LUMEN LUMEN nr. 89 | December 2013 1 Sankt Mariæ Kirke, Vor frue af rosenkransen Jens Jessensvej 5 2000 Frederiksberg Bank: Danske Bank 3001 - 3184 - 021196 www.mariae.dk Sædvanlige messetider Søndag kl. 11 (Højmesse) Tirsdag, torsdag og lørdag kl. 7.30 Onsdag kl. 7.00 Mandag og fredag kl. 17.00 Evt. ændringer i hverdagsmesserne bekendtgøres ved opslag i våbenhuset og på kirkens hjemmeside. Sognepræst Jesper Fich jesper.fich@gmail.com Marielystvej 16 2000 Frederiksberg Tlf.: 61 62 27 37 Sognekontor Jens Jessensvej 5 2000 Frederiksberg Tlf.: 38 71 53 35 Normalt åbent mandag, tirsdag og fredag kl. 10.00-12.00. Regnskabsfører Hanne Roj-Larsen Kordegn Sr. Rut Maria Schmidt OSB Træffes normalt tirsdag og fredag kl. 10.00-12.00. mariae.kirke@gmail.com Menighedsrådet Formand: Christel Helleshøj, Roskildevej 51, lejl. 24 2000 Frederiksberg Tlf.: 21 68 34 90 email: c.helleshoej@gmail.com Næstformand: Marguerite Ellekvist Sekretær: Cristina Galiano Øvrige medlemmer: Jacob Bjerregaard Torben Wamberg Jesper Fich Christine Lequime Sr. Benedikte Nielsen OSB Sankt Lioba Kloster Jens Jessensvej 7 2000 Frederiksberg Girokonto: reg.nr. 9750 kontonr. 6057810 Priorinde: Sr. Benedikte Nielsen OSB Tlf.: 38 71 48 72 – Fax 38 71 12 96 Sankt-lioba-kloster@mail.dk www.sankt-lioba-kloster.dk Sankt Mariæ Unge Katolikker Sankt Mariæ Kirkes børne- og ungdomsarbejde Herunder ministranter og religionsundervisning Formand: Rasmus Kaare Frederiksen rasmus@kaarefrederiksen.dk hjemmeside: se sognets hjemmeside www.mariae.dk Katolsk Ældre Klub (KÆK) Kontakt: Birthe Blichert-Toft – 36 46 20 38 bbt@youmail.dk Hanne Majholm – 39 20 62 49 Hans K. Thomsen – 38 74 78 09 Slægtsforskning Forespørgsler om slægtsforskning henvises til: sct.mariaekirke.kordegn@mail.dk LUMEN nr. 89 Festen for Maria som Guds mor, Nytårsdag . . . . . . 3-4 Nyt fra menighedsrådet . . . . . . 4 Menighedsrådsvalg . . . . . . . . . 5 Frokost i det grønne . . . . . . . 6-8 Nyt fra børneundervisningen . . . . . . 9-15 Referat fra KÆK-udflugt . . . 16 Referat fra KÆK-møde d. 10. september 2013 . . . . . 17 Referat fra KÆK-møde d. 8. oktober 2013 . . . . . . 18-19 Referat fra KÆK-møde d. 12. november 2013 . . . . 19-20 KÆK’s forårsprogram . . . . . . .20 Sognekalender . . . . . . . . . . 22-23 Spørgeskema vedr. kirkeskat og LUMEN på midtersiderne. Sognebladet Lumen, redaktion Redaktør Anders Kaare Frederiksen sognebladetlumen@gmail.com anders@kaarefrederiksen.dk Deadline for næste nummer (maj): 1. maj 2014 Forsidefoto: Julekrybbe (Fotos: Anders Kaare Frederiksen). Layout: 2 LUMEN skal ● Afspejle sognets liv og vores selvforståelse som katolsk menighed, og gøre det på en måde, der inviterer og opmuntrer til medleven i Kirkens fællesskab. ● Være et instrument, der tjener til refleksion over troen og Kirkens liv. ● Samle væsentlige oplysninger om aktiviteter i sognet og omtale dem i bladet. ● Indeholde fakta-oplysninger om sognet. Festen for Maria som Guds mor, Nytårsdag have brug for at vide om velsignelsen stadig glæder – at Guds trofasthed er slidstærk, at hans ansigt ikke formørkes, når alt andet lys kvæles. Netop DA ved Gud, at vi har brug for at vide, at vi lever foran et ansigt, der lyser op. Velsignelse er intet andet end mødet med et lysende ansigt, der tilsiger mig, at jeg er livsdygtig, og mit liv ikke skal mangle mening. Velsignelsens ord er det nye års første ord til os. Det er ganske enkelt den allerførste læsning i den allerførste messe på det nye års allerførste dag. Ordene lyder, mens vi stadig har det gamle år i kroppen og spørger, hvad mon det nye år vil bringe os, det nye tidsafsnit, som begynder i dag? Der er måske den ene eller anden begivenhed, der allerede fylder med forventningens glæde? For nogen, heldige. For andre kan der være skræmmende lidt at se frem til. I alle sidder visheden om, at det at leve, det er altid er en udfordring, og at ”sorrig og glæde, de har det med at vandre til hobe.” Men velsignelsen hæver sig op over sol og vind, den er ikke omskiftelig som ”sorrig og glæde, lykke, ulykke, der gange på rad”. ”Velsignet er du iblandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt”, siger Gabriel til Maria. På hende viser Gud, hvad velsignelse betyder. Hun bliver kvinden, der bliver udfriet af mørket, forstået på den måde, at hun som få konfronteres med denne verdens mangel på kærlighed og kærlighed til sandheden – og til Gud. Maria ved hvilket had, der så gådefuldt kan bemægtige sig mennesker. Men selv bliver hun aldrig hadefuld. Guds velsignelse er som Simeons velsignelse af jomfru Maria, da han velsigner hende i templet, hvor hun kommer med sin 40 dage gamle søn, for at sige Gud tak. Da tager Simeon hendes søn, og så siger han til hende, det som på mange nærmest må lyde som en trussel: ”ja, selv din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge.” Men Simeons ord er ikke en trussel, det er et vidunderligt tilsagn til Maria om, at Guds velsignelse ikke slipper op – heller ikke i dødsskyggens dal. Dér vil hun – som vi andre i øvrigt også – i særlig grad Fordi hun lever relationen til sin søn, som der, ligesom hende, – vil gøre Guds vilje. Som bekendt er det dem, Jesus betegner, som sin mor, bror og søster. Dem, der gør Guds vilje. Det er dem, der kendetegnes på, at de udleder hele deres livsværdi af visheden om at deres liv ikke giver nogen mening, hvis de kun har sig selv i tankerne, men kun når der er en levende relation, et guddommeligt venskab, der igen næres af 3 lysende ansigt. Vi ved det jo godt. Er det ikke de lysende ansigter, vi personligt, fra det dybeste lag i os, håber at stå over for i året der kommer? Hvordan skal vi ellers magte at kunne se et helt år frem, til næste år ved denne tid. Puha, manglen på velsignelse, kan give sved på panden og kummer i sjælen. Guds egen kærlighed til os. Guds kærlighed er altid først. Det var sådan Maria levede med sin søn, som hun ikke altid forstod, men altid fulgte. Hun ville være med ham, helt ind til korset. Så selv på Golgata gik englens ord i opfyldelse på hende. ”Velsignet er du i blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt.” Bare tanken om at skulle stå udenfor – uden velsignelse – er slet ikke til at holde ud. Men det ved skaberen, og derfor lader han os ikke vente: allerede nu hører vi: Sådan blev Gabriels ord til virkelighed i Maria, som var et meget menneskeligt menneske. Lyset gik op over hende, som det er Guds vilje, at hans lys skal stråle over alle hans skabninger. Det skal ske i tiden, og det skal ske nu. ”Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.” Ved indgangen til det nye år, skal vi høre politikere og erhvervsfolk tale om vækst og mangel på vækst. Det er verdens forståelse af velsignelse og ikke mindst velsignelsens udebliven – det sidst – ikke mindst. Det er nu deres opgave, så bare politikerne må finde veje ud af den materielle fattigdom, som har så meget modbydeligt på sin samvittighed og ødelægger så meget for alt for mange. Men den åndelige fattigdom afhjælpes ikke af penge, men af mødet med et Må det nye år derfor blive velsignet for os… Og må Guds engel gentage over for os de himmelske ord, som Maria hørte: ”frygt ikke.” Da kan vi håbe, at det nye år vil blive frugtbart også for os, at noget himmelsk må strømme til verden gennem os. Jesper Fich op Nyt fra menighedsrådet – mødet den 24. september 2013 Hjemmeside Den nye hjemmeside kører, men er ikke færdig. Der udestår stadig en del arbejde. Brugervejledningerne til de enkelte grupper som skal bruge hjemmesiden er endnu ikke klar. Økonomi Blev behandlet helt kort, fordi det ser fornuftigt ud i forhold til budgettet. Status på renovering af kirkeloft Den udvendige istandsættelse af taget er gennemført i sommer. Den indvendige renovering af kirkeloft, belysning, lyd og ventilation starter i forsommeren 2014. Kirken forventes at være lukket i maj og juni. Hverdagsmeserne vil finde sted i salen eller i oratoriet, søndagmeserne i et telt i haven. Kirkelige handlinger vil finde sted i Immaculata Kirke, Østerbro. Update på undervisning 12 børn på 1. Kommunionsholdet. 4 på holdet for ældre førstekommunikanter. 19 på firmelsesholdet. Pastoralrådet Pastoralrådets sidste møde i denne valgperiode er i november. MR evaluerede på samspil mellem pastoral- og menighedsråd. PR repræsentanten skal kunne videreformidle menighedens og menighedsrådets overvejelser til pastoralrådet og informere den anden vej. Lumen MR ønsker at nedbringe udgifterne til sognebladet og at revurdere vores mediepolitik. Med afsæt i den nye hjemmeside vil vi overveje bladets målsætning. Møde med videre tanker aftales med Anders Kaare Frederiksen, redaktøren for Lumen. 4 Menighedsrådsvalg Søndag den 6. April 2014 skal der vælges nyt menighedsråd. måde at bruge vores fælles penge på, især på baggrund af de stærkt voksende udgifter til bladet. Det hører til det afgående menighedsråds opgave at fastsætte antallet af menighedsrådsmedlemmer i det kommende råd. Menighedsrådet har valgt at fastholde det nuværende antal på 8 medlemmer. Sammen med Anders Kaare Frederiksen, som er bladets redaktør, er vi kommet frem til at bevare LUMEN, men med færre udgivelser, så der fremover vil være tre årlige numre. Det har været vores konklusion, at der stadig er ræson i at udsende et blad til dem, der ikke aktivt selv søger oplysninger om kirken på hjemmesiden. Vi opfatter stadig LUMEN som et vigtigt bindeled mellem menighedens medlemmer. I dette nummer af LUMEN er der på midtersiderne et spørgeskema, som forhåbentlig giver os lidt mere viden om menighedens ønsker til blad og hjemmeside. Prøv at besvare det, læg det i kassen i kirken eller bare send det til kirken. På forhånd tak. På den anden side Nytår vil der foreligge yderligere oplysninger om praktiske forhold vedrørende valget, herunder: opstillingsfrist af kandidater, tidsplan for valglister og mulighed for at brevstemme. På det tidspunkt vil navnene på valgstyrelsen også blive offentliggjort. Følg med på hjemmesiden – ligesom der både mundtligt og ved opslag vil være løbende informationer. RADIOTRANSMISSION AF MESSEN 19. JANUAR Den 19. januar transmitterer Danmarks Radio P1 højmesen fra Skt. Mariæ Kirke. Det har den praktiske konsekvens at TIDSPUNKTET for messen denne dag er FLYTTET til kl. 10 (!). Hjemmesiden Den nye hjemmeside er efterhånden ikke længere helt så ny, og efter en række børnesygdomme begynder den at blive mere færdig. Der udestår dog stadig en række ændringer. Meningen med den nye hjemmeside er ikke mindst, at den skal være brugervenlig, både for de grupper, der gerne vil lægge oplysninger frem – og for dem, der har brug for de oplysninger, især menighedens egne medlemmer, men også besøgende udefra. DR sender altid gudstjenestetransmissionerne kl. 10 søndag formiddag, så det kan vi ikke ændre på. Det er imidlertid ikke første gang at vi har haft transmission af messen her på Frederiksberg, og det er gået problemfrit de foregående gange. Mon ikke også denne gang. Men husk ændring i messetidspunktet… Efterhånden som hjemmesiden bliver mere funktionel, vil den også være den primære kilde til nyheder om livet i menigheden. LUMEN Derfor har vi også overvejet fremtiden for sognebladet Lumen. Vi har i mange år haft et sogneblad af en standard, som ligger langt over, hvad der er normalt i Danmarks katolske menigheder. Men også hvad LUMEN angår er tiden en ny. Ikke mindst er det blevet enormt kostbart at sende bladet ud, da det offentlige tilskud til den slags blade bliver stadigt mindre, og portoen stiger og stiger. Ganske vist er menigheden ikke så økonomisk begrænset, at vi bliver nødt til at lukke bladet, men menighedsrådet må omvendt spørge, om det er en rigtig 5 Frokost i det grønne Søndag den 25. august arrangerede menighedsrådet den årlige sommerfestlighed med frokost efter messen. Endnu en gang var vejret med menighedsrådet med bagende sommersol. Der var rigeligt med mad og kage til alle fremmødte, som både sad i menighedssalen og i haven udenfor. Under kaffen fik børnene mulighed for at prøve at opstille et telt i Mariabos have, og så sluttede Torben Wamberg af med træk på harmonika’en. 6 7 8 Nyt fra børneundervisningen De sidste undervisningslørdage har alle været spændte og travle pga. årets Luciaoptog og krybbetableau, men mon ikke det kommer til at gå fint? Jo, det gik helt fint. I alt fald at dømme efter børnenes reaktioner på egen indsats og menighedens kommentarer efterfølgende. I en verden der spurter stadig hurtigere og hurtigere for – som det siges – til fremme for vækst og fremskridt, så er det en glæde for børneundervisningen at kunne modbevise dette gentagne mantra. I vores lille del af verden, sammen med menighedens yngste medlemmer, kan fornyelse og nærvær i et menneskevenligt tempo sagtens gå hånd i hånd. I år gav vi Lucia optoget et lille tvist ved at stille Luciabruden oppe ved alteret så menigheden kunne se hende og lade ’hovedpersonen’ få en smule ekstra glans. Så for at fuldende med en elegant afslutning, lod vi bruden hente af to galante engle. Som tidligere nævnt lykkes det stadig at få børn i alderen fra 3-9 år til at sidde musestille, lytte til blid musik og sagte vejledning for at finde lidt fred og ro i en stadig mere larmende verden. En lynhurtig omklædning og Lucias efterfølgere blev forvandlet til indbyggere i Betlehem, hvorpå juletableauet tog sin begyndelse, og alle julens kendte skikkelser blev levendegjorte gennem vores børns indsats. Bare som modvægt at nævne: Forleden i et tv-program blev det nævnt, at det på nogle Københavnske skoler ligefrem var nødvendigt for børnene at sidde med høreværn på i klassen. Vi må sige det har været en fornøjelse at arbejde med så lydhøre børn og være trygge i forvisningen om, at de nok skulle klare alt til perfektion. Der er fuldt blus på fantasien og indlevelsen til Evangeliets historier, hvor der efterfølgende sættes fokus på kreativiteten med saks, lim og alskens materialer. Efter en festlig messe hører en god fest til, så slik og kaffebord blev gjort klar til årets hyggelige afslutning for undervisningen. Der var juleklippestue og gaveværksted for børnene, så en del julegaver blev fremstillet ved samme lejlighed. For første kommunikanternes vedkommende ligger undervisningen i mere faste rammer, da de gerne skulle forberedes til at modtage deres første kommunion med den nødvendige viden om, hvad dette indebærer. Tak for lån af de sprællevende, kreative og dygtige børn som vi har æren af at undervise. Vi glæder os allerede til gensynet i 2014. Det fælles samlingspunkt er som altid frokosten, hvor børn, forældre og kateketer frit kan tale sammen på kryds og tværs i den hyggelige atmosfære. Alle vi kateketer ønsker en glædelig jul og et velsignet nytår til alle. Efter hver mødegang tager vi pænt afsked i kirkerummet, hvor vi fortæller hinanden om dagens program, beder sammen og ønsker glædeligt gensyn. Se billeder fra Lucia-optog, Krybbespil og aktivitet i værkstedet på de følgende sider 9 10 11 12 13 14 God stemning og fine resultater i værkstedet 15 KÆK-udflugt 2013 I år gik turen til Stevns, hvor vi skulle se Højerup Gl. Kirke, spise frokost på traktørstedet Gjørslev Bøgeskov og i øvrigt nyde det pragtfulde landskab ad små veje på Stevns. man konstatere, at man i Den kolde Krigs periode havde en underjordisk varslingscentral samme sted, Stevnsfortet. Efter denne oplevelse gik turen til traktørstedet, som serverede en omfattende og yderst velsmagende buffet for os. Hele formiddagen havde det været strålende sol, men nu væltede regnen ned, men eftersom maden var så velsmagende, var regnen ikke et problem, snarere tvært imod, for nydelsen blev kun forlænget. På udturen gav Birthe os nogle glimt fra sin barndoms mange sommerophold på Jersie Strand, som dengang ikke var bebygget med den mængde villaer, som man ser i dag. Vi standsede på en parkeringsplads ved Jersie Strandpark, hvor vi fik formiddagskaffe og lækker kage, som også i år var hjemmebagt af Ingrid. På hjemvejen gik det på kryds og tværs ad små veje på Stevns, over Tryggevælde Å, forbi Elverhøj, og med et lille hvil ved Vallø adelige jomfrukloster. Ved hjemkomsten til Skt. Mariæ Kirke omkr. 17,30 blev der sat punktum for en virkelig dejlig dag, som alle havde nydt og længe kan glæde sig over. Der skal i denne forbindelse også lyde en stor tak til menighedsrådet for igen i år at have doneret udgifterne til transporten. På vejen til Højerup Gl. Kirke gav Mogens os en levende beretning om træskoslaget ved Køge 1807, som blev sidste træfning før englænderne stak af med den danske flåde. Efterfølgende fortalte Hans os om de historiske fakta omkring Højerup Gl. Kirke og dens skæbne. Mange spørgsmål trænger sig på, når man står på dette sted: Hvorfor blev den bygget helt ude på pynten? Var den et led i et varslingssystem, der kunne opfange hansestædernes mange tilbagevendende angreb? Pudsigt nok kan CM 16 KÆKs septembermøde den 10.9.2013 folk. De boede før i tiden længere mod nord, men i tidens løb er de blevet fortrængt til mere øde bjergegne mod syd. De lever i små landsbyer med 200-500 beboere, og udgør små kulturelle enklaver, hvor de kan fastholde deres gamle kulturarv, herunder deres eget sprog. Takket være deres geografiske placering i vanskeligt tilgængelige bjerge, nåede Maos indflydelse ikke miao-folket. De er animister og lever i et meget tæt forhold til naturen. Desuden møder man overalt en utrolig imødekommenhed og venlighed. I de uger, hvor rejsedeltagerne færdedes blandt miaoerne, var det en ganske speciel oplevelse at deltage i et bryllupsoptog og senere se et begravelsesoptog, hvor shamanen, siddende på kisten, søgte at lede en af afdødes tre sjæle sikkert videre på dens rejse. Inger Harboe Andersen talte over emnet: Kina er andet end den kinesiske mur. Efter en yderst turbulent forår i 2001 med ægtemandens død, sin egen livstruende sygdom, og en kaotisk og uoverskuelig situation, vågnede viljen til at lade livet gå videre og dermed også rejselysten (tidl. geografilærerinde). Hun bestilte en rejse til Kina, som blev aflyst, men der viste sig hurtig en anden mulighed: En pionerrejse til Det gamle Kina. Rejsen tog sin begyndelse i Hongkong, som til trods for sit enorme menneskemylder er fortryllende på sin egen måde. I en mini-bus gik rejsen videre, men ad ruter, som andre turistrejser ikke benytter. Med en utrolig levende fortællelyst berettede Inger om blomster- og fuglemarkeder, om kinesiske boliger og skyskrabere, om den meget vekslende arkitektur, hvor før og nu står side om side. Der blev også tid til at besøge et bryllupsmuseum og nyde den storslåede natur, man kom igennem. Med Ingers levende fortællinger fik vi alle en herlig oplevelse, og kunne kun være enig med hende i hendes konklusion på rejsen: Verden går ikke i stå, fordi man er 60+ og har høstet nogle af livets lussinger! Det gælder om selv at turde gøre noget ved sin måske kaotiske situation. Rejsens mål var Det gamle Kina, repræsenteret ved miao-folket, som er en af Kinas mange minoritets- Omtalt af CM 17 ’Løst og fast om Voltaire’ … var emnet som Hans Peter Wiuff med stor engagement præsenterede for KÆK på mødet den 8.10.13. Voltaire er for ret mange mennesker en ukendt personlighed, som man måske kun kender af navn. Han blev født 21.11.1694 med sit egentlige navn Francois-Marie Arouet, men tog senere navnet Francois de Voltaire. Over hans liv kunne man sætte hans devise: ’Det gælder om at se verden, som den virkelig er, og ikke som man i barndommen lærer os, den ser ud’. Allerede som ung blev han med sin vid og sin skarpe tunge en populær skikkelse i Paris, og et kritisk skrift over for enevælden bragte ham i 1717 11 måneder i Bastillen. Han havde store ambitioner og en rejse til Holland i 1722 gav ham et indblik i landets stærke frihedstanker. Det samme oplevede han på sit første eksilophold i England i 1726. Her stiftede han bekendtskab med Isaac Newtons naturvidenskab, William Shakespeares digtning og John Lockes filosofi. Takket være en arv og hans heldige økonomiske spekulationer blev han ret velstående og kunne bosætte sig uden for Frankrig, når han med sine skriverier kom på tværs af myndighederne. gionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter. Frederik 2. den Store af Preussen, der var meget interesseret i Voltaire, inviterede ham til at tage ophold i Potsdam. Senere fandt han tilflugtssted på godset Délices i Geneve, men den schweiziske calvinisme fandt hans interesse for teatret vederstyggeligt. 1760 købte Voltaire godset Ferney ved den fransk-schweiziske grænse. Voltaire døde 30.5.1778 og nåede først få måneder før sin død at gense Paris, hvor man kappedes om at hylde den dødsmærkede mand. Artikel 19. Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser. Voltaire var en skarp samfundskritiker og en forkæmper for den oplyste enevælde, men desuden havde han sin egen holdning til emner som fornuft, frihed, retfærdighed og tolerance. I denne forbindelse kan man henvise til, at artiklerne 18 og 19 i menneskerettighedserklæringen af 1948 er formuleret af Voltaire: Voltaire angreb aldrig kirken, men var stærk kritisk over for præsteskabet / klerikalismen. Han var deist, d.v.s. troede på Verdensskaberen, som efter at have skabt verden ikke mere blandede sig i menneskenes gøren og laden, men han kunne godt indse nytten af et adfærdsregulerende moralopfattelse. Artikel 18. Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og reli- Hele sit liv igennem udfoldede han en utrolig omfat18 fundsmæssige forhold, og man må undre sig over, at megen af den kritik, han fremførte, fortsat er et stående problem i vore moderne samfund. tende korrespondance. Man kender 18.000 breve fra hans hånd, og blandt de 1.800 korrespondenter tælles også Katharina den Store af Rusland, der var yderst optaget af Voltaires tanker. ’Det gælder om at se verden, som den virkelig er, og ikke som man i barndommen lærer os, den ser ud’ – med andre ord: Man skal selv tage stilling til de ting, man oplever. Hans Peter Wiuff gav under sit foredrag en række meget illustrative og til tider provokerende eksempler på Voltaire’s korrespondance. Disse eksempler gav desuden et indtryk af hans skarpe indblik i og kritik af de dengang herskende politiske og sam- CM KÆK-mødet den 12. november 2013 ”Tro er fast tillid til det, der ikke kan ses” (Hebr. 11,1) - men er der en usynlig virkelighed? Det fremgår af den nikænske trosbekendelse, at ’vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himlens og jordens, alle synlige og usynlige tings skaber’. Emnet kan ses i relation til Troens År, der tager sin afslutning den 24. november 2013. Afslutningen på Troens År markeres med en pontifikal højmesse i Skt. Ansgars Domkirke søndag den 24. november 2013, kl. 11.00. Med en række eksempler fra forskellige fagområder (matematik, fysik, kemi, geologi, biologi og psykologi) viste Kurt Hansen, der har undervist i matematik og fysik på Niels Steensens gymnasium, hvordan forskere gennem tiden har fundet frem til at kunne beskrive og systematisere en række fænomener, som ikke kan ses. Tyngdekraften kan ikke ses, men man kan iagttage dens virkning og beskrive den i en matematisk formel. Kepler var i stand til at beskrive planeternes omløbstid omkring solen og Ørsted kunne beskrive magnetiske og elektriske felter, skønt hverken han eller andre kunne se disse fænomener. På samme måde var det pludselige aha-oplevelser, der satte forskere på sporet af atommodeller, det periodiske system og dna-molekylet, skønt ingen af disse kunne ses. I alle disse eksempler er der tale om at se virkningen, erkende en sammenhæng, men man kan ikke se det, man beskriver og erkender. Også ved mennesket er der noget, der er usynligt: psyken, sjælen, jeg’et, bevidstheden, identiteten, og man kan med ord, symboler og billeder forsøge at bekrive noget af menneskets usynlige virkelighed: bl.a. følelser, forestillinger og ideer. Det særprægede ved sjælen er, at den ikke er konstant som naturlovene og naturkræfterne, men kan påvirkes og forandres. Meget af det, vi oplever, og som vi erkender, er ofte relationer, men relationerne i sig selv er usynlige. Ikke desto mindre øver de indflydelse på sjælen og dens udvikling / modning. 19 tilbudt forskellige indfaldsvinkler og referensrammer. Vi bekræfter i vort menighedsfællesskab troen på Gud som skaber, frelser og helliggører, og vi samles om det måltid, der rækkes os, hvor vi får livsfællesskab med Jesus Kristus, der over for os mennesker har vist os, hvem Gud egentlig er, og hvad han ønsker af os. Gud er virksom nærværende i vor relation med Ham og med vor interne menighedsfællesskab. Mennesket kan skabe stof ud fra energi, og masse kan laves om til energi (atomkraftværker). Begyndelsen til verdens skabelse må ses som en ufattelig koncentration af al energi i en sammenpresset kugle af energi, der på et tidspunkt eksploderede og skabte altet. Det er i denne sammenhæng spørgsmålet om Gud hører hjemme, for hvis der ikke er en usynlig virkelighed, så kan der naturligvis heller ikke være nogen Gud. Vi må under alle omstændigheder finde et nyt billede, nye ord for Guds virkelighed, for han er på den ene side den for os ufatteligt overmægtige og utilnærmelige, men samtidig og på den anden side den, der har bolig i vor sjæl og som omfatter os med al sin kraft. Kurt Hansen afsluttede med at citere Niels Steensen: Skønt er det, vi ser (= den skabte, synlige virkelighed). Skønnere det, vi forstår (= formler, naturlove, sammenhænge). Langt det skønneste er det, vi ikke kan se (= den skabte, usynlige virkelighed). Det er denne dobbelthed vi også oplever i messen, hvor vi træder frem for Guds ansigt og erkender, at vi i forhold til hans vældige magt og styrke kun er støv og aske. Umiddelbart derefter hylder og lovpriser vi ham og lytter til Bibelens ord, hvor vi får Omtalt af CM Møder i Katolsk Ældre Klub – forår 2014 Tirsdag, den 14. januar 2014: Hyggemøde, hvor vi snakker med hinanden over godt smørrebrød med tilbehør. Da KÆK ikke er en velhavende klub, anmoder vi deltagerne om at betale kr. 40,- pro persona til dækning af udgifterne ved mødet. Tirsdag, den 11. februar 2014: Nik Bredholt fortæller om vor nye Pave Frans – hans baggrund i Sydamerika og forventningerne til hans virke som den katolske kirkes overhoved. Tirsdag, den 11. marts 2014: Ivar Hoel følger op på efterårets møde om Voltaire ved at berette om oplysningstiden i Europa i 1700-tallet. Tirsdag, den 8. april 2014: Sæsonens sidste møde, hvor vi håber, at vor sognepræst Jesper Fich ligesom de forudgående år vil tale om et emne, der er centralt for os katolikker. Tirsdag, den 12. august 2014: Sommerudflugten er fastlagt til tirsdag, den 12. august 2014. Den vil gå til Næstvedegnen. Nærmere herom senere. 20 Asta’s dåb d. 11. august 2013 21 Sognekalender Tirsdag den 24. December Herrens Fødselsfest Kl. 16 Højmesse Onsdag den 25. December Herrens Fødselsfest Kl. 11 Højmesse Torsdag den 26. December Skt. Stefans fest Kl. 11 Højmesse Søndag den 29. December Den hellige families fest Kl. 11 Højmesse Tirsdag den 31. December Kl. 16 Messe Onsdag den 1. Januar Festen for Maria som Guds moder Kl. 16 Højmesse og nytårskur Søndag den 5. Januar Hellig Tre konger Kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 12. Januar Herrens dåb Kl. 11 Højmesse Søndag den 19. Januar 2. almindelige søndag Kl. 10 - bemærk tidspunktet Højmesse radiotransmission Søndag den 26. Januar Ansgar Kl. 11 Højmesse Søndag den 2. Februar Kyndelmisse Kl. 11 Højmesse med lysindvielse, procession og børneprædiken Søndag den 9. Februar 5. alm. Søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 16. Februar 6. alm. Søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 23. Februar 7. alm. Søndag kl. 11 Højmesse Søndag den 2. Marts 8. alm. Søndag kl. 11 Højmesse med børneprædiken Onsdag den 5. Marts Askeonsdag Kl. 17 messe med askevielse Søndag den 9. Marts Første søndag i fasten Kl. 11 Højmesse Søndag den 16. Marts Anden søndag i fasten Kl. 11 Højmesse Søndag den 23. Marts Tredje søndag i fasten Kl. 11 Højmesse Søndag den 30. Marts Fjerde søndag i fasten Kl. 11 Højmesse Søndag den 6. April Femte søndag i fasten Kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 13. April Palmesøndag Kl. 11 Højmesse med palmevielse og procession 22 Torsdag den 17. April Skærtorsdag Kl. 17 Højmesse Dernæst tilbedelse til midnat Fredag den 18. April Langfredag Kl. 15 Liturgi Søndag den 20. April Påskedag Kl. 11 Højmesse Mandag den 21. April Kl. 11 Førstekommunion Søndag den 27. April 2. søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 4. Maj 3. søndag i påsken kl. 11 Højmesse med børneprædiken Søndag den 11. Maj 4. søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 18. Maj 5. søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 25. Maj 6. søndag i påsken kl. 11 Højmesse Torsdag den 29. Maj Kristi Himmelfart Kl. 11 Højmesse Søndag den 1. Juni 7. søndag i påsken kl. 11 Højmesse Søndag den 8. Juni Pinse Kl. 11 Højmesse Søndag den 15. Juni Trinitatis Kl. 11 Højmesse Søndag den 22. Juni Kristi legems og blods fest Kl. 11 Højmesse Søndag den 29. Juni Peter og Paul Kl. 11 Højmesse Radiotransmission af messen fra Skt. Mariæ kirke den 19. Januar. Det betyder at højmessen er flyttet fra kl. 11 til KLOKKEN 10 (!). Det er ikke første gang, at vi har flyttet højmessen af den grund. Og det er gået uden de helst store komplikationer. Det håber vi også vil være tilfældet denne søndag. Renovering af kirkeloftet I maj – juni regner vi med at renovere kirkens loft. Kirken vil derfor være fyldt med stillads. Vi planlægger at gennemføre alle messer. Højmesserne vil finde sted i et telt, som vi regner med at rejse i haven bag klosteret – og hverdagsmesserne i menighedssalen eller i søstrenes oratorie. Det bliver en meget anderledes oplevelse, at holde messe under næsten fri himmel. Men vi satser på at det bliver en rigtig god oplevelse for hele menigheden… - og så venter der en ny og fin kirke på os, renoveret fra gulv til loft, med ny belysning, ny ventilation, nyt højtalersystem. 23 Gud, vær du hele min kærlighed, mit håb, al min stræben. Lad alle mine tanker og ord flyde fra dig, mit daglige liv være i dig, og hvert åndedrag, jeg tager være for dig. Bøn af Johannes Cassian, oldkirkelig teolog, 360-435 24