1. No category

Ekstra stor
SLADDERSPALTE
Kultur i
fokus
Bag om
Blachman
e
n
r
e
j
t
S
ALT om
!
n
e
ft
a
for en
VI ER TRANSMISSIONEN
2
Sofia Best
3.m
Adam Kidholm
Rachidi
1.k
Alexander Blum
Bertelsen
3.n
Anna Juul Holm
3.m
Astrid Emilia
3.m
Cecilie Marie
Conrad
1.l
Isabella Beck
Jørgensen
2.e
Johanna Mariam
Madsen
2.b
Jonathan Bager
3.j
Karoline Domela
Kjøller
2.b
Naja Katinka
Homann
3.m
Sandra Helene
Kyed Hansen
2.c
Louise Karoline
Larsen
1.l
Phillip Raffnsøe
3.j
Emilie Breitenstein
1.l
Kristian Ullum
Vind 1.l
Indhold
Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Elevrådsklummen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
De skjulte udvalg; filmklubben og debatklubben . . . . . . . . . . . . 5
Kend din EG’er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Gymnasierock . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
SU-reform . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
YouTube - en sejr for demokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Ja tak til blowjobs, bitchin’ og knokkelstive realitystjerner . . . 13
Hemmeligheden bag Blachman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Top 8 - hvad drenge ikke skal gøre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Stræben efter perfektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kristian Ullums dårlige scorereplikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Mungo Park - teatret bag navnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Betty Nansen - anmeldelse af bliktrommen . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hocus pocus - Nordsjælland i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sladderspalten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Blokadedag i billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
3
LEDER
Af Sofia Best 3.M, chefredaktør
1.g’erne er kommet lidt mere på plads.
2.g’erne er i fuld sving med at udføre deres fanekrav.
3.g’erne har kun cirka 40 skoledage tilbage.
Skoleåret glider hurtigt forbi – selvom vinteren har
sat sine lange klør i os – og vi kan næsten se lyset for
enden af tunnelen. Men ser man fremad, er man også
nød til at reflektere over, hvad man efterlader bag sig
– i dette tilfælde forhåbenligt det kolde vinter gys. I
det vi påbegynder et nyt forår, fyldt med nye venner,
nye muligheder og alt for mange fremtidige tømmermænd, må man genoverveje hvad der endelig er værd
at bruge sin tid på. Er det lektierne? Er det kæresten?
Er det diskussionen om hvorvidt Frugt
barheden er decideret ubehagelig? Eller er det måske
noget helt andet?
Vi står overfor muligheden at starte på ny - skrot de
ting der hverken gør dig glad eller giver dig mulighed
for at få lidt ekstra søvn. Drop de tunge læs, og hold
alt for mange rødvinsaftener. Foråret er der hvor et
indadvendt blik er nødvendigt og ikke mindst tilladt.
Ta’ dig en slapper, nyd den nyeste udgave af EG Transmission, drik en kop kaffe og glem afleveringerne. You
deserve it.
ELEVRÅDSKLUMMEN
Af Alexander Blum Bertelsen
Kære EG – så kom vi godt i gang. 2013 er et nyt og
spændende år. Studenterhuerne venter for nogle,
Roskilde og feriedage for en masse andre. Men 2013
er også et mulighedernes år for gymnasieskolen som
uddannelsesinstitution. Der skal forhandles ny overenskomst for lærerne, der meget vel kan komme til
at betyde mere undervisning og mindre forberedelse.
EG afholdte den 5. marts et udviklingsseminar, der
forfinede det, vi er gode til .. og eliminerer de ting, vi
ikke formår – eksempelvis at løfte bunden og skubbe
toppen længere frem, at knække den sociale arv og
skabe et gymnasium for alle, også drengene. Det er en
fantastisk mulighed for at gøre vores indflydelse gældende.
Denne klumme vil drage nogle hovedlinjer for
den videre udvikling med gymnasieskolen – og som
en malebog for små børn er det meningen, at linjerne
skal gives farve, perspektiv og retning af mange andre.
EG skal være bedre til at være mangfoldig.
I stigende grad modtager vi elever fra alle grupper,
der har meget forskellige forudsætninger for at lære.
Resultatet er undervisning, der retter sig efter midtergruppen – og det er at gøre de udfordrede og de
knap så udfordrede elever en bjørnetjeneste. Det må
være en helt klar rettesnor, at den enkelte elev skal udfordres på det niveau, personen er på – uden
4
at det går udover det interne klassefællesskab som
en helhed. Jeg er bange for udviklingen med elitegymnasier, men vi må samtidig erkende, at det intet
hjælper at koble visse grupper af undervisningen pga.
berøringsangst. Vi skal være bedre til at være andet end samfundsvidenskabelige – EG er et minisamfund, der skal
afspejle omverden. Også i fremtiden skal vi nyde godt
af hinandens forskelligheder og læringsstile. Det indebærer, at vi nytænker studieretninger og finder nye
veje at gå. Hvorfor ikke kombinere matematik med
musik eksempelvis? Eller undersøge mulighederne
for at koble klima, politik og fysik sammen? Det er en
interessant opgave, der kræver megen overvejelse.
Slutteligt må vi indtænke omverden i vores
undervisning – tværfaglighed, kritisk tænkning, viderebygning, nytænkning og innovation. Hvad betyder det i en gymnasiekontekst, i en EG-kontekst? Jeg
tror, at vi skal have fokus på grundproduktet – den
enkelte elevs almene dannelse og undervisning. Derpå kan vi bygge ideer om fremtidens gymnasium. For
man bygger ikke et hus uden et solidt fundament, som
man siger.
Gud bevare EG … og Simon Emil Ammitzbøll.
De “skjulte” udvalg
Filmklubben
Af Astrid Emilia Buch Rasmussen, 3. M
Jaja, du hører om dem på, det udvalgsformændene
og elevrådet kalder, ”Udvalgenes Dag” i 1. g, du ser
dem måske i hjørnet til introduktionsaftenen for de
kommende 1. g’ere… men elevinitiativer som Debatklubben og Filmklubben går ofte hen i glemslen.
Der er ingen afbrydende allekald, ingen aktiviteter
på Torvet i frikvartererne – det hele foregår uden for
skoletiden. Og derfor glemmer man let, at de eksisterer, men det gør de.
For de indviede er der hver anden onsdag en mulighed for at udvide sin filmhorisont. Eller bare tage
en kop kaffe eller to, se en film og nyde selskabet.
Kaffe, film og en eventuel diskussion er essensen
af filmklubben. Alle modtages med glæde. Alle er
velkomne. Der er ingen regler om, at man skal møde
op hver gang, ingen regler om, at man skal være der
hele aftenen, intet større ansvar, man skal tage på
sig. Filmklubsformændene kommer med et udspil
til hvilken film, der skal ses – enten vælger formandskabet en film, ellers fokuseres der på en genre, et
emne, en instruktør eller lignende og indenfor den
afgrænsning vælges der tre film, som man så stemmer om på selve aftenen. Filmklubben er ikke kun
finkulturelle avantgarde-film, filmklubben er også
socialrealistiske, action-fyldte og humoristiske film.
Og ikke kun det. Filmklubben er mere end bare
film i traditionel forstand. Der er også blevet afholdt
aftener hvor andre filmkunstneriske formater undersøges – som f.eks. kortfilm og endda musikvideoer.
I filmklubben er der plads til alle og forslag til film
modtages gerne. Så kig forbi og få en kop kaffe onsdag aften i en lige uge – eller meld dig ind i facebookgruppen, så du får en invitation til næste aften med
mere information om hvilke film, der skal ses.
Debatklubben
Af Line Wolfgang 2m
”Debatklubben kan rumme alle. Der er intet, der er
rigtigt eller forkert, snarere lærer vi gennem udveksling og tager fra diskussion, hvad vi ønsker. Det er
praktisk meningsdannede med ligesidede kontra en
lærer eller en bog, der fortæller dig, hvordan verdenen
skal opfattes”
Godt nok har vi fået frataget vores højtelskede kaffemaskine, men hyggen i debatklubben er så høj som
altid.
I løbet af det sidste år har vi kæmpet for at få nye mennesker til, men det er bare som om, at det ikke er så
populært et udvalg. Ærgerligt. Vi sørger altid for at
stemningen er i top, og vi er godt forberedte på emnet
vi debatterer. Vi har i løbet af det sidste år været igennem mange samfundsrelevante og spændende
emner. Alle, der møder op, er med til i fællesskab at
vælge næste uges emne.
Hvad har du lyst til at debattere?
Mange har fået den opfattelse, at vi i debatklubben debatterer nogle hardcore politiske emner, som kun de
klogeste samf A elever kan være med på. (En hurtig
2
opklaring). Dette er ikke en realitet.
Der bliver sørget for, at 1.g’ere såvel som 3.g’ere kan
deltage, og at alt foregår på et menneskeligt og alment niveau. Debatklubben er et åbent udvalg, og det
kræver hverken solid politisk viden eller en bestemt
politisk overbevisning for at deltage i møderne! Så
hvis du er frisk på en super hyggelig aften med en
spændende debat i rum med nogle fantastiske og inspirerende mennesker, skal du møde op på EG hver 2.
mandag fra 19.30 – 21.30.
Der vil med en lille uges varsel blive oprettet et facebook-event og lavet en pop-op besked, så I alle har
mulighed for at deltage!
Vi glæder os til at se jer
-Debatklubben
5
Kend din EG’er
Emil Høimark 2.a
Synes du selv du har et alkoholproblem?
- Ja, i den grad! Hver gang jeg går i byen eskalerer det. Man går først når der ikke er mere tilbage at drikke.
Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Lord of the Rings ville du så være?
- Jeg ville helt klart være Aragorn – en rigtig ledertype.
Er du nede med Faxe Kondi eller koldskål?
- Faxe Kondi – jeg er ikke så tosset med koldskål.
Hvad vil du gerne genfødes som?
- Fugl eller fisk. Så får man lov til at opleve en helt ny verden. Nu har jeg gået rundt på jorden. Ej, jeg tror
helst jeg vil være en fisk – så kan jeg se havet også!
Martin Bjerre Bygballe 3.n
Er du kommet dig ovenpå de skrigende pigefans, der prøvede at hive tøjet af dig til Stjerne
for en Aften?
- Hvis I med skrigende pigefans mener Alexander Blum – så nej!
Synes du selv du har et alkoholproblem?
- Mandag plejer som regel at gå meget godt…
Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Lord of the Rings ville du så være?
- En af dem der dør tidligt, så jeg slap for at være med. Men ellers elvernes dronning – hun
er lækker (ligesom mig)…
Hvad vil du gerne genfødes som?
- Jeg vil gerne genfødes som mig selv i en version som ikke
tror på genfødsler.
6
Klara Breinholdt Larsen 1.b
Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur fra Harry Potter ville du så være?
- Jeg ville være Dumbledore – han spiser Harry Potters slik – den der Jelly Bean,
der smager af ørevoks.
Hvad vil du gerne genfødes som?
- A purple gay unicorn.
Hvilken svamp ville du helst være?
- Svampebob - det er den eneste svamp jeg kender!
Rektor
Hvis du selv måtte vælge, hvilken figur ville du så være fra Lord of the Rings?
- Batman!
Så du børne-mgp 2013?
- Ja, min datter tvangsindlagde mig.
Nice, er du nede med ”håndværkerrøv”?
- Ja, jeg synes de er fede!
Er du nede med Faxe Kondi eller koldskål?
- Jeg syntes Faxe Kondi var okay, men jeg synes altså at Koldskål er bedre. – Ved I hvorfor de skrev
Faxe Kondi-sangen? – det gjorde de, fordi de en dag kom op i deres studie, det havde været en hård
weekend, de var trætte, og så var de løbet tør for ideer. Men da de så kiggede ud over deres studie,
var der fuldstændig fyldt med tomme faxe kondi-flasker, og så blev de enige med de selv om, at de
skulle skrive en sang om Faxe kondi – når ja, jeg kender faktisk ham der har været med til at lave faxe
kondi-opskriften.
Hvad vil du helst genfødes som?
- En kat! Den ligger bare og laver ingenting og bliver kælet. Eller en tiger – men den bliver jo kun
kælet af én af gangen.
Da du var lille, hvad drømte du så om at blive – udover Batman selvfølgelig?
- Jeg ville gerne være sådan en sød buschauffør, som hilste på folk med åbne arme, når de trådte ind i
bussen.
Hvilken grøntsag ville du helst være?
- Jeg tager bare det første der falder mig ind – en aubergine!
7
GYMNASIEROCK
- ESPERGÆRDE - TOLDKAMMERET Dette skete på EG
Af Louise Karoline Larsen 1.L
Fredag aften gik det løs med et brag af en fest på Espergærde gymnasium og HF. Fjorten unge talentfulde
deltagere indtog skiftevis rampelyset på scenen, mens
de leverede deres hidtil bedste performances. Der blev
rocket igennem af både familiemedlemmer, lærere og
skrigende elever, mens kolde øl blev solgt hyppigt hos
Bjarne i pauserne.
Efter en fantastisk optræden med tyroler-outfit og
balloner, var det uundgåeligt at Amalie Regel 3.Mmed
sangen ”99 Luftballons” skulle sendes videre – og vi
forventer selvfølgelig at Toldkammeret ligger gemt i
farverige balloner efter endnu en optræden.
Silje Aass 3.M fik også flot sunget sig videre med sangen ”Lady” af Joss Stone.
Og sidst, men ikke mindst, blev den spændte August
Otte deltagere gik videre til semifinalen, men des- Dinsen 3.M sendt videre med sit vellykkede bud på
værre er der kun plads til fem deltagere i finalen d. 15. sangen ”In The Street Where The World Passes My
marts mod Helsingør gymnasium. Den skønne Tessa By”, der originalt bliver sunget af Jarle Bernhoft.
Barnow fra 2.M var den første deltager, der kunne
ånde lettet op, da hun blev sendt videre til Toldkam- Den 15. marts går det løs i Toldkammeret mod Helsmeret med sangen ”Ironic”.
ingør Gymnasium, hvor vi atter skal vise, at vi har de
Sidste års vinder, Telma Pil Jespersen 3.M, skulle hel- bedste musikere, de sejeste guitarister, de vildeste sanler ikke snydes for endnu en chance for at vinde gul- gere og ikke mindst de flotteste tyske balloner. Vi ses
det, og blev som nummer to sendt videre med
til en svingom på dansegulvet!
sangen ”This World” af Selah Sue.
8
Dette skete i Toldkammeret
Helsingørs snedækkede gader ligger stille hen, mens
folkene i Toldkammeret flokkes om den lille scene.
Klokken er ved at runde 8, og det første band står klar
ude bagved. Bandet er Espergærde gymnasiums 1.gs
musikhold, og de åbner aftenen med et vellykket cover af ”Ain’t No Sunshine”.
Aftens solistkonkurrence skal til at begynde, og August Dinsen fra 3.M træder op på scenen i bedste
Bernhoft-stil med sort habit og briller, mens publikum går amok. Han synger lige så fantastisk som
første gang vi så ham brillere på scenen for en måned
siden, og resten af bandet spiller som var de født til
det.
Skiftevis optræder EG og HG med solister, og mellem solistkonkurrencen og solistfinalen er der bands
fra begge gymnasier, som kæmper om guldet i aftens
band-konkurrence.
Amalie Regel fra 3.M står barfodet klar på scenen
i hendes tyroler-outfit, og elever fra EG er ikke et
sekund i tvivl om hvilken fest, der nu vil starte. Som
ønsket blev Toldkammeret dækket af farverige
balloner, mens Amalie Regel hoppede festlig rundt på
scenen.
Det er pause og de kolde fingre holder godt fast om
cigaretten, mens bekendte stemmer nyder hinandens
selvskab i den kølige vinteraften. Dyre øl bliver solgt i
baren og folkene småsnakker i grupper ved bordene.
Tessa Bernow fra 2.M fik sunget sig dybt ind i publikums hjerter med sin version af ”Ironic”. Telma Pil
Jespersen 3.M sang selvfølgelig som en drøm, med sin
udgave af ”This Wold”. Og vi må ikke glemme Silje
Aass fra 3.M, som sang en fantastisk udgave af sangen
”Lady”. Desværre var der kun fire solister, som kunne
gå videre til finalen, og de to heldige fra Espergærde
gymnasium blev Amalie Regel 3.M og August Dinsen 3.M. Dog måtte EG nok erkende, at efter et par år
med sejren, var det vist på tide at give tronen videre til
Helsingør gymnasium.
Jeg takker for en smuk aften med fantastiske sangere,
talentfulde bands og alt for dyre øl.
9
su-reform
Hvordan bliver vi den bedst uddannede generation?
Af Alexander Blum Bertelsen, 3.n
Hvad går regeringens reform for at få unge hurtigere
gennem uddannelsessystemet egentlig ud på? Går
det hurtigere, hvis man får mindre, og hvor kan man
hente penge henne i systemet, uden at det gør rigtig
ondt? Læs med, når EG TRANSMISSION kigger på
SU-reform med lup.
EN PROBLEMSTILLING VED det nuværende system for statens uddannelsesstøtte – lad os bare kal-
de det SU – er [iflg. regeringen, red.], at udgifterne
stiger, og at vi er for langsomme til at gennemføre.
I absolutte tal bruger vi i år 4 mia. kroner mere på
SU’en end i 2010. Til gengæld er der kommet langt
flere unge mennesker ind i systemet, og de næste par
år forventes udgifterne altså at stige, hvis vi skal virkeliggøre regeringens målsætning om, at 95% af en
ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det koster som bekendt penge at uddanne folk
(og fæ).
DEN ANDEN PROBLEMSTILLING om, at vi færdiggør langsomt, er måske ikke så reel. I DAG ER 100.000
UNGE UDEN FOR UDDANNELSE ELLER ARBEJDE, så spørgsmålet er, om vi virkelig skal skynde os så
meget igennem after all. Hvis der er arbejdsløshed eft-
10
er endt studium, ville jeg i hvert fald genoverveje min
motivation. Vi afholder cirka to sabbatår før videre
uddannelse, og samtidig er vi 6,1 år om at gennemføre vores studier på UNI – det skal så siges, at kun
1/10 gennemfører på normeret tid pga. studenterjob,
udenlandsophold, mv. Vi henter altså erfaringer for at
sikre en arbejdsplads efter endt studie. Og det er vel
ikke så mærkeligt, når ungdomsarbejdsløsheden er så
stor og usikkerheden ligeså.
DET ÆRGERLIGE ER at pengene ikke geninvesteres
i bedre studiemiljø, bedre undervisningen, fokus på
studentertrivsel og nye materialer. Hvis vi virkelig
gerne vil være den bedst uddannede generation og
dermed en mobil og dynamisk arbejdsstyrke – så er
omjusteringer ikke nok. Der skal benhårde prioriteringer til, og der skal tilføres flere midler.
SU’EN ER I MIN OPTIK EN INVESTERING i unge
mennesker. Pengene kommer mellem 5-10 gange
igen, så at investere målrettet kommer altså tilbage på
bundlinjen. SU-reformen ændrer nænsomt systemet,
der er mange positive elementer og stærke prioriteringer. Men den øgede ulighed og ensidige fokusering
på pligt-siden trækker ned.
SAMLET KARAKTER: 7 pil op.
Regeringens SUreformforslag
1.
SU TIL NORMERET TID. SU’en bliver begrænset til normeret tid ved studiestart, hvis man søger ind
efter mere end 2 år efter eksamen. Samtidig afskaffes den såkaldte 1,08-regel, hvilket vil få karaktersnittene til
at falde.
2.
FREMDRIFT PÅ STUDIERNE. Kravene til de videregående studerende om fremdrift på studierne
bliver skærpet. Man tilmeldes automatisk eksamen, og man må maks. udeblive fra studiet i 6 måneder, for ellers stopper SU-udbetalingen.
3.
AKTIV STUDIEGENNEMFØRELSE. Der indføres halvårligt optag på universiteterne, så man kan
starte på studie om både sommeren og vinteren. Derudover bliver der bedre mulighed for at overføre merit fra
fag til fag, hvis man skifter studie.
4.
FORBEDRINGER I STUDIETIDEN. Alle landets universiteter forpligtes til reducere studietiden med
3,7 måneder frem mod 2020. Der skal simpelthen flere timer om ugen – hvis ikke de kan gøre det, reduceres
det statslige tilskud.
5.
MÅLRETNING AF SU TIL GSK. De gymnasiale suppleringskurser, man tager for at kunne komme
ind på drømmekurset, er blevet femdoblet over fem år – der er simpelthen flere unge, der ikke ved, hvad de vil.
Derfor vil regeringen kun give SU til de såkaldte turbokurser på 3-6 uger, mens man vil fratage SU’en på GSK
for unge, der allerede HAR en ungdomsuddannelse.
6.
HØJST FEM UNGDOMSUDDANNELSER PÅ SU. I dag er cirka 3.000 unge mennesker på mere end
deres femte ungdomsuddannelse uden at have fuldført. Der vil for fremtiden være en grænse.
7.
ÆNDRET SU TIL HJEMMEBOENDE. Den grundsats, de fleste af os hjemmeboende får, ændres til at
være på samme niveau med den børne- og ungeydelse, 15-17-årige modtager – dvs. lige under 1000 kroner.
Det forældreafhængige tillæg, der gives ud over grundsatsen, bevares i samme størrelse – samtidig gøres der
ikke forskel på hverken alder eller uddannelse. SU’en bliver altså gjort afhængig af husstandens indkomst.
8.
PRISREGULERING AF SU. I dag reguleres SU’en med lønudviklingen, hvorfor studerende kan bevare et hvis velstandsniveau ift. folk i arbejde. Ved at prisregulere uddannelsesstøtten forringes de studerendes
købekraft ikke, men studerende bliver relativt fattigere, og uligheden større.
Kilde: Reform – Bedre igennem uddannelserne, 2013.
11
En Sejr For Demokratiet
I december blev det offentliggjort, at sensationshittet ”Gangnam Style” i udgivelsesåret 2012
formåede at indbringe kunstneren PSY hele 46 mio. kroner. Men den nu verdenskendte sydkoreaner
er blot én ud af flere, der har brugt mediet YouTube som springbræt til en sensationel sangkarriere.
Adam Kidholm Rachidi 1.k
populært også kaldes ”The Great Chinese Firewall”.
For slet ikke at nævne Nordkorea. Eller Myanmar.
Alle har nemlig muligheden for selvpromovering Derfor må det siges, at Tyrkiets fremtidsudsigter til
på den Google-ejede videoportal, der har eksisteret EU-medlemskab ikke just blev forbedret, da landet to
siden februar 2005. Ja, du har garanteret selv en konto, gange i år 2007 forbød borgerne midlertidig adgang
hvilket er det eneste, der kræves for at blive en del af til YouTube.
distributionsplatformens endeløse verden af underYouTube som middel eller mål
holdningstilbud. Og langt hen ad vejen er en regisDen kunstneriske og kreative frihed på mediet har
treret konto ikke engang nødvendig, hvis du fx bare vil
altså i flere omgange været årsag til politisk principse videoer af tykke drenge, der falder på skateboards.
polemik. Og det er da garanteret heller ikke alle civile,
Den nemme tilgængelighed og enorme globale popuder er lige begejstrede for tendensen, der har udviklet
laritet – der ses i gennemsnit 4 milliarder YouTubesig her i det senmoderne samfund. Sådan at råbe og
videoer om dagen svarende til 3 milliarder timer – gør
skrige på opmærksomhed, udstille sig selv, jage ”likes”,
således hjemmesiden til et ideelt udstillingsvindue for
”rates” og ”subscribers” som geparder efter gazeller
opmærksomhedssøgere fra USA til Kina til… ja, Dankan da sikkert bringe nogle ærkekonservative hønismark.
sers pis i kog. I sidste ende står og falder det nok alt
Frihed. Lighed. Demokrati.
sammen med, hvordan YouTube bruges og håndteres
Senest var det så den sydkoreanske hitsnedker PSY, som medium. Fælles for næsten alle de stjerner, der
der tog verden med storm med sin trendskabende udgør Skolebladets Top 5-liste, er, at de alle har brugt
ørehænger ”Gangnam Style”, som du garanteret både YouTube som et middel til at nå målet, der har været
har lyttet og danset til det sidste halve år. Og da un- at kickstarte en sangkarriere, realisere en barnedrøm
dertegnede skrev denne artikel, 189 dage efter public- eller, i Justin Biebers tilfælde, bryde en negativ social
eringen på YouTube, var sangens musikvideo blevet arv og undslippe et liv i underklassens fattigdom. Det
set mere end 1,2 mia. gange. PSY, der kun var kendt er, når YouTube bliver målet i sig selv, at pegefingeren
i hjemlandet før sensationshittet, er altså et levende løftes; når folk uploader videoer udelukkende for at
eksempel på, at YouTube kan udføre mirakler.
få opmærksomhed i form af ”subscribers” og ”likes”.
På YouTube er alle nemlig lige. Ytringsfriheden blom- Det er den slags adfærd, der giver kritikere grund til
strer, da alle kan kommentere og vurdere videoerne, at kalde sociale meenhver kan sige sin mening, ligesom enhver kan ytre dier som YouTube
sit eget budskab eller starte en ny dansedille gennem for en støbeske for
en selvkreeret video. Alle brugere fødes således med individualiseret egode samme rettigheder og muligheder for individuel isme. En petriskål,
udfoldelse, originalitet og forskellighed hyldes, kort hvori menneskets
sagt er YouTubes idegrundlag som taget ud af den narcissistiske sider
amerikanske grundlov. For ved ordet ”demokrati” for- kultiveres som en
stås jo netop, at enhver har muligheden for at præge omsiggribende bakden politiske dagsorden og blive hørt i det pågældende teriekoloni.
forum. Derfor er det da også pudsigt, at det netop er
antidemokratiske lande, der er først til at forbyde YouTube. I Kina fx er videoportalen én af mange hjemmesider, der er blevet bortfiltreret af ”cyber-betjente”.
Folkerepublikkens myndigheder siges at have 30.000
ansatte til at overvåge landets internettrafik, det der
12
Ja tak til blowjobs, bitchin’e reality-stjerner
Af Cecilie Marie Conrad 1.L
v
... o
ti
s
l
e
k
k
g kno
vejen igennem er det altså folk, der ikke kan finde ud
af noget - folk der er så snotdumme, at vi sidder i sofaen og tænker, ”jeg er meget klogere end dem”. Og
hvis du er virkelig, virkelig, virkelig dum, så får du
dit eget program: ’Amalies Verden’, ikke? Og så føler
man sig lige pludselig temmelig klog. Jo flere dumme
mennesker man kan vise, desto mere synes aberne i
sofaen selv de er værd. Så kan man sidde med sin Faxe
og tænke, ”Hold kæft nogle idioter, mand”. Og det er
altså den fascination, der ligger i os alle sammen; at vi
gerne vil se på folk, som ikke er så kloge i forhold til
os selv, for så har vi det godt indeni.
Derudover er vi blevet mere og mere averterede. Vi er
blevet meget mere perverse – ting skal sættes helt på
spidsen. I dag er det ikke nok at se én, som fjoller lidt
rundt. Han skal være knokkelstiv, og han skal gerne
brække sig ud over patterne på en eller anden, ikke?
Så synes vi det er fedt fjernsyn. Hvis han bare er helt
almindelig - en lille smule svimmel af druk - så er det
ikke nok. Der skal meget mere til. Fedt? Eller kunne
man overveje at tage en øl med sine real-venner i stedet for, der forhåbentlig har lidt mere mellem ørene?
Hvorfor er det lige, at unge fanges så meget af realityprogrammer som Paradise Hotel med druk, hor og
snotdumme karakterer?
I bund og grund handler det jo om, at vi alle sammen
er aber. Vi vil gerne være noget – vi vil gerne stige i
graderne. Det handler det om for aber: hvem er højest
oppe? Og engang var det sådan, at vi hjalp hinanden
op, hvis der var en der faldt. Vi hjalp hinanden i flokken. Men det er vi stille og roligt begyndt at holde op
med, for vi har nemlig fundet ud af, at den person, der
er faldet, er 30 centimeter høj - så ham kan man træde
på! Og så kommer man jo lidt højere op selv.
Og reality-programmer formår præcis at løfte én de få
centimeter, man åbenbart har behov for, efter en hård
5-modulers dag, hvor ens yndlingssandwich var udsolgt hos Bjarne. Og det er ikke kun Paradise Hotel –
det er jo tusindvis af andre udsendelser, der viser folk,
som ikke kan noget! Kan de ikke synge, er de med i
’x-faktor’, kan de ikke danse, er de med i ’Vild med
dans’, kan de ikke tilrettelægge økonomien, er de med
i ’Luksusfælden’, kan de ikke finde ud af at være mor,
er de med i ’De unge mødre’ og kan de ikke andet end
at give blowjobs, ja så er de med i Paradise Hotel. Hele Kilde: Medieforsker Jeppe Søe
13
Hemmeligheden bag Blachman
– personanalyse af primetimes Lektor Blomme
X-Factor har lige rullet over danskernes skærme for sjette sæson, og derfor har vi her på Skolebladet valgt at sætte fokus på talentshowets karakteristiske symbolfigur, Thomas Blachman Luimême. Både deltagere og seere forarges og forskrækkes til tider af hans opførsel og person, men
hvad er det egentlig, der får Blachman til at fremstå så intimiderende og ufølsom?
Af Adam Kidholm 1.k
Bevidste valg =
Ubevidste træk =
Hans mimik er svær at gøre sig klog på. Når håbefulde deltagere synger til auditions eller boot camps, er hans mimik
ofte fastfrosset i en udtryksløs og nærmest sovende grimasse,
der som deltager er umulig at tolke. Der er langt mellem de
forløsende smil.
Ligeledes giver glatbarberethed
en mand et serpentint udseende. Og hvem afskyr ikke
reptillignende væsner?
Man ved sjældent, hvad man
får, når Blachman åbner
munden, og som sådan er
hans ordvalg og retorik med
til at mystificere hans person.
Enten er det sort snak og
lommefilosofi eller benhårde,
kontante konstateringer. Han
taler frit fra leveren og ofte
uden situationsfornemmelse
eller hensyntagen til janteloven, hvilket har stødt mange
deltagere og seere de seneste
fem år.
Faktisk rummer noget så
banalt som Blachmans isse en
væsentlig psykologisk forklaring på vores opfattelse af ham.
Tænk efter engang: Er det mon
et tilfælde, at flere store filmskurke gennem tiderne har
været skaldede? Count Orlok,
Blofelt, Lord Voldemort, Bane.
Det skyldes, at vi mennesker
associerer skaldethed med
goldhed, som vi i tidlige tider
troede, blev forårsaget af onde,
overnaturlige kræfter. På den
måde forbinder vi skaldethed
med ondskab og kynisme.
Blachmans ofte vilde og
fægtende gestik virker
meget offensiv på de fleste
seere og især de arme
deltagere, der står overfor
ham. Blachman rummer
et kropssprog, der siger
mere en tusind ord, men
det er ofte svært at tyde.
Hvad tror du fx, han taler
om på næste side?
Blachmans valg af tøjstil påvirker os psykologisk indirekte.
Et jakkesæt udstråler nemlig formalitet og autoritet samt signalerer høje forventninger og kostelighed. Man bliver derfor
ramt af en hvis ærefrygt, når man som deltager træder ind
foran ham. Ikke som de andre dommere, der ofte sidder i
hverdagstøj til auditions.
Især de mandlige deltagere har god grund til at frygte hjemsendelser fra Blachman. Skolebladet har været en tur i arkiverne, og her viser det sig nemlig,
at den snart 50-årige musiker har en stor subliminal forkærlighed for piger;
gennem sine nu 5 sæsoner har han haft dobbelt så mange kvindelige (12) som
mandlige (6) finalister med til liveshows. I denne sæson består Blachmans hold
fx udelukkende af unge piger…
14
De bedste Blachman-citater
- fra X-Factor og pressekonferencer:
”Hvis kvinder havde lavet Rundetårn, ville det være firkantet”.
”I ligner nogen, der har haft det lidt for godt, lidt for længe”.
”Du ved, hvad du skal… Du skal ikke være hummerfisker”.
”Nu skulle man bare have en lille kop te at sidde og varme sig med... Jeg drikker ikke te… Det er
ekstremt vanddrivende”.
”Altså, du går ind og tager bukserne af mig og slynger mig rundt i lokalet, og hvor er det flot. Jeg
mener bare, at når jeg ser dig, er det nærmest som om, at jeg danser med en libanesisk maronieabe i et kvadratisk drivhus, mens en feminist står og synger Heick og Hilda”.
Top 8 - hvad drenge ikke skal gøre
- følg pigernes tankegang
1.
Lyt til hvad vi siger og forstå en hentydning! Det er ikke alt sammen
small talk, og visse ting er det faktisk meningen, at du skal bemærke og spørge ind til.
2.
Tænk nu over, at VI tænker over alting, der bliver sagt og skrevet - specielt inklusiv ventetid på Sms’er,
og hvem der starter samtalen.
3.
Der er intet værre, end når du er en anden sammen med dine venner! Prøv at overveje de signaler, det
sender. Jeg har brugt evigheder på at fortælle, hvor godt jeg kan lide dig, men i virkeligheden er jeg overhovedet ikke stolt af at vise dig frem overfor mine venner.
4.
Nej, det er ikke sejt at høre om alle dine fantastiske scoringer, som til dels punkterer dine komplimenter om perfektion og unikhed, men også har det med at udtrykke et ret nederen syn på os.
5.
Vær nu romantisk, når det gælder! Lad være med at spise maden på en halv time, når vi er på date, og
lad da i det mindste som om, at du nyder den romantiske film, og at massage ikke behøver at være en hurtig
genvej til andet.
6.
Prøv at vise lidt interesse for de ting, som vi interesserer os for, når det gælder. Det kan godt være, at
vi er lidt længere om at shoppe, men at du konstant forsøger at komme videre hjælper ikke på det.
7.
Facebook er et billede udadtil, ikke en opslagsvæg for kiksede mave-billeder, biler, fodboldhold eller
alt muligt andet.
8.
Det er fint at lave sjov, men kend grænsen nogle gange! Vi tager altså kritik hårdere, end I gør, og
”Kæft hvor vejer du meget” eller ”Tabt 10 kg? Det ser ikke sådan ud!” giver meget, meget lidt.
15
Stræben efter
perfektion
Perfektion er en ting der fascinerer mange. Hvis bedre er muligt, er godt ikke godt nok. Men hvordan
er det egentlig at kunne alt til perfektion? Tag et kig ind i mit perfekte liv, og vurder om det overhovedet er noget for dig.
Af Johanna Mariam Madsen, 2.b.
Jeg er perfekt. Mit liv er perfekt. Jeg har det perfekte
tøj, det perfekte udseende, den perfekte kæreste, et
sprudlende sexliv, det perfekte antal venner på Facebook som alle liker og kommenterer alle mine perfekte billeder. Jeg står op kl. 6 om morgenen kun få
sekunder efter, at mit vækkeur ringer. Derefter løber
jeg en rask tur i den friske morgendug. På vejen hjem
henter jeg avisen, som jeg læser, mens jeg spiser min
sunde vitaminfyldte morgenmad. Når min perfekte
morgenrutine er overstået, venter skoledagen. Denne
nås på cykel, det gavner miljøet, og så er det jo gratis
motion. I skolen er jeg en mønsterelev. Jeg har hørt
om 7-taller, men de har aldrig rigtig interesseret mig.
Jeg er med i samtlige udvalg, hvor jeg er aktiv og gør
en forskel. Når min sjove og udfordrende skoledag
er overstået, tager jeg videre til fitnesscenteret; morgenløbeturen gavner jo ikke alle muskelgrupper for
ikke at tale om smidigheden. På vejen hjem forkæler
jeg mig selv med en togtur, hvilket giver mig tid til
at skrive et kort men konkret læserbrev til Information om de dårlige forhold på asylcentrene, før jeg
kaster mig over mine egne afleveringer. Når disse er
overstået, jammer jeg lidt på mit flygel for at pleje mit
musikalske jeg, inden aftensmaden kalder. Her har jeg
selvfølgelig lange og dybdegående samtaler med mine
forældre og søskende om alt fra konflikten i Syrien til
Det Kgl. Teaters sidste opsætning. Inden aftenen er
omme, mødes jeg med min kæreste og mine venner
og drikker en øl eller to – det sociale liv skal jo også
passes. Til slut tager den søde og jeg hjem, fortæller
hinanden om vores dag, har eksperimenterende og
tilfredsstillende sex, og foreviger hele herligheden
med et smukt billede til Facebook, så alle kan følge
med i vores perfekte liv.
- Kan du følge med? Og hvad nytter det egentlig at
prøve? Kære danske unge anno 2013. Kære EG. Tag
den med ro. Tag i skole i joggingtøj, hvis det sidder
bedst den pågældende morgen, drop løbeturen hvis
du ikke selv har lyst og lad være med at få din Facebook-profil til at ligne et glansbillede af den, du gerne
vil være. For hvilken betydning har det, at dine 500
cyberspacevenner, som du aldrig taler med, tror, at
det er dit sande jeg, når du alligevel ikke kan leve op
til det? Nu vil jeg spise en pastasalat med ekstra meget
karrydressing efterfulgt af en Jumbosnegl. Jeg bliver
alligevel aldrig perfekt.
Kristian Ullums dårlige scorereplikker
1.
Hvis det her var et kødmarked, var du en herregårdsbøf!
2.
Hej Dorte, vil du med hjem i en taxa? (jeg hedder ikke Dorte) -Det var ikke det, jeg spurgte om!
3.
Se mit nye ur - det kan spå: Jeg kan for eksempel se, at du ikke har noget undertøj på. ("øh det har jeg
da…") Nåh, så må det være en time foran!
4.
Ville du have dit æg spejlet eller scrambled til morgenmad?
5.
Her er jeg! Så hvad er dine to andre ønsker?
6.
Synes du ikke, at den her klud lugter af kloroform?
7.
Hvordan kan det være, at jeg kan de 23000 cifre i Pi, men ikke de otte i dit telefonnummer?
8.
Hvis jeg spørger dig, om du vil med hjem, vil dit svar så være det samme som svaret på det her
16 spørgsmål?
Mungo Park
Af Astrid Emilia Buch Rasmussen, 3. M
et
n
v
a
n
t bag
-Teatre
I den lille by Allerød har de et teater. Mungo Park er række 8.-klasser. De var underholdt. Der var ældre
teatrets navn. Lidt mærkeligt tænker man nok. Men mennesker. De var underholdt. Jeg selv sad med to
det er altså navnet på en skotsk opdagelsesrejsende, veninder på 21 og en ven på 30. Vi var underholdt.
hvis navn teatret har valgt at bruge.
Noget jeg ikke vidste, før jeg så forestillingen ”Mungo
Park - Manden bag navnet”. En forestilling, der giver
den alt hvad den kan trække i forhold til nytænkning
af scenebrug og scenografi. Kort sagt var det en helt
fantastisk forestilling. Og ordet fantastisk er et stort
ord, men jeg vil driste mig til at bruge det om alle de
forestillinger jeg har set på Mungo Park. De har alle
været noget forskelligt – skilt sig ud på en eller anden
måde og dermed været fantastiske. Min begejstring
for forestillingerne har været forskellig, men de har
alle imponeret mig meget.
Senest så jeg forestillingen ”Opsang”. En såkaldt musicalecture – et musical-foredrag. Det var en speciel
oplevelse, et foredrag om den fordærvede teenagehjerne fortalt gennem historier om syv unge mennesker, fortalt, spillet og sunget af to foredragsholdere
og en musiker/altmuligmand. Det var underholdende
og det henvendte sig til alle aldre. Jeg sad i en sal, der
ellers var fyldt med en
Sjældent har jeg oplevet en forestilling, der spændte
så bredt aldersmæssigt, var så underholdende og henvendte sig så direkte til sit publikum.
Men ”Opsang” er ikke den eneste forestilling Mungo
Park har på programmet i den kommende tid. Og forestillinger som ”Opsang” er ikke det eneste Mungo
Park kan. Mungo Park har opsat en version af Helle
Helles ”Dette burde skrives i nutid”, Kierkegaards
klassiker ”Forførerens dagbog” og alle afskygninger af
nye produktioner, der ikke nødvendigvis er baseret på
romaner. Til juni kommer der endda en opsætning af
Charles Darwins ”Arternes oprindelse”. Mungo Park
er ikke bange for at satse når det gælder teater. De laver flotte, spektakulære opsætninger – ofte med relevante emner som i ”Information wants to be free”,
”Et andet sted” og ”Sandholm”.
Det kan kun anbefales, at man drager den besværlige
rejse(i hvert fald med offentlig transport) til Allerød,
og oplever teatrets magiske verden.
17
BETTY NANSEN
- anmeldelse af bliktrommen
Af Alexander Blum Bertelsen 3.n
Det er berusende at være i Thure Lindhardts nærvær.
Men denne aften på Betty Nansens Teater på Frederiksberg Allé er meget mere end bare berusende –
stemningen er euforisk, målløst imponeret og underkastende over for en komisk og satirisk kompleksitet.
Teateropsætningen af Günther Grass’ debutroman
Bliktrommen (1959) vælter publikum bagover i en
simpelt scenisk fremstilling af karakter. SKAF BILLETTER.
Günther Grass’ fortælling handler om den lille
dreng Oscar, der på sin treårsfødselsdag beslutter sig
for simpelthen ikke at vokse mere – han vil ikke være
en del af voksenlivets sidespring og manipulation. I
stedet vil han spille tromme – bliktromme. Hurtigt
opdager han et talent for at ødelægge glas med infernalske skrig, der splitter familiefacader og rådhusvinduer. Selv i katolske katedraler fristes Oscar til at
straffe ”fupjesus”, der ikke vil –eller formår – at spille
på tromme, sådan som Oscar kan det.
Stykket tager sit udgangspunkt fra fødslen af
Oscar on stage i 1920’ernes fristad Danzig, der over en
årrække skifter fra først selvstændighed til tysk besættelse for til sidst at blive erobret af Sovjetunionen.
Oscar maler med sin bliktromme de politiske kampe
mellem tysk og polsk nationalisme, nazisme og kommunisme til en stor pærevælling; et cirkusshow, der
kun understreges af klovner i naziuniformer og med
maskingeværer. I en fantastisk scene får bliktrommens skifte fra fire fjerdedeles rytme til den valsede
tre fjerdedele hele nazistregimenter til at danse og
glemme alt om militær storhed. Den syrende satire
vender altså op og ned på godt og ondt, især da selv
den kronisk uskyldige barnerolle Oscar finder sig selv
skyldig i de ulykkelige omstændigheder, der fører til
alle tre forældres drab.
Den knap en meter høje Oscar får sin frihed
i en cirkustrup bestående af gnomer, klovner og andre minoriteter. Her er han endelig blandt ligemænd,
som han kan se i øjnene – modsat de scener fra det
trekantsdramatiske barndomshjem og bymiljøet, hvor
Oscar enten befinder sig i fugle- eller frøperspektiv.
Herfra gennemskuer han voksenlivets falskhed, da
18
han ser sin mor tage sit eget liv ved at spise sig ihjel, sin
formodede far dø som en kryster i en træfning med
tyskerne, og sin nazistiske far dø, da han for at redde
livet spiser sit naziemblem og kløjes i det. Barneperspektivets sceniske og gennemborende hukommelse
kobles med det bizarre og obskure, en aggressiv seksualitet, en uforløst moderbinding, selvhad og Thure
Lindhardts legende lette skifte fra uskyldig barnestemme til kold efterrationalisering ryster.
Günther Grass modtog i 1999 Nobelprisen i litteratur
bla. for Bliktrommen, der sammen med andre værker
fremstiller det tyske opgør med historien – eller manglen på samme. Oscars evne til at sprænge glasbarrierer for sandheden og de politisk vedtagne usandheder
gør direkte op med samtidens fornægtelse af fortiden.
Barneskikkelsen fremfører en uforløst og aggressiv seksualitet, en menneskelig kynisme, der kvæler
troen på menneskets uskyldighed og gode gerning.
Men samtidig spejler Günther Grass’ efterrationaliseringer igennem ved at konstatere, at ”der er altid en
Goethe til at tage afstand fra en Rasputin.” Det finlitterære fortolker altid det dæmoniske og egoistiske for
at gemme erindringen om netop det dæmoniske og
egoistiske væk. Eller:
”ERINDRINGEN
ELSKER
LIGESOM
BØRN AT LEGE SKJUL. DEN GEMMER SIG. DEN
HAR TILBØJELIGHED TIL AT BESMYKKE, OG
DEN PYNTER GERNE, TIT UDEN AT DET ER
PÅKRÆVET. DEN MODSIGER HUKOMMELSEN,
SOM FØRER SIG PEDANTISK FREM OG TRÆTTEKÆRT VIL HAVE RET.” – Günther Grass.
HOKUS POKUS – NORDSJÆLLAND I FOKUS
“Jeg ryger en smøg på vej hjem til Caroline. Det
sig gøre. Det er ikke et krav, at man er en fin akadebliver nok den sidste i aften, da hendes mor er totalt miker på 54 år med rullekrave, paryk og en uddanhysterisk, hvad angår cigaretter. Vi må ikke engang nelse i litteraturvidenskab fra KU for at udgive en bog
ryge i haven – hendes roser skulle jo nødigt komme – det er et krav, at man sætter sig ned og skriver. Skriv,
til at lugte af røg. Mine sneakers giver ekko i byens skriv, skriv!
tomme gader; byen, der går under navnet ”Jordens
Røvhul”, men i fritiden hedder den Humlebæk. Jeg er Af Mathilde Nærland
___________________
der snart.”
Nørdeklassen, 2.A - årgang 2008 på Espergærde Gymnasium, blev i en dansktime i februar 2010 instrueret
i at skrive en skønlitterær novelle, der skulle portrættere nutidens ungdom. Det var en lektie, og det var en
opgave som alle andre, men klassen gjorde det godt,
da fantasien ikke mødte begrænsninger eller skulle
tage form efter en vissen, bebrillet undervisningsministers betingelser. Lysten blomstrede fra friheden. Vi
skulle skrive om noget, der kom os ved, noget, der var
os virkelighedsnært – om ikke andet, skulle vi skildre vores generation gennem fiktive roller, fange vores
jargon og udlevere tanker, der florerede fra vores unge
sind. Udkommet heraf blev det første kapitel i min
for nyligt udgivede debutroman, Se mig, Skub mig,
Grib mig.
”Han er en optimist udover det sædvanlige, men
det er det vist også nødvendigt at være, når man åbner
et pizzeria i en by med 8000 beboere, hvor 75 % af
dem er over tres og tror, at en durumrulle er en sexstilling.”
Bagsidetekst:
Se mig, Skub mig, Grib mig skildrer fire unge kvinder
med hver deres markante personlighed, der forsøger
at skabe sig et selvstændigt voksenliv. Deres livshistorier flettes på kryds og tværs ind i hinanden, mens de
tilstræber en uafhængig identitet. Seksualitet, familie
og selvværd bliver vendt i forsøget på at gøre op med
utilpassetheden, og rejsen går gennem nordsjællandske drukfester mod den kompromisløse kærlighed og
den meningsfulde tilværelse. Se mig, Skub mig, Grib
mig er et realistisk portræt af ungdommen i dag og
de problemer, den står over for. Af forvirringen og
fremmedgørelsen og af lysten til at vove det hele for
at nå noget bedre.
Romanen kan blandt andre købes på hjemmesiderne:
Gyldendal, Academic books, Gucca, Adlibris, Saxo.
Facebookside: Se mig, Skub mig, Grib mig
Mød Nicoline, den tvivlrådige og venlige, Frederikke,
den homoseksuelle og reflekterende, Rebecca, den
smukke og kontroversielle, og Antonie, den drøm- Forlaget Mellemgaard
mende og ambitiøse. Som overskriften antyder, ud- 491 sider • omslag med flapper
spiller romanen sig i Nordsjælland – karaktererne Bogladepris kr. 298,besøger bl.a. Miss Coffee, og de bliver efter gymnasiefesterne draget mod Reden (Retro) i Helsingør, de er
studenter fra Espergærde Gymnasium, nogle bor på
Strandvejen og andre i det landlige Fredensborg og
Humlebæk.
Hensigten med denne artikel er naturligvis ikke at reklamere for min roman – okay, LØGN – det er det
selvfølgelig, men det er ligeså meget et udråb for at
motivere andre skrivelystne unge, der gemmer på en
forfatterspire. Budskabet er simpelt: Det kan godt lade
19
SLADDERSPALTEN
Her møder sprøde rygter og grusomme sandheder dagens lys
Der er gået lang tid siden sidst og det beklager
vi!! Men vi har heldigvis ligget inde med en
masse gossip helt tilbage fra julefesten, nytår,
drenge/pige-middag, Val-T og meget meget
mere. Så bare ærgerligt, de historier du troede var glemt, bliver bragt op endnu en gang.
bare prale af “tre på stribe” - men hele syv på stribe
over en kortere periode. Han har kysset med følgende:
- Camilla Kastenskov 1.a
- Sif Ravn Søeborg 1.a
- Stine Ankerkilde 1.a
- Sofie Karlsen 1.u
- Loulou Hansen 1.m
- Ida Berg 2.l
- Luna Bolm Pedersen 1.l
And it goes like this…
Vi håber ikke, at samtlige piger havde lagt for mange
følelser i de kys osv. for det virker da lidt kompliceret.
Vi har måske en opdatering på Jonas og damerne i
næste nummer!
Der er på nuværende tidspunkt ingen udsigt til frost
for Oliver Drost 1.j! 1.HF’eren Ida Pagh har nemlig
sørget for at rive ham ind i varmen, mon det er noget Oliver Sandvik 1.m er rigtig glad for to af pigerne fra
der vil udvikle sig til mere end varme knus og kram hans klasse - åbenbart. Han har både haft tungen i Felina Averhoff 1.m og Emma Weyde 1.m. To til tango
på gangene?
- tre til fandango. Vi håber at pigerne i forvejen er
Rasmus Niewald 1.j og Mathilde Heltbech 2.a mødte bekendt med denne information. Bad boy Oliver, det
hinanden tilfældigt på den anden side af jordkloden er hvad du er.
denne juleferie, de var nemlig begge to på Zanzibar.
Nytårsnat mødtes de til hede eksotiske kys under den Emma Weyde 1.m har ikke kun kysset med Oliver,
men hele 3 andre også, den samme aften. Nemlig Aske
åbne himmel – en smuk start på et nyt år!
Friborg 1.f, Silas Faurschou Andersen 1.f og Mads
Lina Lassen har kysset et par gange med den tidligere Pedersen 1.f. Kyssekæden slutter dog ikke her, Mads
har også haft tungen dybt i Maja Munch Hansen 1.m.
EG elev Magnus Pahl 5.g.
Linnea Dyrdal 2.n har i den grad også hooket up med
Magnus Pahl 5.g og efter lidt mavedans tog de efter
sigende hjem sammen og dansede videre på lagnerne.
Josefine Andersen 2.m fik samme idé, dog ikke
mavedans, men tungedans. Hun brugte samme
scoreteknik hos EG’s svar på ”Usher” nemlig Patrick
Petersen 3.k!
Natasja Petersen 2.m og Klaus Heisterberg 2.k fik
skudt det nye år i gang på bedste manér, med hede kys
og bootyshakes.
Det rygtes at Adam Svegaard 3.l og snackinden Caroline Pedersen 1.f endte sammen efter byen og havde
nogle frække nætter under og efter MUN.
Alberte Meinke Elgaard 2.e er en virkelig elite, når det Hvordan mon Svegaard har det med at vennen Fredkommer til spontane hook ups i Helsingørs natteliv. erik Flensted 3.b har overtaget Caroline; de ses i hvert
Specielt drengene fra samme crew er noget som hun sammen på skolen.
har smag for. Hun har fået øjnene op for Peter Malmberg 2.J (både med og uden briller på) – har de haft Tvillingbroderen Emil Palm 3.f og klassekammeraten
det morsomt. Udover det har hun også kysset med Lærke Maria Andersen 3.f har møsset lidt i byen.
Lukas Graham 2.j på en drunk morning på diskotek
Retro. Hun har også forslået Kristian Kofoed 2.n et Johan Peter Rasmussen 3.m og Linnea Lundsgaard
kys, som han længe havde ventet på. Der er virkelig fra 2.j har hygget sig gevaldigt på bananen en fredag,
der blev kysset og kysset og kysset… og kysset! De fulmagi i luften i Albertes verden for tiden.
Jonas Gjerris 1.a er en ny player på gymnasiet! Og pi- gtes også til stationen hånd i hånd. Men Hun har også
ger - watch out, he knows the rules! Her kan han ikke snavet med Tue Eskildsen 4.j.
blev kysset og kysset og kysset… og kysset! De ful- Drenge/pige-middag:
gtes også til stationen hånd i hånd. Men hun har også
snavet med Tue Eskildsen 4.j.
Loulou Hansen 1.m og Adam Svegaard 3.l (kyssede)
Emilie Cordelia 1.m og Marcus Thorbøll 3.l (kyssede)
David Bentzon-Ehlers 1.f kyssede med Helene Sof- Sofia Eskildsen 1.m kyssede med Frederik Nielsen
ie Andersen 1.f til julefesten, hvilket gjorde Davids 1.m og Marcus Behrens 1.e
tidligere flirt Victoria Sofie Olsen 1.f aldeles oprevet,
og hende og Helene var begge oppe at køre resten af Også putten Oliver Sandvik 1.m og Josefine Andersen
aftenen – øv øv!
2.m har haft gang i tungerne i hinanden.
Signe Laugesen 3.m skulle eftersigende have set en del
Fuldtidsplayeren Viktor Kipp 1.u har igen haft gang i til Frederik Flensted 3.b både på og uden for skolen.
damerne. Denne gang var det Nadia Falch 1.f og Vic- Der er i hvert fald blevet spottet nogle små kys på tortoria Sofie Olsen 1.f det gik ud over.
vet i ny og næ.
Fie Agerskov 1.c og den smukke OL-slut Sebastian Fastelavns festen:
Fleischer 3.l har kysset på Retro hele 2 gange. De er
begge to lækre, så mon ikke der bliver en tredje gang. Emma Weyde 1.m kyssede med Navid Rezai 1.j og Albullerfnis.
exander Svinggaard 1.j – hov, hov hvem mon fik tungen i hende først?
Hipsterne Fanny Reinholtz 1.m og Nikolaj Falkenberg Mia Wernersen 1.m og Christian Bjørnsten 1.e dan1.m har haft gang i tungerne, der er nemlig blevet ud- sede videre i de private omgivelser efter festen.
vekslet en del mundvand mellem de to klasse kam- Dag-Yero Midtvåge Diallo 1.l kyssede både med Klara
merater.
Breinholdt 1.b og Nadia Fleischer 1.d.
Mathilde Leth Borling 2.HF og Joachim Mortensen Val-T:
4.n er også blevet spottet sammen i byen op til flere
gange.
Sebastian Fleischer 3.n og Ida Albinus 1.u fandt vejen
til ”the hotel room” efter en god dag på pisterne. AfMille Buendia 1.t har rystet sin rytmiske krop lige i terski blev der ikke noget af den aften. Sebastian Fleishjertet på Patrik, de to skulle efter sigende have dan- cher 3.n og Claudia Konradi 1.u har også haft smag
set på lagner både i Val T og herhjemme i de vante for hinanden i Val T? Mon veninden til Ida har husket
omgivelser. Vi håber hun har informeret Patrik om, at at informere hende om det. Claudia Konradi 1.u valhun for omkring to uger siden valgte at overnatte hos gte måske at dække over det, da hun efterfølgende har
Johan Gjerris 1.b – mon også de lagner skulle krølles? kysset med Marcus Thorbøll 3.l og Lasse møller 3.e!
Claudia fra 1.u går efter de ældre fyre (hun er 97’er)
og vi undrer os her på redaktionen over, hvilket ID
hun viser til vagterne, når hun tager scoreoutfittet på
en lørdag aften nede på diskotek Fuglereden. Claudia
kan nu sætte hak ved Sebastian Fleischer 3.n, Marcus
Thorbøll 3.l og efter sigende fik Jonathan en mere intim bid af den søde men unge put.
Ulrika Demant 1.u har sendt blikke i klasselokalet til
hendes medstuderende Oscar 1.u, de har i hvert fald
fået smag for hinanden – og er begyndt at kysse lidt.
Fanny 1.m kører samme stil som Ulrika og har også
valgt at hooke up med endnu en klassekammerat
nemlig den picture perfect Mikkel Vinquist 1.m.
Marcus Thorbøll 3.l har været vidt omkring i Val T og
har skam også haft tungen i HF’eren Christel Bager
2.q.
Josefine Andersen 2.m var også flittig i Val T og kyssede lidt med Sebastian Fleischer 3.n.
Byen:
Jonathan Bager 3.j og Claudia Konradi 1.u (hun er på
igeeeen)!
Jonathan Bager 3.j og Nicoline Nordfjeld 1.t – skulle
eftersigende have lavet ballade på et af Retro’s toiletter
(vi sparer jer for billedematerialet).
Frederikke Espersen fra 1.j valgte en aften at gå efter Søren Frodegaard 1.b har kysset med Josefine Tosen tidligere EG-elev nemlig 4’geren Mads Thorlaksen. tenæs 1.b og Caroline Celander 1.b – klassedrama!
21
Josefine Tostenæs 1.b så derudover også sit snit til at
kysse med Marc Vilholm 1.e!
Rebecca Svegaard 1.m og Magnus Klavstrup Mathiasen 2.a er også hoppet med på kæreste-bølgen.
Adam Svegaard 3.l og Emma Weyde 1.m kyssede
VOLDSOMT på Retro og tog med hinanden hjem
(men de siger der ikke skete noget derhjemme).
Loulou Hansen 1.m og Patrick Petersen 3.k har også
kysset en del på Retro.
Andre nye kærestepar på EG:
Jonathan Nørgaard 1.e + Hannah Bjerre 1.t
Frederik Sennefelder 2.l + HF’eren Naja Hummel 1.q
Søren Mattebjerg 1.b + Iben Lerche 1.l
Tobias Petersen 3.l + Trine Heldager 1.f
Rygterne går på at Mikkel Vinqvist 1.m og den søde Christian Holm 2.d + Sarah Tougaard Bendtsen 2.n
Fie Agerskov 1.c - kyssede og muligvis tog hjem sam- Mikkel Haugaard 1.a + Camilla Kastenskov 1.a
men!
Kristian Lilja 1.b + Simone Ekmann 1.b
Falke Vejlby 1.d + Line Poulsen 1.d
Det er ikke noget nyt at Andreas Thybo 3.l og Amanda Magnus Dahl Nicolajsen 3.d + Natasha Brødsgaard
Vodder 1.c er blevet set op til flere gange flette tunger i Hansen 3.k
baren på diskotek Retro, men kilder informerer os om
at de to turtelduer også ses uden for Retros bedøvende I ved hvem vi er…
atmosfære… Hvad mon dette betyder?
Xoxo
De to slyngveninder Josefine Andersen 2.m og Alberte Elgaard 2.e deler ikke kun tøj og madopskrifter
længere, de har nemlig lige pt. både Jeppe Schmidt 3.l
og hinandens spyt i munden. Gad vide hvem af de to
veninder der kysser bedst?
Det startede med et par hede aftner i byen, men nu er
Thomas Pagh 2.e og Naja Katinka Homann 3.m også
set møsse lidt på skolen. Måske er det tid til at sætte
dem på kærestelisten?
Lærke Læssøe Nielsen 3.k er blevet spottet med tungen dybt i Sebastian Pir Bonieh 1q. Mon det udvikler
sig eller bare var et engangs scor?
Isabella Beck Jørgensen 2.e er blevet kærester med Sebastian Grave 2.l efter en del hook ups’ gennem deres
tid på EG – nu er de officielt sammen og går under
kategorien FB-kærester. Dette er dog ikke det eneste
modige par, som har valgt at offentliggøre det på FB.
Victor Elkjær Birk 3.d viser sin nye dame Sofie Petersen 2.f frem i sin hvide folkevogn. De suser derud af!
Der indavles i j-klassen. Hele 3 par har fundet sammen på kryds og tværs af årgangene. Marc Lemholt
2.j har fundet sammen med klassekammeraten Josephine Kjeldsen 2.j. Hans gode ven Mathias Hjelmsø
2.j er gået en årgang ned, og har fundet sammen med
putpigen Katrine Lyngby 1.j. Deres klassekammerat
Carl Andersen 2.j er også gået en årgang ned og blevet
kærester med den anden putpige Camilla Kirkegård
Pedersen 1.j.
22
Cam
illa
Kas
te
nsko
v 1.
a og
Jona
s Gj
err
is 1.
a
Karoline Kjøller 2.b og Frederik Bendtsen 3.a
e 1.m
Emma Weyd
Julian Bo
Larsen 1.d
o
g Bolette
Elsøe 1.k
23
BLOKADEDAG I BILLEDER