Aktuelt og værd at vide - Nielsen Wiebe & Partner

Nielsen • Wieb e & Partner
W i r t s c h a f t s p r ü f e r • ve r e i d i g t e r B u c h p r ü f e r
Steue rbe rat er • Rec h ts anw ältin
Aktuelt og værd at vide
Det glæder os også denne måned at kunne informere dig om aktuelle udviklinger og vigtige ændringer inden for tysk skatte– og erhvervsret.
Isolde Schulze og Marin Burmester ønsker dig god læsning.
Informationsbrev december 2014
I. Tilladelse til vikarvirksomhed gør ikke en proforma-aftale gyldig
Det er som udgangspunkt problematisk, hvis man som selvstændig erhvervsdrivende
i Tyskland kun arbejder for én kunde. De tyske socialforsikringsmyndigheder behandler en sådan ensidig arbejdsaftale som ”proforma-selvstændighed”. Det resulterer i,
at kunden opfattes som arbejdsgiver og er ansvarlig for indbetaling af socialforsikringsbidrag, også selv om den ”selvstændige” har udskrevet fakturaer og måske
endda i skattemæssig henseende drives som virksomhed. I sådanne tilfælde er
kunden ikke kun ansvarlig for sit eget arbejdsgiverbidrag til socialforsikringen, men
også for den proforma-selvstændiges.
Proforma-selvstændige anvendes ikke sjældent som underleverandører til andre
ordretagere (tredjeparter), men er som udgangspunkt underlagt kundens retningslinjer. I et sådant tilfælde af proforma-selvstændighed har den aktuelle kunde forsøgt at
påberåbe sig, at tredjeparten havde tilladelse til at drive vikarvirksomhed, og at der
derfor ikke bestod et arbejdsforhold til kunden, men til tredjeparten. Dette har
domstolen dog ikke givet kunden medhold i. Den proforma-selvstændige har netop
ikke optrådt som medarbejder i et vikarfirma; alle deltagende parter har derimod
åbent meddelt deres status som selvstændige. Der var derfor ikke tale om et
arbejdsforhold til tredjeparten, men udelukkende til ordregiver. Sådanne konstellationer kan være yderst risikable. Hvis de deltagende parter anses for at have handlet
forsætligt, er forældelsesfristen for efterfølgende opkrævning af socialforsikringsbidrag 30 år, og der kan under alle omstændigheder gås fire år tilbage. Beløbet
på den proforma-selvstændiges faktura behandles som nettoløn, dvs. på basis heraf
fastsættes en bruttoløn før skat og socialforsikringsbidrag. Af dette beløb beregnes
derefter socialbidrag, der, hvad angår arbejdsgiver- og arbejdstagerandelen,
udgør ca. 45 % af bruttolønnen.
Direkte link til vores
client information!
Nielsen • Wiebe & Partner
Europastraße 33 a
24976 Flensburg-Handewitt
Telefon: 04 61 - 90 25 0-0
Telefax: 04 61 - 90 25 0-50
info@nwup.de
A member of
International. A world-wide network of independent accounting firms and business advisers
www.nwup.de
N i el s en • W i eb e & Par t ner
W i rt s c ha f t s pr üf e r • v e re i di gt e r B uc h pr üf e r
St e ue r be ra t e r • Re c ht s a n wä l t i n
Side 2
II. Tilmelding til ARD og ZDF’s licensservice
Virksomheder i Tyskland skal tilmeldes licensservice (Beitragsservice) for tv og radio,
hvis virksomheden har registreret et driftssted samt køretøjer og medarbejdere i
Tyskland. Licensservice beregner det beløb, der skal betales, på baggrund af antallet
af registrerede køretøjer og antal socialforsikringspligtige beskæftigede. Licenspligten
består også, selv om der ikke er radio- eller tv-udstyr til stede, da programmerne
også kan hentes via en computer.
Husk at kontrollere, om I allerede er tilmeldt. Vi bidrager gerne med vejledning.
III. Byggevirksomheders anmeldelsespligt for opnåelse af fritagelseslicens
Vi vil gerne gøre alle virksomheder inden for byggesektoren opmærksomme på, at de
uopfordret skal indsende følgende dokumenter til det tyske skattevæsen,
Finanzamt Flensburg – Duburger Straße 58 – 64, D-24939 Flensburg, med angivelse
af skatteregistreringsnummer inden den 31.03.2015:
- Liste over arbejdstagere
- Liste over underentreprenører
- Liste over entreprisekontrakter / byggerier / byggepladser
Skattevæsenet kan tilbagekalde fritagelseslicensen, hvis dokumentationen ikke afleveres rettidigt.
Vi er naturligvis gerne behjælpelige med besvarelse af eventuelle spørgsmål.
Særligt tema om international skattelovgivning
Fradragsordning for begrænset skattepligtige igen for EU-Domstolen
Den tyske lov om arve- og gaveafgift giver tyske borgere markant højere fradrag end
udlændinge, i tilfælde af at indenlandsk formue arves og gives i Tyskland.
EU-Domstolen har allerede i en tidligere afgørelse anset dette som en hindring
mod kapitalens frie bevægelighed, og de tyske lovgivere har derfor etableret den
mulighed, at en modtaget arv eller gave på den skattepligtiges anmodning kan
behandles som ubegrænset skattepligtig. Hvis man vælger ubegrænset skattepligt,
har man krav på de højere personlige fradrag; til gengæld skal den samlede arv eller
gave, uanset hvor den er modtaget, beskattes i Tyskland.
Skattemyndighederne i Düsseldorf har i en aktuel sag ytret tvivl om, hvorvidt denne
ordning er forenelig med den europæiske kapitals frie bevægelighed og anmodet
EU-Domstolen om afklaring.
N i el s en • W i eb e & Par t ner
W i rt s c ha f t s pr üf e r • v e re i di gt e r B uc h pr üf e r
St e ue r be ra t e r • Re c ht s a n wä l t i n
Side 3
Aktuelle arve- og gaveafgiftssager bør derfor indtil videre holdes åbne med henblik
på senere endelig beskatning, hvor der tages højde for en eventuel mere gunstig
afgørelse. Vi står gerne til rådighed i den sammenhæng.
Vi hjælper gerne med ekspertbistand hvad angår den tyske side af sagen.
Vi ønsker alle vores læsere en god jul
samt et godt og lykkebringende nytår.
Dipl.-Kfm.
Thomas Nielsen
Wirtschaftsprüfer,
Steuerberater
Fritz Wiebe
vereidigter Buchprüfer,
Steuerberater
Med venlig hilsen
Nielsen ∙ Wiebe & Partner
Isolde Schulze
Dipl.-Bw. (FH) Marin Burmester
Rechtsanwältin
Steuerberaterin – FB f.IntSteuerR
Isolde Schulze
Rechtsanwältin
Dipl.-Kfm.
Stefan Drewniok *
Steuerberater
Dipl.-Bw. (FH)
Marin Burmester
Steuerberaterin,
Fachberaterin für
Internationales
Steuerrecht
Heide Biesel
Steuerberaterin
Direkte link til os!
Nielsen • Wiebe & Partner
Europastraße 33 a
24976 Flensburg-Handewitt
Telefon: 04 61 - 90 25 0-0
Telefax: 04 61 - 90 25 0-50
info@nwup.de
www.nwup.de
* Fachberater für den Heilberufebereich
(IFU / ISM gGmbH)