Se artiklen her - Sejlstrup Entreprenørforretning

Flot MAN til hård kørsel
Da en nordjysk virksomhed endelig fik en tysker i vognparken, fik
chaufføren frie hænder til at indrette førerhuset
Lorents B. Rasmussen
lorents@lastbilmagasinet.dk
D
et siges, at der står en
kvinde bag alt. Nok et
udsagn, som kan diskuteres, men i dette tilfælde er
der noget om snakken. For det
er i høj grad Heidi Egholm, der
har æren for, at hendes 38-årige chaufførmand Henrik hver
morgen kan tage plads i et førerhus, som er polstret og indrettet ud over det sædvanlige.
Heidi Egholm arbejder hos
den kendte autopolstrer FLBuur i Vrå. Her havde hendes
arbejdsgiver, Karsten Larsen
talt om, at han godt kunne
tænke sig at prøve at plysse en
MAN og gøre noget ekstra ud
af indretningen. Hovedparten
af de lastbiler, der kommer
under kærlig behandling hos
FL-Buur, er af svensk fabrikat, og i det hele taget skal
man lede længe for at finde en
MAN, hvor der er kælet ekstra
for indretningen. Det tyske
mærke har ry for at være en
bundsolid brugsbil, men den
står ikke øverst på listen blandt
vognmænd og chauffører, som
gerne vil gøre noget ekstra ud
af bilerne.
Så da Heidi hørte, at gemalens arbejdsgiver ville købe en
ny MAN, var hun ikke sen til at
opfordre Henrik til at få den
plysset hos FL-Buur. Og da
chaufførens arbejdsgiver,
Sejlstrup Entreprenørforretning / Vrå Mørtelværk,
ikke havde noget imod
planerne, blev det sådan.
»Jeg har ikke rigtig
fået takket Heidi for
hendes initiativ, men
det er hermed gjort,«
siger Henrik Egholm.
Logo og lysshow
Henrik har valgt at
få hytten plysset i
enkle farver – råhvidt
på loft og vægge og
koksgråt på stole og
gulv.
»Man kan godt
blive beskidt af det
arbejde, vi udfører,
og så mente jeg
det var bedst med
mørke farver i den
nederste del af hytten. Men både den
lyse og den mørke
polstring er meget
let at holde ren,«
Henrik Egholm i førerhuset, som han har
valgt at få plysset i
sorte og hvide farver.
Lyset i MAN-logoet på
bagvæggen kan skifte
mellem fem forskellige
farver.
MAN’en er den
første tunge lastbil
i Sejlstrups vognpark, som ikke er af
svensk fabrikat.
4 lastbil magasinet
siger han.
Mens polstringen er holdt i
sort-hvid, så er der til gengæld
knald på farverne, når det drejer sig om lyset. Bagvæggen er
prydet af et stort MAN-logo,
hvor lyset i de mange små
dioder kan skifte mellem fem
forskellige farver. Logoet er
tredimensionelt, og det virker
som om bogstaverne er graveret 20 cm ind i væggen, men i
virkeligheden fylder de blot et
par cm i dybden. Det farvestrålende lys fortsætter hele vejen
rundt langs det læderbeklædte
loft og ved dørene. Lys og farver styres fra en knap til højre
for førersædet.
Henrik Egholm har valgt at
pille overkøjen ud, dels af hensyn til det store MAN-logo på
bagvæggen, dels for at få mere
plads i XL-førerhuset, som ikke
er MAN’s allerstørste:
»Men det er rigeligt stort til
mig, og i øvrigt sover jeg kun i
bilen 1-2 gange om måneden,«
siger han.
Over frontruden er placeret
tre skabe, som også er polstret.
Det midterste skab bærer
Henriks efternavn, men de to
øvrige skabe prydes af logoet
for Sejlstrup Entreprenørforretning / Vrå Mørtelværk. I
daglig tale kaldes firmaet, der
ligger mellem Vrå og Hjørring,
blot for ’Sejlstrup’.
Bygget i Hjørring
Bilen er en MAN TGX med
tvillingmonteret bogie og hy-
draulikanlæg. Den er opbygget
hos Hjørring Lastbilcenter, der
er MAN servicepartner. Bilen
er lukket pænt af i siderne og
på dørken, der er lakeret i den
lyseblå farve, som sammen
med rød og lysegul udgør firmafarverne hos Sejlstrup. Bag
førerhuset er monteret et solidt
gelænder, så chaufføren kan
komme sikkert op på dørken.
En anden praktisk detalje er
beslagene til skovl og kost, som
er små, men vigtige arbejdsredskaber for en chauffør, der
kører entreprenørkørsel.
Ligesom hovedparten af
firmaets øvrige biler kører den
nye bil med alle former for
entreprenørmateriel, primært i
lokalområdet. Bilen blev leveret midt i november, og da jeg
mødte Henrik Egholm, havde
han kun kørt i bilen i et par
uger. Hans forrige bil var en
Volvo, men indtil videre er han
godt tilfreds med den tyske bil:
»Den kører godt, og det automatiske gearskifte fungerer fint.
Volvos I-Shift er jo suverænt,
men MAN’s er tæt på, og jeg
kan sagtens leve med det,« siger
chaufføren.
En fremmed fugl
Den nye MAN er en fremmed
fugl hos Sejlstrup. Firmaets
vognpark består af 16 store
lastbiler og et antal mindre
køretøjer, heriblandt en 12 tons
MAN.
»Men det er første gang, vi
har en “ikke-svensker” blandt
Meget af kørslen foregår i grusgrave
eller andet uvejsomt terræn.
lastbil magasinet 5
Det midterste skab bærer Henriks efternavn, men de to øvrige skabe prydes af logoet for Sejlstrup Entreprenørforretning / Vrå Mørtelværk.
MAN-logoet er tredimensionelt, og det virker som om bogstaverne er graveret 20 cm ind i væggen.
Det solide gelænder er praktisk, når chaufføren skal op på
dørken.
de store biler,« fortæller Leif Sørensen, der
ejer virksomheden sammen med sine to
svogre. Han er ansvarlig for vognparken,
og som tidligere eksportchauffør ved han
godt, hvad der er op og ned på en lastbil.
Foruden MAN’en består lastbilflåden af
12 Volvo og tre Scania. Leif Sørensen understreger, at han er godt tilfreds med de
svenske biler, men lægger ikke skjul på, at
“en god pris” fik ham til at prøve MAN’en.
Sejlstrup Entreprenørforretning / Vrå
Mørtelværk er en koncern med 100 medarbejdere, der har mange arbejdsopgaver i
hele Nordjylland. Hovedparten af lastbilerne er beskæftiget internt, men der udføres
også transporter for andre entreprenører,
maskinstationer og kommuner. I 2012
overtog Sejlstrup en lokal vognmandsforretning og blev i den forbindelse godkendt
til at køre med foderstoffer, og der køres
blandt andet for Danish Agro. Vintertjeneste med sneplov og saltspreder hører også
til aktiviteterne.
Bonus for pæn kørsel
Alle biler bliver fulgt nøje, både med
hensyn til brændstofforbrug og kørselsmønster. Chaufførerne får en bonus, hvis
de kører økonomisk, og kørslen måles detaljeret i tre kategorier: tomgang, friløb og
overhastighed. Én gang i kvartalet udarbejdes en rapport, hvor chaufførerne kan se,
6 lastbil magasinet
Den gamle Büssing-løve pryder naturligvis den nye MAN.
om der ruller ekstra penge ind på kontoen.
Der gives 1000 kr. i bonus for tomgangskørsel på højst én procent, og samme beløb udbetales, hvis chaufføren mindst har
haft 15 procent friløbskørsel. Det tredje
kriterie, der giver bonus, er hastigheden,
som i gennemsnit højst må være overskredet med fire procent i forhold til 85 km/t.
En chauffør, der består i alle tre kategorier,
får altså 3.000 kr. ekstra i lønningsposen
hvert kvartal. Beregningerne foretages ved
hjælp af bilernes flådestyringssystem.
»I 2. kvartal i år udbetalte vi 21.000
kr. i bonus, og ifølge lastbilforhandlerne
svarer det til, at vi har sparet det dobbelte
i brændstof,« siger Leif Sørensen, som
blandt andet bruger besparelsen på bilernes udseende.
»Bilerne er en reklame for vores virksomhed,« tilføjer han.
Alle biler er pænt lakeret i firmaets farver, ligesom chaufførerne får et beløb til
indretning af førerhuset. Det er dog ikke
alle førerhuse, der har fået samme tur som
Henrik Egholms nye MAN. Han har selv
spædet til, men han er også sikker på, at
han skal køre i bilen i mange år:
»Der er tegnet en langvarig serviceaftale
på bilen, så jeg regner med, det skal være
min arbejdsplads i de næste mange år,«
siger han.
Tekniske Specifikationer
Model: MAN TGX 28.480 6x2/2 med
tvillingmonteret bogie og hydraulikanlæg.
Motor: MAN D26 6-cylindret. Euro 6
med AdBlue.
Effekt: 480 hk ved 1700 o/min. Maks.
moment 2300 Nm ved 1050-1400 o/
min.
Gearkasse: ZF Tipmatic, fuldautomatisk.
Bagtøj: MAN HY 1350. Udveksling
2,71:1.
Akselafstand: 3100 mm.
Affjedring: Parabel på foraksel, luft på
øvrige aksler.
Bremser: Skivebremser. 3-trins styret
motorbremse (MAN brakematic).
Dæk: Bridgestone. 385/65 (1. aksel),
315/70 (2. aksel), 315/60 (3. aksel).
Lakering: Nordjysk Autolakering,
Sæby.
Plysning og indretning: FL-Buur,
Vrå.
Opbygning: Hjørring Lastbilcenter.
Levering: MAN, Svenstrup (salgskonsulent Morten Møller Fanø).