Link til publikation - DDA Samfund
Indholdsfortegnelse Indledning .................................................................................................................................... 4 1. Problemfelt .............................................................................................................................. 5 1.1 Selvrealisering som en arbejdsrelateret værdi .................................................................... 5 1.2 Teoretiske afsæt og eksisterende forskning......................................................................... 7 1.2.1 Teoretiske bidrag .......................................................................................................... 8 1.2.2 Empiriske bidrag ........................................................................................................ 15 1.3 Projektets bidrag til problemfeltet..................................................................................... 19 2. Problemformulering ............................................................................................................. 21 2.1 Hypoteser .......................................................................................................................... 22 3. Metode .................................................................................................................................... 25 3.1 Designovervejelser og kvantitative metoder ..................................................................... 25 3.2 Præsentation af data .......................................................................................................... 26 3.2.1 Anvendelse af sekundære data ................................................................................... 27 3.2.2 Datakvalitet ................................................................................................................ 28 3.2.3 Reduktion af data ....................................................................................................... 29 3.3 Præsentation af projektets variable ................................................................................... 30 Selvrealisering som motivation for arbejde ........................................................................ 31 3.4 Analysestrategi .................................................................................................................. 48 3.4.1 Hypotese 1.................................................................................................................. 48 3.4.2 Hypotese 2.................................................................................................................. 49 3.4.3 Hypotese 3.................................................................................................................. 50 4. Analyse ................................................................................................................................... 54 4.1 Analyse af hypotese 1: Den generelle udvikling ............................................................... 54 4.2 Analyse af hypotese 2: Erhvervsgruppernes udvikling ..................................................... 57 4.2.1 Arbejdererhverv ......................................................................................................... 58 4.2.2 Serviceerhverv ........................................................................................................... 59 4.2.3 Kreative erhverv ......................................................................................................... 60 4.2.4 Super kreative erhverv ............................................................................................... 61 4.2.5 Udvikling på tværs af erhvervsgrupperne .................................................................. 63 4.3 Analyse af hypotese 3: Årsager til motivation for selvrealisering .................................... 68 4.3.1 Forskellige simple modeller ....................................................................................... 68 4.3.2 Samlet model.............................................................................................................. 73 4.3.3 Modellen samlet set ................................................................................................... 81 5. Pilottest ................................................................................................................................... 85 5.1 Økonomiske sikkerhed i opvæksten ................................................................................. 85 5.2 Faktiske forhold på arbejdspladsen ................................................................................... 86 5.3 Følelse af mulighed for at realisere sig selv på arbejdspladsen ........................................ 87 6. Konklusion ............................................................................................................................. 89 7. Litteraturliste ........................................................................................................................ 91 8. Bilagsliste ............................................................................................................................... 94 3 Indledning Selvrealisering er i løbet af den seneste årrække blevet et modeord i det vestlige samfund. Således er muligheden for at kunne udfolde, udvikle og realisere sig selv kommet til at stå øverst på dagsordenen i individers hverdagsliv og samtidig også blevet et integreret samfundsmæssigt forhold. Dette afspejles i de utallige tilbud om personlig udvikling og ’livsoptimering’ som individet over alt mødes med i sin hverdag. Aldrig har været så stort et fokus på coaching, bøger om personlig udvikling og selvhjælp som tilfældet er i dag. Alt sammen med henblik på at opnå det perfekte liv, et liv med konstant udvikling, udfordringer og bevægelse. Imidlertid har der heller aldrig været så stort et fokus på stress og depressioner, hvilket af nogle ses som selvrealiseringens mindre flatterende skyggeside. Også inden for sociologien og samfundsvidenskaben er værdiændringer, selvrealisering, refleksiv identitetsskabelse og udvikling, samt disses konsekvenser for en række forskellige sfærer i samfundet, blevet tematikker, som i særlig høj grad studeres og debatteres. På baggrund af denne gennemgribende interesse i fænomenet, kan selvrealisering siges at være blevet en institutionaliseret ’trend’, eller et normativt krav om selvudfoldelse og udvikling som det eneste rigtige, den eneste vej til en tilfredsstillende tilværelse. Meningerne er delte om, hvorvidt denne institutionalisering er pålagt eller ønsket i befolkningen, men hvad enten det ene eller andet er gældende, har selvrealisering taget et solidt greb om det moderne samfund og det inden for alle aspekter af samfundet og individers hverdagsliv. Således har trenden omkring selvrealisering også gjort sit indtog i arbejdslivet, hvor denne både kommer til udtryk som et øget krav fra virksomhedsledelsens side, og som et øget ønske fra medarbejderens side. Udfordringer, ansvar, fleksibilitet, kompetenceudvikling og interessant jobindhold er således blevet nøgleord på den moderne arbejdsplads, hvor muligheden for selvrealisering står højest på listen over motivationsfaktorer hos medarbejderne og ledere. Det er netop dette forhold vi, i nærværende projekt, ønsker at undersøge. Er ønsket om selvrealisering generelt gældende blandt moderne medarbejdere? Motiveres nogle individer i højere grad end andre af muligheden for selvrealisering? Hvad er i den forbindelse udslagsgivende for om et individ motiveres af selvrealisering? Spørgsmål som disse søges besvaret gennem følgende kvantitative projekt omkring selvrealisering som motivation for arbejde. 4 1. Problemfelt I nedenstående kapitel indkredses nærværende projekts problemfelt gennem en beskrivelse af den samfundsmæssige udvikling i forbindelse med overgangen til det sen- eller postmoderne samfund. Dette særligt med hensyn til værdiændringer i forhold til arbejdskulturen og deraf arbejdsmotivationen. Endvidere præsenteres en række relevante teoretiske og empiriske bidrag, for på den måde at placere projektets problemfelt inden for rammerne af eksisterende sociologisk teori og forskning. Endelig belyses i nedenstående kapitel projektets sociologiske og samfundsmæssige relevans samt dets bidrag til det eksisterende vidensfelt. 1.1 Selvrealisering som en arbejdsrelateret værdi Ændringer i værdier og holdninger, som en konsekvens af samfundsudviklingen, har til alle tider været et debatteret og omdiskuteret emne indenfor sociologi og samfundsvidenskaberne generelt. Særlig i nyere tid ses en øget vægtlægning på ændringer i værdiorienteringen, samt disses konsekvenser for en række forskellige sfærer i samfundet. Hos mange opfattes værdiændringen som et resultat af overgangen fra det moderne til det sen- eller postmoderne samfund. Her betones overgangen til en refleksiv identitetsskabelse, hvor identitetsudviklingen ikke længere forløber som en fast proces, formet af traditionelle positioner indenfor erhvervs og kønsmæssige strukturer, men at denne i stigende grad er en proces, hvor det enkelte individ eksperimenterer med at realisere sig selv, på baggrund af forskellige identitetsmuligheder – helst et selv, der adskiller sig tydeligt fra andre (Honneth 2005: 51, Jørgensen 2002: 98-99). På baggrund af denne udvikling kan selvrealisering siges at være blevet en ’trend’, som individet i stigende grad former sit liv efter. Dette indenfor mange livsaspekter. Særligt relevant for nærværende projekt er selvrealiseringens stigende betydning indenfor arbejdskulturen. Hvor arbejdet tidligere i høj grad blev opfattet som en pligt, der skulle udføres for at få mad på bordet, så er arbejdet nu også det sted, hvor individet oplever tilfredsstillelse samt udvikler sig selv. Interessen for selvrealisering på arbejdspladsen betyder, at medarbejderen får en relation til sit arbejde, der i højere grad er præget af lyst end af pligt (Bovbjerg 2005: 25, 34). Således skal medarbejderens ønske om selvudvikling imødekommes på arbejdet, før arbejdet kan betragtes som meningsfuldt, af den enkelte medarbejder (Bovbjerg 2005: 26). Samtidig 5 med, at selvudvikling søges af individerne selv, er det tillige blevet et kvalifikationskrav fra arbejdspladsernes side, at medarbejderne har personlig fleksibilitet og engagement, samt er interesseret i selvudvikling (Bovbjerg 2005: 24). På den måde opstår en gensidig relation mellem medarbejderen og arbejdspladsen, hvor omdrejningspunktet er et fokus på og krav om fleksibilitet og selvudfoldelse. Imidlertid findes der indenfor dette problemfelt også mere negative perspektiver, hvor selvrealisering fremstår som et samfundsmæssigt institutionaliseret krav pålagt individerne (Honneth 2005: 46; Willig 2005: 15). Dette afspejles også på arbejdsmarkedet, hvor medarbejderen i stigende grad betragtes som en kreativ ’producent’ af sig selv og, hvor denne medinddrages i flere af produktions- og serviceprocesserne. Arbejdet bliver i stigende grad betragtet som et ’kald’ frem for noget medarbejderen er afhængig af. Hermed bliver medarbejderens chancer for beskæftigelse afhængige af dennes vilje til at realisere sig selv i arbejdet, hvorfor selvrealisering opfattes som en produktivkræft i markedsrelationer mellem mennesker (Honneth 2005: 54-55). Selvrealisering bliver således ikke udelukkende et spørgsmål om øget frihed til at udfolde sig og forme sit liv efter egne præferencer, men også forbundet med et stigende pres på det enkelte individ, dette særligt indenfor arbejdslivet. Konsekvenserne heraf er mangfoldige, og indbefatter både medarbejder og virksomheder. Således fremhæves, hvordan behovet for selvrealisering på arbejdsmarkedet blandt andet har ført til omstruktureringer af virksomhedsstrukturen, hvor denne i højere grad skal tage hensyn til behovet for selvrealisering og friere udfoldelse blandt medarbejderne, hvorfor særligt ledelsesstrukturen har undergået forandringer. På den anden side ses også konsekvenser for medarbejderen, idet behovet for, samt kravet om, selvrealisering har betydet forrykkelse i balancen mellem familie- og arbejdsliv (Bovbjerg 2005: 26-27). Dette idet arbejdet fylder mere hos den enkelte både, hvad angår engagement på arbejdspladsen, og i kraft af de friere rammer til selv at strukturere sin arbejdstid. Dette kan i yderste konsekvens føre til arbejdsnarkomani eller udbrændthed (Jørgensen 2002: 100-101). Blandt de mere negative konsekvenser fremhæves, hvordan det institutionaliserede krav om selvrealisering fører til et øget pres på medarbejderen, som derved har risiko for sociale lidelser så som depression (Honneth 2005: 57). 6 Ovenstående forhold gjorde, at vi fandt det relevant at overveje, om dele af den danske arbejdsstyrke i højere grad motiveres af selvrealisering, end andre, og i så fald hvilke. Hvordan hænger mangfoldigheden i forskellige typer erhverv og evner i arbejdsstyrken sammen med denne selvrealiseringstrend, og kan der hos nogle dele af den danske arbejdsstyrke opstå konflikter mellem ønsket om selvrealisering og muligheden for selvrealisering? Disse spørgsmål gjorde det relevant at undersøge, hvordan den danske arbejdsstyrke har udviklet sig når det kommer til selvrealisering som motivation for arbejde. Omdrejningspunktet for projektet er således ikke at undersøge konsekvenserne af en selvrealiseringstrend. Derimod har vi i projektet undersøgt, i hvilket omfang selvrealisering, som motivation for arbejde har betydning og, hvorvidt denne betydning har været stigende. Endvidere fandt vi det interessant at afdække, hvorvidt selvrealiseringsaspektet spiller en større rolle for nogle erhvervsgrupper i den danske arbejdsstyrke, end for andre. Dette skal følgende problemformulering indfange, som desuden uddybes i kapitel 2: ”Hvordan har selvrealisering som motivation for arbejde udviklet sig blandt forskellige erhvervsgrupper i den danske arbejdsstyrke og hvor stor betydning har medarbejderens erhverv for, at denne motiveres af selvrealisering i arbejdet?” 1.2 Teoretiske afsæt og eksisterende forskning I det følgende redegøres for forskellige teoretiske samt empiriske bidrag til det fremlagte problemfelt. Med dette specificeres problemfeltet yderligere og relevansen af nærværende projekt underbygges. Af teoretiske bidrag anvendes Ronald Ingleharts og Richard Floridas syn på selvrealisering, som henholdsvis en postmoderne værdi og som et element af ”den kreative klasse”. Endvidere klarlægges Carsten René Jørgensens perspektiv på selvrealisering som en del af det nye arbejdsmarked og Pierre Bourdieus klasseanalyse inddrages tillige. Dernæst præsenteres tre empiriske forskningsprojekter, som alle viser, at selvrealisering og lignende bløde motivationsfaktorer har fået stadig større betydning som motivation for arbejde. 7 1.2.1 Teoretiske bidrag Før de egentlige teoretiske bidrag præsenteres, argumenteres kort for relevansen af de medtagede perspektiver, samt deres overordnede funktion i projektet. Endvidere kommenteres der løbende i afsnittet mere specifikt på teoriernes anvendelighed og funktion. Foruden rollen som inspirator i forbindelse med udviklingen af projektets problemstilling og hypoteser, fandt vi de udvalgte teoretiske perspektiver relevante at inddrage som teoretisk fortolkningsramme i projektets analyse. Hver især har de teoretiske bidrag forcer, som har gjort netop disse aktuelle i forhold til projektet. Med Ingleharts teorier anskueliggøres den sociale forandring indenfor værdiorientering og arbejdsmotivation, hvilket gjorde det muligt at sætte projektet ind i et udviklingsperspektiv. Endvidere fandt vi Ingleharts teorier relevant i forhold til udvikling af projektets hypoteser, samt til udvælgelse af relevante kontrolvariable. På samme måde som Inglehart anskueliggør Carsten René Jørgensen et udviklingsperspektiv, om end i et mindre omfang, lige som hans perspektiv tillige var relevant i forbindelse med begrebsudviklingen af selvrealisering. Udover at anvende Florida som teoretisk afsæt i analysen samt som inspiration til hypotese og problemstillingsudvikling fandt vi ham særlig relevant i forbindelse med vores operationaliseringer af variablen ’erhvervsgrupper’. Med hensyn til Bourdieu forholder det sig anderledes end de øvrige bidrag. Bourdieus teorier var udelukkende tiltænkt at fungere som teoretisk fortolkningsramme for projektet. Mere specifikt fandt vi Bourdieu relevant at inddrage, idet han i sin klasseanalyse fremfører et mere kritisk tolkningsperspektiv, end tilfældet er hos Florida og Inglehart. Dog fremkommer Bourdieu ikke med et direkte perspektiv på selvrealisering og arbejdsmotivation som de øvrige bidrag, men trods dette, fandt ham relevant at inddrage. Selvrealisering som postmoderne værdi Inglehart anvender ikke direkte begrebet selvrealisering, men kommer omkring dette ved at betegne det ”self expression”, som endvidere er en del af en postmoderne værdiorientering, hvor der er større fokus på individets subjektive behov frem for andre mere materielle og samfundsmæssige behov. Inglehart skelner i den forbindelse mellem tre overordnede værdiorienteringer, der kan være dominerende i et samfund, henholdsvis traditionelle, moderne og postmoderne. Den postmoderne værdiorientering adskiller sig fra den moderne og den traditionelle ved netop at have større fokus på individets velbefindende og subjektive ønsker, hvorimod den moderne værdiorientering primært er karakteriseret ved et fokus på 8 rationel tankegang, økonomisk vækst og materielle goder. Fremkomsten af de postmoderne værdier opstår ifølge Inglehart på baggrund af en længere periode, hvor moderne værdier har været dominerende og hvor samfundet samtidig har været præget af industrialisering, bureaukratisering og sekularisering. I takt med, at de materielle behov så som økonomisk sikkerhed opfyldes, bliver der plads til et større fokus på subjektive behov, herunder eksempelvis mere frihed til det enkelte individ, samt mere fokus på at maksimere subjektets livskvalitet frem for at maksimere økonomisk vækst (Inglehart 1997: 76). Dette fokus på selvet slår også igennem i arbejdslivet, hvor selve arbejdsoplevelsen og det at have et meningsfuldt arbejde tillægges en større betydning end økonomiske incitamenter: ”... the motivations for work are changing, from an emphasis on maximizing income as the top priority, toward increasing emphasis on the quality of the work experience.” (Inglehart 1997: 78). Netop dette kan forklare opmærksomheden omkring muligheden for selvrealisering hos både medarbejdere og arbejdsgivere. I tråd med Ingleharts perspektiv kommer Carsten René Jørgensen mere specifikt ind på, hvordan arbejdskulturen og arbejdsmarkedet har ændret sig som følge af individualiseringen i samfundet samt, hvordan dette har medført en ændring i arbejdsmotivationen. Ifølge ham har individualiseringen slået igennem således, at det i senmoderniteten er ”et individuelt projekt at planlægge og realisere sit arbejdsliv og sin karriere på arbejdsmarkedet” (Jørgensen 2002: 98). Dette fordrer evnen til at navigere på et uforudsigeligt og tempofyldt arbejdsmarked, hvor korttidskontrakter, fleksibilitet, konstant udvikling af kvalifikationer og omskiftelighed dominerer (Jørgensen 2002: 99). På denne baggrund bliver medarbejderen, lige som arbejdspladsen, karakteriseret ved konstant at være på jagt efter nye udfordringer og stimulering i sit job, hvilket betyder en lavere tilknytning til den enkelte arbejdsplads. Ovenstående forandring på arbejdsmarkedet har konsekvenser for individers motivation og mål med arbejdet. Fra primært at have haft god løn som målsætning ”kræver de fleste i dag, at arbejdet skal være stimulerende, spændende, interessant og udfordrende” (Jørgensen 2002: 100). Således skal arbejdet være et aktivt bidrag til individets ”selvrealisering og personlige livsprojekt”. Det er således på baggrund af disse faktorer, snarere end god løn og geografisk beliggenhed, at individer i dag vælger job og arbejdsplads. Carsten René Jørgensen peger på, at dette især gør sig gældende for ”de mest privilegerede grupper” på arbejdsmarkedet (Jørgensen 2002: 100). Det er netop dette skift i arbejdsmotivationen, vi i nærværende projekt 9 ønskede at undersøge. Dette særligt med henblik på at belyse, hvorvidt selvrealisering som motivation har slået igennem i lige høj grad inden for forskellige erhvervsgrupper, eller om det, som det indikeres af Carsten Rene Jørgensen, særligt gør sig gældende for de privilegerede grupper. Generationsforskelle i værdiorienteringer Værdiændringen mod de postmoderne værdier, som ovenfor beskrevet, er ifølge Inglehart ikke jævnt fordelt i befolkningen, men slår derimod igennem med forskellig styrke i forskellige generationer. Dette skyldes, at værdiorienteringen grundlægges gennem socialiseringen, hvilken primært finder sted i barndommen og ungdommen. Idet de postmaterielle værdier først kan træde i kraft når mere basale behov så som økonomisk og fysisk sikkerhed er opnået, vil disse værdier først komme til udtryk blandt de generationer, som har oplevet stabilitet i forhold til disse materielle behov over en længere tidsperiode. Dette betyder, at udviklingen af postmoderne værdier, som eksempelvis fokus på selvrealisering, særligt udvikles hos de yngre generationer, der netop er opvokset og socialiseret i en tid, hvor samfundet generelt har været præget af økonomisk sikkerhed og stabilitet. Dette fænomen benævnes hos Inglehart som ”socialiseringshypotesen” (Goul 1999: 87). I forbindelse med nærværende projekt bidrager denne teori med et bredt tidsperspektiv samt fokus på forskellige generationer og aldersgrupper, i undersøgelsen af hvem og hvornår forskellige grupper af individer i samfundet orienterer sig efter postmoderne værdier så som selvrealisering. Dette inspirerede os til at se på problemstillingen omkring selvrealisering som motivation for arbejde i et udviklingsperspektiv, mere specifikt over perioden 1981-2008. Endvidere valgte vi på baggrund af denne socialiseringshypotese at inddrage alder og fødselsår som kontrolvariable i vores undersøgelse, for at netop at undersøge disses betydning i forhold til ønsket om at realisere sig selv i arbejdet. Dette specificeres i projektet præsentation af variable. Selvrealisering som kreativitet Richard Florida fremhæver, ligesom Inglehart, en udvikling mod en større fokusering på værdier som selvrealisering, hvilket kommer til udtryk i alle sfære af vores liv og i alle aspekter af nutidens vestlige samfund, herunder også arbejdslivet. Florida udtrykker udviklingen gennem sin beskrivelse af fremvæksten af den kreative klasse og i den 10 forbindelse en øget vægtlægning på og betydning af såkaldte kreative værdier. Særligt relevant for nærværende projekt, har indtoget af den kreative klasse haft konsekvenser for arbejdsmarkedet. Således beskriver Florida, hvordan arbejdsmarkedet i dag er afhængigt af menneskelig kreativitet i sin udvikling, hvorfor kreative individer i stigende grad efterspørges. Samtidig søger individet i stigende grad stillinger med mulighed for udfoldelse af sin kreativitet (Florida 2005: 36-38). Hvor Inglehart har et bredt perspektiv på, hvordan der generelt sker en social forandring af dominerende værdier i et samfund, anskuer Florida mere specifikt hvem der besidder kreativiteten i forhold til andre, deraf betegnelsen ”den kreative klasse”. Således fremfører Florida et mere differentieret billede på udviklingen indenfor værdiorientering end Inglehart. Begge perspektiver indgår som teoretisk fortolkningsramme i projektets analyse. Medlemmerne af den kreative klasse deler ifølge Florida en kreativ etos, ”der værdsætter kreativitet, individualitet, forskellighed og værdi” (Florida 2005: 39). Florida påpeger med udgangspunkt i USA en stor vækst i den kreative klasse i det 20.århundrede således, at klassen siden 1980erne er mere end fordoblet og nu udgør en større andel end arbejderklassen. Dog udgør den såkaldte serviceklasse stadig den største klasse (Florida 2005: 40). Som det kommer til udtryk i ovenstående, skelner Florida mellem forskellige erhvervsbaserede klasser (de superkreative, de kreative, serviceklassen og arbejderklassen). Vi fandt dette perspektiv relevant i forhold til projektets problemstilling, hvorfor vi inddragede Floridas perspektiv i vores operationalisering af erhvervsgrupper, samt i udviklingen af projektets hypoteser. Ifølge Florida ”er den kreative klasse vor tids normsættende klasse”. Normerne adskiller sig fra tidligere normer ved at omhandle ”individualitet, selvudfoldelse og åbenhed over for forskelle frem for den homogenitet, konformitet og tilpasning, der definerede organisationsalderen” (Florida 2005: 40). Økonomiske muligheder som motivation for arbejde er således ikke længere dominerende. I stedet er denne mere eller mindre erstattet af faktorer som muligheden for at være sig selv, udfordring i arbejdet, ansvar, fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø. Disse kreative værdier er ikke forbeholdt den kreative klasse, men udstrækkes i kraft af den kreative klasses normsættende funktion også til andre erhvervstyper, hvilket ifølge Florida understreger ekspansionen af den kreative klasse og dens etos (Florida 11 2005: 41). Således vil også serviceklassen og arbejderklassen i stigende grad motiveres af de kreatives motivationsfaktorer. Vi fandt det interessant at teste, hvorvidt denne udvikling ligeledes har gjort sig gældende i en dansk kontekst. Kan man således finde samme ekspansion i kreative værdier inden for forskellige danske erhvervsgrupper? Florida påpeger, at der inden for arbejdsmarkedet er en tendens til at overvurdere god løn som motivationsfaktor, særligt inden for de kreative erhverv. Imidlertid er dette ikke tilstrækkeligt til at gøre medarbejderne tilfredse og motiverede, hertil kræves andre motivationsfaktorer. Disse varierer mellem individer og en enkelt motivationsfaktor er ikke tilstrækkelig til at definere et individs motivation (Florida 2005: 111-112). Som empirisk belæg for denne påstand har Florida i samarbejde med kollegaen Kevin Stolarick, i 2001, undersøgt og analyseret motivation på arbejdet. Der skabtes gennem analyse af datamaterialet et klart billede af, hvilke motivationsfaktorer, der tæller højst i forbindelse med arbejdet. Således rangerer udfordringer i jobbet, fleksibilitet og jobstabilitet højere end en god grundløn. Florida og Stolarick finder, at dette gør sig gældende uafhængigt af den økonomiske situation (Florida 2005: 112-114). Udover disse motivationsfaktorer rangerer karrieremæssig udvikling, anerkendelse, indhold i jobbet og stimulerende kolleger og ledere også højt som motivation til arbejdet. Florida og Stolarick konkluderer på denne baggrund, at den kreative klasse særligt finder indre værdier i arbejdet vigtigt, idet god grundløn som den eneste materielle motivationsfaktor rangerer i top ti. Afslutningsvis er der ifølge Florida og Stolarick forskel på sammensætningen af motivationsfaktorerne hos forskellige individer, dog påpeges det at langt de fleste i undersøgelsen i større eller mindre grad værdsatte ovenstående faktorer (Florida 2005: 115). Netop disse motivationsfaktorer fandt vi brugbare i forbindelse med operationaliseringen af begrebet selvrealisering, Florida og Stolaricks fund fungerede således retningsgivende for udviklingen af indikatorer på selvrealisering. Ovenstående undersøgelse og indsigter i den kreative klasses motivationsfaktorer bygges på amerikanske forhold. Imidlertid påpeger Florida, at den kreative klasses indtog også har gjort sig gældende i Europa, om end ikke i helt samme omfang. Dette underbygges af data fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), hvis datasæt lader sig sammenligne med den amerikanske opgørelse over den kreative klasse (Florida 2005: 392-393). Blandt de europæiske tal forefindes også data for danske forhold, hvilke indikerer, at den kreative klasse 12 også kan siges at eksistere i Danmark. Således udgjorde den kreative klasse i Danmark i 2000 21,05 % af den totale beskæftigelse med en årlig stigning på ca. 2 % (Florida 2005: 393). På baggrund af dette viser Florida, at hans fund omkring motivationsfaktorer inden for den kreative klasse også kan siges at gøre sig gældende i det danske erhvervsliv. Dette underbygges endvidere af undersøgelsen Den danske kreative klasse, som vil uddybes under afsnittet ’Empiriske bidrag’. Distinktioner og symbolsk vold Bourdieu fremfører i sit værk Distinktionen sin klasseteori. Klasseforskelle er for Bourdieu ikke blot er spørgsmål om forskelle i økonomisk formåen men omhandler tillige forskelle i kulturelt kendskab, smag og livsstil. Som udgangspunkt for sin klasseanalyse opererer Bourdieu med et socialt rum af forskelle. I dette rum fordeles individer på baggrund af to differentieringsprincipper, henholdsvis deres kapitalsammensætning og deres kapitalvolumen (Järvinen 2007: 352). Hvor kapitalvolumen henviser til den samlede kapitalmængde et individ besidder, henviser kapitalsammensætningen til indholdet i kapitalfordelingen, nærmere bestemte sammensætningen mellem, hvad Bourdieu benævner økonomisk og kulturel kapital (Bourdieu 1995: 34). Hvor den økonomiske kapital omhandler penge og materielle ressourcer, henviser den kulturelle kapital til individets uddannelse, finkulturelle færdigheder samt adgang til eksempelvis bøger. På baggrund af denne kapitalsammensætning åbner Bourdieus klasseanalyse op for et mere nuanceret klasseperspektiv, hvor individer ikke kun differentieres vertikalt, men tillige horisontalt, idet individer kan have fortrinsvis kulturel kapital eller økonomisk kapital. Det er væsentligt at påpege, at positionerne i det sociale rum, givet af kapitalvolumen og sammensætning, udelukkende eksisterer relationelt i forhold til hinandens ligheder og forskelle. På den baggrund er det givet, at individer med ensliggende positioner i højere grad ligner hinanden end individer med forskelligt placerede positioner (Järvinen 2007: 352). Ovenstående udtrykker, hvad Bourdieu benævner rummet for sociale positioner. Imidlertid finder Bourdieu, at det sociale rum består af to niveauer, hvor ovenstående udgør det ene niveau. Det andet niveau beskrives som ”rommet for standpunkter”, som henviser til forskelle i individers sociale praksisser, udtrykt gennem forskelligt forbrug, smag og livsstil. Ifølge Bourdieu er der sammenhæng mellem de to niveauer således, at der til de objektive sociale 13 positioner følger mere subjektive præferencer med hensyn til smag og livsstil (Bourdieu 1995: 34-36). Bindeleddet mellem dem udgøres af begrebet habitus. Habitus forstås som ”et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter, bedømmer og handler i verden” (Järvinen 2007: 353). Habitus fungerer på denne baggrund som et førbevidst og ureflekteret handlingsskema, som sætter sig igennem i adfærd og måder at agere på i verden. Habitus er kropsligt indlejret på baggrund af tidligere gjorte erfaringer (Bourdieu 1995: 217; Järvinen 2007: 353). Væsentligt i denne forbindelse er, at individer, som befinder sig i nærheden af hinanden i rummet for sociale positioner, ligeledes vil have en ensartet habitus, og derved vil ligne hinanden i smag og livsstil. På samme måde er det givet, at individer med markant forskellig social position vil besidde forskellig habitus og dermed tillige adskille sig i deres smag og præferencer (Bourdieu 1995: 36-37). Det er i denne forbindelse klasser og klasseskel aktualiseres hos Bourdieu, hvor klasseskellet netop funderes i smags- og livsstilsforskelle givet i kraft af forskellig habitus. På den baggrund er det givet, at smag bliver en form for ’social stedsans’ der giver individet en sans for sin placering i det sociale rum og derved skabes distinktioner mellem de forskellige grupperinger eller klasser i det sociale rum, inden for hvilke enslydende præferencer forekommer (Bourdieu 1995: 40, 218). Disse distinktionstanker udmunder i tre overordnede klasser, henholdsvis de dominerende, de mellemliggende og de folkelige eller dominerede klasser. Afslutningsvis skal det fremhæves, at der i Bourdieus klasseteori ligger en dominansdimension. Således beskrives det hos Bourdieu, hvordan de dominerende klasser besidder evnen til at dominere over de lavere klasser gennem, hvad Bourdieu benævner symbolsk vold eller magt. ”Symbolsk magt er de dominerende gruppers magt til at opretholde konsensus om den sociale verdens mening, en mening som er vilkårlig, men som ikke anerkendes som sådan” (Järvinen 2007: 357). Den symbolske dimension ligger i, at volden ikke hos de udsatte opfattes som vold. Den symbolske vold eller magt muliggøres idet de socialt skabte hierarkier i samfundet kropsliggøres og derved anerkendes som et naturligt forhold, både blandt de dominerende og de dominerede. På den baggrund besidder de dominerende klasser altså evnen til at sætte standarden for, hvilken smag, der er den legitime og efterstræbelsesværdige, som alle uanset formåen affinder sig med at skulle efterstræbe 14 (Järvinen 2007: 357-358). Særligt er det for de dominerede klasser svært af leve op til de dominerende klassers standarder. Vi fandt Bourdieus teori omkring sammenhængen mellem kapitalsammensætning og præferencer relevant i forhold til nærværende projekts statistiske analyse. Dette idet vi fandt det interessant at se, hvorvidt det kunne konkluderes, at bestemte placeringer i det sociale rum medfører særlige præferencer i forhold til selvrealisering som motivation for arbejde. Tillige fandt vi perspektivet omkring symbolsk vold interessant at inddrage i en diskussion om årsagen til stigningen i tilbøjeligheden til at ønske selvrealisering i arbejdet. 1.2.2 Empiriske bidrag Fremhævet er nu forskellige relevante teoretiske perspektiver på selvrealisering som motivation for arbejde, samt forskellige variabler der spiller ind i sammenhængen, her tænkes på alder og erhvervsgruppe. I det følgende vil projektet placeres inden for rammerne af den eksisterende forskning på området. Den danske kreative klasse Floridas teori om den kreative klasse er blevet undersøgt i en afhandling ved navn Den danske kreative klasse, som er udarbejdet af ph.d-stipendiat Kristina Vaarst Andersen og lektor Mark Lorenzen fra Copenhagen Business School og udgivet i 2009 (Andersen & Lorenzen 2009: 9). Afhandlingens omdrejningspunkt er, hvorvidt Floridas teori har relevans i Danmark, samt en karakteristik af den danske kreative klasse. Sekundært i forhold til dette projekt, kommer afhandlingen med anbefalinger til, hvordan arbejdsmarkedet kan tiltrække og økonomisk anvende den kreative klasse bedst muligt (Andersen & Lorenzen 2009: 18). Undersøgelsen af den danske klasse er baseret på kvantitativt registerdata fra perioden 1995-2004 og kvalitative interviews (Andersen & Lorenzen 2009: 26). I det følgende præsenteres de dele af undersøgelsens resultater, som findes relevante for nærværende projekt. Det skal indledningsvis pointeres, at forskerne bag den danske kreative klasse har operationaliseret denne klasse i overensstemmelse med Florida. De inddeler dog den danske kreative klasse i tre undergrupper, frem for de to som Florida opererer med. Disse er den kreative kerne, de kreative professionelle og bohemer (Andersen & Lorentzen 2009: 20). 15 Hvilke indikatorer de præcist har anvendt til opdeling i disse undergrupper specificeres i nærværende projekts operationalisering af erhvervsgrupper. Overordnet finder forskerne, at den kreative klasse udgøres af knap 700.000 beskæftigede danskere i 2004, hvilket svarer til ca. 25 % af den samlede beskæftigelse (Andersen & Lorenzen 2009: 30-31). De finder endvidere, at den kreative klasse geografisk fordeler sig skævt. Således konkluderes det i afhandlingen, at størstedelen af den kreative klasse jobmæssigt koncentrerer sig omkring byregionerne København og Århus, mens de færreste er beskæftiget indenfor regioner med stor afstand til de større byer (Andersen & Lorenzen 2009: 32-33). Yderligere konkluderes det, at den kreative klasse i høj grad har bopæl i kommunerne nord for København, samt i Århus (Andersen & Lorenzen 2009: 33). Udover den kreative klasses geografiske placering undersøges den kreative klasses sociale profil i afhandlingen, defineret ud fra uddannelses- og indkomstniveau samt holdning til blandt andet arbejdsliv. I denne forbindelse finder forskerne, at 44 % af den kreative klasse har en videregående uddannelse, sammenlignet med 22 % i den generelle befolkning. Dog påpeges der i forlængelse heraf, at store dele af den kreative klasse ikke besidder nogen særlig uddannelsesgrad (Andersen & Lorenzen 2009: 37). Med hensyn til indkomst konkluderes det i afhandlingen, at den kreative klasse generelt har et højere indkomstniveau end befolkningsgennemsnittet (Andersen & Lorenzen 2009: 38-39). I forbindelse med holdning til arbejde finder forskerne, at den kreative klasse vægter karrieremuligheder, fleksibilitet, diversitet og mulighed for improvisation højt i jobvalg. Endelig finder forskerne, at størsteparten af den kreative klasse definerer et godt job ud fra parametre så som frie rammer, muligheden for at skabe, højt fagligt niveau og udfordringer (Andersen & Lorenzen 2009: 4142). Den danske kreative klasse syntes relevant inden for flere aspekter. I tråd med de teoretiske bidrag gav undersøgelsen belæg for at studere og teste, hvorvidt nogle erhvervsgrupper i højere grad end andre motiveres af selvrealisering, her tænkes specifikt på, hvad der i undersøgelsen benævnes den kreative klasse. Endvidere fandt vi undersøgelsen interessant i sin testning for forskellige kendetegn ved den kreative klasse. Disse faktorer fandt vi interessante at bringe videre i projektet som en inspiration til valg af kontrolvariable. Særligt 16 fandt vi undersøgelsens fund omkring indkomstniveau interessante. Har indkomstniveau således forklaringskraft i forhold til individers arbejdsmotivation? Work orientation En anden måde empirisk at belyse motivation for arbejde, og forskelle i befolkningens motivation for arbejde, er at vurdere forskelle mellem medarbejderes work orientation, hvilket omfatter ikke-finansielle sider af betalt arbejde, som eksempelvis selvrealisering. Stefan Svallfors, Knut Halvorsen og Jørgen Goul Andersens publication Work Orientations in Scandinavia er et komparativt studie af Danmark, Norge og Sverige om work orientation, der er baseret på den internationale værdiundersøgelse fra 1997. Særligt relevant for nærværende projekt fandt vi den dimension af begrebet work orientation, der betegnes employment commitment, som omhandler individers ikke-finansielle engagement til betalt arbejde (Andersen m.fl. 2001:140). Til anvendelse i dette projekt fokuseredes dog udelukkende på fundene, der omhandler Danmark. Resultaterne af studiet viser overordnet, at der er forskel i, hvem der har et stærkt ikkefinansielt engagement til deres arbejde. Det fremgår således, at kvinder overvejende har et stærkere ikke-finansielt engagement, hvad angår employment commitment, end mænd. Desuden er ældre generelt mindre engagerede end yngre. Arbejderklassen har generelt et svagere ikke-finansielt engagement end serviceklassen og selvstændige. Ydermere har det lille eller ingen effekt på engagementet om et individ har børn eller er gift/samlevende. Der er heller ikke forskel på det ikke-finansielle engagement hos deltids- og fuldtidsansatte (Andersen m.fl. 2001:150-152), hvorfor der i nærværende projekt ikke er blevet skelnet mellem disse grupper. Af ovenstående fremgår det således, at der er forskel mellem mænd og kvinders ikkefinansielle engagement, hvorfor dette inspirerede os til at inddrage køn som variabel i projektet. At der er en forskel på engagement mellem yngre og ældre, inspirerede os tillige til at inddrage alder som variabel, for at teste, hvorvidt alder har en indflydelse på, i hvilken grad man motiveres af selvrealisering. Endelig ses det af artiklens resultater, at de selvstændige og serviceklassen er mere engagerede end arbejderklassen. Med andre ord har erhverv en betydning for individers ikke-finansielle engagement, hvilket vi fandt relevant i forhold til projektet. 17 Et forandringsperspektiv på selvrealisering Afslutningsvis skal fremhæves et tredje og sidste empirisk perspektiv på motivation for arbejde, som vi fandt relevant i forhold til projektets problemstilling. Patrizia Venturelli Christensen, dansk-italiensk arbejdssociolog (Thuesen 2010: 24) er en af de forskere, som indgående har studeret, hvordan danskernes holdning til arbejde samt arbejdsrelaterede værdier har undergået en forandring over de seneste 20 år. Værdiundersøgelserne fra 1981, 1990 samt 1999 blev anvendt til at belyse denne udvikling. (Christensen 2002: 116,120). Fra værdiundersøgelsen har Christensen anvendt data vedrørende danskernes foretrukne aspekter ved et job, hvilke blev inddelt i fem overordnede kategorier som således udgør fem motivationsfaktorer for arbejde (Thuesen 2010: 24). Disse er henholdsvis instrumentelle aspekter, bekvemmelighedsaspekter, selvrealiseringsaspekter, mellemmenneskelige aspekter samt sociale aspekter (Christensen 2002: 123). Aspekterne vil senere uddybes idet vi fandt dem relevante i forbindelse med nærværende undersøgelses operationalisering. Generelt kan det påpeges, at de aspekter, som var vigtigst i forbindelse med et job i 1981 er blevet vigtigere i årenes løb, mens de mindst vigtige aspekter i 1981 fortsat har relativ lav betydning i 1999. Således kan det på baggrund af Christensens undersøgelse fremhæves, at selvrealiseringsaspektet var det næst vigtigste aspekt i både 1981, 1990 og 1999, kun overgået af det mellemmenneskelige aspekt. Interessant for nærværende undersøgelse er endvidere, at selvrealiseringsaspektet som det eneste har haft en stigende betydning, og således er blevet vigtigt for en større andel respondenter. Der kan spores en stigning i betydningen af selvrealiseringsaspektet på 5,6 % point fra 48,8 % i 1981 til 54,4 % i 1999. Det er især her indikatoren ’ansvarsfuldhed’ på jobbet, efterfulgt af det at have et interessant job, begge indikatorer på selvrealiseringsaspektet, som skyldes denne stigning i betydning. Denne tendens forklarer Christensen ved, at det stigende uddannelsesniveau og derved stigende kvalifikationer blandt arbejdsstyrken fører til ”… større forventninger til drømmejobbet” (Christensen 2002: 124-125). Christensen påpeger, at denne tendens også er gældende for den lavtuddannede del af befolkningen. Dog kan spores forskelle mellem køn og aldersgrupper, i det kvinder og ældre generelt tillægger selvrealiseringsaspektet mindre betydning end mænd og yngre gør (Christensen 2002: 125). At der er aldersforskelle er i overensstemmelse med hidtil præsenterede perspektiver. Det er derimod væsentligt at påpege, at tendensen til, at kvinder i lavere grad tillægger selvrealiseringsaspektet betydning er i modstrid med Goul 18 Andersens fund om, at kvinder har et stærkere ikke finansielt engagement end mænd. Det kan dog ikke udelukkes, at denne modstrid skyldes forskellige operationaliseringer og derved forskellige målinger. Under alle omstændigheder pointeres det endnu en gang gennem Chistensens afhandling, at køn er en væsentlig faktor i forbindelse med ønsket om selvrealisering, hvorfor vi fandt det interessant at se på denne variabels betydning for ønsket om selvrealisering. Vi ønskede på samme måde som i ovenstående studie at undersøge selvrealiseringsaspektets betydning som motivation for arbejde på baggrund af værdiundersøgelsen, dog med en tilføjelse af undersøgelsen fra 2008, hvilket fører udviklingen op til i dag. På den baggrund har undersøgelsen udgjort en væsentlig metodisk inspirationskilde. Ovenstående gennemgang viser, at der allerede findes en del eksisterende teori samt forskning indenfor rammerne af nærværende projekts problemfelt. 1.3 Projektets bidrag til problemfeltet I forhold til ovenstående gennemgang af problemfeltet ”selvrealisering i arbejdslivet”, samt eksisterende teoretisk og empirisk viden på området, redegøres nedenfor for, hvordan dette projekt skal bidrage til det eksisterende vidensfelt, og endvidere hvorfor dette bidrag er sociologisk og samfundsmæssigt relevant. Projektets formål var ikke blot at undersøge, hvordan selvrealisering som motivationsfaktor har udviklet sig i nutidens danske samfund og derved føre den eksisterende forskning frem til i dag. Formålet var tillige at fremkomme med en mere dybdegående indsigt i årsager til forskelle i graden af selvrealisering som en motivationsfaktor for arbejde. Det lader til, at der på nuværende tidspunkt eksisterer et universelt krav om, at man skal realisere sig selv på arbejdspladsen, uanset hvem man er, og hvor man arbejder. Dette inspirerede os til at anlægge et mere differentieret perspektiv på, hvordan selvrealisering som motivationsfaktor har slået igennem forskelligt hos forskellige erhvervsgrupper, for dermed at afdække, hvor udbredt dette fænomen er. Ønsker alle erhvervsgrupper i lige stort omfang at realisere sig selv på arbejdet, eller er ønsket mere udtalt for nogle grupper end for andre? I tråd med dette fandt vi det yderligere relevant at bringe andre faktorer så som køn, alder og indkomst i spil, for derved yderligere at specificere, hvad der har betydning for, om man motiveres af selvrealiseringsaspektet. Vi fandt det yderligere relevant at beskæftige os med selvrealisering på arbejdspladsen i kraft af det paradoksale forhold, at selvrealisering tilsyneladende er blevet 19 en så universel og institutionaliseret værdi, at det nærmest ligger som et pres på medarbejderen, når der stadig i nutidens danske samfund findes arbejdspladser, hvor muligheden for at realisere sig selv er begrænset. Dette lagde op til en undersøgelse af, hvorvidt det overhovedet er alle grupper, der har samme behov for at realisere sig selv gennem arbejdet. Hvis dette er tilfældet, stiller det krav til de arbejdspladser, som ikke kan indfri denne motivationsfaktor. I så fald er projektet relevant, da det åbner sløret for, hvilke grupper af individer, som i særdeleshed motiveres af selvrealisering på arbejdet og, hvilke grupper, som ikke gør. På baggrund af denne ovenfor begrundede interesse i selvrealisering som motivation for arbejde, samt i kraft af de empiriske og teoretiske bidrag vi tillige har præsenteret, specificeres i det følgende nærværende projekts problemformulering. 20 2. Problemformulering Nedenfor præsenteres projektets problemformulering, hvorefter denne samt dens centrale begreber specificeres. Desuden præsenteres projektets hypoteser, hvilke i nærværende projekt fungerer som retningsvisende arbejdsspørgsmål i forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen. Disse hypoteser, samt problemformuleringen, er begrundet i den eksisterende forskning, de teoretiske bidrag, samt vores egen sociologiske interesse i emnet. Projektets problemformulering lyder som følger: Hvordan har selvrealisering som motivation for arbejde udviklet sig blandt forskellige erhvervsgrupper i den danske arbejdsstyrke og hvor stor betydning har medarbejderens erhverv for, at denne motiveres af selvrealisering i arbejdet? Problemformuleringen indfanger en undersøgelse af, hvordan den ovenfor beskrevne udvikling i samfundet, så at sige har ”sat sig igennem” hos medarbejdere i de forskellige erhvervsgrupper, samt hvorvidt selvrealisering er mere dominerende som motivationsfaktor hos nogle erhvervsgrupper, end andre. Dette blev belyst ved at undersøge relevant data om forskellige erhvervsgrupper i et udviklingsperspektiv, og ikke blot ved at se på, hvordan billedet ser ud hos de forskellige grupper i dag. Dermed ønskedes en indsigt i, ikke blot den overordnede udvikling i selvrealisering, men også i hvordan den enkelte erhvervsgruppe har udviklet sig i forhold til tidligere tider, og i forhold til andre grupper. Vi ønskede endvidere at klargøre, hvorvidt det at tilhøre en bestemt erhvervsgruppe er afgørende i forhold til, om et individ motiveres af selvrealisering eller ej, eller om der ligger andre faktorer bag, som i virkeligheden gør udfaldet. Selvrealisering kan på den ene side forstås som en indre lyst hos det enkelte individ til at realisere selvet, og på den måde blive motiveret til at arbejde. På den anden side kan det forstås som tvang, i det omfang medarbejderen ovenfra bliver pålagt at skulle realisere sig selv på arbejdspladsen, uanset eget ønske. Formålet med analysen var at undersøge, i hvor høj grad medarbejdere finder det vigtigt at kunne realisere sig selv på arbejdspladsen, idet spørgsmålet om hvorvidt medarbejderes ønske om selvrealisering skyldes indre lyst eller ydre tvang, ikke var muligt for os at undersøge empirisk. Dog diskuteres dette undervejs i analysen 21 teoretisk. Selvrealisering defineres mere konkret i dette projekt som ”Muligheder for udfoldelse og for at udrette noget i jobbet samt for et ansvarsfuldt og interessant job” med primær inspiration fra Christensen (Thuesen 2010: 24). Det uddybes i næste kapitel, hvordan selvrealisering operationaliseres og måles. Operationaliseringen af erhvervsgrupper var som nævnt inspireret af Floridas teori om den kreative klasse og Den danske kreative klasse. Således defineredes erhvervsgrupper ud fra fire kategorier, henholdsvis arbejdererhverv, serviceerhverv, kreative erhverv og super kreative erhverv. Som med begrebet selvrealisering operationaliseres erhvervsgrupperne mere indgående i nedenstående metodeafsnit. Det er desuden væsentligt at pointere, at vi med erhvervsgrupper udelukkende henviser til de personer, som er i besiddelse af et lønnet erhverv, hvorfor eksempelvis pensionister og studerende er udelukket. Dette uddybes også i metodeafsnittet. 2.1 Hypoteser I forlængelse af ovenstående problemformulering præsenteres og begrundes i det følgende tre hypoteser, som skal indfange forskellige aspekter af problemformuleringen. Hypotese 1: Selvrealisering som motivation for arbejde er generelt steget indenfor perioden 1981 til 2008. Hypotese 2: Stigningen i selvrealisering har været mest markant indenfor arbejdererhverv og serviceerhverv, hvorfor der har været en udjævning mellem grupperne. Hypotese 3: På trods af en eventuel værdiændring, har erhvervsgruppe over hele perioden størst betydning for, hvorvidt medarbejdere motiveres af selvrealisering. I kapitel 1, omhandlende projektets problemstilling, argumenteredes der både teoretisk og empirisk for, at selvrealisering som motivationsfaktor har fået en større betydning i det danske arbejdsliv, end det har haft tidligere. Vi fandt det derfor oplagt at opstille en hypotese, nemlig hypotese 1, der afdækker disse argumenter. Endvidere søgte vi at be- eller afkræfte argumenterne ved hjælp af nye data fra 2008 og derved føre udviklingen op til en nutidig 22 kontekst. Hypotese 1 skal forstås på den måde, at den gennemsnitlige vægtning af selvrealisering som motivation for arbejde generelt er steget. Denne hypotese blev funderet i Ingleharts teori om det vestlige samfunds overgang fra moderne til postmoderne værdier. På grund af begrænsninger i vores datasæt undersøgtes udviklingen kun fra 1981 og fremefter. Dette specificeres i præsentationen af data i nedenstående. En undersøgelse af en ændring fra moderne til postmoderne værdier ville ideelt set kræve endnu ældre data, men vi forventede alligevel, at postmoderne værdier som selvrealisering, ville være endnu mere dominerende i 2008 end de var i 1981. Desuden beskriver Carsten René Jørgensen, hvordan en stigning i individualiseringen i samfundet medvirker til ændring i motivation for arbejde, i retning af at arbejdet skal være udfordrende, interessant, stimulerende mv. Med dette underbyggedes den forventede stigning yderligere. Hvor vi med hypotese 1 havde til hensigt at indfange en undersøgelse af den generelle udvikling, lagde hypotese 2 op til en undersøgelse af, hvordan udviklingen i selvrealisering som motivation for arbejde har påvirket de forskellige erhvervsgrupper. Det forventedes, at udviklingen var mest markant indenfor arbejder- og serviceerhverv, hvilket skal ses i lyset af Floridas teori, hvor der argumenteres for, at den kreative klasse, indbefattende de kreative og super kreative, er normsættende. Således forventedes det, at arbejder- og serviceerhverv over en periode ville indoptage samme kreative værdier. Dette bekræftes også af Bourdieu, der argumenterer for, at de dominerende klasser besidder evnen til at sætte standarder for den rigtige smag og de rigtige præferencer. Således vil de lavere klasser efterstræbe de dominerendes værdier, hvilket for vores projekt betød, som det også fremgår af Floridas teori, at individer med arbejder- og serviceerhverv tager de kreative værdier til sig. Dette på baggrund af en forståelse af service- og arbejderklassen som ’lavere rangerende’ klassemæssigt. På baggrund af dette forventedes således, at forskellen imellem erhvervsgrupperne var blevet mindre over tidsperioden, hvorfor en ”udjævning” forventedes at være forekommet. Hypotese 3 havde til hensigt at indfange en undersøgelse af, hvilke faktorer der er udslagsgivende for, hvorvidt medarbejdere motiveres af at kunne realisere sig selv. Således forventedes det, at det at tilhøre en erhvervsgruppe har størst betydning for, hvorvidt medarbejdere finder selvrealisering vigtigt på arbejdspladsen, på tværs af perioden 1990- 23 2008. Dette på trods af den generelle værdiændring som jf. hypotese 1 og 2 forventedes at være slået igennem, samt på trods af forskellige køns-, alders-, generations- og indkomstmæssige forskelle mellem erhvervsgrupperne. Hypotesen indeholder dog ingen forventninger om kausalretning mellem erhvervsgruppe og niveau af ønske om selvrealisering, da vi ikke fandt det anvendte datasæt tilstrækkeligt til at besvare denne problemstilling, og idet der endvidere ikke forekom entydige teoretiske forklaringer herpå, jf. kapitel 1. Med andre ord indeholder hypotesen ikke en forventning om, hvorvidt det er erhverv der påvirker ønsket om selvrealisering, eller omvendt, men blot at der findes en sammenhæng. Forventningen om, at erhverv betyder mest for ønsket om selvrealisering blev funderet i Floridas teori om, at den kreative klasse, herunder kreative og super-kreative erhverv, er dem der i højeste grad ønsker at udfolde og realisere sig selv. Endvidere fandt Jørgen Goul Andersen som nævnt, at arbejderklassen har et svagere engagement end serviceklassen, når det kommer til ikke-finansielle motivationer for arbejde. På baggrund af dette forventede vi, i tillæg til ovenstående forventninger, at finde en hierarkisk sammenhæng mellem erhvervsgruppe og ønsket om selvrealisering på en sådan måde, at de super kreative i højere grad ønsker selvrealisering end de kreative, efterfulgt af service- og arbejdererhverv. 24 3. Metode I det følgende kapitel redegøres for projektets metodiske overvejelser, for herigennem at sikre projektets reliabilitet og validitet, i forbindelse med en besvarelse af problemformulering. Vi specificerer her projektets bagvedliggende design, for dernæst at redegøre for det datamateriale, som projektets analyse bygger på. I denne forbindelse diskuteres ligeledes fordele og ulemper ved brugen af sekundære datasæt samt datakvalitet. Herefter fremgår en operationalisering af ovenstående hypoteser og dertilhørende centrale begreber, samt en oversigt over projektets variable. Endelig fremgår projektets analysestrategi. 3.1 Designovervejelser og kvantitative metoder Før de konkrete data- og metodemæssige overvejelser beskrives, finder vi det væsentligt at eksplicitere projektets bagvedliggende design. Dette idet designets logiske struktur sikrer, at relevant data, set i forbindelse med projektets problemformulering, indsamles. Designmæssige overvejelser er således et væsentligt udgangspunkt for efterfølgende valg af dataindsamling. Designets funktion er at sikre, at der kan opnås en utvetydig samt overbevisende konklusion på projektets analyse (de Vaus 2001: 8-9). Nærværende projekt er overvejende inspireret af et longitudinalt trend studie design, hvilket David de Vaus også beskriver, som værende i overensstemmelse med det gentagende crosssectionelle design. Dette idet udviklingsperspektivet udgør en central del i projektet jf. ovenstående. Dette design muliggør studiet af trends, hvilket indebærer, at der indsamles data fra sammenlignelige repræsentative stikprøver på forskellige tidspunkter. Datamaterialet består således af forholdsvist ens spørgsmål, besvaret af forskellige respondenter på forskellige tidspunkter (de Vaus 2001: 113, 128). Trendstudiedesign gjorde os i stand til at spore, hvilken ’retning’ værdiændringen indenfor arbejdsrelaterede værdier har taget, og hvorvidt der i det hele taget har fundet forandring sted over den givne tidsperiode (de Vaus 2001:115). Vi ønskede netop at undersøge, hvorvidt selvrealisering som motivation for arbejde er blevet mere udbredt blandt forskellige erhvervsgrupper over tid, med andre ord, hvorvidt selvrealisering som en arbejdsrelateret værdi er blevet en opadgående trend. En longitudinal undersøgelse kan antage karakter af både beskrivende og forklarende art (de Vaus 2001: 115). Vi har med den statistiske analyse primært haft et deskriptivt sigte, hvor 25 udviklingen i selvrealiseringen som motivation for arbejde, og dennes differentierede udbredelse blandt forskellige erhvervsgrupper forsøgtes kortlagt. Dog søgte vi i projektet ligeledes at bidrage med en forklaring på vores statistiske resultater gennem en mere teoretisk præget analyse, hvorfor projektet ikke udelukkende forblev på det deskriptive niveau. Udover ovenstående designovervejelser skal det påpeges, at nærværende projekt bygger på kvantitative data. For det første skal det nævnes, at projektet blev udarbejdet under temarammen ”Sociale strukturer under forandring” hvor det var et krav, at den valgte problemstilling skulle analyseres ved hjælp af overvejende kvantitative metoder. Men derudover kan der argumenteres for, at valget af kvantitative data stemte overens med vores valg af trendstudiedesignet, hvor dataene indsamles fra forskellige stikprøver, hvorved slutninger på individniveau ikke var mulige (de Vaus 2001: 129). Dette stemte endvidere overens med projektets fokus på et strukturelt gruppeniveau fremfor mikroniveau, hvorfor metoden netop var givtig i forhold til temarammen. Ydermere har kvantitative data den fordel, at de har en høj grad af generaliserbarhed, under forudsætning af, at de er repræsentative, hvorfor de kan generaliseres i forhold til en bredere population (Bryman 2008: 155-158). Således er kvantitative data netop anvendelige til studier der anlægger et makroperspektiv, hvilket i dette projekt var tilfældet. 3.2 Præsentation af data På baggrund af ovenstående overvejelser og søgning i eksisterende datamateriale mener vi, at det ønskede datamateriale, til en besvarelse af projektets problemformulering er til rådighed i sekundære datasæt, nærmere betegnet Værdiundersøgelserne. Vi har i projektet anvendt fire forskellige datasæt: International Værdiundersøgelse 1981-1983; Den Internationale Værdiundersøgelse 1990; International Værdiundersøgelse 1999 samt Den Danske Værdiundersøgelse 2008, hvor vi i de tre førstnævnte undersøgelser, der er internationale, kun har gjort brug af delene omhandlende Danmark og danske forhold. Datasættet fra 1981 er udarbejdet af The European Values System Study Group. Hvad angår undersøgelserne fra 1990, 1999 og 2008 har Socialforskningsinstituttet gennemført dataindsamlingerne (Gundelach 2002: 17). Alle fire anvendte værdiundersøgelser indeholder overvejende spørgsmål om værdier i forhold til emner som religion, arbejde, politik, familie samt moral generelt. Desuden indeholder undersøgelserne forskellige baggrundsvariable på respondenterne. I dette projekt tages dog udgangspunkt i spørgsmål om arbejde og 26 baggrundsvariablene køn, fødselsår, alder og indkomst. Hvordan dette mere præcist er foregået, fremgår senere i projektet. Fælles for alle undersøgelser gælder det, at de er baseret på simpel random sample, der er tilfældig udvælgelse, med udtræk fra Danmarks Statistiks Befolkningsregister af personer på 18 år og derover. Ligeledes blev dataene indsamlet ved face-to-face interviews med udgangspunkt i struktureret spørgeskema, oversat fra et engelsksproget oplæg. Værdiundersøgelsen fra 1981-1983, blev for den danske dels vedkommende indsamlet i perioden fra 01.03.1981 til 31.05.1981 med i alt 1182 respondenter. Dog kendes svarprocenten ikke for denne undersøgelse. I undersøgelsen fra 1990 blev dataene indsamlet fra 01.04.1990 til 31.05.1990. I denne undersøgelses oprindelige stikprøve var der 1396 respondenter, hvor 366 faldt fra. Den endelige samplestørrelse endte derfor på 1030, hvilket er en svarprocent på 74 %. I 1999 foregik dataindsamlingsperioden fra 01.04.1999 til 15.11. 1999, med 1023 respondenter og en svarprocent på 57 %. Dataene i undersøgelsen fra 2008 blev indsamlet fra 01.04.2008 til 15.09.2008. I undersøgelsen var en svarprocent på 51 % med i alt 1507 respondenter.1 3.2.1 Anvendelse af sekundære data Som fremgået af ovenstående har vi i dette projekt anvendt sekundære data, hvortil der både er knyttet fordele og ulemper. Af ulemper kan nævnes, at sekundære data sjældent passer helt på den problemstilling, der ønskes belyst. For at indfange de oplysninger, der netop er omdrejningspunktet i ens projekt, gives det bedste resultat ved selv at indsamle data. Denne ulempe skal dog opvejes med de problemer, der kan være ved selv at foretage dataindsamling. Det er svært at indsamle datasæt, der er store og repræsentative nok til at de kan anvendes til videre analyse. Med en mulig svarprocent på omkring 60 % og et krav på omkring 1000 respondenter, lå det uden for vores muligheder at få kontakt med virksomheder med blandede type af arbejdsfunktioner, og et så stor samlet antal respondenter. Trods kontakt med sådanne virksomheder, kunne vi ikke sikre os, at ledelsen ville afsætte ansattes arbejdstid til besvarelse af et spørgeskema. Desuden er en fordel ved sekundære datasæt, som værdiundersøgelserne, at disse sikrer data for hele Danmark, hvilket er vanskeligt ved egen dataindsamling. Ved at bruge de forskellige værdiundersøgelser havde vi også mulighed for at lave det ønskede longitudinale trend studie (de Vaus 2002: 86). Desuden mente vi, at de internationale 1 Disse tal fremgår af de tekniske rapporter som er tilknyttet værdiundersøgelserne. 27 værdiundersøgelser indeholdte arbejdsrelaterede spørgsmål, der kunne belyse omdrejningspunktet i projektet, selvrealisering som motivation for arbejde. Desuden indeholder værdiundersøgelserne diverse baggrundsvariable, der ifølge eksisterende forskning og teori, kan have indflydelse på graden af selvrealisering som motivationsfaktor. Ved en opvejning af fordele og ulemper ved brug af sekundær data, fandt vi det mest givtigt, i forhold til en analyse af projektets problemfelt, at gøre brug af sekundære data. 3.2.2 Datakvalitet Eftersom vi i projektet anvender sekundære data, redegøres i det følgende for vores overvejelser vedrørende datakvalitet i værdiundersøgelserne. Dette gøres ved at vurdere anvendte metoder i værdiundersøgelserne. For det først er det væsentligt at overveje, hvor repræsentative stikprøverne i de fire værdiundersøgelser er. Som skrevet i ovenstående blev de fire datasæt indsamlet ved brug af simple random sample eller tilfældig udvælgelse, og alle stikprøverne var på over 1000 respondenter. Desuden udgjordes samplerammen i undersøgelserne fra 1990, 1999 og 2008 af de danske CPR-registre, hvorfor hele den danske befolkning over 18 år indgik i populationen, hvorved alle danskere over 18 år havde lige stor sandsynlighed for at blive udtrukket. Således kan det påpeges, at de anvendte datasæt ikke umiddelbart var biased, hvorfor der ikke systematisk favoriseredes bestemte udfald. Desuden sikrer det høje antal respondenter en lav variation i stikprøvens udfald, i forhold til populationen (Moore & Notz 2006: 35-38). Dog må det påpeges, at der i de seneste tre undersøgelser var et stort frafald i antallet af respondenter. Problemet med frafald er, at dette kan medføre bias samt validitetsproblemer, i det resterende datasæt. Dette idet det ikke kan sikres, hvem der ikke har svaret på spørgeskemaet (Bryman 2008: 170, 220). Vi kunne således ikke vide, hvorvidt det var en særlig gruppe af individer, som i forbindelse med vores problemstilling havde bestemte holdninger, og derfor faldt fra. Dermed kunne vi ikke være sikre på datasættets repræsentativitet. Ydermere gælder det, at en svarprocent på under 60 % gør resultatet af en undersøgelse mistænkeligt. I den forbindelse er det værd at bide mærke i, at svarprocenterne for undersøgelsen fra 1990, 1999 og 2008 var på henholdsvis 74 %, 57 %, 51 %, hvilket dermed for to af tilfældene var for lavt. Vi mente alligevel at kunne anvende dataene i nærværende projekt, da adskillige andre forskere ligeledes har gjort brug af disse. Dog holdt 28 vi in mente, at der muligvis kunne være et mindre problem med repræsentativiteten, og derved konklusionerne af de statistiske resultater. I forbindelse med brugen af sekundære datasæt kan reliabiliteten ligeledes overvejes. For at sikre en høj grad af reliabilitet kræves det, at der er en intern konsistens mellem forskellige målinger, med andre ord, at målingen kan gentages med samme resultat (Bryman 2008: 31). I forbindelse med spørgeskemaer er det således væsentligt, at respondenterne forstår spørgsmålene nogenlunde ens for at sikre reliabiliteten (de Vaus 2001: 31). Eftersom alle data i værdiundersøgelserne blev indsamlet ved anvendelse af face-face interviews, kunne intervieweren afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med en besvarelse af et spørgsmål. Desuden er spørgsmålene blevet oversat fra engelsk til dansk, hvorfor der sandsynligvis blev lagt meget energi i at sikre præcise formuleringer og udtømmende svarkategorier. Således forventede vi, at eventuelle problemer i forbindelse med konsistens grundet spørgsmålsformuleringer blev overkommet. Desuden var spørgsmålene i de fire forskellige undersøgelser formuleret stort set ens og svarkategorierne stemte ligeledes i overvejende grad overens, hvilket imødekom kravet om intern konsistens mellem målingerne, hvorfor der til dels kunne forventes ”identiske” svar på tværs af undersøgelserne. På baggrund af ovenstående overvejelser, samt viden om, hvem der foretog undersøgelserne, har vi kunnet konkludere, at datasættene fra de fire værdiundersøgelser var af god kvalitet og derfor anvendelige for videre bearbejdelse i dette projekts analyse. 3.2.3 Reduktion af data Af projektets problemfelt fremgår det, at vi gennem projektet kun havde interesse for et udsnit af respondenterne i værdiundersøgelserne, herunder kun respondenter med erhvervsarbejde. Dette sikredes gennem to filtre. Først blev lavet et filter, hvor personer over 67 år blev filtreret fra. Dette idet der kun forekom meget få respondenter i denne aldersgruppe, som havde et erhvervsarbejde. Pensionsalderen i Danmark har ændret sig således, at nogle individer har ret til at modtage folkepension når de er 65 år, mens nogle har ret til det som 67-årige. For at sikre en bibeholdelse af respondenter, der var erhvervsmæssigt beskæftiget, satte vi aldersgrænsen for samtlige respondenter til 67 år. Dette gjorde sig gældende for alle fire værdiundersøgelser. Vi var i den forbindelse bevidste om eventuelt forskelle i pensionsalder mellem individer i de forskellige datasæt. Filtreret blev lavet med udgangspunkt i spørgsmålet ”Hvilket år er De født?” (DDA-21432: Spørgsmål 87). Eksempelvis gjaldt det for 29 undersøgelsen fra 2008, at respondenter født mellem 1941 og 1990 blev valgt (med begge år inklusiv). Fra gruppen af respondenter, der var tilbage efter første filter, blev ydermere filtreret de personer fra, der ikke havde erhvervsarbejde. Dette blev gjort med udgangspunkt i spørgsmålet ”Er De for tiden erhvervsmæssigt beskæftiget, udover bijob?” (DDA-21432: Spørgsmål 111). Dette filter blev lavet således, at alle respondenter, der enten arbejdede mere end 30 timer om ugen, arbejdede mindre end 30 timer om ugen eller var selvstændige blev bibeholdt. Alle øvrige respondenter, der altså ikke var i arbejde, filtreredes fra. På denne måde bestod den endelige stikprøve af respondenter mellem 18 og 67 år, der var i arbejde. Efter de to filtre var stikprøvestørrelsen i den reducerede undersøgelse fra 1981 på 676, i 1990 på 650, i 1999 på 629 og i 2008 på 938, hvorfor stikprøvestørrelserne var høje, hvorved vi ikke anså antallet af respondenter som problematisk. På baggrund af de to filtre, der blev anvendt på alle fire datasæt, sammensatte vi ét samlet datasæt. For at muliggøre skelnen mellem respondenter fra de fire forskellige undersøgelser, tilføjedes en ekstra variabel, der indikerede, hvilket interviewår respondenten var fra. Denne variabel muliggjorde endvidere, at vi kunne inddrage det ønskede udviklingsperspektiv i en variabel. Der blev i det samlede datasæt kun medtaget dele af de oprindelige datasæt. Således indeholdte datasættet, udover variablen om interviewår, variabler omhandlende køn; indkomst; alder; fødselsår; hvilken grad af selvrealisering, respondenten ønsker. Desuden blev medtaget variabler omkring arbejde, der bidrog til placering af respondenter i erhvervsgrupper. Gennem hele projektet blev dette samlede, reducerede datasæt anvendt. I næstkommende afsnit findes en uddybning af, hvordan de forskellige variable i datasættet anvendes gennem projektet. 3.3 Præsentation af projektets variable I det følgende præsenteres samt operationaliseres projektets variable. Således begrundes de enkelte variable, og der redegøres for deres funktion(er) i projektets analyse. Endvidere har nedenstående afsnit til hensigt at afdække med hvilke indikatorer vi ønsker at indfange variablene således, at disse lader sig måle empirisk. Herunder specificeres de præcise spørgsmål fra værdiundersøgelserne, som opfylder denne funktion. Afslutningsvis fremgår en overskuelig præsentation af projektets variable samt deres måleniveau. 30 Tid Som beskrevet indledningsvis i projektet ønskede vi at studere selvrealisering som motivation for arbejde i et udviklingsperspektiv. Dette på baggrund af en empirisk og teoretisk begrundet hypotese om en udvikling mod øget vægtlægning på selvrealisering som motivationsfaktor. Variablen ’tid’ er dermed anvendt til at indfange, hvorvidt der er sket en generel værdiændring fra 1981 til 2008. Ydermere ønskede vi at undersøge, om forskellige erhvervsgrupper har oplevet forskellig udvikling i ønsket om selvrealisering i jobbet. På baggrund af denne interesse indgår tid som uafhængig variabel i projektet. Udviklingsperspektivet, som vi med variablen havde til hensigt at indfange, beror på fire tidsnedslag, netop årstallene 1981, 1990, 1999 og 2008, svarende til interviewårene for de fire værdiundersøgelser. Der er således ikke tale om en sammenhængende tidsperiode, hvilket betyder, at det i analysen ikke var os muligt at udtale os om den eksakte udvikling i de mellemliggende perioder. Dog havde vi stadig til hensigt at udtale os om udviklingen generelt over perioden, med dette forbehold in mente. Yderligere skal det nævnes, at 1981 kun indgår som en del af variablen tid i analysen af hypotese 1, omkring den generelle udvikling i selvrealisering som motivation for arbejde. Dette idet variablen ’erhvervsgrupper’, som indgår i samspil med variablerne ’selvrealisering’ og ’tid’ i analysen af hypotese 2 og 3, ikke omfatter data fra værdiundersøgelsen fra 1981. Selvrealisering som motivation for arbejde Variablen ’selvrealisering som motivation for arbejde’ fungerer gennem projektets analyse som afhængig variabel, om end i forskellig form i delanalyserne. Vi definerede overordnet denne variabel som ”Muligheder for udfoldelse og for at udrette noget i jobbet samt for et ansvarsfuldt og interessant job”, med primær inspiration fra Christensens empiriske undersøgelse, men også med inspiration fra både Florida og Jørgensens perspektiver. Til at indfange denne variabel i det statistiske datamateriale anvendte vi nedenstående spørgsmål. Vi mente at dette spørgsmål, hvor der spørges ind til, hvad respondenten finder vigtigt i forbindelse med et job, netop indfanger hvilke faktorer denne motiveres af. Dette idet vi fandt det rimeligt at antage, at det et individ angiver som vigtigt i forbindelse med et job også udtrykker, hvad vedkommende ønsker i sit job og dermed motiveres af. 31 Kilde: DDA-01523: Spørgsmål 51 Spørgsmålet udtrykkes som i ovenstående i værdiundersøgelsen fra 1981, 1990 og 1999 med enkelte variationer i svarmulighederne, dog ikke i svarkategorier med særlig betydning for nærværende projekts definition af selvrealisering som motivation for arbejde. Imidlertid er der uoverensstemmelser i svarkategorierne fra værdiundersøgelsen 2008 i forhold til ovenstående, som der i projektet blev taget højde for. Således er svarkategorien ’I. Mulighed for at udfolde sig’ fra de tre første årstal, i 2008 erstattet med svarkategorierne ’f. Mulighed for at tage initiativer’, ’n. Mulighed for at lære nye færdigheder’ samt ’p. Medindflydelse på vigtige beslutninger’. Vi mente imidlertid, på baggrund af projektets empiriske og teoretiske perspektiver, at kunne argumentere for, at de tre svarkategorier til sammen udgjorde svarkategorien ’Mulighed for at udfolde sig’, som forefindes i de øvrige værdiundersøgelser. Dette idet vi mente, at de tre ’nye’ svarkategorier kunne ses som en udbygning af, eller en form for underkategorier til, det at kunne udfolde sig selv på sit arbejde. Dette kontrollerede vi endvidere statistisk, jf. nedenstående. Med de fire værdiundersøgelsers svarkategorier på ovenstående spørgsmål afstemt i forhold til hinanden, udvalgte vi, med inspiration fra vores teoretiske og empiriske perspektiver 32 vedrørende selvrealisering, særligt med inspiration fra Christensens og Thuesens undersøgelser (Christensen 2002, Thuesen 2010), et batteri af svarmuligheder som vi mente kunne fungere som indikatorer på variablen ’selvrealisering som motivation for arbejde’. Disse svarmuligheder er som følger: - Mulighed for at udfolde sig - Et job, hvor man føler man kan udrette noget - Et ansvarsfuldt job - Et interessant job - Gode muligheder for avancement Batteriet af svarmuligheder udgør til sammen en skala over graden af selvrealisering som motivation for arbejde. Vi placerede således de forskellige respondenter efter deres besvarelse på de fem svarkategorier. Vi valgte at operationalisere selvrealisering som et sammensat mål baseret på flere spørgsmål/faktorer, for på den måde at imødekomme den kompleksitet vi mener ligger i begrebet, hvilket den teoretiske og empiriske gennemgang i projektet tillige viste. Vi fandt det således uhensigtsmæssigt at forsøge at indfange begrebet gennem blot en enkel svarkategori. Et sammensat mål som vores skala over selvrealisering er med til at højne validiteten af analysen, da flere aspekter af samme fænomen inddrages. Endvidere giver et sammensat mål en øget reliabilitet, da det bliver mindre overfølsomt overfor tilfældige målefejl eller misforståelse af spørgsmålsformuleringer, idet de forskellige spørgsmåls eventuelle svagheder kan udlignes af hinanden (de Vaus 2002: 180-181). Den statistiske udarbejdelse af skalaen, samt den endelige skalas udseende præsenteres nedenfor. Ovenstående batteri og skalakonstruktion er teoretisk begrundet. Vi fandt det imidlertid væsentligt, at batteriet og skalaen tillige var empirisk funderet, hvorfor vi foretog en eksplorativ faktoranalyse på baggrund af spørgsmålets svarkategorier i hver af de fire værdiundersøgelser. Dette for at sikre, at batteriet, og deraf skalaen, kunne genfindes i og indfange vores statistiske datamateriale. Gennem en sådan faktoranalyse blev det muligt for os at undersøge, hvorvidt der på baggrund af respondenternes besvarelser af de inkluderede svarmuligheder kunne findes mønstre i besvarelserne og dermed identificeres underliggende faktorer eller dimensioner, der kunne have påvirket respondenternes besvarelser og på den 33 måde være med til at forklare besvarelserne (de Vaus 2002: 186-187). Mere specifikt ønskede vi i nærværende faktoranalyse at teste, hvorvidt vores batteri af svarmuligheder påvirkedes af den samme faktor, netop selvrealisering. Vi valgte imidlertid at foretage en faktoranalyse på alle svarmuligheder i spørgsmålet om, hvad der er vigtigt i et job for alle fire værdiundersøgelser. Dette for at holde muligheden åben for, at andre parametre på selvrealisering på den måde kunne komme til syne. Før resultaterne for faktoranalysen præsenteres skal det kort nævnes, at vi forinden den egentlige faktoranalyse foretog en test af de inkluderede variables korrelation. Dette da et kriterium for at kunne påbegynde en faktoranalyse er, at de medtagede variable skal korrelere tilstrækkeligt. Bartletts test tester signifikansniveauet for variablernes korrelation, og taget de høje signifikansniveauer (0,001 niveau), vi i de fire datasæt fandt, i betragtning (jf. nedenstående tabel), anså vi dette kriterium for at være opfyldt. Relevansen af faktoranalysen blev endvidere underbygget af KMO-koefficienten, som i alle fire datasæt lå over 0,7, hvilket betød, at korrelationen mellem de medtagede variabler var tilstrækkelig stærk til at indgå i en faktoranalyse (de Vaus 2002: 187-188). I nedenstående tabel ses de statistiske resultater af faktoranalyserne. 34 Tabel 1: Faktoranalyse og skalaudvikling 1981 1990 1999 2008 KMO & Bartletts 0,865*** 0,807*** 0,780*** 0,834*** Communalitie s 0,152 - 0,429 0,100 - 0,432 0,117 - 0,707 0,118 - 0,433 Antal faktorer 4 4 4 6 Eigenværdi (forklaret varians %) 3,963 (26,4%) 3,206 (21,4%) 2,988 (19,9%) 3,692 (19,4%) 1,417 (9,4%) 1,435 (9,6%) 1,599 (10,7%) 1,589 (8,4%) 1,18 (7,9%) 1,129 (7,5%) 1,168 (7,8%) 1,217 (6,4%) 1,008 (6,7%) 1,055 (7,0%) 1,100 (6,7%) 1,118 (5,9%) 1,046 (5,5%) 1,000 (5,3%) Valgt faktor 1 (Factor matrix) 1 (Structure matrix) 1 (Structure matrix) 1 & 3 (Patern rotation) Variable inkluderet (faktor loading) Achievement (0,586) Responsible (0,593) Udfolde sig (0,454) Udrette noget (0,423) Ansvarsfuldt (0,595) Avancement (0,454) Interesting (0,569) Interessant (0,375) Interessant (0,443) Initiative (0,443) Promotion (0,405) Avancement (0,476) Ansvarsfuldt (0,508) Udfolde sig (0,376) Udrette noget (0,316) Initiativer (0,630) Medindflydels e (0,456) Nye færdigheder (0,446) Interessant (0,391) Ansvarsfuldt (0,343) Udrette noget (0,306) Avancement (0,561) Cronbachs 0,682 0,606 0,621 0,667 alpha Note: Bartletts test angivet ved *** svarer til et signifikansniveau på 0,01 niveau. Oversigt over de eksakte communality værdier findes i bilag 2. På baggrund af de fremkomne communality-værdier valgte vi at medtage samtlige variable i faktoranalysen, da ingen antog en markant lavere værdi end den resterende del, og det dermed kunne antages, at variansen i alle de inkluderede variable i et eller andet omfang forklaredes af de bagvedliggende faktorer. Dette gjorde sig gældende for hver af de fire 35 værdiundersøgelser. I kraft af de fremkomne eigenværdier fremgik det, at variablerne i 1981, 1990 og 1999 loadede på fire faktorer med en eigenværdi på over 1. Dette er grænsen for at en faktor kan medtages, idet en faktor med en eigenværdi under 1 forklarer en utilstrækkelig mængde varians hos de inkluderede variable (de Vaus 2002: 188-189). I 2008 gjorde dette sig gældende for seks faktorer. Tilsammen forklarede faktorerne for de forskellige værdiundersøgelser henholdsvis 50,5 %, 45,5 %, 45,1 % og 50,8 % og i alle tilfælde havde faktor 1 den største forklaringskraft på variationen. I alle fire faktoranalyser fandt vi overensstemmelse mellem denne faktor 1 og vores teoretiske operationalisering af selvrealisering som motivation for arbejde. Således indgik de teoretisk udvalgte indikatorer på selvrealisering alle i faktor 1 med en faktorloading, eller en korrelation, på over 0,3 (de Vaus 2002: 184) for værdiundersøgelserne 1981, 1990 og 1999. Dog loadede der her også andre variable på samme faktor, men eftersom Cronbachs Alpha (se nedenfor) ikke faldt bemærkelsesværdigt ved fravær af disse, fandt vi det rimeligt at konstruere en skala med kun de fem ovenstående variable. For værdiundersøgelsen 2008 var variablerne delt mellem faktor 1 og 3. I dette tilfælde valgte vi at sammenføje de to faktorer, hvilket blev legitimeret gennem en Cronbachs Alpha test (CA), som i nærværende projekt udgjorde sidste led i faktoranalysen. Denne test blev udført for at teste reliabiliteten af skalaen, baseret på, hvor stor en andel af skalaens variation, der kunne forklares med den bagvedliggende faktor, i dette tilfælde selvrealisering. Ideelt set bør koeeficienten for en sådan test ligge på over 0,7 (på en skala fra 0-1), men skalaen kan dog accepteres, hvis CA antager en værdi over 0,6, hvilket i de fire ovenstående skalaer gjorde sig gældende (de Vaus 2002: 184; Bryman 2008: 151). På baggrund af faktoranalysen blev vores teoretiske skala empirisk bekræftet. Det skal her kort nævnes, at forløbet for konstruktionen af skalaen for spørgsmålet i værdiundersøgelsen fra 2008 adskilte sig en smule fra de øvrige, i kraft af variationen i svarkategorierne, jf. ovenfor. Således blev der som et ekstra led i skalaudviklingen særskilt skabt en skala over de tre svarmuligheder ’f. Mulighed for at tage initiativer’, ’n. Mulighed for at lære nye færdigheder’ samt ’p. Medindflydelse på vigtige beslutninger’, der for at gøre de fire skalaer kompatible i det samlede datasæt skulle udgøre svarmuligheden ’mulighed for at udfolde sig’. Dette anså vi som forsvarligt, eftersom de loadede tilstrækkeligt højt på samme faktor som flere af de andre svarkategorier. Skalaen, som antog værdier fra 0-3, blev rekodet til en dummy-variabel ’mulighed for at udfolde sig’, hvor en besvarelse på en eller flere af de 36 inkluderede svarmuligheder blev kodet til værdien 1, mens ingen besvarelse blev kodet til værdien 0. Den valgte kodning blev foretaget på baggrund af en frekvenstabel over respondenternes besvarelser, som angav, at den valgte kodning var den mest rimelige, se bilag 2. På baggrund af ovenstående måles selvrealisering som motivation for arbejde i projektet gennem en skala bestående af de fem svarkategorier: ’Mulighed for at udfolde sig’, ’et job, hvor man føler man kan udrette noget’, ’et ansvarsfuldt job’, ’et interessant job’ samt ’gode muligheder for avancement’. Skalaen blev konstrueret på baggrund af rekodninger af de fem svarkategorier, hvor en besvarelse blev kodet til 1, mens ingen besvarelse blev kodet til værdien 0. Således indeholder skalaen værdierne fra 0-5. Hvis respondenten svarede, at alle af de fem svarmuligheder var vigtige i forbindelse med et job, scoredes 5 på skalaen. Omvendt scoredes 0 på skalaen, hvis ingen af de fem variable blev indtegnet som værende vigtige for respondenten. Erhvervsgruppe Variablen ’erhvervsgrupper’ indgår i projektet både som uafhængig variabel og som kontrolvariabel. Således fungerede erhvervsgrupper som en uafhængige variabel i forbindelse med analysen af hypotese 3, hvor sammenhængen mellem erhvervsgruppe og grad af selvrealisering som motivation for arbejde blev undersøgt, for herigennem at klarlægge denne variabels betydning. I analysen af hypotese 2 indgik variablen ’erhvervsgrupper’ imidlertid som kontrolvariabel i en elaborering, og variablens funktion var således her at bidrage til en specifikation af den bivariate sammenhæng mellem tid og selvrealisering som motivationsfaktor (de Vaus 2002: 299-300). I forbindelse med elaboreringen forventede vi, jf. projektets hypoteser, at nogle erhvervsgrupper havde udviklet sig mere markant end andre over perioden, med hensyn til spørgsmålet om selvrealisering som motivation, hvorfor variablens rolle i elaboreringen var at teste for en interaktionssammenhæng mellem tid og selvrealisering. Med interaktionssammenhæng forstås i denne forbindelse en forventning om, at den uafhængige variabel, tid, ville påvirke den afhængige variabel, selvrealisering, i forskelligt omfang, alt afhængig af kontrolvariablen, erhvervsgruppers, værdi (de Vaus 2002: 308-310). 37 Variablen ’erhvervsgruppe’ blev, som nævnt indledningsvis i projektet, specificeret ved hjælp af Floridas teori og undersøgelsen af Den danske kreative klasse. Med inspiration fra begge perspektiver udformede vi fire erhvervsgrupper, som specificeres nedenfor. Dette idet vi ikke fandt blot en enkelt af de to operationaliseringer tilstrækkelige i forhold til vores problemstilling. I nedenstående figur ses henholdsvis Florida og Den danske kreative klasses operationaliseringer. 38 Figur 1: Erhvervsgrupper hos Florida og Den danske kreative klasse Florida Den danske kreative klasse Landbrug: Herunder landbrug, fiskeri og skovdrift Arbejderklassen: Herunder Byggefag og udvinding af naturressourcer, Installation, vedligeholdelse og reparation, Produktionserhverv og transport Serviceklassen: Herunder underordnede stillinger indenfor sundhedsvæsenet, tilberedelse af mad og fødevarerelaterede stillinger, rengøring og vedligeholdelse, stillinger indenfor personlig pleje og service, underordnet salgsarbejde og relaterede erhverv, underordnet kontor - og Kreative erhverv generelt: administrativt arbejde, socialarbejde Herunder ledere, stillinger inden for og sikkerhedsvagter forretnings - og finansverdenen, stillinger inden for retsvæsenet, stillinger inden for sundhedsvæsenet og tekniske erhverv, stillinger inden for overordnet salgsarbejde og Den super kreative kerne: salgsledelse Herunder computerfolk og matematikere, arkitekter og ingeniører, biologer, fysikere og samfundsforskere, stillinger inden for uddannelsesvæsenet og biblioteker, beskæftiget indenfor kunst, design, underholdning, sport og medier Den kreative kerne: Arkitekter, ingeniører, læger, bibliotekarer og forskere inden for eksempelvis fysik, kemi og samfundsvidenskab, samt personer der arbejder med computer fag samt matematiske fag og uddannelse Bohemer: Forfattere, journalister, skulptører, malere, komponister, musikere, sangere, koreografer, dansere, modeller, film - og teaterskuespillere, film- og teaterinstruktører, designere, fotografer, dekoratører, klovne, tryllekunstnere og akrobater Kilde: Florida 2005: 328-329, Andersen og Lorenzen 2009: 20 39 Som det fremgår af figuren opererer Florida med fem erhvervskategorier. Denne model tog vi særligt udgangspunkt i, eftersom denne var mest dækkende for, hvad vi ønskede at indfange med variablen. Dog udbyggede vi kategorien ’Den super kreative kerne’ til også at indeholde Den danske kreative klasses kategori ’Bohemer’. Dette idet vi mente, at disse erhverv med fordel kunne kategoriseres som hørende under kunst, design og underholdning. Dog bidrog operationaliseringen af den danske kreative klasse her med en mere dybdegående specifikation af Floridas meget overordnede kategorier. Yderligere fandt vi en overensstemmelse mellem de to kategorier ’Kreative erhverv generelt’ og ’Kreative professionelle’, samt mellem kategorierne ’Den super kreative kerne’ og ’Den kreative kerne’, hvorfor Floridas oprindelige erhvervsgrupper her blev bibeholdt. Dog skal det påpeges, at vi med hensyn til erhvervet ’læger’ valgte at placere disse i kategorien ’Kreative erhverv generelt’ hos Florida, frem for i ’Den super kreative kerne’, hvor de ellers er placeret ifølge den danske kreative klasse. Dette idet vi med udgangspunkt i Floridas operationalisering fandt læger mere korrekt placeret under ’stillinger indenfor sundhedsvæsenet’. Med hensyn til Floridas erhvervsgruppe ’Landbrug’ fandt vi det unødvendigt at behandle denne gruppe som en selvstændig erhvervskategori, da denne udgjorde en uhensigtsmæssig lille sample andel i datasættet. I stedet valgte vi at lade landmænd og personer med lignende erhverv, jf. Floridas indhold i kategorien, indgå i erhvervsgruppen arbejdererhverv. På baggrund af ovenstående overvejelser blev følgende fire erhvervsgrupper opstillet: 1) Arbejdererhverv 2) Serviceerhverv 3) Kreative erhverv 4) Super kreative erhverv Respondenterne blev inddelt i de fire erhvervsgrupper på baggrund af deres besvarelse på følgende spørgsmål, som går igen i alle værdiundersøgelserne: Hvad er/var Deres stilling mere præcist? (Nøjagtig angivelse: Eksempelvis gårdejer, ikke blot landmand, smedesvend, ikke blot svend) Skriv: _______________________________________ Kilde: DDA- 21432: spørgsmål 112, DDA- 01523: spørgsmål 15, DDA – 05837: spørgsmål 27 40 Inddelingen af respondenterne blev vejledt af henholdsvis Floridas og Den danske kreative klasses grupperinger, som ovenfor beskrevet. Disse blev dog ikke fulgt endegyldigt, idet vi gennem inddelingen selv spillede en stor rolle i vurderingen af de enkelte erhvervs placering, da inddelingen foregik manuelt. Således placerede vi eksempelvis ikke en bioanalytiker inden for de superkreative erhverv, idet vi vurderede, at en sådan udfører en service frem for at fungere som egentlig biolog, hvorfor vi fandt det mere korrekt at placere respondenter med sådanne erhverv inden for kategorien serviceerhverv. Hvis der opstod tvivl om placeringen af forskellige erhverv, søgte vi information om erhvervets indhold før placeringen blev foretaget. I nedenstående figur er illustrativt placeret 50 respondenter inden for de forskellige erhvervskategorier for at give et indtryk af, hvilken type erhverv som indgår i de forskellige grupper. Figur 2: Fordeling af respondenter i erhvervsgrupper Super kreative erhverv Adjunkt Biolog Folkeskolelærer Informationsarkitekt IT-supporter Journalistpraktikant Serviceingeniør Teaterleder og skuespiller Musikpædagog Ph.d. studerende Kreative erhverv Serviceerhverv Arbejdererhverv Salgsleder Speciallæge Advokat Afdelingsleder Jordemoder Civiløkonom Regnskabschef Dommerfuldmægtig Tandtekniker Konsulent Sygeplejerske Pædagog Kokkeelev Økonomassistent Politibetjent Rengøringsassistent Kasseassistent Receptionist Syerske Stuepige Rørlægger Produktionsmedarbejder Snedker Maskinmester Automekaniker Bybuschauffør Smed Elektriker Fabriksarbejder Jord- og betonarbejder En operationalisering foretaget på denne måde kan være forbundet med bias både med hensyn til validitet og reliabilitet, idet placeringen af de forskellige erhverv i høj grad beror på en subjektiv vurdering. Vi mener dog stadig at kunne forsvare at anvende denne inddeling, idet vi som nævnt undersøgte det nærmere jobindhold i tvivlstilfælde, og idet at vi alle i gruppen var enige om respondenternes placering. Desuden ordnede vi i SPSS datasættet således, at alle respondenter med samme erhverv blev kategoriseret ens, på tværs af de forskellige årstal. Endvidere ses af nedenstående krydstabel fordelingen af respondenterne i de forskellige erhvervskategorier i de tre tidsnedslag, svarende til de tre værdiundersøgelser. 41 Tabel 2: Fordeling af erhvervsgrupper 1990-2008 1990 1999 2008 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Arbejdererhverv 198 30,5% 140 22,3% 215 23,0% Serviceerhverv 314 48,3% 299 47,7% 414 44,2% Kreative erhverv 53 8,2% 95 15,2% 161 17,2% Superkreative erhverv 85 13,1% 93 14,8% 146 15,6% Total 650 100% 627 100% 936 100% Af krydstabellen fremgår det, at ingen erhvervsgrupper, faldt under en samplestørrelse på 50 respondenter, hvilket muliggjorde en benyttelse af de statistiske regnemetoder for alle erhvervsgrupper (Moore og Notz 2006: 435-439). Dog skal det påpeges, at grupperne stadig var forholdsvis små, hvorfor det blev holdt in mente, at dette kunne påvirke de resultater, vi fandt gennem den statistiske analyse. I forbindelse med krydstabellen kan det påpeges, at Florida i sin undersøgelse fandt, at klassesammensætningen i arbejdsstyrken i 1999 så ud på den måde, at den superkreative kerne udgjorde ca. 11 %, de kreative generelt ca. 18 %, arbejderklassen ca. 25 % og serviceklassen ca. 44 % (Florida 2005: 330). Dog skal det påregnes, at fordelingen her er over den amerikanske arbejdsstyrke, hvorfor den ikke uden forbehold kan overføres til danske forhold. Imidlertid gav tallene stadig en form for kvalitetsstempling af vores erhvervsinddeling. Ved en sammenligning af Floridas tal og vores fra 1999 fandtes således store ligheder, hvilket indikerede, at operationaliseringen af erhvervsgrupper i projektet var foretaget på en forsvarlig måde. Alder Ifølge Christensen og Goul Andersen tillægger ældre generelt selvrealisering mindre betydning som motivation for arbejde end yngre gør. På samme måde argumenterer Inglehart gennem sin socialiseringstese for en sammenhæng mellem alder og modtageligheden for nye værdier. På baggrund af disse teoretiske perspektiver på alder, i forbindelse med selvrealisering som motivationsfaktor, fandt vi det relevant at inddrage alder som en variabel i projektets analyse. Vi ønskede således at teste, hvor stor en betydning alder har, for hvorvidt man motiveres af selvrealisering. Er det sådan, at individet i bestemte alderskategorier, eller med andre ord bestemte livsfaser, i højere grad motiveres af at kunne realisere sig selv, end i 42 andre? Endvidere havde vi en forventning om, at alder kan spille ind på niveauet af ønske om selvrealisering hos de forskellige erhvervsgrupper således, at eventuelle forskellige niveauer skyldes forskellige alderssammensætninger. Herved ville det at tilhøre en erhvervsgruppe i sig selv muligvis være mindre betydningsfuldt, hvad angår ønsket om selvrealisering. Variablen alder blev indfanget i det statistiske datamateriale gennem følgende spørgsmål, som optræder i alle tre værdiundersøgelser: Hvilket år er De født? Skriv årstal ...................................................................... 19__ Kilde: DAA-21432: spørgsmål 87, DDA-01523: spørgsmål 2, DDA-05837: spørgsmål 2 Vi fandt det uhensigtsmæssigt at behandle hvert fødselsår som selvstændige alderskategorier, hvorfor vi foretog en rekodning af respondenternes besvarelse på ovenstående spørgsmål. På baggrund af dette indgår alder i projektet med tiårsintervaller, hvilket udmunder i fem aldersgrupper, henholdsvis gruppen 18 – 29 år, 30 – 39 år 40 – 49 år, 50 – 59 år samt 60+ år. Det skal påpeges, at alderskategorierne blev konstrueret separat for hver værdiundersøgelse, hvorfor de eksempelvis indfanger de 18-29årige både i 1990, 1999 og i 2008. Dermed er variablen ’alder’ netop et udtryk for ’statiske’ livsfaser, der belyser, hvorvidt det at være i en bestemt livsfase er afgørende for, hvad man tillægger betydning i sit arbejdsliv, med andre ord, at yngre i højere grad motiveres af selvrealiseringsaspektet end ældre. Fødselsår Mens alder indfanger statiske livsfaser, indfanger denne variabel forskellen mellem generationer, og er således en kontinuerlig variabel på tværs af alle værdiundersøgelserne. At vi valgte at medtage denne variabel ud over variablen ’alder’ skyldes, at vi, jf. Inglehart socialiseringshypotese forventede, at jo ældre generation, jo højere sandsynlighed for opvækst i et moderne samfund præget af materielle værdier, og omvendt jo yngre jo flere postmaterielle værdier. Ved at inddrage denne variabel blev det muligt for os at teste, hvorvidt en generel stigning i selvrealisering skyldtes, at de ældre generationer med materielle værdier gik bort. I så fald kunne det bekræftes, at stigningen i ønsket om selvrealisering over tid 43 skyldtes en værdiændring mellem de forskellige generationer, og dermed en mere postmoderne værdiorientering. Denne variabel ligger tæt op af variablen ’tid’, idet denne også måler en generel værdiændring. Men med denne blev det os muligt at se på perioden fra 1914-1990, hvorved denne variabel udvidede testen for en værdiændring. Variablen fødselsår blev konstrueret på baggrund af samme spørgsmål som aldersvariablen, se ovenstående. Inddelingen i kategorier blev foretaget ud fra årtier, således at eksempelvis 1914-1920 udgjorde første kategori, 1921-1930 udgjorde næste osv.. Indkomst Indkomst inddrages som variabel i projektet på baggrund af Ingleharts teori. Inglehart peger på, at en højere grad af økonomisk og materiel sikkerhed og tryghed giver plads til andre værdiorienteringer, nemlig de såkaldte postmaterielle værdier, herunder selvrealisering. Således forventede vi, at personer med en høj grad af materiel sikkerhed i højere grad motiveres af selvrealisering i arbejdet, end personer med lavere grad af materiel sikkerhed. På baggrund af dette inddragede vi i projektets analyse indkomst som variabel, for derved at undersøge, hvilken betydning denne variabel har for, om individer tillægger selvrealiseringsaspektet betydning. Endvidere ønskede vi at kontrollere sammenhængen mellem erhvervsgrupper og selvrealiseringsaspektet for derved at undersøge, hvad der skete med denne sammenhæng, hvis indkomstniveauet holdtes konstant. Gjorde sammenhængen sig stadig gældende, eller skyldtes forskellig grad af selvrealisering i virkeligheden forskellig indkomst? Til at indfange variablen indkomst i datamaterialet benyttedes nedenstående spørgsmål omkring husstandens samlede bruttoindkomst: Omtrent hvor stor er husstandens samlede årlige bruttoindkomst, inklusive løn, pension eller anden indkomst, dvs. husstandens samlede indkomst inden skat og andre fradrag? Skriv samlet nettoindkomst:________________________ Kilde: DDA-21432: spørgsmål 125, DDA-01523: spørgsmål 27, DDA-05837: spørgsmål 34 Ideelt set burde variablen have beroet på data omkring forældrenes indkomst, da det særligt er det, at være opvokset under materiel sikkerhed, der ifølge Inglehart fører til en postmateriel 44 værdiorientering. Imidlertid var dette ikke tilgængeligt i datamaterialet, hvorfor vi måtte gå på kompromis, netop ved at benytte hustandens årlige indkomst. Dette problem har vi forsøgt at imødekomme i pilottesten. Vi mente dog stadig at kunne indfange Ingleharts perspektiv på denne vis, da det at leve med gode materielle kår i voksenårerne tillige vurderedes at have en effekt på individers værdiorientering, om end i mindre grad. Spørgsmålet fra værdiundersøgelserne blev stillet åbent til respondenten, som ovenstående afspejler. En sådan spørgsmålstype i forbindelse med indkomst kan være problematisk idet nogle respondenter muligvis ikke er bevidste om, eller kan huske, deres hustands præcise årlige bruttoindkomst i kroner og øre, hvorfor deres svar kan være biased. For at imødekomme denne usikkerhed eller mulige fejlkilde, foretog vi i projektet en rekodning af respondenternes svar således, at indkomst i stedet måltes i intervaller. Vi opstillede således tre intervaller for indkomstnivau, henholdsvis: - 0 = Lavt indkomstniveau - 1 = Middel indkomstniveau - 2 = Højt indkomstniveau Intervallerne er relative, forstået på den måde, at de beror på 1/3 percentiler, hvilket betyder, at de eksakte indkomster, inkluderet i de tre intervaller, varierer mellem årene, men at intervallerne til alle tre tidspunkter henviser til henholdsvis den fattigste, den midterste og den rigeste tredjedel. På denne måde forsøgte vi at tage hensyn til den inflation som øjensynligt har fundet sted over perioden. I kraft af denne intervalinddeling baserede vi ikke vores statistiske analyse på individernes selvstændige besvarelse, men derimod på en grupperet værdi i form af intervallerne, hvorved betydningen af eventuelle fejl i enkeltindividers besvarelser mindskedes. Køn Variablen køn indgår ligeledes i projektet. Vi valgte at inddrage køn eftersom vi, med udgangspunkt i den ovenstående præsenterede eksisterende forskning, fandt det interessant at undersøge, hvor stor en betydning et individs køn har for ønsket om selvrealisering i arbejdet. Ydermere ønskede vi at undersøge, hvorvidt sammenhængen mellem erhvervsgrupper og selvrealisering påvirkes af køn og at en del af sammenhængen på den måde i virkeligheden 45 skyldes kønsforskelle i dels erhverv og dels ønsket om selvrealisering. Dette ønskede vi at studere, idet nogle erhverv er mere kvindedomineret/mandedomineret end andre, hvorved en eventuel forskel mellem erhvervsgrupper i virkeligheden kunne skyldes kønsmæssige forskelle. Desuden beskriver både Christensen og Goul Andersen, at der er en forskel mellem kvinder og mænd, hvad angår selvrealisering som motivation for arbejde, hvorfor vi yderligere fandt denne variabel relevant. Køn indfangedes i datamaterialet gennem nedenstående spørgsmål, som er gennemgående for de tre værdiundersøgelser. Er De: Mand ….................................................................... Kvinde ….................................................................. Kilde: DDA-21432 spørgsmål 86 Vi foretog i projektet en rekodning af variablen ’køn’, således at mænd antog værdien 0 mens kvinder antog værdien 1. Hermed er projektets variable præsenteret og operationaliseret således, at de lader sig indfange i datamaterialet samt indgå i de statistiske analyser. 46 Variabeloversigt I nedenstående tabel ses en oversigt over projektets variable. Tabellen viser variablernes navne, deres skalering samt deres værdier. Tabel 3: Variabeloversigt Variabelnavn Tid Skalering Ordinal (interval) Værdier 0 = 1981 1 = 1990 2 = 1999 3 = 2008 Erhvervsgrupper Ordinal Selvrealisering som motivation for arbejde Ordinal Køn Nominal Indkomst Ordinal Alder Ordinal (interval) Fødselsår Interval 0 = Arbejder erhverv 1 = Service erhverv 2 = Kreative erhverv 3 = Super kreative erhverv 0 1 2 3 4 0 = Mand 1 = Kvinde 0 = Lav indkomst 1 = Middel indkomst 2 = Høj indkomst 0 = 18-29 år 1 = 30-39 år 2 = 40-49 år 3 = 50-59 år 4 = 60+ år 0 = 1914-1920 1 = 1921-1930 2 = 1931-1940 3 = 1941-1950 4 = 1951-1960 5 = 1961-1970 6 = 1971-1980 7 = 1981-1990 47 Som tabellen viser, indgår i projektet både nominal-, ordinal- og intervalskalerede variable. Variablerne tid, erhvervsgrupper, selvrealisering, indkomst og alder blev anvendt som ordinalskalerede, hvilket betyder, at variablernes værdier kan rangordnes, men at afstanden mellem de forskellige værdier ikke som sådan kan specificeres. Dog benyttedes alder og tid også som intervalskalerede variable i analysen af hypotese 3. Variablen køn anvendtes nominalskaleret, hvilket henviser til, at værdierne i denne variabel udgør forskellige kategorier, som ikke giver mening at rangordne efter højere eller lavere værdi. Endelig anvendte vi variablen fødselsår som intervalskaleret, hvilket betyder at kategorierne i variablen kan rangordnes og at vi kender den præcise afstand mellem kategorierne. Variablernes skalering havde indflydelse på, hvilken type statistisk analyse det var muligt at foretage. På den baggrund var det tilstræbelsesværdigt at konstruere de forskellige variable på så højt et måleniveau som muligt, da dette muliggjorde brugen af mere komplekse og informative metoder (de Vaus 2002: 204-205). Vi kommer nærmere ind på dette forhold i projektets analysestrategi. 3.4 Analysestrategi I det følgende præsenteres projektets analysestrategi. Denne har til hensigt at klargøre, hvilken statistisk strategi, der dannede rammen for projektets analyse, med henblik på en undersøgelse af projektets hypoteser og derigennem en besvarelse af problemformuleringen. Herunder specificeres de statistiske værktøjer, som løbende indgik i analysen. Strategien for analysen præsenteres i nedenstående i samme rækkefølge, som selve analysen, hvor det netop er hypoteserne, der er styrende. 3.4.1 Hypotese 1 I undersøgelsen af hypotese 1 foretog vi en bivariat analyse, mere specifikt krydstabuleredes variablene ’tid’ og ’selvrealisering’ for herigennem at afdække udviklingsforløbet for selvrealisering som en motivation for arbejde. For at teste sammenhængen mellem de to variable anvendte vi en gammatest, idet variablene er ordinalskaleret jf. variabeloversigten, og idet vi havde en formodning om, at sammenhængen mellem tid og selvrealisering ville være lineær (de Vaus 2002: 258). Gammakoefficienten er et tal mellem -1 og 1. Fordelen ved denne er, at der både kan konkluderes i forhold til retningen af samt styrken på sammenhængen. Hvis er positiv er sammenhængen mellem x og y således, at hvis værdien 48 er høj på x-skalaen, så er værdierne også høj på y-skalaen, mens lave værdier på x-skalaen ligeledes resulterer i lave værdier på y-skalaen. Omvendt for en negativ gammakoefficient gælder det, at en høj x-værdi resulterer i en lav y-værdi og omvendt.2 Endvidere kan nævnes, at for en på 0 er der ingen sammenhæng, hvorimod en på ± 1 indikerer en perfekt positiv eller negativ sammenhæng (Agresti & Finlay 2009:239-240, 242-243). Foruden gammakoefficienten anvendte vi signifikansniveauet for herved at vurdere sammenhængen. Signifikansniveauet findes på baggrund af en ’uafhængighedstest’. I denne forsøges hypotesen H0, der forventer statistisk uafhængighed mellem variablene (H0: = 0), afkræftet gennem test af den alternative hypotese Ha: ≠ 0, der omvendt forventer statistik afhængighed mellem de to variable. Ved et signifikansniveau på p < 0,001 kan vi med stor sikkerhed afkræfte H0 hypotesen, idet det ville være meget usandsynligt at finde netop denne fordeling i stikprøven, hvis de to variable var uafhængige (Agresti & Finlay 2009: 243-244). Med andre ord, jo lavere p-værdien er, jo mere sikker kan man være på, at ens fund vil kunne genfindes i populationen (de Vaus 2002: 230). I nærværende projekt opererede vi med tre signifikansniveauer, henholdsvis p ≤ 0,01 (***) som det højeste niveau af statistisk signifikans, p ≤ 0,05 (**) som det midterste niveau, og p ≤ 0,10 (*) som det laveste niveau af signifikans vi var villige til at acceptere (Diamantopoulos & Schlegelmilch 1997: 139). Det skal bemærkes, at disse niveauer for signifikans vil anvendes hele vejen igennem analysen og således ikke kun i forbindelse med hypotese 1. 3.4.2 Hypotese 2 For undersøgelse af projektets anden hypotese foretog vi en elaborering af den bivariate analyse udarbejdet i forbindelse med hypotese 1. Dette ved at inddrage variablen ’erhvervsgruppe’. Således undersøgtes, hvordan udviklingen i selvrealisering som motivation for arbejde har forløbet indenfor de fire erhvervsgrupper, hvorved den biavariate sammenhæng specificeredes. Til analyse af denne hypotese anvendte vi selvrealisering i tre kategorier, henholdsvis lav, middel og høj. Dette idet fem kategorier gav for små grupper, hvorfor de statistiske resultater herved blev for usikre. Eftersom variablen erhvervsgruppe 2 Dette er selvfølgelig afhængigt af, hvorledes de anvendte variable er kodet. Eftersom både selvrealiseringsvariablen, samt årstalsvariablen i dette tilfælde er kodet med den højeste værdi for henholdsvis 5 på skalaen og 2008 jf. variabeloversigten, forventes gammakoefficienten at være positiv. 49 også er ordinalskaleret jf. variabeloversigten anvendtes også her en gammatest. Ved elaborering i SPSS fremkom to typer af gammakoefficienter, henholdsvis lokale og partielle gamma. Vi kommenterede dog udelukkende på de lokale gammaværdier i denne forbindelse. Dette idet de lokale gammaværdier netop er et udtryk for, hvorvidt sammenhængen mellem x og y varierer for forskellige z-værdier, i dette tilfælde erhvervsgrupper. Således testede vi, hvorvidt den opadgående udvikling i forbindelse med selvrealisering som værende en vigtig arbejdsmotivationsfaktor var specifik for bestemte erhvervsgrupper, med andre ord testede vi eventuelle interaktionssammenhænge (de Vaus 2002: 308-310). 3.4.3 Hypotese 3 I forbindelse med hypotese 3 ønskede vi at undersøge, hvad der har størst indflydelse på, at et individ i høj grad motiveres af selvrealisering. Er det et udtryk for en trend i tiden hvor værdiændringer slår mere og mere igennem, eller har andre faktorer – alder, fødselsår, erhvervsgruppe, køn eller indkomst – den afgørende betydning? Som nævnt forventedes det, at variablen erhverv har den største betydning. På baggrund af denne hensigt valgte vi at foretage en regressionsanalyse. En regressionsanalyse tillader netop, at den samlede effekt af flere variable kan studeres (de Vaus 2002: 324). Der er flere forskellige typer af regressionsmodeller, som hver især kræver forskellige forudsætninger opfyldt. Vi gjorde os i projektet forskellige overvejelser i forbindelse med valget af regressionsmodel. Det var i nærværende projekt ikke muligt at foretage en lineær regression idet den afhængige variabel i så fald skal være intervalskaleret (Treiman 2009: 87-89). Således havde vi i stedet for en intention om at foretage en ordinal logistisk regression. Dette idet vores afhængige variabel ’selvrealisering som motivation for arbejde’ er ordinalskaleret jf. variabeloversigten. Bag denne metode ligger et krav om, at β-værdien og derved effekten af den uafhængige variabel, skal være den samme for alle kumulative sandsynligheder (Agresti & Finlay 2009: 497). Dette krav testede vi i SPSS gennem den såkaldte ’parallelle linjers test’, som netop er en test for, hvorvidt regressionskoefficienterne, eller β-værdierne, over de forskellige responskategorier er ens. H0-hypotesen om, at β-værdierne er ens kunne i vores tilfælde forkastes, eftersom p-værdien var lav med en værdi på 0,016, altså signifikant på 0,5 niveau. Dette betød, at den alternative hypotese Ha om, at værdierne er forskellige, bekræftedes (Long 50 1997:142-144). På baggrund af denne test, var det ikke muligt at foretage en ordinal logistisk regression. I stedet for valgte vi i projektet at foretage en binær multipel logistisk regression. Vi valgte denne frem for en multinomisk logistisk regression idet sidstnævnte er meget kompliceret at tolke på, eftersom der fremkommer adskillige β-værdier, og eftersom vi ikke mente, at denne kompleksitet nødvendigvis ville bidrage til et bedre udgangspunkt for analysen. Den binære multiple logistiske regression forudsætter, at den afhængige variabel kan antage to værdier (Agresti & Finlay 2009: 483). Således foretog vi en rekodning af variablen selvrealisering, hvor en score på den oprindelige skala fra 0-2 udtrykker, at man motiveres i lav grad af selvrealisering i forbindelse med et arbejde, mens en score på skalaen fra 3-5 blev rekodet til værdien ’høj’ grad af selvrealisering som motivationsfaktor. Vi opstillede herefter forskellige simple modeller, for derved at kunne sammenligne de forskellige variables forklaringskraft uden indflydelse fra de øvrige variable. I ’basismodellen’ som vi sammenlignede i forhold til, indgik variablene ’tid’ og ’selvrealisering’, eftersom denne sammenhæng forventedes at være fundet i analysen af hypotese 1 og 2. Hensigten var hermed, som ovenfor kort beskrevet, at teste, hvorvidt ønsket om selvrealisering i arbejdet var et udtryk for den værdiændring, som har fundet sted og dermed blot er et udtryk for en tidsmæssig udvikling, eller om en eller flere af de øvrige variable var de(n) udslagsgivende. I alt opstillede og sammenlignede vi otte forskellige modeller, indeholdende de forskellige variable. Disse fremgår i tabelform i analysen. De forskellige modeller blev sammenlignet ud fra deres Nagelkerke-værdi eller pseudo-R2-værdi. Denne værdi er et udtryk for, hvor god en forklaringskraft den opstillede model samlet set har. Nagelkerke antager værdier mellem 0 og 1, hvor værdien 1 angiver en perfekt model. Imidlertid kan Nagelkerke-værdien ikke sidestilles fuldstændigt med graden af forklaret varians R2, som tilfældet er for lineær regression, idet værdien tillige er afhængig af den opstillede models kompleksitet, altså hvor mange variable modellen sætter i spil. Det er således svært at opnå en stor Nagelkerke-værdi når der kun medtages få variable, hvilket var tilfældet i nærværende projekt (Treiman 2009: 309). Nagelkerke kan, som det fremgår, være svær at læse den ’rene’ forklaringskraft i en variabel ud fra. For at imødekomme dette, samt for at underbygge de fundne forklaringskræfter, valgte vi at supplere de otte modeller med en samlet model, hvor alle de forklarende variable indgik. 51 På denne måde blev det muligt for os at teste variablernes betydning i forhold til hinanden, når alt andet holdtes konstant. Til at teste dette så vi på variablernes odds-ratio værdier, som er givet ved eβ. I nærværende projekt er odds-ratio værdierne et udtryk for, hvor meget oddsene for at prioritere selvrealisering højt som en arbejdsmotivationsfaktor er større/mindre, set i forhold til en referencegruppe. Denne er i vores projekt altid den ’lavest’ x-værdi. Vi kommenterede med andre ord på den relative forskel i odds for at motiveres i høj grad af selvrealisering (Agresti & Finlay 2009: 487-488). Som et sidste sammenligningsgrundlag beregnede vi spænd i de forventede sandsynligheder for de forskellige variable. Dette for at se, hvor meget de enkelte variable kunne forklare. Spændet i forventede sandsynligheder blev udregnet mellem den ’højeste’ og ’laveste’ værdi. Eksempelvis trak vi, for variablen ’tid’, den forventede sandsynlighed for 1990 fra den forventede sandsynlighed i 2008. Dog beregnede vi ved variablen ’alder’ dette spænd som forskellen mellem de 18-29årige og de 50-59årige, da gruppen 60+ indeholdte forholdsvis få respondenter. Spændet i forventede sandsynligheder gjorde det muligt for os at vurdere, indenfor hvilken variabel den største forskel forekom, og dermed vurdere hvilken variabel, der kan forklare den største forskel i ønsket om høj grad af selvrealisering som en arbejdsmotivationsfaktor (Long 1997: 64-69 ). Den samlede binære logistiske regressionsmodel er i nærværende projekt givet ved formlen: 𝑙𝑜𝑔𝑖𝑡 [𝑃(𝑦 = 1)] = 𝛼 + 𝛽𝑡𝑖𝑑 + 𝛽𝑒𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣 + 𝛽𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟 + 𝛽𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡 + 𝛽𝑘ø𝑛 + 𝛽𝑓ø𝑑𝑠𝑒𝑙𝑠å𝑟 Denne formel udtrykker populationsfordelingen og således er P(y=1) et udtryk for andelen med ’succes’, hvor succes i dette tilfælde er et udtryk for, at respondenten i høj grad motiveres af selvrealisering. Det var ud fra denne ligning, at de forskellige variables odds-ratio værdier blev beregnet, når de øvrige faktorer holdtes konstante. Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at det kun var muligt for os at holde de variable, vi havde kendskab til konstante. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke kan være andre variable, som spiller ind på sammenhængen. Man kan således argumentere for, at der i ligningen burde være placeret en sjette β-værdi, som således angav fejlleddet, de ukendte variable. Som et sidste led i analysen af hypotese 3 opstillede vi nogle ’idealtyper’ for, hvem der i højeste grad har sandsynlighed for at motiveres af selvrealisering. Disse blev opstillet på baggrund af forventede sandsynligheder og er således et udtryk for, hvem der har størst sandsynlighed for at ønske selvrealisering og hvem der har lavest sandsynlighed. Disse 52 idealtypiske sandsynligheder blev beregnet ud fra nedenstående formel (Agresti & Finlay 2009: 483,488): 𝑒 𝛼:𝛽𝑡𝑖𝑑:𝛽𝑒𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣:𝛽𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟:𝛽𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡: 𝛽𝑘ø𝑛 𝑃(𝑦 = ℎø𝑗 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑟𝑒𝑎𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔) = 1 + 𝑒 𝛼:𝛽𝑡𝑖𝑑:𝛽𝑒𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣: 𝛽𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟:𝛽𝑖𝑛𝑑𝑒𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡: 𝛽𝑘ø𝑛 Som det fremgår af ligningen er de forventede sandsynligheder givet ved anti-logaritmen til logit modellen. Af formlen fremgår det, hvordan tid, erhverv, alder, køn og indkomst indgik i regressionsanalysen. Hvor a angiver skæring med y-aksen, angiver de respektive b-værdier, hældingskoefficienterne. Det var på baggrund af ovenstående ligning, at de forventede sandsynligheder, som vi benyttede til sammenligning af de forskellige variables forklaringskraft, blev beregnet i SPSS. Således er redegjort for projektets analysestrategi. Nedenfor udføres denne i praksis gennem projektets analyse. 53 4. Analyse I nedenstående kapitel præsenteres projektets analyse. Denne indeholder dels de statistiske resultater og dels de teoretiske tolkninger, som løbende fremgår. Analysen er opbygget på samme måde som ovenstående analysestrategi således, at denne er struktureret på baggrund af projektets hypoteser. 4.1 Analyse af hypotese 1: Den generelle udvikling I det følgende præsenteres den statistiske analyse vi foretog med henblik på at teste projektets første hypotese: Selvrealisering som motivation for arbejde har generelt fået en større betydning indenfor perioden 1981 til 2008. Som nævnt foretog vi en krydstabulering mellem de to ordinalskalerede variable henholdsvis den uafhængige variabel ’tid’ og den afhængige variabel ’selvrealisering’. Disse udtrykker henholdsvis årstallet for, hvornår undersøgelsens data blev indsamlet og graden af selvrealisering som motivation for arbejde, på en konstrueret skala fra 0-5. Af krydstabellen, i nedenstående, fremgår den procentvise fordeling af respondenter, med en bestemt grad af selvrealisering indenfor de forskellige årstal. På baggrund af denne foretog vi en direkte sammenligning af de procentvise andele. Tabel 4: Udviklingen i graden af selvrealisering: 1981-2008 Tid Grad af selvrealisering 0 1 2 3 4 5 Total 1981 16,9 20,1 19,9 18,2 16,1 8,7 675 100 % 1990 9,4 21,1 22,5 20,0 18,0 8,9 649 100 % 1999 9,5 18,0 22,1 20,2 20,2 10,0 629 100 % 2008 5,0 13,1 26,2 22,5 22,9 10,2 938 100 % N= 2891 Note: Andelen af respondenter inden for de forskellige grader af selvrealisering, er i tabellen angivet i procent. 54 Det fremgår af krydstabellen, at selvrealisering som en motivationsfaktor for at arbejde over perioden har fået en større betydning. Andelen af personer, der scorer fra 2 og op efter på skalaen over selvrealisering, er generelt steget, mens andelen med en lavere score er faldet i samme periode. Eksempelvis fremgår det, at der i 1981 var 16,9 %, der scorede nul på skalaen og således slet ikke vægtede nogle af selvrealiseringsaspekterne som værende vigtige i forbindelse med et job. Denne andel var både i 1990 og 1999 på ca. 9,5 %, hvorefter denne andel faldt yderligere i 2008 til 5,0 %. Samtidig ses det, at gruppen, der scorede 5 på skalaen steg fra 8,7 % i 1981 til 10,2 % i 2008. Den relative forskel mellem disse to sidstnævnte andele er på 14,7 %. På baggrund af den forholdsvist lille absolutte forskel på knap 1,5 %, overvejede vi, om denne blot var et udtryk for tilfældigheder. For at teste, hvorvidt stigningen var signifikant beregnede vi et sikkerhedsinterval for forskellen mellem andelene i 1981 og 2008. Denne beregning medførte et 95 % sikkerhedsinterval på [-0,0793;0,1091]3. På baggrund af dette kan vi konkludere, at der ikke var tale om en stigning i gruppen af individer, som scorede 5 på skalaen over selvrealisering. Alt i alt viser tabellen dog, at der over perioden har været en opadgående tendens i betoningen af selvrealisering som en motivationsfaktor. For at teste, hvorvidt denne sammenhæng var signifikant, og derved teste, hvorvidt denne generelt stigende tendens til at vægte selvrealisering højt i forbindelse med et arbejde kunne generaliseres ud til at gælde for hele populationen, i vores tilfælde den danske arbejdsstyrke, blev foretaget en gammatest. Ved brug af SPSS beregnede vi gammakoefficienten til 0,140 med en p-værdi på 0,000. Dette viser, at ovenstående sammenhæng er svag til moderat (de Vaus 2002: 259), samt positiv som forventet. Desuden er denne sammenhæng signifikant på det højeste niveau, hvorfor denne med stor sikkerhed kan forventes at genfindes i populationen. For at give et mere overskueligt billede af udviklingen i ønsket om selvrealisering som motivation for arbejde, beregnede vi den gennemsnitlige udvikling, forstået på den måde, at den gennemsnitlige ønskede grad af selvrealisering i hvert af de fire år blev beregnet og sammenlignet. Afbilledet i en graf ser udviklingen i den gennemsnitlige grad af selvrealisering således ud: 3 Sikkerhedsintervallet er beregnet på baggrund af formlen (𝜋2 − 𝜋1 ) ± 1,96√ 𝜋1 (1;𝜋1 ) 𝑛1 + 𝜋2 (1;𝜋2 ) 𝑛2 , hvor n1=675 og n2=938, π1=0,087 og π2=0,102 (Agresti & Finlay 2009:188) 55 Figur 3: Udvikling i selvrealisering som motivation for arbejde: 1981-2008 Grad af selvrealisering 5 4 3 2,2281 2,4299 2,5358 2,7591 1990 1999 2008 2 1 0 1981 Årstal I denne graf ses en opadgående tendens, om end denne er moderat, hvilket underbygger ovenstående fund. For at teste, om der var forskelle i de gennemsnitlige værdier i graden af ønske om selvrealisering, og om der på den måde kunne siges at være sket en positiv udvikling, foretog vi en t-test. T-testen tager udgangspunkt i gennemsnitsværdier for to år, hvorfor vi beregnede, hvorvidt der var signifikant forskel mellem de gennemsnitlige værdier for selvrealisering (Agresti & Finlay 2009:192). Af t-testen kunne vi konkludere, at der var signifikant forskel på værdierne mellem næsten alle gennemsnittene. Den eneste forskel mellem to gennemsnitsværdier som ikke viste sig signifikant var mellem 1990 og 1999 hvor p-værdien er på 0,198. På baggrund af dette fund kan vi ikke konkludere, at der i denne periode var en direkte stigning i den gennemsnitlige værdi på skalaen over selvrealisering. Overvejende kan der dog siges at være en signifikant forskel mellem de gennemsnitlige værdier af selvrealisering for de fire forskellige år. Sammenholdt med ovenstående gammatest, kan det dermed konkluderes, at selvrealisering som motivation for arbejde over årrækken vægtes som værende vigtig i forbindelse med et job af en større andel, hvorfor selvrealisering som en motivationsfaktor har fået en generel større betydning. Resultatet fra denne statistiske analyse bekræftede de forventninger, som blev ekspliciteret i projektets første hypotese. Det er således ikke overraskende, at der på baggrund af ovenstående kan konkluderes, at selvrealiseringsaspektet gennem årene er blevet en vigtigere værdi i forbindelse med arbejdet og motivationen hertil. Som Inglehart netop påpeger, har de postmoderne samfund undergået en forandringsproces med hensyn til værdiorienteringen, fra 56 de materielle og økonomiske værdier som centrale, imod en prioritering af livskvalitet og selvudfoldelse, med blandt andet det meningsgivende arbejde i centrum. På samme måde pointerer Jørgensen, hvordan arbejdet bliver en del af individets personlige livsprojekt, hvorved målet om at kunne udrette noget og udfolde sig selv gennem sit arbejde kommer i højsædet. Ligeledes fremhæver Florida et større ønske om blandt andet udfordringer og udfoldelsesmuligheder i arbejdet. Den statistiske analyse underbygger således de teoretiske perspektiver fremhævet i nærværende projekt. Desuden stemmer ovenstående resultater overens med Christensens empiriske analyse, også foretaget på baggrund af værdiundersøgelserne fra 1981-1999, jf. ovenstående. 4.2 Analyse af hypotese 2: Erhvervsgruppernes udvikling Efter netop at have påvist en udviklingstrend i vægtningen af selvrealisering i forbindelse med et job, specificeres i nedenfor denne bivariate sammenhæng, for herigennem at undersøge projektets anden hypotese: Den generelle stigning har været mest markant indenfor arbejdererhverv og serviceerhverv, hvorfor der har været en udjævning i forskellen mellem erhverv. Hypotese 2 blev undersøgt statistisk ved hjælp af en elaborering af ovenstående bivariate analyse, således at sammenhængen mellem tid og ønsket om selvrealisering som motivation for arbejde kunne afdækkes for de fire forskellige erhvervsgrupper (de Vaus 2002:297). Som nævnt var det ikke muligt at kode erhvervsgrupper i datasættet for 1981, hvorfor vi ikke tog dette årstal med i nedenstående. Det skal i denne forbindelse ydermere bemærkes, at variablen selvrealisering i nedenstående tabel blev rekodet til værdierne 0 = lav grad af selvrealisering, 1 = middel grad af selvrealisering og 2 = høj grad af selvrealisering. Dette skyldes, at der ved anvendelse af den oprindelige 6-trins skala for selvrealisering forekom flere grupper på ned til 1-8 respondenter ved kontrol for erhvervsgrupper. Da der ved små grupper er højere risiko for, at målefejl forekommer, er det ofte vanskeligt at opnå statistisk signifikante resultater for disse, hvorfor vi valgte at rekode variablen selvrealisering (de Vaus 2002: 264). Resultatet af elaboreringen fremgår af følgende tabel: 57 Tabel 5: Udvikling i selvrealisering specificeret for erhvervsgrupper Erhverv Arbejder erhverv Service Erhverv Kreative Erhverv Super kreative erhverv Selvrealis -ering Lav grad Mellem grad Høj grad N Lav grad Mellem grad Høj grad N Lav grad Mellem grad Høj grad N Lav grad Mellem grad Høj grad N 1990 Årstal 1999 2008 38,1% 39,1% 47,1% 34,3% 23,7% 47,4% 22,8% 197 100% 29,00% 43,6% 18,6% 140 100% 25,40% 45,5% 28,8% 215 100% 19,30% 49,5% 27,4% 314 100% 17,0% 41,5% 29,1 % 299 100% 15,8% 40,0% 31,2% 414 100% 11,2% 48,4% 41,5% 53 100% 27,1% 47,1% 44,2% 95 100% 16,1 % 46,2% 40,4% 161 100% 13,7% 48,6% 25,9% 85 100% 37,6% 93 100% 37,7% 146 100% Relativ stigning/fa ld -38% 21% 26% -33% 14% 14% -34% 16% -2% -49% 3% 45% 4.2.1 Arbejdererhverv Af ovenstående tabel ses en forskelligartet udvikling for de fire erhvervsgrupper. For procentfordelingen for arbejdererhverv er det bemærkelsesværdigt, at udviklingen i graden af selvrealisering som motivation for arbejde har været meget forskellig fra 1990 til 1999 i forhold til perioden 1999 til 2008. Ser vi først på andelen af respondenter, der i lav grad motiveres af selvrealisering, findes der i den første periode en kraftig stigning (38-47 % fra 1990-99), efterfulgt af et kraftigt fald i den næste periode (47-23 % fra 1999 til 2008). Samtidig er andelen af respondenter, der scorer middel og høj grad af selvrealisering først faldet frem til 1999 og derefter steget yderligere frem til 2008. Samlet set giver dette en væsentligt stigning i graden af selvrealisering hos arbejdererhvervene, hvor stigningen dog kun har fundet sted fra 1999-2008, og ikke før. For at teste denne sammenhæng anvendte vi en gammatest, idet variablen ’erhvervsgrupper’, på samme måde som selvrealisering og tid, er 58 ordinalskaleret, jf. variabeloversigten (de Vaus 2002: 302). De lokale gammaværdier samt signifikansniveau for ovenstående trivariate sammenhæng, beregnet ved hjælp af SPSS, ser således ud: Tabel 6: Lokale gammaværdier for sammenhængen mellem tid og selvrealisering Arbejdererhverv Serviceerhverv Kreative erhverv Super kreative erhverv Lokal Gamma ,167 ,105 ,014 ,180 Std. Fejl ,056 ,042 ,085 ,077 Sig. ,003 ,014 ,865 ,021 Af tabellen ses, i tråd med ovenstående redegørelse for de procentvise fordelinger indenfor gruppen af individer med arbejdererhverv, at sammenhængen mellem tid og grad af selvrealisering er svag til moderat (de Vaus 2002: 259) samt positiv, og at denne sammenhæng er signifikant på højeste niveau, hvorfor denne kan generaliseres ud til at gælde for hele populationen. 4.2.2 Serviceerhverv I modsætning til arbejdererhvervene ses i ovenstående krydstabel en mere ensformig udvikling for serviceerhvervene, hvor andelen som i lav grad motiveres af selvrealisering gradvist er faldet fra 1990-2008, (29 % -19,3 %) mens andelen med en middel og høj grad af ønske om selvrealisering gradvist er steget. Dette dog kun med en relativ stigning på 14 % for begge niveauer af selvrealisering, hvilket antyder en mindre stigning i serviceerhverv, end hos arbejdererhverv som oplevede en relativ stigning på henholdsvis 21 % for middelkategorien og 26 % for den højeste. På baggrund af de lokale gammaværdier kan det endvidere påpeges, at sammenhængen også her er moderat samt positiv, og at denne ydermere er statistisk signifikant på 0,05 niveau, hvilket betyder, at sammenhængen kan generaliseres til en bredere population. Det kan således konkluderes, at arbejdererhverv og serviceerhverv, som forventet i hypotese 2, over denne årrække er begyndt i højere grad at vægte selvrealiseringsaspektet som værende vigtigt i forbindelse med et arbejde, hvorfor denne er blevet en væsentligere arbejdsrelateret 59 motivationsfaktor. Hos begge erhvervsgrupper kan der således siges at være sket en gradvis nedsivning af de kreative og super kreatives værdier til den øvrige befolkning, i overensstemmelse med Floridas teori. Dog er det som set ovenfor sket med forskellige udviklingsforløb hos de to erhvervsgrupper. Denne forskel kan med udgangspunkt i Bourdieu forstås som et resultat af forskellige placeringer i det sociale rum og deraf forskellig habitus førende til forskellige værdier og præferencer. Inden for denne tolkningsramme kan det således antages, at individer med arbejdererhverv i det sociale rum ligger længere fra de kreative og super kreative end tilfældet er for individer ansat i serviceerhverv. På den måde befinder individer med arbejdererhverv sig længere fra de kreative og super kreatives værdier, hvilke grundet de kreative og super kreatives høje kulturelle kapital kan siges at udgøre de dominerende værdier, end servicemedarbejderne gør. Hvis der i denne forbindelse tillige medtages det perspektiv, at habitus ifølge Bourdieu er svær at ændre, da denne grundlægges tidligt i livet som et resultat af individets socialisering, kan dette forklare de forskellige udviklingsforløb. At gruppen af individer i arbejdererhverv først påbegyndte en stigning i ønsket om selvrealisering i 1999, hvor gruppen af individer i serviceerhverv har haft en jævn stigning over hele perioden, kan således siges at skyldes, at individer med arbejdererhverv skal foretage et længere værdimæssigt spring, grundlagt i habitus, end individer med serviceerhverv skal. I kraft af habitus’ robuste karakter, tager dette store spring selvsagt længere tid end et mindre. Ligeledes fremgår det af Ingleharts socialiseringstese, at individet er præget af de værdier, vedkommende har oplevet under sin opvækst, hvilket således stemmer overens med Bourdies teori. Afslutningsvis skal det påpeges, at det ud fra Bourdieus perspektiv ikke er muligt at sige noget om, hvad forskellen i de to erhvervsgruppers kapitalsammensætning og habitus mere konkret består i og dermed, hvad der specifikt ligger i de forskellige afstande til de kreatives værdier. Dette forbliver på et spekulativt niveau. 4.2.3 Kreative erhverv Hvis den procentvise fordeling, i ovenstående tabel, studeres for individer i kreative erhverv, er det interessant, at der for denne erhvervsgruppe generelt ikke har været nogen nævneværdig udvikling fra 1990-1999. I perioden 1999-2008 kan spores en lille udvikling. Således ses et fald i andelen, der motiveres i lav grad af selvrealisering fra knap 16 % i 1999 60 til 11 % i 2008. Omvendt er andelen med en middel grad af selvrealisering steget fra et stabilt niveau på ca. 40 % i 1999 til 48 % i 2008, hvilket tyder på en øget vægtning af selvrealisering som motivationsfaktor, som på samme måde gjorde sig gældende for individer med arbejderog serviceerhverv. Gruppen af kreative adskiller sig imidlertid fra de øvrige i andelen af individer, som vægter selvrealisering højt. Således viser tabellen, at andelen der i høj grad ønsker selvrealisering over hele perioden lå nogenlunde stabilt på omkring 40 %, med et lille opsving fra 1990 til 1999 efterfulgt af et svagt fald, hvor der særligt inden for arbejdererhvervene var en forholdsvis stor udvikling. Således kan den samlede udvikling indenfor de kreative erhverv ikke siges at have været ligeså markant som for arbejder og serviceerhverv, hvilket også afspejles af den lokale gammaværdi. Denne er jf. ovenstående på 0,014, hvilket indikerer, at der for de kreative ikke er nogen synderlige sammenhæng at spore mellem tid og selvrealisering. Endvidere er denne koefficient ikke signifikant, hvilket underbygger den manglende sammenhæng. At der ingen særlig udvikling har været hos individer ansat inden for kreative erhverv, stemmer overens med vores forventning. Tillige underbygges dette resultat af Florida, som netop beskriver, hvordan de kreative allerede besidder en høj grad af kreative værdier, idet det netop er fra dem værdierne er udsprunget, hvorfor det var forventeligt, at de over hele perioden lå på et højt niveau i ønsket om selvrealisering i arbejdet. Den begrænsede udvikling som har fundet sted hos de kreative, vurderes at være et udtryk for den intensivering af fokus på selvrealisering som motivationsfaktor, der har været i samfundet, som blandt andet Inglehart og Jørgensen beskriver. 4.2.4 Super kreative erhverv På samme måde, som med gruppen af kreative, forventede vi ikke at finde nogen væsentlig udvikling hos individer med superkreative erhverv i graden af ønske om selvrealisering. Således forventedes, at denne erhvervsgruppe, ligesom de kreative, ville være forholdsvist stabil over hele perioden. Interessant og overraskende er det, på baggrund af denne forventning at se, at der har fundet en markant udvikling sted inden for denne erhvervsgruppe. Således kan der ud fra den lokale gamma-værdi på 0,180 siges at have været en moderat positiv udvikling for erhvervsgruppen. Endvidere var denne værdi signifikant på 0,05 niveau. Det er bemærkelsesværdigt at gamma-værdien for de super kreative var på niveau med 61 gruppen af arbejdererhverv, hvilket indikerer, at udviklingen var lige markant inden for de to erhvervsgrupper, et fund som på ingen måde var forventet. Det mere specifikke udviklingsmønster var dog forskelligt i de to erhvervsgrupper. Således ses det af tabellen, hvordan den primære udvikling i ønsket om selvrealisering indenfor gruppen af super kreative var for den andel, der i høj grad, samt i lav grad, motiveredes af selvrealisering. Der har således været en relativ stigning på 45 % i andelen med et højt ønske om selvrealisering, modsvaret af et relativt fald på 49 % i andelen, som vægtede selvrealisering lavt. Ydermere er det bemærkelsesværdigt, at denne udvikling primært fandt sted fra 1990-1999, hvor den primære udvikling hos individer ansat i et arbejdererhverv som nævnt fandt sted fra 19992008. De superkreative har således været ’hurtigere’ til at omstille sig til de nye værdier end gruppen af individer i arbejdererhverv. Tolket i lyset af den teoretiske ramme i projektet kan dette ses som et udtryk for, at de super kreatives kapitalsammensætning og dermed værdiorientering i højere grad er sammenfaldende med de kreatives, hvorfor disse ikke skal foretage et egentligt værdimæssigt spring og deres habitus på samme måde ikke i så stort omfang skal omstilles, jf. Bourdieu. Dette forhold var imidlertid at forvente, da de super kreative teoretisk set burde have undergået samme udvikling som de kreative, taget deres fælles kreative etos i betragtning, jf. Florida. De super kreatives udviklingsforløb har alt i alt ikke været som forventet ud fra hypotesen samt Floridas teori om den kreative klasse. Dette kan være et udtryk for, at Florida har taget fejl, men resultatet kan muligvis tillige henføres til metodiske problemer i projektet her, hvilket umiddelbart synes mere rimeligt at antage. En metodisk forklaring på det noget overraskende resultat kan således indhentes i operationaliseringen af erhvervsgruppen super kreative erhverv. Resultatet kan derved muligvis skyldes en forholdsvis upræcis definition, hos Florida, af hvem, der besidder de super kreative erhverv, hvilket øger risikoen for fejlplacering af respondenter. Eksempelvis tilhører alle computer-folk og alle stillinger indenfor uddannelsessystemet denne erhvervsgruppe ifølge Florida, hvilket dermed er nogle meget brede erhvervskategorier at gå ud fra i en erhvervsinddeling. Med en så bred definition risikeres det, at der skjules interne forskelle i graden af kreativitet og deraf ønske om selvrealisering mellem forskellige stillinger indenfor den specifikke erhvervskategori. Det kan således ikke afvises, at vi havde fundet et mere forventeligt resultat, hvis gruppen af superkreative havde været operationaliseret anderledes. Det ses af bilag 3, at 62 standardafvigelsen hos de super kreative erhverv er forholdsvis høj sammenlignet med den gennemsnitlige værdi, denne erhvervsgruppe scorer på skalaen over selvrealisering. Ved sammenligning med standardafvigelsen for de tre andre erhvervsgrupper, ses dog at standardafvigelsen ikke er højere for de super kreative. At de super kreative ikke scorede så højt på selvrealisering skyldes dermed ikke en højere intern forskel indenfor denne erhvervsgruppe end hos de andre erhvervsgrupper. Havde der dog været en stor standardafvigelsen her, kunne dette have understreget, at der muligvis var for stor variation mellem respondenterne i erhvervsgruppen. Det kan dog som sagt diskuteres om årsagen hertil skyldes, at Florida har taget fejl eller om det nærmere skyldes, at Floridas erhvervsinddeling ikke passer så godt på det danske samfund. 4.2.5 Udvikling på tværs af erhvervsgrupperne Efter at have behandlet de forskellige erhvervsgruppers individuelle udviklingsforløb, sammenholdes disse i det følgende for derved at give et billede af den samlede udvikling i selvrealisering som motivation for arbejde, over perioden 1990-2008. Mere specifikt for at give et svar på, hvorvidt afstanden mellem erhvervsgrupperne er blevet mindre og der derved er fremkommet et mere generelt ønske om selvrealisering i befolkningen. Nedenfor vises i linjediagrammer, udviklingen for de forskellige grader af ønske om selvrealisering (lav, middel og høj grad), på tværs af erhvervsgrupperne. Figur 4: Udvikling i selvrealisering specificeret for erhvervsgrupper Lav grad Middel grad Høj grad 50% Arbejder 40% Service 30% Kreativ 20% 10% 1990 1999 2008 1990 1999 2008 Super-K 1990 1999 2008 Af figuren fremgår det, at der i alle erhvervsgrupper er en mindre andel, der prioritere selvrealisering lavt i 2008 i forhold til 1990. Samtidig ses det, at erhvervsgrupperne ligger 63 mere samlet i 2008 end tilfældet var i 1990, hvilket indikerer, at erhvervsgrupperne er blevet mere ens inden for denne grad af ønske om selvrealisering. Dog ses det, at der på trods af udjævningen er en fortsat større andel af individer i arbejder- og serviceerhverv, som i lav grad motiveres af selvrealisering i jobbet, end individer i kreative og super kreative erhverv. Udviklingen for andelen med en middel grad af ønske af selvrealisering er mere enslydende for de forskellige erhvervsgrupper. Således ses det i figuren, hvordan der på tværs af erhvervsgrupperne er sket en generel stigning, som det også kom til udtryk i tabellen over de procentvise stigninger. Endvidere er den forventede udjævning mellem erhvervsgrupperne mere entydig og næsten total i denne selvrealiseringskategori, hvilket er med til at bekræfte vores hypotese. Af figuren ses det desuden, i forhold til andelen, der motiveres i høj grad af selvrealisering, at der tillige her har været en udjævning i forskellen mellem grupperne over perioden. Dog ses det, at andelene i de forskellige erhvervsgrupper i højere grad er grupperet på to niveauer i 2008 frem for samlet. Således ses det, hvordan de kreative og super kreative ligger tæt i en ’blok’ mens gruppen af arbejder- og serviceerhverv udgør en anden blok. Sidstnævnte blok ligger ca. 8-10 procentpoint under den øverste. Herudover viser figuren, hvordan udjævningen har fundet sted som et resultat af en stigning i gruppen af arbejder-, service-, samt superkreative erhverv. Udviklingen indenfor de kreative erhverv har været nogenlunde stabil over perioden, som også beskrevet i det ovenstående. På trods af denne tilnærmelse til gruppen af kreative når ingen af de øvrige erhvervsgrupper op på niveau med de kreative. Til statistisk beregning af, hvorvidt, der er sket en udjævning af forskellen mellem erhvervsgrupper i forhold til ønsket om selvrealisering, beregnede vi gennemsnitsværdier for hver erhvervsgruppe til hver tid. Disse beregninger ses af nedenstående tabel, hvor lav grad af ønske om selvrealisering er kodet til 0, mellem grad til 1 og høj grad til 2. Den gennemsnitlige værdi antager således en værdi på en skala fra 0 til 2. 64 Tabel 7: Gennemsnit af selvrealisering for erhvervsgrupper Arbejdererhverv Serviceerhverv Kreative erhverv Super kreative erhverv Spænd 1990 0,85 0,98 1,25 1999 0,71 1,04 1,28 2008 1,05 1,12 1,29 0,99 1,22 1,24 0,4 0,57 0,24 Mest interessant i tabellen er forskellene mellem erhvervsgrupperne, som vi beregnede ved at trække den laveste værdi fra den højeste værdi indenfor hvert årstal. Disse spænd viser, at der i 1990 var en forskel på 0,4, hvilket svarer til en relativ forskel på 32 %. I 1999 var en forskel på 0,57, svarende til 44,5 % i relativ forskel mellem de to erhvervsgrupper, der i gennemsnit har henholdsvis det laveste og det højeste ønske af selvrealisering. At der i denne periode var et større spænd mellem de to erhvervsgrupper stemmer overens med ovenstående, idet arbejdererhvervene som nævnt, først udviklede sig i perioden fra 1999 og fremefter. Af tabellen fremgår endvidere, at spændet i 2008 var 0,24, hvilket svarer til 18,6 % i relativ forskel mellem de to erhvervsgrupper. Holdes disse spænd, fra de tre forskellige år, op mod hinanden ses, at der fra 1990 til 1999 har været en stigning i forskellen mellem erhvervsgrupperne, mens der fra 1999 til 2008 igen er sket et fald i forskellen. Samlet set, fra 1990 til 2008, er dog sket en udjævning mellem erhvervsgrupperne i ønsket af selvrealisering på arbejdet, hvilket bekræfter hypotesen. Samlet set kan der på baggrund af ovenstående figur og tabel siges at være sket en udjævning mellem erhvervsgrupperne således, at de i 2008 i højere grad befandt sig på samme niveau inden for ønsket om selvrealisering. Figuren viser ydermere, at denne tendens var stærkest for dem der motiveredes i lav og middel grad af selvrealisering. Særligt lå individer inden for service- og arbejdererhverv i 2008 stadig forholdsvis langt fra individer med kreative erhverv i kategorien høj grad af ønske om selvrealisering. Set i lyset af Florida, var dette forhold at forvente, idet selvrealisering som motivation for arbejde er en del af den kreative etos, som netop er udsprunget af den kreative klasse, hvor i individer inden for gruppen af kreative erhverv indgår. Hvis de kreatives særlige tilbøjelighed til at ønske selvrealisering i arbejdet, ses i lyset af Bourdieus teori om kapitalfordeling og habitus, kan denne forstås som et resultat af en særlig kapitalsammensætning og deraf habitus og præferencer inden for gruppen af 65 kreative. Imidlertid er dette ikke en selvsagt forklaring, idet andre faktorer tillige kan tænkes at spille ind. Er der således en bestemt køns-, indkomst- eller alderssammensætning inden for gruppen af kreative som gør udfaldet? Dette forhold testede vi i analysen af hypotese 3. Afslutningsvis fandt vi det interessant teoretisk at forsøge at tolke de fundne resultater. Hvad skyldes udjævningen mellem de forskellige erhvervsgruppers ønske om selvrealisering således? Og hvordan kan det være, set i lyset af projektets teoretiske ramme, at dette er sket som et udfald af en markant stigning særligt inden for service- og arbejdererhvervsgruppens ønske om selvrealisering? Gennem projektets teoretiske bidrag fremkommer et paradoks i de mulige forklaringer på udjævningen mellem grupperne. Således kan tilnærmelsen til de kreatives værdiorientering på den ene side forstås som et resultat af, at de kreative værdier har gennemløbet en nedsivningsproces, hvorved disse er blevet udbredt til den resterende del af befolkningen, jf. Florida. I forbindelse med denne teoretiske udlægning er det væsentligt at være opmærksom på, at de super kreative teoretisk set burde være på lige fod med de kreative værdimæssigt, men taget ovenstående analyse i betragtning nedtones disses værdimæssige placering. På den anden side kan udjævningen ses som et udtryk for Bourdieus symbolske vold, hvorved et mere kritisk perspektiv anlægges på udviklingen. Ifølge Florida besidder de kreative som tidligere beskrevet en særlig kreativ etos, indeholdende blandt andet en særlig arbejdsmotivation med fokus på muligheden for selvrealisering. Denne spredes over tid til også at gælde den øvrige befolkning, da den kreative klasse er normsættende, hvorfor deres værdier tillige vil være normen i samfundet. På baggrund af dette er det naturligt, at vi i nærværende projekt fandt, at individer i serviceog arbejdererhverv over tid nærmede sig de kreative værdimæssigt. Hermed kan det forventes, at de statistiske fund om tilnærmelse i fremtiden yderligere vil intensiveres for muligvis at blive fuldstændige. Dette er ifølge Florida ikke forbundet med problemer eller negativladede dominansforhold, hvorved lystaspektet i ønsket om selvrealisering i høj grad gør sig gældende. Dominansperspektivet er imidlertid anderledes stærkt betonet hos Bourdieu. Således kan tilnærmelsen til de kreatives værdier i lyset af Bourdieus teori forstås som et udtryk for de dominerende klassers evne til at sætte standarden for, hvilken smag der skal være den legitime og efterstræbelsesværdige og, gennem udførelsen af symbolsk vold, 66 ’tvinge’ de dominerede klasser til at anerkende forholdet og affinde sig med at skulle efterstræbe værdierne. I lyset af dette, samt i kraft af Floridas betoning af den kreative klasses normsættende funktion, kan individer med kreative erhverv ses som vort samfunds dominerende klasse, som gennem symbolsk vold har gennemtrumfet sine værdier, så som selvrealisering, over for individer i service- og arbejdererhverv, som herved antager rollen som vort samfunds dominerede klasser. I kraft af dette bliver tilnærmelsen til de kreatives niveau af ønske om selvrealisering i arbejdet, i højere grad end lyst, et udtryk for et legitimeret og derved institutionaliseret samfundsmæssigt krav givet qua de kreatives forrang i forhold til at bestemme de gældende værdier. På denne baggrund bliver tilnærmelsen anderledes problematisk og kan således tillige være forbundet med frustrationer og negative konsekvenser for medarbejderen. I overenstemmelse med dette, fremgik det af nærværende projekts kapitel 1, at et samfundsmæssigt krav om selvrealisering kan udmunde i sociale lidelser, hvoraf én er depression. Desuden kan der i yderste tilfælde opstå udbrændthed eller arbejdsnarkomani hos medarbejderen når denne forsøger at leve op til disse krav, det pålægges udefra. Det er ikke muligt ud fra projektets analyse og datamateriale at konkludere endeligt, hvilket af de to perspektiver, som gør sig gældende i forhold til stigningen i ønsket om selvrealisering. Disse blev derfor bibeholdt som et forklaringsmæssigt paradoks. Endvidere kan det på baggrund af ovenstående analyse ikke fastslås, hvorvidt andre faktorer end det at tilhøre en erhvervsgruppe er udslagsgivende i forhold til ønsket om selvrealisering i arbejdet. Således kan det ikke konkluderes entydigt, hvorvidt ovenstående udvikling ville se anderledes ud, hvis andre variable var medtaget. Dette forhold forsøgte vi at imødekomme i nedenstående analyse af hypotese 3, hvor andre variable bringes i spil i forhold til spørgsmålet om selvrealisering. 67 4.3 Analyse af hypotese 3: Årsager til motivation for selvrealisering I det følgende fremgår resultaterne af analysen af projektets tredje hypotese, hvilken lyder som følger: På trods af den generelle værdiændring har tilhørsforhold til erhvervsgruppe størst betydning for, at man i høj grad motiveres af selvrealisering på arbejdet. 4.3.1 Forskellige simple modeller Eftersom vi i ovenstående analyse fandt, at der var en sammenhæng mellem tid og selvrealisering, og der dermed jf. Inglehart kan siges at være forekommet en værdiændring mht. en øget vægtlægning af selvrealisering, anvendtes denne videre som basismodel. Vi så således på sammenhængen mellem vores uafhængige (tid) og afhængige (selvrealisering) variable, uden indflydelser fra andet. Efterfølende inddragede vi adskillige uafhængige variable, for herved at teste, hvorvidt den oprindelige sammenhæng mellem selvrealisering og tid blev forøget eller formindsket ved indflydelse fra disse variable. Hertil sammenlignede vi odds-ratio værdiernes for variablen ’tid’ på tværs af modellerne. Endvidere sammenlignede vi de forskellige modellers forklaringskraft ved Nagelkerke. Af nedenstående tabel ses de opstillede modeller: 68 Tabel 8: Simple logistiske regressionsmodeller Nagelk erke Oddsratio (tid) Signifikansn iveau Model 1 Tid og selvrealisering 0,007 1,192 *** Model 2 Tilføjet erhverv 0,036 1,149 *** 0,037 1,252 ** Model 4 Tilføjet køn 0,011 1,188 *** Model 5 Tilføjet indkomst 0,014 1,181 *** Model 6 Tilføjet fødselsår 0,017 1,081 (sign. 0,2) Model 7 Tilføjet alder 0,020 1,245 *** 0,021 1,443 *** 0,060 1,203 *** Model 3 Tilføjet interaktion erhverv/tid Model 8 Tilføjet alder og fødselsår Model 9 Samlet model Note: Tabellen angiver ExP(Beta)-koefficienter samt signifikansniveauer. Signifikansniveau er givet ved følgende: **) = signifikansniveau på 0,05 niveau og ***) = signifikansniveau på 0,01 niveau Model 1, 2 og 3 I ovenstående tabel ser vi, at Nagelkerke ændredes betydeligt, fra 0,007 til 0,036 når variablen ’erhvervsgruppe’ blev tilføjet. Således har denne model en bedre forklaringskraft end model 1, hvor kun sammenhængen mellem tid og selvrealisering indgår. Det ses, at odds-ratio værdien for tid ændredes, hvorfor erhvervsgrupper ’stjal’ en del af den oprindelige sammenhæng. Således ses det, at odds-ratio værdien faldt fra 1,192 til 1,149. 69 På baggrund heraf, og eftersom vi i de lokale gammaværdier i analyse 2 så, at tids-effekten varierede indenfor de forskellige erhvervsgrupper, fandt vi det oplagt at inddrage et interaktionsled mellem variablene ’erhvervsgruppe’ og ’tid’ (model 3). I ovenstående tabel fremgår det, at odds-ratio værdien for variablen ’tid’ steg. Dette var at forvente, idet der med tilføjelsen af interaktionsleddet netop blev kontrolleret for eventuelle forskellige tids-effekter, hvorfor den oprindelige sammenhæng mellem tid og selvrealisering blev forøget. Dog ses det endvidere, at Nagelkerke ikke forbedredes i denne model, og desuden var odds-ratio værdierne for interaktionsleddet ikke signifikant, hvilket fremgår af bilag 4. På baggrund af dette medtog vi ikke interaktionsleddet i den videre analyse. Det skal kort nævnes, at vi endvidere forsøgte os med et interaktionsled, hvor vi inddragede variablen ’erhvervsgruppe’ i en rekodet form, hvor grupperne ’arbejdererhverv’, ’serviceerhverv’ og ’super kreative erhverv’ fik koden 0, mens de kreative erhverv fik koden 1. Dette for bedre at kunne imødekomme resultatet i analyse 2, hvor det netop blev klargjort, at variablen ’tid’ havde den samme effekt i tre af de fire erhvervsgrupper, hvor det således kun var for de kreative erhverv, at denne variabel ikke havde en positiv effekt. Forventningen var, at vi ved at isolere denne gruppe, der ikke var lig de andre, kunne opnå et signifikant resultat. Dog var dette ikke tilfældet. Endvidere var Nagelkerke her kun på 0,026 og dermed lavere end for model 2, og odds-ratio værdien for variablen ’tid’ ændredes ikke se bilag 4. Af denne årsag indgår dette interaktionsled heller ikke i den videre samlede model. Model 4 og 5 Det fremgår af ovenstående tabel, at model 4, hvor variablen ’køn’ blev tilføjet, og model 5, hvor variablen ’indkomst’ blev tilføjet kun forbedredes i mindre grad, hvilket fremgår af de lave Nagelkerkeværdier. Ydermere fremgår det af odds-ratio værdierne, at den oprindelige sammenhæng mellem ’tid’ og ’selvrealisering’ forblev stort set uændret. Dog inddrages begge disse variable i en senere samlet model, idet eksisterende forskning samt teori fremhæver disse som havende betydning for, hvorvidt man motiveres af selvrealisering, jf. kapitel 1. Desuden mente vi ikke at kunne udelukke, at køn og indkomst ville have en forklaringskraft i en samlet model med flere andre variable. Eksempelvis kunne køn forestilles at ’stjæle’ noget af forklaringskraften fra erhvervsgrupper, grundet forskellig kønssammensætning indenfor disse. Ydermere mente vi, at vi ved at inddrage disse i den samlede model bedre kunne 70 vurdere, hvor stor en forklaringskraft disse ville have, alt andet lige, ved hjælp af forventede sandsynligheder. Model 6 I model 6 inddragede vi variablen ’fødselsår’. Det er netop her bemærkelsesværdigt, at oddsratio værdien for variablen ’tid’ faldt til 1,081, samtidig med at denne blev insignifikant. Ydermere ses det af tabellen, at odds-ratio værdien for fødselsår er 1,162, og således betyder et ’spring’ på x-aksen for fødselsår mere end et ’spring’ på x-aksen for tid. Det kan således påpeges, at variablen ’tid’ stort set mistede sin betydning, når kontrolvariablen fødselsår blev tilføjet modellen. Med andre ord, at den generelle ændring i værdiorientering mistede sin betydning, når der blev kontrolleret for forskellige generationers vægtning af selvrealiseringsaspektet som en arbejdsmotivation. Eftersom variablen ’fødselsår’ også indeholder en tidsdimension forventede vi, at denne ændring i sammenhæng eventuelt kunne skyldes, at de to uafhængige variable havde en høj korrelation. Dette idet der indgik forskellige fødselsår, alt efter hvilket interviewår der blev inddraget. Hvis dette var tilfældet, kunne der siges at forekomme multikollinaritet. I sådanne tilfælde er det ikke nødvendigt at inddrage alle variable, idet de andre variable i modellen har samme effekt på den afhængige variabel (Agresti & Finlay 1997: 397, 542, Treiman 2009: 108). Ved test af dette fik vi en gammakoefficient på 0,475 med et signifikansniveau på p < 0,001, hvilket indikerede en middel-stærk sammenhæng mellem de to variable (de Vaus 2002: 259). Der var således en forholdsvis høj korrelation mellem de to variable, hvorfor de muligvis var et udtryk for det samme, her et udtryk for, at jo senere tidspunkt, i jo højere grad motiveres individer af selvrealisering i forbindelse med arbejde. Således kunne det muligvis i vores analyse være svært at adskille effekterne af de to variable ’tid’ og ’fødselsår’. Model 7 I ovenstående tabel ses, at Nagelkerke for model 7, hvor variablen ’alder’ blev tilføjet, er på stort set samme niveau som i model 6. Det er dog bemærkelsesværdigt, at odds-ratio steg til 1,245 for variablen tid, når alder blev tilføjet i modellen. Dette kan muligvis skyldes, at de forskellige årgange, til forskellige tidspunkter varierer i størrelse. Eftersom de yngre i højere grad end de ældre ønsker selvrealisering jf. Inglehart, kan det i perioder med små 71 ungdomsårgange og større ældre årgang se ud som om, at ønsket om en høj grad af selvrealisering på arbejdspladsen ikke stiger så meget over de forskellige tidsperioder, eksempelvis fra 1999-2008. I virkeligheden kan det, at stigningen ikke var stærkere i model 1 blot skyldes, at der var flere ældre i 2008 end tidligere med tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog fandt vi det diskutabelt, om stigningen i odds-ratio værdien var signifikant forskellig fra odds-ratio værdien i model 1. Af denne årsag beregnede vi de forventede sandsynligheder for model 1, og dernæst for model 7, hvor der netop blev kontrolleret for alderseffekten. Af disse resultater fremgik ikke nogen forskel, hvorfor vi ikke fandt stigningen i odds-ratio værdien af nævneværdig betydning, se bilag 4. Som med variablen ’fødselsår’ indeholder variablen ’alder’ ligeledes en tidsdimension. Dog indikerer alder en statisk livsfase, uafhængig af tidspunktet, mens variablene ’tid’ og ’fødselsår’ er et udtryk for at ”tiden går”. Således forventede vi ikke en så stærk korrelation mellem alder og tid, som mellem fødselsår og tid. Vi testede alligevel for korrelation og fandt en gammakoefficient på 0,212, der var signifikant på p < 0,001, hvilket indikerede en lav til moderat sammenhæng som forventet. Model 8 Vi fandt det, på baggrund af model 6 og 7, interessant at opstille en model (model 8), hvor tid, fødselsår og alder indgik. Dette idet de tre variable minder meget om hinanden, eftersom de alle tre måler samme underliggende begreb – her en tidsdimension. I model 8 (se bilag 4) fremgår det, at odds-ratio værdien for variablen ’fødselsår’ var insignifikant. At dette resultat fremkom skyldtes muligvis det forhold, at der var tale om multikollinaritet mellem variablene ’alder’ og ’fødselsår’. Dette idet vi på baggrund af ovenstående ikke fandt multikollinaritet mellem variablene ’fødselsår’ og ’tid’, og mellem variablene ’alder’ og ’tid’. Desuden forstillede vi os, teoretisk set, en høj korrelation mellem alder og fødselsår, idet den eneste forskel på de to konstruktioner var, hvorvidt variablen ’tid’ holdtes konstant. Således foretog vi en gammatest mellem de to variable, for herved at kunne vurdere, hvorvidt de tre variable alle kunne indgå i en samlet model. Denne viste en gammakoefficient på -0,688, signifikant på højeste niveau. Dette er en høj korrelation, hvilket antyder, at de to variable målte det samme, og derved havde samme effekt på den afhængige variabel. På baggrund af dette, samt på baggrund af det forhold, at odds-ratio værdierne for variablen ’fødselsår’ viste sig 72 insignifikant, medtog vi ikke denne i den samlede model. Alternativt kan man ved multikollinaritet konstruere et sammensat mål af de to variable (Treiman 2009: 108), men eftersom vi netop ønskede at adskille de to variables effekter, fandt vi ikke denne løsning passende. Således ses det på baggrund af ovenstående, at vi ikke i denne analyse kunne adskille effekterne fra variablene ’alder’ og ’fødselsår’. Dette kunne muligvis bedre have været imødekommet, hvis vi havde anvendt et panelstudie. Herved ville det været muligt, at følge de samme personer over tid. Således kunne det undersøges, hvorvidt den enkelte motiveres i mindre grad af selvrealisering, jo ældre vedkommende bliver, og om der derved er tale om et livsfase perspektiv. Alternativt kunne det forholder sig sådan, at de enkelte individer, født samme årti motiveres i samme grad af selvrealisering gennem hele livet, således at selvrealiseringsaspektet i højere grad er tilknyttet bestemte generationer. Dette naturligvis korrigeret for den generelle stigning i graden af ønsket om selvrealisering. 4.3.2 Samlet model Vi har nu præsenteret forskellige modeller, hvor de teoretisk og empirisk forankrede variable blev inddraget. Samlet set kunne det påpeges, at modellen, hvor erhvervsgruppe indgik, havde den største forklaring på, at individer i høj grad motiveres af selvrealisering i forbindelse med arbejde. Dog tog disse simple modeller ikke højde for et muligt samspil mellem vores uafhængige variable, hvorfor vi inddragede disse i en samlet model, for derigennem at vurdere, hvorvidt ’erhvervsgruppe’ har den største betydning for, at man i høj grad motiveres af selvrealisering. Denne model ser ud som følger: 73 Tabel 9: Samlet logistisk regressionsmodel Tid Erhvervsgruppe Arbejdererhverv (reference) Serviceerhverv Kreative erhverv Super kreative erhverv Køn Mænd (reference) Kvinder Oddsratio 1,203 SignifikansNiveau *** Spænd i forventede sandsynligheder 8,96 % 24,70 % - *** 1,256 2,624 1,695 * *** *** 5,38 % 1,242 ** 7,65 % Indkomst Lav indkomst (reference) Middel indkomst Høj indkomst - - 1,054 1,226 * Aldera 0,797 *** 11,08 % Nagelkerke: 0,060 Hosmer & Lemeshow test, signifikansniveau: 0,044 a: alder er her indsat som en kontinuert variabel idet model 7 viste, at β-værdierne steg med nogenlunde samme interval For at kunne vurdere den samlede models forklaringskraft, anvendte vi igen Nagelkerke. I denne model, som det fremgår af ovenstående, var Nagelkerke-værdien på 0,060, hvilket er en lav værdi. Dette antyder, at der naturligvis også kunne være mange andre forhold, der kunne have indflydelse på graden af ønsket om selvrealisering, som ikke blev medtaget i denne analyse og endvidere ikke nødvendigvis eksisterede som variable i datasættet. Dette kommenteres yderligere i nedenstående. Det må dog konstateres, at dette er den højeste Nagelkerke-værdi vi fandt, hvilket også var at forvente, eftersom der her var en del flere variable med i modellen. For at teste, hvor godt modellen passede på datasættet foretog vi en Hosmer & Lemeshow test. Denne viste med et signifikansniveau på 0,044, at testen var signifikant, hvorved vi måtte konkludere, at modellen ideelt set ikke passer på datasættet. Ved 74 undersøgelse af, hvilke(n) variable, som forårsagede dette, tog vi på skift variable ud af modellen. Her fandt vi, at både alder (p = 0,620) og indkomst (p = 0,272) var de variable, som forårsagede det signifikante resultat og dermed gjorde modellen utilstrækkelig i forhold til datasættet. På baggrund af disse resultater ville det have givet et bedre resultat at tage en af de to variable ud af den samlede model, men i kraft af vores teoretiske og empiriske viden, valgte vi på trods af dette at arbejde videre med den mindre gode model med alle variable inddraget (Hosmer m.fl. 1991: 1631-1633). I nedenstående kommenteres separat på oddsratio værdierne, samt de forventede sandsynligheder, for de enkelte variable. Herefter kommenteres opsamlende på den samlede model. Tid Den første variabel i den samlede model, som der her kommenteres på, er variablen 'tid'. Med en odds-ratio værdi på 1,203 fremgår det af regressionsmodellen, at ved at gå fra 1990-1999 steg sandsynligheden for at motiveres i høj grad af selvrealisering med omkring 20 %. Fra 1990-2008 steg sandsynligheden for at motiveres i høj grad af selvrealisering med knap 45 %4. Sammenlignet med odds-ratio værdien for den tidligere model 1, hvor sammenhængen mellem tid og selvrealisering uden mulig påvirkning fra andre variabler fremkom, var oddsratio værdien her stort set ikke steget. Dette betyder, at vi, ved kontrol for faktorer som eksempelvis det, at der er kommet flere kvinder på arbejdsmarkedet, eller at alderssammensætningen i samfundet generelt har forandret sig, fandt, at selvrealiseringsaspektet stadig betød mere og mere. Dette blot som en funktion af, at ’tiden er gået’ og værdiorienteringen mod postmaterielle værdier, så som ønsket om livskvalitet og muligheden for at kunne udfolde sig selv, gradvist er slået mere igennem. Det skal i denne forbindelse påpeges, at vi fandt et spænd i forventede sandsynligheder indenfor variablen ’tid’ på knap 9 %. Dermed kan siges, ifølge Ingleharts socialiseringshypotese, at jo færre individer der er vokset op med økonomisk usikkerhed, ustabilitet på baggrund af krige m.v., jo færre fokuserer på økonomiske og materielle værdier, hvorved værdiorienteringen ændres. Endvidere kan dette med baggrund i Floridas teori tolkes som om, at den kreative kerne, der 4 1,203(2-0) = 1,447 (Treiman 2009: 311) 75 netop værdsætter disse værdier, også er normsættende, hvorfor andre erhvervsgrupper med tiden tager de samme værdier til sig. Dette underbygger således analysen af hypotese 1. Dog kan det, i forbindelse med ovenstående, ikke udelukkes, at andre variable kunne have spillet ind på sammenhængen. Eksempelvis kan det forestilles, at der, sideløbende med den generelle værdiændring ligeledes har fundet en ændring sted, hvad angår forhold på arbejdspladsen. Således kan der med baggrund i kapitel 1 påpeges, at virksomhedsstrukturen og arbejdsmiljøet har ændret sig på en sådan måde, at disse i højere grad skaber muligheden for, at individerne kan realisere sig selv. Man kan dermed forestille sig en gensidig proces, hvor værdiændringer og ændrede forhold på arbejdspladsen virker ind på hinanden, hvilket fører til den stigende grad af ønske om selvrealisering. At vi i nærværende analyse ikke inddragede en variabel, der indfanger de faktiske forhold på arbejdspladsen, og derved den reelle mulighed for, at individer kan realisere sig selv skyldes, at dette ikke tilstrækkeligt lod sig gøre med anvendte datasæt. Dog forefindes et enkelt spørgsmål i værdiundersøgelsen, som indfanger et muligt aspekt af faktiske forhold, netop frihed i arbejdet. Spørgsmålet lyder som følger ”Hvor stor frihed har De til at træffe afgørelser i forbindelse med Deres job? 1 betyder slet ingen frihed og 10 betyder meget stor frihed.” Denne variable rekodede vi til værdierne lav frihed, mellem frihed og høj frihed. På baggrund af spørgsmålet lavede vi en binær logistisk regression med variablerne ’tid’, ’selvrealisering’ og ’frihed’. Af denne fremgik det, at oddsne var ca. dobbelt så store for i høj grad at motiveres af selvrealisering i arbejdet, hvis respondenten havde en høj grad af frihed til at træffer afgørelser, i forhold til en lav grad. Endvidere kunne vi af denne model se, at variablen ’tid’ mistede en lille del af sin forklaringskraft, som forventet. Vi fandt dog ikke dette ene spørgsmål tilstrækkeligt til at udgøre et mål for de faktiske forhold på arbejdspladsen, hvorfor den ikke blev medtaget som variabel i den videre analyse. Imidlertid inspirerede ovenstående os til at tilrettelægge vores pilotundersøgelse på en sådan måde, at faktiske forhold på arbejdspladsen kunne lade sig indfange, og derved fungere som en alternativ variabel i en tilsvarende undersøgelse. Dette uddybes i et senere afsnit. Erhverv Resultaterne fra regressionsanalysen, afbilledet i ovenstående tabel, udtrykker umiddelbart en forøgelse i ønsket om selvrealisering som motivation for arbejde hos de kreative og super kreative erhverv i forhold til service- og arbejdererhverv, alt andet lige. Særligt står gruppen 76 af kreative erhverv frem som drevet af et højt ønske om selvrealisering. Således er der med en odds-ratio værdi på 2,624 ca. 2,5 gange så stor sandsynlighed for at ønske en høj grad af selvrealisering, hvis man har et kreativt erhverv frem for et arbejdererhverv, hvilket i kraft af Floridas teori om de kreatives kreative etos var at forvente. Dette idet Florida påpeger, at individer som besidder et kreativt erhverv i særlig grad motiveres af værdier så som selvudfoldelse, udfordringer og ansvar som netop, jf. projektets operationalisering af selvrealisering som motivationsfaktor, er indikatorer på et ønske om selvrealisering. Fundet kan endvidere, jf. Bourdieu, begrundes i, at individer inden for kreative erhverv har en kapitalsammensætning og dertilhørende habitus som i høj grad tillægger selvrealisering som motivation for arbejde en høj værdi. Værdien for de kreative var signifikant på højeste niveau, hvilket bevirker, at tendensen kan generaliseres til populationen. Med en odds-ratio værdi på 1,256 har et individ, der besidder et serviceerhverv ¼-del større sandsynlighed for at score højt på selvrealisering end en person, der besidder et arbejdererhverv. Endelig viser regressionsmodellen, at gruppen af super kreative, med en odds-ratio værdi på 1,695 har omkring 2/3-del større sandsynlighed for at ønske en høj grad af selvrealisering, i forhold til gruppen med arbejdererhverv og dermed en noget mindre forskel til arbejdererhvervene end gruppen af kreative. Dette resultat fandt vi overraskende i forhold til vores forventninger om, at ønsket om selvrealisering ville stige med kreativiteten. Jf. Florida er gruppen af super kreative den erhvervsgruppe som besidder den højeste grad af kreativitet, hvorfor det tillige kunne forventes, at denne gruppe ville have det højeste ønske om selvrealisering i jobbet. Dette kan som nævnt i analyse 2 skyldes en fejlplacering af respondenter indenfor de super kreative erhverv. Dog kan det også skyldes, at det ikke blot er niveauet af kreativitet, som har en afgørende betydning for, hvorvidt man motiveres af selvrealisering. Samlet ses, på baggrund af ovenstående, et billede af, at et højt ønske om selvrealisering i jobbet påvirkes af, hvorvidt et individ besidder et kreativt erhverv i en eller anden grad eller ej. Dette idet de kreative og super kreative erhverv adskilte sig mest markant fra arbejdererhvervene, sammenlignet med serviceerhvervene. På den måde kan der argumenteres for, at erhvervsgrupperne deles i to 'blokke' med henholdsvis de kreative og super kreative på den ene side og service- og arbejdererhverv på den anden side. Florida beskriver, i forlængelse heraf, at det væsentlige netop er, hvorvidt individet besidder et kreativt erhverv eller ej. Sammenhængen mellem kreativitet eller ej og ønsket om muligheder for at realisere 77 sig selv i jobbet må ses som bekræftet. Hvis resultaterne fra analyse 2 tillige medtages, fandtes der på samme måde her for andelen, der i høj grad motiveres af selvrealisering, at henholdsvis arbejder- og serviceerhverv på den ene side, samt kreative og super kreative erhverv på den anden, lå forholdsvis tæt. Dette underbygger ovenstående ’blok-inddeling’. Dog skal det påpeges, at den væsentlige større tilbøjelighed til at motiveres af selvrealisering hos kreative erhverv ikke skal negligeres og skjules i en sådan blokinddeling. Dette er på trods af de øvrige fund stadig et overraskende og interessant fund. I forhold til Bourdieus teori om det sociale rum kan det af odds-ratio værdierne tolkes, at forskellige erhvervsgrupper besidder forskellig kapitalsammensætning og deraf habitus. Dette udmunder i forskellige præferencer, hvorfor det også er naturligt at forvente, at forskellige erhvervsgrupper motiveres i forskelligt omfang af muligheden for selvrealisering i jobbet, hvis selvrealisering forstås som en præference man kan have i forhold til sit job. Således kan resultaterne muligvis, set i lyset af Bourdieus teori, tolkes som, at særligt de kreatives kapitalsammensætning medvirker til at prioritere selvrealisering højt. Opsamlende viser ovenstående tabel, at alt andet lige, så er det, at tilhøre den kreative erhvervsgruppe forbundet med den største sandsynlighed for at prioritere selvrealisering som en motivationsfaktor højt. Dette fremgår endvidere af, at spændet i forventede sandsynligheder for denne variabel var på 24,7 %, og således det største spænd. Dette resultat stemmer overens med fundet i ovenstående sammenligning af Nagelkerke værdier for de forskellige simple modeller. Her fremgik det, at model 2, hvor variablen ’erhvervsgruppe’ indgik, havde den største samlede forklaringskraft. Til videre at understøtte dette beregnede vi for hver af de fire erhvervsgrupper forventede sandsynligheder for, at motiveres i høj grad af selvrealisering, ved justering for alle de andre variable i modellen. Dette fremgår af nedenstående tabel: Tabel 10: Forventede sandsynligheder for motivation af høj grad af selvrealisering, kontrolleret for variablene alder, indkomst, køn og tid Arbejdererhverv Serviceerhverv Kreative erhverv Super kreative erhverv 1990 39,2 % 46,9 % 60,9 % 53,1 % 1999 41,5 % 51,5 % 66,5 % 56,7 % 2008 45 % 53,8 % 68,9 % 60,5 % 78 I denne tabel ses det netop, at dem der besidder et kreativt erhverv i de tre år havde den største sandsynlighed for at vægte selvrealiseringsaspektet højt, kontrolleret for alder, indkomst, tid og kønsmæssige effekter. Endvidere ses det, at arbejder- og serviceerhverv til alle tider havde lavere sandsynlighed for i høj grad at motiveres af selvrealisering, og at disse selv i 2008 ikke nåede op på de kreatives niveau i 1990. Desuden ses af denne tabel i overensstemmelse med analyse af hypotese 2, at alle erhvervsgrupperne har nærmet sig hinanden i ønsket om selvrealisering, også kontrolleret for de andre variable i modellen. Dog skal det klargøres, at vi med ovenstående resultater ikke er i stand til at konkludere statistisk, hvorfor det netop er de kreative, der besidder et højt ønske om selvrealisering set i forhold til de andre erhvervsgrupper. Som allerede nævnt kunne en variabel, der indfanger de faktiske forhold på arbejdspladsen være relevant at inddrage som kontrol af dette. På baggrund af en sådan ville det være muligt at undersøge, hvorvidt de kreative i høj grad motiveres af selvrealisering, fordi de rent faktisk ville have muligheden for dette på deres arbejdsplads. Det kunne forestilles, at det er nemmere at efterspørge noget, man rent faktisk har mulighed for at opnå. Herved ville vi kunne komme nærmere en undersøgelse af, hvorvidt det, at de kreative besidder en særlig kapitalsammensætning eller kreativ etos, bevirker, at de motiveres som de gør, eller om det derimod er ydre omstændigheder som spiller ind herpå. Det skal afslutningsvist nævnes, at vi, ved brug af en panelundersøgelse muligvis kunne have indfanget ovenstående mere præcist, hvorved vi kunne have underbygget vores konklusioner. Dette idet vi med en panelundersøgelse ville kunne følge de samme individer over tid, og derved afdække hvorvidt disse, ved eventuelle jobskift, ligeledes ville motiveres af andre faktorer. Derved ville vi muligvis med større sikkerhed kunne konkludere, hvorvidt ønsket om selvrealiseringen særligt gør sig gældende for de kreative erhverv. Alder På samme måde som det forholdt sig med erhvervsgrupper, undersøgte vi i regressionsanalysen, hvorvidt et individs alder har betydning for, i hvor høj grad det motiveres af selvrealisering i jobbet. Overordnet kan det af odds-ratio værdierne i tabellen ses, at jo højere alder, jo mindre er oddsene for at ønske en høj grad af selvrealisering. Således faldt sandsynligheden med en odds-ratio på 0,797 svarende til knap 20 % mindre 79 sandsynlighed ved første skift i alderskategorien. Alderskategorien 60+ har dermed ca. 40 %5 mindre sandsynlighed for at motiveres i høj grad af selvrealisering end de 18-29årige. Dette fænomen understøttes af de, i kapitel 1, præsenterede empiriske bidrag. Således fandt både Christensen og Goul Andersen, på samme måde, at de ældre i mindre grad end de yngre tillægger selvrealiseringsaspektet betydning. Vi kan dermed konkludere ud fra disse tal, at alder har en forholdsvis stor betydning for, at man i høj grad motiveres af selvrealisering. Dette underbygges endvidere af, at spændet i forventede sandsynligheder på 11,08 % for aldersvariablen udgjorde det andet største spænd sammenlignet på tværs af variablene. Således kan det på baggrund af disse resultater konkluderes, at det særligt er i bestemte faser i livet man motiveres af muligheden for, at kunne realisere sig selv i arbejdet – netop i ungdomsårene. Med henvisning til Bourdieu kan dette resultat tolkes som et tegn på, at det netop er i de ældre år, at ens habitus er mest træg, hvorfor denne aldersgruppe er mindst modtagelige overfor nye værdier. Denne tolkning stemmer ligeledes overens med Ingleharts socialiseringshypotese om, at individer primært får grundlagt deres værdier i barndommen og ungdomsårene. Indkomst Tilbøjeligheden til at prioritere selvrealisering højt varierer med indkomstniveau. Af regressionsmodellen fremgår, at der er en svag stigning i denne prioritering ved en stigning i indkomst. Middel indkomst-gruppen, med en odds-ratio på 1,054, havde kun 5 % større chance for at ønske en høj grad af selvrealisering, sammenlignet med den lave indkomstgruppe. Dette indikerer, at der mellem den laveste og middel indkomstgruppe stort set ikke er nogen forskel. Desuden var odds-ratio værdien ikke signifikant ved disse to indkomstgrupper, og kan dermed ikke generaliseres til en bredere population. Derimod ses en mere markant forskel ved at gå næste trin, til den høje indkomstgruppe. Ved sammenligning af forskellen mellem at tilhøre den lave og den høje indkomstgruppe havde sidstnævnte 22 % større chance for at lægge stor vægt på selvrealisering end individerne i den lave indkomstgruppe. Eftersom denne odds-ratio værdi ydermere var signifikant kan det konkluderes, at det, der har betydning er, hvorvidt man tilhører gruppen med høj indkomst eller ej. Givet Ingleharts teori om økonomisk sikkerhed, forventede vi, at indkomst generelt ville have haft en større betydning, således at man, med gradvist højere indtægt, også ville 5 0,797(4-0) = 0,403 (Treiman 2009:311) 80 opleve tilsvarende højere økonomisk sikkerhed, og derved et grundlag for at udvikle postmoderne værdier. Ses i den forbindelse på de forventede sandsynligheder var spændet her kun på 7,65 %. Dog kan årsagen til, at vi ikke fandt en større forskel mellem riges og fattiges ønske om selvrealisering, måske skyldes, at de fattigste også i et vist omfang har, og har haft, økonomisk sikkerhed i opvæksten, givet det danske velfærdssamfund. Dette fund kan med baggrund i Bourdieus teori om kapitaler tolkes som et udtryk for, at de der besidder en høj økonomisk kapital i højere grad motiveres af selvrealisering, end dem med en lavere grad af økonomisk kapital. Som nævnt i ovenstående stemmer dette overens med, at de højerestående klasser generelt har andre præferencer end de lavere stående. Køn Hvad angår køn, så ses det af ovenstående model, at kvinder har knap 1/5-del større sandsynlighed for at motiveres af selvrealisering end mænd har. Vores fund er således i modstrid med Christensens, der viser at mænd ligger over kvinder på dette punkt. Forskellen kan dog skyldes, at Christensen, ved elaborering for køn, kun tog udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt man ønsker et ansvarsfuldt job. Modsat hende, anvendte vi et batteri af spørgsmål til at indfange variablen selvrealisering. Hvad angår Goul Andersens forskning, stemmer fundene her overens med vores fund, netop at kvinder scorer højere end mænd, hvad angår ikke-finansielt engagement. Dog skal det påpeges, at vi netop fandt det mindste spænd i forventede sandsynligheder indenfor denne variabel (5,38 %), hvilket er et udtryk for, at det ikke har så stor betydning for ønsket om selvrealisering, om man er kvinde eller mand. 4.3.3 Modellen samlet set Ud fra ovenstående statistiske og teoretiske analyse kan det konkluderes, at det at tilhøre en erhvervsgruppe har den største betydning for, at man motiveres i høj grad af selvrealisering, på trods af, at der ligeledes har fundet en generel værdiændring sted, samt korrigeret for alders, indkomst og kønsmæssige forskelle. Dette idet vi her fandt det største spænd i forventede sandsynligheder på hele 24,7 %. Således kan det konkluderes, at netop det, at besidde et kreativt erhverv har en betydning i sig selv. Resultaterne fra analysen af hypotese 2 om, at dem der besidder et kreativt erhverv ligeledes er dem, der til alle tider har vægtet selvrealiseringsaspektet højest, skyldes dermed ikke, at der indenfor gruppen af kreative er en 81 særlig sammensætning af individer, eksempelvis de yngste og rigeste. Derimod må der med udgangspunkt i ovenstående empiriske bevis konkluderes, at dem med et kreativt erhverv netop besidder en særlig værdimæssig orientering, hvorved værdier som at kunne udfolde sig selv og have ansvar på jobbet prioriteres højt. Som nævnt kan dette med baggrund i vores teoretiske forståelse fortolkes som, at den særlige kreative etos eller med andre ord, de kreatives særlige kapitalsammensætning udmønter sig i særlige præferencer, forskellige fra andre erhvervsgruppers. Dog kunne vi ikke med de her anvendte variable komme årsagen til dette nærmere rent empirisk. Det næsthøjeste spænd i de forventede sandsynligheder, på 11,08 %, findes indenfor aldersvariablen. Der skal dog bides mærke i, at vi fandt, at denne kun forklarede knap halvt så meget som variablen ’erhvervsgruppe’. At individers alder, frem for køn og indkomst, har den næststørste betydning for, hvor meget muligheden for at kunne realisere sig selv igennem arbejdet vægtes, var ikke overraskende givet vores teoretiske forståelse, samt ovenstående analyse af odds-ratio værdier. Her blev det netop klart, at forskellen i odds for at ønske en høj grad af selvrealisering ikke forandrede sig voldsomt meget, ved et ryk op ad indkomstvariablen. Ligeledes blev det her synligt, at forskellen mellem mænd og kvinders odds for at vægte selvrealiseringsaspektet højt var på knap 20 %. Den største forskel i odds for aldersvariablen var tilsvarende på knap 40 %. Eftersom spændet i forventede sandsynligheder blev beregnet på baggrund af odds-ratio værdierne var det således ikke bemærkelsesværdigt, at disse ikke var lige så store for variablene køn og indkomst, henholdsvis 5,38 % og 7,65 %, som for variablen alder. Teoretisk kan dette endvidere forklares ved, at Danmark som nævnt er et velfærdssamfund med forholdsvist små indkomstforskellen mellem lavindkomst- og højindkomstgruppen, hvorfor Ingleharts teori om, at de postmaterielle værdier fordrer materiel og økonomisk sikkerhed kan siges at være gældende for stort set alle i den danske befolkning. At indkomst ikke har vist sig at have større betydning kan muligvis også skyldes det forhold, at Ingleharts teori i højere grad er møntet på de økonomiske kår under opvæksten, hvorfor det muligvis havde været mere hensigtsmæssigt, at variablen indfangede forældrenes økonomiske situation under individets opvækst. Denne begrænsning kunne have været imødekommet, hvis vi havde indsamlet data selv, hvorfor dette kommenteres yderligere i projektets pilottest. Endvidere præsenterede vi, hvad angår variablen ’køn’, i kapitel 1 en empirisk uoverensstemmelse mellem Christensen 82 og Goul Andersens analyser, hvorfor det ikke er bemærkelsesværdigt, at denne ikke havde en større betydning. Afslutningsvist skal det fremhæves, at spændet i forventede sandsynligheder for variabel ’tid’ er på knap 9 %, hvorfor denne er stort set ligeså betydningsfuld som variablen alder. Af dette må det konkluderes, at tilhøre en bestemt erhvervsgruppe ikke alene spiller en rolle for ønsket om selvrealisering. Derimod har der, som Inglehart ligeledes mener, fundet en generel udviklingsproces sted, hvad angår værdiorienteringen. Afslutningsvist har vi, for illustrationens skyld, beregnet forventede sandsynligheder for at motiveres i høj grad af selvrealisering, for idealtyper af individer. Disse beregninger tager udgangspunkt i følgende opstillet regressionsformel, hvor værdierne fra tabel 10 blev indsat: 𝑒 ;0,276:0,184∙𝑡𝑖𝑑:𝛽𝑒𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣;0,227∙𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟:𝛽𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡:𝛽𝑘ø𝑛 𝑃(𝑦 = ℎø𝑗 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑟𝑒𝑎𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔) = 1 + 𝑒 ;0,276:0,184∙𝑡𝑖𝑑:𝛽𝑒𝑟ℎ𝑣𝑒𝑟𝑣;0,227∙𝑎𝑙𝑑𝑒𝑟:𝛽𝑖𝑛𝑑𝑘𝑜𝑚𝑠𝑡:𝛽𝑘ø𝑛 I nedenstående formel fremgår beregningerne for den type af individer, som ifølge regressionsanalysen besidder den største sandsynlighed for i høj grad at motiveres af selvrealisering. På baggrund af ovenstående er dette en kvinde, der besidder et kreativt erhverv, er 18-29 år, har høj indkomst og er interviewet i 2008: 𝑒 ;0,276:0,184∙2:0,965;0,227∙0:0,204:0,217 𝑃(𝑦 = ℎø𝑗 𝑠𝑒𝑙𝑣𝑟𝑒𝑎𝑙𝑖𝑠𝑒𝑟𝑖𝑛𝑔) = = 0,8143 1 + 𝑒 ;0,276:0,184∙2:0,965;0,227∙0:0,204:0,217 = 81,43% En sådan persontype kan dermed forventes at have godt 80 % sandsynlighed for at motiveres i høj grad af selvrealisering. Hvis samme individ i stedet havde haft et arbejdererhverv, således at alle andre variable end erhvervsgrupper holdtes konstant, havde vedkommende derimod godt 60 % sandsynlighed for i høj grad at motiveres af selvrealiseringsaspektet. Med et fald på omkring 20 procentpoint ses netop, hvor stor en betydning det at besidde et kreativt erhverv i forhold til arbejdererhverv har, alt andet lige. Nedenstående oversigt viser disse samt yderligere beregninger i forventede sandsynligheder for i høj grad at motiveres af selvrealisering for forskellige idealtyper: 83 Tabel 11: Forventede sandsynligheder for idealtyper Idealtype Forventet sandsynlighed 2008, kreativt erhverv, kvinde, høj indkomst, 18-29 år 81,4 % 2008, arbejdererhverv, kvinde, høj indkomst, 18-29 år 62,6 % 1990, arbejdererhverv, mand, lav indkomst, 60+ år 23,4 % 1990, kreativt erhverv, mand, lav indkomst, 60+ år 45,6 % Af oversigten fremgår tilsvarende beregning for et individ, der ud fra sine karakteristika, forventedes at have den laveste sandsynlig for i høj grad at ønske selvrealisering. Dette individ er en mand, der besidder et arbejdererhverv, er 60 år eller derover, tilhører den lave indkomstgruppe og er interviewet i 1990. Ud fra ovenstående tabel fremgår det, at vedkommende har knap 25 % sandsynlighed for i høj grad at motiveres af selvrealisering, hvilket må siges at være væsentligt lavt sammenlignet med de tidligere beregnet forventede sandsynligheder. Hvis alle variable undtagen erhvervsgruppe, der blev ændret til kreative erhverv, holdtes konstant, steg den forventede sandsynlighed til godt 45 %, hvilket er en kraftig stigning. Dette er atter med til at understrege, hvor stor en betydning det at tilhøre det kreative erhverv har. Desuden skyldes den kraftige stigning også, at interviewåret i sidstnævnte beregning var 1990 frem for 2008, hvor der netop var en større forskel mellem erhvervsgrupper, hvilket fremgik af analyse af hypotese 2. Med henvisning til ovenstående statistiske, samt teoretiske analyse, bekræftes hypotese 3. Hermed kan det konkluderes, at Floridas teori overordnet set også gør sig gældende i en dansk kontekst, hvor netop de kreative individer i højere omfang end de øvrige erhvervsgrupper ønsker at realisere sig selv. Dette med det forbehold, at vi ikke fandt, en hierarkisk sammenhæng mellem de kreative og super kreative erhverv. Vi kan dog, som det allerede er fremgået af ovenstående analyse, ikke bekræfte, hvorvidt dette resultat skyldes, at de kreative besidder en særlig etos og dermed værdimæssig orientering, eller om det i højere grad skyldes andre variable, der ikke her er kontrolleret for, så som eksempelvis den reelle mulighed for, at realisere sig selv på arbejdspladsen. Dette vil derfor i nedenstående pilottest kommenteres videre på. 84 5. Pilottest Formålet med udarbejdelse af pilottesten var primært, at præsentere nogle relevante suppleringer til ovenstående analyse som kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig besvarelse af problemstillingen i projektet. På baggrund af analysens resultater og projektets teoretiske afsæt, vurderede vi, at variable omhandlende forhold på arbejdspladsen og økonomisk sikkerhed ville være et hensigtsmæssigt supplement, som allerede påpeget gennem analysen af hypotese 3. Disse vurderinger uddybes nedenfor, sammen med en redegørelse for de forskellige spørgsmål i pilottesten. Spørgeskemaet er tiltænkt som et bidrag til de spørgsmål, som vi allerede har anvendt fra værdiundersøgelserne. Disse har overordnet til hensigt at afdække tre emner, henholdsvis respondentens økonomiske sikkerhed i opvæksten; faktiske forhold på arbejdspladsen, der antyder mulighed for selvrealisering og respondentens egen følelse af at have mulighed for at realisere sig selv på arbejdspladsen. Samtlige spørgsmål findes i bilag 1. 5.1 Økonomiske sikkerhed i opvæksten Variablen ’indkomst’ bringer, sådan som den er udarbejdet i værdiundersøgelserne, nogle problemer med sig i forhold til den måde vi ønskede at anvende denne i vores analyse. Formålet med indkomstvariablen var at måle, hvorvidt økonomisk sikkerhed, jf. Inglehart, fører til en mere postmoderne værdiorientering hos det enkelte individ, og dermed også større ønske om selvrealisering i arbejdslivet. Det problematiske bestod i, at indkomst-variablen i det anvendte datasæt måler respondentens husstands indkomst på interview-tidspunktet, og således mens respondenten er voksen. Vi fandt det imidlertid mere ideelt at måle indkomsten hos respondentens forældre, for derved at kunne vurdere, hvorvidt vedkommende var vokset op under økonomisk sikkerhed, hvilket medfører postmoderne værdier hos individet, jf. socialiseringshypotesen. Således vurderede vi at spørgsmål omhandlende respondentens økonomiske sikkerhed i opvæksten kunne have været et godt bidrag til ovenstående analyse og dermed besvarelse af problemformuleringen. På baggrund af disse overvejelser var hensigten med spørgsmål 1 i pilottesten (se bilag 1), ved hjælp af to underspørgsmål, at afdække hvorvidt respondenten havde haft en opvækst præget af økonomisk tryghed. Vi vurderede, at det ikke var muligt at spørge direkte ind til forsørgers 85 årlige indkomst, da respondenten sandsynligvis enten ikke kunne huske, eller ikke kunne vide, dette. Desuden mente vi, at det for respondenten ville være svært at give et bud på dette, grundet inflation, og dermed pengenes ændrede værdi. Derimod fandt vi det rimeligt at forvente, at respondenten ville have en fornemmelse af, om han/hun var vokset op i et hjem med lav, middel eller høj indkomst. Respondentens svar ville på den måde blive baseret på en subjektiv og individuel vurdering. Dette fandt vi dog ikke problematisk, da formålet med spørgsmålet netop var at indfange, hvorvidt respondenten selv følte at han/hun var vokset op under økonomisk sikkerhed, og dermed ville have grobund for udvikling af postmoderne værdier så som selvrealisering, jf. Inglehart. I sidste ende må det netop være individets subjektive oplevelse af at have haft økonomisk sikkerhed, som fører til særlige værdier, uanset om det objektivt set er tilfældet. Disse overvejelser gør sig gældende for begge underspørgsmål. Derfor er der således spurgt ind til, om respondenten vurderer sin forsørger til at have haft lav, middel eller høj indkomst, samt hvorvidt denne følte sig økonomisk sikker under sin opvækst. Dette mente vi ville være med til at sikre spørgsmålenes validitet (de Vaus 2002: 97). 5.2 Faktiske forhold på arbejdspladsen På baggrund af den relativt lave forklaringskraft vi opnåede i den samlede model i analysen af hypotese 3, jf. Nagelkerke-værdien, fandt vi det oplagt at overveje, om der var andre variable end erhverv, alder, indkomst, køn og tid, der tillige kunne bidrage med forklaringskraft. Endvidere fandt vi det, på baggrund af de løbende overvejelser omkring de faktiske forhold på arbejdspladsen, relevant også at måle, og kontrollere for, om der er forhold på arbejdspladsen, der fører til et større ønske om selvrealisering hos medarbejderen. Dette idet det ikke kunne udelukkes, at den fundne værdiændring med hensyn til selvrealisering i de forskellige erhvervsgrupper, skyldtes en samtidig ændring i arbejdsforhold, som nævnt i analysen af hypotese 3, hvorved den øgede vægtlægning på selvrealiseringsaspektet ville være tæt forbundet med en øget mulighed for, reelt set, at realisere sig selv på arbejdspladsen. Desuden ville det, på baggrund af denne variabel, være muligt at undersøge, hvorvidt de faktiske forhold på arbejdspladsen ville være mere betydningsfulde, end selve erhvervsgruppen, hvad angår det at motiveres af selvrealiseringsaspektet. På baggrund af projektets teori, herunder Inglehart, Florida, Bovbjerg og Jørgensen, vurderede vi følgende forhold på arbejdspladsen til at være relevante at overveje som ”faktiske forhold der kan 86 antyde mulighed for selvrealisering på arbejdspladsen”: frihed, fleksibilitet, udvikling af kvalifikationer, ansvar samt indflydelse. Disse forhold måles i pilottesten med i alt ti spørgsmål (se spørgsmål 2, 3 og 4 i spørgeskemaet, bilag 1), hvilke i en videre analysen var tiltænkt at skulle rekodes til tre variable, som mål for henholdsvis ’frihed og fleksibilitet’, ’udvikling af kvalifikationer’ samt ’ansvar og indflydelse’. Disse tre variable indeholder hver især tre til fire spørgsmål, hvorved der inddrages flere forskellige indikatorer på ’faktiske forhold på arbejdspladsen’. Batterierne af spørgsmål blev således udviklet med det formål at optimere validiteten af målingerne, og endvidere give mulighed for at analysere, hvilke af disse tre forhold, der betyder mest for ønsket om selvrealisering på arbejdspladsen (de Vaus 2002: 180-181). For alle disse spørgsmål gælder, at svarkategorierne blev udviklet som en likertskala, for at sikre variation i svarmulighederne (de Vaus 2002: 100). Som hovedregel blev selve spørgsmålsformuleringen udarbejdet på baggrund af projektets teori og den eksisterende forskning, men de blev også udarbejdet ud fra vores egen vurdering af, hvad der bedst muligt indfanger de pågældende begreber med et hverdagssprog, hvilket er med til at sikre, at alle respondenterne forstår spørgsmålene ens og herved sikre reliabilitet (de Vaus 2002: 97). 5.3 Følelse af mulighed for at realisere sig selv på arbejdspladsen I forlængelse af det konfliktperspektiv, som indikeret i projektet, i forhold til ”kløften” mellem ønsket om selvrealisering og den reelle mulighed herfor, fandt vi det endvidere relevant at måle, hvorvidt respondenten selv føler, at han/hun har mulighed for at realisere sig selv på sin arbejdsplads. Dette idet vi mente, at sådanne spørgsmål kunne bidrage til et svar på, hvorvidt der er en konflikt mellem ønske og mulighed, med hensyn til selvrealisering som motivation for arbejde. Endvidere kan disse spørgsmål fungere som en supplerende variabel til den samlede model i analyse af hypotese 3, idet disse på lige fod med spørgsmål 2, 3 og 4 indikerer, hvorvidt respondenten reelt har mulighed for at realisere sig selv i arbejdet. Pilottesten indeholder, under spørgsmål 5, ni spørgsmål, med hvilke vi havde til hensigt at afklare, hvorvidt respondenten føler, at han/hun har mulighed for selvrealisering. Disse spørgsmål blev udarbejdet i forlængelse af projektets operationalisering af selvrealisering som motivation for arbejde, men i stedet for at spørge ind til, hvad respondenten mener, er vigtigt på en arbejdsplads, som det gøres i værdiundersøgelserne, var formålet med disse spørgsmål at måle, hvorvidt respondenten selv føler, at han/hun faktisk realisere sig selv. Desuden tog vi, i udarbejdelsen af disse, udgangspunkt i de svarkategorier, som indgik i spørgsmålet 87 vedrørende selvrealisering i værdiundersøgelserne. Dog spørges i pilottesten ikke ind til, om respondenten føler, at han/hun har medindflydelse, mulighed for avancement eller for at lære nye færdigheder, da disse spørgsmål afdækkes under ’faktiske forhold på arbejdspladsen’. I stedet for tilføjede vi nye spørgsmål angående personlig og faglig udfordring, kreativitet og mening. Disse spørgsmål havde vi igen til hensigt at rekode til én variabel, omhandlende ’respondentens egen følelse af mulighed for selvrealisering’. Vi har hermed redegjort for, hvilke tanker der lå bag udarbejdelsen af pilottesten. Ved at supplere de oprindeligt anvendte spørgsmål med denne, ville det have været muligt for os at belyse flere aspekter i forhold til, hvad der har indflydelse på, om et individ motiveres af selvrealisering. Herved ville vi kunne svare mere udtømmende på projektets problemstilling. 88 6. Konklusion I nærværende projekt har vi undersøgt følgende problemformulering: ”Hvordan har selvrealisering som motivation for arbejde udviklet sig blandt forskellige erhvervsgrupper i den danske arbejdsstyrke og hvor stor betydning har medarbejderens erhverv for, at denne motiveres af selvrealisering i arbejdet?” På baggrund af den statistiske analyse kan vi konkludere, at selvrealisering generelt har fået en større betydning som arbejdsmotivation over perioden 1981 til 2008. Der har været en stigning i ønsket om selvrealisering indenfor arbejder-, service- og super kreative erhverv, mens de kreative erhverv har ligget på nogenlunde samme niveau over perioden 1990-2008. Arbejdererhverv kan dog siges at være ’forsinkede’ i forhold til de andre erhverv, hvad angår en værdiændring mod større vægtlægning af selvrealiseringsaspektet. Således fik selvrealisering som en motivationsfaktor først stigende betydning hos arbejdererhverv efter 1999. Derimod har den tilsvarende ændring i værdiorientering indenfor service og super kreative erhverv været stødt stigende siden 1990. På baggrund af disse fund kan vi konkludere, at der er sket en udjævning mellem de fire erhvervsgrupper over perioden med hensyn til betydningen af selvrealisering. På trods af denne udjævning når ingen af de tre erhverv op på de kreatives niveau anno 2008. Dog må det i denne forbindelse konkluderes, at medarbejderens erhverv, over perioden 1999 og 2008, har fået mindre og mindre betydning for, hvorvidt vedkommende finder selvrealisering vigtigt som motivation for arbejde. På trods af udviklingstendensen kan det konkluderes, at denne, samt forskellige indkomst-, alders- og kønsmæssige effekter på ønsket om selvrealisering, ikke spiller en lige så stor rolle, som det at besidde et bestemt erhverv, nemlig et kreativt erhverv. Medarbejderens erhverv har således en stor betydning for, at denne motiveres af selvrealisering i jobbet. Dog må det også konkluderes, at et øget niveau af kreativitet ikke medfører, at man ligeledes motiveres i højere grad af selvrealisering, idet de super kreative erhverv ikke motiveres i samme grad af selvrealisering som de kreative. Niveauet af kreativitet kan dermed ikke i sig selv siges at være afgørende. Det skal holdes in mente, at dette fund også kan skyldes en fejlplacering af respondenter i de super kreative erhverv. Ydermere skal det understeges, at vi ikke, på 89 baggrund af vores statistiske analyse, er i stand til at konkludere på kausalretning mellem erhvervsgruppe og selvrealisering som motivationsfaktor. Endelig skal det påpeges, at vi med denne analyse ikke kan komme med en udtømmende konklusion på, hvad det skyldes, at individer motiveres af selvrealisering i jobbet. Dette idet det ikke var muligt at medtaget alle relevante faktorer i analysen, givet begrænsning i vores datasæt, så som eksempelvis særlige forhold på arbejdspladsen eller andre mere individuelle og personlige forhold. På baggrund af ovenstående konklusion kan det påpeges, at medarbejdere tilhørende forskellige erhvervsgrupper motiveres i forskelligt omfang af selvrealisering. I den forbindelse kan nærværende projekts resultater bidrage med indsigt i, hvordan arbejdsgivere bør tænke differentieret i forhold til at motivere deres medarbejdere. Dette forstået på den måde, at arbejdsgivere bør overveje, at det ikke nødvendigvis er alle medarbejdere, der har behov for, eller ønsker, at realisere sig selv i arbejdet, men måske i højere grad motiveres af andre faktorer. Endvidere kan, på baggrund af ovenstående konklusion, overvejes et konfliktperspektiv, idet arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis i samme omfang tilbyder flere og flere jobs med mulighed for selvrealisering i takt med den øgede vægtlægning på netop dette. Dermed kan der opstå uoverensstemmelse i forholdet mellem efterspørgsel på og udbud af arbejdspladser, hvor medarbejderen kan realisere sig selv. Imidlertid kan det ikke vides, hvorvidt den sete udbredelse af de kreatives værdier fortsætter, eller om de kreative, som den dominerende klasse, i stedet i fremtiden vil sætte nye værdier og dermed motivationsfaktorer på dagsordenen, som de efterstræbelsesværdige. Dog er der i kraft af den fundne udvikling ikke umiddelbart tegn på dette, men tværtimod tegn på, at selvrealisering fortsat vil være en dominerende motivationsfaktor, endda fortsat i stigende grad for individer i arbejder-, servicesamt super kreative erhverv. I den forbindelse kan ligeledes frygtes en tilsvarende forøgelse af selvrealiseringens mindre flatterende skyggeside, præget af sociale og personlige konsekvenser. 90 7. Litteraturliste Agresti, Alan & Barbara Finlay (1997): Statistical Methods for the Social Sciences. New Jersey: Prentice Hall, 3. udgave. s. 397-398, 541-543. Agresti, Alan & Barbara Finlay (2009): Statistical Methods for the Social Sciences. International Edition. New Jersey: Prentice Hall, 4. udgave. s. 188-193, 239-246, 483-497. Andersen, Kristina V., & Mark Lorenzen (2009): Den Danske Kreative Klasse. Århus: Forlaget Klim. Kapitel 1, 2, 3 & 8, samt forfatternes forord s. 9. Andersen, Jørgen G. (1999): Politik og samfund i forandring. København: Columbus. Kapitel 4, s. 68-92. Andersen, Jørgen G., Knut Halvorsen & Stefan Svallfors (2001): ”Work Orientations in Scandinavia: Employment Commitment and Organizational Commitment in Denmark, Norway and Sweden”. Acta Sociologica, 2001, Vol 44, s. 139-156. Scandinavian Sociological Association. Internet: http://www.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fstatic.vg.no%2Fpdf%2FEmployment% 2520commitment.pdf&h=14980. Bourdieu, Pierre (1995): Distinksjonen: En sociologisk kritik af dømmekraften. Oslo. Pax Forlag. (Oversat af Annisk Prieur). s. 30-43, 217-219. Bovbjerg, Kirsten M. (2005) Selvrealisering i arbejdslivet. I: Brinkmann, Svend og Cecilie Eriksen (red.) Selvrealisering – Kritiske diskussioner af en grænseløs udviklingskultur. Forlaget Klim. Bryman, Alan (2008): Social Research Methods. New York: Oxford University Press. s. 31, kapitel 6, kapitel 7 & s. 220. Christensen, Patrizia. V. (2002): Arbejdsrelaterede værdier og holdning, i Peter Gundelach (red.): Danskernes værdier 1981-1999. Hans Reitzels Forlag. København. 91 DDA-00829: International Værdiundersøgelse 1981-1983 (Danmark). The European Values System Study Group. Erhvervet fra Dansk Data Arkiv. DDA-01523: Den Internationale Værdiundersøgelse 1990 (Danmark). SFI. Erhvervet fra Dansk Data Arkiv. DDA-05837: International Værdiundersøgelse 1999 (Danmark). SFI. Erhvervet fra Dansk Data Arkiv. DDA-21432: Den Danske Værdiundersøgelse 2008. SFI. Erhvervet fra Dansk Data Arkiv. De Vaus, David (2001): Research Design in Social Research. London: Sage Publication. s. 89, 27-33, 113-118, 128-129. De Vaus, David (2002): Surveys in social research. London: Routledge, 5. udgave. s. 86-88, kapitel 7, kapitel 11, kapitel 12, 228-231, 258-259, 263-266, (277-278 - Ftesten), kapitel 16, 324. Diamantopoulos, Adamantios & Bodo Schlegemilch (1997): taking the Fear out of Data Analysis. The Dryden Press. s. 90-129. Florida, Richard (2005): Den kreative klasse. Århus: Forlaget Klim. Kapitel 1, 4 & 5, samt siderne 392-405. Gundelach, Peter (2002): Værdier på dagsordenen. I Peter Gundelach (red.): Danskernes værdier 1981-1999. Hans Reitzels Forlag. København. Honneth, Axel (2005): Organiseret selvrealisering – individualiseringens paradokser. I Willig, Rasmus & Østergaard, Marie (red.) (2005): Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag. 92 Hosmer, David W., Scott Taber & Stanley Lemeshow (1991): ”The Importance of Assessing the Fit of Logistic Regression Models: a Case Study”. I: American Journal of Public Health, vol. 81, No.12. s.1630-1634. Inglehart, Ronald (1997): Modernization and Postmodernization, Kapitel 3, Princeton University Press. Järvinen, Magaretha (2007): Pierre Bourdieu, i Heine Andersen & Lars Bo Kaspersen (red.): Klassisk og Moderne Samfundsteori. (4. udg.) København: Hans Reitzels Forlag. Jørgensen, Carsten R. (2002): ”Det nye arbejdsmarked”, I: Psykologien i senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Long, J. Scott (1997): Regression Models for Categorical and Limited Dependent Variables. California: SAGE Publications. s. 64-69, 140-147. Moore, David S. & William I. Notz (2006): Statistics; Concepts and Controversies. New York: W. H. Freeman and Company. s. 35-38, 435-439. Thuesen, Frederik (2010): Ledelse og motivation i den offentlige sektor. SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. København. Kapitel 1 & 2. Internet: http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4726&Action=1&NewsId=2641&PID=9422 , hentet den 14.12.2010. Treiman, Donald J. (2009): Data Analysis; Doing Social Research to Test Ideas. San Francisco: Jossey-Bass. s. 87-89, 108, 304-314. Willig, Rasmus (2005): Selvrealiseringsoptioner – vor tids fordring om anerkendelse. I Willig, Rasmus & Østergaard, Marie (red.) (2005): Sociale patologier. København: Hans Reitzels Forlag. 93 8. Bilagsliste - Bilag 1: Pilottest (Spørgeskema) - Bilag 2: Output til faktoranalysen (på CD) - Bilag 3: Output til analyse af hypotese 2 (på CD) - Bilag 4: Output til analyse af hypotese 3 (på CD) - Bilag 5: Syntakser (på CD) 94 Bilag 1 Spørgeskema vedrørende selvrealisering i arbejdslivet Følgende spørgeskema er udarbejdet af en projektgruppe på Aalborg Universitet, i forbindelse med et 5. semester projekt på Sociologi-uddannelsen, omhandlende motivation for arbejde. Spørgsmålene handler primært om forskellige forhold på din arbejdsplads, samt din oplevelse af dit arbejde. Endvidere forekommer spørgsmål om din opvækst og sociale baggrund. Det vil være en stor hjælp hvis du vil tage dig tid til at udfylde spørgeskemaet – din besvarelse er anonym og vil blive behandlet fortroligt. På forhånd tak for din besvarelse Mvh Projektgruppe 4, 5. semester email: arbejdslivet@gmail.com Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Kroghstræde 5 9220 Aalborg Øst 95 Spørgsmål 1: a) Hvilken indkomstgruppe vurderer du, at din(e) forsørger(e) tilhørte, da du endnu boede hos din(e) forsørger(e)? (0) □ Lav indkomst (1) □ Middel indkomst (2) □ Høj indkomst (9997) □ Ved ikke b) Hvilken grad af økonomisk tryghed føler du, at du er opvokset under? (0) □ Lav grad (1) □ Mellem grad (2) □ Høj grad (9997) □ Ved ikke Spørgsmål 2: Følgende spørgsmål omhandler frihed og fleksibilitet på arbejdspladsen. I hvilken grad er du enig i følgende påstande? Ved ikke Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Jeg har frihed til at træffe afgørelser på min arbejdsplads (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Jeg bestemmer selv mine arbejdstider (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Jeg har indflydelse på mine arbejdsopgaver (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ 96 Spørgsmål 3: Følgende spørgsmål omhandler muligheden for at udvikle kvalifikationer på arbejdspladsen. I hvilken grad er du enig i følgende påstande? Ved ikke Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Min arbejdsplads tilbyder videreuddannelse og/eller deltagelse i kompetencegivende kurser (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Jeg får ofte nye arbejdsopgaver, som jeg ikke tidligere har udført (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Jeg har mulighed for forfremmelse på min arbejdsplads (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Spørgsmål 4: Følgende spørgsmål omhandler ansvar og indflydelse på arbejdspladsen. I hvilken grad er du enig i følgende påstande? Ved ikke Meget uenig Uenig Hverken uenig eller enig Enig Meget enig Jeg bidrager med ideer på min arbejdsplads (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Jeg har indflydelse på beslutninger på min arbejdsplads (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Arbejdsmiljøet giver plads til, at jeg kan ytre min mening (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ Hvor mange underordnede har du ansvar for på din arbejdsplads? Ved ikke(9999) □ Ingen (0) □ Skriv antal underordnede: ___________________ 97 Spørgsmål 5: Følgende spørgsmål omhandler din oplevelse af dit arbejde. I hvilken grad føler du, at følgende forhold gør sig gældende i dit arbejde: Ved ikke Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad At dit arbejde er interessant? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At du tager initiativer? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At du har ansvar? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At du kan udrette noget? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At du udfolder dig selv? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At dit arbejde er personligt udfordrende? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At dit arbejde er fagtligt udfordrende? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At du bruger dine kreative evner? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ At dit arbejde er meningsfuldt for dig? (9) □ (0) □ (1) □ (2) □ (3) □ (4) □ 98
© Copyright 2024