Morgen vandring Være tolv og stået tidligt op og ude undergivet ingens vilje smøget alle forbud af sig være sin og turde. Sive gennem natteluften næsten morgen vække fugle, vandre uden sko til stranden lytte høre sandets fine lyd. Høre dagens tone stige fjern og jævn fra byen på den anden side bugten høre gøgen gøge bag sig højt og fuld af hemmelige planer for si t afkom. Være tolv og være stået tidligt op og mærke solens vilje til at leve høre tiden knitre stille uophørligt i den tørre sorte tang. Være sin og turde sove lidt af dagen væk i sandet inden morgenmaden og de moderlige skænd. Lægge øret til og ligge ubevægelig i morgenkulden fø]e solens første fingre over vandet tegne noder på sin hud. Dagen steget op af havet lyset med de lange fødder skøjter gnistrende på havets hinde strander underfundigt netop her. 64 65
© Copyright 2024