South Dakota D. 29-8-2014 Afrejse Vi tog afsted kl 7:00 amerikansk central time om morgenen og kørte vestpå fra Grand Rapids ind i North Dakota, skiftede tidszone til mountain time, 1 time tilbage, og kørte derefter mod syd ned i South Dakota hvor vi kørte til den vestlige del til Rapid City. Naturen transformerede sig fra Skov begge sider af vejen i Minnesota til flade marker så langt øjnene kunne se i South Dakota. Det tog ca. 13 timer at køre derhen i bus. Før vi kom ind Rapid City så vi minimum 200 stk. Ford Mustang’er, hvad vi regner med var et drag race. Rapid City Da vi kom ind i Rapid City, blev der etableret en konkurrence hvor vi skulle finde flest af de præsidentstatuer der var placeret ude på alle gadehjørner i hele indre Rapid City. Det var derfor lidt af en sport at opsøge så mange statuer så muligt. Denne aften valgte en stor del af os også at gå ud at spise på restauranten ¿Que pasta? hvor der for første gang i længere tid var ordentlig mad på bordet. Der var meget gang i denne forholdsvis store by som er et knudepunkt for unge menneskers lyst til hurtige biler og det farverige natteliv, det var et fantastisk sted at bo. Det var uden tvivl en af de fedeste byer vi havde set siden New city, men der er ingen tvivl om at det var en god tur. Dog var der en lang køretur for at komme til Rapid City, men det er var det hele værd. Der var også morgenmad på hotellet. Det var dejligt ikke at skulle lave det selv, men at det bare var klar til én. Hotellet var super flot og rent, ikke det samme som Forest Lake, “der er flere af os der nødt at komme væk fra de beklumrede værelser på hotellet” – citat: Thomas N. Glasdam D. 30-08-2014 Vi startede dagen tidligt ud med at gå ned i restauranten ned i lobbyen på hotellet for at spise morgenmad. Den kunne bestå af mælkemad, toast med syltetøj eller en stor vaffel med maple sirup. Så gå turen til “Badlands”. Det tager en times tid med bus, hvor jo nærmere vi kommer til Badlands kan man godt forstå hvorfor det bliver kaldt det. Badlands er et kæmpe område med nogen specielle lerformationer der ligner bjerge og strækker sig kilometer efter kilometer. Det er et landskab, der ikke kan sammenlignes med noget andet. Den eneste måde man virkelig kan forklare hvor specielt Badlands er, er ved at se nogen billeder af det. Vi fik mulighed for at udforsker et område af Badlands. Disse miniature bjerge af ler er utrolig sjove at rende rundt på, men der er stadig en meget stor risiko for at kunne komme til skade. Du kan for eksempel se et hul mellem skråninger, hvor man tænker, der kan jeg da godt komme igennem for at tage en smutvej. Hvor du så ender med at komme hen til åbningen hvor man kan kigge ud over kanten og se at der er 10-15 meter direkte fald ned. Så gik turen videre til en aktiv US Airbase. Det er en fuldt aktiv airbase, hvor familierne til soldaterne også bor der. Den er en del af et museum. Det er derfor vi kan komme ind og se den. Udenfor basen ligger museet. Det er en stor plads hvor der er udstillet gamle militære flyvemaskiner. Der var bombefly fra anden verdenskrig, bombefly fra den kolde krig, der kunne smide atombomber, nogle forskellige jetfly og nogle helikoptere. Hvis man ville ind på airbasen, skulle man vise sit pas. Der var desværre mange fra vores gruppe der havde glemt at tage dem med, så det var en lille gruppe på 9 elever der fik lov til at komme ind på basen. Inde på basen fik vi en rundvisning i en bus. Den havde alt som der skulle være for at være en lille by for sig selv. Men den store attraktion ved at komme ind på basen var at vi kunne se en atommissil silo. Oven på siloen var der et kæmpe låg af beton. Låget vejer omkring 30-40 ton og hvis det skulle åbnes ved håndkraft, som det kan da det har et håndtag man skal dreje, ville det tage 45 minutter, men hvis de skulle skyde missilet af, havde de nede i siloen 3 hydrauliske pumper der kunne få låget af på 3 sekunder. Nede i siloen var der et rigtigt atommissil, hvor de havde fjernet den eksplosive del i sprænghovedet. Missilet med sprænghovedet havde den størrelse på ca. 26 meter, hvor så sprænghovedet består af de sidste 2 meter på missilet. Det missil havde en sprængkraft på 1,2 megaton. Det er 70 gange den bombe, der blev sluppet over Hiroshima i 1945. En eksplosion på 1 megaton pulveriserer alt i en diameter på 4,8 kilometer. Efter Ellsworth Airbase tog vi til Mount Rushmore og så de fire præsidenters hoveder i bjerget. Der er nærmest et helt torv ved bjerget med museer, souvenirbutikker og restauranter. Længere ude er der en stor platform hvor man kan se hovederne godt og alle folk står og tager billeder. Der er en sti neden for bjerget man kan gå rundt på. Der kom en voldsom storm og mens nogle af os nåede op før det begyndte at regne, var andre mere uheldige. Alle nåede at blive våde, men nogle mere end andre. Da vi kom tilbage til hotellet tog nogen af os ned for at bade i poolen. D. 31-08-2014 Klokken var 7 om morgenen og folket var ved at så op i værelserne langs gangene det var tid til vores morgendukkert, hvilket var blevet et vigtigt ritual for os, der var klar på at stå lidt tidligt op og lige have tid til lidt morgen-pjat i poolen. Det var dog ikke så længe, for med Butze i sadlen er der ikke meget slinger i valsen. Der er et stramt og benhårdt program, som han håndholder med hård hånd. “Jeg er lige glad med, at de ikke kan lave jeres frokost på en halv time, det skal de” – citat: Henrik Butze. Dagens første udflugt gik til Crazy Horse hvor vi skulle se det indiansk amerikanske sidestykke til Mount Rushmore. Det var dog ikke færdigt og det blive det nok heller ikke foreløbigt, eftersom der har været arbejdet på det i 40 år, men idéen bag monumentet er skam god nok. Efter at have brugt lidt tid der gik turen mod det berygtede amerikanske naturreservat, Custer Nature Reserve, der er kendt for den rene natur og de vilde dyr, her i blandt bisonokser. Efter at have kørt rundt i længere tid og vores buschauffør var ved at give op, hørte vi at der var set en flok længere nede af en vej og jo det var der også. Det var nogle prægtige dyr, store og vilde med og uden kalve. Der har vel nok været en 1000 stykker. Da vi så mente, at vi havde set nok af disse mægtige dyr, kørte vi derefter til Deadwood City, den berygtede og frygtede by, hvor mange er døde i skuddueller eller har spillet deres penge op på de mange farverige kasinoer, der ligger i byen. Her var der ikke en tør plet. Alt var barer og kasinoer, bygget op omkring hele historien om det mægtige pokeropgør mellem Wild Bill Hickok og Jack McCall, som hele byen nu lever fedt på. Her var vi så heldige at se et stykke på en af barerne, hvor de genspillede det kendte kortspilsdrama. Det var et forrygende stykke, hvor en af vores klassekammerater, NielsJakob deltog i en helt fantastisk forestilling med den rigtige saloon stemning. Derfra gik turen hjem på hotellet, hvor der var dømt fritid. Dog valgte de fleste af os at gå ned i byen og få os noget mad. Skrevet af Thomas, Frederik L. og Jonas K.
© Copyright 2025