12 HelsingørDagblad Fredag den 1. august 2014 Journalist Niels Berg Telefon: 20 75 14 17 OVERBLIK Espergærde Snekkersten Humlebæk Kvistgård Ekskæreste mistænkes for drab SØNDERBORG: Kamilla Hantuschs 24-årige ekskæreste er ved Retten i Sønderborg blevet varetægtsfængslet i fi re uger. Det oplyser anklager Christina Korsgaard Andersen, Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau. De første 14 dage af varetægtsfængslingen skal foregå i isolation. Den unge mand er sigtet for at have dræbt Kamilla Hantusch, men den mere præcise sigtelse er ikke offentlig på grund af dobbeltlukkede døre i retten. Derfor er det foreløbig uklart, hvad politiet baserer mistanken mod ham på. Anklagemyndigheden havde bedt om dobbeltlukkede døre, så sigtelsen ikke kommer til offentlighedens kendskab, fordi politiet mener, det kan skade efterforskningen af drabssagen. Det vides heller ikke, hvordan den 24-årige mand forholder sig til sigtelsen. Imidlertid kærede han ikke varetægtsfængslingen, oplyser politiet. Den 24-årige mands forsvarer, advokat Erik SchøtBæk, har med henvisning til dørlukningen ingen kommentarer til sagen. USA kritiserer Israel WASHINGTON: Der er ikke megen tvivl om, at israelske soldater står bag det “totalt uforsvarlige” angreb, der onsdag kostede 16 mennesker livet på en FN-skole i Gazastriben. Det siger Josh Earnest, der er talsmand for Det Hvide Hus, ifølge nyhedsbureauet AFP. - Beskydningen af en FN-facilitet, der husede uskyldige civile på flugt fra vold, er totalt uacceptabel og totalt umulig at forsvare, siger Earnest. Han henviser til udtalelser fra FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, der har understreget, at alle tilgængelige beviser peger på, at Israel står bag drabene. - Så mens vi understreger vigtigheden af en fuldkommen efterforskning af denne tragiske hændelse, forekommer det ikke som om, at der er megen tvivl om, hvis artilleri der var involveret, siger talsmanden. - Det er derfor, vi har fortsat med at opfordre Israel til at leve op til landets høje standarder, som det har sat for beskyttelsen af uskyldige civile. Der er tydeligvis mere, der kan og bør blive gjort for at sikre uskyldige civile, understreger Josh Earnest. Norge neddrosler sikkerhed OSLO: Politiet i Norge neddrosler nu beredskabet til samme niveau som før terroralarmen i sidste uge. Det skyldes, at Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) ikke har kunnet finde yderligere informationer, der underbygger den konkrete terrortrussel mod Norge, som politiet offentliggjorde for en uge siden. - Det er det samlede informationsbillede, som nu taler for, at angrebet ikke kommer til at finde sted, siger PST-chef Benedicte Bjørnland ifølge det norske nyhedsbureau NTB. Da PST i sidste uge slog alarm, skete det på baggrund af oplysninger om, at en gruppe personer var på vej fra Syrien til Europa. Formålet skulle være at gennemføre en terroraktion, og Norge var nævnt som et muligt mål. - Oplysningerne om truslen var ikke verificerede. Vi vidste ikke, om de var helt eller delvist korrekte. Der var heller ingen oplysninger om hvor, hvordan eller hvorfor et eventuelt terrorangreb skulle udføres, siger Bjørnland. Ofre tager år at identificere ALGIER: Processen med at identificere de 118 lig fra det forulykkede fly fra Air Algerie, der i sidste uge styrtede ned i et øde område i Mali, kan meget vel blive en langstrakt proces, siger Algeriets politichef. - Det er for tidligt at tale om identifikation, det er en proces, der kan tage uger, måneder eller endda år. Det vigtige er at finde sandheden, siger Abdelkader Kara Bouhadba. 13 retsmedicinske eksperter fra Algeriet er rejst til nedstyrtningsstedet i Gossi-regionen, der ligger omtrent 150 kilometer fra byen Gao i det nordøstlige Mali. Også eksperter fra Frankrig, Spanien og Mali har sluttet sig til efterforskningen. Endnu er det imidlertid ikke lykkedes eksperterne at finde et eneste intakt lig, og den ekstreme varme på nedstyrtningsstedet har kompliceret deres arbejde yderligere. /ritzau/ Erik Magius (tv) og André Stokholm begge fra Snekkersten Skotterup Sejlklub er blandt de nye kræfter, der har overtaget hovedansvaret for at arrangere Snekkersten Havnefest. (Foto: Lars Johannessen) Nye kræfter bag Snekkersten Havnefest Lørdag den 9. august er der havnefest i Snekkersten. Snekkersten Skotterup Sejlklub har overtaget ansvaret for festen fra Fonden Snekkersten Havn. Af Asger Lind Krebs a.krebs@hdnet.dk Foto: Lars Johannessen fotolars@hdnet.dk SNEKKERSTEN: I årevis har de samme mennesker trukket læsset med at arrangere Snekkersten Havnefest. Men i år er der kommet nye kræfter til. Snekkersten Skotterup Sejlklub har overtaget det overordnede ansvar fra Fonden Snekkersten Havn. Og det er lykkedes sejlklubben at få 50 til 60 frivillige, blandt andet forældre til klubbens ungdomssejlere, mens også frivillige fra de øvrige foreninger, der holder til i den lille hyggelige havn, til at give en hånd med. - Det er 23. gang der holdes havnefest. Det er stort set de samme mennesker, der har stået for arrangementet hver gang, men nu er vi i gang med et generationsskifte. Mange af de gamle føler ikke, at de længere kan stå for arbejdet. De vil gerne hjælpe til, men ikke stå med ansvaret. Det er heldigvis lykkedes at få mange nye ind, fortæller André Stokholm, formand for Snekkersten Skotterup Sejlklub. Det er selv første gang, at han står i spidsen for arbejdet. Tidligere var det Fonden Snekkersten Havn, der havde det overordnede ansvar. Nu har sejlklubben overtaget ansvaret, mens frivillige fra havnen, fiskelauget, badelauget og smakkejolleforeningen også hjælper til. - Havneområdet er en stor del af kulturen og livet i Snekkersten. Derfor har vi sagt, at der også skal være fester. Samtidig kommer det sejlklubbens ungdomssejlere til gode, da overskuddet går til ungdomsafdelingen, siger André Stokholm. Kun fest lørdag Nye kræfter betyder også nye initiativer. Den største ændring ved dette års havnefest er, at festen kun holdes lørdag, hvor den tidligere løb over hele weekenden. - Vi har valgt at droppe søndagen, og til gengæld putte fuld knald på lørdag. Det skyldes også, at vi har fået flere forældre med i arbejdet, og søndagen er dagen Foreløbigt program for Snekkersten Havnefest 10-14: Brunch, musik ved Boat Behind, tilbud om børnepasning, så forældre kan klare weekendens indkøb imens. Hele dagen er det muligt at prøve sejlklubbens joller og en skolebåd 806. Bassin med fisk og krabber, vandlegetøj, flødebollekast og mange andre aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Marinehjemmeværnets kutter er åben for besigtigelse. 10-22 er der åbent i plancheudstilling om Kronborg Tegjværk og Meulenborg i Snekkersten Havns værftsbygning. Udstillingen er arrangeret af lokalhistoriker Kjeld Damgaard og helt ny. Fra 12 er det muligt at få en tur i smakkejolle. 13-ca. 15: Fiskesuppe inspireret af Bretagne med lokalt fangede fisk og krabber. Også fiskedeller og diverse. Eftermiddagscafé med hjemmebagt kaffe og kage. Fra 18 tændes op i grillen. Menuen stor på kalveculotte, blomkålsaoli, fransk inspireret kartoffelsalat mm. 20.30-23.30 Reefer Blues Band spiller. inden skolestart, forklarer André Stokholm. Blandt nye initiativer er også et øget fokus på maden. Den bliver mere alsidig og sund. - Al maden er hjemmelavet. Vi laver nogle fransk inspirerede retter og bruger lokalt fangede fisk og krabber, fortæller Erik Magius, der er tovholder for madlavningen under festen. Masser af underholdning Endnu er underholdningen ikke 100 procent på plads, men det er sikkert, at duoen Boat Behind, der optrådte med stor succes ved Snekkersten Havns Sankthansfest spiller poppet folk musik under brunchen, der serveres fra klokken 10. - De gjorde det helt fantastisk til sankthans og løftede det hele. De fik en masse ros, og det er også derfor, vi har hyret dem igen, siger Erik Magius. Hele dagen er der aktiviteter for børn og voksne. Det bliver blandt andet muligt at komme ud at sejle med sejlklubbens joller og de klassiske smakkejoller. Om aftenen bliver der tændt op i grillen. Og fra klokken 20.30 spiller Reefers Blues Band. - De plejer at spille på Mojo, så de kan deres kram, forsikrer Erik Magius.
© Copyright 2024