Marie Tillisch
Søndag den 14.
2. søndag efter Trinitatis.
10.30 Betina Vejegård
Torsdag den 18.
• 19.00 . ”Komponistportrætter”
Carl Nielsen (150 år) koncert med
Messiaskirkens Koncertkor og Gentofte International Singers Gentofte
festdage.
Søndag den 21.
3. søndag efter Trinitatis.
10.30 Rose Marie Tillisch
Søndag den 28.
4. søndag efter Trinitatis
10.30 Rose Marie Tillisch
Signaturforklaring
Gudstjenester
• Andagter og særgudstjenester
• Cafeer og arrangementer
• Koncerter
Juli
Søndag den 5.
5. søndag efter Trinitatis .
10.30 Christine Gjerris
Søndag den 12.
6. søndag efter Trinitatis
10.30 Betina Vejegård
Søndag den 19.
7. søndag efter Trinitatis
10.30 Præst endnu ikke fastlagt
Søndag den 26.
8. søndag efter Trinitatis
10.30 Rose Marie Tillisch
Fast ugeprogram
Tirsdage
10.00-12.00 LegestueCaféen
Torsdage
10.00-14.00 BridgeCaféen
Fredage i lige uger
17.00-21.00 AuPairCaféen
Åben for alle au pairs i Gentofte.
August
Søndag den 2.
9. søndag efter Trinitatis .
10.30 Rose Marie Tillisch
Lørdag den 8.
• Kl. 11.00 Lørdagsdåb
Rose Marie Tillisch
Søndag den 9.
10. søndag efter Trinitatis .
10.30 Rose Marie Tillisch
Søndag den 16.
11. søndag efter Trinitatis
10.30 Peter Birch
Fredag den 21.
• 14.30 Strandlund, Salmesang og
fortælling Rose Marie Tillisch
Søndag den 23.
12. søndag efter Trinitatis
10.30 Rose Marie Tillisch
Torsdag den 27.
17.00-19.00
Menighedsrådsmøde (offentligt)
Søndag den 30.
13. søndag efter Trinitatis
10.30 Rose Marie Tillisch
Husk – der er kirkekaffe og tid til
en hyggelig snak efter hver gudstjeneste.
Her er både gudstjenestens form og
indhold til fri debat.
Friluftsgudstjeneste
2. pinsedags gudstjeneste bliver
gennemført som
friluftsgudstjenste.
Stedet er endnu ikke fastlagt. Hold
øje med kirkens hjemmeside eller
hør nærmere på kirkekontoret
39 62 52 02
Nye ansigter
i kirken
Ny forhenværende kordegn
i Messiaskirken
Kære Poul Jensen
Rigtig hjertelig velkommen på din
nye arbejdsplads i Messiaskirken.
Vi er meget glade for igen at have
dig i vores midte, nu som fastansat
kordegn. De fleste vil kende dig fra
sidste år, hvor du var vikar i stillingen i en længere periode, og søndagskirkegængerne vil igen kunne
møde dig ved gudstjenesterne.
Du vil uden tvivl opleve det inspirerende, at rigtigt mange mennesker
interesserer sig for Messiaskirkens
ve og vel. Vi vil glæde os til samarbejdet.
Menighedsrådet
Velkommen til Betina Vejegård
som fra 1. marts er 25% sognepræst
i Maglegård sogn ved siden af sit
arbejde som sognepræst i Hellerup
sogn.
Det er en glæde at Maglegård sogn
fremover fast har to præster. Betina
Vejegård er kendt som en dygtig
præst og jeg glæder mig til samarbejdet. Velkommen! sognepræst
Rose Marie Tillisch
15
Kirkebladet for
Messiaskirken • Maglegårds Sogn udgives
af menighedsrådet i samarbejde med kirkens
præster og medarbejdere.
Redaktion: Rose Marie Tillisch (ansvarshavende) , Poul Jensen og Leif Hygild Andersen
Layout og fotos: Poul Jensen
og Leif Hygild Andersen
Tryk: Fortun Lyntryk, Ordrupvej 114.
Tekster og billeder til næste kirkeblad samt
kommentarer kan sendes til Kirkeblad@Messiaskirken.dk.
Næste kirkeblad forventes udsendt i september
2015.
Kirken er åben for andagtssøgende mandag–
fredag kl. 8-14 med indgang fra Maglemosevej