FREMTIDENS FRITIDSTILBUD NYHEDSBREV NR. 2 2015 Kære forældre Med folkeskolereformen har alle børn fået en længere skoledag. Samtidig har de fået tilsvarende kortere tid i deres fritidstilbud, og derfor bliver åbningstiden i fritidshjem, KKFO’er og klubber kortere. Kortere åbningstid i vores fritidstilbud betyder, at der er mindre tid og færre penge til institutionerne – og dermed færre pædagoger og aktiviteter for børnene. Vi skal prioritere økonomien, så pengene bruges til børn og personale Vi ønsker, at børn og unge også i fremtiden kan få et trygt fritidsliv, hvor der er råd til aktiviteter og pædagogisk arbejde af høj kvalitet. Den kortere åbningstid gør det umuligt – økonomisk og pædagogisk – at bevare alle vores fritidstilbud i deres nuværende form. Derfor bliver vi nødt til at finde nye måder at organisere fritidstilbuddene i København på. Målet er en organisering, hvor vi fortsat kan bruge flest muligt penge på børn, aktiviteter og pædagogisk personale, fordi vi med en ny struktur prøver at formindske udgifterne til administration, ledelse, følgeordninger og bygningsdrift. For eksempel ved at flere institutioner har fælles ledelse og samles i bygninger, der ligger tæt på skolen. Nærheden til skolen vil også gøre det nemmere og mere naturligt for skoler og fritidstilbud at skabe sammenhæng i hverdagen for de mindste børn. Økonomisk fordeling, hvis vi bevarer den nuværende struktur Økonomisk fordeling, hvis vi ændrer den nuværende struktur Bygninger Bygninger Ledelse Ledelse Børn og personale Børn og personale Fremtidens Fritidstilbud – den nye organisering Med Fremtidens Fritidstilbud foreslår vi to typer fritidstilbud: Fritidsinstitutioner til de yngste elever og fritidscentre til de ældre elever. Fritidsinstitutioner for 0.-3. klasse: Skal kun være tilknyttet én skole og ligge så tæt på skolen som muligt, så der er mulighed for at skabe et sammenhængende tilbud over dagen for børnene. Børnene skal opleve en forskel på, om det er skoletid eller fritidstid, men rammerne om hverdagen skal hænge sammen. Tanken er blandt andet, at både skole og fritidstilbud kan bruge nogle af de samme faciliteter henover dagen. For eksempel til bevægelse og kreative fag og aktiviteter Et fritidstilbud kan godt have til huse på flere matrikler tæt på skolen, men de skal have én samlet ledelse. Fritidscentre for børn fra 4. -9. klasse: Skal dække et større område og dermed mere end én skole. Desuden er tanken, at fritidscentrene skal danne rammen om samarbejde med foreninger, biblioteker og kulturhuse i nærområdet. Ét fritidscenter vil som regel have til huse på flere matrikler, og vi forventer, at vi fortsat kommer til at bruge mange af de eksisterende klubtilbuds lokaler. Denne nytænkning af fritidstilbuddene betyder blandt andet, at vi skal indrette de fysiske rammer anderledes. Nogle steder skal der bygges om eller bygges nyt, andre steder flytter et fritidstilbud til en anden adresse, så fritidstilbuddene samles tættere på skolen. Den fysiske justering af fritidsområdet sker over en længere periode. Ingen børn bliver flyttet, før et eventuelt nyt tilbud, som er designet til formålet, står klar til dem. Høring og dialog om Fremtidens Fritidstilbud De konkrete forslag til, hvordan den fysiske placering af fritidstilbudspladserne i København kan se ud, er i høring fra den 15. december 2014 til den 6. februar 2015. Høringsparterne er forældre- og institutionsbestyrelser i dag- og fritidstilbud, skolebestyrelser, lokaludvalg, Brug Folkeskolen, Skole og Forældre, Københavns Forældreorganisation, Københavns Fælleselevråd med flere – men alle har mulighed for at bidrage med input til høringsforslagene. I kan finde høringen på høringsportalen www.blivhoert.kk.dk . For at sikre en god dialog om Fremtidens Fritidstilbud inviterede Børne- og Ungdomsudvalget til dialogmøde den 14. januar, hvor mere end 200 inviterede fra forældrebestyrelser, faglige organisationer og politikere mødte op for at drøfte forslagene med hinanden. I spørgerunden blev der blandt andet udtrykt bekymring for, om børnene ville få en god og tryg overgang fra fritidshjem til fritidscenter. Politikerpanelet understregede, at der vil være stort fokus på at skabe tryghed i overgangen, samt på at sikre gode og spændende valgmuligheder i fritidscentrene. I kan finde svarene på en række af de spørgsmål, som blev stillet på dialogmødet her på hjemmesiden, hvor I også kan finde det oplæg, som direktør fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer, holdt for deltagerne. Hvad sker der nu? Den nye organisering, som vi vil gennemføre med Fremtidens Fritidstilbud, kræver en omfattende proces, som kommer til at berøre mange børn, forældre og medarbejdere. Samtidig er der store lokale forskelle i, hvor meget der skal ændres i organisering og fysiske rammer fra fritidstilbud til fritidstilbud. Derfor vil indføringen af den nye struktur ske gradvist, og der vil være en overgangsfase fra 1. august 2015 til 1. august 2016. Det betyder, at jeres børn fortsætter i de fritidstilbud, de benytter i dag ind til et eventuelt nyt fritidstilbud står klart, og der er aftalt en god, lokal overgangsordning. 2 Tidsplan for processen December 2015-februar 2016 Høring om implementeringsplaner - Dialogmøde med politikere, forældrebestyrelser og faglige organisationer - Indskrivning i fritidshjem til skoleåret 2015-2016 i den nuværende struktur Marts 2015 Møde i Børne- og Ungdomsudvalget: Implementeringsplaner for den fysiske struktur Principper for faglig kvalitet og budgetmodel Forslag til organisering sendes i høring - Forhandlinger med faglige organisationer om organisering og stillingsstruktur Maj 2015 Møde i Børne- og Ungdomsudvalget: Endelig beslutning om model for organisering - Forhandlinger med faglige organisationer om organisering og stillingsstruktur - Møder med områder, skoler og institutioner om, hvordan den konkrete indfasning af ny struktur om hver enkelt skole kan foregå August 2015 1. august: Implementering indledes og overgangsmodellen træder i kraft 12. august: Udkast til budgetmodeller sendes i høring Samlet plan for etablering af de fysiske rammer. Planen indgår i forhandlinger om Budget 16 Oktober eller november 2015 Møde i Børne- og Ungdomsudvalget Endelig beslutning om budgetmodeller - Indskrivning i fritidsinstitutioner til skoleåret 2016-2017 i den nye struktur 1. august 2016 Den nye struktur træder i kraft organisatorisk De kommende år Anlægsplanen gennemføres. De nye fysiske rammer tages i brug i takt med, at de er etableret. Vi flytter ikke børnene, før de nye rammer er indrettet til fritidstilbud Tid til dialog Planerne godkendes først endeligt i foråret 2015. Hvorefter der afholdes en række møder med skoler og fritidstilbud om, hvordan indfasningen kan foregå. De mange spørgsmål om den nye organisering af de københavnske fritidstilbud vil vi løbende forsøge at besvare på hjemmesiden www.folkeskolereformen.kk.dk, hvor vi har oprettet en temaside om Fremtidens Fritidstilbud. Der vil dog være mange spørgsmål, som vi først kan svare på, når høringsfasen er overstået i marts 2015. Venlig hilsen Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune 3
© Copyright 2025