EPSON S22.pdf

Printfremstilling.
Beskrivelse af metode til fremstilling af enkeltside print.
Printet defineres I Eagle, og eksporteres med følgende Layers Valgt:
Hvis du arbejder med et “Tru hole”, hvor undersidens kobber er interessant:
“Bottom” - “PADS” - “VIAS” - Dimension (lag 16 – 17 – 18 og 20)
Der skulle nu gerne være en png file med noget der ligner dette:
Layoutet ser nok lidt mere groftkantet ud her, end reelt i filen – det skyldes enten skærmen eller det
dokumentprogram dette dokument er lavet i.
For at det skal kunne bruges i den videre process skal det være Spejlvendt – Det er ok for denne
PNG file (havde det været oversiden – TOP ville ikke være spejlvendt).
Derudover skal det være sort der hvor vi vil bevare kobber og hvidt der hvor kobberet skal væk.
Så her er der behov for at få ”inverteret farverne” og eventuelt spejlvende - det kan gøres i GIMP
eller et andet grafik program. Her er ”farverne vendt” :
Du skal naturligvis sikre dig at grafikprogrammet ikke har ”ødelagt” den fine opløsning, eller lagt
eksempelvis raster ind.
Nu er datagrundlaget for fremstilling af Film færdigt.
For at producere en fornuftig ”film”, har der af mange været gennemført mange eksperimenter
gennem tiderne, og engang imellem er det nødvendigt at undersøge om der er kommet bedre eller
billigere løsninger på opgaven – men mit bedste gæt er i øjeblikket:
At bruge INK Jet printer,
( alternativet Laserprinter kan naturligvis bruges , men i processen overføres vore ”billede” først
med laser til et bånd – så båndet bliver statisk elektrisk ladet på de steder hvor der skal farve –
derefter passere båndet forbi toner pulveret, og de steder hvor båndet er elektrisk ladet sætter der sig
toner på båndet – nu overføres båndets toner til papiret – og til sidst bages papiret så toneren smelter
og sætter sig fast. Løseligt har vores printlayout nu passeret 4 ”overførsler” og papiret er varmet op
og kølet ned – alle disse operationer går ud over både opløsning og målfasthed.)
En Inkjet printer styrer printfarven direkte fra patronen og over på papiret – det bliver ikke termisk
forstyrret, og det aller bedste – jeg kan selv forstå, hvad der sker og eventuelt rette fejl.
Men nu er det jo ikke papirprint vi er interesseret i, men at lave en film til gennemlysning.
Transperenter fra HP, ”HP premium Transparency film” virker og er dyre http://www.lomax.dk/Soeg?Soeg_efter=HP%20Premium%20Transparency%20film 50 Stk for 800
Kr. De kan findes ved en søgning på edbpriser.dk og kan ofte købes til det halve. Så en pris på 8 Kr
per A4 eller når de klippes over 4 kr. per PCB (PCB koster mellem 20 og 30 kr stykket) er vel også
til at overkomme.
Transparenterne består af et stykke plastik hvorpå der er lagt noget lak – der minder om fint
sandpapir på den side der skal printes på. Når Printernes blæk kommer på, opløses lakken delvist og
blækket holdes der hvor det blev sat – det er således muligt at lægge et ret tykt lag blæk – og
derigennem få en effektiv afdækning af UV lyset.
Jeg har prøvet billigere transparent papir til Blækprintere, men det er ikke lykkedes mig at finde
noget andet der dur – der er to hovedproblemer, enten flyder farven ud og ødelægger opløsning og
kanter, eller også er kombinationen af ”lak” og printerfarve ikke elastisk nok, så der når
transparenten bøjes kryber printbanerne og retter sig ikke ud igen – der kommer revner.
Valg af printer.
Her er der virkelig mulighed for at hælde pengene ned i et stort sort hul.... og der er her at
guldkornet i denne artikel ligger gemt.... Ofte ligger begrænsningen i hvad PC Drivere tillader (og
hvad producenten tror forbrugerne vil have)
Jeg har hidtidig arbejdet med en Brother MFC-6490 CW, som kan det meste – filmene til PCB er
brugbare og er blandt andet brugt til vores USB VNA PCB – så det virker altså.
Jeg har i forbindelse med at OZ6FRS skulle bruge en printer, været rundt i mange EDB butikker og
næsten splittet de udstillede printere ad – haft et tandlægespejl inde for at lure af, om der var nogle
åbenlyse problemer. Oprindelig havde jeg set mig lun på Epson S22 – primært fordi den var
”billigst” med en opløsning på 1200 eller bedre – men en inspektionstur afslørede et problem. Lige
”efter” printhovedet er der en ”udtræksmekanisme” der besår af gummiruller på dreven aksel under
papiret, og nogle små ”klejnesporer” over der holder papiret mod rullerne – når der lægges megen
farve på er den ikke tør, når klejnesporen kører over, det kan give både ”huller” og fodspor. Jeg
vender tilbage til dette lidt senere. En anden ulempe var at der ikke var ”lukket” papirlager til A5.
Jeg fandt en anden kandidat – som ikke havde klejne sporer
og et papirlager der kunne lukkes når printeren ikke er i brug
– Canon PIXMA MG2150. Jeg har vel printet med 20
forskellige opsætninger (valg af papir, kontrast, tørretid etc.)
og det er ikke lykkedes at producere et godt resultat – huller i
printbanerne og grå pletter mellem printbanerne er
uundgåelige.
Jeg var så på indkøb i Superbrugsen – og der sgu en Epson
S22 til 199 Kr... fristelsen var for stor – det må prøves. Og
minsandten om ikke den er super god – skarpe aftryk uden
huller og ikke noget ved siden af.
Hvis man kigger meget nøje efter kan man finde klejne sporer
aftryk, som små huller i det sorte – men det er til at leve med,
og trykket er langt bedre end det der leveres af min
nuværende Brother printer.
De forskellige patroner er er separate og den sorte alene koster
omkring 75 Kr.
Billederne er fotograferet med et WEB cam gennem mit mikroskop – derfor de underlige kanter og
lidt slørede udseende.
Her er printeropsætningen
Papir : ”Epson Matte” fotopapir (det er her at printeren ofrer mest maling...)
Kvalitet : Photo
High Speed: OFF
Greyscale: Off (det plejer at give raster)
Alle color og kontrast controls på +25
Edge Smoting: On
Jeg ved ikke om det er de optimale, men at finde de rette er lidt løst – der er ikke et valg der hedder
”Sort/hvid print og toner til du skammer dig” - det er jo det vi har brug for.
Hvis man selv vil eksperimentere, kan det gøres på almindeligt papir – opgaven er at få mest muligt
Sort ud af printeren, og et almindeligt papir skal helst være ret gennemblødt for at det også virker på
transparenter.
Så hvor langt er vi nu kommet :
Printet er lagt ud i Eagle og printet ud af en Epson S22 på ”HP premium transparency film”.
Belysning af print.
Jeg bruger en billig 4 rørs ansigtssol som lyskilde, og
den kasse den blev leveret i som belysningskammer.
Der er på siden af apperatet et ur hvorpå
behandlingstiden indstilles – skalaen er ret grov – men
den skal stå ca. mellem 5 og 10 minutter. Og det er lige
her det er væsentligt at transparenten er topkvalitet og
har stor kontrast – så spiller tiden mindre rolle.
Transparenten lægges på foto resisten med den trykte
side mod foto resist (det er derfor det skal være
spejlvendt) – jeg har konstrueret en klemme af et
stykke plexiglas et lille bræt og noget plastikskum –
skruerne giver den egentlige fastholdelse og tøj
klemmerne holder plexiglasset plant.
Klemmen er mindre end A5 – så der stikker noget
transparent ud – så kan man flytte den på plads når
glasset er på og skruerne er løse.
Kassen er lukket under belysningen.
Der kan naturligvis gøres mere ved denne side af sagen
men jeg gav vist 150 kr. for ansigtssolen og resten havde jeg liggende (tøjklemmen er Helles).
Sidste del af processen er fremkaldelse og ætsning – men det er beskrevet andre steder så det vil jeg
ikke roede mig ud i.
Hvad er så næste step – ja egentlig så virker det fint, men man kunne jo en dag der var tid:
A. Fjerne klejnesporer i printeren, på midten hvor det ønskede print kommer.
B. Epson skriver at de bruger en eller anden hemmelig opskrift i deres blæk, noget med at selve
farven er indkapslet i ”resin” (typisk en lak) som blandes når det lander på mediet – der er altså tale
om en tokomponent farve ... mon farven kan bruges direkte som afdækning på PCB ?...
Joakim, OZ1DUG.