NR. LYNDELSE SOGNS KIRKEBLAD 26. ÅRGANG · NR. 3 · SEPTEMBER 2011 Babysalmesang Babysalmesang i Nr. Lyndelse Kirke er et forholdsvis nyt tilbud til forældre og deres 0-6 mdr. gamle babyer. Jeg, Lisbeth Buhl, har i min egenskab af musikpædagog været ansat til at stå for babysalmesangen siden foråret 2010, og det er fantastisk at få lov til at følge babyerne i den periode af deres liv, hvor de små udvikler sig allermest. Forløbet er på syv gange, og vi starter i kirken kl. 9 og har 45 minutters musik og sang, og derefter fortsætter vi i kirkesalen til kaffe og kage. Jeg er uddannet på musikkonservatoriet i Odense i 1988 som blokfløjtelærer og småbørnsunderviser i musik og har siden arbejdet på den lokale musikskole, hvor en del af mit arbejdsområde har været undervisning i børnehaver og i dagplejen. Jeg har også haft forældre/barn-hold, og jeg synes, at det er meget livsbekræftende at få lov til at beskæftige sig med små børn. Kirkerummet har en særlig akustik, og uanset om man spiller eller synger, er der en stor resonans i rummet, som er oplagt at udforske med de helt små børn, som er meget lydhøre over for deres omgivelser. Det er vigtigt for mig at udvikle en fortrolighed hos børnene med de forskellige lyde og klange, der opstår i kirkerummet: sangen, orgelet som akkompagnement til sangen eller som soloinstrument, små rytmeinstrumenter, og blokfløjten som forspil til sangen eller som overgang til en ny aktivitet. Ved at synge i kirkerummet bliver forældrene også fortrolige med at bruge/høre deres egen stemme, hvilket for nogle kan virke udfordrende for deres blufærdighed, fordi klangen bliver forstærket, og man måske ikke er vant til at synge sammen med andre. Men moderens og faderens stemme er, sammen med den fysiske kontakt, forældrenes mimik og kropssprog meget vigtig for det lille barns udvikling, og for babyerne er det ikke ordene, der betyder så meget, men stemmens klang, toneleje (højt/dybt), tempo og dynamik (kraftigt/svagt). Noget andet er samspillet mellem forældre og barn og den stemning, der er i rummet omkring. Derfor er det vigtigt at synge, lave rim og remser, lege med stemmen sammen med det lille barn, for det er på den måde, man allerbedst kan styrke barnets udvikling på det sansemæssige og sproglige område. Det er vigtigt, at man synger de samme sange om og om igen, for det passive ordforråd bygges op før det aktive, og derfor er gentagelsen helt afgørende. Vi bruger også kirkerummet til bevægelse, mens vi synger og danser med børnene i favnen rundt om døbefonten eller ned ad midtergangen til orgelet. Det gør vi, fordi kropsrytmen og bevægelsen er så tæt forbundet med den sproglige og sanglige udvikling, og for at blive fortrolige med kirkerummet, da babysalmesang udover at være en mulighed for musikalsk samvær for babyer og deres forældre også kan ses som en del af dåbsoplæringen. Til babysalmesangen har jeg valgt at bruge Min første salmebog (redigeret af Inge Mar- stal og Helene Dam, henholdsvis musikpædagog og præst), fordi bogen har en god blanding af nye og gamle salmer, sange og kanons, og også fordi den har nogle enestående illustrationer af Bjørn Nørgaard, som gør den dejlig at kigge i både for børn og voksne.Min første salmebog kombinerer salmer, som er en del af vores fælles kulturarv, med fornyelsen, og det synes jeg, gør den relevant for nye forældre, som måske ikke er så kirkevante, men som gerne vil synge de gamle salmer og har lyst til at lære nogle af de nye at kende. Udover salmer synger vi også sange og sanglege, som er beregnet til de helt små, kombineret med rytmeinstrumenter, fingerdukker, tørklæder eller lignende, som lige passer ind i aktiviteten, dvs. mange af de elementer, som også findes i den almindelige babyrytmik i musikskolerne. I Nr. Lyndelse Kirke tilbydes to forløb om året: et forår og et efterår. Der starter et nyt forløb med babysalmesang torsdag den 15. september, og man kan melde sig til ved at sende mig en mail med navn, adresse og tlf.nr. Prisen for deltagelse er 140 kr. som betaling for Min første salmebog. Lisbeth Buhl e-mail: lisbethbuhl@aarslevnet.dk tlf. 65902914 NYT FRA KIRKEKONTORET Kollekt I perioden fra Pinsedag frem til Allehelgen går pengene, der bliver lagt i kirkens indsamlingsblok, til Folkekirkens Nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i øjeblikket i med at afhjælpe den aktuelle katastrofe i Østafrika, der er blevet kaldt den værste i 60 år. I perioden fra Allehelgen til 1. søndag i Advent går kollekten til Danske Sømands- og Udlandskirker. Danske Sømands- og Udlandskirker er stiftet med det formål at kunne bevare, udvikle og styrke den folkekirkelige indsats for danske statsborgere, som er i udlandet for at arbejde, studere eller er på ferie. Thue Petersen NYT FRA MENIGHEDSRÅDET Sognemøde - vi prøver igen! Et sognemøde var planlagt før sommerferien, men blev aflyst, bl.a. fordi byggeriet alligevel ikke var færdigt. Men det er det nu – så nu prøver vi igen! Søndag den 18. september efter Høstgudstjenesten vil Menighedsrådet være vært ved en let frokost, og derefter glæder vi os til at vise, hvad der er blevet lavet for pengene, som salget af præstegårdsjorden i 2008 indbragte. Der vil være mulighed for at se Nr. Lyndelse lidt fra oven – nemlig fra kirketårnet. Menighedsrådet vil fortælle om deres arbejde, og hvad der er af planer inden det næste menighedsrådsvalg i 2012, inden vi afslutter dagen med en kop kaffe. Ved den sidste ændring i Lov om menighedsråd, blev menighedsrådene pålagt hvert år at afholde et ’menighedsmøde’ i sognet, hvor der bl.a. skal aflægges beretning om årets forløb, fremlægges regnskab for året, der er gået, og budget for det kommende år. Det er dette møde,vi afholder som et sognemøde,og vi håber at se rigtig mange fra sognet denne dag. Menighedsrådet Så kom turen til kirkediget Hele foråret og sommeren har der været travlhed i præstegården med renoveringen af de to længer og renoveringen af præstegårdshaven op imod Humlehaven. Nu er turen kommet til kirkediget, der sættes i stand, og berberishækken, som mange i tidens løb har bandet over, udskiftes med en hæk af avnbøg. Arbejdet begynder i uge 34. Desværre vil der være gener for trafikken, da fortovet langs Albanivej og cykelstien langs Lumbyvej af sikkerhedshensyn vil være afspærret, mens arbejdet står på. Men entreprenøren har lovet kun at afspærre, der hvor han arbejder. Vi takker for forståelsen og glæder os til resultatet, som vi håber, vil blive en pryd for byen. Astrid Nygaard Larsen DET SKER Søndag den 11. september kl. 13-16 Loppemarked Igen i år vil der være loppemarked på gårdspladsen ved præstegården. Kom og gør et loppefund. Det koster 10 kr. i entre – men så får du også lov til at snuse i alle herlighederne. Og er du interesseret i at få en stand, hvorfra loftets gemmer kan få nye ejere, kan du for 75 kr. leje en stade ved at kontakte undertegnede. Overskuddet fra entre og leje af stand går til Nr. Lyndelse Sogns Menighedspleje. Thue Petersen, tlf. 65902663 Karsten Lindhardt, tlf. 65901441 Fredag den 30. september kl. 19.30 Livet, døden og kærligheden Steffen Brandt på kanten af det religiøse Jesper Hougaard Larsen, præst ved Odense Domkirke, vil denne aften fortælle om Steffen Brandts rockpoesi. Som komponist, sangskriver og forsanger i bandet TV-2 har Steffen Brandt gennem 30 år sat afgørende spor i dansk musik. Han har især leveret sange, der kredser om den menneskelige eksistens. Et foredrag med masser af musik, der udforsker livet, døden og kærligheden i Steffen Brandts poetiske univers. Tirsdag den 27. september kl. 19.30 Tre af Carl Nielsens ansigter: højskolemanden, symbolisten og modernisten Tirsdag den 11. oktober kl. 19.30 Paulus – et spejl og en gåde I kirkefortællingen vil man i skuespiller Caspar Kochs skikkelse kunne få en nærværende genfortælling og dramatisering af historien om Paulus. Caspar Koch fremfører uddrag af Paulus’ breve og af teksterne fra Apostlenes Gerninger og fletter egne kommentarer ind De fleste af os kender først og fremmest Carl Nielsen for hans melodier til en lang række folkelige sange. Nogle af hans klassiske værker er også nået ud til et bredt publikum, f.eks.Tågen letter, Fynsk Forår og Jeronimus' sang af Maskarade. Og så er der den eksperimenterende kunstmusik, som kun de færreste uden for musikkredse kender til. Men alt er dog komponeret af samme mand og med samme alvor. Pianist og foredragsholder Jakob Beck fortæller og giver eksempler både på klaver og fra forskellige indspilninger. DET SKER - fortsat imellem, så det danner et sammenhængende billede af Paulus. Paulus – farisæer, jøde og græker, teolog, debattør, teltmager af fag – er hidsig, følsom, iskoldt analyserende, lidenskabeligt rasende. Alt dette hører med i mosaikken, der fuldstændiggør billedet af Paulus, den kristne kirkes arkitekt. Forestilling og fortællingen bliver fremført i kirken. Torsdag den 27. oktober kl. 17.30 Spil Dansk Dagen – kom og syng med! En fyraftenskoncert, hvor danske sange får stemme, dér hvor sangen har en lang og stærk tradition: i den danske folkekirke. I Nr. Lyndelse Kirke medvirker alle kirkens kor og ved koncerten bliver der mulighed for, at alle kan synge med på vores fine efterårssalmer.Arrangementet varer ca. 45 min. Kaffemik Hver anden onsdag – i ulige uger – er der Kaffemik i Kirkesalen fra kl.10-11.30.Kaffemik er en café for alle, der har tid og lyst til samvær, samtale og sang.Der vil hver gang være et mindre programpunkt af ca. en halv times varighed, men samværet og tiden til hinanden er det væsentlige. Da vi er økonomisk selvkørende koster kaffe og brød 20 kr. til Kaffemik.Vi har også valgt, at Kaffemik skal være brugerstyret, så alle, der kommer, kan have indflydelse på programmet. Så vel mødt til Kaffemik – om lidt er kaffen klar! Bitten Skovlund, Alice Pedersen, Lis Pedersen, Mona Rasmussen, Egon Frøstrup, Erik Winther og Thue Petersen Lørdag den 26. november kl. 11.00 Lille Dessert – en teaterfortælling om sult, ensomhed, løgn og venskab Et gribende moderne eventyr om en fantasifuld pige, ingen kunne lide og en glubsk kæmpe, alle var bange for. En rørende historie om en stakkels pige, der bliver bortført af en grim kæmpe op på et bjerg. Soldater rykker frem. Men så sker der noget – noget som ingen har regnet med. Da pigen får chancen for at sige noget, griber hun den og taler for sit liv. Der er ingen, der har turdet tale til kæmpen i umindelige tider, og det gør ham nysgerrig. Publikum tages med på en forunderlig udviklingsrejse i Kirkesalen, der varer ca. 35 min. og er for børn og voksne fra 7 år og opefter. I vækstens vold Matt. 7,15-21 Jesus advarer om de falske profeter. Når der er særlig grund til at advare, er det, fordi falskheden er skjult og til tider ligner sandheden. Det er derfor Jesus taler om, at de falske profeter kommer i fåreklæder; de kan se tilforladelige ud, men indeni er de ”glubske ulve”. Nu vil nogen måske mene, at de falske profeter er noget, der hører en helt bestemt tid til. At de hører hjemme i et bibelsk univers for længe siden. I så fald er der ingen grund til at frygte de falske profeter. Men hvis vi prøver at glemme vores måske lidt for fastlåste billeder af, hvordan en profet ser ud, og hvad han måtte profetere om, så er advarslen stadig aktuel. Hvis vi lader billedet af den kutteklædte profet i ørkenen ligge,ham der i det bibelske univers taler med Gud og profeterer om Gud, hvis vi lader dette billede ligge, og i stedet forholder os til det falske og hvad det vil sige at profetere, så er der stadig grund til at være på vagt. De falske profeter hører ikke fortiden til, de er her stadig og vil øjensynligt altid være her. Og der vil endda være tider, hvor falskheden har ganske let ved at vinde indpas. Det handler ikke blot om nogen, der fremsætter almene usandheder, eller som tager fejl, når de spår om fremtiden. Det handler om dem, der fremsætter udsagn om grundlaget for vores tilværelse, om hvad vi skal tro og håbe på. Det handler om dem, vi lytter til på en sådan måde, at de får indflydelse på vores liv. Det profetiske består nemlig ikke kun i at sige noget om fremtiden, men i at sige noget på en sådan måde, at det får guddommelig status for os:som noget der styrer vores liv – og som har konsekvenser for vores liv. De seneste mange år har forestillingen om fortsat vækst præget vores samfund. Løsningen på mange problemer har været: vækst. Der har været stor tiltro til væksten og dens muligheder: at der ingen grænser var for væksten, og at væksten heller ingen konsekvenser havde for os selv og vores omgivelser. Økonomisk har priserne på ejendomme og landbrugsjord nået uanede højder. Udbyttet af en mark har i perioder slet ikke kunnet forrente værdien af jorden, men troen på den fortsatte værdistigning har holdt hjulene i gang. Bankerne har gladelig lånt svimlende summer ud – ud fra den kalkule, at væksten ville vare evigt. Børn og unge er blevet lokket til at tage hurtige sms-lån og har gældsat sig ud fra en forventning om, at det nok skulle gå, at lønningerne, ejendomsværdien og aktier kun vil stige.At festen aldrig slutter. Ikke kun økonomisk, men også på mange andre områder har forestillingen om vækst været vores tro og vores håb.Vi har troet, at det ingen eller kun ringe konsekvenser havde, at klodens befolkningstilvækst har været eksplosiv, at vores energiforbrug har været stærkt stigende, og at vores udnyttelse af klodens resurser er blevet mere og mere omfattende. Og selv når der har været problemer, har svaret været, at vi blot skulle have mere gang i hjulene. Væksten har været svaret. Så også på det område har vi haft svært ved at forestille os, at der skulle være en grænse for vækst. Også på det menneskelige plan har væksttanken sat sit præg.Vi har troet, at vi kunne mere og mere. At vi kunne klare flere og flere ting samtidig.At vi kunne være on-line, tilgængelige både dag og nat, rumme mere og mere viden, og så samtidig selv optimere vores kompetencer, sundhed, sexliv og karriere. Og har det knebet med væksten, har man kunnet få en pille for det. Men væksten har vist ikke at vare evigt. Selv de, der profeterede om en stadigt stigende økonomisk vækst, er blevet tavse.Vi ved nu, at kloden, dens resurser og dets klima, ikke er uberørt af vores forbrug.Vi ser nu konsekvenserne af væksten i form af klimaforandringer, forurening og reduktion af antallet af klodens dyrearter. Og vi ser vel også, at væksten både økonomisk og menneskeligt ikke har bragt fred og fællesskab, men ulighed og afstand mellem mennesker. Vi har levet i vækstens vold og troet på dem, der forkyndte dette håb og denne tro. Det skulle have været så godt, men nu er det faktisk skidt. Krisen kradser, og nu synes der kun at være en bitter pille at sluge. Med de ord, Jesus bruger om de falske profeter, skal træet kendes på dets frugter, og ét er, at frugterne af vækst-tanken er udeblevet eller at de har vist sig at være sure, men noget andet er, at de, der har forkyndt og profeteret om vækstens lyksaligheder, enten har gemt sig bag kyniske bortforklaringer eller er listet af sted med et gyldent håndtryk, mens tid var. Det var ulven i fåreklæder, der løb fra ansvaret, men selv scorede gevinsten. Og bevares – det er ikke kønt, når nogen giver sig ud for at være et får, men egentlig er en glubsk ulv. Men det tankevækkende ved dette signalement og denne uoverensstemmelse mellem indre og ydre, er, at det ikke kun er forbeholdt bankdirektører, finansanalytikere eller vores politikere. Det er et såre menneskeligt træk at der ikke altid er overensstemmelse imellem indre og ydre. Imellem hvad vi vil, og hvad vi gør. Imellem at ville en hel masse og så løbe fra ansvaret og give andre skylden, når regningen skal betales. Så Jesu advarsel mod de falske profeter kan også give anledning til selvransagelse hos de fleste af os. Det gode, der er at hente i Jesu hårde tale, er troen på og håbet om, er at vi ikke kun er prisgivet hinanden og den bitre frugt, vi kan høste.Vi er ikke ladt alene i vækstens vold.Vi er ’Gud i vold’ – som man sagde i gamle dage.Vi er i Guds varetægt. Vi er indlejret i en anden historie end vores egen, for vi er en del af Guds historie med verden. Jesus forkynder os den tro og det håb, at vi har fællesskab med ham. At han vil komme os i møde og give os sin tilgivelse og sit fællesskab. Han kommer til alle – også til de falske profeter. Han kommer også til os, når vi med ord og handlinger forråder Gudsriget på jord. Når vi selv optræder som falske profeter i andres liv og taler håbefuldt om et liv, der skulle smage sødt, men som viser sig kun at bære bitre frugter. Men Gud være lovet for, at der er andre frugter at smage på denne jord. For dér hvor Guds rige blomstrer op, hvor Gud skaber væksten i os og i verden, er frugterne altid fred, glæde, retfærdighed og forsoning. Guds riges frugter er dem, vi skal leve af. De skal ikke blot forsøde vores tilværelse, men er den oprigtige glæde, der er glæden over det liv, Gud har givet os. Det er vores livs grund, og lever vi af de frugter, kan det rette fællesskab opstå: fællesskabet med hinanden i ansvar også for den jord, vi er blevet givet. Thue Petersen BØGER OG FILM Litteraturkredsen I Litteraturkredsen mødes vi en gang om måneden til en samtale om en bog, vi har læst. Vi diskuterer – ofte livligt – og får en kop kaffe undervejs. Vi kommer vidt omkring i bøgernes verden, og vi er sammen om at bestemme, hvor vi vil hen! I efteråret mødes vi onsdag den 21. september, tirsdag den 25. oktober, tirsdag den 22. november, mandag den 12. december, alle gange kl. 19.30. Tilmelding er ikke nødvendig, men har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Sara Nørholm, tlf. 65 90 26 63, e-mail: sara.noerholm@gmail.com Filmklubben Torsdag den 29. september har vi den prisbelønnede film Kongens store tale (2010) på plakaten. I filmen spiller Colin Firth den engelske konge, George VI, der stammede voldsomt. Denne aften vælger vi også film for resten af efteråret. Filmaftenerne begynder kl. 19.00 i Kirkesalen, og det koster 50 kr. per sæson at være medlem. Hver gang er der tid til diskussion, lidt ost og et glas rødvin efter filmen. Man kan melde sig ind ved at møde op på filmeaftenen eller ved at ringe eller skrive til: Bodil Andersen, tlf. 65901896 e-mail: bodil.andersen@dadlnet.dk MUSIK OG SANG Børnekoret øver onsdag fra kl. 15.45-16.30. Koret er for sangglade børn fra 2. til og med 5. klasse.Vi synger sange, salmer og korsatser til brug ved gudstjenester og koncerter. Ungdomskoret øver onsdag fra kl. 16.30 – 17.15. Et tilbud for børn fra 6. klasse og opefter. For unge, som har lyst til at synge og arbejde med lidt sværere korsatser, rytmiske korsatser og sange på engelsk. I dette efterår synger børne- og ungdomskoret ved Høstgudstjenesten søndag den 18. september. Torsdag den 27. oktober medvirker korene i kirkens koncert på Spil Dansk Dagen. I november skal vi til korstævne med andre kirkekor fra Fyn, hvor det altid er en stor oplevelse at synge mange sammen. Nr. Lyndelse Koret øver onsdag fra kl. 17.30-18.30. Det er et blandet kor for alle voksne med lyst til at synge flerstemmigt kor. I dette efterår skal koret medvirke ved koncerten på Spil Dansk Dagen og ved gudstjenesten 1. søndag i advent. Jeg glæder mig til gensyn med ’gamle’ korsangere og håber, at mange nye sangere også har lyst til at prøve at synge i kor. Har du spørgsmål, eller vil du vide mere, så ring eller skriv til: Ulla Poulsen, organist og korleder tlf. 20320152 /e-mail: up@hoerlyck-jessen.dk SIDEN SIDST Sogneudflugt - med farver på paletten Tag med på en farverig sogneudflugt til det sydfynske onsdag den 14. september kl. 10. Med bus fra præstegården kører vi under den blå septemberhimmel igennem det grønne landskab til Helnæs, hvor der er mulighed for at få røde kinder, hvis man vil med på gåturen til Helnæs Fyr. Frokosten bliver serveret på Helnæs Kro, og vi får en rolig stund midt på dagen, inden vi tager til ’den blå kirke’ i Øster Skerninge. Vi slutter dagen af med at besøge Gundestrup Mejeri- og Bryghus, hvor vi skal se produktionen og ikke mindst smage deres kendte gule ost og drikke den mørke øl. Vi er hjemme igen ved 17- tiden. Det koster 150 kr. at deltage, men så er alt betalt med undtagelse af drikkevarerne ved frokosten. Tilmelding og betaling for turen senest mandag den 12. september til: Thue Petersen tlf. 65 90 26 63 / tup@km.dk PROGRAM PÅ HUMLEHAVEN Gudstjenester Onsdag den 28. september Onsdag den 26. oktober Onsdag den 30. november Onsdag den 21. december kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 14.00 Thue Petersen Anders Kjærsig Thue Petersen Anders Kjærsig Humlehavens Venner Torsdag den 8. september Fredag den 16. september Fredag den 23. september Fredag den 14. oktober kl. 9.00 kl. 14.00 kl. 14.00 kl. 14.00 Fredag den 11. november kl. 14.00 Lørdag den 26. november kl. 9.30 Nisseværksted starter Banko Damernes butik Cafe med Sydfyns Four Jacks Årslev Harmonikaorkester Julestue Døbte Wilma Helskov Nielsen Majlis Munk Holm Ella Lillelund Halkier Lucas Robinson Dahl Kastrup Poulsen Freja Loft Reuter Viede Julie Lundbye Andreasen og Simon Lykke Nielsen Ulla Eriksen og Henrik Madsen Stine Steen og Jacob Rosholm Sørensen Lisbeth Marie Eckerdal og Morten Rasmussen Døde Solveig Kirstine Petersen Niels Kristian Edvard Pedersen Jørgen Christian Madsen Dorte Gaarmann Frode Sørensen Rigmor Steen Pedersen Erling Skafte HUSK! Kirkekaffe Søndag den 18. september er der sognemøde med frokost efter høstgudstjenesten. Søndag den 23. oktober er der kaffe på kanden efter gudstjenesten. Søndag den 20. november er der også mulighed for en tår kirkekaffe Kirkebil Ferritslev Taxi: tlf. 65 98 11 22 Mini-konfirmandundervisning Det kommende halvår er det Friskolens tredjeklasse, der er inviteret til at komme og synge, lytte, opdage og lære mere om kirken. Børn og forældre vil blive orienteret nærmere om forløbet via brev. Menighedsrådsmøder Tirsdag den 20. september Torsdag den 13. oktober og Tirsdag den 8. november kl. 19.30 i Kirkesalen. Set herfra I min fødeby Kolding ligger en monumental hvid kirke med det også ganske imposante navn: Kristkirken. Ligeså imponerende kirken tager sig ud på vejen mod Haderslev, er den omtale kirken har fået den senere tid. Kristkirken er kommet i mediernes søgelys, fordi menighedsrådet i forbindelse med ansættelse af ny præst valgte en præst, der ligesom de to øvrige præster ved kirken ikke vier fraskilte. Således har et af Koldings største sogne med omkring 10.000 medlemmer af folkekirken ingen præst, der vil betjene de fraskilte i sognet. Det har vakt forargelse, selv om man har fundet den mindelige løsning, at fraskilte, der ønsker at blive viet i Kristkirken, kan få hjælp af en af nabosognets præster. I diskussionen om Kristkirken, har det handlet meget om synet på ægteskabet, og lad det være sagt med samme: Jeg deler ikke disse præsters holdninger – hvis nogen skulle være i tvivl. Men ægteskabet er ikke det primære i denne sag, for det er ikke nyt, at der er præster, der ikke ønsker at vie fraskilte. Det nye i sagen er, at menighedsrådet ikke synes at være repræsentativt for de medlemmer af folkekirken, der bor i sognet. Men selv om man måtte være uenig med menighedsrådet, er det umiddelbart svært at bebrejde mennesker, der engagerer sig i kirkelivet. Især hvis man som det store flertal i sognet indtil nu passivt har ladet det valgte menighedsråd repræsentere sig. Der må man spørge sig selv, om det egentlig er rimeligt bagefter at være forarget over de holdninger de, der er valgt til menighedsrådet, repræsenterer. Mange tror, at vores kirke er en kirke med stort K – som den i Rom, hvor det hele er centralt styret. Men det er den danske folkekirke ikke. Folkekirken er lokalt forankret i et sogn, hvor der vælges et menighedsråd hvert fjerde år. Folkekirken er et demokrati, hvor man i det til enhver tid siddende menighedsråd er frie til at tage mange forskellige valg – så længe man bliver inden for rammerne af, hvad der er evangelisk-luthersk kristendom: Menighedsrådet kan vælge præst og forny gudstjenestepraksis. Menighedsrådet skal beslutte, hvordan kirkeskatten skal bruges, i hvilken stand bygningerne og kirkegården skal holdes, og hvilke kirkelige og kulturelle arrangementer, man ønsker at lægge lokaler til. Hvis man som medlem af folkekirken ønsker indflydelse på de valg, er der endog meget god mulighed for at få det. Det er en vældig god og demokratisk ordning, vi har i den danske folkekirke, men den er kun god så længe, at kirkens medlemmer benytter sig af den. Så – lad dette være en anledning til at minde om, at næste gang, der er mulighed for at få indflydelse på kirkens liv og vækst, er ved menighedsrådsvalget i november 2012. Thue Petersen ADRESSER: Sognepræst Thue Petersen Albanivej 15, Nr. Lyndelse tlf. 65902663 mail: tup@km.dk (mandag er fridag) DEC. NOV. OKT. SEPT. GUDSTJENESTELISTE 4. 11. 18. 10.00 10.00 10.00 Thue Petersen Thue Petersen Thue Petersen 25. 19.30 Thue Petersen 11. s.e. trinitatis (Luk. 18,9-14) 12. s.e. trinitatis (Mark. 7,31-37) 13. s.e. trinitatis (Luk. 10,23-37) Høstgudstjeneste 14. s.e. trinitatis (Luk. 17,11-19) 2. 9. 16. 23. 30. 10.00 10.00 9.00 10.00 16.00 Thue Petersen Thue Petersen Anders Kjærsig Thue Petersen Thue Petersen 15. s.e. trinitatis (Matt. 6,24-34) 16. s.e. trinitatis (Luk. 7,11-17) 17. s.e. trinitatis (Luk. 14,1-11) 18. s.e. trinitatis (Matt. 22,34-46) 19. s.e. trinitatis (Mark. 2,1-12) 6. 13. 20. 27. 10.00 9.00 10.00 16.00 Thue Petersen Sigrid Hougaard Thue Petersen Thue Petersen Alle Helgens dag (Matt. 5,1-12) 21. s.e. trinitatis (Joh. 4,46-53) Sidste. s. i kirkeåret (Matt. 25,31-46) 1. s. i advent (Luk. 4,16-30) Voksenkoret medvirker 4. 10.00 Thue Petersen 11. 10.00 Thue Petersen 18. 24. 10.00 14.00 & 15.30 10.00 10.00 Thue Petersen Thue Petersen 2. s. i advent (Matt. 25,1-13) Børnekoret medvirker 3. s. i advent (De Ni Læsninger) Lindvedkoret medvirker 4. s. i advent (Johs. 3,25-36) Juleaften (Luk. 2,1-14) Thue Petersen Thue Petersen Juledag (Johs. 1,1-14) 2. juledag (Matt. 10,32-42) 25. 26. SOGNEMØDE Søndag den 18. september efter gudstjenesten Menighedsrådet åbner dørene for laden og kirkesalen for at fortælle om det igangværende byggeprojekt ved præstegården og hvad der er planer for inden det kommende menighedsrådsvalg i 2012. Der vil blive serveret et lille traktement i forbindelse med mødet. MARK & STORM GRAFISK · 5750 RINGE Graver David Bøgetoft tlf. 24603538 mail: kirkegaarden@hotmail.dk (træffetid på kontoret tirsdagfredag kl. 11.30-12.00) Organist Ulla Poulsen tlf. 20320152 mail: up@hoerlyck-jessen.dk Kirkesanger Hans Peter Larsen tlf. 65901154 Kirkesanger Tascha Wahl tlf. 41105864 Formand Karsten Lindhardt tlf. 65901441 mail: vipi@vipi.dk Kirkeværge Elna Veje Olesen tlf. 72253670 mail: elna.veje.olesen@ nrlyndelsenet.dk Kasserer Henning Nissen tlf. 66192440 mail: henning.nissen@mail.dk Fmd. for Kirke- og kirkegårdsudvalg og sekretær Astrid Nygaard Larsen tlf. 65902214 mail: nystrid@gmail.com Fmd. for præstegårds- og kulturudvalg Rikke Hermansen tlf. 66131697 Menighedsrådsmedlemmer Niels Langkilde tlf. 65958028 Poul Holst Jørgensen tlf. 65901097 www.nr-lyndelsekirke.dk
© Copyright 2024