S i d e | 1 Pressemeddelelse, april 2013 Michael Bojesen besøger Kerteminde Motetkor! Syngende Fynsk giver et bud på Fyns sjæl i ord og toner anno 2013 med uropførelse af nyskreven kormusik. Fra Kerteminde medvirker Kerteminde Motetkor. Michael Bojesen, dirigent og komponist, kendt fra DR, superviserer koret til en workshop i maj, inden fælleskoncerten i juni, hvor 10 fynske kor uropfører musikken. Syngende Fynsk er en del af Kulturregion Fyns Kulturkaravane. Nyskabende korprojekt Alle ti fynske kommuner er repræsenteret af ét kor i dette store og nyskabende tiltag. Bredden i genrer, alder og sammensætning som de udvalgte fynske kor, komponister og tekstforfattere repræsenterer, er med til at tydeliggøre Fyns mangfoldige kulturarv tæt på de fynske lokalsamfund. Michael Bojesen på besøg Syngende Fynsk har især til formål at efteruddanne komponisterne under supervision af Michael Bojesen. Han deltager derfor i korets workshop sammen med komponisten til deres sang, hvor målet er at lære koret om musikalsk udtryk og vejlede komponisten i at skrive optimalt for flest mulige kortyper. Michael Bojesen er med sin store erfaring indenfor komposition, korledelse og arrangement med til at løfte hele projektet til endnu større højder. Kor og komponister får en helt enestående chance for at gå i dybden med musikken under professionel sparring. ”Dette korprojekt er unikt og der findes efter min opfattelse ikke lignende projekter i landet, så jeg kunne ikke lade være med at være med. Det er skønt at være en del af”, udtaler en tydeligt begejstret Michael Bojesen. Som navnet antyder, hører Kerteminde Motetkor hjemme i Kerteminde. Det er et blandet kor for mænd og kvinde, og repertoiret er hovedsagligt klassisk musik med vægt på kirkemusik og danske sange. Koret deltager i koncerter og andre kulturelle arrangementer, ofte i samarbejde med andre kor. Koret ser frem til workshoppen d. 16. maj, hvor de skal arbejde med deres tildelte sang, komponeret af Karsten Hermansen til tekst af Emil Aarestrup. Syngende Fynsk afsluttes med fælleskoncert i Svendborg torsdag d. 6. juni kl. 19.00 i Borgerforeningen, Guldsalen. Her uropføres alle 10 sange, som en del af korfestivalen SyngSydfyn. Sangene opføres à capella og bliver efterfølgende udgivet samlet, til glæde for andre kor og korelskere. Arrangører er SyngSydfyn korfestival og Kulturregion Fyns Kulturkaravane. For mere information se: www.syngsydfyn.dk og www.kulturregionfyn.dk Med venlig hilsen På vegne af styregruppen for Syngende Fynsk Elisabet Karberg – PR koordinator e.karberg@gmail.com / tlf. 30 54 14 03 S i d e | 2 Info om Syngende Fynsk Professionel sparring: Michael Bojesen. Anerkendt komponist, dirigent og arrangør. En af landets førende musikalske profiler. Han har vundet priser i ind- og udland med bl.a. Kammerkoret Camerata og DR PigeKoret. I 2011 tiltrådte han stillingen som chefdirigent for et af Sveriges førende kor, Lund Studentersangere. Michael Bojesen arbejder hyppigt med DR VokalEnsemblet og vokalensemblet Ars Nova, og som orkesterdirigent virker han ved bl.a. DR Big-Bandet, DR Underholdningsorkestret og DR Symfoniorkestret. Han komponerer bl.a. en række værker for kor og symfoniorkester, og mange af hans sange er i Højskolesangbogen, i den svenske salmebog og i andre sangbøger. Michael Bojesen blev kåret som ”Årets danske korkomponist 1998”. Workshop for Kerteminde Motetkor: Torsdag d. 16. maj kl. 20.45, Nymarkskolens aula, Nymarken 47, Kerteminde. Kontaktperson: Vivi Bott / vivibott@dbmail.dk / Tlf.: 22 27 05 43 Hjemmeside: www.kertemindemotetkor.dk Normal øvedag: Torsdag kl. 19.50. Om Kerteminde Motetkor: Koret blev startet som en forening i 1973 under navnet Amandakoret indtil 2004, hvor de ændrede navn til Kerteminde Motetkor. Der er ca. 40 kormedlemmer og foreningens formål er at styrke interessen for korsang. Koret har 40 års jubilæum i år, hvilket markeres med en række koncerter, bl.a. sammen med venskabskoret Klosterkoret fra Løgumkloster. Birgit Lund, organist og korleder, har været korets dirigent siden 1990. Komponisten: Karsten Hermansen (født 1971 på Ærø) har taget præliminær organisteksamen fra Løgumkloster Kirkemusikskole i 1995. Orgelsolist og akkompagnatør ved kirkekoncerter i Danmark, England, Italien og Sverige. Fra 1988 organist på Ærø og siden 1997 ved Marstal og Ommel Kirker. Leder af Ærøkoret siden 2007. Tekstforfatteren: Emil Aarestrup (1800 – 1856) og projektets eneste ikke nulevende deltager. Han var digter, kendetegnes som en nøglefigur i dansk digtning og står i nutiden som den mest moderne lyriker i første halvdel af 1800-tallet. Ud over at digte var han også uddannet læge og havde sit sidste embede i Odense fra 1849 og frem til sin død. Styregruppen bag Syngende Fynsk: Povl Chr. Balslev, tlf.: 21 60 62 58 / pc@balslev.org Inger Allan, tlf.: 21 20 40 17 / ingerallan@gmail.com Kulturregion Fyn og Kulturkaravanen: Kulturregion Fyn er et samarbejde mellem de ti fynske kommuner og Kulturministeriet, som har til formål at fastholde og fremme samarbejdet mellem de fynske kommuner på kulturområdet. Kulturkaravanen er et treårigt projekt, der er igangsat af Kulturregion Fyn med støtte af Kulturministeriet. Forskellige kulturaktører på Fyn skaber kulturmøder, der udforsker temaet Fynsk Folkelighed ude i de enkelte kommuner. Projektleder: Stine Keiding, tlf.: 29 28 13 35, ske@odense.dk PR-koordinator og pressekontakt for Syngende Fynsk: Elisabet Karberg, tlf.: 30 54 14 03, e.karberg@gmail.com Billedet: Britta Kristensen, Tåsinge NB! Brug af vedhæftede logoer og billede skal ske i videst muligt omfang!
© Copyright 2024