1. No category

Årgang 53 nr. 2
2012
juni - august
Bromme - Pedersborg
KIRKEBLADET
Forskellig tro
hindrer ikke venskab
Læs side 6-7
Kirkelig café i
Sorø bymidte
Årets sognerejse
hedder ”Sydslesvig fra Østersøen til Nordsøen” og varer fra den 6. til den 9. september.
Indholdet af rejsen er:
•
Ophold på hotel Wikingerhof i Kropp.
•
Busudflugter til bl.a. Historiecenter Dybbøl Banke, Schleswig Altstadt, Schloss
Gottorf, Eiderstedt, sluseværket ved
Eideren og badeområdet Sankt PeterOrding.
•
Mulighed for vandreture på Danevirke og
ved Hedeby samt sejlads på kanalerne i
Friederichstadt.
•
Morgen- og aftensang samt gudstjeneste.
Pris pr person i dobbeltværelse 2850 kr.Tillæg
for enkeltværelse 400 kr. Depositum ved
tilmelding 400 kr.
Nærmere oplysning og tilmelding hos
Annie og Lars Poulsen,
Pedersborg præstegård,
tlf. 5783 0534.
Indbetaling til Trinbrædtet, Kirkevænget 2,
4180 Sorø - Bankkonto 0570-5590015549.
2
Den folkekirkelige inTro-bus er blevet et fast led i Sorøs
natteliv. Nu knopskyder ungdomscaféen med en mere
bofast café for voksne i dagtimerne.
Arbejdsgruppen bag projektet er meget tæt på at kunne
præsentere den nye cafés beliggenhed. Gruppen, der
består af Ulla Sørensen, Michael Fuglsang, Orla Janum,
Jørgen Erik Larsen, Anders Bo Jørgensen samt Annie og
Lars Poulsen, har arbejdet intenst med planerne siden
årsskiftet. Undervejs har gruppen fået mange tilkendegivelser om både behovet for projektet og viljen til at bakke
det op.
Allerede inden placeringen er endelig besluttet, har
man således fået forærent både komfur, støvsuger, symaskine, cafémøbler og private pengedonationer. Sorø
kommunes socialforvaltning har foreslået og fået socialudvalgets tilslutning til, at man i caféen kan træffe både
hjemmesygeplejerske og kommunal socialrådgiver. Udvalget har desuden bevilget 50.000 kr til projektets opstart. Den megen medvind gør arbejdsgruppen optimistisk med hensyn til også at få opfyldt andre ønsker fra
ønskeseddelen (se side 3).
Folkekirken på gadeplan.
Kirken har en stærk forpligtelse til at være til stede for
alle mennesker, og tilbuddene i kirker og sognegårde er
meget varierede. Men der er mennesker, som ikke føler
sig tilpas i gængse etablerede fællesskaber, og disse har
ikke let ved at træde ind gennem døren til kirken eller
til kulturelle tilbud i menighedslokalerne. Det er ofte de
samme borgere, som kommunen har svært ved at nå
med hjælp til øget sundhed og stabile sociale rammer.
I caféen får man lov til at være, som man er, og man
modtages af frivillige, som har god tid. Der vil altid være
mennesker tilstede, som kan samtale om tro og liv set i
en kristen tydning. Sommetider vil det være en præst. Alt
efter gæsternes ønsker vil der også blive tilbudt praktisk
hjælp med f.eks. at betjene PC, reparere børnenes tøj
eller forstå breve fra det offentlige og andre institutioner.
Frivillige caféværter
Det er et bærende element i projektet, at caféen
skal drives af frivillige. Nogle kommer til at indgå i
vagthold, der på skift holder caféen åben. Andre frivillige stiller sig med særlige kompetencer til rådighed
for medborgere. På den måde opnår vi forhåbentlig
en usynlig overgang mellem værter og gæster. Medarbejderne skal opøves i at kunne give plads, når brugere af caféen ønsker at tage medansvar.
Ikke for klienter men for mennesker
Den nye café inTro tænkes placeret et meget synligt sted i bybilledet. Der planlægges udeservering i
sommermånederne, og sortimentet vil være økologisk. Den helt store ambition er at gøre caféen tiltrækkende og til et mødested for alle typer af mennesker.
Ungdomscaféen café inTro har gode erfaringer fra
samarbejdet med SSP, Natteravnene og byens beværtninger. Caféen ledes af ungdomspræsten, der er
ansat med særlig bevilling fra Ringsted-Sorø provsti.
Åbning af værested i dagtimerne bygger videre på
ideen om et tilbud, der ikke er snævert knyttet til et
enkelt kirkesogn.
Tekst: Annie og Lars Poulsen
Café inTros ønskeseddel:
Højtemperatur opvaskemaskine
Service til 50 personer
Espressomaskine
Emhætte
Køle-fryseskab
PC-ere
Symaskiner
Musikanlæg
Håndværkertimer
Facadeskilte
Gavebeløb kan indsættes på Pedersborg kirkes indsamlingskonto reg. nr.
9883 konto nr.0107805 mærket ”værested”.
Sangcafé den 30. august kl. 10
(Bemærk den ændrede dato)
Efterårssæsonen i Sangcaféen starter den 30.
august i Sognegården i Pedersborg.
Der synges 12-14 fællessange, som kædes sammen
med korte kommentarer. Der indledes med morgensang og formiddagskaffe.
Alle er velkomne.
3
Tekst: Anders Bo Jørgensen
Fænomenet Johannes
Til Indien - og Kherwara
Betina Juhl tog fastelavnssøndag en
drastisk beslutning om at blive volontør på
pigehjemmet i Kherwara i Indien. Under
sin studietid på Ankerhus har hun været
engageret i Café inTro og i Pedersborg og
Bromme kirker, hvor hun har fået kendskab
til pigehjemmet.
Betina afslutter sin uddannelse i juli
måned og har spekuleret på, hvad der så
skulle ske i hendes liv.
”Jeg havde egentlige ikke tidligere haft i
tankerne, at pigehjemmet skulle være en del
af mine fremtidsplaner, men til kirkekaffen
efter gudstjenesten fastelavnssøndag kom
samtalen til at handle om pigehjemmet, og
pludselig faldt brikkerne på plads: Jeg skulle
da til Indien og være volontør!”
25 årige Betina glæder sig rigtig meget til
at møde pigerne, se stedet og lære kulturen
at kende. Hun har sine aner i det vestjyske,
hvor hun er opvokset i en kristen familie, og
hvor søndagsskole og kirkegang har været
en stor del af opvæksten. Nu glæder hun
sig til at give det, som hun har fået med ”i
rygsækken” videre til andre:
”Jeg ser nok allermest frem til at skulle
være et kristent forbillede for pigerne, som
måske aldrig har hørt om Jesus, før de
kom til pigehjemmet. Mit håb og ønske for
opholdet er, at Gud må bruge mig både som
et kristent forbillede, men også rent praktisk:
at jeg må kunne være med til at give pigerne
nogle betydningsfulde oplevelser og minder,
som får dem til at føle sig elsket og ønsket.”
Vi er i Pedersborg og Bromme kirke glade
for, at vi til gudstjenesterne d. 12. august
kan udsende Betina og den jævnaldrende
Tine Engrob fra Aarhus som volontører til
pigehjemmet i Kherwara i efteråret 2012.
44
ØGLEYNGEL!
Skældsordet svirpede som en pisk gennem den hede
ørkenluft ved Jordans bred og ramte nogle af de ledende
farisæere lige i hjertet. De slog blikket ned på samme
måde, som når en skoledreng fanges i at have kastet
med leverpostejmadder i frikvarteret.
Andre af farisæerne lagde armene over kors og lavede
himmelvendte øjne. Sådan var det hver gang, Johannes
talte: Nogle blev ramt af hans ord og indså, at også
de var en del af problemet. Andre vrængede mund og
vendte sig hovedrystende bort fra denne galning, som
råbte op ude i ørkenen.
Også Samuel var gået ud i ørkenen denne hede eftermiddag for at opleve “fænomenet Johannes” eller Johannes Døber, som han også blev kaldt. Rygterne havde
længe gået om denne gådefulde mand, som gik i tøj af
kradsende kamelhår. Nogle påstod, at han levede af
vild honning og græshopper – måske var han en profet
ligesom dem, der var til i gamle dage, og som Samuel
hørte om i synagogen hver lørdag. Der var endda nogle, som bare overvejede tanken om, at han måske var
den lovede Messias – befrieren som var forudsagt til at
skulle komme. Samuel blev helt paf ved tanken: Tænk
hvis han, Samuel, skulle opleve den tid, hvor Gud sendte
sin salvede til deres forpinte folk. Det var derfor, Samuel
havde taget den lange gåtur herud.
Hvem var denne Johannes?
“Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ,
som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden!”
Tak for kaffe! Det var råt for usødet. Verbale tæsk. Hvem i
alverden kunne holde ud at høre på det? tænkte Samuel.
“Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen
har, og den, der har mad, skal gøre ligeså,” fortsatte Johannes med øjne, der på en og samme tid flammede
af alvor og samtidig lyste af barmhjertighed, som når en
mand er grebet af en gennemtrængende passion for retfærdighed. Guds retfærdighed!
Samuel følte sig lidt utilpas. Var det varmen? Han
havde allermest lyst til at gå hjem igen, men et eller andet sted i sit hjerte var han blevet ramt af Johannes’ ord.
Og han var ikke den eneste. Folk stod i
lange køer for at lade sig døbe af ham
ude i floden.
Kritisk set kunne alt dette postyr godt
virke temmelig hysterisk – men han
gennemskuede sig selv nok til at vide,
at denne kritik blot var et forsvar mod
ikke at indrømme, at han faktisk følte sig
afsløret af Johannes ord. Som om han
prøvede at holde sandheden en arms
længde fra livet og i stedet påtage sig
en arrogant og rationel holdning.
Men den gik ikke. Samuel vidste med
sig selv, at Johannes havde ret: De var
som jøder kaldet af Gud til at være hans
ejendomsfolk og være lys for ham blandt
alle folkeslag. Men der var ikke meget
lys at finde blandt jøderne i disse dage!
Alle var så selvoptagede og ligeglade
med andre. Og Samuel var en del af
alle. Han var selv en del af problemet.
Nej, at gå hjem ville bare være at fastholde dette ørkesløse status quo. Han
måtte døbes! Alene det klare og forløste
blik, som de allerede døbte havde, når de steg op fra
floden, vidnede om, at dette var den eneste rigtige vej at
gå. Så Samuel stillede sig forventningsfuld op i køen.Han
havde en sær fornemmelse af, at han var vidne til noget
stort i verdenshistorien. Og Samuel lod sig døbe.
Det var som en ny begyndelse. Det føltes forløsende
at indrømme sine fejl – og blive vasket ren igen. Fornyet
sjaskede han op af floden, mens han hørte Johannes sige
endnu nogle sælsomme ord:
“Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er
stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans
skorem. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.”
Hvem mon det var, Johannes talte om? Næste dag
hørte Samuel for første gang om Jesus fra Nazaret – og
ingenting blev igen som før. Heldigvis!
Johannes Døber
var fætter til Jesus og var sendt af Gud for
at forberede folks hjerter til Jesu budskab.
Vi fejrer Johannes Døbers fødselsdag
Skt. Hans aften, når det er solhverv – den
aften på året, hvor lyset igen bliver mindre
indtil vi når juletid.
Billedet af Johannes Døber er malet af
Leonardo da Vinci (1452-1519).
5
Forskellig tro
hindrer ikke venskab
De allerfleste i 8. klasse på Pedersborg skole blev
konfirmeret. Kun nogle ganske få ville ikke eller
var slet ikke døbt. Og så var der Iman, Maries
muslimske veninde, som naturligvis heller ikke skulle
konfirmeres.
Men Iman blev glad, da hendes veninder begyndte at tale om, at de skulle konfirmeres, og hun ville
gerne med og overvære den kirkelige handling. Det
kom hun også til. Hun blev inviteret til både Maries og
en anden venindes konfirmation og var begge gange
med i kirken og til festen bagefter: ”Det var hyggeligt,
og der var en god stemning”, fortæller hun.
Selvom der ikke findes et tilsvarende ritual for hende som muslim, synes hun, at det er spændende at
opleve, hvad der sker i venindernes liv. ”Jeg kan jo
altid lære noget nyt”, som hun udtrykker det. Men hun
har ikke savnet den bekræftelse, som kammeraterne
giver udtryk ved konfirmationen: ”Når det ikke er en
del af ens egen tro, tænker man ikke så meget over
det.”
For Marie var det lige omvendt. Hun glædede sig
meget til konfirmationen. Hun blev konfirmeret for at
sige ja – for at bekræfte dåben, fortæller hun, men
glædede sig naturligvis også til festen. ”Jeg synes,
jeg har lært mere om Gud af at gå til præst, men jeg
tror jo ikke helt vildt meget,” siger hun. Marie regner
heller ikke med at komme særlig tit i kirke, ”selv om
det er meget hyggeligt at komme derop.” Under kon6
firmationsforberedelsen var Marie den, som kom flest
gange til højmessen, også langt flere gange end præsten kræver.
Synlighed
En gang imellem kan Marie også finde på at bede
til Gud: ” Når man beder til Gud, så har man det
også godt bagefter. Det er fordi, Gud passer på os,
og så siger man tak til ham. Det er sådan en taknemmelighed.”
Iman er ikke i tvivl om sin tro: ”Islam betyder, at man
skal tro på Gud, og jeg mener, at alle muslimer tror
på Gud. Det står også i Koranen. Jeg synes, at man
gør mere ud af det i islam, end andre religioner gør.” Troende muslimer skal bede til Allah fem gange om
dagen, men det kan godt knibe med at få tid til det,
når man er en travl skolepige: ”Jeg kan jo ikke gå midt
i timen i skolen, og jeg kan heller ikke bede, når jeg
ikke er hjemme. Så jeg må springe lidt over,” forklarer
hun.
Netop synligheden, eller rettere usynligheden af det
religiøse, er en meget væsentlig forskel på kristendommen og islam, sådan som de to piger oplever det.
Marie bliver hele tiden mindet om, at Iman er muslim,
fordi Iman ikke spiser svinekød, og fordi Iman ikke
drikker øl eller vin, heller ikke til en konfirmation. Og
selvom Iman ikke går med tørklæde, er hun alligevel
mere tildækket i sin påklædning end veninderne.
Iman oplever på sin side, at de kristne veninder har
langt større frihed, end hun har. Hun mener f. eks., at
hun skal være tidligt hjemme om aftenen, fordi hun er
muslim. Hvis veninderne skal være tidligt hjemme, er
det ikke fordi, de er kristne, men fordi deres forældre
siger det, mener hun.
Modsat ser Marie et stort plus ved de faste rammer,
der er lagt om Imans liv.
Det må være nemmere at være muslim, mener hun,
”for så tænker man ikke over det, man ikke må. Det
må man bare ikke.” Marie har helt tjek på, hvad Iman
må og ikke må.
Solidaritet
Iman har derimod svært ved at finde ud af, hvad
Marie har lov til. Hun kan se, at Maries forældre ikke
blander sig i så mange ting i Maries liv, som Imans
forældre gør i hendes. Og hun aner, at hun engang i
fremtiden kan komme til at føle det som lidt snærende
bånd, når hun ikke må det samme som veninderne.
Men hun kunne ikke drømme om at skippe sin tro af
den grund. Og det kunne Marie heller ikke.
Men Marie er parat til at være solidarisk med Iman
og undlade at drikke noget, hvis det en dag bliver sådan, at alle de andre til en fest drikker alkohol. Og det
har ikke noget at gøre med tro, men med venskab.
Marie var ikke i tvivl om, at hun ville bekræfte sin
dåb. Hun tror lidt mere på Gud efter sin konfirmation,
men hun føler sig ikke sikker i sin tro. Der sker så meget, som ikke burde ske, selvom hun beder til Gud om
det modsatte, siger hun. Og den slags skaber tvivl:
”Uden at det skal være sådan, at alle ønsker bliver
opfyldt, så kan man godt tvivle, når ingenting går i
opfyldelse.”
Iman tvivler ikke på, at Gud findes, selvom hun ikke
kan få opfyldt alt, hvad hun håber og ønsker:
”Hvis alle var gode, og der ikke skete noget ondt,
ville der jo heller ikke være en verden. Der skal være
lidt af det hele,” mener hun.
Tekst: Jette Hvidtfeldt
Foto: Lars Rugaard
7
Salmer & tro
Sang og
samspil
I begyndelsen af 2012 indledtes et
spændende samarbejde med musikpædagog Anne-Mette Riis om musikgudstjenester for demente i Ringsted-Sorø provsti.
Anne Mette Riis havde fået bevilliget en pose penge fra Roskilde Stift
til forsøg med anderledes salmesang
for demente ældre. Og da jeg – udover
at være sognepræst i Sorø - er ældrepræst i vores lokale provsti og derfor
holder gudstjenester på demensafdelingen Rosenhaven, indgik vi i et godt
samarbejde til gavn og gode for de demente.
Anne-Mette Riis og jeg var enige om,
at gudstjenesten i Rosenhaven skulle
bæres af genkendelse og gentagelse.
Men Anne-Mette Riis vidste meget
mere: Gudstjenesten og sangen skulle være både
for høre-, syns- og også følesansen og derved
fremgrave og fremelske nogle erindringer. Det
skulle ske med ganske enkle virkemidler: gentage
salmevers med klassiske, genkendelige salmer.
Forløbet skulle være kort og intensivt - gik der for
lang tid imellem gudstjenesterne, ville beboerne
højst sandsynligt glemme os. Derfor kom vi på afdelingen hver 14. dag.
Sanserne og salmerne
Anne-Mette foreslog, at vi lod salmebøgerne
ligge og indledte gudstjenesten med bedeslag
på en xylofon, hvorefter hun gik rundt i kredsen
og sang et vers til hver enkelt beboer med dennes navn. Først da sang vi i fællesskab. Men på
en anden måde: Vi gentog det første vers flere
gange, mens vi lavede gestik til. Under bibellæsningerne og fadervor sad beboerne med et kors,
fremstillet i bløde former, slebet og poleret, og
kropsligt og rart at have i hånden.
Anne-Mette havde et musikindslag med i gudstjenesten, og mens vi lyttede, blæste hun sæbe8
Særlige øjeblikke…
bobler. Det kan lyde barnligt, men det var til stor
glæde for beboerne, som fik stimuleret deres sanser.
Gudstjenesten sluttede med, at beboerne fik uddelt salmebogen, og vi sang en salme. Efter det
åbnede Anne-Mette sin flotte og sanserige paraply
og gik igen rundt og sang til og for hver enkelt beboer, f.eks. Dagen går med raske fjed.
Det var et godt forløb, både for de demente i
Rosenhaven og for mit videre arbejde med de demente. Anne-Mette Riis fik fremkaldt nogle gode
erindringer og tilmed en reaktion: Det viste sig, at
beboerne efterlyste salmebogen. Og er det ikke
også en form for ”kropsligt” indslag i gudstjenesten
at sidde med salmebogen i hånden og vende bladene, mens man synger?
Beboerne var så glade for deres salmebøger, at
vi derefter inddrog dem aktivt i gudstjenesterne.
En bekræftelse på, at der både er mening for dem
og for os i et anderledes arbejde med demente.
Tekst: Lis Samuelsen,
sognepræst Sorø og
ældrepræst i Ringsted-Sorø provsti.
At bede mig, som kirkesanger, udvælge min yndlingssalme er at stille et spørgsmål, der er uden
svar. Jeg har sunget altid og har mange salmer på
min ”hitliste”. Gode salmer, for mig, kan være salmer med en dyb tekst, salmer med en flot melodi
eller en sammensætning af begge dele. Men det
alt overskyggende er, at jeg kan koble et særligt
øjeblik sammen med salmen.
De første salmer, jeg erindrer fra min barndom,
har min far haft en stor andel i. I mit barndomshjem sang jeg meget sammen med min far. Vi
sad i køkkenet og havde hverken noder, salmebøger eller musikinstrumenter til rådighed på det
tidspunkt, men min far havde lært salmevers i sin
skoletid og kunne mange salmer udenad - eller i
hvert tilfælde nogle vers fra hver salme udenad.
Nogle af dem vi sang var: Nu vågne alle Guds
fugle små, Altid frejdig, når du går og ved juletid Julen har bragt velsignet bud. Salmerne har
stadigvæk betydning for mig, ikke pga. poesien,
melodien eller teksten, men fordi jeg har oplevet
salmerne i en tryg, kærlig og dejlig atmosfære nogle særlige øjeblikke, som jeg ofte tænker tilbage på. Tænk, hvad nutidens børn kunne få med
i livets bagage, hvis der var den samme tid, og at
tiden blev prioriteret til samvær af den slags. Der
var ikke slikposer på bordet, og i det hele taget
kostede det ikke noget.
I min skoletid kan jeg huske, at Nu ringer alle
klokker mod sky var yndlingssalmen. Jeg havde
en meget dygtig sanglærer, der var gift med en
organist. Som følge heraf blev vi præsenteret for
mange sange og salmer. Det var lige noget for
mig, som holdt meget af at synge. Jeg kan nok
komme i tanke om nogle fra klassen, som ikke
havde sangtimerne som yndlingstimer.
Det skete af og til, at vi på skift måtte ønske en
sang eller salme. Når turen kom til mig, ønskede
jeg, uanset om det var sommer eller vinter, Nu ringer alle klokker mod sky. Det var ikke hver gang
det lykkedes, at vi skulle synge den. Jeg tror, at
Weyses melodi har været medvirkende årsag til,
at det var min salme, fordi det er en smuk, pompøs og udfordrende melodi. Senere i livet har B.S.
Ingemanns tekst givet mig en ekstra dimension.
I kraft af mit arbejde som lærer, sommerlejrleder og konfirmandklub-leder er der også salmer,
der har knyttet sig til oplevelser, der er blevet noget særligt. Intet kan være så stemningsfyldt som
at sidde omkring et lejrbål om aftenen, hvor guitaren er stemt og alle synger med på fx Du som har
tændt millioner af stjerner og Nu går solen sin vej
for at skinne på andre. Her er der tale om ”varme”
på flere måder, fællesskab, hygge, frihed og ”god
tid”!
Jeg kunne fortsætte i flere timer med at fortælle
om særlige øjeblikke i forbindelse med salmer, da
jeg samler på dem, men jeg vil til sidst fortælle om
en helt særlig jul.
I 1986 var min mor livstruende syg, det var
juleaften, julemaden var indtaget og som en lille
tæt familie, sad vi behageligt henslængt i sofa og
lænestole og slog mave. Traditionen tro skulle vi
synge julesalmer. Vi skiftedes til at forslå en salme. Min mor havde ikke for vane at ønske, men
denne jul kom det spagt fra hende, at hun kunne
tænke sig, at vi sang Dejlig er jorden.
Tiden stod stille. Vi vidste alle, at det var den
sidste jul, vi ville opleve med hende. Det udviklede
sig til et meget særligt øjeblik, hvor vi naturligvis
sang salmen, og nok ubevidst lagde ekstra mærke til teksten.
Dette blev for os alle et meget særligt øjeblik,
som vi tænker tilbage på med stor glæde og taknemmelighed. I forvejen var det én af mine yndlingssalmer, og den har bestemt ikke tabt i værdi.
Det er en salme, vi ofte synger i kirken både til
gudstjenester og til begravelser og bisættelser,
og jeg sender altid en kærlig tanke til min mor og
mindes det særlige øjeblik den juleaften.
Tekst: Birgit Rønne
9
Kontakt
Pedersborg-Bromme
Pastorat
Sognepræst, provst
Lars Poulsen (LP)
Kirkevænget 2
4180 Sorø
Tlf. 5783 0534
Træffes bedst tir.-fre. 12-13
Fax 5782 0535
Mail: LPO@km.dk
Sogne- og ungdomspræst
Anders Bo Jørgensen (ABJ)
Tlf. 4158 6293 el. 5783 0634
Træffes bedst: tir.-fre. 11-12
i sognegården
Mail: ABJ@km.dk
Organist
Solveig Bjergkvist
Søskovvej 28
4180 Sorø
Tlf. 5782 0170
Kordegn
Helle Holm Christensen
Tlf. 2452 3663
Træffes man.-fre. i dagtimerne
Kirkebil til begge kirker
Tlf. 2844 5064.
Der er flere informationer
på internetsiderne
www.pedersborg-kirke.dk
og www.bromme-kirke.dk
og på
.
Kirkebladet
udgives af menighedsrådene i
Pedersborg og Bromme
Redaktionsudvalg:
Lisbeth Grove Lundgaard,
Anker Lundgaard, Esther Hancock,
Jette Hvidtfeldt, Lars Poulsen,
Anders Bo Jørgensen og
Lars Rugaard (ansv.).
Tryk: Narayana Press
10
Gudstjenester
Pedersborg sogn
Graver
John Truelsen
Søholm 9
4180 Sorø
Tlf. 5783 0920
Træffes tir.-fre. 12-13
på nævnte tlf. eller
dagligt på kirkegården
Tlf. 2028 5402
Menighedsrådsformand
Morten Hansen
Rustkammervej 70
4180 Sorø
Tlf. 5783 4357
Træffes bedst 17-18
Mail: 7384@sogn.dk
Bromme sogn
Graver
Niels Larsen
Tlf. 4044 7051
Træffes på alle hverdage 8-17
Kirkeværge
Torben Funck
Maglesøvej 6
4190 Munke Bjergby
Tlf. 5780 7348
Menighedsrådsformand
Lars Rugaard
Munke-Bjergbyvej 26
4190 Sorø
Tlf. 5780 6878
Mail: 7339@sogn.dk
Aktivitetsgrupper m.m.
Besøgstjeneste
Koordinator: Esther Hancock, tlf. 5783 4248,
mail: esthernaomi@hancock.nu
Bogsalg
- i sognegården. Gode gaver til døbte børn og voksne.
Kontakt: Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Børnebibler
- uddeling på 4 års dåbsdag.
Koordinator: Else Janum, tlf. 5782 1832.
Børneprogram
- under gudstjenester i Pedersborg - markeres i gudstjenestelisten
Koordinator: Anette Pind, tlf. 5782 0182, mail: anettepind@stofanet.dk
Café inTro og inTrosForum
- mobil ungdomscafé og samtaleforum for unge om tro og eksistens.
Information på www.cafeintro.dk
Kherwara
- pigehjem i Indien, sponseret af Pedersborg-Bromme.
Kontakt: Lisbeth Lundgaard, tlf. 4032 9342,
mail: grovelundgaard@gmail.com
Kirkebakkebil i Pedersborg
- transport af gangbesværede op til kirken.
Oldermand: Mogens Henriksen. Bestilling gennem præsterne.
Netværket
- mødested for børnefamilier.
Kontakt: Henriette Hansen, tlf. 5783 2205, mail: hbhansen@dlgtele.dk
Pedersborg kirkes børnekor
- korundervisning og medvirken ved koncerter og børnegudstjenester.
Korleder: Solveig Bjergkvist, tlf. 5782 0170.
Teenklubben i Pedersborg
- for nuværende og foregående års konfirmander og andre teenagere.
Kontakt: Anders Bo Jørgensen, tlf. 4158 6293 el. 5783 0634.
Pedersborg
Bromme
Juni
2. Dåbslørdag
11.00 LP
3. Trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
10. 1. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
17. 2. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
23. Midsommerandagt
22.30 LP
24. 3. søndag efter trinitatis
Ingen
10.30 ABJ
Juli
1. 4 . søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
8. 5. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
15. 6. søndag efter trinitatis
9.00 LP
10.30 LP
22. 7. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
28. Dåbslørdag
11.00 LP
29. 8. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
August
5. 9. søndag efter trinitatis
Gudstjenesteudflugt til Sct. Bendt i Ringsted (se nedenfor)
12. 10. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
19. 11. søndag efter trinitatis
9.00 ABJ
10.30 ABJ
26. 12 søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
2. 13. søndag efter trinitatis
10.30 LP
9.00 LP
9. 14. søndag efter trinitatis
10.30 ABJ
9.00 ABJ
September
Kirkeudflugt til Sct. Bendt i Rindsted søndag den 5. august
Årets kirkeudflugt går til Sct. Bendts kirke i Ringsted, hvor vi deltager i højmessen
kl. 11. Fællestransport starter ved sognegården i Pedersborg kl.10.15.
Ønsker om kørsel eller tilbud om at tage passagerer med bedes givet til Jette
Hvidtfeldt/Lars Rugaard på tlf. 5780 6878 eller email lru@rugfeldt.dk.
Gudstjenestelisten er kun få klik væk ...
... hvis du bruger en mobiltelefon eller iPad/tablet, der kan læse QR-koden her til
venstre.
På din PC eller Mac skal du til http://bromme-kirke.dk/gudstjenester.htm
eller http://pedersborg-kirke.dk/gudstjenester.htm.
11
Skt. Hans med country-fortællinger
Ester Brohus med band leverer musikken Sankt
Hans aften i Pedersborg præstegårdshave.
Musikrepertoiret ved de årlige Sankt Hans fester
har gennem tiden favnet vidt. Fra opera til folkesang og gospel, og uanset genren plejer haven at
være fuld at tilhørere. Det bliver den helt sikkert
også i år, hvor vægten kommer til at ligge på countrymusik og henvisninger til Ester Brohus kristne
baggrund.
Country er mere end fine melodier og cowboystøvler. Countrymusik er fortællinger fra den
virkelige verden, og de fortællinger formidler Ester
Brohus på en helt speciel måde gennem sin musik,
både mellem numrene, men også mens hun spiller
og synger. Det kan være historier fra hendes 35 år
i musikbranchen eller om sin barndom i ”Gospel
Singers” eller små anekdoter fra det virkelige liv.
Ester Brohus har gennem mange år formået at bevæge sit publikum med sin særprægede stemme og sit musikalske univers og
sin iver efter at fortælle sine historier. Kodeordet her er indlevelse. Både i egne numre,
i orkesterets lyd, i historierne og i publikum.
Foruden den musikalske underholdning kommer
aftenen naturligvis også til at omfatte mulighed for
middag og fællessang ved bålet.
Program:
Kl 19.00 Åbent for spisning af medbragt
mad eller
forudbestilt midsommermenu (drikkevarer købes i haven)
Kl 20.45 Ester Brohus band
kl 22.00 Bål og fællessang
kl ca 22.30 Midsommerandagt i Pedersborg
kirke
Vafler og drikkevarer sælges til støtte for det
kristne pigehjem i Kherwara.
Bestilling af midsommermenu til 60 kr (børn halv
pris) sker på tlf. 5783 0534 eller email
LPO@km.dk.