1. No category

Magasin for
flyverhjemmeværns
distriktet
Flyverhjemmeværnet
Nr. 19
| Maj. 12
|
6. årgang
Chefen for Flyvertaktisk Kommando
”Jamen, flyverhjemme­værnet passer da som fod
i hose med Flyvevåbnet”
Side 6-9
Fastholdelse
CSAR
At fastholde sine medlemmer
er i bund og grund et spørgsmål om god ledelse, motivation
og planlægning.
Flyverhjemmeværnet har de
seneste fem år støttet Flyvevåbnet med personel til CSAR.
Sindal
I uge 16 var den vendsysselske
Sindal Lufthavn blevet ændret
til en ”international” helikopterlufthavn.
Af oberstløjtnant Jan Gert Andersen
Chef for Flyverhjemmeværnsdistriktet
Selvdisciplin og kvalitet
At være Flyvevåbnets hjemmeværn betyder, at der
stilles operative krav til de reorganiserede eskadriller
og den enkelte frivillige.
I forbindelse med omstruktureringerne af hjemmeværnet har vi i flyverhjemmeværnet talt og skrevet
en del om en tydeligere flyverblå profil – og konsekvenserne af denne. Hen over sommeren vil reorganiseringen i bevogtningsteams, bevogtningsdelinger
og security force delinger falde på plads, og i løbet
af efteråret vil ændringer i uddannelser og skærpede
krav gradvist blive indført.
Det, der nødvendigvis skal kendetegne flyverhjemmeværnet, er selvdisciplin og kvalitet. Den enkelte eskadrille og den enkelte frivillige skal selvstændigt og troværdigt ville og kunne gennemføre målrettet træning
og indsættelse af høj kvalitet.
Det betyder, at der fokuseres på dem, der vil – selvdisciplin, og dem, der kan – kvalitet.
Flyvevåbnets tillid og opgaver til flyverhjemmeværnet
øges i disse år. Med baggrund i bestemmelser og aftaler, der løbende udbygges, løser flyverhjemmeværnet
i dag kerneopgaver inden for bevogtning af fly, flyvemateriel og operative faciliteter samt operativ træning
af Flyvevåbnets personel.
Årsagen til, at vi i dag er en troværdig samarbejdspartner for Flyvevåbnet, er naturligvis den store indsats,
mange af jer har ydet for Flyvevåbnet i de seneste par
år. Tusind tak for det, alle sammen, unge såvel som
aktive seniorer.
Det er netop med baggrund i jeres indsats, at efterspørgslen fra Flyvevåbnet er øget.
Den øgede efterspørgsel betyder, at vi skærper kravene til den flyverblå profil, selvdisciplin og kvalitet,
også overfor de støttende uddannelsescentre og ikke
mindst distriktets faste stab!
Flyverhjemmeværnet – vi vil noget mere!
Årsagen til de skærpede krav er det stadigt tættere
samarbejde med Flyvevåbnet, der kun har behov for
et flyverhjemmeværn, der har et højt kvalitetsniveau
og udviser en høj grad af disciplin.
Indhold
s. 22
LPU-konkurrence
Ny organisation, 2:2
s. 23
AKOS
Interview med generalmajor
s. 24
Mød os på facebook
s. 3
Hvervekonkurrence
s. 4
s. 6
Henrik Røboe Dam
s. 10
Fastholdelse
s. 12
Invitation fra Flyvevåbnet
s. 14
Hjemmeværnets fly
- ramt af egen succes
s. 16
De professionelle ulønnede soldater
s. 18
Sindals internationale
feltflyveplads
2
Side 6
Side 20
Flyverhjemmeværnet
Flyverhjemmeværnet har sit navn, da det specielt løser opgaver for det danske flyvevåben, men ellers støtter det civile samfund som det øvrige hjemmeværn. For mere information: www.hjv.dk/fhv. Mission: Flyverhjemmeværnet bidrager til beskyttelsen af Danmark ved at opstille troværdige, frivillige militære enheder, der tilgodeser Flyvevåbnet og
det øvrige samfund.
Afgørelsens time i
Hvervekonkurrencen
Eskadrille
Aktive
1/1 2011
Fra
reserve
til aktiv
Tilgang
i alt
Tilgang
%-vis
HVE 205
HVE 220
HVE 221
HVE 223
HVE 225
HVE 227
HVE 228
HVE 230
HVE 231
HVE 232
HVE 233
HVE 240
HVE 242
HVE 243
MUHVE
HVE 250
HVE 260
HVE 261
HVE 265
HVE 266
HVE 272
HVE 273
HVE 274
HVE 275
HVE 277
HVE 280
HVE 281
HVE 282
HVE 283
HVE 284
HVE 286
I alt
44
32
74
77
97
46
23
71
40
68
82
33
39
27
14
78
54
0
77
126
60
60
31
74
114
74
34
50
121
81
80
1881
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
1
3
0
0
0
1
0
0
0
2
0
0
0
0
0
0
0
1
1
1
2
14
1
14
2
2
2
9
12
3
0
2
4
10
3
1
0
9
4
6
9
7
3
5
10
10
12
3
6
7
6
26
3
191
2,3
43,8
2,7
2,6
2,1
19,6
52,2
4,2
0,0
2,9
4,9
30,3
7,7
3,7
0,0
11,5
7,4
11,7
5,6
5,0
8,3
32,3
13,5
10,5
4,1
17,6
14,0
5,0
32,1
3,8
10,2
Redaktør:
Top
5
2
Suveræn vinder i Hvervekonkurrence 2011 blev HVE
228 med en procentvis tilgang på hele 52,2 og en præmiesum på 15.000 kroner til en spændende aktivitet i
eskadrillen. HVE 220 strøg ind på en flot andenplads
med 43,8 procent i tilgang, og endelig blev HVE 274
nummer tre med en tilgang på 32,3 procent. HVE 220
og HVE 274 får hver 7.500 kr. til aktiviteter.
1
FHV Magasinet siger tillykke til vinderne!
5
3
4
Tonny Bender Christensen
Kommunikations- og rekrutteringsrådgiver
Tlf.: 3347 9314
Mobil 5123 8465
Mail flyver@hjv.dk
Chefen for Flyvertaktisk Kommando fortæller hvordan, han ser
fremtidens samarbejde
mellem Flyvevåbnet og
Side 4
flyver­hjemmeværnet.
Side 6
Postadresse: Magasin for Flyverhjemmeværnet
FHV KOM
Hjemmeværnskommandoen
Generalstok, Kastellet 82
2100 København Ø.
Oplag: 5.900 stk.
Layout/produktion: GB Grafisk Reklamebureau
Tryk: CS Grafisk
3
Flyverhjemmeværnet
Abonnement: Ved ændringer, ring venligst
til tlf. 98 19 69 00
Forsidefoto:Chefen for FTK, GM Henrik Røboe Dam.
Flyverhjemmeværnet 2012
Af major Jesper B. Nielsen, assisterende
officer, Flyverhjemmeværnselementet i
Hjemmeværnskommandoen
Ny organisation 2:2
Flyverhjemmeværnet på plads i ny organisation 1. juli 2012
Artiklen er nr. 2 i relation til flyverhjemmeværnets opstillingsgrundlag. Føljetonen opstartede i Magasin for Flyverhjemmeværnet, som udkom i december 2011.
Processen i relation til det nye opstillingsgrundlag pågår og udvikler sig dag for dag.
Udgangspunktet for flyverhjemmeværnet er, at der
kun opstilles enheder og kapaciteter, som er realistiske
i relation til den enkelte flyverhjemmeværnseskadrilles
formåen! Det er altså i samspillet mellem Flyverhjemmeværnsdistriktet og den enkelte flyverhjemmeværns­
eskadrille, at det afklares, hvilke og hvor mange enheder den enkelte flyverhjemmeværnseskadrille skal og
kan opstille! Flyverhjemmeværnsdistriktet er derfor i
skrivende stund i gang med at afklare – i samarbejde
med de enkelte eskadriller - hvorledes fremtiden bliver,
og hvor mange kapaciteter den enkelte flyverhjemmeværnseskadrille både ønsker og ikke mindst magter
at opstille!
kunne støtte Flyvevåbnet optimalt – også fremadrettet
- er, at vi kan levere den rigtige militære støtte i den
rigtige mængde og kvalitet og til rette tid! Derfor bliver
der også strammet op på indholdet af den uddannelse,
den enkelte flyverhjemmeværnssoldat skal gennemgå.
Krav og kriterier i relation til den nye ”24- timers GMEF” (Grundlæggende Militær Efteruddannelse for Frivillige) vil i år blive udsendt og mangfoldiggjort i en
hjemmeværns-bestemmelse!
Det er min personlige opfattelse, at når flyverhjemmeværnspersonellet kan sit militære håndværk, så kan
den enkelte flyverhjemmeværnssoldat også alt det andet – nemlig støtten til det omliggende samfund, herunder støtten til Politiet, Beredskabet med videre. Faktorernes orden er i denne forbindelse ikke ligegyldig!
Skærpet militær profil – ikke kun tomme ord
10 hurtige i relation til flyverhjemmeværnets nye opstillingsgrundlag
Således tager flyverhjemmeværnets fremtidige organisation ene og alene udgangspunkt i opstilling af
militære kapaciteter, som er efterspurgt og ønsket af
vores militære samarbejdspartnere. Flyverhjemmeværnets nye organisation er derfor 100% tunet ind på
at opstille de kapaciteter, som Flyvevåbnet (Flyvertaktisk Kommando) efterspørger. Hele grundlaget for at
4
Sanitetsindsatsgrupper-og personel med
kvalifikationer inden for sanitetsområdet –
hvor er de blevet af?
I fremtiden indgår der kun sanitetspersonel i bevogtnings- og securityforce- grupperne! Disse benævnes
Flyverhjemmeværnet
sygehjælpere! Ingen kompetencer er derfor spildte!
Skal der i forbindelse med et større arrangement –
f.eks. Flyvevåbnets Åben Hus – sammensættes en
”sanitets indsats-lignende organisation” til støtte for
arrangementet - ja, så trækkes sygehjælperne midlertidigt ud af deres basisorganisation og sammensættes
i en enhed – passende til lejligheden! Når opgaven er
løst, returnerer sygehjælperne til deres bevogtningsog securityforce- gruppe!
Hvor er ”ABC-personellet” blevet af?
Disse placeres – hvis ønsket – i Stabshjemmeværns­
eskadrillen. Herfra kan de fortsat bidrage og rådgive
egen og andre enheder i relation til atomare, biologiske og kemiske (C) trusler imod organisationen.
Flyverhjemmeværnet skal fortsat råde over enkelte
personer med ”ABC-kompetencer” – ikke mindst i forbindelse med uddannelser og øvelser!
Kan der nu også være hunde i vores bevogtnings- og securityforce-grupper?
Svaret er: ”Ja”! De skal leve op til hjemmeværnsbestemmelsen om ”Anvendelse af hunde i hjemmeværnet”.
sentligste er oprettelsen af 4 kommandodelinger, som
selvstændigt vil kunne opstille en førings- og kommandofacilitet, hvor der måtte være behov! Disse
kommandodelinger er indledningsvist tænkt oprettet
i Aalborg, Karup, Skrydstrup og Jonstrup!
Bevogtningsassistenter – hvor placeres de?
Bevogtningsassistenter er kommet for at blive. Fremadrettet opstilles bevogtningsassistenterne i et bevogtningsteam bestående af 2 bevogtningsassistenter,
2 ”portnere” (personel, som er i gang med uddannelsen som bevogtningsassistent) og 2 uddannelsesstillinger - for personel, som ønsker at igangsætte uddannelsen til bevogtningsassistent!
Reserven – er den fortsat en del af eskadrillen?
Helt og holdent ja! Reserven vil fortsat være en del af
underafdelingsstrukturen i hjemmeværnet!
Musikkorps i flyverhjemmeværnet?
Ja. Der vil også i fremtiden være et musikkorps og et
tamburkorps i flyverhjemmeværnet.
Securityforce, hvad er det?
Jeg kommer fra en overvågningsdeling –
hvor skal jeg nu være?
Overvågningsdelinger og grupper eksisterer ikke i det
nye opstillingsgrundlag. Hvor personellet fremadrettet
skal placeres, drøftes mellem den enkelte og chefen
for flyverhjemmeværnseskadrillen. I udgangspunktet
flyttes personellet fra overvågningsgruppen over i bevogtningsgruppen!
Stabseskadrillen – ændrer den også sammensætning?
Helt og aldeles! Stabshjemmeværnseskadrillen (som
den med rette benævnes) bliver fortsat omdrejningspunkt for en lang række specialfunktioner! Den væ-
Et andet ord for Force Protection! På dansk – en bevogtningsenhed fra flyverhjemmeværnet med specielle bevogtningsmæssige kompetencer i relation til bevogtning på en flyvestation, en flyvevåbeninstallation
og/eller af Flyvevåbnets materiel.
IT-element, hvad er det?
Ny organisatorisk enhed, som vil være placeret i
Stabshjemmeværnseskadrillen. IT-elementet er ene
og alene oprettet for at støtte eskadrillerne IT-mæssigt for at imødegå de udfordringer, som uden tvivl vil
opstå fremadrettet. Hjælp i forbindelse med hjemmeværnets nye hjemmeside (www.hjv.dk) er helt centralt
for IT-elementet.
5
Flyverhjemmeværnet
flyvertaktisk kommando
Af Tonny Bender Christensen
Redaktør, kommunikations- og rekrutteringsrådgiver
Foto: Michael Bothager
”Jamen, flyverhjemmeværnet
passer da som fod i hose
med Flyvevåbnet”
Chefen for Flyvertaktisk Kommando, generalmajor Henrik
Røboe Dam, fortæller her om,
hvordan han ser fremtidens
samarbejde mellem Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet
tegne sig.
Det er et flot kontor med mange vidnesbyrd om et
langt liv i Flyvevåbnet, der møder undertegnede og
fotografen, da vi træder ind på Henrik Røboe Dams
kontor. Vi har fanget ham mellem to møder og har
både kamera og båndoptager klar for at få mest ud af
vores lille time med chefen. På trods af den pressede
kalender virker Henrik Røboe Dam afslappet og meget
klar til at svare på spørgsmål. Mens kameraet snurrende starter med at skyde ham i alle vinkler, begynder
jeg hastigt at stille spørgsmål.
6
Hvad mener du om flyverhjemmeværnet
i dag?
”Hvis jeg ser på flyverhjemmeværnet i dag, så forholder jeg mig til to dele. For det første er der eskadrillerne, der er tilknyttet flyvestationerne. Her er det
specielt de opgaver i tilknytning til flyvestationernes
drift, hvor flyverhjemmeværnet har en stor styrke. Det
kræver et indgående kendskab til, hvordan en flyvestation fungerer, for at kunne agere på et flyvefelt. Jeg
har brug for soldater, der hurtigt kan mobiliseres og
løse opgaverne. Og her har flyvehjemmeværnet absolut sin berettigelse. For det andet kunne jeg godt
ønske mig, at vi kunne trække på endnu flere flyverhjemmeværnsfolk, men omvendt må jeg sige, at vi
ikke altid er gode nok til at bruge flyverhjemmeværnet. Men hvis jeg kigger på Flyvevåbnets opgavekompleks - hvor meget vi er efterspurgt til internationale
operationer - så ser jeg et stigende behov for at bruge
flyverhjemmeværnet. Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille er under udvikling, og vi glæder os meget til, at
I får en kapacitet, som er bedre ”udnytbar” i kraft af
mere robuste flytyper. Jeg mener bestemt, at vi er på
Flyverhjemmeværnet
"Jeg kunne godt ønske
mig, at vi kunne trække
på endnu flere flyverhjemmeværnsfolk"
7
Flyverhjemmeværnet
flyvertaktisk kommando
Flyverhjemmeværnet
er kendetegnet af folk,
der vil gøre en forskel
vej i den rigtige retning, og at jeg snart kan få en kapacitet, som jeg kan bruge til at løse vigtige opgaver.
Her tænker jeg især på overvågning af havmiljøet i de
indre danske farvande, hvor vi i Flyvevåbnet nu især
koncentrerer os om de store åbne havområder. En anden opgave, der ligger lige til højrebenet for Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille, er at transportere personel og materiel rundt i landet”.
Hvad skal enheder fra flyverhjemmeværnet
kunne? Hvilke krav vil du stille?
”Det, jeg synes kendetegner flyverhjemmeværnet, er,
at det er mennesker, der vil gøre en forskel, og som er
villige til at påtage sig den træning og de krav, der skal
til for at løse opgaver for Flyvevåbnet. For mig at se
er der to forskelle i approach. Enten kan vi bruge flyverhjemmeværnet herhjemme, når vi tager ud. Det vil
sige, når jeg tager store træk ud af min struktur for at
fx sende bidrag til Afghanistan, så kan der være mulighed for at trække på flyverhjemmeværnet i en periode
for at løse opgaver herhjemme. Den anden tilgang er,
at vi kan bruge flyverhjemmeværnsfolkene ude. Ligesom fx hærhjemmeværnet løser bevogtningsopgaver
i Kosovo og Afghanistan. Det er jeg sådan set meget
åben overfor, men det bliver jo situationsafhængigt.
Hvad er det for et miljø, vi opererer i, og hvad er det
for nogle kompetencer, vi efterlyser? Flyvevåbnet er
jo præget af at være et meget teknisk værn, hvor de
8
fleste har en lang specialuddannelse bag sig. Det giver
nogle begrænsninger, men måske kan det også være
en mulighed at bruge hjemmeværnsfolkenes civile
kompetencer fra deres faglige baggrund i opgaveløsningen. Det vigtigste er, at det giver mening for Flyvevåbnet, for flyverhjemmeværnet og for den enkelte
hjemmeværnsmand og hans arbejdsplads”.
Der er nu ved at blive udfærdiget et policy
papir for de enkelte wings om retningslinjerne for samarbejdet med flyverhjemmeværnet. Hvad mener du om det?
”Et policy papir skal være med til at erindre os om
at få inddraget flyverhjemmeværnet i vores planlægning. Det er en bevidstgørelse af mine wingchefer og
Flyverhjemmeværnet
Det er naturligt for mig, at der er et
flyverhjemmeværn. Det vil jeg i hvert
fald være med til at kæmpe for
mine folk rundt om i Flyvevåbnet, at her er der faktisk
en ressource, de kan trække på. Så når mine wings
planlægger det ene eller det andet, skal de huske at
få flyverhjemmeværnet med. Vi er jo, alt andet lige,
opdragsgivere for flyverhjemmeværnet. Jeg så gerne,
lidt nostalgisk, at det bliver lidt som i ”de gode, gamle
dage” under den kolde krig, hvor rigtig mange, der var
ansat på flyvestationerne var hjemmeværnsmænd.
Dermed havde vi den tætte forbindelse, der banede
vejen for en gensidig tillid og det gode samarbejde.
Eller som jeg husker fra min tid på radarstationen
på Bornholm, hvor vi havde et fremragende, næsten
dagligt samarbejde med flyverhjemmeværnet og den
daværende Luftmeldecentral Bornholm. Vi vidste, hvor
vi havde hinanden. Jeg er ikke i tvivl om, at når samarbejdet først er i gang, og man ser, hvad flyverhjemmeværnet i realiteten er i stand til at præstere, så vil
vi se, at mange hurdler bliver ryddet af vejen. Man
kommer ind i en god spiral, og så begynder samarbejdet at skrue sig op lige så stille og roligt. Det tror jeg
er det allervigtigste, at få sat gang i den gode spiral.
Det kræver arbejde fra både flyverhjemmeværnets og
Flyvevåbnets side”.
Hvilke problemer ser du i samarbejdet med
flyverhjemmeværnet?
Når jeg sådan overordnet ser på samarbejdet, burde
der ikke være de store problemer i det konkrete samarbejde. Det må handle om at klarlægge, hvad der
er for folk i den lokale eskadrille, og hvad deres muligheder for deltagelse i opgaveløsningen er. Men når
vi har med frivilligt personel at gøre, er der jo ingen
garantier. Det kan jo betyde, at hvis man skal bruge en
markeringsstyrke på 100 mand, så skal man være klar
til at lave en markering med 50, hvis der ikke kommer
flere. Sådan er verden nu engang skruet sammen. Det
er der jo for så vidt ikke noget forgjort i, når man bare
har det i baghovedet”.
hvad Flyvevåbnet laver, og de
vilkår, vi arbejder under. Så derfor er
det naturligt for mig, at der er et flyverhjemmeværn. Det vil jeg i hvert
fald være med til at kæmpe for!
Kommentar fra Finn
Winkler, chef for
hjemmeværnet:
- Jeg har med stor interesse læst interviewet
med chefen for Flyvertaktisk Kommando.
Det er dejligt at høre,
at Flyvevåbnet værdsætter flyverhjemmeværnets
ressourcer og, ikke mindst, at
chefen ser et stigende behov hos
Flyvevåbnet for at udbygge samarbejdet. Hjemmeværnsledelsen lægger
vægt på, at alle flyverhjemmeværnets
kompetencer udnyttes bedst muligt. Og jeg må
sige, at fremtidsperspektiverne for flyverhjemmeværnet tegner uhyre interessante.
Generalmajor Finn
Winkler, chef for
hjemmeværnet.
Foto: Ole Bo
Jensen
Hvordan ser du det fremtidige samarbejde?
I min verden er flyverhjemmeværnet en del af Flyvevåbnet. Sådan skal det være. Jeg har brug for folk,
der ved, hvad en flyvestation er, og som har fokus på,
9
Flyverhjemmeværnet
Af kaptajn og ledende
informationsofficer Erik Andersen
Fastholdelse
Fastholdelse er et
fælles ansvar
At fastholde sine medlemmer er i bund og grund et
spørgsmål om god ledelse, motivation og planlægning
på alle niveauer i eskadrillen. Chefen har det overordnede ansvar og dermed pligt til at sikre, at det enkelte
medlem trives og føler, at hans eller hendes kompetencer bliver udnyttet bedst muligt til gavn for helheden i eskadrillen.
Når fastholdelse kommer på programmet her i magasinet, er det, fordi der er foretaget en undersøgelse,
der viser, at selv om der inden for ét års medlemskab
kun er et frafald på 2% af nye medlemmer, er der desværre i tidsperioden fra 1-3 år mange, der af en eller
anden grund løber sur i hjemmeværnslivet og vælger
at stoppe eller gå over i reserven. Det er ærgerligt, at
tidligere engagerede medlemmer allerede efter få år
taber gnisten. Jeg synes, at vi som organisation har
en forpligtigelse til at gøre noget ved det. Alt andet
lige, har vi jo brug for engagerede medlemmer til at
løse alle de opgaver, som flyverhjemmeværnet bliver
pålagt i disse år.
Virkeligheden i flyverhjemmeværnet
Men hvordan ser virkeligheden så ud i flyverhjemmeværnet? Jo, vi har mange gode eskadriller, der arbejder seriøst med at skabe et spændende og krævende
hjemmeværnsliv for deres medlemmer. Men et travlt,
moderne liv handler som bekendt om at prioritere –
man kan ikke nå det hele. Der er derfor også eskadriller, som lige nu prioriterer andre opgaver først, hvilket selvfølgelig er helt legalt og forståeligt. Men det
er nok her, man skal være opmærksom på, at vi er
en frivillig organisation, og at fritidstilbuddene til vores medlemmer i dag er større end nogensinde før. Så
hvis man ikke prioriterer et højt aktivitetsniveau for
alle medlemmer i eskadrillen, så risikerer vi, at vores
medlemmer enten går i reserven eller bliver fristet af
andre tilbud uden for hjemmeværnet. Hvad hjælper
det, at man har prioriteret opgaveløsning frem for fastholdelse, hvis der ikke er nogle dygtige folk til at løse
opgaverne?
Ærlighed
Hvordan kan vi så arbejde målrettet med fastholdelse?
Det kan vi blandt ved at være ærlige, når vi rekrutterer
nye medlemmer. Være åben om de krav, der stilles,
og hvilke opgaver vedkommende skal være med til at
løse. Ansøgeren vil på den måde være helt på det rene
med, hvad flyverhjemmeværnstjenesten kommer til at
indebære.
Uddannelsesplan
Eskadrillens ledelse skal ved ansøgerens indtræden
i flyverhjemmeværnet meget hurtigt få afholdt en
medarbejdersamtale med vedkommende. De skal i
fællesskab afklare hans eller hendes placering i organisationen samt udarbejde en uddannelsesplan for
vedkommende. Det er vigtigt, at medlemmets kompetencer og interesser, også de civile, bliver afdækket
og sat i spil.
Det må være vores mål at stræbe efter, at rette mand/
kvinde kommer på rette plads i organisationen. Det
10
Flyverhjemmeværnet
fastholdelse
er vigtigt for at bibeholde medlemmets motivation, at
han eller hun kan se sig selv udfylde en vigtig plads og
dermed gøre en forskel. At arbejde med fastholdelse
i en eskadrille er ikke anderledes end at gøre det på
en civil arbejdsplads. Der bliver i dag gjort meget for
at fastholde gode medarbejdere. En investering i nye
medarbejdere er en investering i fremtiden!
Det er et spild at miste gode medlemmer, som der
er brugt mange uddannelseskroner på. Derfor bør der
være fokus på FASTHOLDELSE i eskadrillerne!
Fastholdelse
·S
ørg for, at alle har det sjovt. Skab vinderkultur og
fællesskab!
· Alle skal føle sig velkomne
· Skab variation!
· Skab struktur!
· I ndholdet i aktiviteterne skal være beskrevet og
udføres som beskrevet
· L angsigtet uddannelsesplanlægning – både for den
enkelte, men også for eskadrillen
·E
n rød tråd mellem flyverhjemmeværnets opgaver,
uddannelse og træning
·A
flysninger er forbudt! (med mindre begrundelsen
er meget god)
11
Flyverhjemmeværnet
Af Kaptajn Jens Ørstrup
CSAR
­
Spændende invitation
fra Flyvevåbnet
Flyverhjemmeværnet har de seneste fem år støttet Flyvevåbnet
med personel under Combat Search and Rescue (CSAR) til at
jage de ”nedstyrtede” piloter og besætninger i ”fjendeland”. Til
løsning af opgaven har vi brugt vores hurtige reaktionsstyrke(Security Force) personel fra vore sikringsdelinger.
Da jeg fik invitationen til at deltage med op til fire
elever på næste CSAR-uddannelse, var det endnu et
eksempel på, hvor godt samarbejdet imellem Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet fungerer. Det er første
gang, at frivillige fra flyverhjemmeværnet har fået en
sådan invitation.
Air Force Training Centre (AFTC) begrundede invitationen med, at de gerne ville endnu tættere på os. Og at
frivillige, som tidligere har deltaget som momentstyrke
på CSAR, nu kan prøve at komme på den ”anden side”,
12
giver dem en endnu bedre mulighed for at tiltrække
nyt personel til at deltage på CSAR som momentstyrke.
Jeg var helt enig i denne nye, spændende vinkel på
samarbejdet, som jeg tillige også finder er en blåstempling og et stort skulderklap til de frivillige fra
flyverhjemmeværnet, som er med til at støtte Flyvevåbnets mange spændende uddannelser. Det sværeste for mig var faktisk at foretage udvælgelsen af de to
eskadriller, som fik lov til at stille personel.
Flyverhjemmeværnet
Af kaptajn Donny C. H. Holm,
Hjemmeværnseskadrille 283 Trekanten.
CSAR
Fire personer fra Flyverhjemmeværnets Indsatsstyrke deltager
på Combat Search and Rescue (CSAR) i uge 17 som kursister
I uge 17 drager to personer fra hver af hjemmeværns­
eskadrillerne 220 Arresø og 283 Trekanten af sted til
Flyvestation Karup for at deltage i Air Force Training
Centre’s (AFTC) CSAR-kursus. Kurset er normalt kun
for piloter og besætningsmedlemmer i Flyvevåbnet,
men flyverhjemmeværnet har fået tilbud om at stille
med fire udvalgte soldater.
Søndag den 22. april pakker Johnny Henriksen og Michael Dreyer fra Hjemmeværnseskadrille 283 Trekanten deres grej sammen og tager turen til Flyvestation
Karup for, som de første fra flyverhjemmeværnet nogen sinde, at deltage i Flyvevåbnets CSAR-uddannelse.
Uddannelsen er normalt forbeholdt piloter og besætningsmedlemmer på Hercules-fly og helikoptere.
Klædt ordentligt på til opgaven
I en hel uge skal de to færdes rundt i et ukendt terræn sammen med andre team fra Flyvevåbnet. De vil
i løbet af ugen blive udsat for Hunter Force-enheder,
som vil gøre alt for at stresse og fange dem.
Forud for kurset har de to frivillige soldater gennemført et særligt program internt i eskadrillen udarbejdet
af vores skydelærer Kristian Nielsen og næstkommanderende Per Melin, som har mange års efaring fra operativ patruljetjeneste. Alt sammen med det formål at
sikre, at deres militære rutiner er helt på toppen.
Programmet har indeholdt en særlig våbenuddannelse
med nærkampskydninger, patruljeteknik, forhold over
for Hunter Force, forhold over for hund, brug af natudstyr, overlevelsesteknik med videre. Programmet skal
sikre, at vores to personer er klædt ordentligt på til
opgaven.
To erfarne soldater
De to frivillige soldater fra Hjemmeværnseskadrille
283 Trekanten er på ingen måde uvante med at færdes i felten; de indgår begge to i eskadrillens Securiy
Force-deling, som er en del af flyverhjemmeværnets
indsatsstyrke.
Alle medlemmerne af Security Force har en tre år lang
og krævende uddannelse bag sig. Uddannelsen gennemføres af AFTC’s egne instruktører og instruktører
fra flyverhjemmeværnet. Uddannnelsen til Security Force indeholder store dele af infanteristuddannelsen, som findes i andre dele af hjemmeværnet.
Sucurity Force-uddannelsen har den overbygning, at
soldaterne, som indgår i delingerne, både skal kunne
virke som infanterister i skov og åbent terræn, men
desuden skal kunne indsættes på militære og civile
lufthavne og virke som en tung reaktionsenhed. Derudover uddannes de til at kunne indsættes sammen
med fx Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille og Flyvevåbnets egne enheder.
Vi vil her i magasinet i næste nummer bringe en artikel
med Johnny Henriksens og Michael Dreyers oplevelser
fra det spændende kursus.
13
Flyverhjemmeværnet
Michael Nielsen. Pilot og eskadrillechef
i Hjemmeværnseskadrille 270
CSAR
Hjemmeværnets fly
- Ramt af egen succes
Hjemmeværnet har gennem de sidste 4 år haft flyoperativ virksomhed med lejede fly fordelt jævnt
geografisk på danske lufthavne. Hjemmeværnets
Flyvende Eskadrille (HVE270) er i den periode blevet
en succes i kraft af dygtig, entusiastisk ledelse og et
engageret frivilligt personel ud over det forventelige.
HVE270 yder støtte til Totalforsvaret og andre offentlige myndigheder ved eftersøgning over vand og land,
miljøovervågning, momentstyrke-bidrag ved større internationale NATO-øvelser m.m.
I det indeværende forsvarsforlig har Folketingets politikere besluttet, at hemmeværnets fly skal støtte
og supplere det øvrige forsvar med havmiljørelateret
overvågning m.m. For at imødekomme denne efterspørgsel af skarp, kompetent og holdningsmæssig professionel opgaveløsning har Hjemmeværnets Flyvende
Deling (HFD) reorganiseret sig pr. 1. februar 2012
14
og hedder nu Hjemmeværnets Flyvende Eskadrille
(HVE270). En væsentlig ændring er en igangværende
dialog med Trafikstyrelsen om at operere med frivilligt
personel i et professionelt organisatorisk set-up med
et Air Operator Certificate (AOC). Det er et omfattende
projekt, som bl.a. kræver et antal Nominated Post Holders (NPH) med kvalifikationer til at kunne bestride
samme funktion i f.eks. SAS. Et andet omfattende projekt p.t. i HVE270 er forberedelse for anskaffelse af et
antal egne fly med professionelt overvågningsudstyr
ombord og i den forbindelse et løft af det faglige niveau for besætningen (piloter og systemoperatører).
Rekvirering af flystøtte, akut eller planlagt, sker fortsat
ved kontakt til Flyverhjemmeværnsdistriket (FHD) på
døgnbetjent vagttelefon 21 66 07 60.
Flyverhjemmeværnet
–––
flight training
KN Poul Erik Beck
PL Michael Voegeding
Anders Frigaard
DUty ops ass
Peter Adser-Larsen
DUty ops
PL Finn Hovgaard
*flight operations
15
(120)
BESÆTNINGS­
MEDLEMMER
LT Ole S. Knudsen
Rune Christian Falk
*ground operations
FLYVEmateriel
PL Evan Grønhøj
*MAINTENANCE
operational training
*TRAINING
NK HVE
PL Ole Sprange
* SECURITY
PL Hans Birkholm
OL Niels J. Halvgaard
KONSULENT
ADMIN
OS Henrik Morbjerg
PL Ole Hald
PL Allan Kortsen
Flyverhjemmeværnet
Morten Høyer
Gunnar Boye Pedersen
CH HVE
KN Michael Nielsen
DEVELOPEMENT
ENGINEERING
CH FHD
OL Jan G. Andersen
FHV
FHD
HVE 270
PL Søren Butzbacher
KONTROL AFD
MJ Leif Johannsen
QUALITY MANAGEMENT
SYSTEM
FLIGHT SAFETY
MJ Leif Johannsen
SAFETY MANAGEMENT
SYSTEM
CHFHV
OB Søren M. Poulsen
ACCOUNTMANAGER
HJV AOC ORGANISATION
Ulønnede soldater
Af Arne Bach Nielsen,
kommunikationsmedarbejder,
Air Control Wing
De professionelle,
ulønnede soldater
Det er cirka 20 år siden, at jerntæppet rustede og faldt fra
hinanden. Efter at den kolde krig tøede op, er verden langtfra
blevet mere fredelig for de danske soldater – tværtimod.
Eks-jugoslavien, Irak og Afghanistan er nogle af de
steder, danskerne har kæmpet og sat liv til. Derfor
træner soldaterne helt anderledes i dag, hvor scenarierne ligger så tæt som muligt op ad et missionsområde i en fjern krog af verden.
Flyverhjemmeværnet lægger tid og krop til mange af
Flyvevåbnets øvelsesaktiviteter. Det frigør ressourcer
fra det faste personel, når flyverhjemmeværnet stiller
op som momenter.
Det sker for eksempel under Air Control Wing’s årlige Vedligeholdende Militære Efteruddannelse, bedre
kendt som VME.
Sergent Klaus Simoni med flyfeltet i Karup i baggrunden lægger ikke skjul på, at han bevidst valgte det
blå hjemmeværn frem for et af de to andre.
- Her er tiltalen god, og der er ikke langt fra top til
bund i hierarkiet. (Foto: Arne Bach Nielsen)
16
Her er de momenter i rollespil, hvor de agerer lokale
civile eller fjender i et missionsområde. Forsøg på
nedgravning af sprængladninger ved befærdede veje,
ildoverfald, likvideringer og ophidsede borgere er blot
nogle af de indspil, hjemmeværnsfolkene med flyvervingen på skulderen simulerer. Det giver wing’ens
soldater en realistisk fornemmelse af forholdene i et konfliktområde.
45-årige Klaus Simoni, sergent
og forsyningsbefalingsmand fra
Hjemmeværnseskadrille 280 i
Billund, er én af dem, der kaster
Flyverhjemmeværnet
Under Air Control Wing’s VME agerede flyverhjemmeværnet blandt andet
lokale civile, der i denne situation stressede chaufføren ved at være særdeles ubehageligt påtrængende. (Foto: Marianne Bech Nørgaard).
det faste personel under VME’en ud i realistiske situationer.
Han var med Hæren på Hold 1 i Bosnien i 1996, på
et tidspunkt hvor der virkelig var ’hedt’ i det tidligere
Jugoslavien. Med sig i rygsækken har han tunge erfaringer fra den helt skarpe ende af en krigszone.
- Jeg ved noget om, hvordan folk reagerer over for
forskellige situationer, hvor det drejer sig om at holde
hovedet koldt og tage de rigtige beslutninger på få
sekunder. Det bruger jeg blandt andet, når jeg skal
udsætte VME-deltagerne for mine indspil, forklarer
Klaus Simoni.
Han aftjente sin værnepligt i 1989 på Flyvestation
Aalborg. Det var en positiv oplevelse for ham, så han
søgte senere ind i flyverhjemmeværnet og blev optaget. Han ville gerne være med til at begrave myten
om, at hjemmeværnsfolk blot legede røvere og soldater i weekenden og ellers betragtede det som blot
en kaffeklub.
- Vores folk tager opgaverne alvorligt og ofte med stor
ildhu og med den fysiske formåen, hver især kan præstere. Vi har en stor aldersspredning i korpset, så vi
indretter opgaverne efter fysikken. Eksempelvis kan
en m/k oppe i årene have svært ved at følge med,
når der skal løbes, kravles eller skydes. Men vedkommende kan sagtens være moment ved førstehjælp og
andet, fortæller Klaus Simoni.
Tovholderen i Air Control Wing’s stab inden for VME er
seniorsergent Flemming Hertz. Han sætter stor pris på
flyverhjemmeværnets støtte:
- Var det ikke for de frivilliges indsats, måtte vi trække
endnu flere ressourcer fra vores egne folk eller wingreserven. Og så er det jo en fornøjelse at se den entusiasme, som hjemmeværnsfolkene lægger for dagen.
Vi ser dem gerne stille op igen til næste år.
17
Flyverhjemmeværnet
Af Informationsofficer
Steen Hossmann
Sindal
Sindals "internationale"
feltflyveplads
I uge 16 var den vendsysselske Sindal Lufthavn blevet ændret til
en ”international” helikopterlufthavn, hvor bevogtningen – som
en skarp indsats - var lagt i hænderne på flyverhjemmeværnet
og Hjemmeværnseskadrille 240 Odense.
I forbindelse med samvirkeaftalen mellem Flyvertaktisk Kommando og Rigspolitichefen, og som en del af
ATLAS-samarbejdet, skulle aftalen afprøves, og der
blev derfor afholdt en stor helikopterøvelse i Sindal
Lufthavn med deltagelse af politihelikoptere fra 8 forskellige lande og 15 militære helikoptere, hvoraf den
ene kom helt fra Spanien.
For at få et indblik i øvelsen og hvordan flyverhjemmeværnet var involveret, tog undertegnede turen fra
Fredericia til Sindal for at få en snak med deltagerne
og et interview med eskadrillechefen fra 240 Odense.
Allerede ved indkørselen til lufthavnen opdagede jeg,
at Hjemmeværnseskadrille 240 tog deres opgave alvorligt. Jeg blev mødt af: ”UVEDKOMMENDE INGEN
ADGANG”. Der var etableret en adgangskontrol, og
jeg måtte pænt præsentere mig selv og fortælle mit
ærinde, hvorefter vagten kontaktede den etablerede
kommandocentral, der heldigvis sagde god for, at jeg
kunne ”træde nærmere”.
Summede af effektivitet
Vel ankommet til Hjemmeværnseskadrille 240’s operationsområde blev jeg modtaget af eskadrillechef Claus
Quistdorff og vist rundt i ”lejren”, der ikke bare summede af aktivitet, men også af effektivitet. Kommandostationen var etableret i en større hangar, og inde
i denne var der rejst en ”sovesal” i form af et stort
militærtelt. Efter rundturen i lejren blev jeg vist rundt i
lufthavnen, hvor mange helikoptere af forskellige størrelser og farver var linet op. Jeg spurgte eskadrillechef
Sindal
Claus Quistdorff om eskadrillens arbejdsopgaver:
”I forbindelse med samarbejdsaftalen havde Flyvertaktisk Kommando bedt om, at flyverhjemmeværnet
etablerede en feltflyveplads. Det er første gang, at vi i
flyverhjemmeværnet prøver dette, ligesom det også er
første gang, at Flyvevåbnet skal afprøve en feltflyveplads, som er opstillet af flyverhjemmeværnet. Øvelsen er et forsøgsprojekt, og reaktionerne fra alle sider
er allerede, at vi gentager succesen igen til næste år,
hvor man ønsker, at feltflyvepladsen skal ”real etableres” på en mark og ikke i en lufthavn.
Claus Quistdorff fortalte videre, at da det er første
gang, at øvelsen afvikles, findes der ikke færdige
manualer og køreplaner at operere efter. Men der
arbejdes i flyverhjemmeværnet på at udarbejde uddannelsesplaner. Men med hensyn til selve konceptet ”Feltflyveplads” har flyverhjemmeværnet gennem
øvelser de senere år høstet nogle vigtige erfaringer.
Vigtigste opgaver
Jeg spurgte eskadrillechefen, hvad flyverhjemmeværnssoldaternes vigtigste opgaver var under øvelsen:
”Eskadrillens primære opgave er BEVOGTNING”, fortæller EC Claus Quistdorff. ”Endvidere støtter vi Flyvertaktisk Kommando med nogle vigtige logistikopgaver. Det kan fx være transport af besætningerne fra
deres indlogering til flyvepladsen. Vores primære op-
20
Informations­officer
Steen Hossmann
interviewer
Claus Quistdorff.
Flyverhjemmeværnet
vær. Det er uhyre vigtigt for, at humør og entusiasme
skal bevares hos alle under hele øvelsen.
Jeg spurgte, hvad flyverhjemmeværnet får ud af anstrengelserne?
”Vi bliver bekræftet i, at det, vi går hjemme i eskadrillerne og træner, kan bruges til noget. Det betyder
også, at det hjemmeværnspersonel, der deltager i
denne form for øvelser, kan se fornuften i at gennemføre de uddannelser, der bliver tilbudt, og som er nødvendige for at kunne løse opgaverne.
Informationstjenesten er vigtig
gave med bevogtning af helikopterne gælder den tid,
hvor de står på jorden – uanset tiden på døgnet. Vi
bevogter ligeledes adgangen til området, patruljerer
om natten og udfører kontrol af bygninger, der ikke
benyttes i nattetimerne”.
For at løse den samlede opgave kræves en
styrke på ca. 20 flyverhjemmeværnssoldater
døgnet rundt. Antallet er nødvendigt for, at
personellet kan få sovet, komme i bad,
forpleje og have tid til socialt sam-
Jeg spurgte videre, om der var reaktioner fra lokalbefolkningen under en så stor flyaktivitet i området?
”Der er mange reaktioner. Vi har de almindelige nysgerrige – hvis jeg må sige sådan – og så har vi flyentusiasterne, de såkaldte ”flyspottere”, der for næsten
enhver pris, og med ethvert trick, prøver at komme
så tæt på helikopterne som overhovedet muligt. Derudover er der også en del henvendelser fra lokalbefolkningen og pressen. Derfor har vi udarbejdet et
pressekoncept for feltflyvepladser med et pressetelt,
der konstant er bemandet med informationspersonel.
I teltet er der alskens informationsmateriale og nogle
velinformerede info-folk, for der kommer vitterligt
mange. Ikke kun for at kigge, men også for at høre
om Flyvevåbnet og flyverhjemmeværnet. Mange af de
besøgende bliver overraskede over at høre, hvor meget Flyvertaktisk Kommando og flyverhjemmeværnet
faktisk samarbejder. Derfor er det vigtigt, at vi har en
informationstjeneste, der kan tage imod og servicere
alle de interesserede.”
21
Flyverhjemmeværnet
uddannelse
Vind
er
Blev en
H
oden VE
se!
HVE Odense vinder igen
uddannelseskonkurrencen
UDD konkurrence:
Endnu en gang tillykke til Hjemmeværnseskadrille 240
Odense, som ligesom i 2010 igen i 2011 blev vinderen af flyverhjemmeværnets uddannelseskonkurrence.
Der venter endnu en spændende oplevelse til de glade
vindere fra Odense. I sidste nummer af Magasin for
Flyverhjemmeværnet kunne du læse om eskadrillens
dag med eliten i Jægerkorpset. Hvad mon ”udfordringen” bliver i år?
Placering
22
HVE
Aktive
GRSK
Brand
GRSK giver .......................................................... 5
Brand giver .......................................................... 1
Miljø giver............................................................. 1
Redning giver ...................................................... 1
Alm Hj giver.......................................................... 1
Opmærk giver....................................................... 1
Miljø
Redning
Alm. Hj.
Opmærk
Point
i UDD
konkurrence
%-vis
score
1
HVE 240
41
39
30
33
28
27
34
347
86,47
2
HVE 205
42
42
35
32
29
32
32
370
81,96
3
HVE 277
95
90
68
49
48
63
61
739
71,64
4
HVE 220
39
31
24
23
21
22
19
214
71,33
5
HVE 228
32
29
18
15
17
17
14
160
69,57
6
HVE 231
27
27
12
10
7
13
25
202
68,50
7
HVE 283
77
69
37
30
34
31
26
503
67,22
8
HVE 282
51
48
20
20
15
16
24
335
66,27
9
HVE 230
73
68
30
25
29
23
39
486
66,06
10
HVE 227
47
43
19
17
7
17
22
297
65,68
11
HVE 210
307
65,32
12
HVE 260
70
63
27
20
23
21
19
425
64,96
13
STHVE 250
98
95
36
27
28
39
57
662
64,94
14
HVE 221
49
46
26
21
22
27
29
480
64,86
15
HVE 265
72
63
38
34
33
33
27
480
64,74
16
HVE 284
91
78
29
26
22
36
40
543
64,48
17
HVE 233
77
75
27
23
17
21
54
517
63,66
18
HVE 225
94
87
25
21
16
32
54
602
63,37
19
HVE 273
51
49
18
14
15
15
21
328
58,81
20
HVE 242
28
26
8
6
3
8
14
169
58,72
21
HVE 223
106
106
10
19
8
19
32
618
57,05
22
HVE 243
29
29
1
1
2
2
17
168
56,67
23
HVE 232
69
61
18
17
13
12
35
400
55,67
24
HVE 286
54
50
27
13
7
18
13
328
55,00
25
HVE 274
36
33
22
17
16
22
17
259
54,07
26
HVE 272
61
57
8
15
16
17
11
352
53,83
27
HVE 261
5
5
5
5
5
5
5
50
53,75
28
HVE 281
41
36
24
21
17
18
14
274
52,70
29
HVE 266
128
118
20
18
14
32
31
705
49,78
30
MUHVE
14
0
0
0
0
0
0
68
48,57
31
HVE 275
58
52
21
20
15
15
18
349
46,97
32
HVE 280
75
66
16
11
8
11
11
387
46,47
1830
1681
699
603
535
664
815
Ialt
Flyverhjemmeværnet
*Tallet er uden musikkorpsene, da de ikke skal gennemføre den lovpligtige uddannelse.
Vagttelefon til tilfælde af behov for kontakt ved f.eks. virksomhedslukning:
TLF: 21 66 07 60
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
O
T
F
L
S
M
T
O
8.
9.
F
L
CH og LE SEM
2. Pinsedag
M 28.
FLV/FHV/HJV
FAFS Nord
L 30.
O 30. HJK STUPER MIL
ansatte
T 31.
F 29.
T 29.
T 28.
O 27.
S 27.
22
T 26.
Pinsedag
L 26.
FHD
FAFS Midt
FAFS Syd
O 25.
M 25.
F 25.
CSAR
FAFS Fyn
T 31.
M 30.
S 29.
L 28.
F 27.
T 26.
T 24.
S 24. Skt. Hans Dag
FAFS SYD møde
O 23.
26
M 23.
L 23.
FAFS MIDT møde
T 24.
S 22.
FAFS FYN møde
L 21.
F 20.
T 19.
O 18.
T 17.
F 22.
M 21. FAFS NORD møde
SF deltagelse
i BLU I støtte
til 2 BDE forud
for udsendelse
25
T 21.
O 20.
S 20.
21
T 19.
L 19.
Deltagere:
HFD
BEV Oksbøl
støtte FAC
T 22.
M 18.
S 17.
F 18.
T 17.
Kr. Himmelfartsdag
L 16.
M 16.
S 15.
F 15. Valdemarsdag
T 12.
O 11.
T 10.
O 16.
AGOEX 12
24
9.
8.
7.
6.
5.
4.
T 15.
FAFS KBH møde
AIR SHOW Aalborg
M
S
L
F
T
O
3.
2.
1.
L 14.
T 12.
M 11.
23
T
M
S
T 14.
20
7.
T
S 10.
6.
O
FAFS SJ møde
Ophold på FSN + FØUDD (SKP)
5. Grundlovsdag
HJK STUPER
M 14.
UDD
weekend
19
4.
T
3.
S
BEVASS Kontrol
M
2.
L
JUNI 2012
S 13.
FHV CH
møde 2
4. maj arrangement
18
1.
F
F 13.
FP UDD
1.2-2.2
St. Bededag
MAJ 2012
O 13.
L 12.
F 11.
T 10.
1.
T
FASF Sjælland
29
28
27
FASF København
31
30
Nijmegen
march
FHD
Virksomhedslukket
Summercamp
Slipshavn
JULI 2012
9.
8.
7.
6.
5.
4.
3.
2.
1.
FAFS SJ +
KBH
Kløvermarken
FHV
CH-møde 3
AUGUGST 2012
100 år MIL
flyvning
Andet
F 31.
T 30.
O 29.
T 28.
M 27.
S 26.
L 25.
F 24.
T 23.
O 22.
T 21.
M 20.
S 19.
L 18.
F 17.
T 16.
O 15.
T 14.
M 13.
S 12.
L 11.
F 10.
T
O
T
M
S
L
F
T
O
CSAR
35
34
33
32
C
Eskadriller i
flyverhjemmeværnet
Find eskadrillerne på nettet.
Fx: hve277.dk
Vendsyssel
HVE 266 Aalborg
HVE 205 Bornholm
HVE 261 Limfjorden vest
HVE 265 Hvidsten
HVE 277 Karup
HVE 275 Djursland
HVE 272 Vestjylland
HVE 273 Ikast
HVE 274 Østjylland
HVE 221 Arresø
STHVE 250
Stabseskadrille
HVE 223 Værløse
HVE 280 Billund
HVE 281
HVE 220 Nordvestsjælland
MUHVE Jonstrup
HVE 225 Roskilde
HVE 283 Trekanten
HVE 227 Kbh. Lufthavn
HVE 228 Kbh. Lufthavn
HVE 230 Midtsjælland
HVE 282
HVE 240 Odense
HVE 231 Stevns
HVE 284 Skrydstrup
HVE 242 Sydfyn
HVE 286 Alssund
FHVDEL Ærø
HVE 232 Sydsjælland/Møn
HVE 243 Langeland
Tjek lige
Flyverhjemmeværnsdistriktets
nye side på Facebook ud!
Siden er et digitalt mødested, hvor frivillige, ansatte og øvrige interesserede på en nem og uformel måde kan komme
i dialog med hinanden og kommentere på emner, der vedrører Flyverhjemmeværndistriktets virke. På siden vil du også
kunne finde nyheder om flyverhjemmeværnet.
Gå ind på nedenstående link og giv dit besyv med!
www.facebook.com/pages/
Flyverhjemmerværnsdistriktet/333454470034336
Næste nummer udkommer september 2012
Afsender: Flyverhjemmeværnsdistrikt FSN, Herningvej 30, 7470 Karup J
HVE 233 Lolland-Falster