Årsberetning Akkrediteringsudvalget 2011-2012

Årsberetning
Akkrediteringsudvalget 2011-2012
Deltagere og møder
Akkrediteringsudvalget blev nedsat på Kvalitetsnetværkets årsmøde i 2011. 8 medlemmer og en
suppleant meldte sig og blev valgt, heraf var 4 gengangere fra det pilot-udvalg, der blev nedsat i
2010:
Dan Zielke, Under Kastanien (1 år) - udgået
Berit Buch, SemaiSkolen (1 år)
Lars Kjeldmark, Bryggergården (1 år)
Lotte Bloch, HRC (1 år) - udgået
Ole Hansen, Emmedsbo Mølle (2 år)
Karsten Koldegaard, Grennesminde (2 år) - udgået
Rene Post Madsen, Langagergård (2 år) - udgået
Kathrine Jonstrup, Satellitten (2 år)
Janne Larsen, Vestermarken (suppleant) - udgået
Udvalget har afholdt 3 møder i løbet af året, den 6. februar, den 25. maj og den 20. september
2012.
Møderne har været præget af arbejdsiver og engagement fra de fremmødte, og opgaverne er
fordelt i bilaterale grupper.
Vilkårene for udvalgets arbejde har dog været særdeles vanskelige, idet flere medlemmer har
meldt fra undervejs. Således er der pt. kun 4 aktive medlemmer.
Kommissorium
Udvalget arbejder efter det kommissorium, der blev vedtaget på Kvalitetsnetværkets årsmøde i
2011.
Arbejdsområde: Markedsføring
Udvalget har drøftet relevansen af at lave en samlet markedsføringsstrategi, som vi kan arbejde
efter de kommende år, og som kan komme med bud på, hvordan akkrediteringsordningen kan
blive mere kendt og anerkendt hos vores kunder.
Desuden har udvalget drøftet og iværksat tiltag rettet mod de sociale tilbud, særligt medlemmer
af LOS.
Til LOS’ landsmøde i marts 2012 fik vi fremstillet badges med akkrediteringslogo, som
akkrediterede deltagere kunne bære, og dermed opfordre andre til at indgå i ordningen. Der blev
ligeledes lagt informationsmateriale om akkreditering i deltagernes mapper. Der var også en stand
på LOS landsmøde, hvilken var mere besøgt end de foregående år. Det er uklart hvad effekten af
dette tiltag har været.
Udvalget har henvendt sig til LOS for at bede om, at der fremgår akkrediteringslogoer på LOS’
hjemmeside. Hvert enkelt sted kan sætte et logo på deres undersite, men der er ikke en
søgefunktion, hvilket vi har bedt LOS’ bestyrelse om at tage stilling til muligheden for, foreløbig
uden afklaring.
Endelig har udvalget iværksat etableringen af et korps af ambassadører, der skal fungere som
inspiration for sociale tilbud, der overvejer akkreditering. Sekretariatet har udarbejdet en
profilskabelon, der kan udfyldes, såfremt man ønsker at virke som ambassadør. Denne kan
rekvireres fra Akkreditering Danmarks Sekretariat. De udfyldte skemaer vil blive lagt ud på en del
af hjemmesiden, så nye kunder kan få inspiration og mulige kontakter.
Arbejdsområde: Udvikling af akkrediteringsordningen
Muligheden for at udbygge akkrediteringsmodellen og gøre den lag-delt er drøftet i udvalget.
Formålet er for det første at appellere til sociale tilbud, der finder en fuld akkreditering
uoverskuelig. Mere konkret har vi præsenteret et forslag til, hvordan en mindre omfattende
version af akkrediteringsordningen kunne se ud – en basisakkreditering.
Et samarbejde med LOS er efter udvalgets mening relevant, såfremt en sådan basisakkreditering
skal have gennemslagskraft. Efter accept fra de deltagende i Kvalitetsnetværkets møde i juni 2012
henvendte vi os med en skrivelse til bestyrelsen i LOS med henblik på at få afklaret LOS’ interesse i
en basisakkreditering. Denne henvendelse er endnu ikke besvaret.
Arbejdsområde: Sparring med Sekretariatet
Udvalget har ydet sparring til Sekretariatet vedrørende dagsorden til møder i Kvalitetsnetværket
såvel som til Sekretariatets arbejde med at indføre en ny forretningsmodel.
Arbejde i udvalget i 2013 og frem
Det er udvalgets opfattelse, at det i det kommende år vil være relevant at videreføre arbejdet
omkring:
 Markedsføring og udbredelse af modellen
 Udvikling af modellen mere generelt og versionering mere specifikt.
 Desuden forestår etablering af et samarbejde med den nye direktør Janne Hedegaard
Hansen.
Akkrediteringsudvalget er et vigtigt og relevant organ, der kan skabe sammenhæng mellem
Kvalitetsnetværkets medlemmer og Sekretariatet til gavn for den fælles akkrediteringsordning.