Seksualpolitik - Firkløverskolen
Firkløverskolens seksualpolitik fra skoleåret 2013-14 1. Sammenhæng Firkløverskolens seksualpolitik er en del af Randers Kommunes Vejledning til håndtering af mistanke om seksuelle overgreb på børn og unge (pr.15.02.2012) Randers Kommunes vejledning er udarbejdet for at hjælpe daginstitutioner og skoler til at håndtere sager om seksualitet, som ofte er svære for alle parter. Randers Kommunes politik er opdelt i to, og den kan findes på Randers kommunes hjemmeside, Broen. Firkløverskolens personale kan se både Randers kommunes politik samt Firkløverskolens seksualpolitik på Personaleintra (Arkiv, dokumenter, personalehåndbogen: punktet Seksualpolitik, faner: Firkløverskolens seksualpolitik og Randers kommunes seksualpolitik, 1. og 2. del). Desuden er både Randers Kommunes og Firkløverskolens seksualpolitik gjort tilgængelige for skolens forældre på Forældreintra. Formål Firkløverskolens egen seksualpolitik er udarbejdet på baggrund af, at skolen er Randers kommunes folkeskole for børn og unge med ASF og / eller ADHD, dvs. med elever, som har specialpædagogiske behov. Skolen udfører en foregribende, specialpædagogisk indsats, som er tilpasset hver enkelt elev. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt for skolens personale og elever at have en egen politik med f.eks. egne regler på skolen I forbindelse med elevernes almindelige udvikling fra barn til voksen vil et ungt menneske blive påvirket af de ændringer, der sker med kroppen og psyken. For skolens elever kan udviklingen, som følge af deres handicap, forløbe anderledes end for de fleste, hvorfor der kan være brug for en særlig pædagogisk indsats fra personalet. En indsats, som hjælper eleven til at udvikle sin seksualitet på en måde, så den ikke er til gene for sig selv og andre, men til glæde for eleven. Indsatsen skal samtidig hjælpe eleven til at udvikle en adfærd, også på det seksuelle område, der er præget af mest mulig selvstændighed. Anvendelse Politikken tænkes anvendt af skolens personale og ledelse. Nyt personale informeres om skolens seksualpolitik, når de starter på skolen. Informationen ligger som en del af mentorordningen / klippekortet. Skolens forældre informeres om skolens politik med henblik på det almene, tætte skole - hjem samarbejde. Desuden informerer skolen alle elevernes forældre om, hvilke forpligtelser skolen har, ved mistanke eller viden om et seksuelt overgreb. Skolens elever øves i at anvende deres egne, fælles regler samt skolens regler for omgangsformer. Definition af seksualitet Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Som mennesker har vi et grundlæggende behov for nære relationer, kontakt, varme, intimitet og seksualitet, uanset om vi lever med eller uden nedsat funktionsevne. 2. Forebyggelse Firkløverskolen ønsker at forebygge en uheldig udvikling hos eleverne, samt at forebygge at der sker seksuelle overgreb for skolens elever. Omgangsformer 1. Skolens regler Personale og elever skal overveje deres påklædning, så den er passende i et skolemiljø. Hvis en medarbejder oplever egne eller kollegaers grænser overtrådt (af elever, kollegaer eller forældre) så skal man dele dette med kollegaer og / eller ledelse. Elever skal undgå upassende adfærd af seksuel karakter; både fysisk, psykisk og på nettet. 2. Elevernes egne regler Elevrådene er enige om, at der skal være regler for elevernes seksuelle adfærd. Reglerne er ens for eleverne på skolens tre afdelinger. Derudover må hver afdeling gerne have sine egne, ekstra regler. - Man skal beherske sig mht. berøring, uanset om man er kærester eller ej. Personalet formulerer reglen, i samarbejde med den enkelte / eller de berørte, for elever med problemer ifht. at aflæse grænser. - Jeg skal respektere et nej / stop. Hvis den anden ikke stopper, så kan man gå væk og evt. hente en voksen til hjælp. - Jeg må ikke røre andre seksuelt - Man må ikke gå to på toilettet Hvis man er kærester må man holde i hånden og kysse let, i det offentlige rum. Dette gælder også, selv om der kan være andre regler i hjemmene. - Hvis mine grænser bliver overskredet (hvis nogen gør noget ved mig, som jeg ikke kan lide) så må jeg gerne sige det til personen. Hvis jeg ikke kan det, så må jeg også sige det til en voksen / kontaktpersoner, som jeg har tillid til, mhp. at vi hjælpes ad med, at sige det til den person, som overskred mine grænser. - Elever og personale må ikke være kærester. Undervisning: 1. Firkløverskolens seksualundervisning Firkløverskolens specialpædagogik er uændret, selv når indholdet i undervisningen handler om seksualitet. Faget indeholder åben samtale med og undervisning af eleverne om seksualitet. Der foregår ikke personlig oplæring af eleverne i seksualitet på skolen. Seksualundervisningen er et obligatorisk emne i folkeskolen. Det er del af et såkaldt timeløst fag ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” (§7 fag) for alle folkeskoleelever. Områder, som kan være særligt vigtige i forhold til vore elever, kan være sociale samspil, at lære en passende sprogbrug samt viden om og færdighed i, at håndtere nettets muligheder og risici. Desuden øves skolens elever i, at anvende deres egne, fælles regler samt skolens regler for omgangsformer. Seksualundervisningen tilrettelægges i forhold til elevernes individuelle behov. Seksualundervisningen kan sammenkædes med socialfag. Teamet har mulighed for at udvælge nogle, som forestår seksualundervisningen. Ansvarlige for undervisningen har en særlig opgave i forhold til at forholde sig professionelt og personligt i undervisningen og undgå at blive private i dialogen med eleverne. Teamet bruges som sparingspartner, f.eks. på teammøder, når de ansvarlige for seksualundervisningen møder tvivl om undervisningen eller møder egne grænser i undervisningen. De ansvarlige for undervisningen inddrager afdelingsleder, hvis de ønsker at undervisningen går ud over aftalte rammer; f.eks. i forhold til begrænsning af elevers samvær. Firkløverskolen ønsker at bruge de mest hensigtsmæssige, herunder de nyeste, materialer i seksualundervisningen. Skolens seksualvejleder kan bruges til at understøtte seksualundervisningen samt evt. have fortrolige samtaler med elever. 2. Anden undervisning. Firkløverskolens tilrettelæggelse af undervisning og aktiviteter følger svømmehaller og andre steders regler, f.eks. for kønsopdeling af personale og elever i omklædningsrum, med mere. Firkløverskolens personale planlægger, så vidt muligt, undervisningen i f.eks. idræt og svømning, så to personaler er med i ét omklædningsrum, samt at personalet er kønsopdelt ved elevernes omklædning, m.m. - Fra 3. klasse skal personalet være kønsopdelt ved elevers omklædning, m.m. Undtagelser fra denne regel kan foretages efter indhentning af en forudgående, accept fra forældre til de pågældende elever. Teamet skal delagtiggøres i pædagogiske overvejelser, før enkelt personale foretager sig handlinger, alene med en elev og som er f.eks. fysisk intime eller foregår på private steder: - at personale tager alene til sit eget hjem eller til andre, private steder, sammen med en enkelt elev; - at personale giver massage, fysisk behandling, eller lignende, alene til en delvist afklædt elev, alene i et lukket rum. Når personalet udfører arbejde, efter aftale med teamet og alene med en elev, opfordres den enkelte personale til ekstra opmærksomhed på, at man følger på forhånd aftalte regler for sin egen og elevens adfærd. 3. Handleplan ved mistanke om overgreb Skoleleder og / eller afdelingsleder i forhold til at implementere handleplaner. Ledelsens opgaver står beskrevet i Randers Kommunes vejledning til håndtering af seksuelle overgreb på børn og unge. En liste over nyttige adresser og telefonnumre er vedlagt som bilag til Firkløverskolens seksualpolitik. Denne liste er kopieret fra Randers Kommunes vejledning. Randers kommunes vejledning beskriver den fulde handleplan ved mistanke over for elever, personale og elevens netværk, herunder ledelsens opgaver. Firkløverskolens seksualpolitik har fokus på personalets opgaver. Randers Kommunes sagsgang er dannet med henblik på den bedst mulige sikkerhed for alle involverede. Hvis Firkløverskolen får mistanke eller viden om, at et overgreb er sket, ønsker skolen at håndtere situationen så hensigtsmæssigt som muligt for alle involverede. Herunder, at skolen tager vare på anmelderen, på krænkeren og den krænkede. Definition af seksuelle overgreb ”At barnet inddrages i seksuelle handlinger, som han/hun ikke udviklingsmæssigt er i stand til at forstå, og som det pågældende barn derfor er ude af stand til at give er kvalificeret tilsagn om at ville være med til eller ej” (Randers Kommunes vejledning s.3) Grooming Overgreb sker via opbyggelsen af en tillidsfuld og nær relation, hvor manipulation og forførelse får overgrebspersonen til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom person (Grooming) Børn og unge kan derfor virke utroligt glade for den mistænkte. Samtidig har børn og unge ofte svært ved at holde fast i egne grænser over for nogen med mere autoritet og de mangler viden om voksen seksualitet. Derfor får børn og unge svært ved at vurdere, om det de bliver bedt om er forkert, især når det camoufleres som sjov og leg. (Randers kommunes vejledning s.7.) Tegn på overgreb Tegn hos et barn eller en ung vil altid indgå i et skøn og personalets helhedsviden om barnet eller den unge. Som hjælp til at foretage dette skøn vedlægges handleplanen et bilag med en nuanceret oversigt over tegn på overgreb.(Januscentrets Bekymringsbarometer) Handleplaner for personalet Firkløverskolens seksualpolitik fokuserer på personalets handlemuligheder, ved mistanke, tvivl eller viden om seksuelle overgreb over for børn. Personalets opgave i forhold til barnet / den unge: At lytte til barnet / den unge At fortælle, at du tror på det At tage skylden fra vedkommende At bekræfte hans / hendes følelser At være rolig og neutral At afholde dig fra at efterforske, hvad der er sket At love vedkommende, at tage det alvorligt At afstå fra at love, at holde på hemmeligheden Udgangspunktet for handling er; det er ikke professionelt, ikke at handle på tvivl. Personalet opfylder sin skærpede, personlige underretningspligt ved at gå til sin ledelse og ved at følge op på, om informationerne gives videre til de relevante instanser, f.eks. Børn og Familieafdelingen. (Randers Kommunes vejledning s. 9) Hvis man som personale, har gjort ovenstående og stadig er uenig i sin leders beslutning angående behov for en underretning, så opfordres man til at kontakte Firkløverskolens leder. Hvis man også er uenig i skoleders beslutning, kan man indgive en personlig underretning. Hvis man som personale står med håndgribelige beviser for et seksuelt overgreb, såsom blod, sæd, m.m. er det personalets opgave, at bevare spor, f.eks. ved at aflåse rum, forhindre barnet/den unge i at tage et bad og at skifte sit tøj, m.m. Personalet kontakter straks sin leder, som går videre med sagen og der aftales, hvordan barnet / den unge bringes til relevante undersøgelser, bl.a. m.h.p. dokumentation af spor. Opfølgning Firkløverskolen følger Randers Kommunes vejledning, også mht. opfølgning. Kommunen og skolens ledelse tager i samarbejde initiativ til at informere og støtte både forældre, personale og elever, i det forløb der kommer efter indgivelse af en underretning og evt. politikanmeldelse. Barnets reform (2011) har medført, at der er åbnet mulighed for, at skolen efter en underretning, kan få en overordnet information om, hvilken form for tiltag sagsbehandler tager. (Kilde: Håndbog om barnets reform Servicestyrelsen 2011) Efter afslutningen af en sag vedrørende overgreb, tager Randers kommune sammen med skoleledelsen initiativ til ét eller flere, opfølgende møder med relevante parter. (Randers kommunes vejledning) Firkløverskolen er opmærksom på, at barnet / den unge, kan have et behov for støtte til, at komme ud af en rolle som offer for overgreb. Desuden er skolen opmærksom på, at personalegruppen, alt efter situationen, behøver støtte til at komme videre med det daglige arbejde. Endelig kan det generelle, tætte skole hjem samarbejde være påvirket, hvis skolen har været forpligtet til at bruge handleplanen. 4. Revidering af Firkløverskolens seksualpolitik Firkløverskolens ledelse har ansvaret for at skolens seksualpolitik tages op på Pædagogisk Rådsmøde hvert andet år, mhp. revideringer. Alle, der møder behov for ændringer, har ansvaret for at give ledelsen besked om dette mhp.revidering. Bilag 1: Januscentrets bekymringsbarometer. NB: ved udskrivning af bilag 1 anbefales mindst A3 papirstørrelse a.h.t. læsbarhed. Bilag 2: Randers Kommunes nyttige adresser og telefonnumre Bilag 2: Randers Kommunes nyttige adresser og telefonnumre Børn og familiecentrene -kan evt. benyttes ved behov for sparring. Underretning sker til et af de tre Børn og familiecentre: Børn og familiecenter Kasernen Regimentvej 16 (indgang fra gården) Tlf. 8710 4500 Børn og familiecenter Gudenå Gl. Stationsvej 9, 2. sal Tlf. 8710 4550 Børn og familiecenter Odinsgade Odinsgade 14, 2. sal Tlf. 8915 1515. Åbningstider: Mandag kl. 8.00 - 17.00 Tirsdag - torsdag kl. 8.00 - 15.00 Fredag kl. 8.00 - 13.00 Telefonisk henvendelse til Den Sociale Døgnvagt: 2320 6237 - ved underretning eller behov for sparring udenfor Børn og familiecentrenes åbningstider. Hvordan laver man en underretning? Se Ankestyrelsens pjece ”Tag signalerne alvorligt” http://www.ast-tagsignalernealvorligt.dk/ Fagchefer: Børneområdet 0-5 år: tlf. 8915 1417 Skoleområdet: tlf. 8915 1084 Familieområdet: tlf. 8915 1780 Børnerådgivningsscenteret: (kræver henvisning fra Børn- og familieafdelingen) Langenæs Alle 21, Århus SISO SISO er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. SISO henvender sig især til faggrupper, der involveres i det konkrete arbejde, når der er sket seksuelle overgreb eller mistanke herom - såvel i kommuner som i dag- og døgninstitutioner, opholdssteder, familiepleje og øvrige organisationer. Med sit fokus på det sociale område beskæftiger SISO sig dels med de sociale indsatser før, under og efter et egentligt sagsforløb i forhold til barnet, familien og fagpersonerne, og dels med de forebyggende indsatser. SISOs generelle arbejdsfelter er rådgivning, metodeudvikling, vidensindsamling, erfaringsopsamling, netværksskabelse og formidling. SISO´s telefonrådgivning for fagfolk, børn, unge og forældre: 20 77 11 20 i følgende tidsrum: Mandag – onsdag kl. 9.30-15.00 Torsdag 9.30-18.00 Fredag 9.30-13.00. www.sisoboern.dk Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) (Videoafhøringer og fysiske undersøgelser) Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej 100 8200 Århus N Tlf. 89 49 55 66 www.skejby.dk Henvisning via egen læge eller politiet Kontaktpersoner ved Østjyllands Politi – Århus i forbindelse med sager vedrørende overgreb mod børn Poul Erik Christensen, afdelingsleder, tlf. 87 31 14 48 – lok. 4702, mobil 22701271, mail: PEC001@politi.dk Ejnar Albertsen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 – lok. 4712, mobil 72582002, mail: PAL001@politi.dk René Raffo Johannesen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 – lok. 4726, mobil 72581993, mail: RJO001@politi.dk Lis Borup, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 – lok. 4713, mobil 72581996, mail: LGE003@politi.dk Gitte Christensen, sagsbehandler, tlf. 87 31 14 48 – lok. 4711, mobil 72582008, mail: GCH002@politi.dk
© Copyright 2024