1. No category

T
r
me
um m
en hje
røv ed
S P ét m
ATI rne
GR ag ge
Sund mund
i sund krop
september 2013 NR. 1
Samarbejd med dine
positive
bakterier
og få dit liv i balance
er or
r
e
i r st
r
e
t
a
ak og h
b
ste de - ing d
e
fl
e
re
n
De gsind etyd helb
b res
nli
e
ere
o
v
m
v
3
s
Læ side
for
på
Læs i dette
nummer om
Du skal passe på dine gode bakterier! - side 3
ri
ed
ti ve
B ak
ak
te
s øjeblikkelig
tm
ly s
n
er
e
ræb
d
e
re t d e
sinfekti o
nsi
6
FotoSan & ProlacSan
side 7
de
Typiske spørgsmål om
Sund mund i sund krop
3
De fleste bakterier
er venligsindede - og
har stor betydning
for vores helbred
I de senere år er der stigende erkendelse af, at sammensætningen af vores bakterieflora har stor betydning
for udviklingen af en hel række almindelige sygdomme og symptomer. Overalt i naturen, hvor der er vand
tilstede, organiserer bakterier sig i en såkaldt biofilm. En sådan biofilm vil derfor også dække alle kroppens
overflader - såvel ydre som indre, dvs for eksempel i mave-tarmsystemet. Rent faktisk er det sådan, at der
gennemsnitligt set er 10 gange flere bakterier i og på vores krop, end der er humane celler! Vi kan ikke
undgå bakterierne - og bør heller ikke prøve på det, men derimod stræbe efter den “rigtige” sammensætning.
De store infektionssygdomme
Bakterier er først og fremmest kendt som
kilde til de store infektionssygdomme som
har hærget mennesker i de sidste århundreder: pest, kolera, dysenteri, tuberkulose
etc. Det har vi fået kontrol over ved forebyggende indsats (bedre hygiejne etc) samt
ved hjælp af antibiotika. Indtil for 20-30 år
siden, mente de fleste læger, at nu havde man
kontrol med bakterierne.
De skjulte bakteriesygdomme
Det var en stor overraskelse da Warren og
Marshall i 1982 dokumenterede, at mavesår
kunne skyldes en infektion med en lavvirulent bakterie kaldet Heliobacter pylori.
Denne bakterie findes hos over halvdelen af
alle mennesker. Efterfølgende er antibiotika
behandling blevet standardbehandling for
mavesår og Warren og Marshall fik i 2005
Nobelprisen for deres opdagelse og arbejde.
For nylig har danske forskere dokumenteret,
at antibiotikabehandling kan bedre kroniske
rygsmerter. Årsagen er tilsyneladende
forekomsten af Propionibacterium acnes
bakterien i brusken mellem ryghvirvlerne.
P. acnes bakterien er almindelig forekommende på huden og i mavetarmsystemet og
er mest kendt for at forårsage bumser.
Det vil givetvis vise sig i de kommende år, at
almindeligt forekommende såkaldte lavvirulente bakterier er årsag til andre kroniske
sygdomme eller symptomer.
Sygdomme og symptomer der skyldes
ubalance i bakteriesammensætningen
Hvis bakteriesammensætningen i mundhulen
er forkert og man får en usund biofilm, så
opstår der tandkødsbetændelse, som kan
udvikle sig til parodontitis, populært kaldet
parodontose. De forkerte bakterier fremprovokerer en betændelsestilstand, som nedbryder tandens støttevæv. Tanden bliver løs og
ender ubehandlet med at falde ud. Parodontose er den hyppigste årsag til tandløshed i
den vestlige verden.
På lignende måde kan en bakteriel ubalance
i mavetarmkanalen udløse en række inflammatoriske tarmsygdomme, eksempelvis Mb.
Crohn og colitis ulcerosa. Diarré er dog det
mest hyppige symptom på en bakteriel ubalance i tarmen.
Det er meget mere overraskende, at en
ubalance i bakteriesammensætningen kædes
sammen med sygdomme som: Autisme, Alzheimers, allergier, atopisk dermatitis, akne,
forhøjet kolesterol, urinvejsinfektioner og
meget mere. Listen vokser for hvert år der
går. Men i virkeligheden er det slet ikke så
mærkeligt, at bakteriesammensætningen betyder så meget for vores helbred, for der er
et aktivt samspil mellem det lokale immunforsvar og bakterierne på overfladen (indre
som ydre). Når de lokale hvide blodlegemer
bliver stimuleret af en bestemt bakterie,
afgiver disse stoffer, som via blodbanen aktiverer andre dele af immunsystemet. Det er
oftest en fordel, fordi immunsystemet bliver
foraktiveret og forberedt på en eventuel infektion, men nogle gange er det i sig selv et
problem, for de aktiverede immunceller kan
tage fejl og angribe enkelte af kroppens egne
celler . Det er det, der sker ved de såkaldte
autoimmune sygdomme.
Start i mundhulen
Der er mange gode grunde til at starte dit
statustjek på bakteriesammensætningen i
mundhulen. For det første hænger mundhulen sammen med den øvrige mave-tarmkanal, men den er alt andet lige nemmere at
komme til, så din tandlæge eller tandplejer
kan nemt undersøge, om du har inflammation. Det er også nemt at se fremskridt - og
så er mundhulen også mere tilgængelig for
behandling.
Tænk på det på den måde, at har du en
forkert biofilm (bakteriesammensætning) i
mundhulen, så har du det nok også i resten
af mave-tarmkanalen. Omvendt, når du får
biofilmen i mundhulen i balance, så er du
godt på vej – til at forbedre din tarmflora.
Hvis du for eksempel tager probiotikum tabletter for mundhulen, er der lige så mange
positive bakterier i én tablet som der er i
flere hundrede liter yoghurt. Disse bakterier
bliver selvfølgelig ikke i mundhulen alle
sammen, men ryger videre ned i mave-tarmkanalen til gavn der.
Hvad kan din tandlæge gøre for at
påvirke biofilmen i positiv retning?
1. Fjerne tandsten fra tænder
og tandrodsoverflader
2. Anvende antibiotika til at slå
bakterierne ihjel - og håbe at
biofilmens sammensætning ændres
til det bedre
3. Anvende andre metoder, der lokalt
slår bakterier ihjel, for eksempel
FotoSan eller laser
4. Anvende en probiotikum gel som
depotprodukt i dine tandkødslommer
Mundhulens biofilm
Der er over 700 forskellige bakterietyper,
der lever i mundhulen, hertil et antal
svampe og vira. Kun cirka halvdelen af
bakterietyperne er kendte og blevet dyrket
i laboratoriet. Studier af disse bakterier er
traditionelt foretaget på opløsninger af den
enkelte bakterietype. Man har fokuseret
meget på hvilke konkrete skadelige bakterier, der forårsager for eksempel parodontose.
Det faktum at de “kendte” skadevoldende
bakterier har kunnet isoleres fra såvel patienter med parodontose som fra patienter
uden symptomer på parodontose, har ændret
synet på udviklingen af denne sygdom.
Nu mener man ikke så meget, at det er et
spørgsmål om enkelte typer bakterier, men
mere at hele sammensætningen af bakterierne ændres til det skadelige - det kaldes
“dysbiose”. Et andet komplicerende forhold
er, at bakterierne ikke lever enkeltvist, men
i et meget komplekst mikrobielt “kollektiv” - det er det, der kaldes biofilm. Der skal
være vand tilstede for at biofilmen udvikler
sig - omvendt, når der er vand er der altid en
biofilm i naturen. I denne biofilm er det de
langkædede kulhydrater, der fungerer som
skelet, hvor omkring bakterierne lægger sig
på i lag.
Der er tale om et “kollektiv” på den måde at
de bogstavelig talt hjælper hinanden, nogle
nedbryder fødevarer til et vist stadie, hvor
andre kan overtage etc. Nogle bakterier
hjælper andre med at modstå skadelige stoffer (antibiotika for eksempel).
Biofilmens sammensætning hos den enkelte
person varierer med alderen. Faktorer som
påvirker biofilmen er ud over alder og genetiske dispositioner: Hormoner (for eksempel graviditet), stress, sygdomme, medicin,
livsstil: rygning, mad og drikke, motion.
Hvad kan du selv gøre for at påvirke
biofilmen i positiv retning?
1.Hvis du ryger, stop rygning
2.Anvende tandstikker/tandtråd
som rutine
3.Reducer indtag af sukkerholdige
fødevarer og drikke
4.Tag et probiotikumprodukt som for
eksempel ProlacSan for mundhulen
5.Tager du noget medicin som
påvirker biofilmen, for eksempel
giver mundtørhed?
Tal med din læge om det.
Sund mund i sund krop
5
Ændre mundhulens biofilm
Hvis du har kliniske symptomer på en
forkert sammensat biofilm bør den ændres.
Symptomer du selv opdager er for eksempel:
1. Blødning fra tandkød
(ved tandbørstning eller
brug af tandtråd/tandstikker)
2. Kronisk dårlig ånde
3. Løse tænder
Symtomer som din tandlæge/tandplejer
opdager:
1. Dybe tandkødslommer
2. Blødning fra tandkød ved tandrensning
3. Løse tænder
4. Knogletab på røntgenbillede
Det er som sagt sammensætningen af
denne biofilm, der afgør om din mundhule er sund - det tager typisk lang tid for
en sund biofilm at blive usund - derfor
tager det også lang tid at få den god igen.
Det er en proces, der oftest kræver en
indsats på flere fronter. Som patient kan
du ændre livsstil (motionere mere, undgå
rygning, undgå sukkerholdige produkter)
samt regelmæssigt anvende tandstikkere/
tandtråd. Som noget nyt kan du nu også
tilføre positive bakterier til din mundhule.
Din tandlæge/tandplejer vil først og fremmest rense tand og tandrodsoverflader for
tandsten for at gøre det sværere for bakterierne at fastgøre sig der. Dernæst kan han
vælge at reducere bakteriemængden enten
med antibiotika eller med lokale metoder
til at dræbe bakterierne effektivt. Der kan
være tale om Lys Aktiveret Desinfektion
(LAD), med en kraftig rød lampe og et
fotoaktivt stof (se kassetekst), eller laser.
Uanset metode er det så et spørgsmål,
hvilke bakterier, der kommer først igen.
Her kan tandlægen/tandplejeren så også
hjælpe, idet han kan anlægge et depot af
positive bakterier i dine tandkødslommer.
De positive bakterier vil så “blokere” for,
at de skadelige bakterier kommer tilbage.
Probiotika: Når positive bakterier
hjælper dig
Probiotikas positive virkninger har været
kendt i århundreder i form af fermenterede grøntsager og mælkeprodukter.
Men hvorfor er det egentlig nødvendigt
at hjælpe til med positive bakterier? Det
korte svar er, at det er fordi, de fleste af os
i dag ikke lever som vi burde. Vi spiser for
meget sukker og for mange forarbejdede
fødevarer. Hertil kommer fødevarer med
konserveringsmidler tilsat - de er jo tilsat
for at holde fødevaren fri for mikroorganismer, så når man spiser disse fødevarer,
har de naturligvis en negativ påvirkning
på bakterierne i vores mund og mavetarmsystem. Dernæst er de fleste af os for
fysisk inaktive.
Men hvordan kan motion påvirke bakteriesammensætningen på slimhinderne?
Der siver små mængder blodvæske fra
blodbanen til mundhulens slimhinder
(såkaldt transudation). Det betyder
at medicin og for eksempel hormoner
overføres til mundhulen og kan påvirke
bakterierne. Et eksempel er graviditetsudløst parodontitis, der forårsages af
kønshormoner, der stimulerer væksten af
visse skadelige typer bakterier. Et forhøjet
blodsukker ved diabetes, vil også stimulere
bakterievæksten på slimhinden. Motion
påvirker blodsukkeret, diverse mediatorer
og hormoner, der cirkulerer i blodet, og vil
derfor kunne påvirke bakteriesammensætningen.
Probiotika og antibiotika
Antibiotika er lægemidler, der virker
antibakterielt enten ved at slå bakterier
ihjel, eller ved at hindre at de kan dele
sig. En almindelig bivirkning er ændring
af biofilmen, som kan give diarré eller
svampeinfektion. Det er derfor en god ide
at indtage probiotika samtidig med samt
efter en antibiotika behandling. Og det
er selvfølgelig underordnet, hvorfor du er
blevet ordineret antibiotika. Antibiotika
mod for eksempel blærebetændelse eller
halsbetændelse vil påvirke din bakteriesammensætning på alle slimhinder i
kroppen, afhængigt af hvilket middel, der
konkret anvendes.
Konklusion
Du skal passe på dine gode bakterier! Det
gamle udtryk “ Du bliver hvad du spiser”
bør rettelig hedde: “ Dine bakterier bliver
som du spiser”. Din bakteriesammensætning i mundhule, mave-tarmkanal på
huden, ja overalt i kroppen påvirker dit
helbred. Det tager oftest lang tid at få en
dysbiose, d.v.s. en skadelig biofilm, og det
tager lang tid at få den i balance igen. Ved
at forbedre din livsstil og supplere med
probiotika for at hjælpe de gode bakterier
med at få overtaget kan du forbedre dit
helbred og dermed din livskvalitet.
FotoSan
®
1-2-3
Samlet får du i løbet af de
3 måneder positive bakterier
svarende til, hvad der er
i 20.000 liter yoghurt.
konceptet
En danskudviklet metode til at ændre
biofilmen i mundhulen. Metoden er
ganske enkel og logisk og bygger på 3 trin:
1
TANDLÆGEN:
Først eliminerer tandlægen/tandplejeren så
mange bakterier som muligt i de forstørrede
tandkødslommer, som fungerer som reservoir for bakterierne. Det gør han med lysaktiveret desinfektion: Først lægger tandlægen
et lysfølsomt stof ned i tandkødslommerne
og/eller på slimhinden. Derefter lyser han
med et kraftigt rødt lys, som aktiverer
farvestoffet, der allerede har bundet sig til bakterieroverfladerne. Bakterierne dræbes
øjeblikkeligt. Lysaktiveret desinfektion har
ingen bivirkninger
overhovedet og
påvirker slet ikke
menneskeceller.
Det kan derfor
gentages efter
behov.
2
TANDLÆGEN:
Dernæst anlægger han et depot af positive
bakterier (ProlacSan) i de behandlede tandkødslommer, så disse postive bakterier vil
forhindre de skadelige bakterier i at komme
tilbage. ProlacSan bakterierne har for det
første en konkurrencehæmning af de
skadelige bakterier på næring
og plads i biofilmen. Desuden
afgiver de valgte positive
bakterier specifikke
stoffer, som lokalt
virker hæmmende
på andre skadelige
bakterier.
PATIENTEN:
Derefter tager du som patient en ProlacSan
sugetablet daglig i foreløbig 3 måneder indtil
næste kontrol. Denne sugetablet indeholder over
1,2 milliarder positive bakterier. Konkret er der tale om
to stammer lactobaciller, som er udvalgt for deres særlige gode
egenskaber til udkonkurrering af skadelige bakterier.
3
Sund mund i sund krop
7
Typiske spørgsmål om
FotoSan & ProlacSan
Er det en fordel at tage mere end én om dagen?
Nej, tag én som anbefalet. Processen er lang,
så det er bedre at tage dem over længere tid.
Hvor længe kan/skal jeg
fortsætte med ProlacSan
sugetabletterne?
Du bør fortsætte med sugetabletterne indtil du ikke har symptomer fra tandkødet (typisk
blødning ved anvendelse af
tandstikker/tandtråd). Du kan
dog sagtens vælge at fortsætte for
at forebygge mod en dårlig biofilm. De positive bakterier spreder
sig over hele mave-tarmkanalen, så
hvis du føler dig tilpas med sugetabletterne, giver det god mening at
fortsætte.
Hvis jeg stopper med ProlacSan sugetabletterne,
hvor længe er de positive bakterier så i mundhulen?
Hvornår er det bedst at tage dem?
Undlad at spise eller drikke 30 minutter
efter du har taget en sugetablet. Ellers er
det underordnet, hvornår du tager dem.
Undlad at anvende mundskyllevæsker
når du tager ProlacSan, med mindre
din tandlæge har bedt dig om det.
Jeg tager så en 3 månders kur,
hvad så efter de 3 måneder?
Tandlægen eller tandplejeren vil typisk lave
en ny undersøgelse og måle tandkødslommerne
igen. De tandkødslommer, der stadig er
forstørrede, vil så skulle behandles igen for
eksempel med samme 3 trin.
Det er meget individuelt, og der er ikke nogle studier, der egentlig klarlægger det. Det er i virkeligheden heller
ikke så vigtigt - det vigtige er, at få den samlede biofilm ændret fra sygdomsfremkaldende til positiv.
Sunde bakterier er vejen til
en sund mund i en sund krop
30 sugetabletter med unikke mundhule probiotika: Lacotobacillus brevis
og Lactobacillus plantarum.Nettovægt 15,9 g (30 tabletter af 530,74 mg)
Kosttilskud - Lad tabletten smelte i munden. Dosis 1 tablet om dagen.
Hver tablet indeholder minimum 1,2 milliarder CFU tilsammen af
Lactobacillus brevis og Lactobacillus plantarum. Patentbeskyttede bakterier.
Anbefalet dagsdosis må ikke overskrides. Opbevares utilgængeligt for børn.
Bør kun efter aftale med lægen eller sundhedsplejerske anvendes af gravide
eller børn under 1 år. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.
Opbevares tørt og ikke for varmt. Med sødestoffer. Overdreven indtagelse
kan virke afførende. ProlacSan kan købes hos din tandlæge.
Ingredienser: Fyldstof (sorbitol) AB-dentis (Lactobacillus plantarum og
Lactobacillus brevis), Stabilisator (guargummi), myntesmag,
fugtighedsbevarende middel (hydrogeneret bomuldsfrøolie) sødestof
(Sucralose E955). Mængde pr daglig dosis: Lactobacillus plantarum 62,5 mg,
Lactobacillus brevis 62,5 mg
Din sund mund i sund krop
Tandlæge:
Sugetabletter
Mint smag