1. No category

FLAKKEBJERG EFTERSKOLE
Selvevalueringsrapport 2014
Den lange udgave
Jan Coermann
August 2014
Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative
tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens
læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.
1
Selvevalueringsrapport 2014
Evalueringens design______________________________________________________________________ 3
Loven __________________________________________________________________________________________
Evalueringens sigte ________________________________________________________________________________
Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. ________________________________________________________________
Valg af evalueringsmodel____________________________________________________________________________
Evalueringens design _______________________________________________________________________________
Evalueringens faser ________________________________________________________________________________
Tidsplan_________________________________________________________________________________________
Data og databehandling _____________________________________________________________________________
3
3
3
4
4
4
5
5
Kvantitative data__________________________________________________________________________ 6
Læringsmål ____________________________________________________________________________ 6
Kvalitative data__________________________________________________________________________ 13
Performance_____________________________________________________________________________________
Art ____________________________________________________________________________________________
Science ________________________________________________________________________________________
Adventuresport __________________________________________________________________________________
Global _________________________________________________________________________________________
Media _________________________________________________________________________________________
13
15
17
18
20
21
Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen _______________________________________________________ 22
Data 2014 _____________________________________________________________________________ 22
Data 2013 _____________________________________________________________________________ 25
Særligt tema: Værdigrundlaget _____________________________________________________________ 27
Data 2014 _____________________________________________________________________________ 27
Forældretilfredshedsundersøgelsen _________________________________________________________ 35
Evalueringens design ____________________________________________________________________ 35
Data _________________________________________________________________________________ 36
Linjeundervisning ________________________________________________________________________________ 36
Kontaktlærer ____________________________________________________________________________________ 45
Tilfredshed i øvrigt _______________________________________________________________________________ 49
Behandling af data og konklusioner _________________________________________________________ 62
Udbytte af linjeundervisningen ____________________________________________________________ 62
Adventure ______________________________________________________________________________________
Performance_____________________________________________________________________________________
Media _________________________________________________________________________________________
Global _________________________________________________________________________________________
Science Exp lorer _________________________________________________________________________________
Art Explorer_____________________________________________________________________________________
62
62
63
64
64
65
Kontaktlærer og familie__________________________________________________________________ 66
Værdigrundlaget _______________________________________________________________________ 66
Skolen som helhed ______________________________________________________________________ 66
Afrunding ______________________________________________________________________________ 66
2
Evalueringens design
Loven
Lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, paragraf 17
§17. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til
enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold
til værdigrundlaget.
Stk.2. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det
enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen.
Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af
ugetallet, ekskursioner m.v.
Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet
af denne lov og anden lovgivning.
Evalueringens sigte
1.
2.
3.
4.
Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et
udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber
skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens
pædagogiske fora.
Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens
læringsmål.
Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give
værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative.
Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside.
Evalueringsspørgsmålet og begrundelse.
Skolens værdigrundlag er følgende:
Individ og fællesskab
På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og
udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige
personlige udvikling, læring og identitetsdannelse.
Skole og samfund
På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og
internationalt perspektiv.Samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling.
Natur og kultur
På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natu r. Vi vægter bevidsthed om
egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund.
Værdigrundlaget danner grundlag for en samfundsanalyse, der kan beskrives gennem følgende grundvilkår:
Globalisering, værdirelativisme, kulturpluralisme, individualisme.
Der bruges ikke i denne sammenhæng mere tid på at redegøre for denne analyse og tilhørende begreber.
3
Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder:
Faglig kompetence, indhold Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge.
og metode
Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer.
Samarbejdskompetence
Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan
eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven
empatiske evner, er eleven hjælpsom?
Handlekompetence
Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om
beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både
foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at
gennemføre sin beslutning?
Læringskompetence
Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen
motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår.
Formidlingskompetence
Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale
og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof,
målgruppe og sammenhæng?
Kreativ kompetence
Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på
tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i ”fremmede” fagområder?
Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger:
Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og
Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linier?
Valg af evalueringsmodel
Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser.
Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne.
Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi
ønsker at undersøge dette år.
Evalueringens design
Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan
Coermann, forstander.
Evalueringens faser
1.
2.
3.
Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe
medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum.
Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der
kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer.
Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne.
Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner.
Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den
afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse.
4
Tidsplan
April:
Maj
Juni - september:
Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen.
Evalueringskonferencen og databehandling
Afrapportering og debriefing.
Data og databehandling
Om kvantitative data
Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på
linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Ask & Act.
107 ud af 124 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86 %.
Om de kvalitative data
Det vi vil
1. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 15 minutter.
Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.
2. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 15 minutter
- Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet?
- Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen?
- Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen?
3. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har
primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter
Det vi gør
1. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 10
minutter
Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser.
2. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 20 minutter.
- Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen?
- Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes?
- Hvad er det der skal forbedres?
- Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne?
3. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at
notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter
Det vi kan
1. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger.
5
Kvantitative data
Læringsmål
1. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence?
Læri ngs kompetence: Læri ngskompetence beskriver dine evner til a t lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst l ærer.
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg ha r l yst til a t lære nyt.
2.Jeg er udholdende og koncentreret.
3.Jeg s ætter mål for, hvad jeg vi l lære.
4.Jeg er opmærksom på, hvordan jeg l ærer bedst, hva d der motiverer
mi g.
5.Jeg er å ben for a t lære på nye måder.
6.Jeg ta ger ansva r for mi n egen læring.
7.Jeg bruger det, jeg l ærer i undervisningen i a ndre s ammenhænge.
Jeg har lyst til at lære nyt.
Jeg er udholdende og koncentreret.
Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære.
Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad
der motiverer mig.
Jeg er åben for at lære på nye måder.
Jeg tager ansvar for min egen læring.
Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre
sammenhænge.
Meget
mindre
0,0%
0,0%
0,0%
N
107
107
107
Gennemsnit
3,88
3,07
3,55
Standardafvigelse
0,72
0,86
0,70
Median
4,00
3,00
4,00
107
3,76
0,75
4,00
107
107
107
3,88
3,52
3,75
0,79
0,74
0,83
4,00
4,00
4,00
0,9%
29,9%
3,7%
Ingen
forandring
29,9%
37,4%
45,8%
49,5%
29,0%
42,1%
Meget
mere
19,6%
3,7%
8,4%
1,9%
1,9%
26,2%
58,9%
11,2%
107
0,9%
0,0%
0,9%
7,5%
29,9%
40,2%
45,8%
44,9%
22,4%
7,5%
107
107
0,9%
1,9%
39,3%
37,4%
20,6%
107
Mindre
6
Mere
N
107
107
107
2. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence?
Fa glig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og tværfa glige (linjefag, eks.Performance) vi den og dine evner ti l at
a nvende denne vi den i virkeligheden
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg ha r en tilfredsstillende faglig vi den inden for mit linjefag.
2.Jeg ha r ti lfredsstillende faglige færdigheder i ndenfor mit linjefag
3.Jeg ka n arbejde på tværs af tra ditionelle faggrænser.
4.Jeg ka n anvende min vi den og færdigheder ti l at l øse
probl emstillinger.
5.Mi n fa glige vi den giver mi g et indblik i verden omkring mig.
6.Jeg bruger min faglige vi den og færdigheder ti l at træffe va lg i
hverda gen.
7.Jeg føl er mig faglig rustet til min vi dere uddannelse
Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit
linjefag.
Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor
mit linjefag
Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser.
Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse
problemstillinger.
Min faglige viden giver mig et indblik i verden
omkring mig.
Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at
træffe valg i hverdagen.
Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse
N
107
107
107
Gennemsnit
4,02
3,91
3,73
Standardafvigelse
0,67
0,66
0,72
Median
4,00
4,00
4,00
107
3,62
0,74
4,00
107
3,90
0,80
4,00
107
3,45
0,71
3,00
107
3,50
0,95
4,00
Meget
mindre
Mindre
Ingen
forandring
Mere
Meget
mere
N
0,0%
3,7%
10,3%
66,4%
19,6%
107
0,0%
3,7%
15,9%
66,4%
14,0%
107
0,9%
0,9%
34,6%
51,4%
12,1%
107
0,0%
2,8%
45,8%
38,3%
13,1%
107
0,0%
4,7%
23,4%
49,5%
22,4%
107
0,0%
4,7%
54,2%
32,7%
8,4%
107
1,9%
13,1%
31,8%
39,3%
14,0%
107
7
3. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence?
Sa ma rbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine s tyrker og udfordringer i a t samarbejde og din evne til a t anvende
denne indsigt i relevante sammenhænge.
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg bi drager ti l, at alle i samarbejdet føler s ig godt tilpas.
2.Jeg l ytter ti l andre mennesker.
3.Jeg hjæl per med at l øse konflikter.
4.Jeg ka n bede om og gi ve hjælp.
5.Jeg ka n sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det.
6.Jeg ta ger ansva r, så fælles opgaver bliver l øst.
7.Jeg ka n lide a t arbejde sammen med a ndre.
Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig
godt tilpas.
Jeg lytter til andre mennesker.
Jeg hjælper med at løse konflikter.
Jeg kan bede om og give hjælp.
Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan
de har det.
Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst.
Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.
N
107
107
107
107
107
107
107
Gennemsnit
3,64
3,79
3,57
3,63
3,83
3,54
3,78
Standardafvigelse
0,70
0,67
0,67
0,70
0,80
0,66
0,87
Median
4,00
4,00
4,00
4,00
4,00
4,00
4,00
Meget
mindre
Mindre
Ingen
forandring
Mere
Meget
mere
N
0,9%
0,9%
40,2%
48,6%
9,3%
107
0,0%
0,0%
0,0%
0,0%
2,8%
2,8%
35,5%
44,9%
42,1%
50,5%
44,9%
44,9%
14,0%
7,5%
10,3%
107
107
107
0,0%
1,9%
36,4%
38,3%
23,4%
107
0,9%
1,9%
1,9%
1,9%
43,9%
34,6%
48,6%
40,2%
4,7%
21,5%
107
107
8
4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer?
Formi dlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til a t kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der s kal formidles,
må l gruppen og den sammenhæng kommunikationen i ndgår i.
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg ha r det godt med a t kommunikerer med a ndre.
2.Jeg opnår det jeg vi l, med min kommunikation med a ndre.
3.Jeg udtrykker mi g klart og tydeligt, når jeg taler med andre.
4.Jeg udtrykker mi g klart og tydeligt, når jeg skriver til a ndre.
5.Jeg er opmærksom på at væl ge en passende kommunikationsform i
forhol d til situationen.
6.Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen,
Ygdra ssil e.lign.)
7.Jeg er opmærksom på mit kropssprog.
Jeg har det godt med at kommunikerer med andre.
Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med
andre.
Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med
andre.
Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til
andre.
Jeg er opmærksom på at vælge en passende
kommunikationsform i forhold til situationen.
Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger
(eks. klassen, Ygdrassil e.lign.)
Jeg er opmærksom på mit kropssprog.
Meget
mindre
0,0%
N
107
107
107
107
Gennemsnit
4,06
3,78
3,54
3,57
Standardafvigelse
0,67
0,66
0,69
0,67
Median
4,00
4,00
4,00
3,00
107
3,67
0,78
4,00
107
3,29
0,86
3,00
107
3,51
0,63
3,00
0,0%
Ingen
forandring
19,6%
55,1%
Meget
mere
25,2%
0,0%
0,9%
32,7%
54,2%
12,1%
107
0,0%
3,7%
45,8%
43,0%
7,5%
107
0,0%
0,9%
50,5%
39,3%
9,3%
107
0,0%
1,9%
46,7%
33,6%
17,8%
107
3,7%
8,4%
50,5%
29,9%
7,5%
107
0,0%
0,9%
53,3%
39,3%
6,5%
107
9
Mindre
Mere
N
107
5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer?
Ha ndlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner ti l at handle på baggrund a f en relevant a nalyse af dine muligheder. Det beskriver
di n i ndsigt i dine muligheder for, a t øve i ndflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser l okalt, nationalt og gl obalt.
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg ta ger initiativ til a t løse udfordringer.
2.Jeg fører gerne a n, når det s kal handles.
3.Jeg ka n planlægge mit arbejde for at nå mine mål.
4.Jeg ka n overskue komplekse opgaver.
5.Jeg l a ver hellere en fejl end i kke at lave noget.
6.Jeg ka n motivere mig s elv.
7.Jeg vurderer kritisk min egen indsats.
Jeg tager initiativ til at løse udfordringer.
Jeg fører gerne an, når det skal handles.
Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå
mine mål.
Jeg kan overskue komplekse opgaver.
Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave
noget.
Jeg kan motivere mig selv.
Jeg vurderer kritisk min egen indsats.
N
107
107
107
107
107
107
107
Meget
mindre
0,0%
0,0%
Gennemsnit
3,57
3,38
3,37
3,44
3,44
3,52
3,53
2,8%
8,4%
Ingen
forandring
42,1%
51,4%
0,0%
8,4%
0,0%
Standardafvigelse
0,63
0,73
0,73
0,76
0,75
0,79
0,71
Median
4,00
3,00
3,00
3,00
3,00
4,00
3,00
50,5%
33,6%
Meget
mere
4,7%
6,5%
52,3%
32,7%
6,5%
107
8,4%
47,7%
35,5%
8,4%
107
0,0%
6,5%
52,3%
31,8%
9,3%
107
0,9%
0,0%
7,5%
3,7%
38,3%
48,6%
44,9%
38,3%
8,4%
9,3%
107
107
Mindre
10
Mere
N
107
107
6. Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer?
Krea ti v kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin vi den på nye må der, at kunne arbejde på tværs a f f ag, skabe nye
i deer og løsninger s om har værdi for a ndre, samt tænke ud af boksen, a t tænke det utænkelige.
7
6
Meget mindre
5
Mindre
4
Ingen forandring
3
Mere
2
Meget mere
1
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
0%
Spørgsmål
1.Jeg ka n bruge faglig vi den tværfa gligt i projekter.
2.Jeg ka n finde nye veje når jeg møder forhindringer.
3.Jeg ka n omsætte i deer ti l handling.
4.Jeg ka n arbejde vi dere på andres ideer.
5.Jeg s er muligheder frem for begrænsninger.
6.Jeg er nys gerrig efter a ndres må der at forstå ting.
7.Jeg ka n bruge gamle ti ng på nye måder.
Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i
projekter.
Jeg kan finde nye veje når jeg møder
forhindringer.
Jeg kan omsætte ideer til handling.
Jeg kan arbejde videre på andres ideer.
Jeg ser muligheder frem for begrænsninger.
Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå
ting.
Jeg kan bruge gamle ting på nye måder.
N
107
107
107
107
107
107
107
Gennemsnit
3,75
3,73
3,75
3,60
3,52
3,88
3,58
Standardafvigelse
0,68
0,59
0,71
0,65
0,74
0,76
0,68
Median
4,00
4,00
4,00
4,00
3,00
4,00
4,00
Meget
mindre
Mindre
Ingen
forandring
Mere
Meget
mere
N
0,0%
0,9%
36,4%
49,5%
13,1%
107
0,0%
0,0%
34,6%
57,9%
7,5%
107
0,0%
0,0%
0,0%
1,9%
0,9%
5,6%
35,5%
46,7%
45,8%
48,6%
43,9%
39,3%
14,0%
8,4%
9,3%
107
107
107
0,9%
0,9%
27,1%
51,4%
19,6%
107
0,0%
1,9%
47,7%
41,1%
9,3%
107
11
7. Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen?
1.
2.
3.
4.
5.
Meget utilfreds
Utilfreds
Ved ikke
Tilfreds
Meget tilfreds
Media
3.75
Global
4.23
Sport
3.81
Science
4.35
Art
4.00
Performance
3.75
Total
4.02
1
2
3
4
5
Gennemsn
it
0
Hvordan oplever du generelt
dit udbytte af
undervisningen på linjen?
N
Jeg går på
Gennemsnit
Tota l
Performance
Art
Sci ence
Sport
Gl obal
Media
4,02
3,75
4,00
4,35
3,81
4,23
3,75
107
8
20
20
21
22
16
12
Kvalitative data
Performance
Lidt om sammenhæng
Sammenhæng har været nøgleordet for selvevalueringen på Performance. Tingene skal give mening og eleverne vil gerne
vide hvorfor og hvordan inden de kastes ud i det.
Et par citater fra evalueringen lyder således:
“Selvstændig produktion af en Performance skal være et endemål og ikke være noget man starter med”.
Her var der tale om at det samlede årsforløb bygges op således, at elever følte at de blev kastet ud på dybt vand for tidligt
og stod alene med selvstændige produktioner. Derimo d ønsker de, at de til sidst i afgangsprojektet og de sidste linieuger
kunne arbejde selvstændigt og det foregående var et forberedende arbejde mod selvstændige produktioner.
“kropslig improvisation og improvisation, vil gerne have tips i forbindelse med øvelserne. Dvs. Når vi laver en øvelse
så skal der være noget teknik vi skal tænke over”.
“Radiodrama: Igen: mere teori om hvordan man arbejder dramatisk uden krop.”
Sammenhæng mellem teknik, teori og praksis var nøgleordet. De følte at de nogengange sto d i en øvelse eller et projekt
uden at have de fornødne værktøjer.
Højdepunkter fra året.
At eleverne ønsker sammenhæng ses også i de højdepunkter de har fremhævet fra året.
Her er linieugerne samt linieturene blevet fremhævet som særlig lærerige.
“Drømmestykket”, “Intet” - sammenhold og samarbejde. Det var gode oplevelser - succesoplevelse
Berlin - vi lærte hinanden og kende på en ny måde og blive præsenteret for nyt teater og workshops.
“Drømmestykket” og “Intet” - der var meget tekstarbejde og det var fedt
Hjemme ved Marianne - det var hyggeligt
København og turene i det hele taget har været gode. Det har været inspirerende at se andre lave teater.
Radiodrama - vi fik lov at finpudse
Drømmestykket” og “Intet” - fordi der var manuskriptarbejde
Turene ud ad huset har gjort at vi ikke bare sidder fast i vores eget.
Turene ud ad huset - godt for sammenholdet fordi vi var “tvunget” til at hænge ud med dem fra Performance.
Vores egne forestillingerne - har været fede - bl.a. pga. opbakningen fra resten af skolen har været fantastisk
Berlin - det var bare en fed tur og workshoppen på teatret var fed.
Godt sammensat program med både performancerelevant og hygge
Radiodrama. Maskeworkshop - Meget teaterteknisk og hang godt sammen med cabaretstykket.
Alle de store forestillinger vi har lavet - elsker at være på scenen og at andre ser mig fortælle en sej historie.
Turene ud ad huset - det var bare sjovt!
Berlin: det var hyggeligt at være der og se teater
Stykkerne: det er fedt at stå på scenen.
Citaterne taler for sig selv.
Hvad kan vi gøre for at skabe mere sammenhæng?
Vi spurgte eleverne hvad vi kan gøre til næste år for at skabe mere sammenhæng i forløbet. Opgaven var, at de skulle
komme med idéer til hvilke forløb der kunne være spændende og derefter sætte dem ind i en rækkefølge på årsplan. Det
kom der to årsplaner ud af:
Årsplaner:
1. spørge eleverne hvad de gerne vil og hvad de forventer
2. Lær-hinanden-at-kende-øvelser
3. Hvad laver vi og hvorfor?
4. Improteater
a. Improteknikker
b. Teatersport
5. Hvordan bliver man tryg på en scene?
6. Kropsarbejde - kropslige udtryk
7. Basis teaterteknikker
8. Karakterarbejde
9. Se forestillinger få inspiration
a. analysere film og stykker
10.
Manuskript og tekstarbejde
a. noteteknikker
11.
Teaterworkshops
12.
Teknikker omkring de forskellige genre
13.
Samarbejde med de andre linjer - f.eks. film med MEDIA
14.
Både Store og små forestillinger
15.
En uge hvor vi byttede linjer
Anden årsplan
1. Øvelser hvor vi griner
2. Teatersport/Impro
3. Skuespilteknikker
4. Dialogarbejde
5. Kropslig udtryk
6. Mere Impro/teatersport
7. Elementteater
8. Koregrafier
9. Yoga
10.
Nyfortolkning af gamle stykker
11.
Mere karakterarbejde
12.
Teater med aktuelle emner
13.
Forumteater
14.
Musical
15.
Lyrik
16.
Dialoger/monologer
17.
Filmskuespil
18.
samarbejde med andre linjer
19.
Sceneteknisk arbejde - lys, lyd osv
20.
Radiodrama
21.
Site-specific
22.
Afgangsprojekt som et ugeforløb
Art
Ny elevdag:
Fællesskabende opgave
Fællestegninger hvor alle bidrager til tegninger. Sjov opgave, men resultatet er ikke nødvendigvis noget man er så glad for
eller føler ejerskab for.
Århus – linietur uge 36
Elevernes respons til linieturen er, at den ligger godt i uge 36. Der er lidt grænseoverskridende, at skulle af sted på tur så
hurtigt, fordi vi ikke kender hinanden så godt. Men man kommer til at kende hinanden og at turen er rigtigt god for det
sociale sammenhold på holdet. Vi så 2 større udstilling er om dagen og det var passende. Nogle gange er man på hårdt
arbejde for at forstå kunst. Der er fint at også der var plads til spontane besøg. Det er godt med Fællesspisning om
aftenen.
Perleplade graffiti. (Selvstændig opgave i Århus) God opgave men skulle have nogle mere klare rammer. Hyggeligt at
sidde og lave. Blandende tilbagemeldinger. Måske et emne eller tema. Strammes op.
Billedtavler:
Den første større billedeopave på linien. En opgave med fokus på den enkelte elev: en slags identitesopgave med fagene
dansk og billedkunst får god respons fra eleverne.
Kunsthistoie:
Første linieuge var temaet kunsthistorie. Her var opgaven at vælge en kunstner og fordybe sig i stilart, genere og teknik
samt at formidle. Elevernes bemærkninger: En stor tilferdasstillene at kunne kopiere, Godt med indføring i kunsthistorie,
Fremlæggelse var godt, Godt med engelsk opgave. Nogle elever ønsker at kunne fortolke mere, Føler ikke helt der er ens
eget billede når opgaven er så stram.
Portrætfoto:
2. linieuge var en fotoopgave med temaet portrætfoto. Eleverne skulle vælge en model og følge denne over 2-3 dage i
modellens miljø. Der er oplæg og feedback fra gæstelærer. Elevernes bemærkninger: Elever er længe væk fra skolen.
Undervisning ud af huset er godt, men ikke for længe. Frihed under ansvar er en god udfordring. Dejligt at kunne fordybe
sig. Ligge når vejret er bedre og lysere. Lærer meget teknik og lærer sit kamera bedre at kende.
Linieuger uge 7 og 8
Her var programmet portættegning og instalationskunst, samt et b esøg på udstillinger i København med fælles overnatning
hos Mia (elev) i hendes hjem i København. Elevernes bemærkninger: Portræt tegning var en god opgave, godt med
undervisning i teknink, godt at fordybe sig. Rigtigt god tur til København. Godt for det sociale godt at gøre noget sammen
uden for skolen
Alt i alt, to lidt store opgaver som kunne godt være lidt krævende, nogen var glade for det, for andre var det lidt for meget.
Linietur til Berlin
Til denne tur er elevbemærkningerne følgende: Fed tur, rigtig art tur, godt socialt, fed by.
Godt med Lotte ( vores kontakt i Berlin. Kunst og kulturformidler) og hendes program og kunsterbesøg. Ide til næste år. –
workshop hos en kunstner. Nogle af de elever som ikke har været i byen tidligere efterlyste at opleve lidt flere sights i
Berlin, feks. Reighstag, det jødiske monument osv. Vores tur til Berlin faldt i år sammen med1 maj. Her besøgte vi
(sammen med de andre linier fra F.E.) en park og at område af byen med stor ”1 maj aktivitet” Elevernes bemærkninger
Spændende at opleve. Godt at hygge og slappe lidt af og hygge med de andre. Godt at opleve 1. maj kultur. Byen i
centrum. Enkelte synes det var en lang og ligegyldig dag med for meget gøjl og fulde mennesker.
Andet:
Forældredag:
Elev og forældre lavede en fællesopgave. Hyggeligt at forældre oplevede `art*’
Fællesdag med performance:
Danse, filme, tegne. Små hurtige opgaver. Elevbemærkninger: Pas på det ikke bliver for spacy.
Tegneopgave var godt.
Ønsker:
Små opgaver
Gerne flere klassiske små opgaver
Tegneopgaver. Små kurser. Gerne mere teknisk undervisning.
Gerne mere engelsk og art integreret.
Godt at have en skitsebog. Dette skal vi indføre fra skoleårets start og gøre det til en del af vores linjekultur.
Bemærkning til praktiske opgaver.
Når det bliver for grimt er det ikke sjovt mere. (man skal opleve en eller anden tilfredshed med det man laver)
Science
Det vi vil
Projektundervisning er godt, men et ønske om en større andel almindelige undervisning. Men, det bærende skal
stadig være projektundervisningsformen, da det er derfor en del vælger at vores skole. Desuden er det med til at
styrke valget af ungdomsuddannelse. Det styrker også bevidstheden om egen rolle i grupper.
Årsplan: Der er generel konsensus om at emnevalgende og indholdet er dækkende og spændende. Men, der var flere der
mente at vi godt kan på finde noget andet i stedet for energimessen, da de følte de ikke fik så meget indhold ud af det,
men det var ok at formidle til andre.
Undervisning: Eleverne føler at de generelt er blevet godt oplært i den naturvidenskabelige metode. Men, det står klart at vi
kan arbejde mere med begreberne og strukturen i undersøgelserne.
Det vi gør
Vandprojekt: Der er enighed om at balancen mellem teori og praksis blev forskudt for meget mod praksis. Derfor var det
svært at holde gejsten oppe. Det kan derfor konkluderes at vi skal sørge for at det praktiske skal tones ned og det
teoretiske op. Ideen med at lave film, fjerner fra meget energi fra selv projektet og ønskes tonet ned.
Industriprojekt: Stor begejstring. Eneste bemærkning er at mentor projektet skal ændres. Men, når vi fremlægger de ting
som vi vil ændre næste år, er der enighed om at det vil afhjælpe de problemer der var med at få kontakt og få brugt
mentorerne ordentligt.
Energimesse: Der udtales blandede holdninger til det at arbejde sammen med sport. Messeformatet er godt, men det
bliver brugt for meget tid på det i forhold til publikumstilslutningen og engagementet fra publikum.
Undervisning: Gerne mere laboratorietid og mere matematik løbende. Også gerne mere anvendt matematik.
Det vi kan
Ingen generel konsensus, men disse punkter var der en del der mente.
Gerne flere spektakulære forsøg.
Gerne flere piger.
Mere orden i lokalerne.
Gerne flere konkurrencer.
Adventuresport
Mål med linjen:
At udforske kroppen fysisk og mentalt
-
Hvordan har vi arbejdet med det?
o Bibtest, fordrag med at presse sig selv, lissstilssygdomme, strandturen, klatring, vandretur, triatlon
Hvad har det resulteret i for din personlige udvikling?
o Skabt trykhed ved udfordringer i vand,
o Kommet i bedre form er et stort mål
o Især linjeturene har ført os sammen
o Træning på mountainbike har givet sammenhold
o Bedre forståelse af ens krop (fysisk psygisk) – forstår sig selv bedre
o Fagligt har vi arbejdet meget med kroppen og fået en forståelse af opbygningen.
o Redningsøvelser i kajak, udfordre sig selv på mountainbiken
o I vintersessonen skal vi ikke være bange for at spille boldspil
o At se hinanden i forskellige pressede situationer – det skaber sammenhold
o Vi har lært på mange andre måder end via en bog
o Maxpulstest, bibtest skal give et resultat – se hvordan formen udvikler sig
o DM i mountainbike var meget grænseoverskridende for rigtig mange - positivt
At sammenkæde naturfaglig undervisning, fysisk udfordring, samarbejde gennem
sportsgrene.
-
-
Har du oplevet en sammenhæng mellem de 3 overskrifter?
o Der er mange sammenhænge i vores linjeture
o Løbeteknikker – samarbejde ml. Gruppemedlemmer (hvornår skal man tage tesen)
o
Har det givet mening at sammenkæde disse overskrifter – hvordan?
Nøglepunkter for mål på Sportlinjen:
-
En forståelse for brugen af kroppen giver motivation for at dyrke sport
Socialt samvær om at være fysiske sammen – Sammenhold!
Årsplanen: Hvilke aktiviteter har været særligt fedt
-
Kajakpolo – En sport hvor alle starter på samme niveau
Vi skal forberedes bedre på aktiviteter ud af huset – eleven føler ikke at være god nok i sportsgrenen
Hvad skal vi fjerne - ændre:
-
Løbeprojekt skal der arbejdes med men ikke smides væk – Der skal følges op på projektet hele vejen.
Fysikrapporter – overblikket skal være bedre – mindre fokus på rapporter, flere lektier i bøger, rodede overblik,
lav en guideline.
Fremlæggelser motivere – rapport og fremlæggelser skal være der i alle projekter
Google-Drev skal vi beholde – bruges til deling
Energi-messen gav ikke mening. Linjen var bare sciencelinje
Har projekterne en sammenhæng:
-
Gennemgik teori og praksis ved hvert projekt – SUPER GODT
Hvad skal vi gøre til næste år:
-
Skab en rød tråd igennem projekter/linjeuger hverdagens undervisning
Vigtige områder linjen skal bygges op om
o Anatomi, fysiologi, diskutere ny forskning, Adventureaktiviteterne, Overlevelsestur (primitiv) – Linjetur,
lejerliv (bål, mad)
Hvordan lærer I bedst?
o Vi starter timen med en leg, aktivitet, 5 min. Køl af i timen individuelt, arbejde bedst i projekter i
samarbejde med andre, lærer bedst under pres, aktivitet skaber læring, Læse i en bog, Gruppearbejde
er en svær udfordring da det forbedre sociale og faglige færdigheder
Er der noget vi kan gøre bedre for at fastholde eleverne?
-
At man skal kunne skifte linje – snakke med lærer og forstander – Man skal føle sig hørt
o Grunden skal være pga. fag, socialt, hvis man ikke fungere godt med læreren
Skifte familie – værelse
Mere familietid – I familietiden kommer der gode snakke
Flere store aktiviteter/events
Er der noget skolen kan gøre anderledes for at fremme trivslen på skolen?
- Nej det er der ikke. Det er eleverne selv der kan gøre meget mere.
Global
1
Tilkendegivelser vi er særligt opmærksomme på i året evaluering.
Det vi som lærere i tale sætter så meget vigtig ses tydeligt i elevernes både mundtlige og skriftlige tilbagemelding.
Eleverne tillægger det stor værdi at:
 Vi har meget undervisning hvor mødet med andre mennesker spiller en stor rolle.
 Vi har arbejdet med den aktuelle situation i verden og fået en større forståelse
 Vi har fået indsigt i andre kulturer
Eleverne savner i undervisningen/ foreslår som styrkelse at:
 Mere grundviden om politiske værdier og normer
 Mere debat om dansk politik
 Møde flere mennesker med helt forskellig baggrund og værdi sæt
 Mere geopolitisk grundviden

Metoder
Eleverne lægger vægt på / anbefaler:
 Ture ud af huset –selv de små styrker fællesskabet
 Gerne små projekter
 Variation i fremlæggelser er meget vigtigt
Global som klasse
Årets forældre evaluering har været meget på linje med elevernes dog har forældrene påpeget
At de oplever at deres børn har brugt mange recourcer på spørgsmålet om at være ”ude eller inde ”i fællesskabet .
Media
Vi har haft en god og konstruktiv evaluerende snak i plenum, hvor vores elever har udtrykt følgende;
Det er vigtigt at man får redskaberne til at udtrykke sig. Det er også rigtig vigtigt at man kender til målgrupper og forskellige
kommunikationssituationer. Det skal også i fremtiden være med i målsætningerne på Media. Samtidig vigtigt at kunne
formidle på en hensigtsmæssig måde, så man kan komme ud over scenekanten og deltage i samfundet.
Hvad er lykkedes i år?
Igen i år har gyserprojektet været en stor succes. Eleverne nævner tiden og professionalismen i projektet som det bedste.
At kunne udvikle fra manus til færdig film har været godt.
Hver gang vi har været ude af huset, har kreativiteten blomstret. Det har styrk et fællesskabet på linjen.
Fotoforløbet var rigtig godt. Elever synes det var dejligt at få undervisning af en der beskæftiger sig med det professionelt.
Det satte virkelig motivationen i gang.
Ideen med Efter Flakkebjerg-dokumentar var rigtig velvalgt. Vi tænkte jo alle sammen på, hvad sker der, når vi er færdige?
Til revidering og nye tiltag?
Vi vil gerne lave noget senere på året om foto – måske advanced og kunstneriske udtryksformer. Vi vil gerne ud, hvor vi
ser mere på pressefotos.
Mere på tværs af linjerne. Vi skal lave journalistik med Global og foto med Art. Det kunne være sjovt at få photoshopforløb
og stopmotion.
Radio og lyd savner vi. Mere lydredigering også musik.
Året i sin helhed:
Frafaldet skyldes at efterskole ikke er for alle. FE har ikke gjort noget galt.
Hjemve har fyldt meget for dem der er stoppet. Det har været personligt. Jeg har i hvert fald fået den støtte jeg har brug fo r
Være bedre til at oplyse om hvordan det er at gå på efterskole inden man starter. Man skal være afklaret med sine
personlige forhold inden man starter.
Kontaktlærer: Vi kender hinanden rigtig godt, og vi ser hinanden hele tiden. Det er smart og vi er me re trygge.
Familielærer – det er rart at være adskilt i ”lærer-elev”-forholdet. Det kan dog være svært at få fat i familielæreren. Det er
svært at tale om personlige ting med sin ”klasselærer”.
De obligatoriske aftner i yggdrasil er lidt for ærgerlige. Kulturarrangementerne er for kedelige. Europa-parlamentsaftnen
var virkelige irrelevant. Mange af dem er lidt for ”Global-orienteret”.
Morgenløb er overflødigt og unødvendigt. Men det er en fin måde at starte op på de første par uger, fordi det skaber
sammenhold
Rengøringsfirma til at gøre ordentligt rent! Her er vammelt. Så måske en gang hver anden måned…
Det er rigtig dejligt at være sammen med sin klasse en hel dag, og der er ro på.
Der må gerne tænkes i at bifagsdage blandes rundt. Og så skal klassenavnene være tydeligere. Det er alt for forvirrende…
At lave noget sammen som efterskole er rigtig vigtigt.
Familieturen var vellykket!
Lave noget der bygger op til et event, kan skabe fællesskabet allerede i starten af året
Flere familiedysts
Familieaftnerne er bedst hvis det er forberedt – men øv at folk ikke dukker op! – Familielæreren skal forberede sammen
med familien
Særligt tema: Kontaktlærerfunktionen
Data 2014
1. Kontaktlærerspørgsmål
Lærerne på Flakkebjerg Efterskole debatterer i øjeblikket om vi kan l øse vores kontaktlærerfunktion bedre. Må let med a t have kontaktlærere er
føl gende:
• At el even føler s ig tryg på skolen. At eleven føl er sig set og hørt a f en voksen der har et a nsvar for eleven.
• At el even bliver vejledt og instrueret i a t finde s ig ti lrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver.
• At el even får hjælp ti l at l øse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, l ærere, s kolen s om sådan).
• At el even får mulighed for a t reflektere over s ine mål med efterskoleopholdet og sine va lg og handlinger i den forbindelse.
Du vi l kunne hjælpe os meget i afklaringen om det rigtige at gøre ved a t svare på nedenstående spørgsmål på en s kala fra 0 ti l 10, hvor 0 "er s let
i kke" og 10 er "I meget høj gra d".
10.00
Gennemsnit
8.00
7.60
7.46
7.32
7.30
1
2
3
4
6.00
4.00
2.00
0.00
1
2
3
4
Serienavn
I hvor høj gra d ha r din kontaktlærer bidraget til, a t du føl er dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt a f en voksen der har et
a ns var for dig?
I hvor høj gra d ha r din kontaktlærer bidraget til, a t du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i efterskolelivet og dets
ma nge udfordringer og opgaver?
I hvor høj gra d ha r din kontaktlærer bidraget til, a t du får hjælp til at l øse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (værelse,
fa mi lie, klasse, kammerater, l ærere, skolen som sådan).
I hvor høj gra d ha r din kontaktlærer bidraget til, a t du får mulighed for a t reflektere over dine mål med efterskoleopholdet og dine
va l g og handlinger i den forbindelse.
Spørgsmål
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føler dig set og hørt
af en voksen der har et ansvar for dig?
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig tilrette i
efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver?
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet til
efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan).
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål med
efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse.
Gennemsnit
N
7,60
107
7,46
107
7,32
107
7,30
107
6. Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer?
1
34.6%
2
43.0%
3
17.8%
4
3.7%
5
0.9%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
Navn
Meget god
God
Ok
Då rl ig
Meget då rlig
1
2
3
4
5
7. Min relation til min kontaktlærer har været præget af (1 er slet ikke og 10 meget)
5
1.9%
2.8%6.5% 3.7%
17.8%
26.2%
15.9%
1
25.2%
2
4
0.9%
2.8%
3.7%
3
1.9%
0.9%
3.7%2.8%
15.9%
10.3%
17.8%
17.8%
18.7%
12.1%
3
4
14.0%
3.7%
14.0%
26.2%
18.7%
14.0%
5
6
2
1.9%
1.9%
3.7%
1
0.9%
0.9%
3.7%4.7%
15.0%
10.3%
15.0%
22.4%
12.1%
17.8%
7
8
20%
6.5%
12.1%
30.8%
40%
60%
15.0%
80%
14.0%
9
100%
Procent
0%
11.2%
Spørgsmål
1.Ti l lid
2.Fortrol ighed
3.Gensidig i nteresse
4.Ha ndling når der va r behov
5.Res pekt
N
107
107
107
107
107
Gennemsnit
7,35
7,30
7,35
7,22
8,01
Standardafvigelse
2,04
2,06
2,12
1,93
1,73
Median
8,00
8,00
8,00
7,00
8,00
10
8. Hvor ofte taler du med din kontaktlærer?
1
0.0%
2
83.2%
3
16.8%
0%
20%
40%
60%
Procent
1
2
3
Navn
For ofte
Pa s sende
For s jæl dent
80%
100%
Data 2013
Oversigt N=100 Udgivet: 16.5.2013
Sammenligningsgruppe: Alle svarpersoner
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du føler dig tryg på skolen og at du føl er dig set
og hørt af en voksen der har et ansvar for dig , 1-10?
avg: 4,87
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du bliver vejledt og instrueret i at finde dig
tilrette i efterskolelivet og dets mange udfordringer og opgaver, 1-10?
avg: 4,56
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får hjælp til at løse problemer der er knyttet
til efterskoleopholdet (værelse, familie, klasse, kammerater, lærere, skolen som sådan) , 1-10.
avg: 4,95
I hvor høj grad har din kontaktlærer bidraget til, at du får mulighed for at reflektere over dine mål
med efterskoleopholdet og dine valg og handlinger i den forbindelse , 1-10.
avg: 4,26
Hvordan vil du beskrive din relation til din kontaktlærer?
Svar
Antal
Procent
1.
Meget god
31
31,00%
2.
God
31
31,00%
3.
Ok
27
27,00%
4.
Dårlig
6
6,00%
5.
Meget dårlig
5
5,00%
I alt
100
100%
20%
40%
60%
80%
100%
Min relation til min kontaktlærer har været præget af (1 er slet ikke og 10 mege t)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
(Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: (Værdi: I alt
1)
2)
3)
4)
5)
6)
7)
8)
9)
10)
Tillid (avg:
100%
6,15)
Fortrolighed
100%
(avg: 6,27)
Gensidig
interesse
100%
(avg: 6,32)
Handling
når der var
100%
behov
(avg: 6,13)
Respekt
100%
(avg: 7,38)
I alt
6%
6%
6%
6%
11%
10%
12%
15%
10%
18%
Hvor ofte taler du med din kontaktlærer?
Svar
1.
For ofte
2.
3.
Antal
Procent
5
5,00%
Passende
66
66,00%
For sjældent
29
29,00%
I alt
100
100%
20%
40%
60%
80%
100%
Særligt tema: Værdigrundlaget
Data 2014
Værdierne 2014
1. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er
slet ikke og 10 er i højeste grad
Indi vid og fællesskab
På Fl a kkebjerg Efterskole vægter vi i ndivi dets forståelse a f s ig s om en del a f et fællesskab og at den enkelte er med ti l at udvi kle og udvikles a f
fæl l esskabet.
Fæl l esskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkel tes alsidige personlige udvikling, l æring og
i dentitetsdannelse.
1
0.0%
2
0.9%
3
0.9%
4
1.9%
5
5.6%
6
8.4%
7
15.9%
8
29.9%
9
28.0%
10
8.4%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
Spørgsmål
I hvor høj gra d s ynes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til s ine
værdi er om i ndivid og fællesskab? 1 er s let i kke og 10 er i højeste gra d
N
Gennemsnit
Standardafvigelse
Median
107
7,78
1,56
8,00
2. Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab
Skol en gør meget for fælleskabet, men jeg tror a t hvis eleverne i kke er med på at gøre en i ndsats, gør det i kke nogen forskel .
Jeg s ynes i kke pladsen ti l at udvikle sig som individ er her. Ma n vokser s om fællesskab. Eller mere s om gruppe. Ofte bygger de her
fæl l esskaber/grupper på noget helt forkert.
Der ha r ma nglet en del deltagelse i a rrangementer, undervisning osv. fra elevernes side. Det har været ri gtig frustrerende a t møde op til et
a rra ngement, hvor kun halvdelen va r der. Der mangler noget motivation.
Jeg mener, a t flakkebjerg efterskole l ever ri gtig godt op ti l deres værdi grundlag i forhold til i ndivid og fæl lesskab. Jeg føler s elv a t jeg har udviklet
mi g meget i forhold social forståelse og min adfærd i en større gruppe(fællesskab)
Der ha r været ma nge team bulding opgaver hvor ma n lærte hinanden at kende. Jeg havde en føl else a f a t kunne samarbejde med de t fleste
mennesker på s kolen uden de størs te problemer.
jeg s ynes vi har et godt fællesskab
Jeg tror a t s kolen hjælper meget med at gøre man til a t føle fæl lesskab ti l andre i s kolen.
Der ha r været nogle enkelte problemer med grupperinger. Det kan man dog i kke undgå, men har jeg oplevet det meget mere end før.
jeg tror dog også a t det har meget a t gøre med vores generation.
Der kunne godt tages i nitiativ ti l flere fælles a rrangementer, men når der endelig gør, er det i top
jeg s ynes s kolen gøre a lt den kan for a t hold dens ideaer.
Jeg s ynes a t vi har et godt fæl lesskab på s kolen
Jeg føl er a t jeg er blevet vi rkelig meget bedre til a t empatisere med a ndre mennesker og være i et fællesskab
På l i njen og uden for skoletiden har l ærere - og elever, været gode til a t indrage alle.
Jeg s yntes vi rkelig jeg har udvi klet mig meget både socialt og fagligt, og det va r det jeg håbede da jeg startede på flakken, og det har jeg vi rkelig!
Det er en fantastisk skole og deres personale er s å skønne, og man føl er sig vi rkelig tryk omkring dem!
ja h
Jeg ma ngler nogengange at føl e, at HELE s kolen holder sammen. Det er meget grupperet og jeg savner den der fuldendte føl else a f fællesskab, og
a t a l le respektere hinanden, og føler sig ligeværdig. Jeg oplever enormt meget fæl lesskab på s kolen, men det er begrænset hvo r mange der er
med, og det er s kabt a f eleverne - i kke skolen og l ærerne.
Jeg ha r l ært s indssygt meget på Flakkebjerg Efterskole. Især s ocialt og i et s tørre fællesskab. Men også s om et enkelt i ndivi d.
det er s om om l ærene a ldrig holder fri, s elvom de ikke er på arbejde kan de s tadig godt skælde en ud over et eller a ndet s om de så en gøre, syntes
ba re a t når l ærene har fri så s kal de holde fri og lade være med at blande sig i elevernes hverdag..
På fl a kkebjerg efterskole er der plads til a lle, og skolelederne går meget op i a t vi alle står sammen, som et lille s amfund, altså et fællesskab.
ma n har det godt sammen med stort set alle de a ndre, og der er i kke rigtig nogen som man i kke kan snakke med, selvom det i kke lige er dem man
ha r mest tilfælles med.
Der er pl ads til alle og man føl er sig i et fællesskab uden at du s kal ændre dig
Fl a kkebjerg Efterskole forsøger generelt at holde fælleskabet tilgængeligt for alle, og sørger for a t alle bidrager til det.
Jeg s ynes a t F.E. har været gode ti l at l øse konflikter, når der har været noget i vejen. Lærerne for en ti l at føl e sig tryg, og jeg s ynes a t eleverne har
et godt fæl lesskab.
Der bl iver i kke gjord noget ved det når ma n ikke møder op til timerne. Og ma n føl er sig ikke som en vi gtig del af fællesskabe t hvis det er lige
meget om man er der eller ej.
Denne værdi er blevet brugt en del gange som argumenter for, hvorfor ma n gør ti ng på s kolen, og oftest har det gi vet mening.
Al l e er i kke ligefrem hjertevenner/veninder, og der jo altid nogen man slet ikke får s nakket med.
vi l a ver langt mere gruppe a rbejde end på min gamle skole og man for derfor et bedre fæl leskab
Jeg s ynes a t flakke lever op til dette, men jeg vi lle ønske at man kunne mærke det mere i hverdagen - i sær nu når skolen lægger så meget vægt på
dette i skolens værdigrundlag.
Det jeg ka n se på efterskolen er at a lle er en den af den og alle har det godt. Man ved også hvornår man skal hjælpe hinanden.
Skol en gør en god i ndstats, men er ikke så gode eller har svært ved a t aktivere eller motivere eleverne.
Jeg s ynes a t der blev gjort en masse fra skolen og dens ansatte, for a t man følte sig som en del af fællesskabet. Desværre havde jeg de t bare ikke
a l tid sådan.
Jeg ha r udviklet mig, men i kke i de ra mmer jeg havde forestillet mig om fællesskabet på Flakkebjerg.
Det a t gå på efterskole er jeg glad for, a t jeg gjorde. Dog føler jeg i kke at efterskolelivet levede op ti l mine forventninger. .. men det l igger nok
mere i mig end i Flakke...
Det er et godt budskab at s ende a t det er en selv, altså individets der s kal ta ge initiativ, men måske har I l agt lidt for meget vægt på det. Det er
ri gti g fedt, at vi kan s tå for nogle ti ng selv, men jeg synes det ville være ra rt, hvis I bare havde lidt tra ditioner, og a t lærerne nogle gange også
s kulle arra ngere noget. (Temaweekender, udflugter, temafester ect.) Så det ikke kun er os elever der skal bruge alt vores tid på det. Jeg havde
fores tillet mig, at efterskole va r et sted, hvor der va r en masse a rrangementer og temaaftner, s å fællesskabet kunne blive st ørre, men fordi vi
el ever s kulle sørge for det s elv. HVER ENESTE GANG, blev der ikke lige så meget som jeg håbede.
Og derfor bliver det fællesskab i gerne vi l have i kke lige s å stort s om det kunne havde blevet, Hvis I, l ærer, også arrangere t noget en gang i mellem
og ha vde nogle tra ditioner.
Skol en har l evet helt op ti l disse værdier, jeg tvi vler på at i ndividerne har.
På trods a f det s ociale fæl lesskab, s om fornys hvert år, har jeg haft et suverænt år på Flakkebjerg Efterskole, med dejlige, mindeværdige
omgi velser og for det meste dygtige, erfarne l ærere.
Skol en er å bent over for kreativitet og projekter, s å hvis du inderligt brænder for et fag som jeg gjorde, vil det være oplagt a t gøre det officelt på
Fl a kkebjerg Efterskole.
JEg gi ver den 9, fordi jeg s ynes a t skolen er rigtigt god ti l at få l agt vægt på folks forståelse for fæl lesskabet, og i ndividets betydning.
jeg s ynes flakkebjerg skoles fælleskab har fået mig til a t tage mig meget sammen i forskellige s ammenhænge f.eks. med at reng øre mi t egne ting
og s elv ta ge mig s ammen fordi der i kke er nogle der gør det for mig.
?
Jeg føl er slet i kke at der har været et fæl lesskab. Man har meget kun været s ig selv, og man kan ikke snakke med alle på skol en. Der er mange som
hurti gt fandt sig en gruppe, og så har de i kke rykket sig siden. De ender i a t det er s vært a t komme i nd på de mennesker i en gruppe, da de føler at
de i kke har brug for a t l ære a ndre a t kende. Det hele er nok lidt overfladisk på Flakkebjerg.
Jeg s ynes lidt for tit a t jeg mest oplever de negative sider af de respektive værdi er, fx. Synes jeg det er s vært a t få fred, og udfolde mig, men jeg
s ynes heller ikke fælleskabet fungere helt optimalt.
Det er nok mest min egen og andre elevers skyld..
3. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om skole og samfund? 1 er
slet ikke og 10 er i højeste grad
Skol e og samfund
På Fl a kkebjerg Efterskole vægter vi a ktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kri tisk stilli ngtagen og handling - i et lokalt og
i nternationalt perspektiv.
Sa ms pillet mellem s kolen og s amfundet er væs entligt for s kolens stadige udvikling.
1
0.0%
2
0.0%
3
0.0%
4
2.8%
5
8.4%
6
4.7%
7
11.2%
8
24.3%
9
35.5%
10
13.1%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
Spørgsmål
I hvor høj gra d s ynes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til s ine
værdi er om s kole og s amfund? 1 er s let i kke og 10 er i højeste gra d
N
Gennemsnit
Standardafvigelse
Median
107
8,05
1,54
8,00
4. Begrund gerne din vurdering om skole og samfund
Mængden a f demokrati og samfundsfag l ever op ti l det jeg tidligere havde hørt om skolen.
Jeg s ynes, a t skolen er god til a t informere om den ydre verden, men a t vi bliver oplyst for lidt på s kolen ang. tænkere, regler osv.
Jeg mener i kke at jeg har l ært s ærlig meget om demokrati, men muligheden har været der, jeg har bare ikke haft interresen.
Syntes vores FE-ting har fungeret godt.
vi få r for få ti ng at vi de til samling
Ma n er a ltid en del a f s amfundet i s kolen
Jeg ha r få et et godt i ndblik i samfundet, men det faglige kunne blive meeget bedre..
jeg s ynes s kolen gøre a lt den kan for a t hold dens ideaer.
Vi hører ri gtig meget af hvad der sker i samfundet
s kolen følger tiden og prøver at s tille vores behov ti l nye ting i samfundet s om der sker.
Med s a mlinger i Yggdrasil og kulturarrangementer har man s om elev gjort sig mere opmærksom på samfundet og dets udfordringer.
ja h
Jeg s ynes der bliver l agt vægt på samfundet i form af nyheder til samling, projekter s om tour de future, europaparlementet osv. Vi er gode til a t
di s kutere og have meninger på flakke, det er fedt! Også ting s om FE-ting, a t vi fi k i ndført dreng-pige sovning osv gør, a t jeg synes samspillet
mel lem skolen og samfundet fungerer :)
Skol en s iger de har et demokratisk samfund, og det l ever de vi rkelig op ti l. Jeg føler i hvert fald at jeg kan blive hørt og set. Og jeg tror mange
a ndre også har det på den måde. Vi l ever i vores eget l ille samfund.
meget godt jeg har udvidet mine sociale evner en hel del og har fået massere a f gode oplevelser med andre folk
vi høre ri gti g meget om hvad der sker ude i verden når vi er til f. eks. samling, og vi deltager også i l okale a rrangementer en gang i mellem.
Al l e har l ov ti l at s ige sin mening og skolen tænker og overvejer dine meninger
Vi hører ofte om internationale begivenheder ti l samling eller F.E. ti ng, og bliver s purgt om vores mening, i forsøget på at s tarte debat. Også selve
a fholdelsen af F.E. ti ng, viser a t skolen vi l give eleverne i ndflydelse.
F.E.-ti ng synes jeg er smart. Det for eleverne til a t føle os vi gtigere i forhold til s kolen, for vi kan alle sige vores mening og bestemme over det sted
vi er ti l hverdag. Det vi ser den demokrariske del af skolen.
Vi bl iver ti t orienteret om, hvad der foregår i resten af verdenen, så vi i kke bare l ever i vores egen lille verden.
Ma n s lapper for meget af på efterskole, s å man får i kke rigtig l avet ligeså meget
jeg s ynes det er meget nemt at få s in mening hørt og a t bestemme forandringer
Jeg el sker den måde FEtinget fungerer på og jeg s yntes det er en god måde a t forberede os på at s kulle kunne a rbejde med andr e.
Al l e kulturaftenerne, samlingerne, horisont, daglig undervisning, Tour de future osv. Al t dette har været med ti l at opfylde værdi grundlaget
Vi ha r haft mange samfundsfaglige projekter og er gennem å ret blevet meget oplyst om samfundet osv.
a
s ynes a t det var røv l i gegyldig at vi s kulle høre det om europa parlementet og alle de andre røv l i g e gyldige røde/kommunistiske holdninger der
ha r været
Føl er a t den lever op til næsten alle kra vene, men jeg føler a t der a f og til bliver gjort gri n med folk der l ever a nderledes end os.
Det ved jeg ikke... Jeg har det bare sådan...
I er en s kole som e r meget samfundsrelateret, og det er fedt! Vo har brugt en masse ti d på det og derfor udfylder i også de krav der gør, a t I k an
s i ge I er en skole der ligger vægt på "s kole og samfund".
I l øbet a f å ret har vi haft besøg af mange i nteressante foredrag og arrangementer bl.a. EU a ftenen for nylig. Samtidig har er vi på en daglig basis
bl evet opdateret med nyheder fra verden. Så det er min vurdering a t vi er meget samfunds i nteresserede.
Det er mi n oplevelse, at skolen går s uper meget op i demokrati, og muligheden for at kommunikere med samfundet udenfor s kolen, og at holde
et godt bå nd med indbyggerne i Flakkebjerg, og Slagelse.
jeg s ynes sammenholdet har været ri gtig godt med dem jeg nu er venner med. men der har været ri gtig mange folk som i kke har vi st respekt for
rengøri ng eller noget andet.
?
Skol en er god på Flakkebjerg. Dog føler jeg lidt a t jeg ikke har l ært så meget s om jeg burde.
5. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om natur og kultur? 1 er slet
ikke og 10 er i højeste grad
Na tur og kultur
På Fl a kkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for s amspillet mellem menneske og natur.
Vi vægter bevi dsthed om egen kultur og dens udtryk samt i ndsigt i og forståelse for a ndres kulturelle baggrund.
1
0.0%
2
0.0%
3
0.0%
4
3.7%
5
7.5%
6
6.5%
7
14.0%
8
29.9%
9
21.5%
10
16.8%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
Spørgsmål
I hvor høj gra d s ynes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til s ine
værdi er om na tur og kultur? 1 er s let ikke og 10 er i højeste grad
N
Gennemsnit
Standardafvigelse
Median
107
7,91
1,60
8,00
6. Begrund gerne din vurdering om natur og kultur
Jeg s ynes jeg har få et en bedre vi den omkring kultur og bæredygtighed. Da vi har haft de der kultur aftner, og vores miljø gr uppe.
Vi er bl evet underrettet om nyhederne og kulturer over hele verden i gennem hele å ret.
Jeg tror i kke a t Skolen gør meget til at fremme forståelse af samspillet mellem menneske og natur.
Jeg ha r været en del af miljørådet, og det har nok hjulpet til. Til gengæld synes jeg ikke, a t vi har brugt nok tid på det, o g resten af skolen har ikke
været nok oplyst
jeg s ynes s kolen gøre a lt den kan for a t hold dens ideaer.
Vi hører meget om andre kulture
prøve
Bevi dstheden om egen kultur har ma n lært om men føl er at l æring for andre kulturer er begrænset.
ja h
Vi få r god mad, go har haft en del om bæredygtighed, men jeg s avner fl ere natur-oplevelser, som a t sove i s helter, lave bål, bygge ting i naturen
os v. Jeg s avner noget mere s pejder a gtigt og måder at s kabe fæl lesskab på, i naturen, nu når vi bor så smukt.
Vi kommer a lle fra forskellige kulturer. Godt nok i kke den h elt store forskel fra hvor vi kommer fra , men jeg syntes s tadig godt vi kan a cceptere
hi nanden og forstår a ndre kulturelle baggrunde.
der er ma nge gode værdi er s om flakkebjerg efterskole har det giver s kolen godt liv og nogle gode måder a t behandle ti ng p å det kan jeg godt lide
vi gå r meget op i økologi og god mad, og vi er meget opmærksomme på skrald på s kolens områder.
Hvi s der er et foreslag, som der er nogle der mener kan være krænkende for nogle kulturer, bliver det grundigt overvejet, f.e ks. med dreng/pige
s ovni ng.
Igen ved a t blive orienteret med resten af verden og de projekter, s åsom verdensborger og tour de future.
Vi gå r op i naturen, og vi sætter pris på s trøm, papir osv.
det vi ha r lavet på linjerne har haft meget med kulter at gøre
Vi l ærer om a t skulle genbruge og om hvad der s ker i verdenen når vi har specielle uger, men ellers er der i kke ri gtig noget
Ovennævnte ting + køkkenet gør a t jeg s ynes a t også dette værdi grundlag s kal have en 10'er
... ved i kk.
Fl ere uddendørsaktiviteter. Igen flere a rrangementer.
Jeg ved i kke med de andre linjer, men miljø og natur er i kke noget s om jeg har mærket a t der har været fokus på. Jeg ved at vi har/haft? en
mi l jøbestyrelse, s om indførte alle de nye "s marte" papir og sæbe automater.
SKol en går s uper meget op i Økologi og natur, deres grønne profil, s pejles blandt a ndet i deres kæmpestore a real med s olceller. De h ar desuden
deres egne grise og l øer, og har lige fået sat nye papirdispencere og sæbedispencere op, som begrænser mængden af papir. forbrug.
jeg ha r få et lært ri gtig meget om natur og samfund.
Ka n godt l ide at vi er bæredygtige og at køkkenet går op i miljøet og s und mad.
Her er fl ot og sådan, men natur mæssigt s ker her ikke så meget
Forældretilfredshedsundersøgelsen
Evalueringens design
Formål:
Forældretilfredshedsundersøgelsen har til formål at undersøge forældrenes tilfredshed med efterskoleopholdet med fokus
på
- udbyttet af undervisningen,
- kontaktlærerordningen,
- barnets hele menneskelige udvikling gennem efterskoleopholdet,
- skolens fysiske rammer
- muligheden for kontakt med skolen
Endelig vil vi bede forældrene om at rate en samlet tilfredshedsvurdering.
Særligt med hensyn til spørgsmålet om tilfredshed med udbyttet af undervisningen er det interessant at kunne
sammenligne elevernes vurdering med forældrenes. I forhold til forældrenes besvarelse må tolkningen af data tage højde
for at der i sagens natur er tale om 2. hånds oplevelser.
Metode:
Alle spørgsmål af kvantitativ karakter bliver fulgt af et spørgsmål om hvor vigtigt forældrene mener temaet er for opholdet.
På den måde kan vi undersøge om en eventuel utilfredshed også er knyttet til et felt hvortil forældrene har sto re
forventninger. Generelt er det hensigtsmæssigt, at tilfredshedsgennemsnittet ikke er lavere end vigtighedsgennemsnittet.
Med undtagelse af spørgsmålene om de fysiske rammer, så gives der også mulighed i skrift at give yderligere
kommentarer til evalueringsspørgsmålene. Det giver et ret omfattende materiale som både gør behandlingen af data
ganske kompleks men også nuanceret.
Deltagelse:
Undersøgelsen er gennemført som et netbaseret spørgeskema i værktøjet Digium Enterprise. Samtlige forældre med
adgang til ForældreIntra er blevet inviteret. Vi har modtaget 97 besvarelser, hvilket svarer til
75 %. Det er lige i underkanten, men nok til at sikre undersøgelsen validitet.
Data
Linjeundervisning
1. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed?
Undervisningen på l injerne er i høj grad s kolens "flagskib", hvor vores l æringsmål i særlig grad forventes at udvikle sig.
9
1.0%
2.0%
1.0% 15.7%
8
1.0%
1.0% 13.7%
7
1.0%
1.0%
1.9% 12.5%
6
1.0%
1.0%11.7%
5
1.0%
2.0% 12.7%
4
1.9%
1.0%
1.9%
1.9%
3
3.8%1.0% 14.4%
2
3.8%3.8% 7.5%
1
5.6% 3.7%1.9%
3.7%
4.9%
29.4%
12.7%
6.7%
3.9%
11.8%
31.4%
13.5%
34.0%
10.8%
16.5%
31.4%
7.8%
8.5%
14.8%
20%
13.2%
9.3%
18.3%
3
15.5%
18.4%
4
19.6%
5
10.7%
26.0%
8.5%
15.4%
17.0%
18.9%
12.0%
60%
10.7%
6
7
14.4%
7.5%
28.7%
40%
2
15.4%
30.1%
11.5%
1
14.7%
18.6%
17.5%
13.5%
12.7%
20.6%
29.8%
14.6%
3.9%
19.6%
13.0%
8
11.3%
9
7.4%
80%
100%
10
Procent
0%
6.9%
Spørgsmål
1.Informationsmængden om det der s ker på linjen.
2.Ti l bagemelding om dit barns udvikling i forbindelse med
undervisningen på linjen
3.Indholdet a f undervisningen på l injen
4.Udvi kling a f faglig kompetence
5.Udvi kling a f s amarbejdskompetence
6.Udvi kling a f handlekompetence
7.Udvi kling a f kreativ kompetence
8.Udvi kling a f formidlingskompetence
9.Udvi kling a f l æringskompetence
N
108
Gennemsnit
6,68
Standardafvigelse
2,37
Median
7,00
106
6,36
2,45
7,00
104
103
102
103
104
102
102
7,39
7,13
7,88
7,84
7,69
7,76
7,53
1,85
1,96
1,71
1,68
1,79
1,68
1,81
8,00
8,00
8,00
8,00
8,00
8,00
8,00
2. Informationsmængden om det der sker på linjen.
10
9
8
Gennemsnit
7
7.36
6.68
6.50
6.80
6.11
6.55
6.14
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Media
Sport
Science
Art
Performance
3. Tilbagemelding om dit barns udvikling i forbindelse med undervisningen på linjen
10
9
8
Gennemsnit
7
6.36
6.88
6.24
6.15
Media
Sport
6.57
6.50
5.85
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Science
Art
Performance
4. Indholdet af undervisningen på linjen
10
9
8
7.92
7.39
Gennemsnit
7
7.47
7.00
6.85
Media
Sport
6.94
6.75
Media
Sport
7.75
6.86
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Science
Art
7.24
7.28
Science
Art
Performance
5. Udvikling af faglig kompetence
10
9
8
7.13
7.46
Gennemsnit
7
6.86
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Performance
6. Udvikling af samarbejdskompetence
10
9
8
8.50
7.88
7.80
7.88
7.83
Media
Sport
Science
Art
7.71
7.70
7.65
7.35
7.43
Gennemsnit
7
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Performance
7. Udvikling af handlekompetence
10
9
8
7.84
8.21
8.11
7.14
Gennemsnit
7
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Media
Sport
Science
Art
Performance
8. Udvikling af kreativ kompetence
10
9
8
7.69
7.92
8.37
7.65
7.05
Gennemsnit
7
7.57
7.47
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Media
Sport
Science
Art
Performance
9. Udvikling af formidlingskompetence
10
9
8
7.76
8.21
8.06
7.82
7.25
7.50
7.43
Gennemsnit
7
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Media
Sport
Science
Art
Performance
10. Udvikling af læringskompetence
10
9
8
8.00
7.53
7.41
7.65
7.16
7.50
Gennemsnit
7
7.00
6
5
4
3
2
1
0
Total
Global
Media
Sport
Science
Art
Performance
11. Har du kommentarer til linjeundervisningen?
Ha r udfyl dt 5, for jeg ved det i kke, og det havde været det bedste s var. Jeg ANER i kke hvordan mit barn har haft det andet en d hvad hun har sagt
og jeg ka n s e, så jeg kan i kke vurdere det. Men er ikke utilfreds, blot uvidende!
Jeg s ynes i kke vi som forældre har fået s ærlig meget i nformation. Men det er måske i høj grad også mit eget "forældrebehov". Men jeg er heldig
a t ha ve en medinddragende datter og er flittigt blevet i nddraget i nysgerrighed, aha-oplevelser, provokerende diskussioner osv - det har uden
tvi vl været et meget fagligt og mellemmenneskeligt udfordrende år for hende!
Det er s tort s et umuligt at sige noget om opfyldelse af læringsmål, da informationen fra SCIENCE ha r været meget, meget s parsom. Der er
kommet højst tre nyhedsbreve i løbet af s koleåret, meget kortfattede, s amt en s mule opdateringer på fa cebook. Det har slet i kke været
ti l fredsstillende. Det vi ved om undervisningen har vi fra vores barn, men det vi lle have været ra rt med yderligere information.
Ha r va nskeligt ved a t få øje på andet end en udvi kling i forhold til det at s kulle bo og samarbejde med mange andre mennesker . Er i kke blevet
fa gl igt udfordret, og har ikke fået vi dereudvi klet de kreative,handle o g formidlings kompetencer han i forvejen besad.
Sa ma rbejdet med Haldor Topsøe har været fa ntastisk!
Jeg ka n ikke sige, at jeg VED, hvordan min pode har udviklet sig på ovennævnte kompetencer. Det er min oplevelse, a t hun har været fa gligt
enga geret og gået op i sin linie.
Turen ti l Tyrkiet, vi rker i det referat som jeg har få et, som lige lovlig meget 'badeferie', og ikke udnyttede muligheder for kulturudveksling på et
dybere plan. Det ærgrer mig lidt, fordi jeg ved hvor å bne øjne man møder verden med s om 16 å rig.
Jeg ha r bedømt udviklingen a f kompetencer l idt på må og få. Min oplevelse er, a t min s øn generelt har udviklet gevaldigt sig i løbet a f
efters koleåret, men jeg kan ikke punde det ud på s ærlige kompetencer.
Sætter s tor pri s på den projektbaserede undervisning,- og de mange input udefra, som er med til a t kvalificere undervisningen.
Verdensborgerprojektet va r vi rkelig godt. Måske kunne der tænkes i mulighed for a t flere kan a rbejde med det de brænder for h er.
Synes ikke vi har fået så meget i nfo.
Jeg eri ndrer i kke megen tilbagemelding om ovenstående.
Hovedparten a f de oplysninger der er ti lgået, er s ket gennem den unge, via s amtaler og egen observa tioner. Herudover er der t ilgået oplysninger
fra s a mtaler vi a kontaktlærer, og åbent hus arra ngement på s kolen, der va r en godt gennemført s ucces.
Vi i nge tilbagemeldningen fået vedr. l injen. Men har opl. at l æringen har været s tor.
Jeg ka n ikke vurdere de s pørgsmål, som jeg i kke har s varet på.
Meget ti lfreds. Ma tematik har dog i følge mit barn i kke været prioriteteret så højt. Det er i kke noget problem, men nævner det.
Informationen fra linjen er ok for mig, men er nok ikke så s tor s om jeg kan høre fra forældre med børn andre steder. Fotos fr a linjen ville være
betydningsløst, men s kønt :-)
Fa cebook opdateringerne va r også super gode
Dette s tår lidt mere uvist hen for mig som mor.
For meget vægt på film. Fotoforløb med gæs telærer vi rkede meget fint. Også ri gtig godt med l inieturene. Kunne være pri oritere t mere visning a f
fi l mene ifm foræl dredagene.
Ha r ha ft størs t indtryk af, hvad der foregik på linjen i s tarten og primært a f undervisning, der knytter sig til selve l injen. Jeg har haft sværere ved at
føl ge de mere almen-faglige fag. Så meget a f min besvarelse bygger nok på fornemmelse. Sidder og tænker på, om jeg selv s kulle have været
mere "fremme i skoen" og spurgt linjelærerne mere direkte undervejs? Mit barn er i kke særlig i nformerende og har nok haft sit fokus andre
s teder, når hun har været hjemme. Så, nok også mit eget ansvar, a t jeg er i tvivl om s varene. Men, ved de møder/orientering på vi ggo, hvor linjel ærerne har gennemgået det faglige i ndhold, har jeg bestemt haft i ndtryk a f, a t det både va r fagligt relevant, bredt, spænden de og udfordrende
(uden overhovedet s elv a t have nogen vi den om p erformance-begrebet). Men, vi har oplevet, hvordan holdet s elv ha r taget initiativer ti l
ændri nger i undervisningsforløb og dermed vist, a t de va r i gang med a t tilegne sig alle kompetencerne.
Fi k a t vi de ti l foræl dresamtalen, at a lt var vel . Det har vi o gså oplevet fra vort ba rn. Ka n i kke differencere yderligere.
Som jeg på et ti dspunkt nævnte, så bør der være et forum for Lærerformidling af oplysninger, og et hvor der er chat i mellem f orældre.
Di s kussionen omkring at s ove sammen om at sove sammen tog fuldstændig overhånd med mail til alle og alle og alle.
Godt a rbejde med Ryge og Hash sagen.
Det ha r vi rket meget kompetent og s pændende.
Så vi dt jeg husker, har vi kun fået i nformation ved s kole-hjem samtale.
Det gå r op for mig her til slut, at Ma rc har brugt meget ti d på værelset med computer. Det er ærgeligt at det i kke har været meldt til os og mere
ærgel i gt a t det ikke er blevet s toppet. Meningen va r at han s kulle udvi kle de sociale kompetencer
5 er gi vet i det jeg i kke kan vurdere det. men mit barn s elv s iger, a t det er umuligt a t lære noget fagligt på s kolen, i det det i kke bliver vægtet, ingen
l ektier mm. De fleste er i 10. kl asse og tager det s om et sabbat år, og det s mitter a f på 9. kl asses eleverne, hvor mit barn nok også er temmelig
umoden. Desværre betyder det at han nu få r rigtig travlt i 10. klasse efter s ommerferien med at i ndhente det forsømte/fagligheden i nden
forhå bentlig gymnasiet.
Der ma ngler en rubrik der hedder "ved ikke". Mi t barn er generelt kun lidt meddelsomt, så spørgsmålene er svære a t svare på.
Mul i gvis kommer der et s pørgsmål senere i denne undersøgelse som s pørger mere om det generelle indtryk, men jeg må hellere s vare på det her:
Der er i ngen tvi vl om, at mit barn har udviklet s ig kolossalt det sidste år -i kke mindst socialt. Flakkebjerg har a bsolut været en s ucces.
Mi n s øn har klaret sig godt på trods a f de noget va klende undervi sningsforhold s om i øvri gt blev bedre mod slutningen a f året
Mi n s øn Tore er jo optaget på HF, s å det bliver spændende!
Men vi ha vde en snak midt i skoleåret, hvor der blev ta lt en del om manglende disciplin og do. a fleveringer. Derfor er jeg noget i tvi vl mht. hvilke
fora ndringer, der er s ket, og hvordan vi s om foræl dre s tøtter ham bedst muligt. Mi t bud er, a t han s tadig har en del at l ære på dette område.
Søn ha r s elv gi vet udtryk for, a t han har mistet faglighed i løbet af å ret. Dette afspejles dog i kke i hans karakterer, men e r nok mere en
fornemmelse. Han har savnet mere konkrete opgaver og mere "almindelig" klasseundervisning.
Jeg er i tvi vl om det faglige udbytte generelt på efterskolen, men tror nu nok a t min søn har fået s tørst udbytte af linieundervisningen.
Det ha r vi rket super godt.
Jeg ha r i ngen i de om mit barns udvikling i de forskellige kompetencer. Har derfor givet 5.
Jeg ha r i kke fået en eneste tilbagemelding fra Frejas kontaktlærer, der fortæller noget om, hvordan det går. Udover altså forældresamtalen, i
hvi l ket jeg i ævri gt påpegede, a t Freja følte, a t undervisningen ikke va r karakterfokuseret, og derfor vi lle Freja gerne skif te linie.
Men generelt så mener jeg, a t der mangler kommunikation/information fra s kolens s ide. Men Freja har været gl ad for at være på Flakkebjerg,
omend hun har føl t, at selve performanceholdets undervisning har været uden sagligt og fagligt teaterindhold, s om egentlig va r å rsagen til, at
Fl a kkebjerg i førs te omgang blev s kolen, s om hun va lgte.
Tror vores da tters udvikling (og manglen på samme) hænger s ammen med hendes homonforstyrende alder og i kke kva lteten af under visningen.
Ma ngl er lidt ti lbagemelding spec i starten
Det fa glige i ndhold kunne godt s tyrkes, men har indtryk a f a t læring omkring s amarbejde og formidling har været ri gtig godt
Ja kob fortæller a t han s ynes han har fået en masse ny vi den i .f.t. film,klipning, foto osv. Jeg er lidt i tvi vl om hvor meget han har få et ud af det ift.
kommunikation
Vi ha r i kke indblik i det ovenstående - jeg ved ikke hvordan vi s kal vurdere dette. Jeg savner - ved ikke felt. Det er jer som hans lærere der kan bør
vurdere dette og evt. give en tilbagemelding på det - i hvert fald ti l eleverne. På efterskolernes dag erindrer vi a t Jan nævnte at man s kulle i kke
væl ge Fl akkebjerg, hvis man vi lle slappe den. Jeg s ynes i høj grad s ammenlignet med venners børn på efterskoler rundt om i la ndet, a t man
s l apper den på Flakkebjerg - rent fagligt er I ikke så s tærke - og det er fa gligheden kombineret på en ny måde, som er jeres 'brand' - s å der bør I
s tra mme betydeligt op i ft. kompetencer, hvis I vil fastholde dette.
Vi ka n roligt sige at det har for os og ikke mindst været en blandet fornøjelse a t være en del en af performance. Starten va r præget af meget uro
og ti l dels dårlig stemning, grundet et par elever, s om fik l ov ti l at fyl de alt for, i nden s kolen ophørte deres samarbejde me d dem - s om I s å fint
ka l der det. Så va r de r også måneder med s tor uoverensstemmelse mellem elevernes ønske a f i ndhold og det der blev udbudt, ti l stor frustration
for ma nge. Så s toppede Ma rianne, hvilket også va r meget tri st - også for s panskundervisningen! Heldigvis "fandt" I Andreas.
Jeg tror vi ha r få et et enkelt brev med information om undervisning og planer - jeg har i den grad savnet mere information !
Den eneste ti lbagemelding vi har få et fra lærerne om vores barn va r ti l skole/hjem samtalen - her va r s varet a t det gik fint.
Her nævnte jeg også den meget lille information mængde vi havde fået om hvad der s kete på linien.
Jeg ha r i ngen i de om vores barn har udvi klet de nævnte kompetencer.
Forel øbigt har jeg kun hørt resultatet af en mundtlig matematik eksamen - s om heldigvis var god.
Super
Som s å dan va r der en generelt udmærket information omkring det faglige i ndhold på linjen. Nogle gange kom informationerne lid t sent, og det
va r mes t l idt forvirrende når den reelle tidsplan i kke va r i overensstemmelse med den udleverede årsplan ved årets s tart.
Det vi l le være ri gtig godt a t have en SELVSTÆNDIG portal eller forum til i ndbyrdes forældrekommunikation, for der kom ri gtig meget der ikke va r
a f i nteresse for os, og hvor man a lligevel måtte sidde og bladre ti ngene i gennem for a t se om der va r noget information der va r væs entlig.
Det fa glige i ndhold og fokus på linjen har været fa ntastisk godt. Og det har s tyrket de kompetencer vi s ynes vores søn i forvejen var godt udstyret
med.
Vi s ynes, a t performancelinien har været l idt hårdt ra mt både af frafald, l ærerskifte og sygemeldinger, og Fri da havde egentligt ret tidligt et ønske
om a t s kifte, fordi stemningen har været l idt tung.
Uti l strækkelig s tøtte i forbindelse med s ports projekt. Fagligt menrr min s øn a t han har tabt faglige færdigheder under sit ophold. Han er i kke
bl evet holdt til ilden mht sportsdelen
Vi s ynes, det er gået ri gtig godt, og vores s øn har l ært ri gtig meget. Må ske kunne vi have været glad for lidt mere kontakt med lærerne i .l.a. året.
Vi ha r i kke svaret på de s idste spørgsmål, da vi simpelthen i kke er i stand til det. Vi ved det ikke.
Det her l igner pædagogiske og didaktiske læringsmål s om jeg måske ikke er den rette ti l at sva re på. Det havde været l ettere a t svare på om jeg
ka n s e at min datter, når jeg taler med hende, er i stand til at forstå, handle og agere mere s elvstændigt, kan tale på et andet abstraktions niveau
og/eller er blevet mere kreativt i sin måde a t anskue verden på s ammenlignet med før hun begyndte på Flakke.
Es s ensen er a t jeg grundlæggende tror a t det faglige niveau er fint, dog kunne man udfordre sig selv ved at finde på nye måder at formidle stoffet
på ved a t give a ndre og a nderledes opgaver (har en s øn der gi k på global i 11/12, derfor har jeg et sammenligningsgrundlag).
Vi ha r s om forældre i ngen mulighed for a t vurdere flere a f ovennævnte kompetencer, s pecielt l æringskompetence.
De fl este a f ovenstående spørgsmål er s være at s vare på for os, da vi jo i kke har været ti l s tede
Mht. udvi kling a f kompetencer har jeg s vært ved at vurdere det. Generelt s ynes jeg, a t linjens indhold har været mindst dækket
i nformationsmæssigt.
Kontaktlærer
1. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed?
Konta ktlærere er den nærmeste voksen for eleven og i kontakten med hjemmet under s koleåret.
5
2.9%
1.9%
6.7% 3.8%4.8% 1.9% 12.4%
23.8%
17.1%
1
24.8%
2
4
7.6%
1.9%
3.8%3.8%
12.4%
7.6%
13.3%
21.9%
15.2%
12.4%
3
4
3
2.0%
2.0%
3.1%
2.0%
1.0%
3.1%7.1%
2
1.0%
2.9%
1.0%
7.8%
1
1.0%
1.9%
1.9%
5.7% 5.7% 3.8%
13.3%
25.5%
41.8%
5
6
4.9%
11.8%
20.6%
26.5%
24.5%
7
8
20%
26.7%
40%
33.3%
60%
80%
9
100%
10
Procent
0%
23.8%
1
2
3
4
5
Serienavn
Di n mulighed for kontakt med din s øn/datters kontaktlærer
Konta ktlærerens opmærksomhed på dit barn
Konta ktlærerens hjælp, hvis I har efterlyst den.
Konta ktlærerens ti lbagemelding til jer i å rets løb.
Foræl dresamtaler
Spørgsmål
Di n mulighed for kontakt med din s øn/datters kontaktlærer
Konta ktlærerens opmærksomhed på dit barn
Konta ktlærerens hjælp, hvis I har efterlyst den.
Konta ktlærerens ti lbagemelding til jer i å rets løb.
Foræl dresamtaler
N
105
102
98
105
105
Gennemsnit
8,37
8,02
8,42
6,75
7,56
Standardafvigelse
1,80
1,98
2,19
2,57
2,44
Median
9,00
9,00
9,00
7,00
8,00
2. Har du kommentarer til kontaktlærerarbejdet?
Ha r kun haft kontakt når jeg taget den
Vi ha r haft en enkelt a kut episode hvor vi forsøgte at komme i gennem på "akut/nød"-telefonen for a t sikrer at en voksen kunne være i nærheden
a f vores datter. Vi va r nødt til a t kontakte hende i forbindelse med et dødsfald - for a t sikrer a t hun ikke fik informationen tilfæl digt. Jeg oplevede
des værre ikke a t der va r så meget s tyr på det lige i s ituationen - men hun har efterfølgende få et god opmærksomhed og s tøtte i forløbet. Så det er
pri mært den aktuelle s ituation der i kke var s å heldig.
Meget begrænset kontakt, men behovet har heller i kke rigtig været der. Vi ma nglede dog i høj gra d en tilbagemelding ved sygdo m. Det fi k vi
ti l bage i 11/12, da s torebroderen gik på skolen, men det har helt manglet i år.
Vi ha r s avnet et bedre samarbejde. Vi har ofte skulle rykke for ti lbagemelding på mails.
Der ha r i kke været ret meget i ft. Julius. Og jeg s ynes egentlig at en del a f opholdet er, a t vi ikke er i nakken på ham, og h an l ærer a t blive mere
s elvs tændig. Så vi har ikke hørt meget fra Søren - og det er jeg godt tilfreds med... Da det må betyde at det er gået godt med Julius.
Ri nge kontakt, ri nge tilbagemeldinger i løbet af året. Virkede som om læren havde vanskeligt ved a t overskue opgaven.
Den ene gang vi havde brug for a t få fat på kontaktlæreren, va r han på udflugt uden mobil (?), og en a nden lærer tog over. Det kunne have været
ra rt med l idt mere kontakt i s tarten af å ret, hvor ma n er lidt usikker på, om ens barn tri ves. I øvri gt har vi ikke haf t meget kontakt med
konta ktlæreren, da der ikke har været problemer. I forbindelse med sygdom talte vi med sekretæren (som va r meget hjæpsom), me n vi burde nok
ha ve haft en snak med kontaktlæreren.
Vi fi k a f Thomas besked om at han vi lle ringe i ndenfor en uge, da der va r gået to uger ri ngede jeg s elv...
Efter Thomas rejste ved jeg faktisk ikke hvem der er Rasmus' kontaktlærer, men vi har heller i kke haft behov for kontakt (el lers havde jeg nok
vi ds t det ;-))
Jeg ka n faktisk i kke mindes at jeg har haft n ogen kontakt med kontakt læreren overhovedet. Men jeg vi l ikke udelukke a t min søns far har uden
fortæl l e det. Så ovenstående rewievs er ikke betegnende, men velmenende.
Al t for l i dt i nformation på intra når nu det er der.
Jeg s ynes det er vi gtigt a t man får s var på sine forespørgsler inden for ri melig tid. Må ske s kal I justere forventningerne og love s var på mail på en
defi neret periode?
Generelt har informationsniveauet været ganske lavt.
Enga geret,- men fulgte ikke altid op på tiltag
Førs te kontaktlære gav bla i kke s var på mail. det blev bedre med ny l ære.
Der ha r i kke været s å meget kontakt, da det i kke har været nødvendigt, men den der har været ha r været ri gtig god.
Bes varelsen a f s idste spørgsmål relaterer sig ikke til s amtaler med kontaktlæreren.
Konta ktlæreren har haft god føling med de unge, og har været nem at komme i kontakt med. tilgængeligheden har været s tor. Sko lens
kommunikation generelt ift både de unge og vi forældre, har derimod meget tilbage at ønske.
Ikke direkte ti l kontaktlærerarbejdet, men jeg har nogle gange haft brug for a t give besked om specialtandlægeaftaler, og der bruger jeg altid alt
for l a ng ti d på at fi nde ud a f, hvem jeg skal ri nge til. Jeg vi lle foreslå, at man kunne slå det meget nemt op på hjemmeside eller det s tod på første
s i de på viggonet;-)
Jeg ma nglede mere præcise udsagn om faglig udvikling og niveau for mi n datter. Det blev l idt en s ludder for en sladder.
Ha r ha ft fuld tillid til jer hele å ret.
Jeg ha r føl t kontaktlærerrelationen lidt fjern og ikke altid føl t mig overbevist om kontaktlærerens føl ing med vores barn. Kontaktlæreren har
a geret og hjulpet godt ved de to lejligheder, vi har bedt om det, men hun havde ikke s elv s et problemerne. Ud over forældresa mtalen har der i kke
fra kontaktlærerens side været ta get i nitiativer ti l kontakt, tri vselstilbagemeldinger ol. Det kunne vi godt have ønsket os lidt mere i af især d et
førs te halvå r, som va r det s væreste for vores barn.
Ja kob er s uper!!!!
Jeg ha r været ovenud ti lfreds med kontakten ti l klasselæreren Ni na. Super fi nt og hurtige tilbagemeldinger vedr. min datter
Ti na har været s uper god - dejligt at opleve at der blev etableret en meget fin lærer-elev relation s om vi har føl t os trygge ved. Og fint at kunne
s pørge i nd og få en fornuftig dialog om tingene når der har været behov for det. Tak for opbakning og et stort personligt engagement!
Jeg s ynes, a t muligheden for a t være i dialog m kontaktlæreren vi a vi ggo-net og tlf er tilpas og der har været hurtig ti lbagemelding ved
henvendelse. Ofte går kontakten dog fra forælder til kontakt-lærer, hvor det i nogle problemstillinger vi l være ra rt, hvis også l æreren følger op
efter nogen ti d. Vi respekterer jo "arms-længde-princippet" og vil nødig vi rke unødigt bekymrede.
Af fors kellige årsager har vores barn skiftet kontaktlærer undervejs, hvilket i s ig s elv i kke va r et problem, men det påvirker naturligvis
konti nuiteten i samarbejdet. Det tror jeg er vi gtigt, at s kolen er opmærksom på, da nogle problemstillinger har været "på s pi l" næsten hele
s koleåret.
Ha r i kke haft behov for s ærlig meget kontakt, men læreren har været der, de få gange det va r nødvendigt. Har i ngen i dé om lær erens
opmærks omhed på lige vort barn.
Vi ha r haft en dreng der er meget glad for efterskolen og har ikke haft brug for hjælp:)
Jeg ha r en oplevelse a f a t no news er good news, og i vi sse ti lfælde er det rigtigt, men i dette vi lle jeg gerne have været k ontaktet af Nina før jeg
konta ktede hende, sådan for a t høre hvordan det gik. Jeg ender med at have haft en telefonsamtale på 15 mi n. på et år og det er for lidt i nitiativ
ti l kontakt fra skolens side, efter min mening.
Vi s yns du har "passet godt" på Sichon, blot har vi s om foræl dre ikke hørt meget til det.
Si chon va r l ukket omkring sine beslutninger overfor sine foræl dre, mens " a lle andre" viste besked.
I s ta rten nævnte I, a t I ville ri nge rundt i nden for den førs te måneds tid, og få en god snak om med alle foræl drene. Vi blev a f en eller a nden grund
a l drig kontaktet, og tog derfor s elv kontakt, da vi nærmede os jul. Set i lys et af Malthes baggrundshistorie vi lle det nok ha' været godt med en par
s na kke tidligere. Den efterfølgende kontakt har været fin, men jeg kunne godt have brugt nogle flere opfølgende møder.
Svært a t bedømme - vi har kun haft brug for kontak en enkelt ga ng
Vi ha r haft en episode med grov mobning af vores barn, hvor s kolen efter min mening reagerede meget sent. Vi har s kullet opfo rdre
konta ktlæreren til a t holde ekstra øje med vores barn i en periode. Her kunne jeg godt have tænkt, at s kolen havde reageret m ere proaktivt og a f
s i g orienteret mig, frem for a t jeg skulle søge information.
Konta ktlæreren skiftede job omkring juletid. Det kunne mærkes, da han i kke var meget aktiv. Fi n ny kontaktlærer.
Vores datter Anna Sofie er ganske enkelt vokset og vokset i selvstændighed og selvtillid det år hun har været på Flakkebjerg. Vi har i kke brugt
konta ktlærene, men jeg går udfra at det er deres, blandt a ndres, fortjeneste at Anna Sofie har haft så godt et år.
Generelt er det meget fint, og der er jo også en udfasning i gang, når sønnike nærmer s ig s ytten år. Jeg kunne også selv have været mere
ops øgende.
Regi ne har s kiftet kontaktlærer 3 ga nge pga. l ærerskifte. De har alle været s øde og opmærksomme men ærgeligt med det a fbræk m idt i
s koleåret.
Føl er i kke der har været meget tilbagemelding. Fik lidt generelt i s tarten. Er gå et ud fra, a t intet nyt er godt nyt.
Mere i nfo om hvad der a rbejdes med.
Ha r i kke haft kontakt med lærer
Det er s vært a t vurdere, eftersom Frejas kontaktlærer va r s ygemeldt i en l ængere periode, og Ma rianne holdt op.
Lydhørheden var i kke til s tede, hvilket også, efter min opfattelse, tydeligt kan s es på, a t holdet s krumpede fra 16 ti l 8 i l øbet a f året. Må ske man,
ti l en anden gang, skulle overveje a t lytte mere ti l elevernes ønsker om stykker og kreativ udfoldelse i stedet for, a t a nvende 6 må neder på, at få
det ti l at se ud som om, at det er højre a lbue, der fl ytter venstre ben, sådan rent metaforisk fortalt.
Konta ktlæreren havde en glimrende fornemmelse a f vores datter, og i sær va r vi imponerede og stærkt ti lfreds med kontakten i starten af året.
Det bl ev s å sløvere hen a f vejen.
Ma ngl ede nok lidt feed back i starten a f året og den kom s ent
Synes ikke der har været s å meget kontakt, men den har været der hvis vi har efterspurgt den
jeg mener a t I l ægger op til mere end hvad I reelt holder. I l ægger op til a t børnene skal formulere udviklingspunkter, s om vi foræl dre ovenikøbet
bl i ver i nformeret om ved i ntro s amtale pr telefon med kontaktlærer. Vi vurderer ikke a t I har ta get udviklingspunkterne seriøst og selvom vi har
prøvet a t drøfte det med jer, undviges det. Introducerer man udviklingspunkter, s kal man også ta ge det s eriøs t og holde 'opfølgningssamtaler' mv.
Vi ha r haft top-fin kontakt, men kunne have tænkt os en ekstra rutinemæssig (altså i ndlagt fra skolens side) samtale - også for a t have et sted,
hvor vi kunne udtrykke vores ti lfredshed og taknemmelighed.
Vi ha r i årets l øb i kke haft kontakt ti l kontaktlæreren - har i kke føl t der har været behov
Men da vores barn ikke er s ærlig i nformativ, kunne det alligevel have været ra rt med et par tilbagemeldinger om tri vsel, venskaber ect ...
SYnes det har foregået meget ti lfredsstillende. Der va r nogle problemer omkring lidt hård omgangstone mellem eleverne, og vi synes det blev
ta ckl et fint fra lærer stabens s ide, og vores søn fik den opbakning han havde behov for da problemet førs t va r blevet erkendt.
Fri das kontaktlærer har jo været s ygemeldt undervejs så det har jo selvfølgelig betydet, at hun vi i en periode ikke har være t på skolen. Vi har nok
hel ler ikke helt føl t, at vi kunne forvente os s å meget a f hende derefter.
Godt a t l injelærere er kontaktlærere!
Iføl ge de førs te introduktionspapirer, samt i velkomsttalen fik vi den melding, at vi vi lle blive kontaktet af kontaktlæreren efter de førs te 3 uger
med oplysninger om hvordan det gik vores s øn. Efter 8. uge kontaktede vi s elv l æreren og fik den melding, at vi desværre va r blevet glemt og a t
hun i kke kendte vores s øn s ærlig godt. Herefter har vi i kke hørt mere fra hende udover e n forældresamtale.
Det er va nskeligt at s vare på ovenstående spørgsmål. Da vores datter har a rgumenteret for at hun selv vi lle diskutere og/elle r s nakke med sin
konta ktlærer/familie-lærer har vi i kke haft kontakt med dem. Vi har støttet op om hendes ønske om a t vi i kke skulle `blande os` i om og hvordan
de udfordringer hun har oplevet s kulle italtesættes. Vi har dog snakket ri gtig meget herhjemme, s pecielt om hendes familie Va naheim, hvor hun
s ynes det har været s vært a t blive del a f fællesskabet. Undervejs har jeg dog underet mi g over at kontakt- og/eller familie-lærer i kke har kontaktet
os , bl andt a ndet i forbindelse med a t nogle i familien havde foreslået min datter og hendes roomie skulle flytte til en a nden familie, og i
betra gtning af a t det må have været meget tydeligt at vores datter i perioder i kke har tri ves i sin fa milie. Eftersom vi har haft en god dialog med
vores datter om de udfordringer hun har mødt og s et at hun på sin måde har håndteret problemerne, har vi i kke på noget tidspu nkt føl t os
utrygge. Dog kan jeg være l idt bekymret for om kontakt- og/eller familie-lærer rent faktisk har s et og forstået hvad der er s ket i familien, men det
ved jeg s om sagt i kke hva d de tænker om det.
Derfor disse lidt mærkelige afkrydsninger. Hvis jeg havde ri nget, skrevet eller på a nden må de taget kontakt til kontakt- og/eller familie-lærer har
jeg en klar forventning om at de vi lle have ta get positivt i mod mine bekymringer om vores datter.
Vi ha r haft mere kontakt med a nden l ærer end kontaktlæren, da der har været s ærlige problemer med vores datter, s om vi i kke havde opfattelse
a f a t kontaktlæren havde forståelse for.
Vi ha r været gl ade for Tværs programmet, som vores s øn har haft stor glæde a f.
Tilfredshed i øvrigt
1. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed?
Her vi l vi gerne bede dig om a t vurdere dit barns udbytte af sit efterskoleår i sin helhed.
4
1.0%
2.9%
1.0%
8.6%
20.0%
21.9%
1
44.8%
2
3
3
0.9%
1.9%
2.8%7.5%
20.8%
21.7%
44.3%
4
5
2
2.9%
1.0%
1.9%
1.9%
16.2%
12.4%
15.2%
26.7%
11.4%
6
10.5%
7
1
2.9%
1.0%
1.0%
1.9% 12.4%
14.3%
20%
21.0%
40%
17.1%
60%
8
21.9%
80%
9
100%
Procent
0%
6.7%
1
2
3
4
Serienavn
Udvi klingen a f dit barns uddannelsesparathed.
Di t ba rns faglige udvi kling.
Di t ba rns s ociale udvikling.
Di t ba rns personlige udvikling.
Spørgsmål
Udvi klingen a f dit barns uddannelsesparathed.
Di t ba rns faglige udvi kling.
Di t ba rns s ociale udvikling.
Di t ba rns personlige udvikling.
N
105
105
106
105
Gennemsnit
7,58
7,01
8,88
8,87
Standardafvigelse
2,16
2,04
1,32
1,41
Median
8,00
7,00
9,00
9,00
10
2. Har du kommentarer til dit barns udbytte af sit efterskoleophold?
De s ociale kompetencer er udviklet, og det va r vores(forældre) eget personlige mål med opholdet.
Hun bokser fortsat med et par områder - men hun er i meget høj gra d modnet endnu mere i forhold til a t påbegynde ny uddannelse.
Ingen tvi vl om at det har været et fa ntastisk år. Vi er meget i tvi vl om det faglige udbytte, jvnf. tidligere kommentarer, men s let i kke i tvi vl om at
der er s ket en kæmpe personlig udvikling, der danner et ri gtig godt fundament for vi dere uddannelse!
Vores barn har s elv udtrykt a t han synes at de udadvendte børn s ætter dagsordenen på skolen. De lægger linien. Han synes ikke der er samme
pl a ds til de børn der i kke har l yst til a t være på hele tiden. Det kan være s vært a t udvikle s ig i et miljø hvor man ikke kan være s ig selv.
Jeg er meget tilfreds - han er gl ad og mere ung end barn...
Må l et med efterskoleopholdet va r førs t og fremmest personlig udvikling, og det er opnået fuldt ud. Han mener i kke selv, han h ar l ært vol dsomt
meget fagligt, men det følger vel kravene til 10. kl asse, og vi er godt ti lfredse.
Uvurderl igt, fagligt i kke meget udbytte, men menneskeligt fantastisk!..og det va r også målet med det år.
Mi t ba rn har været SÅ gl ad for a t være på FE. Hun har givet s ig s elv 100% og få et utrolig meget igen. Hun har erfaret, a t hun kan stå på helt egne
ben.
Det ha r også været en fordel, at hun har haft en storesøster på s kolen, s å hendes mor kunne slappe mere af.
Det ha r uden tvi vl været et fantastisk ophold fagligt såvel som menneskeligt.
Kunne må gøre mere for a t sætte fokus og hjælpe de mere "stille" unge, ti l at komme ud over kanten??
Dette har været et meget oplevelse
a l dersgruppen er i omkalfatringsperioden i deres liv, s å den unge har efter min opfattelse fokus a ndre forhold i tilværelsen en
udda nnelsesparathed og faglig udvikling, hvilket er helt naturligt for a ldergruppen, og en charme, s amtidig med, a t de er røvi rri terende.
Efters kolen har en s tørre gruppe samlet på samme s ted, og det påvirker og s tyrker de personlige og s ociale kompetancer, hvilket vel også er en
del a f formålet med et efterskoleophold.
Jeg ha vde håbet at uddannelseparatheden va r blevet større
Jeg tror I s kal spørge mig igen om tre mdr. Så er hun hjemme igen og vi har været s å meget s ammen, så min vurdering bliver me re reel da. Men
umi ddelbart så har efterskoleopholdet boostet de gode takter hun viste allerede og givet hende l angt mere selvtillid. Jeg er spændt på, hvor
moden hun er blevet, når vi nu s kal til at bo sammen i gen.
Vi va l gte skolen pga. dens profil vedr. samarbejde, demokrati og bevidsthed om omverden, og mit barn har i høj gra d udviklet sig i den retning.
Hel t i gennem fantastisk
Der ha r været en meget positiv udvi kling s om har været fantastisk dejligt a t opleve!!
Det er vores andet barn på Flakkebjerg og det er for os forældre en anderledes oplevelse end med den førs te. Den gang oplevede vi en mere
tydel ig energi og s temning a f samhøri ghed blandt eleverne, når vi mødte dem privat eller når vi va r til fæl les-arrangementer på skolen. Det var
nok derfor også lettere for os at få en fornemmelse a f s kolen og l injerne s om helhed. Men, jeg er dog i kke i tvi vl om, at hende, der nu vender
hjem, føl er s ig lige så knyttet til den gruppe a f venner, hun "tilhører" og hverdagen på skolen. Og a t for den enkelte kan de t være l ige så
værdi ful dt. Jeg s ynes umiddelbart ikke, a t hun har udviklet sig meget på det faglige felt, men l injevalget og det sociale liv/forpligtelserne ove rfor
hi nanden har helt sikkert udvi klet hende på det personlige plan. Jeg tror, a t hun har fået s at en del plusser ind på selv-værds-kontoen og det
kommer til a t få positiv indflydelse fremover. Jeg glæder mig ti l at føl ge med det kommende å r, når erfaringerne fra efterskolåret for a lvor vi ser
s i g og alt, hvad hun har l ært for alvor folder sig ud.
Vort ba rn va r fuldt uddannelsesparat på forhånd. Men hans projekt va r social og personlig udvikling. Det er lykkedes til fulde!
Tror det ha r været en god i nvestering for ham
Det ha r været hå rdt for ham i nd i mellem, men det har styrket hans s elvtillid og hans modenhed.
Hører a t mi n søn har været l uddoven og det afspejler sig nu også i karaktererne.
Det er l idt sent, da der er i kke er mulighed for at få rettet op på det.
Den l ave faglige udvikling skyldes primært fra nsk-undervisningen. Ikke tilfredsstillende med en lang periode uden lærer og s å 3 l ærer i perioden.
Det bør kunne gøres bedre
Ha n har udviklet sig meget - præcis s om sine s tore søs kende. Min tvi vl går igen på uddannelsesparathed og faglig udvikling. Men altså, det kan vi
jo s om forældre have s vært ved at vurdere.
Jeg s om foræl der havde som højeste ønske a t min datter fik lært a t udnytte den mulighed for at knytte venskaber og indgå i de sociale
s a mmenhænge s om Flakke havde/har at tilbyde. Og det kan jeg s e og høre at hun i den grad har nydt godt a f. 10 ud a f 10
Føl er s ig selv mindre parat til gymnasiet nu end efter 9. kl asse.
Vi s endte vores dreng på efterskole fordi han trængte til social og personlig udvikling.
Ha n er blomstret vi rkelig meget op.
Efters koleopholdet har til fulde opfyldt vores forventninger.
Vi er meget glade.
Mi t i ndtryk a f det fa glige udbytte, er a t det ikke helt har udfordret min s øn nok. Han har til gengæld udviklet sig meget pe rsonligt og er blevet
meget s elvstændig.
Ha r i ngen i de om den faglige udvikling. Ka n kun se, a t karakterende er gået lidt ned. Dette vi l jeg dog tillægge, a t min s øn i kke har været va ndt ti l
a t s kulle a rbejde særlig meget for gode karakter, hvilket er en grundene til vi ønskede et efterskole. I et fag gi k det helt galt, det va r dog ikke i et
l i nje fag. Socialt har det været fa ntastisk, og det va r helt s ikkert endnu et a f målene med efterskoleopholdet.
Ved a t rent forsøgsmæssigt har han fået endnu mere blod på ta nden og han blev mere a fklaret med, hvad han ønskede a f linje på gymnasiet.
Fa ntastisk socialt a rbejde I gør. Freja er blevet langt mere udadvendt og social end hun nogensinde har været før.
Et efterskoleophold er en uvurderlig GAVE ... hvor den vi gtigste er at de unge l ærer er a t stå på egne ben. Vi håber alle vor es børn vi l væl ge
efters kole ...
Pers onligt og socialt stort udbytte. God udvikling a f mange , s pec sociale kompetencer.Det faglige har ikke rykket sig, men va r heller ikke
hovedformålet
Det ha r været et helt fa ntastisk å r for Jakob. Han er blevet meget mere moden og udadvendt
Vores søn har været eventyrlig glad for at gå på Flakke - og derfor er vi jo også glade for forløbet. Han havde mange kompetencer i forvejen men
er s elvfølgelig vokset i l øbet a f året - på a lle fronter. Han har lært a t demokrati og fælleskab har hårde kår - men det også er værd a t kæmpe for og
hol de fast i. Håndteringen af de mange elever, som måtte forlade skolen det førs te halve år tog hårdt på fællesskabet men det håndterede Jan
meget fint.
Vi opl ever, a t der har meget været mange udfordringer og hun virkelig har haft brug for de ressourcer, hun har haft med sig bla. fra Friskolen og
i kke så meget det efterskolelivet har bidraget med. Vores oplevelse er, a t den enkelte l ærer på efterskolen gør det ri gtig godt men samlet savner
s kolen "grounding". Der bliver også efter vores opfattelse brug a lt for meget energi på bla. Hash og alkoholproblemer og det flytter
opmærks omheden fra de elever som bidrager positivt og gør s ig umage for a t få hverdagen. Det vil s ige, a t jeres prioriteringe r det førs te halv år
bl i ver meget på den enkelte fremfor at s tyrke og udvikle fællesskabet.
Vores barn lader til a t have haft et godt efterskole år.
Men da vi har fået ti lbagemeldinger fra skolen om udvikling, vi l vi formentlig først fi nde ud af det i det/de kommende s koleå r på HTX.
Vores søn blev klar til a t komme i gymnasiet, og det var i høj gra d en fin s parring fra FE l æreres side der medvi rkede ti l de t. Ifølge ham s elv va r det
fa gl ige niveau l idt svi ngende. Han har i meget høj grad fået udviklet s ine sociale kompetencer ved a t s kulle bo på fælelsværelse og l ære a t
na vi gere mellem forskellige grupperinger der i s tarten gav ham nogle knubs. Det har også bidraget ti l at understøtte den hans personlighed, som
va r ret i orden til en start. Han er blevet mere ri gtig "voksen"
Vi opl ever en pige, der er l ivet vol dsom op og blomstrer s ocialt med det stærke fællesskab, hun har oplevet og alle de gode venner hun har fået.
Og det er nok det a llervi gtigste og har lagt bunden for en god selvtillid.
Jeg ha vde forventet mere sport på
Li ni en / a t min datter blev presset lidt mere. Et må l om a t kunne løbe 10 km va r måske lidt uambitiøs t. Men ellers kun fantastisk s tor ros ti l det
a rbejde I har gjort
Stort s ocialt udbytte. Fagligt er han ikke blrvet udfordret nok. Med en ny l ærer og en læter der stoppede midt i s koleåret har der ti lsyneladende
i kke været overskud til at udforder hans faglighe hverken i forhold til de fsglige fag eller sportsdelen
Vores søn er som person ret indadvendt. Det har været dejligt at se, a t han har fået flere venner og tør s nakke med folk, han i kke kender s å godt.
Vi vi l le have været gl ad for, at der va r l idt mere kontrol over, hvor meget ti d han brugte på computer, med f.eks. lukketid f or wifi efter et bestemt
ti dpunkt om dagen, eller lign.
Synes også ,a t jeres morgenture s kulle have været obligatoriske hele å ret, og i kke kun i starten.
Sva rene er givet i forhold til vores eget barns s tartniveau, hvor hans uddannelsesparathed og faglige niveau allerede lå mege t højt. Den lave s core
på di sse s pørgsmål er således ikke et udtryk for, at FE i kke har formået a t udvikle disse områder, men a t han dårlig kunne udvikle dem meget
mere.
Sa mme kommentar s om forri ge. Desuden har mit barn været ret parat fra starten, hva d angår ovenstående parametre.
3. Hvor tilfreds er du med nedenstående, hvor 1 er laveste og 10 er højeste grad af tilfredshed?
Vi vi l også gerne s pørge i nd til din ti lfredshed med skole-hjemsarbejdet generelt.
4
0.9%
1.9%
1.9%
1.9%
1.9%
3.7% 10.3%
23.4%
23.4%
1
30.8%
2
3
3
4.7% 2.8%
4.7%
14.2%
6.6%
13.2%
25.5%
14.2%
14.2%
4
5
2
2.8%
1.9%
3.7%3.7%
13.0%
5.6%
17.6%
25.0%
16.7%
6
10.2%
7
1
1.9%
0.9%
3.7%1.9%
6.5% 5.6%
23.1%
20%
24.1%
40%
60%
8
19.4%
80%
9
100%
10
Procent
0%
13.0%
1
2
3
4
Serienavn
Nyhedsbreve fra skolen
Kommunikation på Viggo
Foræl dreinvolvering
Hå ndtering af regler og ra mmer
Spørgsmål
Nyhedsbreve fra skolen
Kommunikation på Viggo
Foræl dreinvolvering
Hå ndtering af regler og ra mmer
Nyhedsbreve fra
skolen
Kommunikation
på Viggo
Forældreinvolve
ring
Håndtering af
regler og
rammer
N
108
108
106
107
Gennemsnit
7,75
7,06
7,12
8,27
1
1,9
%
2,8
%
0,0
%
2
0,9
%
1,9
%
4,7
%
3
3,7
%
3,7
%
2,8
%
4
1,9
%
3,7
%
4,7
%
0,9
%
1,9
%
1,9
%
1,9
%
5
6,5%
13,0
%
14,2
%
1,9%
Standardafvigelse
2,09
2,19
2,18
1,93
Median
8,00
8,00
8,00
9,00
6
5,6
%
5,6
%
6,6
%
7
13,0
%
17,6
%
13,2
%
8
23,1
%
25,0
%
25,5
%
9
24,1
%
16,7
%
14,2
%
10
19,4
%
10,2
%
14,2
%
N
10
8
10
8
10
6
3,7
%
10,3
%
23,4
%
23,4
%
30,8
%
10
7
4. Har du kommentarer til skole-hjemsamarbejdet?
For l i dt information.
Gode nyhedsbreve fra s kolen. Vi ggo er i kke super-brugervenlig, men det er OK. Ifht årgang 11/12, s å har der været fl ere udfordringer med brud på
regl er o.s.v. men skolen har håndteret det meget fint og været gode til a t informere l øbende.
Vi ggo er i kke det bedste s ystem - og det tyder på a t være et gammelt system. Ikke så intuitivt.
Foræl dreinvolveringen har i kke været s tor - og det er fi nt, hvis der har været elevinvolvering.
Regl er og rammer synes jeg er fi ne - jeg kan godt lide a t man får en chance eller hvor meget der s kal til...
Ma ngl ede generel kommunikation mellem skole og hjem. Der mangler vægt ba g nyhedsbrevene. Vi rker ustruktureret og s om om der i kke bliver
ful gt op på tingene. Forældre blev i nvolveret i processen om drenge/piger må tte sove sammen, men der har aldrig været opfølgning eller
ti l bagemeldinger på processen.
Li dt mere info i starten a f året, hvor man er l idt usikker på det hele, havde været godt. Ellers fint!
Generelt godt samarbejde. Jeg har været gl ad for vores kontaktlærer.
Jeg s ynes der gi k for lang ti d der gik før vi hørte om begivenhederne på skiferien. Det va r jo ri gtig ærgeligt, at det s kete.
Li dt forvi rrende når nogle elever sender spam ud - men ved ikke og man kan gøre noget for a t ændre det.
Skol en har et godt a fsæt i sin i ndgang til den unges opstart på efterskolen: "hvad er dit projekt?" Et å r efter vi rker det popsmart, for hva d er
Fl a kkebjergs projekt? En ting er flotte missioner og vi sioner på papir, et a ndet er selv s om skole at efterleve og udleve mission, vi sioner og
må l sætninger. Og her halter det gevaldigt, efter min opfattelse. De unge informeres i kke dagligt om forhold på skolen, eller om kriser i ft
ka mmerater der overtræder regelsæt. Skolen samtaler ikke med de unge og får afklaret problemstillinger, i nden foræl dre kontaktes, og de unge
s endes hjem. Generelt kan det sammenfattes til, a t Flakkebjergs kommunikation med sine elever og elevernes forældre er a d hel vede til, og i en
vi s udstrækning, får man også opfattelsen a f, a t lærerkredsen heller i kke altid er up to date! Det er efter mi n opfattelse et stort problem, og gør,
a t jeg i kke umiddelbart kan anbefale Flakkebjerg Efterskole til a ndre unge og deres forældre i min omgangskreds, hvilket ærgrer mig. For når vi
s om foræl dre væl ger at s ende vore unge hen i andre voksnes va retægt, er det fordi vi har et håb og en tro på, at disse voksne vi l behandle og
ti l tale disse unge, s om voksne, og behandle dem med respekt, så deres tillid til voksne øges og s tyrkes, og de kan blive klar til det ungdoms-,
voks enliv der venter lige om hjørnet, med opstart på ungdomsuddannelser, kærester og s orger og alt det s om ungdomslivet byder på. At de er
mere modne end da de startede på efterskole. Og den oplevelse har jeg ikke, efter at mit barn har gå et på Flakkebjerg i et å r. Der har i kke været
ti l strækkelig opsyn med og omsorg for de unge, og der har ikke været ti lstrækkelig ti llid til de unge og deres evner. Det er forhold der ka n rettes
op på , men det kræver et andet menneskesyn!
Jeg ha r få et den information på Vi ggonet, som jeg skulle bruge. Der va r i kke meget information den vej, men det passede mig o gså fi nt, at jeg i kke
s kulle forholde mig til a lt muligt, når nu datteren va r hjemme fra og på egen boldgade.
Nyhedsbrevenes formulering har været s uper gode i forhold til at bevare et positivt blik, når der er ti ng der er svære. Har i kke følt mig specielt
i nvol veret s om forældre, men det vi lle jeg nok heller i kke i og med vi bor forholdsvis langt væk, og i deen er vel også at få "hands off" sine børn :-)
Fa ntastisk håndtering a f regler og rammer. Det bedste!
Jeg ha r efterlyst en mere håndfasthed omkring a t tage hjem før ti d ved mini-ferier, hvor alt for mange va r ta get hjem og få va r tilbage ift. at få
ryddet op og gjort rent. Ikke tilfredsstillende. Men ellers god og relevant information.
Li dt i underkanten i ft i nfo om indholdet af undervisningen.
Ha r i kke så mange kommentarer til dette a fsnit. De episoder, der undervejs i skoleåret, har udfordret regler/rammer, s ynes, jeg a t I s om skole har
l øs t på tillidsvækkende og betryggende måde og samtidig udvist respekt overfor de i nvolverede parter. Det er i hvertfald mi t i ndtryk ud fra de
ori enteringer, der er gi vet fra jer.
Synes , skolen har håndteret det fint!
s om noteret for to sider siden
Jeg vi l le gerne have haft lidt mere i nformation om lektier og s tørre opgaver. Jeg har ikke haft adgang til at kunne følge med og hjælpe Ma lthe med
ha ns l ektier. Det vi lle hjælpe hvis man kunne se deadlines for afleveringer på vi ggo.
Der ha r været overraskende mange episoder med hjemsendelser grundet det ene og det andet. Ved de større episoder, fx på s kituren, er s kolen
for l a ngsom til a t informere. Ville have været ra rt med en s koleorientering inden a t episoderne s kal snakkes igennem med barnet. Plads til
forbedring.
For meget "hjem på en tænker"
Vi ha r s om forældre i kke "kommet" på Viggo endnu. Derfor den l ave scoore. Nyhedsbrevne har jeg ikke fået l æst. Anna Sofie er vores barn nr. 4 .
Det er med stor beklagelse at jeg må konstatere at l æsningen a f s kole hjem breve mv. er dalene når det gælder barn nr. 4. Jeg elsker Anna Sofie
og ha r været ti l alle møder på skolen og har god kontakt til hende.
Ka l enderen på Viggo s ynes jeg i ndholdsmæssigt har en del mangler. Jeg kunne godt tænke mig -udover en kalender på Viggo der fungerer, a t der
ogs å bliver s endt en mail ud f.eks. når der a rrangementer.
Vi ggo er gået i baglås for mig. Jeg får i kke længere notifikationer på min privatmail, når der kommer noget på Viggo. Har prøvet at s lette og
genoprette den funktionalitet, men det har ikke hjulpet. Jeg gjorde ikke mere ved det, fordi skoleåret va r så tæt på at slutt e.
Det er a ltid hyggeligt a t komme til skolens arrangementer
Jeg s yntes a t det va r lidt i rreterene at blive s pammet at nogen af eleverne. Jeg ville foreslaa at elever er begraenset til hvor mange modtager de
ka n s ende ud af gangen. Jeg vi lle ogsaa oenske at man kunne sende en Viggo besked vi dere udenfor Vi ggonet. Der va r nogen ga nge at jeg ville
s ende beskeden vi dere ti l andre familie medlemer der skulle hjaelpe Mi kkel. Jeg kopierede beskederne og s endte det fra mi n privat e-mail konto.
Jeg ha r haft et fint samarbejde med Kirsten. Hun har været meget engageret i min søns trivs el og god til a t give ham den frihed han havde behov
for.
Jeg ha r fl ere gange haft s vært ved at fi nde centrale dokumenter på Viggo. Sp s om invi tationer, kalender etc. Kunne det samles i et vi ndue/
fa neblad for "need to know" for forældre el. lign. ?
Vi l le gerne have flere i nformationer. Især i lyset a f a t min s øn i kke selv oplyser meget, s elvom vi forsøgte a t vri ste oplysninger ud a f ham de få
ga nge han har været hjemme.
Jeg er på dette område nem, at stille tilfreds... Hvis Freja er glad, så er det fint med mig.
Jeg vi l le gerne have mødt nogle af mit barns venner og medstudernde under socialt samværs dagene på skolen -fremfor fx a t prøve nogen a f de
ti ng elevrne l ærer på liniefaget. Det jo vennerne der betyder noget, og påvirker i den alder - s å dem vi l man s om foræl dre meget gerne nyde en
s tund med.
Vi ha r i kke behov for stor foræl dreinvolvering med mindre der er noget, som er nødvendigt at drøfte. Tag ungerne alvorligt - også fagligt ikke kun
s oci alt - s å er vi foræl dre glade. Regler og rammer har været fine - savner a t eleverne havde få et større forståelse for det privilegium de har fået
(kos ter mange penge :-) ), s å pjæk og fra vær i det store omfang, som jeg kan forstå a t I har været ra mt a f, er i kke ok - heller ikke for fællesskabet.
Som vi s er det, har I ikke en fuldstændig fælles holdning til ra mmer og regler, det gæl der også mellem ledelse og ansatte. Vi s ynes faktisk a t I er en
efters kole, der s kummer på fl øde ved at få mange ressourcestærke elever og alligevel har I så mange problemer på den front. V i hører igen og
i gen fra vores datter, a t jeres tydelighed mangler i forhold ti l jeres regler og ra mmer. Det er så vi gtig med en positiv tyde lig italesættelse, når man
s om l ærer/ansat møder afvigelser i hverdagen og det mener vi , I med fordel kunne være meget mere o pmærksomme på. Det gæl der om at
opbygge en fælles tra dition for hvordan I i talesætter regler og rammer tydeligt og med en positiv ti lgang.
Vi ha kun oplevet en (mini-)krise hos vores barn, s om en dag ri ngede hjem og va r utilfreds med a t han skulle gå til undervisning når a ndre blev
væk uden at få noteret fravær. Vi s purgte ham, om det va r noget vi s kulle tage os af, men nej, han vi lle selv gå vi dere med d et. Senere samme uge
bl ev det ta get op på et fæl lesmøde og han va r helt tilfreds med proces og udfald - og det va r vi således også.
Jeg ha r været gl ad for a t modtage Nyhedsbreve fra s kolen, da det har været den primære kilde til i nformation omkring vores ba rns efterskole år
SOm nævnt s kulle den i ndbyrdes forældrekommunikation på Viggo have et selvstændig t forum, s å man kan dannes sig et lettere overblik over
hva d der er releva nt information fra skolen, og andre ti ng man muligvis ikke har nogen i nteresse i at føl ge.
Se ogs å tidligere kommentarer om ti ming a f meddelelser.
Der ha r været fi n forældreinvolvering - s om forældre til nr 3 i børneflokken har vi i kke behov for a t der l ægegs beslag på flere weekender.
Ha r været yders t ti lfredsa med den meget kontante og konsekvente håndtering a f regler omkring rygning og stoffer. Bliv ved me d det !
I forhold til al den tumult, der har været på performancelinien kunne vi godt have brugt langt mere information. Ma n er s elv på lang afstand, og
ha r i kke mange chancer for at føl ge med i det faglige og bliver derfor hurtigt utryg, hvis man i kke får tilstrækkelig i nforma tion om hvordan I tackler
s i tuationen. Vi har fl ere gange oplevet, a t der ikke bliver s varet direkte på mails til jer, og det er lidt skidt. Frida udeblev jo fra sin fys ik og kemi
eks amen, hvilket er hendes eget ansvar. MEN jeg s ynes, a t der bør komme en bes ked fra jer ti l os, når s ådan noget sker. Frida tog fejl af dagen,
men i teorien kunne hun jo have gjort det med vilje og undladt a t fortælle det til os. Og så havde vi i kke vi dst noget og i kk e kunnet samle op på
det. Så I en sådan situation bør ma n høre fra jer.
Hjemmeside n er i kke s ærlig overskuelig. Jeg har modtaget en del relevante msils s om f.eks om hvem der har køkken tjans. Der burde kunne
s orters i hvilke beskeder der sendes ti l foræl drene.
Va r i kke så glad for debatten om, ungerne skulle have love til a t sove sammen med kærester om weekender. Der er s ikkert nogle unger, der ikke
tør s i ge fra .
Ved i kke, hvordan det va r gået efter det blev besluttet, kunne have været ra rt med en tilbagemelding ila året.
Det ha r været ri gtig godt at s kolen/I har ta get a nsvar for sætte rammer for hvornår noget er i kke acceptabel adfærd og har s endt elever hjem på
`en tænker`. Det s kaber tryghed for mig som forældre men tror jeg også at det har været det for vores datter. Jeg va r også gl ad for a t I holdt fast i
a t det i kke er muligt at flytte familie, da det kom på ta le i Vanaheim, og det på trods af at mi n datter måske havde trives bedre , hvis hun (det va r
dog i kke hende eget ønske) va r flyttet ti l en anden familie.
Mængden a f forældreinvolvering føl er vi ikke har i kke være s ærlig s tor, men på den anden side føler vi heller ikke a t der har være behov for det.
Mht. na tterend s ynes jeg, a t man bør overveje konsekvens på tværs af elever og kontaktlærere. Det har været forvi rrende i l øbet a f året, a t der
ha r været fors kel på reglerne for forskellige elever afhængig af hvilken kontaktlærer, de har haft. Altså enten har man en regel eller også har man
i kke. Det gør det i hvert fald mere gennemskueligt. Generelt synes jeg man kunne overveje a t få eleverne ti dligere i s eng ved fx a t de skal være på
værel s et kl. 22. og i kke 22.30. Men måske det er utopi.
5. Hvor tilfreds er du alt i alt med dit barns ophold på Flakkebjerg Efterskole, hvor 1 er laveste og 10 er
højeste grad af tilfredshed?
2014
1
0.0%
2
0.9%
3
0.9%
4
1.9%
5
0.9%
6
0.9%
7
9.4%
8
22.6%
9
30.2%
10
32.1%
0%
20%
40%
60%
80%
100%
Procent
Spørgsmål
Hvor ti l freds er du alt i a lt med dit barns ophold på Flakkebjerg
Efters kole, hvor 1 er l aveste og 10 er højeste gra d af tilfredshed?
N
Gennemsnit
Standardafvigelse
Median
106
8,62
1,51
9,00
2013
Hvor tilfreds er du alt i alt med dit barns ophold på Flakkebjerg Efterskole, hvor 1 er laveste grad og 10 er
højeste grad af tilfredshed.
Svar
Antal
Procent
1.
1
3
3,09%
2.
2
7
7,22%
3.
3
5
5,15%
4.
4
3
3,09%
5.
5
2
2,06%
6.
6
1
1,03%
7.
7
6
6,19%
8.
8
20
20,62%
9.
9
29
29,90%
21
21,65%
10. 10
I alt
97
100%
20%
7,55 i
gennemsnit
40%
60%
80%
100%
6. Har du i øvrigt kommentarer, som du gerne vil give os med på vejen?
Bedre og tydeligere kommunikation til forældre. Vi skal "lade dem være" når de er på efterskole, så vi har brug for i nformati on på
en ny må de, som vi i kke selv kender til før å ret nærmest er s lut!
På godt og ondt - ta k for ka mpen og i ndsatsen!
<Det ha r været et s pændende bekenskab. Udviklingen af mit barn har været s uper. Den uro, misbrug har i mine øjne været
hå ndteret ri gtig ok.
Så det er a bsolut et anbefalelses værdi gt s ted.
Jeg ha r været ovenud ti lfreds, det s amme har min datter- I har s unde stærke værdi er men husk nu a t fastholde de disciplinære
forhol d med konsekvens. Jeg ved der er masser a f elever der har røget hele deres skoletid uden a t blive opdaget og hvor a ndre er
ta get for mindre, der er e n ubalance et sted. Jotunheim trænger til en renovering, der er fugtigt og mit barn har været meget
meget s yg i de 8 må neder hun har gået på s kolen, udover mange samlet på et sted tænker man at det også kunne have noget med
det a t gøre. Al t i alt tilfreds, keep up the good work ;). Kh
Ta k for endnu et fantastisk å r. Ma n ærgrer sig helt over i kke at have flere børn man kan s ende a fsted!
hvert et øjeblik (mange og l ænge) a f savn og l ængsel har været det værd, a t jeg s om forælder kan s e den udvi kling og glæde, det
her s koleår har s kabt i min datter :)
kh
Vi s ynes a t I skal være mere opmærksomme på de børn der er stille. I vores samfund er det jo de ekstroverte der er i fokus og ofte
dem der har magten. Vi kunne godt tænke os at s kolen gjorde mere for at de børn fi k en større stemme på s kolen. Måske at det
bl ev i talesat i hele gruppen som et tema. Et eksempel hvor de stille børn overrumples er når der s kal laves blå bog. Her er det jo
kotume at der s krives mærkelige ting og laves fjolle billeder. Der er altså mange børn der ikke s ynes om at der s krives nedladende
ti ng om dem og heller i kke gider a t være med til a t svine andre til. Vores søn kunne godt ønske s ig a t man landede midt i mel lem
i s tedet for a t det altid er dem der rå ber højest der bestemmer og sætter dagsordenen. Et a ndet eksempel er galla festen hvor man
s ka l finde en partner inden. Det er et helvede for nogen af børnene da de bare i kke kan finde ud a f a t spørge og hvis man ikk e er
mega hurtig er det håbløst. Noget jeg har hørt fra flere. Ja og så vil I måske sige a t så må man l ære det , men man kunne måske
ogs å l ave en fest hvor de i ntroverte fik en chance for a t være med. En fest uden konkurrence om hvem der kan finde en partner .
Jeg tror a t der s kal et paradigme skifte til for a t ændre på hvordan det er i dag og jeg er med på a t I ikke alene kan ændre på det,
men må ske kan I være endnu bedre til a t integrere de mere introverte unge mennesker i efterskolelivet. Vi ved også at I gør j eres
bedste for a t tilgodese alle, men der s kal endnu mere ti l tror vi !
Det ha r været s upergodt. Jeg er meget glad for a t vi va lgte efterskole, og Flakkebjerg.
Jeg ha r a nbefalet skolen til en elev der s tarter efter s ommerferien - s å vi er ret ti lfredse.
Vores søn har haft et hyggeligt s ocialt å r.
Moti verede og engagerede l ærere gør hele forskellen. Børnene føl er vi rkelig, at I vil dem! Tak for et fantastisk og uforglemmeligt år
:-)
Bl i v ved med a t lære de unge det I gør. Ansvar og medindflydelse har fungeret godt.
Jeg tænker a t det har været et hårdt å r på de indre linier.
Jer øns ker jer a l mulig held og l ykke med at være på FE og drive efterskole.
Keep passing the open windows!
ma nge kærlige hilsner
fra en glad mor
Vi l hel klart gerne anbefale jer til andre!
Jeres største force (i mine øjne): spændende projektorienteret undervisning. Og jeres måde a t håndtere konflikter og "kriser" i ft
el ever på a fveje, er forbilledlig - s tor respekt!
Kunne godt ønske bedre kontakt ml l ærere/ forstander og os som forældre, ti l de a rrangementer/forældresamtaler der er.
Jeg ka n ikke "mærke" jer! (i det personlige møde)
I s kal være bedre ti l at i nformere tidligere om div. a rrangementer med dato/ klokslet osv.
Ja men - what to say... Det er det bedste for de unger!!!
Ophol det på Flakke har været fa ntastisk for vores datter, hvor hun personligt, menneskeligt, mentalt og s ocialt har udviklet vi rkelig
meget. Det har været en stor glæde at følge.
Jeg s ynes, a t I er ri gtig dygtige til at håndtere de unge mennesker i relation ti l konflikter, og her tænker jeg primært på skiferie og
ha s h-rygning på skolen.
Ja . Bygni ngen er under al kritik, fugtig og 3 s tore dreng på et værelse er i kke sundt. Jeg oplevet ikke at s kolen tog det a lvorligt nok
da mi n s øn opl. at han i kke kunne sove, han har tit haft hovedpine og ubehag pga mgl søvn. Han har været meget mere syg end
norma lt.
El l ers har det været et s uper år med læri ng, oplevelser og det a t kunne bevæge sig i forskellige retninger for a t udforske ve rden.
Meget ti lfreds. Bogligt er jeg s pændt på, om hun får et chok fra overgangen til gymnasiet.
Jeres forvaltning af demokratiet, samarbejdet og miljøbevidstheden er det vi valgte efter, og det blev vi a bsolut i kke skuffe de over. I
gør s om I s kriver. Ra re lærere, og rart s ted hvor man føl er sig godt tilpas og højt til l oftet. Vil anbefale jer ti l alle der drømmer
efters kole, og så er det jo helt s ærligt med en s cience linje.
Ua nset a t vi som forældre ikke altid har haft lige s tor føl ing med, hvad der er foregået i dagligdagen på ART, og at ARTs
ti l bagemeldinger til os om vores barns trivsel og udvikling har været s parsomme, så har FE samlet haft en meget positiv i ndfl ydelse
på vores barn og hans personlige udvikling, og det ligger fast, a t vi varmt vi l anbefale jer :-)
Ha r været noget utilfreds med huslæreren, har ma nglet forståelse, handling og tilbagemelding iforhold ti l konflikter og tri vsel på
værel s et.
Ha r heller i kke fornemmelsen, a t min datter har haft et konstruktivt/tillidsvækkende forhold til huslæreren.
En ti dligere handling på et tydeligt problem, vi lle have været ra rt og forventeligt.
Mi n da tter har l ært så meget om sig selv, sine grænser og s ige til og fra. Super.
Øv a t det ha r været s å stor s øgning hjem ti l Kbh i weekenderne. Jeg ville have ønsket at hun vi lle være mere på skole n i
weekenderne og ikke vi lle hjem fordi andre s kulle hjem og til fest i Kbh.
Og ti l s idst...3 mands-værelser er i kke nemt ift. at have egene ting, fæl les oprydning/standarder og s å mangler der fys isk og mentalt
pl a ds til den enkelte elev.
Men det har elers været det hele værd og mere til. Ta k
Ri gti g fin skole som vægter både det fa glige og sociale højt. Vi rker s om om I ruster eleverne godt i ft den verden, uddannelse system
og l i v de skal vi dere ud i. Stort engagement, rummelighed og hjælpsomhed fra l ærere og l edelse. Skøn beliggenhed - fi nt med
fa mi lieopdeling og ti lhørsforhold og godt med praktiske tjanser mm.
overordnet er jeg i kke i tvi vl om, at mit barn har haft et udbytterigt s koleår, s om hun vi l mindes med glæde. Jeg har haft i ndtryk a f,
a t det er kompetente og engagerede l injelærere, der har gjort undervisningen s pændende, s jov og udfordrende. Der har været
ma nge oplevelser ud af huset, hvor holdet har s et andre vi nkler på det a t beskæftige sig med performance. Så kun positive i ndtryk
på det linje-faglige felt. Ti l gengæld har det været en udfordring a t være en del a f det s ociale læringsmiljø på linjen, da der i å r har
været s å få elever. Det gjorde det l angt hen ad vejen svært for hende at føl e sig hjemme og det påvirkede hendes tri vsel. Det kan
være s vært a t komme i nd i en lille gruppe, hvor muligheden for a t have flere a t relatere s ig ti l/danne venskaber er s å lille.
En a nden udfordring har været s temningen og fællesskabet i familien og på værelset. Jeg tror, a t de kom i gennem til sidst, me n det
va r en meget langstrakt proces, der va r s vær for de unge a t løse. I den forbindelse va r vi s om fprældre meget i tvi vl om, hve m der
tog s i g af problemerne og tog hånd om at l øse dem. Om det va r hus- eller kontaktlærer eller teamet. Igen, med respekt for o g tillid
ti l "a rmslængde-princippet", tøvede vi nok også for l ænge med at henvende os, ærgeligt. Generelt synes jeg, at opmærksomhed på
fa mi lie-delen lidt forsvi nder, når vi har været s amtale på skolen (ikke kun i å r), og da det er en meget væs entlig del a f elevernes
hverda g, synes jeg, at det er relevant også a t have det med.
Si dst, men absolut vi gtigt, stort kompliment til køkkenet, der har a ltid været s tor begejstring for den lækre mad, der serveres på
Fl a kkebjerg!
Fi nt, a t der også er fokus på faglige udfordringer.
Si chon vi l klart tænke tilbage på dette ophold med gode minder.
GOD SOMMER
Jeg ha r a lt i alt været ri gtig godt tilfreds :-), men har ofte føl t mig lidt underinformeret.
Dette s kyldes s elvfølgelig også at Ma lthe ikke s elv er god til at have overblikket over opgaver, afleveringer etc. og det er derfor
ri gti gt svært a t hjæl pe, når man i kke har adgang til i nformationen.
Beds te hilsner
Ca mi lla Behr
Generelt tilfreds.
Jeg få r et barn hjem, s om er modnet meget socialt og s om har l ært a t i ndgå i samarbejder og sociale sammenhænge på en god
må de.
Som er mere rummeligt og har set a ndre facetter af livet end barnet er va nt ti l.
Et ba rn s om har været gl ad for sin linje, og som har fået mulighed for a t udfolde sin kreativitet.
Men ogs å et ophold der har været s kæmmet a f:
- Mobni ng
- Ma nge hjemsendelsesepisoder af tætte familieelever/venner
- En s tor Københavnergruppe, hvor det forventes, a t man i ndpasser sig efter deres normer med rygning og indtagelse af alkohol.
Det kræver en s tærk karakter a t stå i mod med!
- Et trema nds-værelse med de gnidninger det giver og megen uro ved sovetid, da der kommer mange på et s ådant værelse. Vi har
været nødt ti l at ta ge barnet hjem enkelte gange for a t få hvile nok.
Det fa glige niveau på l injen har været godt, men har haltet på nogle grundfag. Specielt fransk har været meget hårdt ra mt.
Så helt klart et meget mere modent og voksent barn vi hjem, og s om - tornene til trods - har haft et godt ophold på Flakkebjerg.
Arbejd vi dere med at forbedre en god efterskole og være opmærksom på ovenstående problemer.
Det ha r været det hele vær - Hun har nydt a t være a f s ted hjemmefra, har udviklet s ig fagligt,,, og har fået venner for livet.
1000000 ta k for denne gang.
Anna Sofie er blevet så s elvstændig og modig undervejs i s koleåret på Flakkebjerg. Turen til Tyrki et var s uper og meget udviklende
for hende. Anna Sofie er blevet så engageret i fjernelandes ve og vel, at hun har har va lgt gymnasium efter hvilket gymnasium, der
ha r det bedst operation dagsværk a rbejde. Hun har været s uper glad for jeres aktiviteter og bagedysten va r s uper sjov ha r jeg hørt.
STOR TAK TIL JER ALLE for a l t det gode I har gjort for vores datter Anna Sofie Ginty:
(her kom s pørgsmålet så)
Der er i ngen tvi vl om, at mit barn har udviklet s ig kolossalt det sidste år -i kke mindst socialt. Flakkebjerg har a bsolut været en
s ucces.
Ta k for a t I har ta get Jer så godt a f min datter
Jeg s yntes a t det har va eret en fantastisk oplevelse for Mi kkel selvom han havde lidt hjemve i April og Ma j. Han har overras ket mig
en del at han var s aa fokuseret paa a t komme paa Ma d til Mennesker, og jeg ved at alt jeres opbakning har s pillet en stor rol le i at
ha n kunne naa hans maal. Tusind tak.
Jeg ma nglede en forældresamtale, hvilket ikke påvirker graden af min tri lfreds hed.
Jeg ha r forsøgt at kontakte pedellen ang min s øns alt for korte seng, men den blev a ldrig skiftet. Han har i kke været s ærlig l ydhør
overfor nogle af eleverne, når de har s purgt til dette og hint, det s ynes jeg er problematisk. Håber I finder nogle gode erstatninger
for de dygti ge lærere, som har va lgt a t søge nye udfordringer
Stemning, fagligt i ndhold, arrangementer og fysiske rammer har været s uper. Li dt s urt a t Regine har l evet i lang tid med to p iger i
Trudva ng som hun har været i konflikt m og i kke taler m. Kunne det være l øst?
Vores mål va r at vores søn skulle blive mere social, ikke s kulle komme sovende ti l tingene og samtidig nyde at være s ammen me d
a ndre som har samme faglige i nteresser. Det er helt klart blevet opfyl dt. Hellere få et Walker-up Ca ll nu, end i 1.G, med hensyn til
l ektier.
Hvi s man laver performance hold igen ti l næste år, så l yt mere til elevernes ønske om karakterroller og teater...
Abs tra kt bevægelseskunst bruger man et helt semester på, på s kuespillerskolen... Det er a ltså for længe, for 15 - 18 å ri ge, at bruge
s å l ænge på det, på en efterskole.
Mi n pointe mener jeg også tydeligt kan aflæses i mandefaldet på performance linjen.
I bør, med det mandefald, kigge ind af og tænke a nderledes, hvis I ønsker a t performance eleverne i fremtiden s kal blive på
Fl a kkebjerg.
Vi overvejede meget i julen, a t flytte Freja til en a nden efterskole, a lene fordi undervisningen i gruppen på perfoamceholdet va r alt
for fl yvs k og abstrakt, og som Freja udtrykte det, s å var det ikke sjovt a t skulle s tå op og have linjefag i en hel dag, når det va r
us a mmenhængende og fokuseret på bevægelse.
Jeg s ynes det har været et glimrende år for vores unge,omend jeg s ynes der har æret l ige vel meget focus på at s ælge va ren ti l
næs te å rs mulige kunder. Jeg tror på mund-til-mund metoden - og det er også sådan vores barn endte hos jer, og det gode ry
hol des bedst ved lige ved a t koncentere sig om de unge der er på s tedet nu, og ikke nævneværdigt på dem der kommer.
Dejl ige engagerede lærere og personale! Følt sig meget tryg ved at have ham hos jer - dejlige livs værdier,I har vi dereformidlet
Jeg ha r fornemmelsen a f at fokus primært har været på det sociale for Ja kobs vedkommende. Jeg tror måske i kke han har rykket sig
s å meget fa gligt, men har få et så utrolig meget a ndet med fra Flakkebjerg . Det er en god engageret l æregruppe og vi vil klart
a nbefale s kolen til andre.
Ta k ti l jer alle for at have passet på vores kære.
Vi ha r a llerede en lillesøster, der taler om at hun også gerne vil på Flakke.
ha r kommenteret ti dligere. I er gode men pas på I ikke lever på et ry men a t I faktisk også kan leve op til det. Vi s ynes i kke som
foræl dre at I helt har l evet op til det men sønnike er glad og det er det vi gtigste.
Vi ha r s krevet det meste på de foregående sider og håber meget, I vil ta ge vores kritikpunkter alvorligt og bringe dem med I jeres
vi dere udvikling. Vi ønsker selvfølgelig s kolen a lt det bedste fremover.
Ideen om a t den førs te uge er uden mobiltelefoner er ok, men burde have været va rslet. På denn e computer ligger stadig et udkast
ti l en vred mail, men det er godt den i kke blev sendt, for den va r også udtryk for usikkerheden ved alt det nye i at være
efters koleforældre, dog står holdningen ved magt.
Vi ha r føl t os trygge og har i kke haft brug for at kontakte vores barn eller vores barns lærere i ti de og utide, og vi a nser det for den
s tørs te ros vi kan overlevere - værs go! Og TAK.
Jeg ha r i kke udfyldt s ærlig mange punkter. Men vi har været meget glade for og trygge ved a t sende vores søn til Flakk ebjerg. Han
ha r ha ft et dejligt OG udbytterigt ophold. Ta k for det.
Vores barn lader til a t have haft et godt efterskole år.
Des værre har han i kke været s ærlig i nformativ, hvorfor kunne det have været væl digt rart med et par korte ti lbagemeldinger (f x pr
ma i l) om den fa glige og personlige udvikling s om l ærer / kontaktlærer har kunne s e
Vi ha r været meget tilfredse med det hele
Dejl ig s ted, og han kommer til at s avne maden!
Vi er overordnet ri gtigt glade for at Fri da har gå et på Flakkebjerg og oplever et s tort og fint engagement. Derfor kun to ting: l idt
mere og l idt hurtigere i nformation til os foræl dre: det gør os trygge og giver jer arbejdsro og 2) s tram op på performancelinien, evt
et s tyrket s amarbejde med Art og nogle af de andre linjer... Og det te gner godt med Andreas, er vores i ndtryk. Må ske l idt mere
konkrete aktivi teter i s tarten. Og til s idst. God sommer og a lt det bedste til jer!
Den blå bog er en god i dé og dejligt at have s om minde, men huske a t nogle børn kan komme til a t blive ked a f det, hvis udsagn kan
opfa ttes negative. Ikke fordi der s kal censor på, men opfordre ungerne til at s krive positive ti ng? Og må ske kan klasselærern e også
s kri ve noget for a t supplere.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
Ta k for et fa ntastiske godt å r!
Generelt synes jeg at I gør det ri gtig godt. Dog er jeg lidt i tvi vl om det a t skabe fællesskaber kunne fungere eller understøttes på
a ndre måder. Det er egentlig ri gtig godt at eleverne må navigere og finde sig ti l rette i de mulige og forskellige fæl lesskaber der
eta bleres formelt og uformelt. Jeg har dog mærket på min datter a t ´spillet om a t være i nde- eller udenfor i forhold til den
domi nerende trend på s kolen blandt eleverne er benhård. Der foregår ri gtig mange i n- og eksklusionsprocesser. Jeg tror a t min
da tter har oplevet at blive og selv a t definere sig som udenfor. Må ske kunne man fokusere l idt mere på a t understøtte de
formelle/strukturelle fællesskaber, dvs. familien og linjerne, så det ikke `kun` bliver et spørgsmål om den enkelte elevs pro jekt og
vej gennem det sociale og til tider fuldstændige uoverskuelige felt. Et øget fokus på dette vi l måske understøtte den enkeltes
a ns var for at det s amlede fællesskab. Håber det gi ver mening!!
Vi ha r med glæde læst udtalelsen vedr. vores søns OSO, og ti lbagemeldingen vedr. den afsluttende gruppeopgave, hvor gruppen
s om helhed får en udtalelse. Dog undrer vi os over "beviset" for hans ti d på Flakkebjerg. Halvdelen beskriver Flakkebjerg og den
a nden halvdel linjen og dens indhold. Beskrivelsen a f s kolen er jo i kke forkert, m en vi rker malplaceret her, dette kan jo læses på
hjemmesiden. Vi savner meget en udtalelse på vores søn, l ærernes opfattelse a f hans faglige præstationer, hans s ociale ditto, hvad
ha n har ta get a f initiativer til glæde for skolen etc. etc. F.eks i form a f et par linjer fra linjelærer og kontaktlærer og evt. a ndre der
ha r ha ft en tæt kontakt.
Omkri ng spørgeskemaet, så vi l det være ra rt a t kunne gå tilbage til ti dligere s pørgsmål.
Med venlig hilsen,
Anja og Ol e Reitzel
Ta k for et godt år på min datters vegne. Tror på a t årets udbytte vi ser sig med ti den både fa gligt og s ocialt. Li ge nu er det hele
meget nyt. Synes det har været ra rt a t besøge efterskolen som forælder. I har god s temning og værdi er, som jeg i høj gra d
s ympa tiserer med.
Behandling af data og konklusioner
Udbytte af linjeundervisningen
Adventure
Hvad skal vi gøre til næste år:
-
Skab en rød tråd igennem projekter/linjeuger hverdagens undervisning
Vigtige områder linjen skal bygges op om
o Anatomi, fysiologi, diskutere ny forskning, Adventureaktiviteterne, Overlevelsestur (primitiv)
– Linjetur, lejerliv (bål, mad)
Hvordan lærer I bedst?
o Vi starter timen med en leg, aktivitet, 5 min. Køl af i timen individuelt, arbejde bedst i
projekter i samarbejde med andre, lærer bedst under pres, aktivitet skaber læring, Læse i
en bog, Gruppearbejde er en svær udfordring da det forbedre sociale og faglige
færdigheder
Er der noget vi kan gøre bedre for at fastholde eleverne?
-
At man skal kunne skifte linje – snakke med lærer og forstander – Man skal føle sig hørt
o Grunden skal være pga. fag, socialt, hvis man ikke fungere godt med læreren
Skifte familie – værelse
Mere familietid – I familietiden kommer der gode snakke
Flere store aktiviteter/events
Er der noget skolen kan gøre anderledes for at fremme trivslen på skolen?
- Nej det er der ikke. Det er eleverne selv der kan gøre meget mere.
Performance
Fra kvantitativ data
Vi skal fokusere meget på team- og rystesammenøvelser i starten af året til at forbygge en opdeling som den
vi erfarede fra 13/14.
At vi har flere linieblokke om ugen giver mulighed for meget mere spændende undervisning og flere
projektorienteret forløb, som kan gøre at læring virker mere spændende og mindre pensumfokuseret. Vi skulle
gerne har tid nu til det hele!
Kvalitativ data
Sidste års elever var gode til at give os konstruktiv feedback med hensyn til vores årsplan. De forslog at lave
“Site Specific” projektet senere på året, og mere karakterarbejde og skuespilteknik I den første tid.
Det blev klart for os at vi skal forklare hvad vi gør og hvorfor vi gør det.
En del af eleverne har været optaget af, at vi lytter til deres ønsker. Her ser vi mere det mere dialektisk. Det er
klart at vi skal spore os ind på vores elevers forventninger og formåen, men vi skal også udfordre dem. Dette
kan ikke lade sig gøre hvis vi udelukkende følger eleverne s ønsker. Derimod skal vi skabe en kultur, hvor det
skal være fedt at gøre noget 110 procent med masser af engagement, selvom det ikke nødvendigvis giver
mening for eleverne. Vores arbejde ligger heri at gøre vore faglighed attraktiv for eleverne, så de fo r tillid til at
selvom det virker dumt og meningsløst, skal vi nok være garante for at det bliver fedt.
Vi skal være klar til det nye hold. De skal mærke hvad vi vil – Ikke for mange abstrakte øvelser I starten.
Kontaktlærer – Det har været for det mest godt at have det ny kontaktlærersystem.
Vi vil fokusere meget på hvad kontaktlærerarbejde er og hvad der forventes af eleven og af kontaktlæreren.
Skiftende kontaktlærer – har været et problem, men 14/15 bliver et mere stabilt år uden lærerskift.
Forældretilfredshedundersøgelse
Det er aftalt at vi sender et nyhedsbrev en gang om måndeden i løbet af næste år på Viggonet, samt løbende
billede- og videodokumentation på skolens facebookside.
Media
1. Hvad lægger vi mærke til
Det er desværre et lavt antal besvarelse, og det gør undersøgelse lidt usikker.
Eleverne svarer positivt på læring og det sociale. Formidling, handle og kreativt har ikke fyldt så meget i deres
udvikling
Forældrenes oplevelse er lige omvendt. De efterlyser mere faglighed, og at vi når de andre mål som elever
vægter højt.
Elevernes lave vurdering af om de rustet til videre uddannelse er er rigtig træls, selvom forældre vurderer det
omvendt,
2 og 3. Hvordan vurdere vi disse data og fortolker
Deres svar virker validt nok. Der er blev bl.a. efterlyst at samarbejde med andre linjer og flere friere projekter.
Vi oplever de synes vi har haft meget faste krav til projekterne. Hvis evalueringerne var lavet efter
afgangsprojektet og prøverne ville det have været anerledes.
Generelt var elever meget positive på den kvalitative del af dagen, og det står lidt i modsætning til den
kvantitative.
4 og 5 Overvejelse og tiltag
Vores afgangsprojekt afspejler rigtig mange af de ønsker som eleverne har. Vi gør rigtig meget ud af redegøre
for vores de valg vi tager når vi sætter rammerne for projekter og vil forsat fastholde en fast styring. Det er det
som giver de bedste forløb for mange grupper. Fremover skal nogle grupper skal nok vejledes ud på lidt
dybere vand.
Vi vil også gerne indføre flere mindre projekter i engelsk, og udvide vores samarbejde med global.
Ud i virkeligheden skal være et nøgleord. Vi dropper de projekter der ikke kræver man bevæger sig, og vil
indføre krav om aktivitet ud ag huset f.eks. interview eller video fra lokaltion
Mere italesættelse af de ting som sker, og eksemplificerer når nogle er kreative og handler.
6 og 7
Vi forventer at grupperne skal have mere vejledning
At vi skal endnu mere aktive som vejledere og være bedre til differentiere vores vejledning
8.
Selvevalueringer næste år
Halvårsevalueringer
Global
2
Overvejelser og tiltag
Vi vil i det kommende skoleår :
 Lægge vægt på forskellige produktkrav og fremlæggelser
 Indlægge flere små projekter
 Arbejde konkret med klasse miljø
 Vi vil lægge mere vægt på en samfundsfaglig grundviden for at optimere udbyttet af de forløb vi
allerede har i vores årsprogram.
3
Vi vil holde øje med at:
 Eleverne har overblik over forløb og formål
 Eleverne værdsætter arbejdet med samarbejdskompetencer og undervisningsmiljø
Science Explorer
Vi kunne se på tilbagemeldingerne at vores tiltag med at øge forældrekontakten via nyhedsbreve havde en
gunstig effekt på oplevelsen af at være nødvendigt orienteret. Da vi har en gruppe elever der ikke italesætter
deres oplevelser på skolen i en grad derhjemme, så forældrene føler sig orienteret nok.
Derfor har vi besluttet og orienteret forældrene om at ved hvert projektskift (ca hvert kvartal) hjemsender vi et
nyhedsbrev.
Vi har de andre år oplevet at eleverne følte at biologi ikke fyldte nok i forhold til Matematik og Fysik/kemi på
linjen.
Vi havde derfor indtænkt flere muligheder for at vælge biologiemner som projekt under de overemner vi lagde
frem. Vi havde også fået Haldor Topsøe til at skifte en case ud, så det blev en biologicase. Det hjalp på sidste
års evaluering. Men, vi kan se at det er nødvendigt i år at styrke det yderligere med flere oplæg fra os lærere
der tilgodeser biologiemnet.
Vi fik også den tilbagemelding at vi integrerede medborgerskab godt. Men vil gøre det endnu bedre ved at
undersøge muligheden for at komme til vestbredden i Palæstina på udveksling med deres nye Sciencecenter.
Art Explorer
Ud fra tilbagemeldingerne fra Elevholdet 13/14 ser vi to hovedområder i undervisningeb som skal styrkes:
1) Tydeligere integrering af engelsk de tematiske forløb.
2) Mere undervisning i teknik. Undervisningen skal tilrettelægges både med tanke på tematiske, åbne
forløb med selvstændige valg om form og udtryk og med tanke på mere værkstedsbaserede øvelser.
Kontaktlærer og familie
I skoleåret 13/14 afprøvede vi en ændret placering af kontaktlæ rerfunktionen fra familielærere til linjelærere.
Det gjorde vi da det var vores oplevelse, at linjelæreren gennem de mang e undervisningstimer ofte kendte den
enkelte elev bedre end familielæreren. Det er netop kendskabet til den enkelte elev og relationen mellem lærer
og elev, som er det bærende element i kontaktlærerarbejdet.
Målet med kontaktlærerarbejdet har været uændret:
 At eleven bliver vejledt og instrueret i at finde sig tilrette i kostskolelivet og dets mange udfordringer og
opgaver.
 At eleven føler sig tryg på skolen.
 At eleven føler sig set og hørt af en voksen der har et ansvar for eleven.
 At eleven får hjælp til at løse problemer der er knyttet til efterskoleopholdet (faglige, sociale og personlige
udfordringer)
 At eleven får mulighed for at reflektere over sine mål med efterskoleopholdet og sine valg og handlinger i
den forbindelse.
Allerede i maj måned måtte lærergruppen beslutte sig for om man vil fortsætte med den ændrede placering af
kontaktlæreropgaven i 2014/15 da det er afgørende for fagfordeling og arbejdstidsfordeling. Det blev besluttet
at fortsætte forsøget.
Evalueringen understøtter i høj grad denne beslutning da der er markant bedre tilbagemelding på
kontaktlærernes opgaveløsning.
Værdigrundlaget
Evalueringen har ikke givet anledning til konkrete forandringer. Kompleksiteten i spørgsmålene om skolen
lever op til sine værdier er blevet væsentligt reduceret, hvorfor resultaterne mellem 12/13 og 13/14 ikke
umiddelbart kan sammenlignes. Men evalueringen er så positiv, at ledelsen antager, at der god sammenhæng
mellem skolens værdier og dens daglige performance.
Skolen som helhed
Evalueringen har ikke givet anledning til konkrete forandringe r. Ledelsen konstaterer med glæde at den
generelle forældretilfredshed atter er stigende.
Afrunding
Evalueringsformen bør revideres da datamængden er uoverkommelig og ikke præcis nok i forhold til de
udfordringer vi måtte opleve i hverdagen.