Er steelheaden bare en vild udgave af regnbueørreden? En fisk

STEELHEAD
FLUER
Er steelheaden bare en vild udgave af regnbueørreden? En fisk, man fanger i
nordamerikanske og canadiske elve, ligesom vi fanger atlanterhavslaks herhjemme?
Er der kun ligheder eller lutter forskelle? En rejse til British Columbia blev en
øjenåbner, der både gav svar og direkte kontakt med den tusindplettede laksefisk.
____tekst: Jan De La Porte ____foto: Jan De La Porte, Allan Overgaard, Adam Tavander & Jeroen Wohe
56
FLUEFISKE_FEBER
STEELHEAD
LAKS
PÅ DE R!
SIDSTE SIDE
FLUEFISKE_FEBER
57
STEELHEAD
LAKS
DET
T HELE SER
R PÅ MANGE MÅDER
BEKENDT
KENDT UD. TRÆERNE, BJERGENE...
...vandet,
et, stenene, udstyret
udstyrret og elven, eller rettere floden
som det
et hedder herovre – det hele forekommer som
noget, jeg har prøvet før. Og så alligevel ikke. Allan og
jeg harr nemlig aldrig været
værret her før, i det nordlige British Columbia
olumbia (BC), og på en måde er alting også meget
anderledes.
også
ledes. Det skulle ogs
så vise sig at gælde fluefiskeriet
efter steelhead
til
teelhead i forhold ti
il vores hjemmevante fiskeri
efter atlanterhavslaks. Lad
d os kigge lidt nærmere på
nogle af de forskelle og lig
ligheder,
gheder, der er på at fluefiske efter den
steelhead
n legendariske steelh
head over there i USA og Canada
og den
n eftertragtede atlanterhavslaks
atlantterhavslaks i Europa.
Europa
En havvandrende regnbueørred
rred
Det engelsksprogede navn for denne fisk lyder unægteligt mere sexet end det danske,
nske, som dog er mere biologisk beskrivende, for det er netop, hvad det drejer sig
om: En regnbueørred, der er strøget til havs for at æde
sig tyk og fed, og som trækker
ker op i vandløb i gydeperioden. Steelheadens latinske
ke navn er noget så eksotisk
som Oncorhynchus mykiss, og klassificeres taksonomisk
med stillehavslaks. Forbindelsen
elsen til vores hjemlige
atlanterhavslaks (og havørred)
ed) er tydelig, når det gælder
livscyklus; nemlig at blive født
ødt i ferskvand, trække til
havs for at vokse sig stor og gydemoden, for derefter at
svømme tilbage til den samme
me flod for at videreføre arten. På denne måde kunne man lidt populistisk sige at
atlanterhavslaks, havørreder,, stillehavslaks og steelhead
alle er i samme ”familie”. Men
n der er dog biologiske
58
FLUEFISKE_FEBER
forskelle mellem steelhead og atlanterhavslaks, selv om
de ud fra omgivelserne kunne opleves som værende ens
af os fluefiskere.
Steelheadens udbredelsesområde er enormt stort:
Fra det centrale Californien, op gennem Alaska og ned
langs stillehavssiden af Rusland. Altså noget større i
forhold til længdegrader (nord/ syd), hvis man sammenligner med atlanterhavslaksen, som dog har et bredt
udbredelsesområde på tværs af Atlanten. En betydelig
forskel er den meget store variation i gydetræk hos
steelheaden. Nogle floder
steelheaden
floder har både et træk om vinteren
om et om sommeren, andre forår og efterår, sommer
og efterår og så videre. Atlanterhavslaks (herefter laks)
har en noget mindre variation i gydetræk. Jo, der kan
forekomme både et forårs- og efterårstræk etc., men
deciderede gydetræk midt om vinteren har jeg ikke
kendskab til. Steelheaden er en ørred der lever relativt
kystnært, og den bliver derfor ikke så stor som laksen.
IGFA’s officielle verdensrekord lyder dog på 19,14 kilo,
og fisk på over ti kilo er ikke usædvanlige.
Til venstre:
En ”Chromer” har
overgivet sig, og
er klar til posering.
Sølvblank med
havlus.
det ba
det
bakt
bakteriefyldte
kter
erie
i fy
ie
fyldte
t flodvand
odv
dvan
a d gennem
an
genn
ge
nnem
em vores
vor
ores
es vvandrensandr
an
dren
enss
ningsfi
og
kølende
dråber
n
ni
ngsfillter
lterr for at få
få læ
læskende o
g køle
ende dr
d
åberr iindenåb
n ennd
bords. Allan må være lavet af et sejere stof end mig, forr
mens jeg lægger mig ved flodbredden og svaler af, går
han opstrøms og fisker en giftig pool. Giftig er måske
nok så meget
meg
get sagt.
sag
agt. Med den tropiske hede og en flod,
der går med to meter koldt og uklart vand over normal
vandstand på grund af smeltevand fra gletsjerne på
de omkringliggende bjergtinder, er forholdene ikke
lige just efter bogen. Men Allan går frisk til vaflerne og
svinger optimistisk en overdimensioneret candyflosslignende lyserød flue over det hurtige vand. Inden jeg
kan nå at døse helt hen, hvilket i øvrigt er svært, når
man hele tiden har i baghovedet, at grizzly-bjørnene
næppe er særligt langt væk, lyder der et genkendeligt
råb gennem floddalens varme og klare luft: ”Satans!”
Ingen tvivl om det. Allan har været i turens første
fisk, og den gad ikke lege med hele vejen. Det fandt vi
senere ud af er relativt kendetegnende for steelhead.
Jeg rejser mig døsigt op og slentrer som en anden
Lawrence of Arabia op til Allan, for at udfritte ham om
omstændighederne. Lidt klogere trasker jeg kort efter
tilbage til mit udgangspunkt, hvor jeg hører endnu et
h l på
hyl
å grund
d aff mistet
i
fisk
k og tænker:
k ”N
”Nu må
å jjeg sgu
nok hellere tage mig sammen og få fisket lidt, inden
jeg alligevel dør af solstik eller bliver ædt af en bjørn”.
Som sagt så gjort og kort efter svinger fluen nydeligt
henover en fin pool og ned langs en lækker strømkant.
Der er ikke meget at se i det farvede vand, men jeg
fornemmer en række store sten under overfladen, hvor
der
sk….
sk på
her
der burde
burd
bu
r e stå
rd
sttå fi
fisk
sk… BANG!
BAN
ANG!
G FFast
G!
asst fi
a
fisk
på krogen.
krog
kr
og
gen
en. O
Og
gh
eerr
stopper
gang.
Jeg
også
hørt
alle
stop
st
oppe
perr vi llige
igee op en
ig
en ga
gang
n . Je
ng
eg havde
ha
avd
de og
o
gså
så
åh
ørrt al
a
lee
historierne
hiist
stor
orie
iern
rnee om hvor
hvo
vorr vilde
vild
vi
ldee steelheads
ld
sttee
e lh
hea
eads
dss er:
er:: AdrenalinpumAdr
dren
dren
nal
alin
inpu
in
p mpu
mpende
monsterspring,
onbremser
peend
ndee fights,
ghtss, mo
mons
n teers
rsprin
prin
pr
ng,
g rygende
r yg
ygen
ende
dee tefl
tefl
flo
fl
o
nbre
nb
rems
msser
og backing i vanvittige
van
nvi
vitt
t ig
tt
igee udløb,
ud
dlø
øb,
b dyrisk
dyr
yrisk
k urkraft
u kr
ur
kraf
afft og alt
aft
lt det
det
der. Jeg er normalt ikke den, derr æder den
e slags
g råt,
råt
å,
men lad mig gøre det k
kort:
ort: Det passer alt sammen!
Det blev faktisk en episk kamp, hvor en stor steelhead
forsøgte at sprænge alt der kunne sprænges, og hvor
tingene til alt held gik min vej til sidst. Vægt havde vi
ikke med, men målebåndet strakte sig til 86 centimeter og med kropsbygning som en fuldfed bulldog,
vurderede vi vægten til omkring ni kilo. En vaskeægte
”Chromer” – blank som en sølvmønt og stærk som en
løve. Og turens største fisk skulle det vise sig.
Laks kontra steelhead
Jeg har allerede været inde på, at der er nogle forskelle
og ligheder i biologien mellem steelhead og laks.
Men er der så også forskelle og ligheder i forhold til,
hvordan man fisker efter dem med flue? Svaret er ja.
Ligheder er der mange af, men det er mere interessant
at se på forskellene. Lad os dele det op i tre sektioner:
G j strategii samt tilslag
Grej,
il l og fight.
h Grejet
G j fførst.
Hvor vi i laksefiskeri generelt forsøger at fiske så
let, hurtigt og så tæt på overfladen som forholdene
tillader (især ved stigende vandtemperatur), fordi det
er mest behageligt og mest effektivt, forholder det
sig anderledes med steelheadfiskeri. På trods af dens
råstyrke og hurtighed i fighten, er steelheaden på
En ilter steelhead er med faretruende hast på vej mod
sammendrevet tømmer – nu gælder det!
Steelheadfiskeriet kan
byde på mange
forhindringer.
Chrom og grizzly
Det er første fiskedag ved floden i BC. Vi har hedebølge
med over tredive graders varme. Allan og jeg er gået
fire kilometer opstrøms fra vores lejr gennem tæt krat
af nåleskov og bjørnebefængte buskadser fyldt med
væltede træstammer, og jeg er tæt på at gå i dørken
af overophedning og dehydrering. Febrilsk pumper vi
Amerikanerne og canadierne kalder nyopstegne og sølvblanke
steelhead for ”Chromers”. Bag den sølvfarvede havjagtdragt
aner man regnbueørredens rosa skær.
FLUEFISKE_FEBER
FL
LUEEFI
FISK
SKE_
_FE
FEBE
BERR
599
STEELHEAD
LAKS
”Kilo for kilo tror
jeg ikke laksen
matcher steelheaden
i hverken vildskab
eller hidsighed”
mange måder en ”langsommere” fisk end laksen, når
det gælder måden at tage fluen på. Under laksefiskeri
har jeg for vane at sige, at man stort set ikke kan fiske
fluen for hurtigt, når vandet først er over 12-13 grader.
Det samme er jeg ikke sikker på gør sig gældende for
steelhead, der helt klart har en tendens til at tage fluen,
når den bevæger sig langsommere. Måske spiller de to
fisks forskellige biologi ind her. Laksen kender vi som en
fisk, der vandrer meget langt til havs og jager småfisk og
byttedyr på større dybder, eksempelvis ud for Grønland.
Steelheaden har et fødemønster, der mere ligner den
måde vores hjemlige havørred jager på, det vil sige mere
kystnært end laksen. Altså en effektiv jæger på relativt
lavt vand, der ofte sniger sig ind på byttet i ly af sten og
tangbuske. Laksen ude på åbent vand er derimod mere
afhængig af sin hurtighed og lynsnare angreb. Derfor
er den muligvis mere vant til byttedyr, som bevæger sig
hurtigt gennem frie vandmasser. Faktum er, at vi ofte
oplevede steelheads tage vores fluer på hel strakt line,
nogle gange når fluen havde hængt der i en uendelighed
(som sikkert kun var et halvt minut). Altså når fluen
havde svinget helt ind mod egen bred fra den hurtigere
og kraftigere midterstrøm i floden.
Skagit
Det giver nogle udstyrsmæssige konsekvenser. Under
normale omstændigheder – altså ikke superlav sommervandstand med klart vand, hvor steelhead ligesom
laks kan fanges i overfladen på tørflue og riffling hitch
– nytter det ikke noget at svinge en flue med fuld knald
lige under overfladen fra midterstrømmen og ind mod
egen bred, hvor den først taber fart, når den næsten ligger og basker oppe i stenene i vandkanten. Steelheaden
registrerer i værste fald slet ikke fluen, da den instinktivt
ikke er til den slags formel 1–byttedyr. Eller den får bare
ikke nogen appetit på den hurtige fluen. Derfor er det
ikke så mystisk, at amerikanerne og canadierne bruger
de tunge og meget hurtigsynkende Skagit–linespidser
git–linespidser og
fyldige
store, belastede og fy
yld
l ige fluer. Spidsen
n af fluelinen og
fluen tvinges ned i vandsøjlen
vand
n søjl
j en og ”bremses”
”brem
mses” af det tunge
forveksles
setup,
grej. Det må ikke fo
orv
rvek
e sless med
ed det set
ed
tup, med fuld
synkeline (S5/6/7 osv.), som vi bruger i Europa på kold og
stor forårselv. Det ville nemlig straks gå i bunden inde
ved egen bred – hver gang fluen faktisk begyndte at fiske
på steelheadens præmisser. De flydende Skagit-liner holder lige præcis fluen oppe og gående i langsom fart helt
ind til egen bred, hvor den tilmed kan få lov at hænge i
længere tid. Og det virker, for dér falder hugget oftest.
På kort line!
Allan har allerede tre genudsatte fisk i bagagen, mens
jeg ikke har bestilt andet end at miste fisk hele dagen.
Det har dog ikke været spor kedeligt, da et par stykker har været kæmpestore Chinook–laks (kongelaks)
med dertilhørende vanvidsudløb og sprængte forfang.
Alligevel føler jeg, at jeg er sakket bagud og må skifte
til en flue med opgraderede krogningsegenskaber.
Allan hjælper med at binde en canadisk indkøbt flue
på med en speciel løkke gennem et lille rør på zonkerhalen. Da fluen sidder på forfanget, foreslår han, at
jeg lige vipper forfanget og lidt af fluelinen ud, så vi
kan se, hvordan kræet går i vandet. Så der står der så
to fisketurister i vandkanten ved flodbredden og glor
ned i noget temmelig grumset vand en meter fra land
og konstaterer, at den lyserøde flue da svømmer nok så
nydeligt i strømmen og vipper frækt med halen – indtil
en steelhead kommer susende nedefra og inhalerer den
på et splitsekund lige for øjnene af dem. Hvad i helve...?
Total overraskelse og forvirring, vilde hyl og skrig, mens
steelheaden tonser af sted. Vi er stadig ikke helt med
på, hvad der foregår, men den kommer på land, og vi
må lige grine af en ekstra gang. En sjov og unik episode,
men også temmelig sigende om steelheadens foretrukne
angrebsmønster på fluerne.
Store pulserende fluer
De amerikanske rødder fornægter sig ikke når det gælder fluerne: De elsker det stort og prangende! Hvor transatlantiske fluefiskere på visit ved europæiske elve ofte
små fluer selv store laks tager
er forundrede over, hvor sm
i vores vande, ligeså paf var vi over at se de gigantiske
kastede
fluer, steelhead i alle størrelser kas
a tede sig over. Nogle af
as
Pink er blandt
favoritfarverne til
steelhead.
En modificeret Egg Sucking Leech
monteret med efterhængt enkeltkrog.
Forfatteren med en steelhead i mellemklassen. Fanget på en 13
fods klasse 8/9, F/S5 line og belastet rørflue.
60
FLUEFISKE_FEBER
De strudselignende rhea-fjer har en voksende fanskare.
STEELHEADFLUER
FLUEFISKE_FEBER
61
Varianter
Vari
Va
riran
a ter
teer af dden
enn bberømte
erøm
er
ømte
øm
te IIntruder
n ru
nt
rude
derr flue
de
ue,
e, kr
kree
kreeret
e reet
ee
af steelheadlegenden
ste
teel
elhe
head
he
adle
ad
lege
ege
gend
nden
nd
en EEdd Wa
W
Ward.
rd.. Of
rd
Oftee aanvendes
n en
nv
e de
dess
Intruder
Intr
In
trud
uder
err i uudgaver
dgav
dg
aver
er ppåå 10
10-15
0-1
-155 ce
cent
centimeters
ntim
i et
eter
erss læ
læng
længde!
ngde
de!!
STEELHEADFLUER
INTRUDER
Modsat atlanterhavslaksen er
steelheads kendt for vinteropgang.
”Jeg mindes ikke at have set laks danse af sted på
halen som en marlin, men det har jeg allerede set
steelhead gøre”
fluerne vil jeg ikke have den mindste betænkelighed ved
at bruge til gedder herhjemme.
Vi havde ganske vist både farvet vand og meget af det
på grund af snesmeltning, og derfor var det helt nødvendigt at fiske med store og synlige fluer, alene grundet
vandets ringe sigtbarhed. Alligevel var det fluer, som man
selv i starten af juni måned i Norge ville risikere at blive
hængt ud som landsbytosse for, hvis en af dem sad for
enden af forfanget. En anden forskel er materialevalget
til fluerne; da steelheaden som oftest tager i det ”bløde
vand” er brugen af marabou og rhea vidt udbredt. Materiale der pulserer fremragende i langsomt strømmende
vand, men ofte presses for meget sammen i stærk strøm.
På det område begynder nogle af de danske laksefluer til
langsomflydende åer faktisk at slægte deres amerikanske
fætre på.
Forudsigelig
En ting er tilpasningen af grej til steelhead kontra laks,
noget andet er tilgang til og strategi under fiskeriet. Her
spiller nogle af de førnævnte parametre ind, og det handler først og fremmest om aflæsning af vandet. På mig
virker laksen mere ”humørsyg” end steelheaden, når det
gælder, hvor i floden den stiller sig (eller måske rettere vil
tage fluen) under forskellige forhold. Laksen er notorisk
kendt for pludselig at blive ”vanskelig”. Den rykker måske
tilbage i poolen og stiller sig på dybere og lavere vand.
Andre gange rykker den helt op og stiller sig under det
hvide skum, hvor fossen begynder at flade ud. Meget af
dens adfærd er sandsynligvis temperaturafhængig, og
måske er steelheaden mindre følsom overfor temperaturudsving end laksen. Hvis vi holder fast i biologien,
skyldes et måske at laksen opholder sig langt til havs
over store dybder, hvor vandtemperaturen er nogenlunde
konstant (og lav). Steelheaden drøner derimod rundt i
kystnære områder med lavt vand, hvor høj– og lavtryk og
årstider får vandtemperaturen til at veksle meget. Under
opgang af steelheads oplevede vi derfor mindre variation
i forhold til hvor fiskene opholdt sig og huggede, end i
laksefiskeriet hvor vi hyppigt må omlægge aflæsningen af
vandet ganske radikalt.
Det gør det på en måde en anelse ”nemmere” at læse
steelheadvandet i forhold til laksevandet. Du kan med ret
stor sikkerhed opsøge steelheads alle de steder i floden,
hvor selve hovedstrømmen tilbyder forskellige former for
skjul og hvilemuligheder i form af større sten, nedsunkne
stammer og så videre og – meget vigtigt – hvor du kan
svinge din flue ind fra denne hovedstrøm og ind mod
egen bred til roligere og mere langsomtflydende vand.
Dermed slår du to fluer med et smæk: Du får præsenteret
fluen for både de steelheads, der har stillet sig i hovedstrømmen på hvilestederne, og de steelheads der svømmer op langs bredden for at undgå den stærke hovedstrøm. Du behøver i princippet ikke at bruge så megen tid
62
FLUEFISKE_FEBER
på afsøgning, men kan koncentrere dit fiskeri om disse
pladser.
Pas på tilslaget!
Steelheads tager på mange måder fluen anderledes end
laksen. Det hænger selvfølgelig sammen med, at steelheads ofte tager fluen på strakt line, mens den bevæger
sig langsomt. Når det sker, kommer angrebet som oftest bagfra og fremefter. Det siger sig selv, at det langtfra er en optimal krogningssituation. Laksens karakteristiske angreb fra siden og derefter bagud/nedstrøms
vending, oplevede vi overhovedet ikke på steelhead. Det
betyder, at hvor man i laksefiskeri godt kan give tilslag
ved at løfte stangen opad og bagud, endda meget roligt
og langsomt – så kan vi næsten se det for os, hvordan vi
med en steelhead ville trække fluen ligeså fint fremad
og ud af munden på den, hvis fisken da ikke allerede
havde kroget sig selv. Der skal en anden medicin til og
det tog os lidt tid at vænne os til det, med mistede fisk
som følge. Tilslaget skal falde til siden og ind mod egen
bred. Ikke noget slapt porcelænstilslag, men derimod
et solidt træk til siden og for alt i verden ikke opad.
Mange steder i Nordamerika værnes der med rette om
steelheads og kun enkeltkroge er tilladt. Også her er
forholdene anderledes end i vores laksefiskeri, hvor vi
stadig tillader trekroge mange steder.
Fighten og udtrætningen af en steelhead har jeg
allerede beskrevet, og der er ingen tvivl hos mig: Lige
meget hvad du gør og hvor dygtig du er, så mister du
flere steelheads under fighten end laks, på grund af
steelheadens fantastiske fighteregenskaber. Jeg skal
på ingen måde nedvurdere laks i den henseende – jeg
elsker laks og jeg respekterer dem. Laksene er alt andet
lige stadig fiskenes konge, og en storlaks vil altid være
en stærk og uforudsigelig modstander. Men kilo for
kilo tror jeg ikke laksen matcher steelheaden i hverken
vildskab eller hidsighed. Laksen fighter generelt
mere tungt, dybt og vedholdende, mens steelheaden
virker mere hidsig og brutal. Jeg mindes ikke at have
set laks danse af sted på halen som en marlin, men
det har jeg allerede set steelheads gøre. Gode råd er
der dermed ikke mange af i den henseende: Massivt sidepres ind mod egen bred tvinger fisken ud af balance,
så den også skal bruge kræfter på det. Det samme tip
gælder også for laks, så egentlig er det bare at holde på
hat og briller og nyde steelheadfiskeriet, hvis nerverne
tillader det!
<
FLUEFISKE_FEBER
63