Tornbladet 2014-1-1g - Tornbjerg Gymnasium

| Tornbjerg Gymnasium | 6615 7102
August 2014
Tornbladet
Leder fra rektor
Kære forældre,
Vi har længe savnet en god kanal til orientering af forældrene til skolens elever om de
mange forskellige aktiviteter og muligheder, der er på Tornbjerg Gymnasium. Tornbladet er
vores nyeste forsøg. Bladet udsendes elektronisk pr. e-post, indtil videre en gang pr. halvår.
Det er gratis at være abonnent, og man tilmelder sig selv elektronisk på skolens
hjemmeside: http://elevertornbjerg-gym.dk/tornbjergbladet/tornbjergbladet-formular.htm
Tornbladet vil indeholde oplysninger om såvel de overordnede planer og tanker som
konkrete oplysninger om arrangementer, frister og lignende. Elever og lærere vil skrive om
forskellige initiativer, aktiviteter og oplevelser, så vi derigennem kan give et så alsidigt
billede som muligt af Tornbjerg Gymnasium og det liv, der udfolder sig på skolen.
Indhold
Leder fra rektor
1
Ny bestyrelse
2
Nyt grundforløb
2
Faglig læsning
3
Tilbud uden for skemaet
4
Tornbjerg i billeder – forår 2014 5
Kontaktoplysninger
For de nye 1g-klasser ser grundforløbet på Tornbjerg Gymnasium i år noget anderledes ud
end tidligere. Hvor grundforløbet normalt varer hele efterårssemestret frem til årsskiftet,
så vil vi i år efter tilladelse fra Undervisningsministeriet forsøgsvis afkorte forløbet, så det
kun varer frem til starten af november. Det giver en lang række af pædagogiske fordele.
Skolens 2g-klasser starter skoleåret med at arrangere hver klasses idrætscafe, som indgår i
aftenarrangementet for elever, forældre, søskende og personale, der er den festlige
afslutning på skolens idrætsdag fredag 5. september.
For 3g-klasserne er det nok mere de faglige udfordringer hen mod den afsluttende
studentereksamen, som er i fokus, og først i det forløb er studieretningsprojektet, som vi
begynder at arbejde med allerede i september.
Da der således er mange forskellige aspekter af skolens liv for de forskellige årgange, har vi
valgt at udsende Tornbladet i tre forskellige varianter rettet mod forældrene til elever på
hver sin årgang. Valget af relevant årgang er en del af den elektroniske tilmelding.
Vi håber, at I vil tage godt imod Tornbladet og gerne giver tilbagemeldinger om stort og
småt, forslag til indhold med mere.
Carsten Claussen, rektor
5
2
Ny bestyrelse
Tornbjerg Gymnasium har fået ny bestyrelse for perioden maj 2014-2018.
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for institutionens drift – herunder
fastlæggelse af institutionens målsætning, vision og strategi samt skolens
økonomi. Bestyrelsen vil i det kommende års tid i samarbejde med skolens
elever, medarbejdere og ledelse skulle udarbejde en ny vision for perioden
frem mod 2020. Den nye bestyrelse består af:
-
Bestyrelsesformand Erik Knudsen, rektor for CVU Lillebælt
Næstformand Frants Roager Lauritsen, institutleder, professor,
institut for fysik, kemi og farmaci, SDU
Nanna Lohmann, skoleleder Holluf Pile Skole, Odense Kommune
Dorte Hjertstedt Boye, byrådsmedlem, Odense Kommune
John Christensen, De fynske idrætsforbund
Eva Grady, lektor Tornbjerg Gymnasium
Paw S. Jeppesen, lektor Tornbjerg Gymnasium
Jonas Trelle, 3.h, elevrådsrepræsentant Tornbjerg Gymnasium
Signe Ravnholt, 3.h, elevrådsrepræsentant Tornbjerg Gymnasium
Tornbjerg Gymnasium indleder forsøg med nyt grundforløb i dette skoleår
Fakta om grundforløbet
Grundforløbet indleder ethvert stxstudieforløb. Grundforløbets
fagsammensætning er ens for alle 1gkasser på skolen uanset
forhåndstilkendegivelse om
studieretning.
Grundforløbet har til formål at give en
introduktion til gymnasiets fag og
studieretninger.
På baggrund af grundforløbet afgives
endeligt ønske om studieretning for
den resterende del af uddannelsen.
Tornbjergs nye grundforløb
Tornbjerg Gymnasium indleder i dette skoleår et forsøg med anderledes tilrettelæggelse af
1.g’ernes grundforløb.
På Tornbjerg har der været en tradition for, at ganske mange elever har ønsket en anden
studieretning ved det endelige valg den 1.december end det, som oprindeligt var givet ved
starten af 1.g. Det har medført en række gener. Dels har grundforløbsklasserne efter et
halvt år været rystet godt sammen, og mange elever har været kede af de ændringer, som
studieretningsvalget medførte, og dels har elevskift givet udfordringer i den daglige
undervisning.
Vi har fra og med dette skoleår derfor tilsluttet os et rammeforsøg under
Undervisningsministeriet. Således har vi valgt at tilrettelægge et væsentligt kortere
grundforløb, hvor der undervises i færre fag, med flere timer og fast ”pensum”. En anden
nyskabelse i forsøget er et særligt forløb, hvor de enkelte klasser bliver præsenteret for
specielle forløb inden for de forskellige studieretninger.
Vi regner med på denne måde at kunne give de nye 1.g’ere et endnu bedre grundlag for det
kommende studieretningsvalg, som vil ligge lige inden efterårsferien.
Kom og hør mere om grundforløbet og studieretningsvalg, når der holdes åbent hus for
1g-elever og forældre onsdag den 3. september 2014, kl. 19.00-21.30. Tilmelding til
klassens lærerteam.
3
Fakta om faglig læsning
Faglig læsning på Tornbjerg – et pilotprojekt
•
Faglig læsning har fokus på
læsning for at lære.
•
Fagtekster skal læses på en
anden måde end en tekst,
der læses alene af lyst (fx
romaner).
•
Læsning er en kompleks
størrelse. Mange elementer
er i spil, når vi læser bl.a.
vores viden om ord,
begreber, forskellige
tekstgenre, viden om
verdenen - ikke mindst det
relevante emne, viden om
sprog bl.a. sætningsopbygning og vores evne til
at læse mellem linjerne.
•
Ordforrådet er den
enkeltfaktor, der har størst
betydning for ens
læseudbytte.
•
Projektet ”Faglig læsning”
sætter fokus på tilegnelsen
af ord og begreber.
•
”Et godt ordforråd er en
forudsætning for god
læseforståelse, samtidig
med at megen læsning er
en væsentlig kilde til et
godt ordforråd” (Carsten
Elbro: Læsning og
læseundervisning,
Gyldendal 2001).
•
”At mestre fagets sprog er
på mange måder det
samme som at mestre
faget” (Magerø og
Tønnesen: Å lese i alle fag,
Universitetsforlaget 2006).
Faglig læsning betyder at læse for at lære. Læsning er en aktivt meningsskabende
proces, hvor man som læser skal sætte sig selv i spil med den viden, man har. Læsning
står centralt i tilegnelsen af viden i gymnasiet, hvor ens ordforråd er den enkeltfaktor,
der har størst indflydelse på ens læseudbytte. Hvis ens ordforråd er utilstrækkeligt, skal
man som elev bruge uforholdsmæssig lang tid på at forstå det, man læser, med stor fare
for ikke at få et tilstrækkeligt overblik over det læste.
Som lærere kan vi fremme læse- og læringsprocessen hos eleverne ved at være mere
bevidste om betydningen af ord- og begrebsindlæringen kombineret med en et klart
læseformål og en sikring af, at eleverne har tilstrækkelig baggrundsviden til at kunne
læse en given tekst. I dette skoleår har fagene engelsk, samfundsfag og biologi i en del af
1. g et særligt fokus på elevernes aktive tilegnelse af ord og begreber og lærerenes
tydelighed herom i pilotprojektet ”Faglig læsning”.
Mål
Projektet har flere mål. Et mål er, at vi som lærere bliver mere tydelige over for vores
forventninger til eleverne og deres aktive indsats, at vi bl.a. forventer, at de aktivt
oparbejder og bruger fagenes fagtermer både mundtlig og skriftligt. Ved at være mere
tydelige er håbet, at eleverne bliver mere bevidste om betydningen af deres egen aktive
indsats, så den styrkes, samt at overgangen fra folkeskolen til gymnasiet hermed bliver
lettere.
Metode
I fagene engelsk, samfundsfag og biolog har tre lærere i hver faggruppe udarbejdet en
pulje af ord og begreber, man som lærer i faget egentlig forventer, eleverne behersker
efter henholdsvis grundforløbet i engelsk og efter undervisningen frem til vinterferien i
samfundsfag og biologi. Elevernes lærere i 1. g i disse fag arbejder så målrettet i
undervisningen for at sikre, at der arbejdes med de udvalgte ord og begreber undervejs.
Herefter bliver eleverne evalueret, og lærerene kan forhåbentlig vurdere, om det særlige
fokus har den ønskede effekt. Afslutningsvist udføres der fokusgruppeinterview med
både lærere og udvalgte elever for at få deres indtryk og vurdering af indsatsen.
Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte lektor og projektleder Eva Grady:
eg@tornbjerg-gym.dk
4
Tornbjergs tilbud uden for skemaet
Tilbageblik til sko
Studiecenteret
Studiecenteret er gymnasiets hjerte.
Du finder studiecenteret lige over
kantinen på 1.sal.
Studiecenteret rummer bibliotek,
pladser til gruppearbejde og
lektiecafé.
I tilknytning til studiecenteret finder
du studievejledernes kontorer.
Der er mange muligheder for aktive fritidsaktiviteter på Tornbjerg Gymnasium. Skolens
faciliteter og lærerkræfter inden for bl.a. fagene musik, idræt og billedkunst stilles i vid
udstrækning til elevernes disposition efter skoletid. På Tornbjergsamlinger, opslagstavlerne
samt på den elektroniske kalender vil disse tilbud blive annonceret.
Tornbjerg Frisk
Et af de faste tilbud som Tornbjergelever har mulighed for at benytte er skolens
veludstyrede fitnesslokale på hverdage i tidsrummet kl. 7.15-16.30. Prisen for at benytte
fitnesslokalet er 100 kr. pr. år, som betales for hele skoleperioden ved tilmeldingen (altså
300 kr. for en 1.g-elev i 3 år, 200 kr. for en 2.g elev i 2 år og 100 kr. for en 3.g elev i 1 år.).
Adgang til fitnesslokalet kan købes ved henvendelse til sekretær Benedicte Nielsen i
receptionen.
Fitnessordningen er en del af Tornbjerg Frisk, som herudover tilbyder elever og ansatte
deltagelse i Eventyrløbet, foredrag og sundhedsuge samt frisport. Tornbjerg Frisk er
båret af eleverne i samarbejde med undervisere. Lektor Per Apollo koordinerer
aktiviteterne under Tornbjerg Frisk, så er man interesseret i at deltage i planlægning og
afviklingen af arrangementer, er man velkommen til at kontakte ham på email:
pa@tornbjerg-gym.dk
Akademiet for Talentfulde unge og projekt forskerspire
Det er ikke kun den fysiske udfoldelse, som fylder på Tornbjerg Gymnasium. For elever
med overskud og interesse for at fordybe sig intellektuelt uden for undervisningen, er
deltagelse i Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) og projekt Forskerspire et særligt tilbud.
Er man interesseret så kontakt lektor Kristina Jensen på email: kj@tornbjerg-gym.dk , der
koordinerer aktiviteterne for Tornbjergelever.
Kreative fritidstilbud
Udover undervisning i kunstneriske fag afholder vi flere gange om året forskellige
arrangementer, hvor elevernes kreativitet kan udfordres. En af de tilbagevendende
begivenheder er den årlige amatøraften i efteråret, hvor man kan optræde med musik,
dans, stand up m.v., mulighederne er mange. I slutningen af januar afholdes årsfest og
revy og om foråret er der mulighed for at deltage i skolens forårskulturaften. Hold øje
med de aktuelle arrangementer i ludus.
Lektiecafé
Fire eftermiddage om ugen er der åbent i lektiecaféen i studiecenteret, hvor eleverne
alene eller i grupper kan få faglig hjælp af undervisere eller ældre studerende med
hjemmeopgaver fortrinsvist de naturvidenskabelige fag og særligt matematik. Ligeledes
kan bibliotekaren spørges til råds omkring litteratursøgning. Vil man vide mere om
lektiecaféen så mød op eller spørg studiecenterets koordinator, lektor Inger Jespersen,
ij@tornbjerg-gym.dk
Membrana – Tornbjerg Filmklub
I foråret 2014 startede en filmklub op, som viser film helt gratis for elever og
medarbejdere. Filmene vælges af filmklubbens medlemmer via facebookafstemning.
Tilmelding og information om filmklubben finder du her: http://dadk.facebook.com/TGFilmklub
Adjunkt Martin Andersen koordinerer filmklubbens aktiviteter: an@tornbjerg-gym.dk
5
Tornbjerg i billeder – foråret 2014
Tornbladet udgives af:
Eventyrløbet
Tornbjerg Gymnasium
Skærmhatten 15
5220 Odense SØ
Tlf: 6615 7102
Email: kontor@tornbjerg-gym.dk
www.tornbjerg-gym.dk
Forårskulturaften
Redaktionsgruppen består af:
Anna Andreasen Clowes
Flemming Pedersen
Helle B. Larsen
Lars Rahbek Nielsen
Peter Holme
Simon Worsøe
Skribenter til denne udgave:
Carsten Claussen
Eva Grady
Georg Sveistrup
Kirsten Skougaard
Lars Rahbek Nielsen
Tine Pihl
Uffe Hansen
Gallafest
Skolens åbningstid:
Hverdage kl. 7.00-17.00
Receptionen:
Hverdage kl. 7.45-15.30, dog kun til kl.
15.00 fredag
Kantineudsalget:
Hverdage kl. 8.00-15.00, dog kun til kl.
14.00 fredag
Dimission