1. No category

HØJESTERETS DOM
afsagt torsdag den 5. december
2013
Sag 232/2011
(l. afdeling)
Topdanmark Forsikring A/ S
(advokat Line Marie Pedersen)
mod
Natur- og Miljøklagenævnet
(kam meradvokaten ved advokat Britta Moll Bown)
I ti dl igere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den l O. juni 2011.
I p ådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl , Thomas Rørdam , Jens Peter
Christensen , Lars Hjortnæs og Kurt Ra-;mussen .
Påstande
Appellanten. Topdanmark Forsikring A/S, har gentaget sine p åstande.
Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har påstået stadfæstelse .
Supplerende sagsfremstilling
Syns - og skønsmand , civilingeniør Tho mas H. Larsen, har afgivet supplerende skønserklæ­
ring af 23. april 201 2 og 25. august 2013. Det hedder i den første skønserklæring bl.a.:
"Tema 29
Skønsmanden bedes redegøre for , hvilke yderligere undersøgelser. der kunne have væ ­
ret iværksat for at afgrænse oliepåvirkningen i det sekundære grundvands magasin og de
dermed forbundne omkostninger. Redegørelsen bør omfatte alle nødvendige undersø­
gelseselementer såsom:
•
•
Undersøgelsesboringer- herunder antal og placeringer, dybder og filtersætning ,
Tilstand af den tidligere drikkevandsboring på ejendo mmen - dybde, muligheder
for prøvetagning og kortslutning mellem magasiner, samt forhold omkring evt.
sløjfning såfremt en sådan v ar foretaget,
- 2
•
•
•
•
•
-
Indmåling. nivellement og kotesætning af målepunkter i filtersatte boringer ,
Pejlinger af grundv andsst and - herunder antal pejlerunder under hensyntagen til en
sikker fastlæggelse af grundv andets strømningsretning lokalt ved ejendommen
(ogs å under de nye oplysninger om nedsivningsanlægget ),
Vandprøvet agning - herunder antal. prøvetagningsfrekvens og tilknyttede
feltmålinger,
Kemiske an alyser - herunder an alyseprogram omfattende s åvel oliestoffer som
redoxpar ametre,
Afrapportering af undersøgelsesresultater og risikovurdering .
Besvarelse
Samlet set v urderes omkostningerne til en dokumentation af udbredelsen over en længe­
revarende periode og dermed give m ulighed for at udføre en risikovurdering med en høj
gr ad af sikkerhed, at kunne afholdes indenfor c a. 3 00.000- 500. 000 afhængig af, hvilke
forhold der konkret vil blive mødt ved arbejdet.
Tema 30
Skønsmanden bedes redegøre for, hvilke relev ante undersøgelser, der eventuelt kunne
h ave været iværksat til det primære grundvandsmagasin for at fastlægge dybden hertil,
m agasinforholdene og beskaffenheden af de overlejrende dæklag i området ved ejen­
dommen Esbjergvej l 09 s amt gr adientforholdene fra det sekundære magasin til det pri­
mære m agasin og evt. forureningspåvirkning på tidspunkterne for Miljøklagenævnets
afgørelse - Skønsmanden bedes tillige redegøre for omkostningerne til såd anne under­
søgelser .
Besvarelse
Den mest optimale m åde ville være udførsel af en dyb boring , i forhold til den geolo­
giske beskrivelse bedst som tørrotation og s andsp and . Den skønsmæssige pris p å borin­
gen er udregnet ud fra en boredybde på 45 m og en enhedspris på 2.500 kr./m, svarende
til en s amlet pris på c a. l l 0.000. Jeg vurderer, at boringen kan udføres på 1-2 arbejds­
dage , sv arende til en tilsynspris p å c a. l 0.000 kr. S åfremt borearbejdet sk ulle udføres
s amtidig med korte boringer k an prisen sandsynligvis reduceres lidt . Boringen ville
skulle indm åles, pejles og nivelleres. Den s amlede omkostning til dette arbejde skønnes
totalt set at være i omegnen af 130.000 kr . alt i alt.
Tema31
Skønsmanden bedes redegøre for , hvorvidt nedsivningsanlægget for h usspildevand p å
ejendommen, den nærliggende vejgrøft og det kommunale forsinkelsesbassin (Bassinet
er foret med ler, og v and fra bassinet afledes til Holsted å) kan p åvirke det sekundære
grundvandsmagasin , og hvorvidt en eventuel påvirkning med blandt andet coliforme
bakterier, nitrat og pesticider kan h ave betydning for benyttelse af det sekundære m ag a­
sin til drikkevand og til v and, der benyttes i forbindelse med fødevarefremstilling, her­
under gmtneriafgrøder, og andre produkter, der stiller særlige s undhedsmæssige krav til
v andforsyningen.
Besvarelse
- 3 -
De 300 m afstand til vandforsyningsanlæg med krav til drikkevandskvalitet fra nedsiv­
ning sanlæg er i overensstemmelse med den praksis , der er vedrørende udstedelse af
nedsivningstilladelser til spildevand i det åbne land , hvor dette afstandskrav stilles som
generelt krav ved an søgning til nedsivning. Der kan dog afviges fra dette krav, hvis
vandmængden der indvindes er lille (typi sk mindre end l O husstande) og det kan sand­
synliggøres, at ned sivningsanlægget ikke vil have en negativ effekt .
Sammenfattende konkluderes det, at både spildevandsanlægget og vejafvandingen har
en indflydelse p å grundvand skvaliteten (både kemisk og mikrobiologisk) p å og nær
ejendommen. Begge dele vil jf. normal kommunal praksis have en indflydelse på an­
vendelsen af det sekundære magasin til forsyningsform åL
Tema 34
Skønsmanden bedes endvidere redegøre for, hvorvidt det sekundære grundvandsmaga­
sins terrænnære beliggenhed kan have betydning for benyttelsen af det af det sekundære
grundvandsmagasin til drikkevand og til vand, der benyttes i forbindelse med fødevare­
fremstilling. herunder gartneriafgrøder og andre produkter, der stiller særlige sund­
hedsmæssige krav til vandforsyningen.
Besvarelse
De mange indvindingsboringer der er i omr ådet har således også typisk status som
markvanding sboringer , hvor der ikke stilles generelle krav til kvaliteten. Sammenfat­
tende m å det derfor konkluderes, at der er mange andre aktiviteter i omr ådet , der i kom­
bination med de naturgivne forhold , gør at det sekundære magasin ikke er umiddelbart
velegnet til forsyningsformål med høje krav til vandkvaliteten."
Forklaringer
Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Lars Baltzer Overgaard og
skønsmand Thomas H . Larsen.
Lars Baltzer Overgaard har supplerende forklaret bl.a ., at der l å en betonplade i græsplænen
foran huset , så der var ingen tvivl om. hvor drikkevandsboringen var . I forbindelse med, at
den blev sløjfet, blev betonkonstruktionen fjernet. En drikkevandsboring ligger typisk i et par
meters dybde, men han ved i kke konkret , hvor dyb denne var. Der skal være plads til hydrofo­
rer og tekniske installationer. Den blev fjernet i forbindelse med første afgravning . Den var
ikke i bmg . For at den ikke skulle stå åben , valgte man at sløjfe den. Det var nok i 2003, at
den blev sløjfet . Det var en lokal entreprenør, der udførte opgaven. Betonen 2-3 meter ned er
fjernet , og selve boringen er sløjfet i henhold til bekendtgørelsen, hvilket betyder , at filter­
intervallet skal fyldes op med beton. Man skal have A-bevis for at sløjfe denne type boringer.
Hvis den har været filtersat fra J 0-1 5 meter, er der sandsynligvis fyldt med beton derfra , og
- 4 -
røret er herefter sk året af. så ingen uforvarende kan fylde noget i. Rørføringen ind til huset er
til sv arende sløjfet. Han ved ikke, hvordan det er foregået , men det bør gøres på denne måde.
Han mener, at det er D G E , der p å vegne Oliebr anchen s Miljøpulje, har bedt entreprenøren om
at udføre arbejdet . H an er ret sikker på, at det er en boring til det øvre sekundære m agasin i
l 0-1 5 meter s dybde , da det er den billig ste type boring. men h an ved det ikke.
T homas H. Lar sen h ar om grundvand supplerende forklaret bl.a., at sondringen mellem pri­
mært og sekundært grundvandsmagasin normalt er sådan , at de terrænnære m agasiner kaldes
sekundære. hvor de dybereliggende kalde s de primære . "Primær" skal normalt forstås i sam­
menhæng med et indvinding sform ål og med deres region ale betydning. fx i forhold til fødning
af støn-e vandløb eller lignende. Det sekundære magasin p å ejendommen ville ikke blive brugt
som drikkev and, men det kan bruges til andre indvinding sformål, som h an har beskrevet i
skønsrapporten , eksempelvi s markvanding. gartnerivirksomhed, dambrug mv . Det nærmeste
v andværk ligger vist i Holsted by, og det er vel c a. 1.000 meter fr a ejendommen. Vandværket
indvinder fra det primære magasin. Hoved årsagen til, at restforureningen ikke udgjorde nogen
ri siko i forhold til det pri mære grundvandsmag asin, er , at hvis man betragter trykhøjden
mellem det primære og det sekundære magasin , ser det ud til, at trykniveauet er højere i det
pri mære magasin end i det sekundære, hvorfor olien ikke k an bevæge sig ned ad , da det i
givet fald vil skulle bevæge sig fra et lavere tryk til et højere tryk , hvilket det ikke kan . Den
anden årsag er , at såfremt der ville være en svag nedadrettet gradient, ville der være en meget
l ang ophold stid mellem der, hvor forureningen er konstateret , og der , hvor det primære
magasin er beliggende , og det vil i praksis �etyde, at der vil ske en omsætning og en tilb age­
holdelse, der gør, at p åvirkningen vil være meget lille. Han mener ikke at h ave set en fyrings­
olieforurening, der har givet anledning til en væsentlig forurening af det primære m agasin.
Det kan han i hvert fald ikke huske nu. Det ville ikke være sædvanligt at t age prøver fra det
primære m agasin. Den tid , der ville have gået fra spildet rent fakti sk var sket , og til det kunne
m åles i det primære m agasin . også med en nedadrettet gradient , ville sandsynligvi s have væ­
ret mange år . Der ville gå en forholdsvis lang tidsperiode- m ange år- før m an ville kunne
m åle det , så det ville derfor ikke give mening at foretage m ålingen p å samme tidspunkt, som
de øvrige m ålinger er foret aget. Han har ikke kendskab til , at en drikkev andsboring er blevet
lukket p å grund af en fyringsolieforurening . Der er to væ sentlige årsager til , at de lukkes. Hvi s
en drikkevandsboring lukke s, skyldes det for enkeltvandsindvindingerne , bakteriologi , og
eller s er det klorerede opløsningsmidler , pesticider og nitrat.
- 5 -
Om JAGG-modellen har han forklaret bl .a ., at hvis man kun anvender trin J, skal der være
meget , meget lidt olie, før der er risiko for forurening i grundvandet . Da det hele er koncen­
trationsbaseret , kan få gram i jorden være nok . Der er ingen sammenhæng mellem jordforure­
ningskriteriet, afdampning skriteriet og vandkriteriet Der kan sagtens være overskridelser på
trin l a i grundvandet, selv om jordkriteriet er overholdt .
Det er muligt, at han i Østre Landsret estimerede udgiften til yderligere 4 boringer til ca.
50.000 kr ., men det lyder meget lavt , selv om det kun angik 4 boringer . Etableringen vil koste
ca . 20- 25.000 kr . og med afrapportering og 3 målerunder vil pri sen stige. I ek semplet skulle
der være flere målerunder, den hydrauli ske ledningsevne skulle bestemmes, og der skulle
endvidere ses på strømningsretningen , og det vil ko ste ca. 3 00.000 kr . totalt set . Det er en pris ,
som er givet på baggrund af standardpriser og ikke i en konkurrence situation. Det er således
på baggrund af listepri ser og et estimeret tidsforbrug . Det ville ikke have været normalt at
gennemføre en sådan undersøgelse på denne type sag tilbage i 2003. Det kunne de derimod
have lavet for en kunde som eksempelvi s en region i 2003, men det ville være ualmindeligt på
en olieforurening ssag .
Retsgrundlaget
Det hedder i lov om fomrenet jord (lovbekendtgørelse nr . 1427 af 4. december 2009):
"Kapitel l
Formål mv.
§ l . Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og for­
hindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers
sundhed og miljøet i øvrigt .
Stk. 2. Med loven tilsigtes særligt at
J) beskytte drikkevandsressourcer,
2) forebygge sundhed smæssige problemer ved anvendelsen af forurenede arealer,
3) tilvejebringe grundlag for en koordineret og målrettet offentlig indsats med henblik
på at undgå skadelig virkning fra jordforurening.
4) forebygge yderligere forurening af miljøet i forbindelse med anvendelse og bortskaf­
felse af jord og
5) fastholde forureneren som den, der først og fremme st skal foretage de nødvendige
foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening og genoprette den hidtidige
tilstand .
§ 2. Loven omfatter jord , der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig
virkning på grundvand, menne sker s sundhed og miljøet i øvrigt.
KapitelS
- 6 -
Andre forurening er end miljøskader
Pålnul til forurenere mv.
� 39. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om påbud efter dette kapitel vedrørende
forureninger , der stammer fra ejendomme eller anlæg i kommunen
Opl_v.minger, udførelse af undersøgelser mv.
� 4 0. Miljømyndigheden, jf. § 39, kan p åbyde en forurener, jf. � 41 , stk. 3, nr. l , l . pkt .,
og nr. 2, at give de oplysninger , som har betydning for vurderingen af afhjælpende eller
forebyggende foranstaltninger vedrørende en eventuel forurening. Forureneren kan her­
under p åbydes at
l) foretage prøveudtagning, analyser og måling af stoffer og lignende med henblik p å at
klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening samt forurenin­
gens art og omfang og
2) klarlægge , hvordan følgerne af forurening afhjælpes eller forebygges.
�jere q{ olietanke med et rumindhold under 6000 liter til bo/igopvarnming og forsik­
ringspligt
§ 4 8. For olieforureninger, der konstateres efter en af miljøministeren nærmere fastsat
dato. kan miljømyndigheden, jf. � 39, uanset hvordan forureningen er sket, meddele
ejere af olietanke. jf. stk . 3, p åbud om afgivelse af oplysninger og udførelse af undersø­
gelser som omhandlet i § 40. stk. j, og om at fjerne den konstaterede forurening og
genoprette den hidtidige tilstand eller foretage tilsvarende afhjælpende foranstaltninger .
� 4 9. Ejere af olietanke, der kan meddeles p åbud efter § 4 8, stk . l, jf. § 4 8, stk. 3, skal
være omfattet af en forsikring, der dækker udgifterne, jf. dog stk . 2, til miljømyndighe­
dernes krav om undersøgelser og oprydning efter bestemmelsen i § 4 8."
I forarbejderne til lov om forurenet jord ( Folketingstidende 1 998-99, tillæg A , L 1 83, side
4 303 ff.) hedder det bl.a.:
"Almindelige bemærkninger
l. Formålet med lmiorslaget
Det foreliggende lovforslag udgør grundlaget for en sammenhængende og styrket ind­
sats mod jordforurening for at sikre vandforsyningen og befolkningens sundhed. Forsla­
get bygger på Jordforureningsudvalgets betænkning af j. marts 1 996.
Indsatsen skal i forhold til grundvandet først og fremmest koncentreres om at overvåge,
afværge og rydde op indenfor områder , som i amternes regionplaner udpeges som om­
råder med særlige drikkevandsinteresser. Der kan ogs å ske en indsats udenfor disse om­
råder, som f.eks. i et alment vandværks indvindingsopland. Lovforslaget og den fremti­
dige kommunale og amtskommunale administration heraf skal samtidig bidrage til op­
fyldelsen af regeringens l 0-punktsplan for beskyttelse af grundvandet og drikkevandet.
2. Baggrunden for lovforslaget
-
7
-
Betænkning om forurenet jord med tilhørende lovforslag blev sendt i høring i marts
1996. Som opfølgning på betænkningen har Miljøstyrelsen endvidere udført et større
analyse- og udviklingsarbejde og faglige vurderinger. Disse vurderinger er kommet til
udtryk i vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6-11 , 1998. om oprydning på forurenede loka­
liteter og i vejledning fra Miljøstyrelsen nr . 13, 1998. om prøvetagning og analyse af
jord.
3. Hovedelementer i lovforslaget
3.3.2 Spørgsmålet om en generel regulering af påbudsadgangen, der alene bygger på
offentligretlige synspunkter
Lm:f'orslaget
Det er i overensstemmelse med flertallets anbefalinger i Jordforureningsudvalget nær­
værende lovforslags udgangspunkt , at den ovennævnte vurdering bør føre til, at reglerne
udformes som offentligretlige regler.
Det betyder , at det for påbudsadgangen skal være uden betydning , om de forskellige er­
statningsretlige betingelser er opfyldt .
På denne baggrund er nærværende lovforslag udformet efter det hovedprincip , at for at
kunne meddele påbud efter lovforslaget , er det alene en forudsætning , at der er hjemmel
i lovforslaget til at stille krav om undersøgelse og oprydning af en jordforurening og
/eller fare for jordforurening , at lovforslagets formålsbestemmelse inddrages i fortolk ­
ningen og i fastlæggelsen af retsfølgen, og at den konkrete hjemmel anvendes i overens­
stemmelse med de forvaltningsretlige principper og grundsætninger.
De undersøgelses- og oprydningspåbud, som miljømyndighederne efter lovforslaget kan
pålægge forurenere. er således udelukkende baseret på offentligretlige, særligt miljø­
mæssige hensyn. Det er således alene hensynet til miljø i form af beskyttelse af drikke­
vandsressourcer, vandløbskvalitet mv. og til sundhed i form af beskyttelse af børn og
voksne mod sundhedskadelige påvirkning fra forurenet jord , der kan begrunde et påbud
efter lovforslaget.
Civile erstatningsretlige overvejelser og hensyn er derimod administrationen af lov­
forslaget uvedkommende. Det er således ikke blandt de hensyn. der kan v aretages efter
loven, at sikre f .eks . grundejere, der har overtaget en forurenet grund, erstatning for tab ,
f.eks. i form af fonnindsket grundværdi, som følge af forureningen. For _sådanne tab må
grundejeren søge erstatning hos forureneren efter de almindelige erstatningsretlige reg­
ler . Lovforslaget indskrænker ikke grundejerens adgang hertil .
7. Lm:forslagets miljømæssig e konsekvenser
7.2 Beskriv else af miljø- og sundhedsproblemer
- 8 -
Hovedproblemstillingeme kan karakteriseres som følger:
Grundvand.
Jordforurening kan udgøre en trussel for grundvandet ved nedsivning eller udvaskning
af forurenende stoffer til grundvandet. Dette kan i værste fald s ke i et s ådant omfang , at
grundvandspåvirkningen vil kunne føre til p åvirkning af mennesker, hvis der er tale om
en drikkevandsressource.
Arealanvendelse
Jordforurening kan udgøre en trussel for mennesker og planter ved overfladenær anven­
delse , hvor der kan være tale om direkte indtag via støv m .v . eller optagelse i planter via
rødderne. Optagelse i planter kan føre til øget p åvirkning af mennesker i det omfang,
der er tale om spiselige afgrøder . Desuden kan jordforurening medføre indeklimapro­
blemer .
7.3 Beskrivelse af konsekvenserne
Konsekvenserne for grundvandet
Forslaget indebærer en m ålrettet indsats i forhold til de grundvandsressourcer, som ud­
peges til at dække den fremtidige drikkevandsforsyning . Der skal først og fremmest
sættes ind imod de grundvandstruende forureninger , som ligger indenfor områderne
med særlige drikkevandsinteresser og - udenfor områder med særlige drikkevandsinte­
resser- i eksisterende vandværkers indvindingsoplande .
Bemærkninger ti l lm:forslagets enkelte bestemmelser
Til kap itel J
Hensynet til beskyttelsen af fremtidige drikkevandsressourcer vejer tungt og et overord­
net m ål er derfor, at alt grundvand , som anvendes til drikkevandsfonnål, skal være så
rent , at det kan anvendes uden avanceret behandling . Derfor foreslås det, at loven skal
sikre en særlig beskyttelse af drikkevandsressourceme, herunder i forbindelse med den
offentlige indsats.
Hensynet til sundheden for de mennesker. som anvender arealerne, er også et bærende
hensyn. Målet er, at der gennem et samspil mellem de krav , der stilles til de nuværende
ejere og brugere af forurenede arealer, til de kommende bygherrer og til den offentlige
indsats, sikres en sundhedsmæssig acceptabel anvendelse af arealerne og en begræns­
ning af eksponeringen .
Til§ l
Formålsbestemmelsen angiver, at jordforurening skal fjernes eller afværges i nødven­
digt omfang, ligesom skadelige virkninger fra jordforurening skal elimineres eller be­
grænses mest muligt.
Ved jordforurening forstås en menneskeskabt handling eller aktivitet, hvor jorden tilfø­
res stof eller stotblanding , som på grund af dets egenskaber og mængde over tid kan
være til fare for mennesker og miljø, begrænse anvendelsen af miljøet eller føre til , at
det naturlige baggrundsniveau øges .
- 9 -
Hensigten er endvidere. at lovforslaget skal forebygge sundhedsmæssige problemer som
følge af jordforurening på arealer , hvor arealanvendelsen kan give anledning til sund­
hedsrisici. Ved arealanvendelse forstå<> her den direkte anvendelse af de mennesker ,
som bor og færdes på arealet , herunder havedyrkning.
Ligesom hensynet til sundheden hos dem, der skal anvende forurenede arealer, vejer
hensynet til beskyttelsen af de fremtidige drikkevandsressourcer tungt. De i medfør af
regionplanlægningen udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og arealer ,
hvor der er en aktuel arealanvendelseskonfli kt , danner grundlaget for prioriteringen af
den offentlige indsats . Forureninger udenfor områder med særlige dri kkevandsinteresser
ka n også indgå i prioriteringsgrundlaget , hvis de truer eksisterende indvindingsoplande.
I målsætningen er endelig gentaget forureneren betaler-princippet , som det kendes fra
miljøbeskyttelsesloven. Den offentlige indsats bliver dermed sekundær i forhold til at
kræve. at forureneren afværger de skader på miljøet , som vedkommende har forvoldt og
genopretter den hidtidige tilstand.
Til§ 40
Udover påbud om afgivelse af oplysninger, der umiddelbart er i forurenerens besid­
delse , hjemler bestem melsen påbud om, at forureneren for egen regning skal foretage
nærmere undersøgelser m.v. Hem1ed kan oplysninger om forureningens omfang og ka­
rakter , grundvandsforhold o. lign. blive belyst med henblik på stillingtagen til omfanget
af den nødvendige oprydning eller andre afværgeforanstaltninger.
Den, der har fået undersøgelsespåbudet, skal afholde udgifterne he1til. Det forhold, at
opfyldelsen af påbudet sker for adressatens egen regning, er præciseret i§ 40 for her­
med at slå fast, at dette også gælder i de tilfælde, hvor der viser sig ikke at være nogen
forurening.
Selv om det måtte vise sig, at der ikke er en forurening, s kal myndigheden i kke refun­
dere udgiften til undersøgelsen. I denne forbindelse skal det dog bemærkes , at det som
nævnt ovenfor er en forudsætning , at myndigheden havde en begrundet mistanke om, at
der var en forurening. Endvidere skal det bemærkes, at myndigheden ud fra det forvalt­
ningsretlige propmtionalitetsprincip har pligt til at undgå, at undersøgelsespåbud bliver
uforholdsmæssigt dyre i forhold til omfanget og arten af den mulige forurening, som
forureneren antages at have givet anledning til. Under henvisning til for eksempel disse
forudsætninger vil en påbudsadressat under en klagesag henholdsvis en retssag kunne
anfægte gyldigheden af et påbud , og i den forbindelse gøre eventuelt erstatningskrav
gældende. I relation til de forvaltningsretlige principper skal det bemærkes, at myndig­
heden bør overveje om, der er baggrund for at meddele undersøgelsespåbud i flere faser,
hvor første undersøgelse har til formål at slå fast, om der er en forurening . Et sådant
indledende undersøgelsespåbud koster ca. 25.000 kr. Udsving i prisniveauet kan fore­
komme , afhængig af grundens størrelse . Ud fra resultatet af denne indledende undersø­
gelse kan myndigheden vurdere, om der er grundlag for at meddele et nyt undersøgel­
sespåbud , som skal have til fonnål at afgrænse forureningen mere præcist og således
danne gnmdlag for at vurdere omkostningerne for et efterfølgende oprydningspåbud.
- 10 -
Omkostningsniveauet ved undersøgelsespåbud vil normalt være meget lavere end ved
påbud om afværge/oprydninger. Hertil kommer, at udstedelse af undersøgelsespåbud
vanskeliggøres , såfremt miljømyndighederne inden udstedelse af undersøgelsespåbud
skal tidsfæste de mulige jordfomreninger . Undersøgelser skal netop anvendes i en tidlig
fase af en forureningssag og skal oplyse sagen og danne grundlag for en vurdering af
forureningens omfang og karakter , herunder årsagerne til, tidspunktet for og virknin­
gerne af en stedfunden forurening.
Til§ 41
Genopretning skal ses i forhold til den forurenede grunds tilstand , før fomreningshæn­
delsen indtraf . Intentionen er således. at forureningen fjernes svarende til situationen,
før fomreningshændelsen indtraf . Det betyder, at oprydningen kan have større omfang
end den offentlige oprydning efter lovforslagets kapitel3 , hvor oprydningen sker i for­
hold til den aktuelle arealanvendelse og hvor en forurening, som ikke p.t . udgør en ri­
siko, kan efterlades .
Adgangen til at udstede påbud efter§ 41 skal administreres i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige principper og grundsætninger, herunder proportionali­
tetsprincippet. Myndigheden skal således f .eks. være opmærksom på , at der er propor­
tionalitet mellem omfanget og udgiften til den påbudte oprydning og omfanget og arten
af den forurening og den forureningsfare, der konkret tilsigtes fjernet. Hvis afværgen af
miljøproblemet eller risikoen kan foretages lige godt ved flere metoder , skal den billig­
ste vælges .
For at der kan gives et påbud om oprydning , skal der være en miljø - eller sundheds­
mæssig begrundelse for foranstaltningen . Ved en forurening , som ikke er særlig mobil,
og som ligger dybt nede i jorden , må det vurderes , hvorvidt forureningen nu eller i
fremtiden vil kunne udgøre noget problem .
Et påbud kan for eksempel gå ud på at fjerne forureningen ved at grave den forurenede
jord op og rense, deponere eller genanvende denne andetsteds , eller at foretage en rens­
ning på stedet. Et påbud kan ligeledes omfatte krav om at foretage afværgepumpninger
af hensyn til grundvandet. etablere særlig udluftning af bygninger eller lignende.
Til§ 48
Med bestemmelsen i stk. t gives miljømyndighederne mulighed for at meddele den , der
på tidspunktet for udstedelsen af et påbud efter§ 4 8 ejer den olietank, hvorfra forure­
ningen antages at stamme fra, påbud om undersøgelser og foranstaltninger efter en jord­
forurening, forårsaget af en utæthed i eller spild i forbindelse med en olietank under
6000 liter , hvor 50 % af det areal , der opvarmes af olie fra den pågældende olietank , an­
vendes til beboelse .
Der kan meddeles påbud om afgivelse af oplysninger og foretagelse af undersøgelser i
samme omfang som i medfør af§ 4 0. Ligeledes fastlægges det, hvilke afhjælpende for­
anstaltninger et påbud kan indeholde. Dette kan såvel være fjernelse af den olieforure-
- 11 -
nede jord. genopretning af den hidtidige tilstand som afujælpende foranstaltninger , som
f .eks. afværgepumpning, jf. bemærkningerne til§ 41. Med hensyn til oprydningsomfan­
get henvises ligeledes til bemærkningerne til § 41, hvor bl .a . det forvaltningsretlige pro­
pOitionalitetsprincip er omtalt. Herefter skal afværgeforanstaltningers omfang og om­
kostninger være i rimeligt forhold til det miljøproblem , der søges løst ved påbudet ."
Det hedder i Drikkevandsudvalgets betænkning fra 1 998 (Betænkning fra Miljøstyrelsen nr . l
1 998) bl.a .:
''2. Sammendrag af udvalgets anbefalinger
2. l Principperfor grwzdvandsbeskyttelse. jf kapitel 5
Udgangspunktet for dansk gnmdvandspolitik er derfor,
højt beskyttelsesniveau for alt grundvand .
at der
arbejdes for et generelt
Udvalget ønsker at understrege, at den ekstra indsats inden for områder med særlige
drikkevandsinteresser og indvindingsområder, som er beskrevet ovenfor, ikke må gå ud
over niveauet i den generelle indsats for at beskytte alt grundvand mod forurening ."
Det hedder i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6 1 998 "Oprydning på forurenede lokaliteter ­
Hovedbind'' bl .a.:
"2.3.4 Risikovurdering
Risikovurderinger er vurderinger af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en
forurening , og formålet med risikovurde1ingeme er at afklare behovet for afværgeforan­
staltninger.
Risikovurderinger tager udgangspunkt i konkrete situationer og bygger på oplysninger
om de forurenende stoffer, de sprednings- og eksponeringsveje og den målgruppe, der
er aktuel i den givne situation. Risikoen i relation til anvendelsen af jorden, risikoen i
relation til afdampningen og risikoen i relation til grundvandet vurderes hver for sig .
En risikovurdering i forhold til grundvandet skal anvendes til at vurdere, om en forure­
ning i jord eller sekundært grundvand giver at uacceptabelt forureningsbidrag til grund­
vandsressourcen. Til brug for risikovurderingen er der fastsat en række grundvandskva­
litetskriterier. Risikovurderingen tager udgangspunkt i, at grundvandskvalitetskriteri­
erne skal være opfyldt overalt i grundvandsressourcen . Risikovurderingen kan foretages
trinvis, således at der først udføres en simpel vurdering . Er denne vurdering ikke til­
strækkelig til at vise at der ikke er nogen risiko , udføres der mere komplicerede bereg­
ninger. I de komplicerede beregninger kan der indgå sorption, dispersion og nedbryd­
ning af forureningskomponenter . Vurderingen af påvirkningen af grundvandet anvendes
desuden til at foretage en risikovurdering i relation til recipienter .
- 12 -
5.4 Grundvand
5.4.1 Generelt om risikovurdering i forhold til grundvandet
En risikovurdering skal anvendes til at vurdere, hvorvidt en given forurening i jord eller
i sekundært grundvand giver et forureningsbidrag til det plimære grundvand , således at
grundvandskriteriet for det pågældende stof overskrides.
Udførelsen af risikovurderingen samt eventuelle efterfølgende afværgeforanstaltninger
skal sikre. at grundvandsressourcen bevares ren, svarende til at grundvandskvalitetskri­
teriet er overholdt. Det tilstræbes således, at indvindingsboringer kan placeres uden be­
grænsninger og indvinde rent grundvand Dette vil også sikre, at afstrømmende grund­
vand til recipienter er rent.
Grundvandskriterierne er fastsat , så de sikrer. at grundvandet kan anvendes til drikke­
vand efter en almindelig. traditionel vandbehandling.
6. 5 Kvalitetskriterier for grundvand
I tabel 6. 4 er opstillet kvalitetskriterier for grundvand.
Kvalitetskravene for grundvandet er fastsat ud fra en samlet vurdering af vandets vej til
forbrugeren. Grundvand , der kan bruges til drikkevand skal være af en sådan kvalitet , at
grundvandet , efter summen af påvirkninger før vandet når forbrugeren, opfylder de fast­
satte drikkevandskrav.
De fysisk-kemiske forhold og grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmer sprednin­
gen fra kilden og til grundvandsmagasinerne og har denned indflydelse på kvalitetskra­
vene.
Kvalitetskravene skal være opfyldt i de primære grundvandsmagasiner. Kvalitetskra­
vene skal ligeledes være opfyldt i det øverstliggende grundvandsmagasin, der kan forår­
sage en betydende forureningsspredning eller som kan være anvendeligt til vandforsy­
ningsformåL
Et vigtigt led ved risikovurderingen (kap. 5.4) er derfor at opstille et acceptabelt niveau
for restforureningen på grunden i relation til en grundvandspåvirkning."
Det hedder i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2 2 009 "Undersøgelse og oprensning af forure­
ning fra villaolietanke" bl.a.:
"7.3.2 Risikovurdering
Det følger af det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsp1incip, at der skal
gennemføres en risikovurdering med henblik på at fastlægge det nødvendige oprens­
ningsomfang. En forurening vil ikke kunne kræves fjernet. hvis der er en høj grad af
sikkerhed for , at forureningen hverken nu eller i fremtiden vil kunne udgøre en risiko
for mennesker eller miljø. Der henvises til afsnittet nedenfor om proportionalitetsprin­
cippet (afsnit 8.1.1).
- 13 -
Vurderingen af ri sikoen ved at efterlade en given forurening skal være baseret på kon­
krete data og beregninger ud fra en detaljeret og fyldestgørende forureningsundersø gel se . Den skal omfatte nuværende og mulige fremtidige ri sici for indeklima, arealan­
vendel se (kontakt med forureningen) , grundvand og overfladevand samt eventuelt andre
muligheder for påvirkning af sundhed eller miljø . Risikovurderingen skal tage højde for
alle ændringer , som vil kunne indtræffe i den tid forureningen består , og som ikke vur­
deres u sandsynlige.
Ved vurderingen af, om der foreligger en risiko ved forureningen for miljø eller sund­
hed, som må føre til et påbud om genopretning, kan der tage s udgangspunkt i de risiko­
beregningsmodeller, der er indeholdt i vejledning nr . 6/1998 om oprydning af forure­
nede lokaliteter.
Dette gælder, selvom vejledningen efter sit indhold tager sigte på offentlige oprydninger
og ikke direkte kan anvendes i påbud ssituationen . Det er her vigtigt at være opmærk som
på. at ri sikovurderingerne ved påbudssager, herunder v illaolietanksager, ad skiller sig fra
ri sikovurderinger ved den offentlige afværgeind sats . Det skyldes , at påbudssager hviler
på princippet om genopretning. hvilket indebærer , at også potentielle fremtidige æn­
drede forhold (fx etablering af vandindvindingsboringer eller ændring af fx en lade til
følsom arealanvendelse i form af bolig) skal tages i betragtning.
En forurening antages ifølge vejledningen at udgøre en ri siko , såfremt forureningen ef­
ter ri sikoberegningerne må vurderes at kunne overskride de i vejledningen s kapitel 6
fastlagte kvalitetskriterier.
Risikovurderingerne bør som udgangspunkt udføres som konservative beregninger, ek­
sempelvis med Miljø styrelsen s JAGG-modeL Jo mere avancerede beregninger. der fo­
retages med J AGG-modellen, des større er kravene til data . Hvis der eksempelvis reg­
nes med biologisk nedbrydning af forureningen forudsætter det. at der foreligger kon­
krete målinger, som dokumenterer, at bionedbrydningen rent fakti sk foregår med den
forudsatte ha stighed. I prak sis har dette vist sig vanskeligt at dokumentere, men Miljø­
styrelsen planlægger at sætte projekter for udvikling af prakti sk gennemførlige metoder
til dokumentation af bionedbrydning i gang. I første omgang vil dette alene omfatte
bionedbrydning i umættet zone .
Hvor det er hen sigt smæ ssigt kan der efter omstændighederne anvendes mere komplice­
rede risikovurderingsværktøjer . En forudsætning for at anvende komplicerede risiko­
vurdering sværktøjer er , at datagrundlaget er tilstrækkeligt godt, og at der er tale om en
almindeligt anerkendt og veldokumenteret beregningsmodeL
l forhold til grundvandet skal grundvand skriterierne som udgangspunkt være opfyldt
umiddelbart under forureningskilden. Risikoen ved restforureningen skal derfor som
udgang spunkt kun beregnes ved brug af J A OG-modellens trin l , når denne model an­
vendes . Konkrete målinger i grundvandet kan i nogle tilfælde erstatte beregninger efter
JAGG -modellens trin J, hvis man har en høj grad af sikkerhed for , at forureningen un­
der de foreliggende forhold burde have spredt sig til grundvandet og nået et stabilt ni­
veau.
JAGG-modellen s trin 2 og 3 for grundvand giver mulighed for at kalkulere med forure­
ning af grundvand op til l 00 m nedstrøms eller et år fra forureningskilden. Trin 2 og 3
er udarbejdet særligt med henblik på prioritering af den offentlige oprydningsindsat s .
- 14 -
Under hensyn til lovens målsætning om genopretning bør JAGG trin 2 og 3 so m ud­
gangspunkt derfor ikke benyttes .
Der bør således ikke kalkulel'ts med en forurening af grundvandet nedstrøms for foru­
reningskilden, fordi der herved kan gives afkald på en potentiel grundvandsressource i
en længere årrække . Det vil navnlig være tilfældet , hvis der er tale om grundvand , der
vil kunne anvendes til drikkevandsforsyning , uanset i hvilket område, drikkevandsres­
sourcen er beliggende. Tilsvarende gælder, hvis forureningen af et sekundært grund­
vandsmagasin indeholder en latent risiko for forurening af et primært grundvandsmaga­
sin .
Der kan være tilfælde , hvor omkostningerne til fjernelse af forureningen viser sig at
være uproportional med værdien af den grundvandsressource, der ønskes beskyttet , jf.
nedenfor afsnit 8 .1 .l om kommunens afvejning af o mkostningerne til oprensning over­
for den miljø- eller sundhedsmæssige gevinst . I sådanne tilfælde kan det være nødven­
digt at acceptere forurening af en begrænset del af en grundvandsressource, og i den
forbindelse kan det være relevant at benytte eksempelvis JAGG trin 2 og eventuelt 3 til
at fastslå risikoen forbundet hermed. Dette bør være under forudsætn.ing af, at risiko­
vurderingen kan anses for konservativ og baseret på målinger af eksempelvis nedbryd­
ningskonstanten, så der er en stor grad af sikkerhed for, at forureningen ikke vil sprede
sig ud over det , der er antaget i risikovurderingen.
I vurderingen skal ud over kvalitetskriterieme også indgå risikoen for udvaskning til
nærliggende recipienter, om området er udpeget som indeholdende særlige drikke­
vandsinteresser samt om der er aktuelle planer om lokale indvindinger.
Alternativt kan risikovurderingen, i ovennævnte tilfælde, hvor omkostningerne til fjer­
nelse af forureningen viser sig at være uproportional med risikoen for den grundvands­
ressource, der ønskes beskyttet, baseres på konkrete data fra monitering af forurenings­
fanen over en periode af typisk 2-3 år, i kombination med erfaringerne om typiske
spredningsmønstre for forureningsfaner fra villaolietanke. Hvis moniteringen viser, at
forureningsfanen er stabil i udbredelse og koncentrationer, og forholdene i øvrigt svarer
til lignende sager i erfaringsopsamlingen, herunder at forureningen allerede har givet
anledning til en forureningsfane i grundvandet , kan dette give en høj grad af sikkerhed
for. at forureningen ikke spreder sig yderligere på længere sigt.
Særlig for en forurening beliggende under en bygning eller lignende, gælder , at hvis
ikke restforureningen med stor sikkerhed kan antages at være reduceret til et ubetydeligt
niveau (i forhold til påvirkning af grundvandet) i løbet af bygningens restlevetid, bør
der foretages en supplerende risikovurdering baseret på de potentielle forhold , der vil
fremkomme hvis bygningen fjernes og forureningen blotlægges . Det bør i den forbin­
delse indgå , om der er nedløb eller faskiner fra tag, der kan øge infiltration af nedbør fra
ubefæstede arealer ind under og gennem jorden under et hus . I øvrigt bemærkes, at in­
filtrerende nedbør i mange tilfælde i større eller mindre omfang kan trænge ind under og
sive gennem jorden under et hus , selvo m huset ikke er fjernet. Dette forhold bør ligele­
des indgå i risikovurderingen .
I forhold til arealanvendelse gælder, at risikoen skal vurderes både i forhold til den ak­
tuelle anvendelse og en fremtidig anvendelse . Som udgangspunkt gælder, at hvis foru­
reningen kun træffes under 3 meters dybde , vil forureningen under normal a.nvendelse
(havebrug o .l .) ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed .
- 15 -
Det skal dog i den forbindelse også tages stilling til risikoen ved ombygninger eller ned­
rivni ng af bygninger , etablering af kældera nlæg mv. Der kan ikke uden videre lægges til
grund , at en forure ni ng under bygninger eller byg ningsanlæg vil være afskærmet i ube­
grænset tid. Ved vurderingen af ri sikoen i forbindel se med forureninger under alminde­
lige beboelsesejendomme har Miljøklagenæv net fast sat et udga ngspunkt, hvorefter at
det ikke uden videre kan forudsættes, at huse består uændrede i mere end 20-30 år frem.
Garager , udhuse og udestuer bør efter næv nets opfattelse - ligeledes so m udga ngspunkt
- anses som midlertidige. Tilsvarende bør belægni nger anses so m midlertidige.
Dette indebærer ifølge Miljøklagenæv net, at der som udgang spunkt ikke bør efterlades
en større mængde forurening under en beboelsesbygni ng, end der efter en konkret be­
regning kan antages at ville blive nedbrudt ved naturlige processer i jordmiljøet i løbet
af de n periode , hvor bygningen - i overens stemmel se med det af næv net forudsatte - må
forventes at bestå i si n nuværende skikkelse."
Højesterets begrundelse og resultat
Topdan mark Forsikring A/ S har nedlagt påstand om, at Natur - og Miljøklagenæv net skal an­
erkende, at næv nets påbud af 25. juli 2008 om at udarbejde et projekt for opren sning af foru­
reningen på ejendomme n, der ligger ved Holsted , er ugyldigt , og at nævnets påbud af 1 8. no­
vember 2009 om opre nsning på ejendommen er ugyldigt. Topdanmark har e ndvidere nedlagt
påstand om erstatni ng.
Begge påbud er efterlevet af Topda nmark , og ugyldighed vil i den foreliggende sag alene in­
debære e n konstateri ng af , at påbuddene savnede det fornødne retlige grundlag. Topdanmarks
mulighed for genopretning som følge af retlige mangler ved påbuddene k nytter sig såiedes
alene til selskabets påsta nd om erstatning.
Ved en stillingtagen til erstat ningspåstande n vil Høje steret skulle vurdere, om Natur- og Mil­
jøklagenævnets to afgørelser om påbud blev truffet på et forsvarligt oplysningsgrundlag , såle­
des som dette grundlag forelå på tidspunktet for afgørelserne.
Jordforureningslovens § 48 angår olieforureninger fra olietanke med et rumindhold under
6 .000 liter til boligopvarmni ng . Når e n sådan olieforurening konstateres , kan miljømyndighe­
derne give ejeren af olietanken påbud bl.a. om at afgive oplysninger og foretage undersøgelser
med henblik på at klarlægge e n olieforurening s virkninger, art og omfang, sa mt påbud om at
fjerne e n konstateret olieforurening og genoprette de n hidtidige til sta nd eller foretage tilsva­
rende afhjælpende foranstaltninger. Såda nne påbud kan gives, hvis der er ri siko for, at den
- 16
-
fo mrenede jord kan have skadelig virkning p å grundvand, menneskers sundhed og miljøet i
øvrigt , jf . herved lovens § 2.
Det fremgår af lovens forarbejder, at p åbudshjemlen i § 48 skal administreres under hensyn til
det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip . Det indebærer bl .a . , at lovens ud­
gangspunkt om, at al forurening skal fjernes og den hidtidige tilstand genoprettes , kan f ravi­
ges, hvis udgifterne he11il ikke vil stå i et rimeligt forhold til den fare for miljø eller sundhed,
som ligger til grund for påbuddet .
Når miljømyndig hederne skal træffe afgørelse om oprensningsp åbud efter lovens § 48, skal
sagen være tilstrækkeligt oplyst, og der kan således - begrænset af proportionalitetsp rincippet
- være behov for at påbyde ejeren af olietanken at tilvejebringe flere oplysninger om den kon­
staterede forurening . E r der et forsvarligt grundlag for at træffe afgø relse, skal der foretages
en risikovurdering og en proportionalitetsvurdering . Højesteret har ved dom af 30. juni 2005
( U tR 2005.2923) fastsl ået , at uafhængigt af omkostningernes størrelse kan en restforurening
med olie som udgangspunkt ikke p åbydes fjernet , hvis der foreligger en høj grad af sikkerhed
for, at den hverken aktuelt eller i f remtiden indebærer en miljø- eller sundhedsmæssig risiko .
Topdanma rk har anfØit, at en olieforurening i det sekundære grundvandsmagasin ikke som
antaget af Natur- og Miljøklagenævnet kan udgøre en relevant risiko i jordforu reningslovens
fo rstand, medmind re forureningen i det sekundære grundvandsmagasin udgør en risiko i for­
hold til en beskyttet drik kevandsressource. hvilket ikke var tilfældet i denne sag .
Når imidlertid henses til ordlyden af lovens § l , stk . l , og § 2 sammenholdt med § l , stk . 2,
og baggrunden herfor, finder Højesteret , at enhver risiko for skadelig påvirkning af grundvan­
det efter en konk ret vurdering vil kunne begrunde et op rensningspåbud efter lovens § 48, uan­
set om det p ågældende grundvand anvendes eller er egnet til ar kunne anvendes som d rikke­
vandsressource .
Topdanmark har endvidere anfø rt . at Natur- og Miljøklagenævnet ikke er berettiget til ved
risikovurderingen efter § 48 at lægge vægt på beregninger af en gmndvandsforurenings ud­
b redelse efter JAGG-modellens trin l uden også at inddrage beregninger efter modellens t rin
2 og 3. Efter Topdanmarks opfattelse har nævnet ikke i denne sag godtgjort, at man ikke har
lagt vægt p å beregninger efter tiin l .
- 17 -
Det fremgår af Natur - og Miljøklagenævnets prak sis, at nævnet ved afgørelser o m opren s­
ningspåbud efter loven s§ 48 efter behov kan inddrage teoreti ske beregninger af en grund­
vandsforurening efter JAGG-modellen s trin l uden også at inddrage trin 2 og 3. hvilket efter
nævnet s opfattel se er bedst stemmende med loven s forarbejder, idet der i modsat fald i strid
med loven s fonnål generelt måtte ses bort fra hensynet til beskyttelse af grundvandet inden
for den afstand fra forureningskilden , som afgrænser trin l fra trin 2. Højesteret tiltræder
denne for st åelse af loven og finder derfor , at den nævnte pr ak si s er lovlig . Det bemærkes, at
der i den foreliggende sag ikke var anledning for Natur- og Miljøklagenævnet til at lægge
vægt på teoretiske beregninger efter JAGG-modellen , idet der forelå konkrete målinger , der
viste betydelig olieforurening af grundvandet i det område under huset , so m er omfattet af trin
l , en forurening, som i øvrigt ikke var afgrænset .
Topdanmark har yderligere anført , at Natur- og Miljøklagenævnet ikke er berettiget til ved
risikovurderingen i forbindelse med arealanvendelse at lægge til grund , at en ejendom kun
kan forventes at best å uændret i 20-30 år . idet en sådan tidsgrænse er ubegrundet, og myndig­
hedernes skøn herved sættes under regel .
Det fremgår af Natur- og Miljøklagenævnets praksis , at nævnet anser 20-30 år som det tids­
rum. inden for hvis grænser det ved afgørelser o m påbud kan forsvares beregningsroressigt at
lægge.til grund, at bygningerne vil be stå uændret , når det samtidig forudsættes , at der skal
fo religge en høj grad af sikkerhed for, at forureningen heller ikke i fremtiden vil indebære en
sundheds- eller miljømæssig risiko. Det fremgår endvidere , at det nævnte tidsrum kun er et
udgang spunkt for ri sikovurderingen , idet konkrete forhold kan begrunde en anden vurdering.
Høje steret tiltræder denne forståelse af loven og finder derfor , at den nævnte praksis er lovlig .
Nævnets afgørelser i den foreliggende sag er i overensstemmelse med denne praksis.
På baggrund af det ovenfor anførte om betydningen af forureningen af det sekundære grund­
vandsmaga sin, anvendelse af JAGG -modellen og antagelsen om, hvor længe ejendommen
kunne forventes at bestå uændret , samt i øvrigt af de grunde, der er anført af land sretten, til­
træder Højesteret, at der ikke foreligger sådanne mangler ved Natur- og Miljøklagenævnet s to
påbud af 25. juli 2008 og 1 8 . november 2009, at de er ugyldige, og at der ikke er grundlag for
at imødekomme Topdanmark s erstatning spå stand . Det bemærkes herved, at det , der er
- 18 -
fremkommet for Højesteret i forb indelse med det afholdte syn og skøn, ikke k an føre til et
andet result at .
Højesteret stadfæster derfor dommen.
Topdanmark skal i sagso mko stninger for Højesteret betale 200.000 kr . til Natur- og Miljøkla­
genævnet Beløbet er til dækning af udgifter ti l advokatbistand , og der er ved fastsættelsen
taget hen syn til sagen s o mfang og betydning for parteme .
Thi kendes for ret:
L andsretten s do m stadfæ stes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal Topdanmark Forsikring A/S bet ale 200.000 kr. til Na­
tur- og Miljøklagenævnet
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 1 4 dage efter denne højesteretsdoms af­
sigelse og folTentes efter rentelovens § 8 a.