1. No category

ABILD
NYT
12. ÅRGANG
SEPTEMBER-OKTOBER 2012
NR. 9–10
Et næsten usynligt Israel mellem sine mægtige arabiske naboer!
Ca. 1500 f. Kr. synger
sangeren Asaf (indsat af
Kong David til sangertjeneste i templet), at Israels fjender siger: ”Kom,
lad os slette dem ud af
folkenes tal, ej mer skal
man ihukomme Israels
navn!” (Salme 83:5). Aktuelt i 2012… Th: Fl
Flyykort, hvor Israel er udeladt
Formålet med ”Abild Nyt”
- at du får lyst til at søge Gud
- at du får lyst til at læse i Bibelen
Jesus har sagt:
”Således elskede Gud verden, at Han gav sin Søn, den enbårne,
for at enhver, som tror på Ham, ikke skal fortabes
fortabes,, men have evigt liv.”
(Johs. 3:16)
EN MINDEVÆRDIG OLYMPIADE I
1972
I München: dagen efter den blodige massakre på 11 israelske OL-deltagere, gik nationernes flag på halv… men den
olympiske komité fandt ikke grund til at afbryde legene…
Uffe Nissen har den 8. August sendt sine venner en PDF (6
A4-sider), der under følgende overskrifter: ”Sports are meant
for peace, not for racism” (hyklerisk slogan kommenteret i
BT), ”OL-massakre må ikke mindes i London” (kommenteret
i JP), ”Nynazister medskyldige i palæstinensisk OLterror” (kommenteret i BT), ”München-enke skældte OLchefer ud” (JP 07.08.2012) og ”OL-ledelse tier om terror”...
”IOC er hyklerisk!” lød anklagen fra enken efter et af de 11 israelske dødsofre i 1972, den nu
64-årige Ankie Spitzer. Hun gav IOC ”tørt på” ved en mindehøjtidelighed nu den 6. August,
2012 i London Guildhall, arrangeret af IOC, der så sig nødsaget til at ”gøre noget”! - eftersom
IOC ikke har kunnet/villet gennemføre bare eet minuts stilhed ved efterfølgende Olympiader…
EN MINDE
MINDEVÆRDIG
VÆRDIG HÆRVEJSMARCH I 2006
Moses Hansen fortæller i ”Regnbuen” i 2006: ”Sammen med ca. 350 andre fra hele Europa
skal jeg gennemvandre noget af Danmarks skønneste natur, ”Hærvejen”. På førstedagens 50
km (Slesvig til Kruså) vandrede jeg i en verdensmesters fodspor. SAUL, en 70-årig israelsk
professor fra Jerusalem har verdensrekord i 50 og 100 km
kapgang for veteraner… han er et levende mirakel, idet
han overlevede Auschwitz, alle Israels krige og massakren
i München i 1972. Han var på det israelske Olympiske
hold. Terroristerne dræbte hans kammerater på værelse 1
og 3, men de kunne ikke sprænge døren til værelse 2…
Selv blandt titusinde kapgængere ville jeg kunne genkende min israelske professor-ven: den gamle slidte falmede
kibbutzhue, de store hornbriller, hovedet lidt på skrå til
venstre, arme og ben, der bevæger sig som trommestikker, vandrende i et konstant malende tempo til han når
målet”...
(”Abild-Nyt”, september 2006).
2
GUDS LAND ISRAEL
af E.V.
”Aldrig mere et Masada!”
Israel er et land, som har sin historie i fortid, nutid
og fremtid nedskrevet i bøgerne bog,
BIBELEN
Et løfte om landet:
Det første løfte om Kana’ans land (ca. 2000 år f. Kr. er givet til Abram (hans navn på det tidspunkt). HERREN (ikke måneguden Allah fra det sorte skrin i Mekka!) åbenbarer sig for ham
og siger: ”Dit afkom giver jeg dette land!” (1. Mosebog 12:7), gentaget i 13:12-14: ”Abram slog
sig ned i Kana'ans land… og HERREN sagde til ham: Løft dit blik og se dig om der, hvor du
står, mod nord, mod syd, mod øst og mod vest; thi hele det land, du ser, vil jeg give dig og dit
afkom til evig tid, yderligere bekræftet af ”HERREN... Gud den Almægtige” i 17:1-8 ”...og jeg
giver dig og dit afkom efter dig din udlændigheds land, hele Kana’ans land, til evigt eje, og jeg
vil være deres Gud!”
Landets udstrækning:
”På den dag sluttede Herren pagt med Abram, idet Han sagde: ”Dit afkom giver jeg dette land
fra Ægyptens bæk til den store flod, Eufratfloden...” (1. Mosebog 15:18).
Hvem gælder løftet helt konkret?
Det gælder Abraham (nyt navn) og hans ægteviede hustru Sara (også nyt navn) og deres søn
(ved profeti), Isak. (Se 1. Mosebog hele kapitel 17). At Gud også har velsignelsesplaner for
Ismael (stamfader til araberne), som Abram fik med trælkvinden Hagar, ses af samme kapitel,
i versene 18-21. I øvrigt kan man læse om den åndelige betydning af ”Sara kontra Hagar” og
”Isak kontra Ismael” i Paulus’ brev til Galaterne 4:22-31).
Erobringen af det lovede Land begynder med Josvabogen!
Efter 400 års trældom i Ægypten (forudsagt af Gud til Abraham i 1. Mosebog 15:13), og efter
yderligere 40 års ørkenvandring, begynder Josvas erobring af hele det lovede land. Man kan
læse udførligt herom i Josvabogen. Erobringen gjaldt hele Kana’ans land — og vi læser, at
også filisterland med byerne Ekron, Asdod og Gaza hører med til Juda stammes arvelod: ”...
Gaza med småbyer og landsbyer indtil Ægyptens bæk med det store hav som græn3
se.” (Josva 15:47). - Da Josva ligger for døden, 110 år gammel, mangler der dog endnu meget land at indtage. Hans afskedsord til folket er: ”Så frygt nu Herren og tjen Ham i oprigtighed
og trofasthed, skaf de guder bort, som jeres forfædre dyrkede hinsides floden og i Ægypten,
og tjen Herren!... vælg i dag, hvem I vil tjene... jeg og mit hus, vi vil tjene Herren!” (Josva
24:14-15). Samme kapitel fortæller, at Josefs ben, der var blevet bragt med israelitterne fra
Ægypten, bliver begravet i Sikem (v. 32).
Frafald fører til forvisning fra landet:
Desværre fulgte folket ikke Josvas formaning. Det blandede sig med landets tidligere befolkning og begyndte at dyrke deres guder, hvilket førte til et stort frafald fra Herren, og til Guds
straffedomme: sværd, hunger og pest, og til sidst landflygtighed. Alligevel har der altid boet en
rest af Abrahams, Isaks og Jakobs afkom i landet.
Ville ”løftets land” igen blive deres??
JA! Herom har Israels profeter i det Gamle Testamente i rigt mål profeteret! Bl.a. siger Jeremias: ”Se, ... dage skal komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: ”Så sandt
HERREN lever, der førte israelitterne op fra Ægypten!” men: ”Så sandt Herren lever,
der førte og bragte Israels hus' afkom op fra nordens land (nord for Israel!) og fra alle
de lande, til hvilke Han havde bortstødt dem!” Og de skal bo i deres land.” (Jer. 23:7-8).
Ergo - ca. 2000 år efter Kristus har vi set denne profeti gå i opfyldelse, idet der igen på landkortet findes et Israel! Og lige siden uafhængighedserklæringen den 14. maj 1948 har jøder
strømmet dertil fra hele verden (og ikke mindst fra Rusland - nord for Israel!)! I Århundreder
har de i deres udlændighed - med håb og længsel - proklameret: ”Næste år i Jerusalem!” NU
er de der! Og i Guds time vil den nuværende lille plet på jordens overflade få nøjagtigt den
udstrækning, som Gud har lovet det! (Se Ezekiel 36-39! - Læs også martyren Stefanus' fantastiske resumé af hele Israels historie i Apostlenes Gerninger kap. 7).
(Første gang i ”Abild Nyt” juli - august 2008, og igen maj - juni 2010).
Jerusalem, ”den store Konges by”
(Se Matt. 5:35). Det var glædeligt den 23.03.10, at høre
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu (trods det
store pres på ham og Israel fra ”verdenssamfundet”), klart
udtale, at Jerusalem ER - og VIL VEDBLIVE AT VÆRE Israels hovedstad. Kong David af Israel indtog byen for
ca. 3000 år siden. (Se 2. Samuelsbog 5:6-10). Zakarias
har profeteret, at Jerusalem ”på hin dag” vil blive en
”løftesten” for nationerne! (Se Zakarias 12). Det sker nu!
Palæstina og ”palæstinensere”
Om Palæstina og ”palæstinensere” har cand. mag. Geoffrey Cain i en 2-timers radioudsendelse på ”Radio Karen” den 05.03.10 givet en grundig og interessant historisk baggrund under titlen: ”Mandatområdet Palæstinas korte levetid 1920-1948. En 5 A-siders PDF af materialet, som lå til grund for udsendelsen, kan rekvireres hos E.V. (se kolofon nederst side 16).
4
MED ”RESCUE MISSION” I RUMÆNIEN
af Moses Hansen i ”Regnbuen”, juni 2012
”Kl. er 1.30 tirsdag nat den 13.06.12. Om
to timer starter vi (Olav Nørgaard, Jens
Peder Hansen, Lars Madsen og jeg) den
2000 km lange biltur til Cluj i Rumænien
Her kommer vi ikke til at diskutere teologi,
men at forkynde det enkle, men stærke
Evangelium om Jesus Kristus, der bringer
mennesker fra mørke til lys - fra nederlag
til sejr - fra fangenskab til frihed - fra frygt
til fred - fra døden til livet… Du kommer til
at høre herlige rapporter om hundredvis af
fanger, som giver deres liv til Jesus, og
fangevogtere og fængselsledelser, som
forundres over, hvad der sker med mennesker, der bliver født på ny…
I aftes (14.06.12) samledes vi med en flok mænd, som alle var alkoholikere - og nogle af dem
hjemløse. De viste en utrolig lydhørhed og respekt. Jeg fortalte dem, at jeg på mange måder
havde været i deres sko. Men så mødte jeg en ven, som var anderledes end andre venner.
En ven, som var kærlig, trofast, tilgivende, barmhjertig og forstående; som ikke var fordømmende eller anklagende, og som ikke glædede sig over min ulykke, men tværtimod gjorde alt
hvad, han kunne for at løfte mig op, opmuntre mig og indgyde mig mod og tro...
Den ven ville de gerne høre mere om. Hans navn var, er og vil altid være, JESUS. Han er
med os på toppen og i dalen - i lyset og i mørket - i helse og i sygdom - i lykke og i nød - i liv
og i død. Uden Ham er livet en fiasko. Og uden Ham kan jeg ikke vinde kampen over alkohol
og andre elementer, der vil ødelægge mit liv, mit ægteskab og min familie. Og hvor livet, ægteskabet og familien er ødelagt, kan Han genoprette og helbrede… I Lukas-evangeliet 4:18
siger Jesus disse ord: ”Herrens Ånd er over mig. Han har salvet mig til at prædike gode nyheder for fattige. Han har sendt mig for at forkynde frihed for fanger, for at blinde skal få deres
syn igen, og undertrykte sættes fri…” (Foto nedenfor: en flok på vej til at blive døbt i floden).
Fra TOFLEA i Rumænien, en landsby på ca. 7000
mennesker, som var frygtet på grund af mafiaen, tyveknægtene, voldsmændene og kriminaliteten, rejste
en sigøjner til Tyskland for at stjæle. Han blev fanget
og sat i fængsel. Her mødte Jesus ham, og efter udstået straf, rejste han hjem til Toflea, hvor han fortalte andre om Jesus. En vækkelse brød ud, og i dag
(ca. 3 år efter) er landsbyen totalt forvandlet, idet flere
tusinde er blevet født på ny. En skare på godt 450
sigøjnere ses her på vej til at blive døbt i den lokale
flod.
(fortsættes på næste side)
5
Det er en moderne historie om Evangeliets kraft. Den før så berygtede by er nu agtet og
kendt for sin kristne sang og musik. Det er også blevet en velstående by. Før gik indbyggerne
nærmest i pjalter, nu er de smukt klædt! Gud har sandelig forandret alt fra mørke til lys - fra
minus til plus. Før gik kun få af børnene i skole. Nu henter bussen dem, og de går på de bedste skoler i omegnen… (16.06.12).
Der ligger fotos og videoklip på vores to facebooks: ”Pottemagerens Hus” og ”Moses Hansen”. Desuden har Lars lagt klips og videoer ind på vores hjemmeside www.pottemagerenshus.dk under ”WebTV” og ”Media” og derunder ”Rejsebreve”. Jeg anbefaler alle meget stærkt
at se videoen med sigøjnerne i Toflea, og også videoen, hvor de besøger et fængsel, hvor
flere hundrede fanger tager imod Jesus...
I Aiud fængsel var vi også på den maksimalt sikrede afdeling, hvor de farligste fanger med de længste straffe sidder.
Det er en stærk oplevelse at dele evangeliet med dem - og
igen sagde næsten 100% ja til omvendelse og et liv med
Jesus som Herre. Det var tydeligt, at nogle af dem havde
hørt Evangeliet før og taget imod det. Deres ansigter nærmest strålede. Det viser jo, at det arbejde, ”Rescue Mission” gør, bærer frugt. - En af fangerne var morder, og havde for det og meget andet fået livstid + 15 år. Han har siddet i 16 år og mistet al forbindelse til omverdenen, inkl. kone og børn. Han strålede som en sol, da Evangeliet blev
forkyndt, og fortalte, at siden han gav sit liv til Jesus for et
år siden, har han ikke været ensom - og bitterheden er forsvundet. Han understregede også, at to andre kristne fanger havde været med til at lede ham til Jesus.
På fotoet ses han i ternet skjorte. Fængselsmyndighederne forlanger, at fangernes øjne m.m.
sløres. Efter møderne i fængslet inviterede direktøren for fængslet, hans kone og et par andre
ledere os på en tur til et kloster - og en meget smuk vandring i bjergene, hvor en del af turen
gik gennem en flod. Sådanne timer sammen er vigtige, da de plejer relationer. Og uden gode
relationer til ledelsen ville der ikke være nogen åben dør til fangerne. (20.06.12).
HVORDAN FÆNGSELSARBEJDET BEGYNDTE
Thorkild Jørgensen fortæller: ”I 1982 havde Sonja og jeg en kvæggård. På dette tidspunkt
var vi ikke vant til at høre profetiske budskaber. Men en dag fortalte nogle venner os om et
stuemøde, som skulle afholdes ikke langt fra, hvor vi boede. Mest af nysgerrighed tog vi derhen, også da vi havde fået at vide, at der skulle komme en engelsk prædikant. Midt under
talen, standsede denne og kommer hen og står foran mig og siger: ”Herren siger, at du engang kommer til at krydse mange landegrænser for at forkynde evangeliet i et andet land på
et fremmed sprog.” Jeg tænkte: ”Det er godt med ham, han ved ikke, at vi har 110 malkekøer,
der venter på os både i aften og i morgen tidlig og hver dag, der kommer! For øvrigt kunne
jeg også kun tale dansk! - Men dette profetiske ord begyndte at gå i opfyldelse 10 år senere!!”
Se www.rescuemission.dk og på Google ”Thorkild Jørgensen”
6
GUDS KÆRLIGHED I FÆNGSLET
”Også i går onsdag (20.06.12) blev en
rørende dag sammen med fangerne i
fængslet i Aiud. I sidste gruppe var der
80 fanger, hvoraf så godt som alle bad
med på en bøn til frelse, mens de løftede
hænderne mod Himlen. Fra at være mutte og tillukkede endte de fleste med
smil - og vi gav sammen en klapsalve til
Jesus for Hans fuldbragte værk på Golgata, hvilket de aldrig havde prøvet før.
Jens Peders vidnesbyrd om en alkoholiseret mor og et seksuelt misbrug fra han var 7 år gammel - hans smerte, ensomhed, skam og oplevelse af at være affald de næste 28 år efter første misbrug - til han kaldte på Jesus - gør et stort indtryk på fangerne. - Jens Peder kunne
ikke elske eller tilgive. Men med Jesus i hjertet kunne han pludselig dét! De fleste af fangerne
kan nikke 100% genkendende til misbrug, bitterhed og manglende kærlighed...
Jeg fik et profetisk ord til en af fangerne, John. Han blev dømt som 18-årig og har siddet inde i
seks år. Han har knap fire år igen. - ”I dag”, sagde han, ”bragte I så meget af Guds kærlighed
med jer, at jeg også kendte, jeg er elsket.” - Han ville have min e-mail adresse, og jeg er sikker på, jeg hører fra ham. I kan se et foto af John på min facebook i mappen ”Rumænien 2”,
plus andre fotos fra fængslet.
”Rescue Mission”, hvis leder er Cosmin Giurgiu (tv), følger op på ham
lige med det samme, som de gør på alle, der har taget imod Jesus.
Det sker ved hjælp af bibelkurser, undervisning og besøg. - På stedet
bliver der uddelt materiale og informationer sammen med kuvert, papir og frimærke, så de kan skrive til ”Rescue Mission”. - En anden
gren af ”Rescue Mission” er uddeling af nødhjælp, som har den baggrund, at lederen, Ioni, er 100% blind. Men han rækker ud til 360 familier i landsbyerne, 899 børn og 40 gamle og svækkede mennesker.
Hvad gør du og jeg? Ja, jeg spø’r bare. Dit svar skal du gi’ til Gud...
Tak for forbøn, som baner vej til hjerterne - og som giver os inspiration og friske kræfter midt i
lange dage med 35 graders varme. I dag torsdag (21.06.12) skal vi forkynde Ordet for fanger i
Arad fængsel - og så ”Den Varme Linje” i aften.”
”Den Varme Linje” - hver torsdag kl. 22-24 - kan ses og høres direkte på
www.pottemagerens-hus.dk under WebTV. (Den kan også ses og høres
efterfølgende). To torsdage i træk blev ”Den Varme Linje”, ved Lars’
hjælp, sendt direkte fra Rumænien. - Den 17.06.12 fejrede Moses sin
71 års fødselsdag i Rumænien. Han og team var hjemme igen den 24. juni.
7
Gudgiven Krise? af redaktør Henri Nissen
E.V.: Emnet for lederen i ”Udfordringen” den 14.06.12 af Henri Nissen var: ”Salige
er de, som nu sørger…” hvor han til indledning skriver: ”Vi er naturligvis rystede
over, at et flertal i folketinget har vedtaget at pådutte folkekirken et ritual til vielse
af homoseksuelle. Dette vil få vidtrækkende konsekvenser for folkekirken - og for
Danmark.” - I sin leder i ”Udfordringen” den 28.06.12, kan han med større optimisme skrive: ”Enhver krise kan også bringe noget godt, fordi den tvinger os til nytænkning og handling”… og fortsætter:
”Sådan tror jeg, det vil gå med Folkekirkens store krise. Vi tvinges til at gennemtænke, hvad vi egentlig
tror på. - Mange af os er ligesom ”født” ind i en kirke. Det gælder ikke kun Folkekirken. Når frikirkerne
bliver ældre, har de nye generationer ikke oplevet den vækkelse og fornyelse, som gjorde troen levende
for deres forældre. Og fornyelsen er måske blevet til forstening? - Men vi bliver ikke kristne af at opholde
os i en kirke, eller være medlemmer af en kirke. Vi bliver heller ikke kristne af, at vores forældre var det
engang. - Troen er ligesom en plante. Den er nødt til at gro og vokse, ellers dør den. Hvis vi ikke vokser
i vores kristne tro, så uddør den. Hvis ikke vi bruger vores tro, så er den formentlig allerede død. - I de
sidste årtier er undervisningen i mange kirkelige bevægelser blevet til en tynd kop te. Den brændende
længsel efter Gud og lysten til at fortælle andre om Jesus er ofte druknet i magelighed - eller kirkelighed.
Det bibelske kald til omvendelse og efterfølgelse er udskiftet med en tam forkyndelse, der får os til at tro,
at vi kan leve, som vi vil, for alle bliver alligevel frelst til sidst.
Men nu kommer der så et opgør - udefra. Politikerne pådutter kirken samfundets ukristelige moral, og de
fleste biskopper og præster indretter sig bare efter verdens ånd - selv om de véd bedre. Det er så grelt
et brud, at de troende må reagere på en eller anden måde. - Jeg har selv meldt mig ud af Folkekirken,
men jeg respekterer, at der er andre måder at tage konsekvenser på. Fx har en række sognepræster
valgt deres egen uofficielle ”biskop”. Det vigtige er, at vi nu gør noget. - For i denne situation taler det
bibelske ord til os: ”Vælg i dag, hvem I vil følge.” Vores svar på dette spørgsmål kan afgøre, hvor vi skal
tilbringe evigheden. - Nu gælder det så om at ”styrke det, der endnu består”, hvis man har tro for det.
Eller at bygge noget nyt op. - Vi skal ikke lade os lamme af verdens meninger eller af skuffelse over de
ledere, som svigtede. Vi kan i stedet glæde os over den nye enhed, der har vist sig mellem dem, der
holder fast ved Guds ord, selv om det koster. - Og vi har et job, der skal gøres: At formidle det oprindelige kristne budskab til flest mulige, før Jesus kommer igen.”
Nej - hør nu lige her! Om Folkekirkens krise
af pastor emeritus Børge Lyndelse
Udgivet 2012 I samarbejde med Forlaget Udfordringen
www.udfordringen.dk - forlag@udfordringen.dk
E.V.: Tak til Kamma Ankjærø, Århus, som forærede mig denne bog! Under læsningen forstår man virkelig hvorfor den åndelige kamp i vor tid er så intens mellem lys og mørke, sandhed og løgn!
Anmeldelse i ”Udfordringen” torsdag den 14. juni 2012, side 20.: ”Ny bog om hvorfor Folkekirken er i
krise. Det er kirkens egen skyld, forklarer pastor emeritus Børge Lyndelse i denne interessante lille
bog. - Vi må en tur rundt om antikristne filosoffer som Marx og Engels, Nietzsche, Ernst Bergmann. Frits
Pullich, Vilhelm Grønbech, Georg Gjedde og Rudolf Steiner, for at forstå, hvordan denne udskridning er
sket. Og hvorfor nogle hjemlige ’profeter’ som Lindhardt og Møllehave efter forfatterens mening prædiker
et falsk og udueligt evangelium. - Bogen er dermed også en introduktion til, eller en påmindelse om,
hvad de forskellige filosoffer har sagt. Den sætter den folkekirkelige krise i historisk perspektiv. - Forfatteren citerer også Grundtvig og Boenhoeffer, som advokater for sandheden, når han forsøger at svare på
bogens spørgsmål: Hvem har taget Gud fra os? - Det er en bog, som skaber indsigt og eftertanke. 106 sider, 75 kr. Bestil på Hosianna.dk eller ring til Udfordringen på 74 56 22 02.”
8
Sommerens Stævne
På Pottemagerens Hus
25. - 29. juli, 2012, med
tv: Gideon Hoekendijk
og th: Martin Bergsøe
Referat af E.V.: Jeg fik ikke selv lejlighed til at besøge PH, men takket være Lars Madsens
utrættelige tekniske engagement og ekspertise, kunne man når som helst via sin PC, ved et
klik på www.pottemagerens-hus.dk og WebTv, være med til møderne! - Disse fandt denne
gang sted i den gennemrestaurerede tidligere maskinhal, der nu er blevet alle tiders møde–
og spisesal - også til vinterbrug!! - og man kunne se, der var fuld opbakning til møderne...
For min egen del så og hørte jeg Martin Bergsøes møde (fredag formiddag) ved en senere
lejlighed. På sin klare og kontante måde skildrede han den afgrund, der er mellem kristendom
(som er JESUS i centrum), og ”den humanistiske religion”, der har MENNESKET i centrum. Alligevel vil humanisterne gerne gøre brug af Bibelen, som de mener at kende og efterleve!! Det sker hovedsagelig ved fejlfortolkning af skriftsteder. Men Bibelen er så afgjort og så radikal, at det ikke vil lykkes dem at bortforklare, eller ændre noget - hvis det er SANDHEDEN, de
søger! JESUS (da han stod anklaget overfor Pilatus) sagde: ”Enhver, som er af sandheden,
hører min røst!” - Martin Bergsøe gjorde i sin forkyndelse brug af mange skriftsteder, som
man i dag ikke hører ofte citeret, fordi man har en klar fornemmelse af, at man så falder i unåde hos ”kærligheds– og toleranceapostlene” (mit udtryk), der via medierne har indoktrineret
folk til det, de skal tro og tænke!! Men Gud har heldigvis stadig mange sandhedsvidner, som
holder fast ved Guds uforfalskede Ord - og en af dem er Martin Bergsøe fra Bibelværkstedet
i Nykøbing Falster! - Jeg måtte ind på Google, for at se, hvordan han var blevet den kristne
forkynder, han er! Her er nogle udpluk af hvad, jeg fandt, dateret den 29. Maj, 2006…
Til indledning: ”... Han afskyede kirken, som den kommunist, han var. Men kunne alligevel
ikke finde ro i Marx og Freud, og efter et møde med islandske Haldor Laxness’ forfatterskab,
tog hans liv en drejning, og han blev katolsk pater... I dag er han frikirkepræst efter et brud
med den katolske kirke i 1999. For Martin Bergsøe er der dog en fællesnævner for alle sit livs
stadier - EN SØGEN EFTER SANDHEDEN!”... ”Jeg er født hedning som alle andre, og jeg
blev døbt som 33-årig og det var en forpligtende alder, fordi det betød, at min tro var alvorlig.
9
Jeg kommer fra et kulturradikalt ateistisk miljø, hvor den katolske kirke var den eneste, man
regnede for noget…” - Martin Bergsøe er født i 1949, og i dag er han halvtidspræst i Bibelværkstedet, som er en Apostolsk Kirke i Nykøbing F. Som person er han meget rolig og tillidvækkende. ”Jeg ser altid sur ud på billeder og ligner en mørkemand og det ærgrer mig, for
sådan ser jeg slet ikke mig selv.” - Han er cand. mag. i nordisk litteratur og bidrager pt. sammen med landets store litterater til et værk om digteren Johannes Jørgensen…
”Da jeg skulle vælge kirke, måtte det blive den katolske… på ingen måde ud fra troslæren…
jeg kendte end ikke til det mest elementære… eller hvad evangelium var, men Folkekirken
kunne jeg ikke tage alvorligt… medlemskabet dér virkede på mig som et Falck-abonnement,
hvor troen - undtagen i krisesituationer - er lagt til side… I slutningen af 1970’erne læste og
underviste jeg i den islandske forfatter Haldor Laxness’ forfatterskab på Københavns Universitet… Den røde tråd… - ja, set udefra har jeg jo haft et omskifteligt liv… folk kan let tænke:
’Hvad er det, den gale mand laver? - han går jo fra det ene til det andet!’ - jeg har været konstabel, kommunist, katolsk pater (i 1993 efter teologi– og filosofistudier i udlandet…) trosmenighedspræst og nu præst i Apostolsk Kirke - for mig har det hele tiden været en søgen efter
sandheden… Sandheden - med stort S - fandt jeg, da jeg mødte den barmhjertige Gud… jeg
nåede ikke at aflægge de evige løfter i nogen munkeorden, nåede kun at være novice... til
gengæld lærte jeg at bede kontemplativt, det vil sige i stilhed, og det gør jeg stadig, en time
hver morgen. For mig er det som at børste tænder, mit liv hænger ikke sammen uden, og i
Italien lærte jeg at sove en halv time midt på dagen! …
Jeg elsker at provokere protestanter med, hvordan jeg oplevede at blive døbt med Helligånden. Det var i 1998, hvor jeg var kommet til Nykøbing F. Nogle gode venner pressede mig til
at deltage i en pilgrimsrejse til Medjugoje, som er et katolsk karismatisk valfartssted med et
stærkt Guds-nærvær. En gammel franciskansk præst stod i en stor og kold marmorbeklædt
kirke og bad for folk. Da han bad for mig, faldt jeg simpelthen om. Jeg ved ikke, hvad der foregik. Da jeg vågnede og kom til mig selv, hørte jeg Jomfru Maria tale til mig. Hun sagde, at
jeg skulle fokusere på hendes søn, for det hele handlede om ham. Hun sagde også, at
jeg skulle læse Guds ord, Bibelen, og holde mig til den. - Fra det øjeblik slog jeg Bibelen
op og Guds ord åbnede sig for mig... Jeg har siden holdt mig tæt til Jesus. Gennem Jomfru
Maria kom jeg altså til Jesus! ... Jeg henvender mig ikke længere til helgener. Jeg beder direkte til Gud Fader gennem Jesus og i Helligånden… Jeg kom altså hjem med et nyt syn på
Bibelen, som jeg indtil da havde opfattet som en meget mærkelig bog… Sola scriptura er et
udtryk for det protestantiske syn på Bibelen. Det er latin og betyder ”Skriften alene”, og udtrykker, at der intet er over eller ved siden af Skriften i den kristne tro… Enden på det blev, at
jeg i 2000 blev smidt ud af den katolske kirke… Jeg bryder mig ikke om at blive sat i bås.. jeg
er ikke apostolsk, jeg er kristen … jeg vedgår, jeg tænker apostolsk, men jeg har min identitet
i Kristus… SANDHEDEN er ikke en ideologi eller et kirkesamfund, men - JESUS SELV!”…”
10
På Google kan man læse meget om
Erna og Robert Conrad og deres 4 børn.
Først missionærer i Kina, dernæst i Tanzania
E.V.: Jeg har muligvis selv taget fotoet t.v., da Erna Conrad med 3 af sine børn besøgte bibelskolen
i England, hvor jeg efter to år som elev arbejdede
som sekretær. Da jeg i ”Missions-Nyt” nr. 2, 2012
læste en artikel af Sven-Axel Conrad, fandt jeg
fotoet frem. Jeg ville gerne vide navnene på drengene, samt årstallet. - I samme blad fandt jeg Allan
Conrads mail-adresse, og til ham sendte jeg fotoet
med mine spørgsmål. Han svarede: ”Vi rejste her
fra Tanganyika i sommeren 1959 til Danmark, hvor
vi stoppede i England. Vi kom med skibet Warwick
Castle til Southhampton. På billedet er det bagerst
Allan, Erna Conrad og Sven-Axel. Foran er det
Knud Erik.” - Erna Conrad havde mistet sin mand,
Robert Conrad, den 27. oktober, 1955. De havde
udført et krævende pionerarbejde i Tanzania under Guds velsignelse. Gud har
også brugt sønnerne. - I sin artikel i
”Missions-Nyt” fortæller Sven-Axel, hvordan han efter mere end 5-års ørkenvandring så småt er ved at finde vejen frem
igen: ”Jeg mærker stadig smerten og
savnet efter min elskede Eni og tænker
på hende hver dag. Jeg er måske ikke
oppe på fulde omdrejninger endnu, men
jeg er på vej…” Herom har han fortalt i
sin selvbiografi, ”Bitter kaffe og søde
dadler”, der varmt kan anbefales.
En afrikaner fik nyt liv! - af Sven-Axel Conrad
E.V.: Sven-Axel Conrad, missionær, prædikant, rejseleder og forfatter, har for nylig været i
Tanzania. Han skriver i en længere artikel i ”Missions-Nyt”, nr. 2, 2012, bl.a.: ”En ung mand,
jeg mødte i Arusha fortalte mig følgende: ”Under vækkelsen i Youth Campen i Sanjaranda i
1999, var jeg en af de unge ”rødder”, der gjorde alt for at ødelægge og forstyrre møderne. Jeg
var også med til at hidse de unge op imod dig og evangeliet. Men du blev ved med at vise
kærlighed mod os og prædikede uden at tage hensyn til vores modstand. - Der skete så
mange overnaturlige ting og store mirakler på møderne. Alt dette gjorde inderst inde et stort
11
indtryk på mig, men jeg var jo bandeleder, så udadtil gjorde jeg mig endnu mere hård. - En
aften, da du prædikede, stod jeg bagerst ude i mørket med min bande. Da begyndte du (ved
Helligånden) at afsløre hele mit liv, som du ikke kendte til, også andres liv, som jeg kendte, og
de mirakler, der var sket med dem. - Pludselig mærkede jeg Gud kalde på mig - noget jeg
aldrig tidligere havde oplevet. Jeg blev så bange, at jeg begyndte at ryste. Og så sagde du:
”Hvis du vil blive fri for Satans magt, skal du nu løbe frem til forbøn.” Det næste, der skete,
ved jeg kun fra dem, der stod omkring mig. Jeg mærkede en kraft, som bar mig og løftede
mig op fra, hvor jeg stod, og mod min egen vilje, blev jeg båret frem til forbøn af denne usynlige kraft. Mine venner blev helt forskrækkede og vidste ikke, hvad de skulle tænke. Det næste,
der skete, var at jeg fandt mig selv liggende foran platformen. Du bad en bøn for mig, og jeg
blev frelst og udfriet øjeblikkelig.
Jeg har aldrig haft mulighed for at fortælle dig dette, men du er redskabet til, at jeg blev frelst.
Jeg blev døbt den næste søndag, sammen med mange andre i dammen. - Siden har Gud
kaldt mig til at forkynde evangeliet. Da jeg så det, du gjorde og prædikede, sagde jeg til mig
selv, at jeg også ville prædike som dig en gang. - I dag har jeg været på bibelskole i tre år og
er blevet gift. Og for nogle år siden flyttede vi her til Arusha, hvor vi har startet en kirke. Vi har
nu 50 kristne i vores lille kirke oppe på Menu-bjerget, og vi oplever, at Gud er med os.”
Sven-Axel Corad slutter: ”Jeg blev helt enkelt glad, da jeg hørte dette, og den slags opmuntringer har jeg fået så mange af på mine ture til Afrika.”
Allan & Jennifer Conrad , Tanzania
Fra Google: Om Allan Conrad fortæller Svend Løbner
i en artikel bl.a.:
Allan er født i Kina og voksede op som missionærbarn i Tanzania Han var kun 12 år i 1955, da hans far
døde og efterlod sig sin hustru og 4 små børn.
”Jeg var vred på Gud”, siger han, efter at en skilsmisse i 1977 næsten slog ham omkuld. ”Jeg stak af til
Saudi Arabien - på flugt fra Gud - ligesom profeten
Jonas i Bibelen. - Her blev jeg dykkeinstruktør, men
en dag, mens jeg var nede på bunden af havet, følte
jeg Gud sagde: ’Hvad laver du her? Jeg har brug for
dig!’ - Og så ”spyttede Han mig op på land!” ler Allan.
”I 1987 tog jeg tilbage til Tanzania, for at gense mit
land. I 1991 blev jeg sendt derud for at bygge kirker,
og i 1998 hyrede MAF (Mission Aviation Fellovship)
mig til at tage mig af bygninger og biler på flyselskabets base i Dodoma, og bygge landingsbaner i afsidesliggende områder. Jeg brænder for
at forkynde evangeliet, og jeg har indrettet en lastbil med platform og filmlærred. Så anlægger
vi landingsbaner om formiddagen og holder møder og viser kristne film om aftenen.. Jeg stortrives med at være herude. Tanzania er mit hjem!” - På sin hjemmeside, http://www.aljeco.
com fortæller han om et nyt projekt, som han og Jennifer er involveret i. (Se følgende side).
12
”Aljeco Home Organization” af Allan Conrad
Karin
og hendes mor
En dag, da vi besøgte PAGkirken (dvs. Pentecostal Assemblies of God), fortalte forstanderens kone Alice os, at
en kvinde med sin 9 måneder
gamle datter Karin var kommet
til dem for at få hjælp.
Kvinden har muslimsk baggrund, men er blevet en kristen og kommer i den anglikanske Kirke. - Efter at vi havde hørt hendes historie, fik vi hende meget på hjerte, og vi opsøgte Alice
for at få mere at vide. Sammen med Alice kørte vi til et slumområde, hvor den anglikanske
kirke skulle være. Det lykkedes os at lokalisere kirken, og her traf vi pastorens kone, som vi
fik en samtale med. Hun og Alice forsøgte derefter at finde kvinden og hendes barn i nabolaget. De spurgte forskellige, om de kendte hende, eller vidste, hvor hun boede, men med negativt resultat. Netop som de var ved helt at opgive at finde hende, var der en ung lærer fra
kirken, som kunne fortælle dem, hvor hun boede, og han kørte med, for at vise vej.
Vi fandt det rigtige hus, og da vi bankede på døren, blev vi budt indenfor. Her fandt vi kvinden
og hendes lille barn, Karin. Det viste sig, at de boede hos hendes forældre, som i forvejen
havde 6 forældreløse børnebørn boende. Børnenes mor havde været Karins mors søster. Og
hun var død af AIDS. Det samme var hendes mand, børnenes far.
Under hele vores besøg hos familien sad lille Karin på sin mors skød. Vi fik nu alt at vide om
deres situation. Karins mor er HIV positiv og meget medtaget, og derfor ikke i stand til at forsørge sin lille datter. Hendes mand, som ingen ved, hvor er, var også HIV-smittet, men lille
Karin er gået fri. Karins mormor forsørger alene hele familien, da hendes mand, som vi ikke
traf, er for gammel til at kunne arbejde. Det gør hun ved at bage pandekager og små boller
kogt i olie. Karins mor er den eneste kristne i familien. Alle de andre er muslimer.
Det er nu vores bøn, at Karin må blive det første barn i det nye børnehjem, vi planlægger at
bygge. Se mere om projektet ”Aljeco Home Organization” på vores hjemmeside www.aljeco.
com
(Fotoerne øverst og på forrige side har Allan Conrad sendt pr. mail fra Tanzania).
13
”Jeg var i fængsel, og I kom til mig…”
Jesus i Mattæus 25:36
E.V.: Mærkværdigt nok, har Moses Hansen mødt kritik fra andre kristne med hensyn til fængselsarbejdet! Selv skriver han herom: ”Paulus siger, vi skal så og vande - GUD giver væksten.
Disse fanger, buret inde i årevis, mange af dem 10, 20 og 30 år - mange af dem livstidsfanger, har oplevet et totalt sammenbrud i deres liv. Er det da mærkeligt, at de får et gennembrud med Jesus, når de hører Evangeliet forkyndt?” - Dagen efter dette hjertesuk, fik Moses
(25.06.12) denne opmuntring fra en daglig læser af ”Regnbuen”. Med navns nævnelse skriver
René Sørensen fra Vordingborg:
”Jeg er en af dem, som er Gud dybt taknemlig for, at nogle var villige til at komme til arresthuset i Frederiksstad i Norge i februar 1983. De forkyndte Jesus for mig. Jeg sad i isolationscelle og kunne ikke se dem, og de ikke mig. Ved at høre deres vidnesbyrd, fik jeg en længsel
efter at Jesus skulle være Herre i mit liv og jeg tog imod Ham. Da jeg kom ud af fængslet, ville
jeg leve et helt nyt liv. - og jeg begyndte at læse Bibelen. Helligånden viste mig derved mange sandheder, som jeg blev nødt til at tage stilling til. Det var en hård proces, som varede i ca.
10½ måned. Men jeg kunne ikke løbe fra Guds Helligånd, der blev ved med at arbejde i mig. Siden min løsladelse i julen 1983 har jeg levet som en personlig kristen, og det holder stadig.
Det er, som du selv skriver, Moses, Gud, der gør sit værk i den, der hører budskabet. - Jeg
ved stadigvæk ikke, fra hvilken kirke de mennesker, der vidnede, kom, men budskabet var
klart nok. De viste mig hen til Jesus, Guds Søn, som ønsker at frelse enhver synder, hvilket
Han gjorde for mig. - Loven kunne ikke overbevise mig om, at jeg havde gjort noget forkert.
Kun ved mødet med Guds Hellige Ånd, blev jeg klar over, at det, jeg havde gjort, var forkert!”
Moses Hansen om Guds kald...
Udpluk fra ”Regnbuen” under Rumæniens-turen
v/ E.V.
”Måske du har hørt mig sige det før, men jeg siger det gerne igen: ”Jeg vil hellere slides op
end ruste op!”… Jeg er ikke super rask, men jeg er rask nok til at tjene. Jeg ønsker ikke, at
lade alder, skrøbelighed og andre begrænse mig, men ønsker at leve det liv, jeg kender, Gud
har kaldt mig til: at forkynde Evangeliet til frelse, trøst og opbyggelse…”
Moses Hansens fotos nedenfor: Foto til venstre: ”Ca. halvdelen af den store forsamling, der i
vort møde har sagt ja til Jesus og nu står op og beder med på frelsesbønnen…” - Foto til højre: ”Her kan jeg tælle ni af livstidsfangerne på knæ for Jesus - foran fangevogterne. Jeg lægger min højre arm om skulderen på den unge sigøjner, der bad os knæle - og som ledte os i
bøn… Kære Far, bevar disse skønne mænd fra at falde tilbage i det gamle liv. Amen.”
14
Gisèle Noers bog: ”Dugdråber … fra et liv uden grænser”
Original titel: ”Perles de l’aurore”. Oversat fra fransk af Johny Noer
E.V.: Jeg har nu med stor glæde læst Gisèle Noers bog, og har foræret flere eksemplarer
væk! Som jeg skrev til Forlaget Pilgrim Convoy, Vestergade 91A, Sillkeborg (www.
pilgrimforlag.dk - E
E--mail: info@pilgrimforlag.dk) er det en af de mest værdifulde og trosstyrkende bøger, jeg har læst, og den tør sammenlignes med kristne biografier om John Wesley,
Oswald Chambers, George Müller, D. L. Moody, Hudson Taylor og mange andre! Tillige er
den både velskrevet og meget spændende!! - Denne ”Pilgrimrejse” fra Danmark til Israel, som
deltagerne havde regnet med kunne gøres på 3 måneder, men som ifølge Guds plan kom til
at vare adskillige år, mindede mig om Israelitternes udvandring af Ægypten, hvor der står: ”Da
Farao lod folket drage bort, førte Gud dem ikke ad vejen til fili
filisterlandet,
sterlandet, som havde været
den nærmeste, thi Gud sagde: ”Folket kunne komme til at fortryde det, når de ser, der bliver
krig, og vende tilbage til Ægypten.” Men Gud lod folket gøre en omvej…” (2. Mos. 13:17-18).
Konvojen forlod Danmark den 15. Marts 1977 kl. 23.55 og efter flere ”flytninger” i Israel ankom den samlet til sin nuværende lejrplads i det sydlige Israel: Zins ørken i Arava-dalen - den
15. Marts 2002 kl. 23.55!! - ”En tilfældighed??” spørger Gisèle, og svarer selv: ”Næppe!”
Bogens ”Dugdråber” er ”Guldkorn”! De vidner om en fantastisk trosvandring med Gud! Gang på gang er den store karavane i vanskeligheder på sin rejse gennem Europa østpå - (minus Tjekkoslovakiet:
pga. Bibler! - minus Tyrkiet: pga. korset på karavanen og destination:
Jerusalem!) videre til Bulgarien (i 1989). Her startede (ifølge en 23 år
gammel profeti - Noer familien opfyldte profetiens 4 punkter - hvilket
bredte sig som en løbeild i landet!) en vækkelse, hvorunder tusinder
samledes. Videre til Ukraine, hvorfra udskibningen skulle finde sted
fra Odessa til Haifa med pilgrim-krydstogtskibet ”Lev Tolstoy”...
Den almægtige Gud har været med konvojen på hele den lange rejse, har løst deres mange
problemer, som oftest gennem ”almindelige” mennesker, men undertiden også ”overnaturligt”,
som da ”en ukendt person” kommer og spørger: ”Er I den Højeste Guds tjenere”, hvortil de
må svare ”Ja, det er vi!”, hvorefter de får al den hjælp, de netop da trænger desperat til. De
tvivler ikke på, at det har været ”en engel” = ”Guds sendebud”! Ligeledes da Johny og Gisèle
med deres lille yngste strander midt i en stor skov, fjernt fra al menneskelig beboelse. De havde håbet at finde et sted at spise, men forgæves. Netop da kommer en bil kørende, standser
op, og den fremmede fører stiler lige hen mod dem, og det viser sig, at han har netop den
”mad og drikke”, de så hårdt trænger til. Da de spørger om hans navn, svarer han: ”Monsieur
Raak” (= Hr. Ravn”). Johny og Gisèle veksler blikke, idet Johnys tema i sidste møde netop
var om ”Ravnen”, der sørgede for føde til Elias (1. Kong. 17)! Johny spørger ham derfor prøvende: ”Tror du på Gud?” - ”Monsieur Raak” svarer med stor ærbødighed: ”Han er Skaberen af himmel og jord og alt, hvad der er til!” - og Johny vover endnu et spørgsmål: ”Og Jesus!
Tror du på Jesus?” - Den fremmede bøjer sig dybt til jorden og svarer: ”Han er alle menneskers frelser!” - Guds specielle ord til Gisèle har gang på gang været: ”Se, jeg og de børn,
HERREN gav mig, er varsler og tegn i Israel…” ((Esajas 8:18). Noers 4 ældste børn (med afdøde hustru Tove) følger med til Israel. Gisèle føder i alt 12 børn. De sidste to er tvillinger...
Smuk udførelse af trykkeriet ”Friheden”, Nors, Thisted og Thomas Olesen, www.billedtale.dk
15
Stormen på søen
”En dag gik Jesus om bord i en båd sammen
med sine disciple, og han sagde til dem: ”Lad
os tage over til den anden bred af søen .” De
lagde så fra land. Mens de sejlede, faldt han
i søvn. En hvirvelstorm fór ned over søen, og
de tog vand ind og var i fare. De gik da hen
og vækkede ham og sagde: ”Mester, Mester!
Vi går under!” Han rejste sig og truede ad
stormen og bølgerne; de lagde sig, og det
blev blikstille. Men han sagde til dem: ”Hvor
er jeres tro?” Forfærdede og forundrede
sagde de til hinanden: ”Hvem er dog han, siden han kan befale over både storm og sø, og
de adlyder ham!”
(Lukas 8:22-25).
E.V.: Da jeg 20.07.12 fortløbende læste beretningen ovenfor, tænkte jeg:
Initiativet til sejlturen kom dels fra disciplene, dels fra Jesus: ”Lad os tage over til den anden bred…” - Skønt Jesus er med i båden, slipper hans
disciple ikke for uvejret og den truende katastrofe: de er ved at gå under!
Tilsyneladende er de alene om at ride stormen af - for Jesus sover trygt!
Da de indser, at de er redningsløst fortabte, kalder de omsider på Jesus!
Han rejser sig straks, byder over vind og sø, og de er reddet! Peter har derfor senere, på Pinsedagen, dette budskab til alle: ”...Enhver,
som påkalder Herrens navn skal frelses.” (fortalt af lægen Lukas i Ap. G.
2:21). Budskabet gentages af Paulus i Romerbrevet 10:11-13: ”...Ingen, som
tror på ham, skal blive til skamme… enhver, som påka
påkalder
lder Herrens navn,
skal frelses.” (Læs i øvrigt hele Apostlenes Gerninger og Romerbrevet 10!)
Redaktion og layout: Eva Vosegaard, Storebæltsvænget 182, 5500 Middelfart
Tlf. (mobil): 22 64 82 54 - E-mail: eva.vosegaard@stofanet.dk
Danske Bank: Reg.: 3420 Konto: 4694068332
Tryk: ”Friheden”, Nors, Thisted