Fag: Historie Historiefagets metode Beskrivelse af metoden Kildekritik Kilderne er fundamentet for den historiske undersøgelse. Arbejdet med kilder kaldes kildekritik og er en central disciplin i faget historie. I udgangspunktet kan alle kilder bruges. Kildekritikken går ud på at finde ud af, hvad vi kan bruge kilden til i vores historiske undersøgelse. Først kategoriserer vi kilden ved at undersøge kildens udsagnsevne: 1) Hvornår er den blevet til? Er kilden samtidig med begivenhederne eller senere? 2) Hvem har skrevet den? Var kildens afsender tæt på begivenhederne, eller deltog forfatteren selv i dem? Hvilken rolle spillede vedkommende i givet fald? Eller var forfatteren på afstand af begivenhederne - og dermed afhængig af andre (og for os måske ukendte) kilder? 3) Med hvilket formål er teksten blevet til? Udtrykker kilden en tendens, dvs. en holdning til begivenhedsforløbet? 4) Der skelnes mellem primære og sekundære kilder. Er kilden den tidligste tekst, vi kender, i forhold til begivenheden, taler vi en primær kilde. Er kilden senere og afhængig af den primære kilde, er den sekundær. 5) Der er forskellige typer kilder. Man kan dele kildetyperne op i to kategorier; et dokument er for eksempel en lovtekst eller et retsdokument, og dermed et direkte udtryk for den virkelighed, vi vil undersøge. Eller er kilden en beretning, der fortæller om begivenhederne, såsom en avisartikel, et brev, en tale eller en historisk fremstilling, som for eksempel en grundbog i historie. 6) Derudover skal man være opmærksom på om kildens karakter. Er den personlig eller institutionel? Udtrykker en person sig på en institutions vegne (fx en regering), vil han/hun naturligvis i større eller mindre grad være bundet af pågældende institutions synspunkter eller politik. Er den fortrolig, eksempelvis uddrag af en intern forhandlingsprotokol, eller er den offentlig, altså beregnet på at blive kendt for et større eller mindre publikum, som fx en tale? 1 Dernæst bevæger vi os op på det analyserende og fortolkende niveau, og vurderer vi kildens udsagnskraft: Kilderne taler ikke af sig selv; det er os, der skal stille spørgsmål til kilderne. Kan kilden anvendes til vores problemstilling og i bekræftende fald, til hvad? Hvad står der i kilden? (identificer kildens hovedpunkter) Hvilke historiske begivenheder eller tilstande kan kilden belyse (hvad fortæller kilden om det emne, der arbejdes med)? Anvendt eksempel Eksempel: Vores problemstilling kunne for eksempel være forholdene arbejderfamilien i Danmark anno 1933. Vi har fundet tre kilder: for a. en tale af statsminister Thorvald Stauning, b. en dansk arbejderfamilies budget for en måned c. et nummer af ugebladet "Hjemmet". De fortæller alle noget om det danske samfund i 1933, men de er udtryk for meget forskelligartede dele af den danske virkelighed i det år, og de tre kilder vil kunne anvendes til at belyse meget forskellige forhold. Hvis vi for eksempel vil undersøge den danske regerings politik i 1933, vil det være oplagt at anvende Staunings tale og måske arbejderfamiliens budget; men ugebladet vil vi næppe kunne bruge til noget i denne sammenhæng. Nogle kilder er væsentligere end andre. Det gælder, hvis de kan anvendes til mange relevante problemstillinger. Af de tre 1933-kilder vil "Hjemmet" nok kunne anvendes til færrest relevante historiske problemstillinger, mens Stauning-talen vil kunne være væsentlig i flere sammenhænge. Styrker og svagheder/a nvendelse Kildekritikken er historiefagets fundamentale redskab, heri ligger styrken. Alle kilder kan i udgangspunktet bruges til at belyse et givent historisk emne. Afhængig af problemstillingen kan én kilde give flere forskellige udsagn. Svagheden ved Kildekritikken kan beskrives som begrænsningen i at materialet kan være ikke eksisterende, svært tilgængeligt, eller risikoen for kildeforfalskning. 2 Beskrivelse af metoden Historiesyn Historiesyn/modeller/analytiske tilgange. Når man arbejder samfundsfagligt i historie leder man i efter generelle tendenser og udviklingslinjer, der kan give forklaring på specifikke historiske begivenheder. Man kan bl.a. anvende, historiesyn, modeller eller forskellige analytiske tilgange. Historiesyn - hvad bestemmer historiens gang? Når man arbejder med forskellige historiesyn, forsøger man at undersøge og forklare menneskenes historie. Overordnet forsøger man at besvare følgende spørgsmål: Hvad bevæger historien? Hvad får begivenhederne til at tage en bestemt retning? Hvad bestemmer den store historie i form af verdenshistoriske begivenheder, ideologiers eller andre tankesystemers opkomst og imperiers og staters undergang? Hvorfor opkalder nogle historikere historiske perioder og epoker efter store begivenheder eller store historiebærende personligheder? Findes der en bagvedliggende årsag? Er det en årsag vi kan afdække? Anvendt eksempel Eksempel: I forøget på at forklare den specifikke historiske begivenhed – f.eks. udfaldet af præsidentvalget i USA 2008 – kan man anvende nedenstående skema, der præsenterer to forskellige historiesyn. Herved anvendes den historiske viden og det diskuteres systematisk og fagligt, hvad der driver historien – ”kunne Obama være blevet valgt til præsident for USA før 2008, eller var man først nu nået til det ”rigtige” tidspunkt i historien?” Forklar udfaldet af præsidentvalget 2008 med udgangspunkt i de to historieopfattelser: Ud fra en Liberalistisk opfattelse: Liberalisme individet kan ændre historien egenhændigt, karisma, virkningshistorie, inspireret af ideer eller religion. Strukturen er snærende bånd som individet skal sætte sig udover, strukturen skal ikke dominere individet, individet handler rationelt. Historiens endeligt, det idealistiske historiesyn har vundet, det liberalistiske menneske har sejret. Aktør - vandt Obama præsidentvalget fordi: 3 Karismatisk personlighed Obama realiserer den amerikanske drøm realiseret Rationel strateg Pragmatisk tilgang til embedet Ud fra en Materialistisk (marxistisk) opfattelse Marxisme, dialektik Dogmatisk/deterministisk – marxisme – trappestige, klassesamfund, konflikt, revolutioner mod det klasseløse samfund. Naturgivent udviklingsvej mod kapitalismens endeligt. Mennesket er et objekt for historien Mennesket er historieskabt. Struktur - vandt Obama præsidentvalget fordi Politiske: 1776 Uafhængighedserklæringen (All men are created egual) 1787 Forfatningen (Amendment 13, 15) Civil Voting Act 1965- forlængelse af 15 tilføjelse Modreaktion på den republikanske ledelse under George W. Bush Økonomiske: Finanskrise Sociale: Ulighed Racespørgsmålet Kilder http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2009/01/14144852.htm http://www.emu.dk/sem/fag/his/semlaerere/debat/historiensmotor.html Modelanvendelse: En model forenklet afbildning af virkeligheden. En model er ikke virkeligheden, men den fokuserer på er en nogle væsentlige træk ved virkeligheden. Modeller anvendes hyppigt i samfundsvidenskaberne. De giver en god oversigt over de variable, der indgår, dels bidrager de til at vise den kausale struktur (formodede årsagssammenhænge). Konkret eksempel: Hvis man I et forløb om Danmark i 1960érne har arbejdet med f.eks. den økonomiske vækst, velfærdsstatens udvikling, urbaniseringen og forskellige kulturelle udviklingsstrømme i denne periode (ligestilling, musik, seksuel frigørelse, alternative boformer osv.), kan man anvende Maslows behovspyramide til at opnå en større forståelse for sammenhængen mellem disse faktorer. Igen søges der, at give en mere overordnet og generel forklaring på specifikke historiske begivenheder. Det forsøges altså at forenkle en 4 mangesidet udvikling med en simpel model. Styrker og svagheder/a nvendelse Beskrivelse af metoden Kontrafaktisk metode Kontrafaktisk historie handler om at finde historiens åbne situationer/skilleveje. Modsat traditionel historiefremstilling, som eksempelvis fortæller hvad skete der i første verdenskrig arbejder man efter den kontrafaktiske metode med spørgsmålet: Ville første verdenskrig overhovedet være brudt ud hvis den Østrig-Ungarske kronprins ikke var blevet skudt i Sarajevo? Traditionelt arbejder man med en lineær tidslinje, som markerer markante episoder i historien. For at finde historiens skilleveje må man udforme en ikke-lineær tidslinje, som markerer de steder i historien, hvor man kan dokumentere at historien kunne være gået anderledes, så den kendte historie kunne have endt et helt andet sted. Eks: Lineær tidslinje. Eks: Ikke lineær tidslinje/forgreningstræet. På den lineære tidslinje markeres hhv. historiens lange stræk og skilleveje. Skillevejene markerer de afgørende historiske øjeblikke, hvor historien kunne have taget en anden retning. 5 Eks: Det afgørende øjeblik. For at kunne arbejde kontrafaktisk og finde rem til historiens skilleveje skal man først have en omfattende viden om de historiske fakta og baggrunden for den historiske situation man har fokus på. Efterfølgende søger man i kilderne efter punkter, hvor små ændringer ville have medført en markant ændret historie fra den kendte. Man kan arbejde kontrafaktisk ud fra to tilgange: 1. Kontingensanalyse (begivenhedsanalyse). - Kunne det overhovedet være gået anderledes? - Argumentér for at historien var ’åben’. 2. Scenariekonstruktion. - Hvad kunne/ville være sket hvis..? - Drag paralleller, brug teorier og modeller. 1. 2. 3. 4. Anvendt eksempel Opsummering: Find historiens forgreningspunkt. Argumenter for hvorfor der er tale om et afgørende øjeblik i historien. Hvilke plausible alternative scenarier kan man opstille? Giver de kontrafaktiske overvejelser anledning til revision af den eksisterende opfattelse? Hvad nu hvis USA ikke havde kastet atombomberne over Japan i 1945? Baggrund (fakta): De allierede havde vundet krigen i Europa over Hitlers Nazityskland, men i Stillehavet viste Hitlers allierede Japan ingen tegn på at ville overgive sig. Japan havde gennem historien aldrig kapituleret til en fjende og gennem de 4 år med krig i Stillehavet havde ikke ’en eneste japansk enhed overgivet sig. USA frygtede derfor en langvarig og omkostningsfuld krig ved en kommende invasion af de japanske øer for slet ikke at tale om meget store tab af menneskeliv på begge sider. Den amerikanske præsident Truman var meget i tvivl om han skal vælge invasion eller atombombe, men ender til sidst med at godkende verdens første atomangreb og med et slag afslutte krigen. 250.000 japanere dør af bomberne og den efterfølgende radioaktive stråling. 6 Samtidigt med at USA bomber det sydlige Japan invaderer Sovjetunionen de nordlige øer, men fortsætter ikke sydpå af frygt for en konfrontation med USA – den kolde krig er startet. Efter kapitulationen trak USSR sine tropper ud af Japan, mens USA engagerede sig stærkt i landets økonomiske opbygning og desuden bibeholdt en militær tilstedeværelse. Japan udviklede sig efter krigen med imponerende fart fra gammeldags kejserrige til ultramoderne højteknologisk økonomisk stormagt. Kontingensanalyse: Ved at se på interne kilder mellem præsidenten og hans rådgivere kan man se at der til det sidste var tvivl om man skulle invadere eller bruge atomvåben – historien var åben! Scenariekonstruktion: USA i syd og Sovjetunionen i nord angriber de Japanske øer og møder hårdnakket modstand af både regulære japanske hærenheder samt hele civilbefolkningen, som fører guerilla krig. Japanerne kæmper efter den gamle samurai tradition, for landets ære og for deres kejser, som de ser som en gud. Både Amerikanske og sovjetiske styrker lider enorme tab ikke mindst som følge af den tilsyneladende endeløse strøm af japanske kamikaze fly (selvmordspiloter i fly med sprængstoffer), som hver dag angriber de allierede styrker. Efter sejren over Hitler i Europa er forholdet mellem de allierede blevet meget anspændt og den kolde krig er gået i gang. I Japan resulterer dette i at USA og USSR ikke kæmper direkte mod hinanden, men heller ikke arbejder sammen. Efter at USA havde oplevet store militære tab, samt set flere hundrede tusinde allierede krigsfanger blive henrettet var kritikken på hjemmefronten blevet så massiv at præsidenten måtte gøre noget. Da efterretningerne talte om en sultende japansk befolkning iværksatte USA omfattende giftgasangreb, som spredte sprøjtegift over Japans rismarker. Endeligt indså Japans ledere, at det var nytteløst at kæmpe videre. Endelig i 1950 kunne USA og USSR erklære krigen over Japan, som vundet og landet deltes i en nordlig kommunistisk stat og en sydlig vestligt orienteret stat med markedsøkonomi. Krigen om Japan havde kostet 5 millioner japanere livet, samt dobbelt så mange i de tidligere japansk besatte områder på det asiatiske fastland. I alt havde 15 mennesker mistet livet i stillehavskrigen. Konklusion: Ved at kaste atombomberne i 1945 afsluttede USA definitivt stillehavskrigen og på trods af den kvarte million omkomne kan man argumentere for at de derved reddede millioner af andre, som ville være døde i de efterfølgende års kampe. Derudover ville Japan, som det har været tilfældet med Korea have været delt i en nordlig kommunistisk stat og en sydlig vestligt orienteret stat med markedsøkonomi. Japans økonomiske eventyr, som efter anden verdenskrig har gjort landet til verdens anden stærkeste økonomi ville heller ikke have fundet sted. 7 Styrker og svagheder/ anvendelse Metodens styrke er at man tvinges til at tænke over historien og ikke forfalder til referering og udenadslære. Hvis man ikke er meget kildenær kan metoden let løbe løbsk og give et falskt indtryk at at man kan sætte spørgsmål ved alt i historien. Skræmmeeksempel: Hvad hvis Osama Bin Laden havde været en abort? Dette er et ligegyldigt spørgsmål, som ikke tager udgangspunkt i historiske fakta. Historiefagets anvendelse af samfundsfaglig metode. Beskrivelse af metoden Kvantitativ metode: Når man anvender samfundsfaglig metode i historie er det ikke nok blot at inddrage en tabel eller en graf: Man skal inddrage betydelige mængder data, som gør det muligt at udlede flere sammenhænge Man skal kritisk analyse tallene fx hvad viser tabellen, hvilke mønstre er der i den, hvilke tal falder uden for? Almindelige kildekritiske betragtninger: Hvornår, hvordan, af hvem er tallene indsamlet? Hvilke skævheder kan dette give? Hvordan er personerne/indholdet kategoriseret? Hvor god er tabellen generelt set til at belyse det, som man ønsker og hvad kunne have været inddraget af alternative kilder? Anvendt eksempel Eksempel: En tabel om arbejdsløshedens udvikling i 90erne: Her kan man se på den overordnede udviklingen, herefter hvilke regioner er ramt af arbejdsløshed, alder, køn, eventuelt procentvis vækst, indeks eller lign. Er tallene indsamlet af Cepos, af Finansministeriet, Socialdemokratiet eller Danmarks statistik. Hvad siger dette om troværdigheden af tallene? Hvordan er antallet af arbejdsløse målt? Normalt opgør man arbejdsløshedsprocenten som registrerede ledige ud af hele arbejdsstyrken. Nyrup blev i 90erne kritiseret for at flytte store grupper ud af arbejdsløshedsstatistikkerne over på orlovsordninger. Nedenfor er vist et uddrag af en tabel. (Tabel problematisk at sætte ind) 8 Styrker og svagheder/ anvendelse Beskrivelse af metoden Kvalitativ metode: Ønsker man at anvende kvalitative interviews for at afdække en historisk problemstilling, er det en god ide at gøre sig nogle overvejelser forinden. Formål: Hvad er det konkret, man ønsker vide noget om. Interviewpersoner: Hvem er oplagt at interviewe for at belyse problemstillingen og hvor mange? Design: Hvor styret skal interviewene være? Her anvendes ofte en semistruktureret tilgang, hvor man laver nogle hovedtemaer og spørgsmål, man ønsker at komme ind på, men det er muligt at fravige strukturen, hvis interessante delspørgsmål åbner sig. Interviewguiden er vejledende og ikke endelig. Interviewguide: Hvilke konkrete spørgsmål skal vi stille. Dette er vigtigt særligt i de tilfælde, vi ønsker at sammenligne med andre fx fra klassen, som har foretaget tilsvarende interviews. Fx kan man lave en fælles interviewguide, hvor spørgsmålene udspringer af nogle hypoteser, man har opstillet. Vigtigt med korte, letforståelige spørgsmål, undgå akademiske vendinger, brug typisk hvorfor, hvad og hvordan spørgsmål. Kildekritik: Hvor repræsentativ er undersøgelsen, hvad kan interviewpersonen huske, er der nogle skjulte interesser, som respondenten søger at skjule, er der modstridende svar, som man skal være kritisk overfor? Anvendt eksempel Konkret eksempel: Hvis man I klassen ønsker at belyse, hvordan det var at gå i skole i 50erne: Formål: At belyse skolegangen i 50erne med henblik på at klarlægge graden af disciplin? Interviewpersoner: Alle i klassen interviewer deres bedstefar og bedstemor, da disse anses som tilfældige middelklasseborgere, som gik i skole i 50erne. Design: Man vælger én semistruktureret tilgang. Man har nogle konkrete spørgsmål om skoleopholdet, men man er klar til at gribe interessante problemstillinger, som kommer op gennem interviewene. Hovedtemaerne bliver skolens fysiske forhold, bedsteforældrenes egen oplevelse af at gå på skolen, skolens forhold til omgivelserne, og hvordan bedsteforældrene har haft det 9 med at tale om sit skoleophold. Interviewguide: De konkrete spørgsmål udspringer fra disse hovedtemaer. Hvor stor var skolen, hvor mange gik der, hvor lå den etc.? Spørgsmålene kan udspringe af de hypoteser, man har opstillet fx at der var mere disciplin i de skoler, som lå på landet. Start med generelle, beskrivende spørgsmål, senere kan man komme i dybden, når nervøsiteten har lagt sig og der er skabt en sympati mellem interviewer og interviewperson. Kildekritik: Er bedsteforældrene repræsentative, påvirker de hinandens svar, hvor meget kan de huske, har bedstemoderen en interesse i at fremstille disciplinen mindre end den var, for at dække over en eventuel mishandling. Er der modstridende svar, som kan afdækkes vha. indirekte spørgsmål? Styrker og svagheder/a nvendelse Beskrivelse af metoden Diskursanalysen Ideen er at analysere mønstre i sproget, hvordan ting italesættes og præsenteres. Ofte vil man kigge efter differens- og ækvivalenskæder i sproget dvs. sproglige udtryk der kobles naturligt sammen og stilles overfor modstående udtryk. Man vil kigge efter og der er tale om en hegemonisk diskurs (enerådende), eller konkurrerende diskurser (en diskursiv kamp) med antagonistiske konflikter dvs. hvor grupper som bevidst prøver at tilsidesætte hinandens fortolkninger af virkeligheden. Endeligt er det afgørende om en diskurs institutionaliseres dvs. aflejres som regler, institutioner i samfundet, som giver diskursen en yderligere tyngde. Baggrunden for diskursanalysen er, at aktører kan indramme og italesætte emner på en måde, som påvirker folks holdninger og standpunkter. Om man betegner svagtbegavede som sinker eller udviklingshæmmede, har altså betydning, tilsvarende om man betegner indvandrere som fremmede eller nydanskere. Konkret kan en diskurs defineres som »et kollektivt betydnings- og handlingsfelt«. Anvendt eksempel Konkret eksempel: Synet på ægteskabet i 1600-tallet Ønsker man vha. en diskursanalytisk tilgang at belyse synet på 10 ægteskabet i 1600-tallet kan man starte med at kigge efter differens- og ækvivalenskæder. Her ser man, at debatten om ægteskabet i 1600-tallet præsenteres i en religiøs indpakning. Ægteskabet betegnes som ”helligt”, udtryk for en ”dyd”, det man skulle ”stræbe efter” og ”påbudt af Gud” (ækvivalenskæden). For at give den religiøse fortolkning yderligere vægt stilles det ”dydige ægteskab” overfor ægteskabsbruddet, som betegnes med ord som ”skam” og ”hore” og børnene uden for ægteskab var ”horebørn” og ”uægte” (differenskæder). Den religiøse diskurs er i 1600-tallet enerådende (hegemonisk) dvs. der eksisterer i samfundet en vis konsensus om, hvordan man skal betragte ægteskabet. Den religiøse diskurs er på dette tidspunkt institutionaliseret i lovgivningen i form af Guds Lov, som foreskriver meget strenge straffe for ægteskabsbrud. Endvidere institutionaliseres diskursen ved etableringen af en overvågningsafdeling på teologisk fakultet, som skal kontrollere, hvem der gifter sig med hvem. I 1700-tallet opstår en diskursiv kamp mellem den religiøse diskurs og en ny naturretslig diskurs omkring ægteskabet. Dette kaldes en antagonistisk konflikt, da en gruppe bevidst forsøger at tilsidesætte den fortolkning af ægteskabet, som en anden gruppe identificerer sig med. Efter den nye diskurs har vundet, ændres sprogkæderne omkring ægteskabet, så ”horebørn” og ”uægte børn” nu bliver til ”slegfredsbørn” og ”nyttige medlemmer af det borgerlige selskab”. Guds Lov fortrænges fra lovgivningen og det teologiske fakultet mister magt. Den nye diskurs afspejler den mentalitetsændring, så pågår i disse år. Styrker og svagheder/ anvendelse Beskrivelse af metoden Komparativ metode Sammenligner få relevante enheder; den afhængige variabel (f.eks. revolutioner, folkedrab, økonomiske kriser eller veje til velfærd og udvikling) og den uafhængige variabel (f.eks. lande) Sammenligningen kan foregå synkron (samme tid) eller diakron (over tid) Sammenligningen kan vægte ligheder eller forskelle i de uafhængige variabler (f.eks. landes politiske systemer eller økonomiske udviklingstræk) Undersøger betydningen af bestemte årsagssammenhænge (f.eks. at afdække årsagen til en bestem historisk udvikling eller begivenhed som gentages flere steder med samme eller forskellig resultat) Tester effekten af enkelte bestemte uafhængige variabler (f.eks. i hvor høj grad politisk styreform er bestemmende for en bestem historisk udvikling eller begivenhed) 11 Tester samspillet (samvariationen) mellem få uafhængige variabler og en afhængig variabel (f.eks. i hvor høj grad politisk styreform i samspil med politisk ledelse er bestemmende for en bestemt historisk udvikling eller begivenhed) Der kan anvendes både en deduktiv og en induktiv tilgang til historie I den deduktive tilgang har man på forhånd en idé om forholdet mellem fænomen (afhængig variabel), årsagssammenhænge og uafhængige variabler som efterfølgende testes i den komparative analyse I den induktive tilgang udleder man efterfølgende årsagssammenhænge og uafhængige variabler efter analysen af et fænomen (genstandsfelt), og forklarer begivenhederne generelt udenfor en specifik afgrænset tidsperiode dvs. teoretiserer Anvendt eksempel Komparativ analyse af folkedrab (fænomen) i forskellige lande (analyseenheder) med mulighed for at afdække under hvilke omstændigheder de opstår f.eks. en sammenligning af folkedrabene i Rwanda, Bosnien (Srebrenica) og holocaust under anden verdenskrig. Der kan vælges to af de tre analyseenheder med mulighed for at arbejde synkron (Rwanda og Bosnien) og diakron (Rwanda eller Bosnien og Holocaust). Der fokuseres på følgende uafhængige variabler; politisk styreform, forskellige etniske grupper samt forholdet imellem disse og dehumanisering af udsat etnisk gruppe, planer for endelig løsning og den gradvise overgang til folkedrab (orkestrering af folkedrab). Fokus kan enten være udgangspunktet for analysen (deduktiv) udledning af teori om folkedrab efterfølgende (induktiv). Sidstnævnte kan ske ved afslutningsvis at fokusere på generelle mønstre på baggrund af hvilke, der kan generaliseres – hvilke faktorer kan generelt lede til folkedrab? Styrker og svagheder/ anvendelse 12