1. No category

Årsregnskab
2010
INDHOLD
BØRNEfonden
CVR-nr.: 33 96 98 13
Årsregnskab 1. januar - 31. december 2010
Indhold
Fondsoplysninger 3
Ledelsesberetning Børnefonden bygger fremtid
Støt et barn – hjælp en landsby
Det begynder og slutter med uddannelse
Kampen mod underernæring bærer frugt
Hjælp til selvforvaltning på lokalt plan
Vejen til velstand begynder i det små
Mobilisering af unge til kamp mod denguefeber
Feriejob med fortjeneste
Børneliv – retten til grin og smil
Et tabu er brudt
Alting har sin tid
Effektiv kontrol med pengene
Corporate Relations der skaber resultater
4
6
7
8
12
13
14
15
16
17
17
18
19
20
Regnskabskommentarer
Ledelsespåtegning
Den uafhængige revisors påtegning Anvendt regnskabspraksis 22
27
28
29
Årsregnskab
Resultatopgørelse Balance Pengestrømsopgørelse Noter 32
32
35
35
36
Forsidefoto: Mario Travaini
2· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
FONDSOPLYSNINGER
Fondsoplysninger
Fonden
BØRNEfonden
Jagtvej 157
2200 København N
Telefon: 70 22 12 11
Telefax: 35 84 02 11
Hjemmeside: www.bornefonden.dk
CVR-nr.: 33 96 98 13
Stiftet: 13. januar 1972
Hjemsted: København
Regnskabsår: 1. januar - 31. december
Bestyrelse
Stine Bosse (formand)
Jes Stein Pedersen (næstformand)
Arly Carlquist
Anne-Katrine Hjetting
Svend Ørjan Jensen
Mads Rieper
Hanne Schmidt
Barbara Læssøe Stephensen
Jakob Grymer Tholstrup
Bestyrelsen modtager ikke vederlag.
Ledelse i hovedkontoret, København
Direktør Annette Lüdeking
Vicedirektør Søren Toft
Kommunikationschef Marianne Schou Delkus
International programchef Martin Østergaard
Ledelse i programlandene
Kap Verde, National Director Jørgen B. Frandsen
Togo, National Director Christa Nedergaard Rasmussen
Benin, National Director Ingrid Poulsen
Burkina Faso, National Director Nina Hermanson
Mali, National Director André Sinamenye
Revisor Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45, 2100 København Ø
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·3
Ledelsesberetning
Ledelsesberetning
Indledning
Børn i udviklingslandene skal kunne udvikle sig til selvstændige og kompetente mennesker, der inspirerer og medvirker til en
positiv udvikling af dét samfund, de er en
del af. Fattige børn og deres lokalsamfund
skal have muligheden for selv at bygge
en fremtid. Det er den ambition, som er
kernen i BØRNEfondens arbejde.
BØRNEfonden præsenterer her sin 39.
årsrapport, som er endnu et kapitel i
denne fortælling.
Vi støtter fattige børn i at bygge sig en positiv fremtid ved at sætte navn og ansigt
på behovet for udvikling. Med udgangspunkt i det enkelte barn arbejder vi med
forudsætningerne for at skabe udvikling
ved at forbedre sundhed, uddannelse og
stimulere lokale økonomier.
BØRNEfonden arbejder i dag for 74.151
sponsorbørn i 27 af verdens fattigste lande. Det er under vanskelige vilkår. Fattigdom er svær at bekæmpe, og selv i en fattig landsby i Afrika mærker man efterrystelserne fra den verdensomspændende finanskrise. Når fødevarepriserne stiger, betyder
det mindre mad i maven for børnene, truende underernæring og sult. Når regeringerne skærer ned på offentlig sundhed,
betyder det, at flere børn dør, inden de
fylder fem.
Behovet for en indsats til gavn for børnene
er stigende i disse år. Og der er al mulig
grund til at takke de mange tusinde sponsorer, som bidrager til at bryde fattigdommens hegn ned.
Indsatsen er langsigtet og baseret på hjælp
til selvhjælp. BØRNEfonden er i egne programlande til stede i hvert enkelt lokalområde i 15-20 år, følger sponsorbørnenes opvækst og støtter lokalsamfundets udvikling.
Det er en effektiv støtte, som kombinerer
den personlige indsats til fordel for det
enkelte barn med bidrag til udvikling af
lokalsamfundet i form af skoler, rent vand
og basal sundhed.
Ved at tegne et sponsorat for et barn giver
man på en meget konkret, kontant og meningsfuld måde udtryk for, at man gerne
vil bidrage til en bedre verden, hvor det enkelte menneske får mulighed for at udfolde sit potentiale. Samtidig er der i disse år
endvidere en stigende interesse fra erhvervslivet til at engagere sig i udviklingsarbejde på en konkret og direkte måde,
som passer godt med BØRNEfondens
måde at arbejde på.
Denne model har gjort BØRNEfonden til
Danmarks største udviklingsorganisation
baseret på privat indsamlede midler.
59.538 danskere betaler hver 205 kroner
om måneden. Sammen med bidrag fra
14.613 udenlandske sponsorer, virksomhedsdonationer, arv og gaver evnede
BØRNEfonden således i 2010 at rejse mere
end 200 millioner kroner til at finansiere
udviklingsarbejdet.
Foto: jacob kusk
4· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Tilgangen af sponsorer har i 2010 ikke
været på højde med tidligere år. Der har
været et nettofald på 0,5%, Alligevel er
det lykkedes at tiltrække flere midler end
sidste år fra andre donorer, så årets indtægter har rundet målsætningen på 200
millioner kroner. Det er et meget tilfredsstillende resultat, når man tager den
Ledelsesberetning
Foto: jacob kusk
generelle økonomiske afmatning med i
betragtning.
I 2010 har BØRNEfonden styrket arbejdet
med at sikre kvalitet i udviklingsarbejdet.
Hovedkontoret er tilført flere ressourcer til
at koordinere indsatsen på tværs af programlandene og systematisere indsamling
af data, så resultaterne kan dokumenteres
på en mere ensartet måde. Kommunikationen med sponsorerne er blevet intensiveret, og også den eksterne kommunikation
vil nu og i de kommende år kræve en større indsats.
En sag fra foråret 2011, hvor BØRNEfonden
kom under voldsomt pres i medierne, aktualiserede behovet for en tæt kommunikation med sponsorerne og omverdenen. De
påståede svigt i forhold til sponsorbørnenes skolegang viste sig ved nærmere undersøgelse grundløse.
Bestyrelsen færdiggjorde i 2010 processen
med et formål om at reducere antallet af
bestyrelsesmedlemmer. I den forbindelse
valgte 6 medlemmer at takke af.
Bestyrelsen takker Bent Fabricius-Bjerre,
Erik Fangel Poulsen, Rolf Jensen, Erik Langkjær, Lise Lauritzen Loft og Eddie Skoller
for deres mangeårige indsats.
Bestyrelsen hilser med stor glæde, at
Bent Fabricius-Bjerre, Erik Fangel Poulsen
og Eddie Skoller ved samme lejlighed
sagde ja til at starte og deltage i BØRNEfondens ambassadørkorps.
BØRNEfonden har desuden etableret et
Advisory Board af personer med stærke
kompetencer, som uden at få noget for det
har tilbudt løbende at rådgive bestyrelsen
og ledelsen. Advisory Borard består pt. af
følgende personer: Rolf Jensen, Dream
Company; Natasha Friis Saxberg; Bjarne
Graven, FIH Erhvervsbank; Anne-Marie
Dahl, Futuria; Nanna Hvidt, DIIS; Claus G.
Clausen, Mediaedge:CIA.
Fremadrettet vil bestyrelsen, når der skal
rekrutteres nye medlemmer, søge at vedligeholde og opbygge kompetencer for de
enkelte områder af BØRNEfondens virke.
Bestyrelsen offentliggør på BØRNEfondens
hjemmeside, når der søges nye medlemmer
til bestyrelsen.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·5
Ledelsesberetning
BØRNEfonden har siden 1972 udviklet en
model for udviklingsarbejde, som kombinerer ideen om det personlige engagement
fra sponsor til barn med en langsigtet udviklingsstrategi for sponsorbørnenes lokalsamfund.
BØRNEfondens filosofi bygger på, at det er
mennesker, der skaber udvikling. Udgangspunktet er det enkelte barn, som sponsorerne støtter direkte. Men at støtte ét barn
alene løsrevet fra dets familie og det omgivende samfund, giver ingen mening. Derfor bredes udviklingsarbejdet ud til barnets
familie og lokalsamfundet.
Udviklingsbistand anvendt på denne måde
skaber varige resultater. Indsatsen styrker
kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes potentiale, og resultaterne bliver
bæredygtige, fordi de har umiddelbar værdi for den enkelte og for det omgivende
samfund.
Bygger bro og knytter bånd
At være sponsor for et barn betyder, at
man på godt og ondt engagerer sig i et
andet menneskes liv i nogle år. At modtage sponsorhjælp til sine børn betyder, at
man vælger at tage ansvaret for sin egen
og sine børns tilværelse på sig med langt
bedre muligheder for, at det lykkes.
De bånd, der knyttes undervejs, bygger på
et sæt af universelle humanistiske værdier,
som bringer mennesker tættere sammen
på tværs af religion, kultur og geografi.
Det tætte og langvarige partnerskab mellem BØRNEfonden, sponsorerne og de fattige i udviklingslandene skaber værdifulde
menneskelige relationer og fastholder et
menneskeligt fokus i udviklingsarbejdet
baseret på gensidig respekt.
6· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Tillid
BØRNEfondens arbejde bygger på tillid til,
at de mennesker, vi samarbejder med, og
som er blandt de fattigste i verden, har
muligheder i sig til at skabe deres egen
fremtid. I hvert barn er der et potentiale
til at forandre og udvikle. BØRNEfondens
opgave er ikke at forme børnenes fremtid,
men at give dem større tryghed i opvæksten, mulighed for at lære og udforske deres egne muligheder.
Sponsorbørnene
BØRNEfonden har oplevet et svagt fald i
antal af sponsorerede børn i 2010. Det
skyldes, at flere end i tidligere år har
afmeldt deres sponsorat, men også at
tilgangen af nye sponsorer er faldet.
Ved udgangen af 2010 var 74.151 børn
forbundet med en sponsor. Det er en nedgang på 407 sponsorbørn sammenlignet
med 2009.
De fleste af sponsorbørnene bor i et af de
fem lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden
både finansierer og driver udviklingsaktiviteterne. 12.182 sponsorbørn med en dansk
sponsor bor i et land, hvor vores samarbejdspartnere i ChildFund Alliance står for
arbejdet.
BØRNEfonden har endvidere et særligt
samarbejde med Nicaragua, som har udviklet sig positivt i 2010, idet antallet af
sponserede børn næsten er fordoblet i
løbet af året til 487 sponsorbørn. BØRNEfonden er overordnet ansvarlig for sponsorbørnene, men arbejdet udføres af vores
canadiske samarbejdsorganisation.
Antal
sponsorbørn
pr. regnskabsår
regnskabsår
Antal
sponsorbørn pr.
80.000
75.000
70.000
65.000
60.000
55.000
50.000
2006
2007
2008
2009
2010
bor sponsorbørnene
Her bor Her
sponsorbørnene
I alt 74.151
Mali
14.037 / 19%
Kap Verde
10.802 / 15%
Togo
12.596 / 17%
Burkina Faso
11.289 / 15%
Benin
13.245 / 18%
CFA Partnere
12.182 = 16%
Egne
programlande
= 84%
Egne programlande
= 84%
Nicaragua er med 487 børn medtaget under
CFA partnere.
Ledelsesberetning
Foto: børnefonden
Støt et barn
– hjælp en
landsby
En stærk kvalitet i BØRNEfondens arbejde
er det langvarende engagement i lokalsamfundet. Alle BØRNEfondens aktiviteter
bliver lokalt forankret for at sikre, at lokalområdet kan fortsætte udviklingen, når
BØRNEfonden efter 15 til 20 år i samme
område trækker sig ud.
Udgangspunktet er det enkelte barn,
men udvikling af lokalsamfundet omkring
barnet er mindst ligeså vigtigt for, at et
sponsorat kan give barnet mulighed for
at udvikle sig, komme gennem skolen og
få mulighed for at vriste sig fri af fattigdommen.
Alle landsbyens børn
Den største del af det månedlige sponsorbidrag bliver således brugt på aktiviteter,
som styrker lokalsamfundet og dermed
understøtter sponsorbørnenes liv og udvikling. Faciliteter, som alle de andre børn i
landsbyen, også nyder godt af.
Arbejdet i et lokalområde er inddelt i tre
faser af fem år plus en ekstra fase, hvor
BØRNEfonden ikke direkte er til stede,
men fortsat følger op med rådgivning og
assistance for at sikre overgangen til, at
lokalområdet står på egne ben, bliver
glidende og vellykket.
Lokalbefolkningen bidrager med arbejdskraft, når BØRNEfonden bygger skoler ude i landsbyerne.
dannelse af lærerne. I tredje fase, når børnene bliver teenagere, handler udviklingsarbejdet i stigende grad om at skabe jobmuligheder, faglige uddannelser, indkomstskabende aktiviteter og i det hele taget
om at sikre, at lokalsamfundet kan
fastholde den positive udvikling, som
BØRNEfondens engagement har sat i
gang.
I det internationale netværk, ChildFund
Alliance, som BØRNEfonden er en del af,
er der sideløbende med evalueringen af
udviklingsindsatsen et arbejde i gang, som
skal styrke forbindelsen til sponsorerne
gennem en bedre rapportering og en klarere information om, hvad man kan forvente,
at ens månedlige bidrag skal føre frem
til både for sponsorbarnet og for lokalsamfundet.
Styrket evaluering
Arbejdet følger børnene
De tre faser i BØRNEfondens udviklingsarbejder følger således sponsorbørnenes
opvækst. I den første periode, før sponsorbørnene kommer i skolealderen, er der
størst fokus på basal sundhed, rent vand,
ernæring og børnehaver. I anden fase
lægges der størst vægt på grundskolen.
BØRNEfonden bruger i denne fase en stor
del af midlerne på at bygge og renovere
skoler, på skolematerialer og på efterud-
I løbet af 2010 har alle fem programlande
i Vestafrika sammen med Hovedkontoret i
København revideret målsætningerne for,
hvad man skal nå i løbet af femten år. Der
er samtidig sat et moniterings- og evalueringsarbejde i gang, som med tiden vil
gøre det muligt at måle den konkrete udvikling i de kommuner, hvor BØRNEfonden
arbejder.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·7
Ledelsesberetning
Det begynder og slutter med uddannelse
En del af bidragene fra sponsorer og virksomheder bliver brugt på byggeri af skoler,
børnehaver, latriner og brønde. Behovet for
skoleklasser er steget på baggrund af en
succes: Flere børn kommer i skole. Men regeringerne har ikke penge til at følge op
med flere skoler og flere lærere. BØRNEfonden bruger, som det fremgår af skemaet, stadigt flere resurser på at bygge ekstra
klasseværelser. Det er ikke et behov, der
bliver mindre i de kommende år.
Skoleklasser bygget
Børnehaver opført
Brønde boret/gravet/renoverede
Latriner etableret
2010
233
70
98
1073
2009
171
60
88
776
At lære gennem leg
– en god start
For fem år siden havde landsbyboerne, hvor
BØRNEfonden arbejder i Mali, aldrig set
en børnehave. I dag er der 53 børnehaver
fordelt på de 310 landsbyer, hvor BØRNEfonden arbejder – og tallet stiger år for år.
Lokalbefolkningen er ved at lære værdien
af at give deres børn tid og mulighed for
at lære gennem leg.
”Børnehaverne står i centrum af BØRNEfondens indsats for børnene i Mali. Gennem børnehaven får barnet mulighed for
at vise sit potentiale og forberede sig langt
bedre på skoletiden.” Det fortæller BØRNEfondens landedirektør i Mali, André Sinamenye.
Børnehaverne bliver fra starten lagt ind under landsbyens grundskole og en forældrekomite står med ansvaret for at drive børnehaven. BØRNEfonden bidrager med økonomisk støtte i begyndelsen og sørger for
træning af børnehavelærerne og af de forældre, som er med i ledelsen. Målet er, at
forældrekomiteerne sammen med skolen,
efter få år, kan overtage driften.
I et samarbejde med en canadisk NGO har
BØRNEfonden udviklet et koncept, vi kalder ’læring gennem leg’. Alle børnehavelærerne er blevet trænet i konceptet, og børnehaverne har fået spil og legetøj, der understøtten ideen.
BØRNEfonden har også sørget for, at der
er etableret et samarbejde mellem børnehaverne og det lokale sundhedscenter, så
alle børnehavebørn får et sundhedstjek en
gang i kvartalet. Det er især underernæring, som skal tages i opløbet, inden børnenes udvikling sættes permanent tilbage.
Mali er blandt verdens 10 fattigste lande,
og det er imponerende, hvor langt man
kan komme for meget små penge, når bare
de bliver brugt rigtigt.
Nye børnehaver
I 2010 byggede BØRNEfonden 70 børnehaver i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Desuden donerede fonden
2.232 borde og 1.558 stole til nye og
eksisterende børnehaver.
Foto: Mario Travaini
8· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Et studie, som BØRNEfonden har gennemført
over fire år i Benin viser, at antallet af børn, der
dropper ud af skolen, bliver næsten halveret,
når børnene har gået i børnehave frem for at
have tilbragt tiden med mor i marken eller på
markedet.
Ledelsesberetning
Foto: børnefonden
BØRNEfonden giver også voksenundervisning. 4.281 analfabeter blandt sponsorbørnenes forældre var i 2010 på skolebænken for at lære at læse og skrive.
Forældre bakkes op
Skolegang og uddannelse står centralt for
BØRNEfonden og vores partnere i det globale netværk ChildFund Alliance. Alle
sponsorbørn i skolealderen skal være i
gang med et uddannelsesforløb. Sponsorbørnene får besøg i deres hjem mindst to
gange om året. Disse besøg bruges til at
følge op på, hvordan det går med skolen
og sikre, at familien får den fornødne opbakning.
Det er svært for forældrene at støtte op
om deres børns skolegang. De er ofte selv
analfabeter, og i hjemmet er der sjældent
strøm, så når solen går ned, er der kun
olielampen at læse lektier ved.
I 2010 introducerede BØRNEfonden i Benin i samarbejde med undervisningsministeriet et standpunktskort uden tal og
tekst, men med en rød, gul og grøn zone,
som læreren udfylder og giver eleverne
med hjem.
”Kortene skal hjælpe lærerne og forældrene til bedre at støtte børnene i skolen og i
tide at spotte de børn, der har vanskeligheder,” fortæller Ingrid Poulsen, BØRNEfondens landedirektør i Benin.
Ideen til kortet er taget fra de sundhedskort, som BØRNEfonden har brugt i mange
år i samarbejdet med familierne til at følge
barnets udvikling. BØRNEfonden har fået
trykt godt og vel en halv million kort, som
er blevet distribueret ud til de 32 kommuner, som er omfattet af den første test af
kortene. 2757 skoledirektører, 116 pædagogiske rådgivere og otte amtskolechefer er
blevet undervist i brugen af kortene.
Der mangler skoler
Alle børn skal i skole. Det er en målsætning, som er indeholdt i FN’s 2015 målsætning om at halvere antallet af verdens fattige. BØRNEfonden støtter op om den målsætning gennem sit store fokus på børne-
nes skolegang og uddannelse. Når flere
børn skal i skole, mangler der klasseværelser. Klassekvotienterne bliver for høje, og
kvaliteten af undervisningen falder. Derfor
bruger BØRNEfonden mange ressourcer på
at bygge skoler. I 2010 betalte BØRNEfonden for opførelsen af 217 klasseværelser til
grundskolerne i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Der blev desuden indkøbt
6.497 pulte, stole og borde til at møblere
klasseværelserne.
For at forbedre kvaliteten i undervisningen
sørgede BØRNEfonden i 2010 for efteruddannelse af 902 skolelærere udover de lærere, som får udbytte af BØRNEfondens
projekt fra Danmarks Indsamlingen 2009 i
Burkina Faso, som der fortælles mere om
på næste side.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·9
Ledelsesberetning
Foto: cicilia sejer
I Togo er der godt nyt fra pigefronten. Statistikkerne viser, at blandt sponsorbørnene stiger andelen af piger, som kommer videre fra grundskolen til mellemskolen. Det tyder på, at BØRNEfondens målsætning om at give lige muligheder til piger såvel som drenge, har en effekt.
Piger har også ret til
at lære noget
”I dag skal vi flytte rundt og sidde pige/
dreng ved bordene.” Det er nye tider i de
skoler i Burkina Faso, hvor BØRNEfondens
projekt fra Danmarks Indsamlingen i 2009
er ved at blive rullet ud.
Som regel sidder pigerne bagest i klassen
og drengene forrest. Pigerne tier stille, og
drengene taler. Gennem hele dagligdagen
både i skolen og i hjemmet lærer pigerne
at holde deres plads i andet geled. Projektet handler om at forbedre kvaliteten i skolegangen. Og især handler det om at give
pigerne lige vilkår med drengene.
Baggrunden for projektet er alvorlig. Godt
nok begynder næsten alle børn i skole i
Burkina Faso i seksårsalderen, men undervisningen er dårlig, lærerne ringe uddannet, klasseværelserne er overfyldte, og alt
for mange børn forlader derfor skolen enten alt for tidligt eller uden rigtig at have
fået lært noget. Det er pigerne, der er de
største tabere. De dropper oftere ud af skolen, og i Burkina Faso får piger generelt
meget mindre uddannelse end drenge.
til og om piger og at stille de samme faglige krav og have de samme forventninger
til pigerne som til drengene. Pædagogikken bygger på principper om anerkendelse
og ligeværd.
Anerkendelse og ligeværd
Udover kurser til læreren inddrages de regionale undervisningsmyndigheder, og skolekomiteer og skoleledere modtager træning
og information. På sigt er det ambitionen
at bruge erfaringerne fra projektet til at
løfte kvaliteten i hele grundskolesystemet i
Burkina Faso. BØRNEfonden samarbejder
med den danske organisation IBIS om en
del af projektet.
Pigerne de største tabere
BØRNEfonden samarbejder med lokale
NGO’ere og med undervisningsmyndighederne om at bryde et kulturelt mønster,
som konsekvent har stillet piger ringere
end drengene.
Som et element i projektet kommer lærerne på et femdages kursus, hvor de lærer
om kønsroller, stereotyper og har praktiske
øvelser i, hvordan deres egen adfærd risikerer at skubbe pigerne baglæns ud af uddannelsessystemet, før de rigtigt er kommet ind.
Efteruddannelse af lærerne er ét af de
mange tiltag i projektet. På kurset gennemgår de enkle øvelser som at lade piger
komme til orde i klassen på lige fod med
drenge, inddrage dem i sport og idræt
uden at diskriminere, at tale anerkendende
10· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Inden projektet afsluttes med udgangen af
2013, er det målet, at i alt 1.777 lærere
har fået disse redskaber til gennem undervisningen at være med til at nedbryde tabuer om pigers muligheder og rettigheder.
Ledelsesberetning
Skolebutikker – en god forretning
for børn og forældre
BØRNEfonden støtter hele lokalsamfundet.
Blandt andet gennem oprettelse af skolebutikker, hvor forældrene kan købe de skolematerialer, som børnene skal bruge i løbet af skoleåret. Gennem mængderabatter
og en effektiv distribution er det lykkedes
BØRNEfonden i Benin at reducere udgifterne for forældrene til omkring det halve i
forhold til, hvad de skulle have betalt i papirhandelen i den nærmeste by. Skolebutikkerne drives og administreres af skoleforeninger ude i den enkelte landsby. Sponsorbørnene får via sponsorbidraget skolematerialer udleveret gratis de fleste steder,
men i både Togo og Burkina Faso forsøger
man at få forældrene til at bidrage økonomisk for derigennem gradvist at vænne
dem til at stå på egne ben. BØRNEfonden
oprettede de første skolebutikker i 2007. I
2010 var der 260 skolebutikker i Benin,
178 i Mali og 35 i Togo. BØRNEfonden i
Togo er lige begyndt i 2010, og i Burkina
Faso forsøger regeringen at påtage sig
opgaven.
”Det er gået nogenlunde, men det er bestemt ikke alle elever, som har fået, hvad
de har ret til. Så BØRNEfonden kan ikke
tillade sig blot at gå ud fra, at det nu ikke
længere er nødvendigt, at vi sikrer skolematerialer til børnene. Det skal vi fortsat,
og der er heller ingen garanti for, at selvom regeringen i år har gjort en indsats, at
det så fortsætter i næste skoleår. Det her
er Afrika, regeringerne har ikke ret mange
penge, og de fattige på landet står aldrig
forrest i køen, når det handler om social
tryghed, rettigheder og muligheder,” siger
BØRNEfondens landedirektør i Burkina
Faso, Nina Hermanson.
Ved at styrke skolekomiteernes kompetencer og de kommunale strukturer følges
BØRNEfondens filosofi om, at lokalsamfundene i løbet af de 15 til 20 år, som sponsoratet løber over, skal kunne løfte sig ud
af fattigdom ved hjælp-til-selvhjælp.
Skolekomiteerne udarbejdede i efteråret
handleplaner, som meget detaljeret fortæller, hvordan man lokalt vil investere i skolerne over de næste år. Planerne handler
både om bygninger og inventar, om hvordan skolen samarbejder med forældre, mål
for elevernes gennemførselsprocenter og
ikke mindst nogle redskaber til, hvordan
man løbende evaluerer indsatsen.
De skal selv – de kan selv
I Mali er BØRNEfonden involveret i træning af skolekomiteerne. I 2010 har forældrene i komiteerne blandt andet været på
kursus i mikroplanlægning, så de kan lægge realistiske 3-års planer for, hvad skolerne skal kunne levere af undervisning. Træningen er betalt af BØRNEfonden og udført i et tæt samarbejde med fire regionale
pædagogiske centre i de områder, hvor
sponsorbørnene bor.
BØRNEfonden vil fra sidelinjen fortsat stå
til rådighed for skolekomiteerne og for
kommunerne med råd og vejledning, og
BØRNEfonden vil i de kommende år forblive en væsentlig finansiel kilde til at udvikle skolerne i de landsbyer, hvor sponsorbørnene bor. Ambitionen er, at lokalsamfundene i løbet af nogle år vil være i stand til at
styre et skolesystem, som kan tilbyde alle
børn en god skolegang.
To skridt frem og et…
Men én ting er en beslutning. Noget helt
andet er virkeligheden i de fattigste landsbyer på landet, hvor BØRNEfonden arbejder. Når skolematerialerne frem?
Foto: ciharlotte toft
Regeringerne i vores programlande gør i
disse år store anstrengelser for at få flere
børn i skole og få flere til at gennemføre. I
Burkina Faso besluttede regeringen for eksempel sidste år, at alle elever i grundskolen skulle have udleveret skolematerialer –
altså kladdehæfter, bøger, skriveredskaber
osv. – noget som BØRNEfonden ellers har
betalt for til sponsorbørnene og deres
søskende.
Kladdehæfter, linealer og blyanter er en stor udgift for de fattigste familier. BØRNEfondens skolebutikker er støtte til
alle børn i lokalområdet – ikke kun til sponsorbørnene.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·11
Ledelsesberetning
Foto: Mario Travaini
Maden er ensformig, men med tilskud af
vitaminrige grøntsager og urter undgår
børnene at blive underernærede.
ernærede. Tallene er ikke helt sammenlignelige, men viser, at BØRNEfondens indsats på dette område er både vigtig og
giver resultater.
Rent vand og bedre hygiejne
redder liv
Den almindeligste dødsårsag for små børn
i de fattige lande skyldes simple infektionssygdomme, som giver diarre. Børnene bliver syge af at drikke beskidt vand og på
grund af dårlige sanitetsforhold. Derfor
bruger BØRNEfonden mange ressourcer på
at skaffe adgang til rent vand og på at
bygge latriner. Det er den mest effektive
måde at reducere børnedødeligheden på.
Desuden er det en fast del af aktiviteterne
i de børnehaver, som BØRNEfonden støtter, at børnene lærer at vaske hænder
både før maden og efter toiletbesøg.
Når de alligevel bliver syge, kan en diarre
forholdsvis let kureres, hvis barnet får den
rigtige behandling. Sponsorbørnene får udgifter til medicin refunderet, og BØRNEfonden samarbejder med de lokale sundhedsklinikker om at få tilbuddet ud til de
fattigste familier.
Træning af børnehavelærere
BØRNEfonden gav i 2010 træning til
179 børnehavelærere i blandt andet
ernæring, sundhed og hygiejne.
Kampen mod
underernæring
bærer frugt
Man ved, at selv moderat underernæring
og mangel på mineraler og vitaminer hos
små børn giver dem problemer med indlæring resten af livet. Derfor er BØRNEfondens indsats på dette område omfattende
og grundig. Mødrene undervises regelmæssigt i ernæringsrigtig mad til børn og i,
hvordan den tilberedes, så vitaminerne bevares. De lærer om hygiejne, om amning
og får gode råd om prævention. I Benin viser de gode resultater sig. Tæt på ingen af
de børn, som er blevet undersøgt i BØRNEfondens landsbyer, led af alvorlig underernæring, og kun 3 procent af moderat underernæring. For Benin som helhed er der
offentliggjort tal, som indikerer, at tæt på
30 procent af børn under fem år er under-
12· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
BØRNEfonden byggede og renoverede i 2010 98 brønde og opførte 1073 latriner.
Ledelsesberetning
Hjælp til
selvforvaltning
på lokalt plan
I de lande i Vestafrika, hvor BØRNEfonden
arbejder, foregår der i disse år en decentralisering af mange offentlige opgaver, så
ansvaret for drift af blandt andet skoler og
sundhedsvæsen lægges på lokalt niveau.
Det er positivt at bringe beslutninger og
indflydelse tættere på borgerne, men ofte
sker der det, at ansvaret decentraliseres,
men pengene og kompetencerne til at løfte opgaverne følger ikke med.
Traditionelt ligger ansvar og større beslutninger i Mali hos de ældre generationer.
Det er de ældre, der vælges ind i komiteerne, men det også dem med de ringeste
skolekundskaber. Mange af dem er analfabeter, så sideløbende er der behov for voksenundervisning til komitemedlemmerne i
læsning, regning og skrivning.
Målsætningen for BØRNEfondens arbejde
er, at lokalbefolkningen i løbet af de 15 til
20 år, som BØRNEfonden bliver i lokalområdet, skal opbygge kompetencer til selv at
kunne forvalte deres lokalsamfund. I de
fattige lande i Afrika kan man ikke gå ud
fra, at staten eller myndighederne løfter
opgaverne. Det er i høj grad op til lokalbe-
Foto: Mario Travaini
BØRNEfonden forsøger derfor at støtte lokalbefolkningen i denne proces. For eksempel har BØRNEfonden i Mali i løbet af
2010 trænet lokale medlemmer af sundhedskomiteer, som har ansvaret for sundhedsklinikker og grundlæggende sundhedsydelser på kommuneniveau. De har
lært at udarbejde planer og lægge budgetter, som også reelt kan føres ud i livet med
de midler, de har til rådighed. BØRNEfonden har desuden arbejdet for at forbedre
samarbejdet mellem de enkelte landsbyer
og distriktets sundhedsvæsen, som driver
distriktshospitalerne.
På klinikken i landsbyen er der oftest kun en enkelt sygeplejerske.
folkningen selv at organisere sig, og denne
form for kapacitetsopbygning i lokalsamfundet er derfor en central del af BØRNEfondens arbejde efter devisen hjælp- tilselvhjælp
Sygekasser hjælper de fattige
Sygekasser oprettet af BØRNEfonden har
hjulpet mange fattige familier, og de er,
når BØRNEfonden trækker sig ud af et område, ofte den eneste metode til at sikre,
at de fattige har mulighed for at få medicin og lægebehandling til deres børn, når
de bliver syge. Der kommer meget få sund-
hedsydelser ud til landbefolkningen fra regeringen.
Der er dog kulturelle barrierer, som gør det
vanskeligt for sygekasserne at fungere, når
de skal stå på egne ben i tiden efter BØRNEfonden. I de landsbyer i Burkina Faso,
hvor BØRNEfonden i disse år er ved at afvikle sit engagement, er det kun en enkelt
sygekasse, som ser ud til at kunne fungere
på længere sigt uden økonomisk støtte
udefra.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·13
Ledelsesberetning
Vejen til velstand begynder i det små
16 kvinder fra en landsby i Mali, hvor BØRNEfonden arbejder, er gået sammen i et
kooperativ. Deres mål er at skabe jobs til
dem selv som producenter og sælgere af
honning og produkter med honning i.
”BØRNEfonden kan ikke i sig selv løfte en
hel egn ud af fattigdom, men gennem
målrettede projekter kan BØRNEfonden bidrage til, at flere kan tjene penge på det,
de laver. Det gør lokalsamfundet mere robust og er med til at sikre familierne, når
landbruget, som er deres vigtigste kilde til
indkomst slår fejl,” forklarer BØRNEfondens
landedirektør i Mali, André Sinamenye.
Kvinderne holder til i to små bygninger
langs hovedvejen til Yanfolilla syd for hovedstaden Bamako. I den ene bygning forarbejder de honningen. I den anden er der
udsalg. De producerer både honning på
flasker, håndsæbe med honning og cremer.
Foto: Mario Travaini
14· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Ledelsesberetning
I løbet af 2010 har BØRNEfonden nemlig
givet træning til 104 biavlere på egnen.
De har fået udstyr, moderne bistader og
undervisning i, hvordan de kan øge udbyttet fra deres bier.
Med BØRNEfonden som mægler har kvindekooperativet indgået forretningsaftaler
med biavlerne om opkøb af produktionen
af honning, så biavlerne får en rimelig pris,
og kvinderne er sikret levering af honning
til deres produktion og salg.
I sommeren 2010 lykkedes det for kvinderne at få deres første store aftale om levering af håndsæbe med honning til en række butikker i hovedstaden, og hvis de kan
fastholde kvaliteten og ensartetheden i
deres produktion, er der gode udsigter til,
at forretningen kan vokse og på den måde
bidrage til, at denne gruppe af landsbyer,
som ellers hverken byder på industri, handel eller håndværk af betydning, kan få en
økonomisk indsprøjtning.
Foto: børnefonden
BØRNEfonden har støttet kvinderne i opbygningen af deres forretning med træning i forretningsforståelse, regnskab og
afsætningslære. Og har desuden sørget for
at koble kvindernes virksomhed sammen
med egnens biavlere.
De unge i kampagnen fik udleveret særlige T-shirts og kasketter, så man kunne genkende dem i gadebilledet.
Mobilisering af unge til kamp
mod denguefeber
Kap Verde blev i 2009 ramt af en denqueepidemi. For at forebygge omfanget af
endnu en mulig epidemi, begyndte
BØRNEfonden i 2010 at organisere unge
blandt sponsorbørnene og deres venner
i lokalområdet til en forebyggelseskampagne.
I 2009 blev op imod hver 20. af den cirka
halve million indbyggere på Kap Verde
smittet, og man ved, at anden gang,
man får sygdommen, stiger dødeligheden
voldsomt.
BØRNEfonden havde i samarbejde med
sundhedsministeriet sørget for træning af
500 unge frivillige i, hvordan denguefeber
forebygges. 40.403 familier blev i løbet af
kampagnen besøgt og rådgivet om, hvordan man behandler sygdommen, der ligner
almindelig influenza, og de unge havde
også en opskrift med på, hvordan man for
få penge kan lave sin egen myggebalsam.
For det er myggene, der spreder sygdommen.
”De unge tog konktakt til familierne og
fortalte dem for eksempel om faren ved
det stillestående vand. De rapporterede
også til kommunen, hvis kloakkerne var i
stykker eller tilstoppede, så vandet ikke
kunne løbe bort,” siger Jørgen Frandsen
der er BØRNEfondens nationaldirektør i
Kap Verde.
Den fælles store indsats bar frugt. Antallet
af syge i 2010 blev markant lavere end i
2009. ”Det er nok en kombination af den
forebyggende indsats og så gunstigere
vejrforhold, men det har under alle omstændigheder været en succes at involvere
de unge i arbejdet. De kan rigtig meget
de unge, og vi arbejder allerede nu med
planer om, hvordan de kan involveres i
andre kampagner som for eksempel om
børns rettigheder,” siger Jørgen Frandsen.
I landområderne, hvor sponsorbørnene bor, er
der næsten ingen muligheder for at få et job.
Den eneste mulighed ud over landbruget er at
bygge sin egen virksomhed op. BØRNEfonden
tilbyder derfor basal træning i forretningsforståelse, markedsføring og bogføring for at forbedre
landbefolkningens muligheder.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·15
Ledelsesberetning
Pigerne får individuel rådgivning og støtte til,
hvad de mener, de kan tjene penge på. Nogle
vælger at flette tæpper.
mindre lån på 100 til 200 kroner, så hun
kan komme i gang. Det mest typiske er
produktion af vævede måtter, forarbejdning og salg af frugt og grøntsager, som
pigen køber af bønderne og sælger på
markedet med fortjeneste. Andre etablerer
små boder, hvor de laver mad og sælger til
handlende og rejsende langs vejen. Kreativiteten er stor og ideerne mange.
Foto: børnefonden
Feriejob med fortjeneste
Alle store skolebørn vil gerne tjene penge i
ferierne. Det er ikke anderledes i Afrika.
Men et feriejob for en afrikansk teenagepige er risikofyldt. Jobbene er i de store byer,
og hver sommer oplever man et sandt eksodus fra landsbyerne af teenagepiger,
som søger mod storbyen for at arbejde. De
job, de får, er de dårligst betalte, de bliver
ofte udnyttet og udsættes for vold, trusler
og seksuel chikane fra arbejdsgiverne.
Langt fra hjemmet og under tag hos en
fjern og ukendt slægtning har disse unge
ingen beskyttelse mod overgreb og udnyttelse. Ofte kommer de tilbage efter ferien
med ar på både krop og sjæl. Nogle bliver
gravide og må se social eksklusion og afbrudt uddannelse i øjnene. Det er ikke nogen god trafik, men de unge vil gerne som
andre unge tjene lidt ekstra, som de selv
kan bestemme over.
”Som sponsorbarn i BØRNEfonden får man
betalt både skole og sundhedsudgifter.
16· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Nogle får gaver af deres sponsorer til andre udgifter, men det går ofte til familiens
fælles fornødenheder. Derfor vil de unge
gerne tjene penge, som de selv kan bestemme over og bruge til toiletartikler, tøj
og sko” fortæller landedirektør i Benin Ingrid Poulsen.
Som et alternativ til den årlige udvandring
til den farlige storby med risiko for at
pigerne forlader deres uddannelse, har
BØRNEfonden i Benin de seneste to år i
sommerferien etableret et system i flere af
udviklingscentrene, hvor store skolepiger
i ferieperioden får tilbud om at kunne
arbejde og tjene penge på handel og
småhåndværk i deres lokalsamfund.
Pigerne kommer før ferien til samtale hos
BØRNEfonden i Benin sammen med en af
deres forældre. Når pigen og forældrene er
blevet enige om, hvad pigen skal arbejde
med i sommerferien, får hun et kursus i
den pågældende aktivitet og udbetalt et
Erfaringerne fra de første to år med dette
initiativ har været meget lovende. ”Det er
lykkedes for alle pigerne at tjene så meget,
at de både har fået en fortjeneste og har
kunnet betale lånet tilbage. De bedste har
fordoblet lånets værdi i løbet af sommerferien. Når det går godt, får pigerne lovning
på, at de året efter kan låne et større
beløb og dermed få mulighed for at øge
deres omsætning og fortjeneste,” siger
Ingrid Poulsen.
Udover at pigerne får mulighed for at tjene penge uden risiko for at blive udnyttet i
storbyerne, lærer de også samtidig noget
om forretning og økonomi. Succeserne er
med til at højne deres selvværd, og de møder langt større agtelse i familien, når de
kan bidrage til den fælles husholdning.
Gennem samarbejdet med forældrene
opnår man også en bedre forståelse for,
at pigen skal fortsætte sin uddannelse.
Med de erfaringer, som nu er kommet i
hus, håber BØRNEfonden i Benin på at
kunne udvide initiativet til også at omfatte
drengene, som også ofte bliver udnyttet
som ungarbejdere i de store plantager.
Ledelsesberetning
Børneliv – retten til grin og smil
Foto: Mario Travaini
BØRNEfondens ung-til-ung indsats mod AIDS
og HIV i Togo begyndte som et projekt under
Danmarksindsamlingen.
På sommerlejr med BØRNEfonden
Under temaet ’læring og deltagelse’ deltog 320 sponsorbørn fra Kap Verde i årets sommerlejr. Deltagerne i den ugelange sommerlejr er udvalgt blandt børn i de fattigste af BØRNEfondens familier og giver udover en tiltrængt mulighed for at more sig og have det sjovt
sammen med andre, også børnene noget med i bagagen, som kan være med til at opbygge deres selvtillid, finde nye sider af sig selv og opdage, nye ting, de er gode til. På sommerlejren deltager børnene i udflugter, værksteder med maling, drama og musik, og om aftenen er der nogle gange foredrag – andre aftener er reserveret sjov og ballade.
Et tabu
er brudt
I tre år har BØRNEfonden i Togo uddannet
unge i ung-til-ung formidling. De snakker
om sex, HIV/AIDS og prævention. Et tabu
i mange afrikanske samfund er hermed ved
at blive brudt. 151 ung-til-ung formidlere
fik et genopfriskningskursus i 2010, og
blandt andet gennem deres aktiviteter er
et publikum på mere end 300.000 teenagere i løbet af året blevet involveret i diskussionen af dette tema. Der er i løbet af
året uddannet 224 medlemmer af ungdomsklubber til at deltage i det frivillige
arbejde, så korpset af ung-til-ung formidlere i dag er oppe på 375.
De unge har organiseret sig i 22 ungdomsklubber med egen ledelse, formål og bankkonto. Det er herigennem, at aktiviteterne
skal fortsætte, når BØRNEfonden afslutter
sit engagement for at lade initiativet bære
sig selv.
Den afrikanske børnedag 16. juni
På denne dag holdes der hvert år fest for børnene overalt på det afrikanske kontinent. I Togo
var alle 26 udviklingscentre på banen med aktiviteter for børn og voksne. Årets tema var
’børns ret til en fødselsattest’. I danske ører måske pudsigt, men i Afrika, hvor millioner af
borgere er helt sat uden for samfundet, fordi de ikke er registrerede og har personlige dokumenter, der beviser, hvem de er, er det en vigtig ting. BØRNEfondens udviklingscentre havde
givet børnekomiteerne mulighed for selv at vælge hvilke aktiviteter, der skulle præge dagen,
være med i planlægningen og deltage i afviklingen. Det blev en stor succes med cirka
34.000 deltagere fordelt på de 26 centre.
Til at understøtte de unge har BØRNEfonden haft 140 voksne på skolebænken. Det
drejer sig blandt andet om skolelærere i
mellemskolen, lokale sundhedsarbejdere
og frivillige voksne fra lokalsamfundet,
som har fået undervisning i, hvordan de
kan bakke op om ungdomsklubberne og
deres arbejde.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·17
Ledelsesberetning
Alting har sin tid
Intet varer evigt, og heller ikke BØRNE
fondens indsats. Når sponsorbørnene
bliver voksne, slutter sponsoraterne,
BØRNEfondens udviklingscenter i landsbyen lukker ned, og indsatsen flyttes et
andet sted hen.
Øen Santo Antao, som er en del af Kap
Verde, er nu inde i denne proces, som
løber over nogle år. BØRNEfonden har
arbejdet på øen i tyve år. Da der var flest,
havde cirka 5.500 børn på Santo Antao
en dansk sponsor. Det er en del år siden,
man holdt op med at tage nye sponsorbørn ind i programmet, og nu bliver børnene efterhånden voksne. I løbet af 2010 har
således 466 sponsorbørn forladt programmet, så der ved udgangen af 2010 kun
var 1.996 sponsorbørn tilbage på øen.
Når der bliver færre sponsorbørn, bliver det
økonomisk for dyrt at bevare en struktur
med udviklingscentre spredt ud over øen.
Så på Santo Antao er centrene i 2010
blevet lukkede og arbejdet overtaget af et
Afvikling af udviklingscentre
Både i Benin, Togo og Burkina Faso,
har BØRNEfonden udviklingscentre,
som er under afvikling, og nye centre,
som er under indkøring. Mali er det nyeste programland, hvor BØRNEfonden
startede i 2003 og har endnu ingen
udviklingscentre, som står foran en
afvikling.
mobilt team af BØRNEfondens medarbejdere fra hovedøen Santiago, som jævnligt
kommer til øen, besøger sponsorbørnene
og familierne.
Den største del af sponsorbidragene til
børnene på Santo Antao vil i de sidste år
blive anvendt på at sikre skolegangen for
de større børn. Mange af dem går i mellemskolen eller gymnasiet, som ligger
langt fra landsbyerne. BØRNEfonden
betaler blandt andet for skolebusser, så
de kan komme frem og tilbage. Uden
dette tilbud ville en stor del af børnene
droppe ud af skolen.
Børnehaver overdrages
I Togo støtter BØRNEfonden 43 børnehaver med i alt 90 børnehavelærere. En
aftale med den togolesiske regering betyder, at børnehavelærerne efterhånden
overgår til at blive lønnet af staten. I
2010 bestod endnu fire børnehavelærere den officielle eksamen, således at regeringen nu aflønner 38 af lærerne.
BØRNEfonden lønner 33, lokalsamfundene betaler løn til 13 og seks børnehavelærere arbejder som frivillige. Denne
glidende overgang skal sikre, at børnehaverne kan køre videre, når BØRNEfondens engagement i landsbyerne
slutter efter cirka 15 års arbejde.
18· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Desuden bliver der delt skolematerialer ud
i form af kladdehæfter, passere, linealer,
skriveredskaber og lignende, som de fattige familier sjældent har råd til at give til
børnene.
Efter tyve år på øen har BØRNEfonden
opbygget et tæt samarbejde med de fire
kommuner på øen, og samtidig med at
BØRNEfonden afvikler sit engagement,
overtager kommunerne en stor del af ansvaret for at køre aktiviteterne videre.
Der er desuden lavet et samarbejde med
den lokale arbejdsformidling om at overtage ansvaret for at oprette og skaffe lærepladser til de sponsorbørn, som skal i gang
med en praktisk uddannelse.
Erfaringer om centerlukninger
En arbejdsgruppe på landekontoret i
Benin har i løbet af 2010 beskrevet to
centerlukninger i detaljer og analyseret
de erfaringer, man har gjort sig. Rapporten er blevet delt med landedirektørerne i de andre programlande, så viden
og erfaringer bliver delt.
Det skal være bæredygtigt
Når BØRNEfonden efter 15 til 20 år
trækker sig ud af et område skal forbedringerne indenfor uddannelse, sundhed,
ernæring og sanitet gerne kunne køre
videre uden hjælp udefra. Derfor foregår der en glidende overførsel af ansvaret fra BØRNEfonden til de lokale myndigheder, efterhånden som lokalsamfundet bliver i stand til at løfte opgaven.
For eksempel har vores program i Benin
i løbet af 2010 overført ansvaret for ud-
dannelse af unge mødre i god ernæring
og tilsynet med de små børns ernæringstilstand i 8 af de 32 udviklingscentre, som BØRNEfonden driver i landet. I
yderligere 11 udviklingscentre har lokalsamfundet nu den fornødne kapacitet
til at løfte opgaven, som vil blive dem
overdraget i løbet af 2011. I Benin har
man i de senere år også overdraget
ansvaret for driften af børnehaverne i
28 udviklingscentre til kommunerne.
Ledelsesberetning
BØRNEfonden har været en partner for Santo Antao
gennem 20 års udvikling. BØRNEfonden byggede
øens første børnehave. Byen Pauls skoleinspektør,
Helder Lopez, var en af BØRNEfondens første
ansatte: ”Dengang var der ingenting. Ingen skoler,
ingen børnehaver, ingen klinikker, absolut ingenting.
BØRNEfonden har haft en enorm betydning”,
fortæller han.
En tragisk hændelse
Foto: jørgen frandsen
Effektiv kontrol med pengene
BØRNEfonden kontrollerer anvendelsen af
bidragene fra sponsorer og donorer på tre
niveauer. Der er en controlling funktion i
hver programland, en regional controller
for Vestafrika samt en controlling funktion
på hovedkontoret i København. Desuden
tager den eksterne revision på inspektion i
programlandene – senest til Mali i 2009 –
for at sikre, at det interne kontrolsystem
fungerer.
Dette store forebyggende arbejde er med
til at skåne BØRNEfonden for mange af de
ulykker med korruption, bedrag og svig,
som der ellers er stor risiko for, når man arbejder i udviklingslande.
Som det fremgår af skemaet herunder, er
de enkeltsager, der bliver afdækket, af mindre beløbsmæssig væsentlighed. BØRNEfonden anvendte i 2010 mere end kr. 140
mio. på aktiviteter i programlandene som
dækkes af controllingen. Det vil sige, at
den afdækkede svindel på omkring 57.400
kroner udgør mindre end 0,04 procent af
de anvendte midler. BØRNEfonden offentliggør sager om svig løbende på bornefonden.dk, hvor man også kan læse mere om
BØRNEfondens controlling funktion.
BØRNEfonden arbejder under vanskelige vilkår i meget fattige lande. Mange
steder er kriminaliteten høj og selv banale tyverier risikerer fatale konsekvenser for ofrene. Nytårsnat ved udgangen af 2010 mistede BØRNEfonden
en medarbejder i Burkina Faso. Under
et indbrud på et af BØRNEfondens udviklingscentre i landet blev den stedlige nattevagt overfaldet og myrdet.
Røverne slap væk med en bærbar
PC samt et kontantbeløb svarende til
100 danske kroner.
Nattevagten, en 55-årig mand fra lokalområdet, har formentlig overrasket
røverne og er blevet stukket ihjel med
en kniv. Den dræbte efterlod sig kone
og 5 børn. På baggrund af tragedien i
Burkina Faso blev alle 125 centerchefer i BØRNEfondens fem programlande
bedt om at repetere sikkerhedsprocedurerne overfor de ansatte og specielt
sikre sig, at nattevagterne ved, at de
kun skal observere og aldrig gribe ind
overfor røvere og tyve.
I nedenstående skema er en oversigt over de væsentligste besvigelsessager, der er registreret i 2010:
Programland
Mali
Mali
Mali
Beskrivelse af besvigelsessagen
Ukendte tyve har stjålet solpaneler fra et udviklingscenter nær Bougouni.
Vagtmanden har muligvis været medskyldig, men det har ikke været muligt at bevise.
En centeransat har stjålet et pengebeløb. Han er efterfølgende blevet afskediget,
og har tilbagebetalt hele beløbet.
Lederen af et indkomstskabende projekt støttet af BØRNEfonden brugte nogle af
pengene til private formål.
Benin
Den ansvarlige for en sygekasse har stjålet penge fra sygekassen.
Togo
Uoverensstemmelser i kassebeholdningen for en landbrugskasse.
Årsagen er forsømmelse hos en overordnet med at overvåge kassererens arbejde.
Estimeret beløb i DKK*
30.000
10.600
(beløbet er tilbagebetalt)
4.200
(hovedparten af beløbet
er tilbagebetalt)
7.400
(heraf er 4.500
tilbagebetalt)
5.200
(beløbet er tilbagebetalt)
*Estimeret af national direktøren og controlling funktionen på baggrund af nærmere undersøgelser.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·19
Ledelsesberetning
Foto: Henrik Munch/Atea
Corporate
Relations
der skaber
resultater
BØRNEfonden skaber resultater sammen
med de virksomheder og fonde, der hvert
år bidrager til indsatsen gennem donationer, støtte af konkrete udviklingsprojekter
eller andet samarbejde.
I 2010 blev der indsamlet over fem millioner kroner fra virksomheder og fonde.
Alle samarbejdsaftaler med virksomheder
er individuelle og tilpasset behov og
ønsker, så de skaber mest mulig værdi for
både virksomheden og BØRNEfonden.
BØRNEfonden samarbejder med virksomheder fra alle typer af brancher, industri,
byggeri, service etc.
Ud over økonomiske bidrag, kan virksomheder også støtte med deres kernekompetencer og produkter, samt være med til at
skabe opmærksomhed om BØRNEfonden.
For virksomhederne kan et samarbejde
med BØRNEfonden være med til at styrke
virksomhedens konkurrenceevne gennem
øget medarbejdertilfredshed og motivation
i virksomheden, tilfredse samarbejdspartnere og kunder, tiltrækning af velkvalificeret
arbejdskraft, adgang til nye målgrupper
og ikke mindst inspiration og nytænkning.
20· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
Atea12 – et årligt velgørenhedscykelløb til fordel for BØRNEfonden.
Atea A/S
Atea er et eksempel på et forankret og udbytterigt samarbejde inden for BØRNEfondens arbejde. Atea A/S og BØRNEfonden
har samarbejdet siden 2007. Gennem ITløsninger forbinder Atea viden mellem
mennesker. Hos Atea tror man på, at viden
og uddannelse er vejen til en bedre tilværelse, og det er netop den røde tråd i samarbejdet med BØRNEfonden.
Adm. dir., Peter Trans: ”BØRNEfonden er en professionel samarbejdspartner. Fleksibiliteten i
samarbejdet har været afgørende for Atea. At vi
sammen kan forme samarbejdet ud fra vores ønsker har været med til at gøre samarbejdet til en
succes og skabt stor troværdighed og tillid.”
Samarbejdet med Atea A/S indtil nu:
• Sponsor for 50 børn, som er sikret skolegang og lægehjælp i 10 år.
• Opførelse af nye klasseværelser på grundskoler.
• Opførelse af latriner, kontor og en lagerbygning.
• Installering af solpaneler/elektricitetsanlæg på to skoler og to sundhedsklinikker. • Atea12 – et årligt velgørenhedscykelløb til fordel for BØRNEfonden.
• Firmajulegaver – medarbejderne havde i 2010 mulighed for at donere deres julegave
til BØRNEfonden.
• Årlig udsendelse af en medarbejder til Afrika for at se de støttede projekter.
Ledelsesberetning
Ole
Lynggaard
Copenhagen
10 procent af salget af Charlotte Lynggaards
My Friend halssmykke går til BØRNEfondens
brøndprojekter i Togo.
Foto: marion scharer
Charlotte Lynggaard har designet smykket
My Friend til fordel for BØRNefonden.
Smykket er symbol på omtanke for verdenen, hvilket ligeledes gør sig gældende i
Ole Lynggaards sociale profil. Nyeste skud
på stammen er fisken, der symboliserer
vand og den mytologiske forestilling om,
at alt liv er opstået i vand. 10 % af salget
af My Friend går til vandprojekter i Togo.
Samarbejdet har indtil videre ført til opførelse og renovering af i alt 36 brønde i
Togo og yderligere 12 brønde er på vej.
Ole Lynggaard Copenhagen har indtil videre således været med til at give mere end
28.000 mennesker adgang til rent vand.
Carsten Kastrup fra Kastrup A/S besøgte i 2010 Mali for selv at opleve, hvilke resultater virksomhedens bidrag til de unges uddannelse skaber.
Kastrup A/S
Vinduesproducenten Kastrup A/S har i
25 år produceret kvalitetsvinduer og døre.
Kvalitet og faglighed er nøgleord for ejer
Carsten Kastrup, som han gerne vil bringe
videre til Afrika. Gennem flere år har Kastrup A/S støttet BØRNEfondens arbejde
med opførelse af skoler og tekniske fagskoler, der giver unge mennesker mulighed
for en god, faglig håndværksuddannelse. I
2009, igangsatte Kastrup A/S og BØRNEfonden en treårig plan for oprettelse af tre
nye fagskoler i Mali samt udvidelse af en
eksisterende skole.
I november 2010 besøgte Carsten Kastrup
de skoler, han sammen med BØRNEfonden
har været med til at bygge i Mali. Det kom
der en spændende dagbog ud af, som alle
medarbejdere i virksomheden har fået
udleveret. Kastrup A/S har med Carstens
Kastrups besøg i Mali også høstet meget
positiv omtale i de lokale medier.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·21
Regnskabskommentarer
Regnskabskommentarer
Ny resultatopgørelse
For at øge forståelsen og gennemsigtigheden af BØRNEfondens aktiviteter og mål,
har vi i 2010 ændret opstillingen af resultatopgørelsen fra en traditionel til en aktivitetsbaseret resultatopgørelse. Herved tydeliggøres anvendelsen af indsamlede midler på primære og supplerende aktiviteter,
herunder vores overordnede mål om at anvende mindst 85 procent af sponsormidlerne (månedsbidrag og gaver) på udviklingsarbejde.
Primære udviklingsaktiviteter
BØRNEfondens primære aktivitet og formål er at drive udviklingsarbejde til fordel
for fattige børn, familier og lokalsamfund i
de fattigste lande i verden. Pengene indsamles ved sponsorater af fattige børn,
som hver har én sponsor.
Indtægterne fra sponsoraterne er fundamentet for BØRNEfondens arbejde og udgør mere end 80 procent af de totale indtægter.
BØRNEfonden har en målsætning om, at
mindst 85 procent af disse indtægter anvendes på udviklingsarbejde. Således blev
der i 2010 anvendt 86,4 procent (2009:
87,1%) af midlerne på udviklingsarbejde.
Supplerende udviklingsaktiviteter
Disse aktiviteter består af større projekter,
som udføres over en 3-4 årig periode samt
mindre projekter, der løber over 3-9 måneder. Fælles for projekterne er, at de supplerer og understøtter de primære udviklingsaktiviteter, og at de typisk ikke kan udføres
for sponsormidler.
De større projekter er Danmarks Indsamlings projekter på kr. 10-12 millioner kroner,
22· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
som anvendes til koncentrerede indsatser
som f.eks. en forebyggende indsats mod
HIV/AIDS og styrkelse af kvinders mulighed for at tjene penge på deres landbrug.
De mindre projekter omfatter typisk bygning eller renovering af brønde, skoler og
børnehaver samt større indkomstskabende
aktiviteter i landsbyerne. Projekterne varierer i størrelse fra kr. 25.000 – 300.000.
Disse projekter finansieres typisk af virksomheder, men også af tilskud fra private.
De supplerende udviklingsaktiviteter er
også omfattede af målsætningen om at
anvende mindst 85 procent af midlerne til
udviklingsarbejde. For midler vedrørende
Danmarks Indsamling, anvendes dog 93
procent, fordi indtægterne i BØRNEfondens regnskab er udtryk for en andel af
overskuddet, efter afholdte indsamlingsomkostninger, fra Danmarks Indsamlingen.
Indsamlingsregnskaberne for Danmarks
Indsamling kan ses på www.danmarksindsamling.dk.
Indirekte udviklingsaktiviteter
De indirekte udviklingsaktiviteter, er aktiviteter, der understøtter og muliggør de primære og supplerende udviklingsaktiviteter.
De omfatter indtægter i form af offentlige
driftstilskud som Tips- Lottomidler og
momskompensation samt ikke øremærkede
donationer og finansielle indtægter. Anvendelsen omfatter oplysningsarbejde,
markedsføring, sponsorservice, corporate
relations samt overordnede administrative
funktioner i Danmark.
Særlige poster
De særlige poster er udtryk for aktiviteter,
der ikke kan forventes gentaget år for år
eller er meget svingende i karakter. Der er
tale om indtægter i form af arv, ligesom
eventuelle indtægter til nødhjælpsaktiviteter vil indgå i særlige poster. Særlige omkostninger omhandler afholdte midler til
strukturændringer og eventuelle udførte
nødhjælpsaktiviteter.
De særlige poster har i de seneste år muliggjort en konsolidering af BØRNEfondens
kapital.
Ændring i regnskabspraksis
For at øge sammenligneligheden med andre hjælpeorganisationer er regnskabspraksis i 2010 endvidere blevet ændret på to
områder.
Indregning af midler fra
Danmarks Indsamling
Hidtil har BØRNEfonden indregnet indtægter fra Danmarks Indsamling i takt med
anvendelsen, hvor mange andre organisationer indregner indtægten i modtagelsesåret. For 2010 er dette ændret således at
der nu er sammenlignelighed med de andre organisationer. Ændringen betyder
endvidere at andelen af midler som fremadrettet modtages fra Tips-Lottomidler og
Danmarks Indsamling øges, idet midlerne
fra Danmarks Indsamling, som anses for
private midler, indgår i grundlaget for tildelingen.
Lønomkostninger i Danmark
henføres til aktiviteter
Hidtil har lønomkostninger til personale i
Danmark indgået i posten ”Anvendt til
overordnet administration i Danmark”. Posten omfattede løn til personale, der beskæftiger sig med ledelse, administration,
corporate relations, sponsorservice og programarbejde. Dette gjorde det svært at
sammenligne resurseanvendelsen med andre organisationer, hvorfor vi fra 2010 har
Regnskabskommentarer
besluttet at henføre lønomkostningerne til
de aktiviteter, som resurserne anvendes til.
Jævnfør note 15.
Ændringen har indvirkning på, hvor stor en
andel af indtægterne, der anvendes til primære og sekundære udviklingsaktiviteter,
således at anvendelsen fremstår som værende større i procent, end hvis lønomkostningerne ikke var henført til disse aktiviteter.
I 2010 har det medført en stigning på 0,9
procentpoint (2009: 0,8 procentpoint) på
anvendelsen af de primære udviklingsaktiviteter og en stigning på 2,2 procentpoint
(2009: 1,9 procentpoint) på anvendelsen
af de supplerende udviklingsaktiviteter.
Tilfredsstillende afkast i 2010
Det forgangne år har været præget af store bevægelser på de finansielle markeder
såvel på obligationsmarkederne som på aktiemarkederne. For BØRNEfondens investeringer har renteudviklingen haft stor betydning. Set under ét vurderes afkastet i 2010
for tilfredsstillende ikke mindst set i lyset
af risikoniveauet.
Forventninger til 2011
BØRNEfonden omlagde i februar 2011 omlagt porteføljen til en lavere risiko og en
meget kort investeringshorisont. Herved
fastholdes investeringerne som værende risikomæssigt lavt profileret.
Indtægter
Ændringen har ikke indflydelse på overholdelse af vores overordnede målsætning om
at anvende mindst 85% af sponsormidlerne på primære udviklingsaktiviteter, idet vi
før ændringen anvendte hhv. 85,5% i
2010 og 86,3% i 2009.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen under
anvendt regnskabspraksis.
BØRNEfondens indtægter steg atter i
2010, selvom stigningen ikke var så markant som tidligere år. Således steg vores
samlede indtægter med kr. 4,3 mio. i forhold til 2009. Trods en lille nedgang i antal sponsorerede børn, er det lykkedes at
øge midlerne til primære udviklingsaktiviteter med kr. 9,0 mio. Det skyldes effekten
af flere sponsorer i 2009 samt en stigning
i månedsbidraget fra 2010.
Investeringspolitik
BØRNEfondens bestyrelse vedtog i begyndelsen af 2010 en ny investeringspolitik,
som medførte omlægning af obligationsinvesteringerne til puljer med større spredning af risiko, og samtidig fastholdelse af
en forsigtig investeringsstrategi.
Investeringspuljerne har omfattet danske
stats- og realkreditobligationer, mens den
resterende likviditet har været placeret på
aftalekonti. Obligationsinvesteringerne leverede et afkast på 4 procent, hvilket skal
sammenlignes med pengemarkedssatserne
på under 1 procent.
Indtægtsudvikling i 1.000 kr. pr. regnskabsår
225.000
200.000
175.000
150.000
125.000
100.000
2006 2007 2008 2009 2010
Sammenligningstal for 2006-2008 er ikke tilrettet ny regnskabspraksis fra 2010
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·23
Regnskabskommentarer
Hvor kommer pengene fra?
Sponsorbidrag
Finansielle indtægter
Offentlig tilskud
Andre private bidrag
Hvor kommer pengene fra?
Sponsorbidrag 86%
Finasielle indtægter 1%
For at kunne levere den øgede service og
information, har BØRNEfonden i 2010
øget antallet af medarbejdere i Danmark
med 5 personer, som fordeler sig med ligeligt mellem sponsor relations, corporate relations, presseansvarlig, programafdelingen
og administrationen.
Offentligt tilskud 2%
Andre private bidrag 11%
Indtægterne til supplerende udviklingsarbejde faldt kr. 0,9 millioner kroner. Faldet
sammensætter sig af en stigning i midler
fra virksomhedssamarbejder og et fald i
midler fra Danmarks Indsamling, grundet
ændring af overskudfordelingen blandt
de deltagende organisationer i Danmarks
Indsamling. BØRNEfonden har i 2010 opprioriteret samarbejdet med virksomheder,
som forventes at ville udvikle sig positivt
gennem de næste år.
kroner. Sådanne midler giver os mulighed
for at gennemføre aktiviteter som ellers
ikke kunne lade sig gøre samt konsolidere
fondskapitalen.
De offentlige midler faldt med 1 million
kroner og kan relateres til et fald i momskompensation, der i 2009 var påvirket af
BØRNEfondens værtskab for Danmarks
Indsamling 2008.
Omkostninger
Ikke øremærkede donationer faldt med 0,7
millioner kroner og de finansielle indtægter med 1,2 millioner kroner. Faldet i de finansielle indtægter skyldes et generelt lavere renteniveau sammenlignet med 2009.
Særlige indtægter, der består af arv, faldt
med 0,9 millioner kroner, men er stadig et
stort og væsentligt beløb på 5,6 millioner
24· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
denne service og information, har BØRNEfonden tilpasset sin organisation i Danmark. Endvidere viser erfaringerne, at det
er blevet dyrere at samle ind, så der skal
anvendes flere midler på at skaffe f.eks.
flere sponsorer.
Set over de seneste 5 år, har BØRNEfonden haft en meget positiv udvikling i indtægterne på 32 procent. De seneste 2 år
har der været tegn på en stagnation, men
vi forventer fortsat en marginal øgning af
indtægterne i 2011.
Som følge af stigningen i indtægter til primært udviklingsarbejde kunne BØRNEfonden anvende 6,7 millioner kroner mere i
2010 på det primære udviklingsarbejde
til gavn for fattige børn, familier og deres
lokalsamfund, samtidig med at målsætningen om at anvende mindst 85 procent af
midlerne på udviklingsaktiviteter blev fastholdt.
Over de senere år er BØRNEfondens
aktiviteter øget markant, ligesom kravet
om servicering og information til sponsorer
og offentlighed er steget. For at kunne yde
Samlet set er omkostningerne til oplysningsarbejde, sponsor service og corporate
relations øget med 3 millioner kroner i
2010, mens omkostningerne til overordnet
administration og ledelse er steget med
0,6 millioner kroner.
Resterende midler for året
Af de totale indtægter på tkr. 206.459 var
tkr. 5.242 ikke anvendt med årets udgang.
Beløbet er disponeret til konsolidering af
fondskapitalen med tkr. 46 på bunden
fondskapital og tkr. 5.196 på disponibel
kapital. Således udgør den samlede fondskapital ultimo 2010 tkr. 30.651 svarende
til 14,8 procent af indtægterne.
I 2009 besluttede BØRNEfonden at fondskapitalen på sigt skal udgøre 20 procent
af årets indtægter for at kunne dække følgende:
• Operationelle forpligtelser i 12 måneder
• Konjunkturudsving
• Nødhjælpsberedskab
• Investering i nye markeder/programlande
Med en fondskapital på 14,8 procent af
årets indtægter er målet inde for rækkevid-
Regnskabskommentarer
de, og BØRNEfonden har dermed et kapitalberedskab til at kunne håndtere ovenstående aktiviteter.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømmen fra driften øgede den likvide beholdning med 14 millioner kroner i
2010, hvilket er et fald i forhold til 2009
på 6 millioner kroner.
Som følge af vedtagelse af ny investeringspolitik i 2010, er den likvide beholdning
nedbragt i løbet af året. Der er således anskaffet yderligere obligationer med lav risiko for 32 millioner kroner. Samlet set er
den likvide beholdning faldet med 18
millioner kroner i 2010.
Hensættelser
Af årets hensættelser primo er der anvendt
2,5 millioner kroner. Der er ikke foretaget
nye hensættelser i 2010, hvorefter der resterer 1,1 millioner kroner til anvendelse i
2011.
Risikostyring
Ledelsen aflægger årligt rapport til bestyrelsen over de væsentligste risici med tilhørende aktionspunkter. Herudover aflægger
ledelsen rapport over resultatet af årets
controlling aktiviteter og beskrivelse af fokusområder for controlling det kommende
år. Til sikring af overholdelse af investeringspolitikken, har bestyrelsen nedsat et
investeringsudvalg, der afholder møder to
gange årligt.
Herved har BØRNEfonden etableret en forretningsgang, der sikrer styring og vurdering af væsentlige risici.
BØRNEfonden indsamler mere end 200
millioner kroner årligt primært fra egne
sponsorer og donorer, men også fra inter-
nationale samarbejdsarbejdspartnere. Forvaltningen af disse betroede midler sker
med skyldig hensyntagen til de forvaltningsmæssige forpligtigelser fonden er underlagt – det være sig lovgivningsmæssige
forpligtelser, men i mindst ligeså høj grad
forpligtelser der følger af den tillid, bidragyderne udviser BØRNEfonden.
BØRNEfondens risikostyringssystemer skal
sikre, at fonden til stadighed og på forsvarlig vis er i stand til at indsamle, modtage
og opbevare betroede midler og sikre, at
midlerne herefter uddeles til de tiltænkte
formål og anvendes effektivt i overensstemmelse med BØRNEfondens idegrundlag.
BØRNEfonden arbejder primært i vestafrikanske lande, som er omgivet af en betydelig politisk ustabilitet. Den seneste tids
begivenheder i Liberia og Elfenbenskysten
har stor indflydelse på de politiske såvel
som økonomiske forhold i de lande vi er til
stede i. Ligeledes må det også forventes,
at de politiske uroligheder i de nordafrikanske lande kan influere på den politiske
stabilitet i hele Vestafrika.
Dette indebærer en væsentlig risiko for udførelsen af vores arbejde. BØRNEfonden
udarbejder beredskabsplaner, der sigter på,
at arbejdet i landene kan fortsætte selv
under vanskeligere vilkår med borgerlig
uro eller anden form for politisk ustabilitet.
Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for at
sikre en tilstrækkelig risikostyring i BØRNEfonden.
Den yderligere risikostyring kan beskrives i
relation til indsamlings- og anvendelsesaktiviteten.
Indsamling
Den væsentligste risiko i relation til BØRNEfondens indsamlingsaktiviteter udgøres
af svigtende vilje eller evne blandt fondens
nuværende og/eller potentielle fremtidige
bidragydere til at bidrage til BØRNEfondens
arbejde. Denne overordnede risiko påvirkes
af forhold i omverdenen, som BØRNEfonden ikke har indflydelse på for eksempel
makroøkonomiske forhold, men også af
forhold, som fonden selv kan påvirke såsom opfattelsen af BØRNEfondens troværdighed, kvaliteten af udviklingsarbejdet
samt fondens evne til at kommunikere effekt og resultater af indsatsen.
Hovedparten af BØRNEfondens midler indsamles i Danmark (85 procent), mens de
resterende midler indsamles via BØRNEfondens samarbejde med partnere i ChildFund
Alliance (15 procent).
For at afdække ovennævnte indsamlingsrisiko og sikre det fortsatte finansielle
grundlag for BØRNEfondens aktiviteter er
indsamlingen af midler således forsøgt
spredt på flere lande.
Registreringsprocedurerne i forbindelse
med de i Danmark indsamlede midler,
inkluderer registrering af oplysninger om
sponsor/donor, der muliggør en klar
identifikation af indsamlede midler.
Endvidere eksisterer der risici i forhold til
BØRNEfondens forvaltning af de indsamlede midler, indtil de uddeles og anvendes
– det være sig eksempelvis risici for tab af
indeståender og negativ rente- eller kursudvikling.
Anbringelsen af indsamlede midler sker
indtil uddelingen ud fra en forsigtig risiko-
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·25
Regnskabskommentarer
profil. Således investerer BØRNEfonden
kun i danske børsnoterede stats-, realkrediteller statsgaranterede obligationer eller har
midlerne stående på konti til markedsrente.
BØRNEfonden har etableret forretningsgange og interne kontroller for at sikre optimal forvaltning af de indsamlede midler.
Ledelsen sikrer løbende tilsyn og evaluerer
forretningsgange/interne kontroller, som
også efterprøves og vurderes årligt af fondens eksterne revision.
Anvendelse
Størstedelen af de indsamlede midler overføres og anvendes til udviklingsarbejde i
programlande i overensstemmelse med
BØRNEfondens idégrundlag. Heraf anvendes 84 procent i egne programlande mens
den resterende del overføres og anvendes af
samarbejdspartnere i ChildFund Alliance.
Anvendelse i egne programlande
BØRNEfonden anvender de indsamlede
midler til udviklingsarbejde i nogle af verdens fattigste og mindst udviklede lande.
Det indebærer en række væsentlige risici i
form af misbrug af aktiver som for eksempel tyveri og underslæb. Fokus på at afdække besvigelser indgår derfor i tilrettelæggelsen af vores controlling. Selvom vi
bruger væsentlige ressourcer til at afdække
disse risici i forhold til forebyggelse og
kontrol, så ved vi godt, at vi ikke kan opdage alt. Vi er bevidste om at opretholde en
fornuftig balance mellem ressourceanvendelse og afdækning af risici. Vi arbejder
kontinuerligt med at etablere og udvikle
procedurer og interne kontroller med det
formål at minimere risici og sikre, at de uddelte midler når frem til de rette modtagere og anvendes effektivt.
26· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
For at sikre, at de forvaltningsmæssige forpligtelser generelt iagttages, har BØRNEfonden opbygget en controlling funktion.
Funktionen indebærer controlling på tre niveauer:
• National controlling funktion i hvert af
de fem programlande, der udfører controlling af centeraktiviteter og rapporterer til
den respektive nationaldirektør og den regionale controlling funktion i Vestafrika.
• Regional controlling funktion i Vestafrika, der forestår controllingen af de nationale kontorer og større projekter (Danmarks Indsamling) i de enkelte programlande. Desuden overvåger og efterprøver
funktionen de nationale controlling funktioner. Funktionen rapporterer til BØRNEfonden i Danmark.
• Controlling funktion i Danmark, der overvåger og efterprøver de samlede controlling aktiviteter og understøtter den regionale controlling funktion. Funktionen rapporterer til BØRNEfondens ledelse.
På denne måde har BØRNEfonden opbygget en controlling struktur, der muliggør
en effektiv controlling og rapportering fra
programlandene til Danmark.
Anvendelse i andre programlande
Gennem ChildFund Allliance udføres udviklingsarbejde i lande efter vedtagne standarder, som lever op til BØRNEfondens
målsætning. BØRNEfonden modtager
årligt bekræftelse på midlernes
anvendelse. BØRNEfonden har etableret
en funktion i Danmark, der indsamler og
styrker informationsstrømmen mellem
BØRNEfonden og ChildFund Alliance.
Likviditets- og valutarisici
Midlerne i programlandene placeres på
bankkonti i anerkendte lokale pengeinstitutter, indtil de skal anvendes. BØRNEfonden er bevidst om, at sikkerheden for de
indestående midler ikke er den samme
som i Danmark. Vi tilstræber, at likvide beholdninger i programlandene til en hver tid
er maksimeret til to måneders budgetteret
forbrug.
Der anvendes to forskellige valutaer i programlandene, og begge har en fastkurs til
EURO. Da den danske krone følger EURO,
udgør valutakursrisikoen udelukkende en
devalueringsrisiko af lokalvalutaen. Valutakursrisikoen anses samlet set for minimal.
Ledelsespåtegning
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2010 for BØRNEfonden.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik, jf. lov om fonde og
visse foreninger og vedtægterne.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten er aflagt
i overensstemmelse med lov om fonde og visse foreninger og vedtægterne.
København, den 13. april 2011
Direktion
Annette Lüdeking
Søren Toft
Bestyrelse
Stine Bosse (formand)
Jes Stein Pedersen (Næstformand)
Anne-Katrine Hjetting
Svend Ørjan Jensen
Hanne Schmidt
Arly Carlquist
Mads Rieper
Barbara Læssøe Stephensen
Jakob Grymer Tholstrup
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·27
revisorpåtegning
Den uafhængige revisors påtegning
Til bestyrelsen i BØRNEfonden
Vi har revideret årsrapporten for BØRNEfonden for regnskabsåret 1. januar - 31. december2010, omfattende ledelsesberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance,
pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter god regnskabsskik, jf.
lov om fonde og visse foreninger og fondens vedtægter.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov
om fonde og visse foreninger. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og
opretholdelse af interne kontroller, der er
relevante for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede
uden væsentlig fejlinformation, uanset om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller
fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse
af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige
efter omstændighederne.
Revisors ansvar og
den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion
om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op
til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj
grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at
28· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De
valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen
for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes
besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen
overvejer revisor interne kontroller, derer relevante for virksomhedens udarbejdelse og
aflæggelse af årsrapporten, der giver et
retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende
efter omstændighederne, men ikke med
det formål at udtrykke en konklusion om
effektiviteten af virksomhedens interne
kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er
rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af fondens aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af fondens
aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2010 i overensstemmelse med
god regnskabsskik, jf. lov om fonde og visse foreninger og fondens vedtægter.
København, den 13. april 2011
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Ole Fabricius
statsautoriseret revisor
regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse
med god regnskabsskik, jf. lov om fonde
og visse foreninger og vedtægterne.
Ændring i anvendt
regnskabspraksis
Der er for 2010 foretaget følgende ændringer i anvendt regnskabspraksis for at give
et bedre økonomisk udtryk af BØRNEfondens aktivitetersamt øge sammenligneligheden i forhold til andre NGO’ers regnskaber:
Danmarks Indsamling
Regnskabspraksis vedrørende midler modtaget fra de årlige Danmarks Indsamlinger
er for 2010 ændres fra løbende indtægtsførelse i takt med at der afholdes omkostninger tilprojekter, til fuld indtægtsførsel
ved modtagelse af midlerne. Tidligere er
omkostninger til projekterløbende udgiftsførti takt med at de afholdes, men som følge af den ændrede indregningspraksis reserveresog udgiftsføres de forventede projektomkostninger fuldt ud på tispunktet for
indtægtsførsel for DI-midler.
Modtagene midler anvendes til projekter
samt administrationsudgifter (7% af indsamlede midler) som i al væsentlighed afholdes i forbindelse med indsamling af
midlerne, forud for projektarbejdes igangsættelse.
Denne ændring af regnskabspraksis medfører at resultatet for 2010 øges med t.kr.
155, mens egenkapitalen øges med samlet
t.kr 1.909. Balancesummen er uændret.
Ændret regnskabsopstilling
vedrørende resultatopgørelsen
Der er for 2010 og sammenligningsåret
2009 foretaget ændret regnskabsopstilling
af resultatopgørelsensposter, således at
disse bedre afspejler de enkelteudviklingsaktiviteter og dermed i øget omfang bidrager til forståelse af BØRNEfondens aktiviteter og resultatmål.
Reklassifikation af
personaleomkostninger
I forbindelse med ovennævnte ændring af
regnskabsopstilling er der i årsregnskabet
for 2010 og sammenligningsåret 2009
foretaget reklassifikation af vissepersonaleomkostninger afholdt i Danmark, som relaterer sig til de forskellige indsatsområder,
herunder i programlandene. Ændringen er
foretaget for at øge forståelsen af ressource anvendelsen.
Fra posten ”Anvendt til overordnet administration i Danmark” under indirekte udviklingsomkostninger er der for 2010 reklassificeret t.kr. 6.150 til ”Anvendt til oplysnings-arbejde, hvervning af sponsorer samt
corporate relations i Danmark”, t.kr. 387 til
”Supplerende udviklingsarbejde” og t.kr
1.549 til ”Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde”. Sammenligningstal for 2009 er tilpasset efter samme
praksis.
Den anvendte regnskabspraksis er i øvrigt
uændret i forhold til sidste år.
Generelt om
indregning og måling
I resultatopgørelsen indregnes indtægter i
takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver
og forpligtelser.
I resultatopgørelsen indregnes ligeledes
alle omkostninger, herunder afskrivninger
og nedskrivninger.
Aktiver indregnes i balancen, når det er
sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde fonden, og aktivets værdi
kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det
er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil fragå fonden, og forpligtelsens
værdi kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles
aktiver og forpligtelser som beskrevet for
hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Resultatopgørelse
Primære udviklingsaktiviteter
Månedsbidrag og gaver fra sponsorer indtægtsføres på forfaldstidspunktet.
Under ”Anvendte månedsbidrag og gaver
til udviklingsarbejde” indregnes omkostninger som centrene har til uddannelse, ernæringskontrol og sundhedspleje, forbedring
af eksistens- og indkomstforhold til gavn
for sponsorbørn, deres familier og lokalsamfundet. Overførte pengegaver anvendes til køb af gaver til sponsorbørn og deres familier. Endvidere indregnes omkostninger vedrørende National Offices, såsom
husleje, ager, transport og kontorhold m.v.,
samt lønomkostninger afholdt i Danmark
til programmedarbejdere med direkte kontakt og ansvar for udviklingsarbejde i de
enkelte programlande.
Supplerende udviklingsaktiviteter
Supplerende indtægter indeholder midler
fra Danmarksindsamlinger, Danida midler
og bidrag til supplerende udviklingsarbejde, som indregnes ved modtagelsen.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·29
regnskabspraksis
Midler fra Danmarks Indsamlinger indregnes når beløbet kan måles pålideligt, og
det er sandsynligt, at midler modtages.
Ved førstegangsindregning indregnes også
bidrag til administrationsbidrag, som anslået er afholdt i forbindelse med indsamlingen. Der indregnes ligeledes en omkostning i resultatopgørelsen og en forpligtelse
(gæld) i balancen til at imødegå den forpligtelse, der er til at afholde omkostninger til det pågældende projekt fratrukket
anslået administrationsbidrag.
Under ”Supplerende udviklingsarbejde”
indregnes ligeledes omkostninger til gennemførelse af specifikke projekter, samt
lønomkostninger afholdt i Danmark til programmedarbejdere med direkte kontakt og
ansvar for udviklingsarbejde i de enkelte
programlande.
Indirekte udviklingsaktiviteter
Offentlige tilskud omfatter Tips- og Lottomidler og indtægtsføres i det år, hvor midlerne er bevilget, hvilket sædvanligvis er
det år, hvor de modtages.
Under posten ”anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations”
indregnes omkostninger vedrørende redaktion, distribution og teknisk produktion af
sponsorbladet ”Nyt fra BØRNEfonden” samt
reklameomkostninger i form af medieomkostninger, reklameproduktion, informationsmateriale, websiteomkostninger og markedsføringstilskud til samarbejdspartnere.
Under posten ”anvendt til overordnet administration m.v. i Danmark” indregnes
personaleomkostninger vedrørende personale ansat i Danmark samt omkostninger i
form af lokaleomkostninger, kontorhold,
30· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
tryksager, porto, edb-omkostninger, afskrivninger og ekstern assistance.
Finansielle indtægter indregnes i resultatopgørelsen med de beløb, der vedrører
regnskabsåret. Finansielle indtægter omfatter renteindtægter samt realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende
værdipapirer, tilgodehavender, gældsforpligtelser og transaktioner i fremmed valuta.
Særlige poster
Særlige poster omfatter større indtægter
og omkostninger af engangskarakter, herunder modtagne arvemidler og omkostninger, der ikke relaterer sig direkte til udviklingsarbejde, eksempelvis strukturændringer, ekstraordinær nedlukning af centre
samt nødhjælp. Posterne præsenteres særskilt af hensyn til sammenligneligheden i
resultatopgørelsen og for at give et bedre
billede af det primære resultat.
Årets resultat efter særlige poster
Årets regnskabsmæssige resultat disponeres af bestyrelsen, og overføres enten til
disponibel kapital eller tilføres den bundne
kapital.
Aktiver
Materielle anlægsaktiver
Inventar, edb-hardware og biler måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen
samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet
er klar til at blive taget i brug.
Der foretages lineære afskrivninger baseret
på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Inventar EDB-hardware Biler 5 år
3 år
5 år
Afskrivninger resultatføres under posterne
”Anvendt til overordnet administration i
Danmark” og ”Anvendte månedsbidrag
og gaver til udviklingsarbejde”. Fortjeneste
eller tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgspris med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab
indregnes i resultatopgørelsen under de
nævnte poster.
Materielle anlægsaktiver i programlandene
omregnes fra anskaffelsespris i lokal valuta
til danske kroner.
Finansielle anlægsaktiver
Under finansielle anlægsaktiver indregnes
deposita vedrørende husleje og portomaskine i Danmark. Aktiverne måles til nominel værdi.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til kostpris.
Under posten ”Andre tilgodehavender og
periodeafgrænsningsposter” indregnes periodiserede obligationsrenter, lønrefusion,
tilgodehavende moms og lignende samt
afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Under posten ”Øvrige aktiver i programlande” er indregnet udlæg for centre i programlandene. Aktiverne er omregnet til
balancedagens kurs.
regnskabspraksis
Børsnoterede værdipapirer
Værdipapirer indregnet under omsætningsaktiver måles til dagsværdi på balancedagen. Værdipapirer opført under bundne aktiver optages til anskaffelsesværdi.
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger måles til balancedagens kursværdi og består af fondens indeståender i Danmark, Norge og programlandene.
Passiver
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser udgøres af forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse
eller forfaldstid og omfatter beløb, som bestyrelsen har forpligtet BØRNEfonden til at
anvende vedrørende fremtidigt udviklingsarbejde og senere anvendelse i henhold til
BØRNEfondens formål. Hensatte forpligtelser omfatter således midler disponeret til
efterfølgende udviklingsarbejde. Midlerne
indtægtsføres i takt med at de anvendes.
Gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser måles til kostpris.
Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år
omfatter omkostningsførte bidrag og gaver, som for at sikre en forsvarlig disponering og forrentning af midlerne endnu ikke
er overført. Endvidere indeholder posten
ikke fremsendte månedsbidrag og gaver
for december.
Danmarks Indsamlinger omfatter gældsforpligtelsen vedrørende endnu ikke anvendte
midler til projekterne under Danmarks Indsamlingerne.
Anden gæld omfatter gæld til leverandører, gæld til offentlige myndigheder, ferieforpligtelse samt mellemregning med samarbejdspartnere mv.
Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte månedsbidrag er betalt af
sponsorer i indeværende eller tidligere
regnskabsår og vedrører kommende regnskabsår.
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse med køb og
salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter indestående
i banker mv.
Særlige projekter under udførelse omfatter
gæld og forpligtelser til igangsatte projekter i programlandene.
Skat
Fondens skattepligtige indkomst opgøres
som det regnskabsmæssige resultat fratrukket uddelinger mv., reguleret for skattefrie
indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger. Den skattepligtige indkomst er
opgjort til kr. 0, hvorfor der ikke påhviler
fonden nogen skatteforpligtelse.
Udskudte skatteaktiver indregnes ikke, idet
aktivet ikke forventes at kunne realiseres,
enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte
skatteforpligtelser.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser BØRNEfondens pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvidbeholdninger.
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres
som årets resultat reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i driftskapital.
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·31
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Resultatopgørelse
note
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Primære udviklingsaktiviteter
Månedsbidrag og gaver fra sponsorer
1
177.555
168.525
Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde
2
-153.415
-146.742
24.140
21.783
Supplerende udviklingsaktiviteter
Supplerende indtægter
3
17.265
18.116
Supplerende udviklingsarbejde
4
-15.805
-17.886
1.460
230
3.233
4.288
808
1.489
Indirekte udviklingsaktiviteter
Offentlige driftstilskud
5
Ikke øremærkede donationer og bidrag
Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark
6
-15.901
-12.896
Anvendt til overordnet administration i Danmark
7
-16.096
-15.449
2.018
3.261
-25.938
-19.307
-338
2.706
6.486
Finansielle indtægter mv.
Resterende midler for året, før særlige poster
Særlige poster
Særlige indtægter
8
5.580
Særlige udgifter
9
0
-1.713
5.580
4.773
5.242
7.479
Resterende midler for året til kommende års aktiviteter
32· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Resultatopgørelse fortsat
note
Totalt for året
Indsamlede midler og andre indtægter for året, i alt
Offentlige tilskud, i alt
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
203.226
197.520
3.233
4.645
206.459
202.165
Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark
-15.901
-12.896
Anvendt til overordnet administration i Danmark
-16.096
-15.449
-31.997
-28.345
Til rådighed for formålsopfyldelse
174.462
173.820
Anvendte midler, udviklingsarbejde vedr. programlandene
-169.220
-166.341
5.242
7.479
1.985
1.957
46
28
2.031
1.985
23.424
14.636
-
1.337
Resterende midler for året, til disposition for kommende års udviklingsaktiviteter /
(-) anvendt af tidligere års indsamlede midler
Fondens kapital (disponering af resterende midler for året)
Bunden fondskapital
Saldo 1. januar
Overført af resterende midler for året til bunden fondskapital
Disponible midler
Saldo 1. januar
Ændring af regnskabspraksis
Resterende midler for året, til disposition for kommende
års udviklingsaktiviteter
Fondens kapital, i alt
Pct. af årets indsamlede midler og andre indtægter
5.196
7.451
28.620
23.424
30.651
25.409
14,8%
12,6%
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·33
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Balance 31. december
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Bundne aktiver
Likvide beholdninger
Børsnoterede værdipapirer
0
0
11
1.918
1.918
113
67
12
2.031
1.985
10
3.095
3.745
145
145
3.240
3.890
Overføres til (-)/fra disponible aktiver
Bundne aktiver i alt
Frie aktiver
Materielle anlægsaktiver
Inventar, edb-hardware og biler
Finansielle anlægsaktiver
Deposita
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavende hos samarbejdspartnere
Andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Øvrige aktiver i programlande
Børsnoterede værdipapirer
15
4.959
1.533
2.317
3.926
7.291
63.779
32.233
42.420
60.734
Omsætningsaktiver i alt
110.125
100.258
Frie aktiver i alt
113.365
104.148
Aktiver i alt
115.396
106.133
Likvide beholdninger
34· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
11
4
2.389
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Balance 31. december fortsat
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Fondens kapital
Bunden fondskapital
2.031
1.985
28.620
23.424
12
30.651
25.409
13
1.095
3.653
19.315
17.540
14
25.373
23.319
9.882
10.198
54.570
51.057
23.726
22.462
5.354
3.552
29.080
26.014
115.396
106.133
Disponible midler
Hensatte forpligtelser
Gældsforpligtelser
Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år
Danmarks Indsamlinger
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Modtagne forudbetalinger
Særlige projekter under udførelse
Passiver i alt
Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark)
15
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
16
Indsamlingsregnskab
17
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·35
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Pengestrømsopgørelse
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere
208.554
200.280
Udbetalinger til programlande og projekter
-166.548
-155.752
Driftsaktivitet
Finansielle indtægter mv.
2.857
3.096
Udbetalinger til overordnet administration i Danmark
-30.570
-27.550
Pengestrøm fra driftsaktivitet
14.293
20.074
-31.546
2.322
-24
-348
-991
-640
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
-32.561
1.334
Årets likviditetsvirkning i alt
-18.268
21.408
Likvide beholdninger 1. januar
60.734
39.354
Årets likviditetsvirkning
-18.268
21.408
-46
-28
42.420
60.734
Investeringsaktivitet
Nettoinvesteringer i værdipapirer
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i Danmark
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande
Overførsel til bundne aktiver
Likvide beholdninger 31. december
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte materiale.
36· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Kap Verde
26.981
25.991
Togo
29.055
26.519
Benin
31.244
30.569
Burkina Faso
26.120
26.010
Mali
32.661
29.513
Note 1 – Månedsbidrag og gaver fra sponsorer
Øvrige verden
31.494
29.923
177.555
168.525
Kap Verde
23.807
24.101
Togo
24.920
22.840
Benin
27.239
26.286
Burkina Faso
22.700
22.406
Mali
28.027
25.684
Øvrige verden
26.722
25.425
153.415
146.742
10.968
12.810
Note 2 - Udviklingsarbejde vedr. programlandene
Note 3 – Indtægter til supplerende udviklingsarbejde
Danmarks Indsamling, jf. note 14
Danida
Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde
0
357
6.297
4.949
17.265
18.116
10.200
11.913
0
332
Note 4 - Supplerende udviklingsarbejde
Danmarks Indsamlinger
Danida projekt
Andre specifikke udviklingsprojekter
5.605
5.641
15.805
17.886
3.073
2.939
Note 5 - Offentlige driftstilskud
Finansstyrelsen - Tilskud fra Tips- og Lottomidler
Momskompensation
160
1.349
3.233
4.288
914
933
Note 6 - Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark
Sponsorbladet
Sponsorservice og sponsorrelationer
14.987
11.963
15.901
12.896
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·37
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Note 7 - Anvendt til overordnet administration i Danmark
Personaleomkostninger
9.825
8.757
Lokaleomkostninger, kontorhold mv.
6.271
6.692
16.096
15.449
Note 8 – Særlige indtægter
Arv
5.580
6.486
5.580
6.486
0
1.400
Note 9 – Særlige udgifter
Lukning af centre på Kap Verde
Strategiarbejde
0
313
0
1.713
2010
(t.kr.)
Note 10 - Materielle anlægsaktive (Inventar, edb-hardware og biler)
Anskaffelsessum 1. januar
Afgang i året
Tilgang i året
Anskaffelsessum 31. december
Afskrivning 1. januar
Af- og nedskrivninger på afhændede aktiver
Af- og nedskrivninger i året
Afskrivning 31. december
Bogført værdi 31. december
38· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
14.820
0
1.015
15.835
11.075
0
1.665
12.740
3.095
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
Note 11 - Børsnoterede værdipapirer
Bundne aktiver
Nordea Invest Mellemlang obl.
Stk.
Anskaffelsesværdi (t.kr.)
Afkast (t.kr.)
11.277
1.918
116
11.277
1.918
116
Kursværdien udgør pr. 31/12 2010 t.kr. 1.963.
Stk
Kurs
Kursværdi (t.kr.)
Afkast (t.kr.)
Nordea Invest Engros korte obl.
Disponible aktiver
238.261
100,52
23.950
287
Nordea Invest Engros mellemlange obl.
388.614
102,49
39.829
479
5 % Danske kredit 2014
0
-
0
8
4 % Realkredit Danmark 22D 2025
0
-
0
217
6 % Nykredit (Totalkredit) 01E 2041
0
-
0
80
4 % Realkredit Danmark 10S 2014
0
-
0
655
5 % BRF 0A 2038
0
-
0
52
63.779
1.778
626.875
Samlet afkast inkl. kursregulering
1.894
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
1.985
1.957
Note 12 - Fondskapital
Bundne aktiver
Saldo 1. januar
Overført af årets regnskabsmæssige resultat
Bundne aktiver 31. december
46
28
2.031
1.985
1.985
1.957
Bunden fondskapital
Grundkapital 1. januar
Overført af årets regnskabsmæssige resultat
Bunden fondskapital 31. december
46
28
2.031
1.985
23.424
14.636
Disponible midler
Saldo 1. januar
Ændring af regnskabspraksis, indtægtseffekt
0
19.105
Ændring af regnskabspraksis, omkostningseffekt
0
-17.768
Overført af årets regnskabsmæssige resultat
5.196
7.451
Disponibel kapital 31. december
28.620
23.424
Fondskapital i alt
30.651
25.409
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·39
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
2010
(t.kr.)
Note 13 - Hensatte forpligtelser
Hensat 1. januar 2010
3.653
Årets anvendelse
-2.531
Tilbageførsel tidligere års hensættelse
-27
Årets hensættelse
0
-2.558
Hensat 31. december 2010
1.095
Note 14 - Danmark Indsamlinger
(t.kr.)
Modtagne midler primo
Modtagne midler 2010
Samlede midler til rådighed
Administrationsbidrag anvendt i modtagelsesåret (7 %)
Danmarks
Indsamling
2007
Danmarks
Indsamling
2008
Danmarks
Indsamling
2009
10.856
10.866
12.810
0
0
132
10.856
10.866
12.942
Danmarks
Indsamling
2010
Total
0 34.532
10.836
10.968
10.836 45.500
-760
-761
-906
-759
-3.186
10.096
10.105
12.036
10.077
42.314
Anvendt primo
5.329
2.464
1.001
0
8.794
Anvendt i 2010
2.085
3.357
1.855
850
8.147
Anvendt ultimo 2010
7.414
5.821
2.856
850
16.941
2.682
4.284
9.180
9.227
25.373
Til rådighed for projekter efter fradrag af administrationsbidrag
Heraf
Til rådighed for projekter
31. december 2010
Danmark Indsamling 2007 resulterede i et samlet projekttilskud på kr. 10.853.530 til forebyggende indsats mod HIV/AIDS i Togo.
Projektet forventes afsluttet i 2011.
Danmark Indsamling 2008 resulterede i et projekttilskud på kr. 10.697.563 til forebyggende indsats mod børnedødelighed i Mali.
Projektet forventes afsluttet i 2012.
Danmarks Indsamling 2009 resulterede i et projekttilskud på kr. 12.809.559 til et uddannelsesprojekt, specielt målrettet pigerne, i Burkina
Faso. Projektet forventes afsluttet i 2013.
Danmarks Indsamling 2010 resulterede i et projekttilskud på kr. 10.836.659 til at styrke kvinders muligheder for at generere indkomst fra
landbrugsproduktionen i Benin. Projektet forventes afsluttet i 2014.
Endeligt regnskab for hvert projekt vil være tilgængeligt på BØRNEfondens hjemmeside ved projektets afslutning.
40· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
2010
2009
(t.kr.)
(t.kr.)
Lønninger
16.894
14.026
Pensioner
1.535
1.274
225
190
18.654
15.490
Note 15 – Personaleomkostninger (medarbejdere i Danmark)
Andre omkostninger til social sikring
Lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring er omkostningsført under følgende poster:
Primære udviklingsaktiviteter
Anvendte månedsbidrag og gaver til udviklingsarbejde
1.986
1.737
387
340
Supplerende Udviklingsaktiviteter
Supplerende udviklingsarbejde
Indirekte udviklingsaktiviteter
Anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations i Danmark
Anvendt til overordnet administration i Danmark
Gennemsnitligt antal ansatte
6.150
5.629
10.131
7.784
18.654
15.490
38
33
Lønninger i Danmark henføres til de aktiviteter medarbejderne udfører. Ledelsens lønninger indgår i posten ”anvendt til overordnet administration i Danmark”.
Lønninger henført til primære og supplerende udviklingsaktiviteter, dækker lønninger til medarbejdere, der beskæftiger sig fuldt ud med
programrelaterede opgaver i egne såvel som ChildFund-lande og eksklusive programchefen, som er en del af BØRNEfondens ledelse.
Disse lønninger er fordelt efter estimeret tidsanvendelse på henholds-vis primær og supplerende udviklingsaktiviteter.
Lønninger henført til ”anvendt til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations” dækker lønninger til ansatte i disse afdelinger.
De resterende lønninger inklusive ledelseslønninger, indgår i posten ”Overordnet administration i Danmark”, der også omfatter administrtive supportfunktionerne som regnskab, controlling, IT, sekretariat mv.
Ledelseslønninger (ledelse i hovedkontoret, København):
Lønninger
2.855
2.791
Pensioner
327
276
Andre omkostninger til social sikring
4
4
3.186
3.071
Ledelsesgruppen i Danmark består af fire personer, jf. fondsoplysninger på side 3.
Note 16 – Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Ingen
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
Note 17 – Indsamlingsregnskab 2010
Indsamlingsregnskab 2010 jf. Bekendtgørelse nr. 523 af 15.12.1971 om offentlige indsamlinger, som ændret ved bkg. nr. 139 af
24.03.1981. Indsamlingsregnskabet er udarbejdet til opfyldelse af kravene i disse bekendtgørelser.Øvrige midler består af ikke indsamlede midler. I beløbet indgår modtagne arvemidler, offentlige tilskud, finansielle indtægter og øvrige tilskud.
(t.kr.)
BØRNEfonden i alt
Øvrige midler
Indsamlede midler
Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere
208.554
8.813
199.741
Udbetalinger til programlande og projekter mv.
-166.548
0
-166.548
2.857
2.857
0
Driftsaktiviteter
Finansielle indtægter mv.
Udbetalinger til oplysningsarbejde, sponsorservice og corporate relations
i Danmark
-30.570
-176
-30.394
Pengestrøm fra driftsaktivitet
14.293
11.494
2.799
-31.546
-31.546
0
Investeringsaktivitet
Nettoinvesteringer i værdipapirer
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i København
-24
0
-24
-991
0
-991
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
-32.561
-31.546
-1.015
Årets likviditetsvirkning i alt
-18.268
-20.052
1.784
Nettoinvesteringer i materielle anlægsaktiver i egne programlande
2010
(t.kr.)
Ikke anvendte indsamlede midler 1. januar
64.650
Årets likviditetsvirkning
1.784
Ikke anvendte indsamlede midler 31. december
66.434
Der fremgår således:
Likvide beholdninger
42.420
Børsnoterede værdipapirer
63.779
Øvrige midlers andel i børsnoterede værdipapirer
-39.765
24.014
66.434
Driftsaktivitet kan specificeres således:
Indbetalinger fra sponsorer og tilskudsgivere
Månedsbidrag og gaver fra sponsorer
Danmarks Indsamling
Øvrige indtægter til supplerende udviklingsarbejde
Ikke øremærkede bidrag - Tilskud
177.554
10.968
6.297
808
Forskydning i forudbetalte månedsbidrag
1.264
Forskydning Danmarks indsamlinger
2.054
Forskydning i indtægtsafledte aktiver (Mellemregning samarbejdspartneresamt øvrige aktiver i programlande)
796
199.741
42· BØRNEfonden Årsregnskab 2010
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR - 31. DECEMBER 2010
Noter
Note 17 – Indsamlingsregnskab 2010 fortsat
2010
(t.kr.)
Udbetalinger til programlande, nødhjælp og projekter
Omkostninger ifølge resultatopgørelsen
Tilbageførte regnskabsmæssige af- og nedskrivninger, programlande
Avance/tab ved salg af aktiver
-169.220
1.462
0
Forskydning i hensatte forpligtelser
-2.558
Forskydning i udgiftsafledte passiver (Bidrag og gaver til fremsendelse i nyt år, bidrag
til særlige formål samt Anden gæld vedr. programlande og samarbejdspartnere)
3.768
-166.548
Udbetalinger til oplysningsarbejde og administration
Omkostninger ifølge resultatopgørelsen
Tilbageførte af- og nedskrivninger, København
-31.997
203
Forskydning i udgiftsafledte aktiver (diverse tilgodehavender m.v.)
1.731
Forskydning i udgiftsafledte passiver (Anden gæld vedr. Danmark)
-503
Anvendt til andre aktiviteter
172
-30.394
BØRNEfonden Årsregnskab 2010·43
BØRNEfonden
Jagtvej 157
2200 København N
Tlf. 70 22 12 11
Fax 35 84 02 11
mail@bornefonden.dk
www.bornefonden.dk
Member of
Paramedia 1578