Folder om Skarbyvej - Opholdsstedet Skarbyvej

S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
– for socialt belastede unge i alderen 12-18 år
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Succeshistorier
De unge på Skarbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det
kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden.
Vi er stolte, når en ung mand får tilbudt fast job i en af Holstebros store
butikker efter blot fem dages praktik.
Vi smiler, når en 15-årig pige pludselig springer ud af sengen hver morgen
for at komme på arbejde og gå tur med de ældre på plejehjemmet.
Vi jubler, når en af de unge scorer 12 i mundtlig dansk og flytter hjem for
at starte på teknisk skole for at blive tømrer. Og vi bliver super glade,
når han bagefter vælger, at det er os, der skal ringe og vække ham hver
morgen og guide ham i det nye liv.
Vi ved også, at det hele nytter, når ham, der ellers hadede pædagoger,
nu selv trives som pædagogmedhjælper og begynder at vinde kampe i
bokseringen.
Skarbyvejs mange flotte resultater bekræfter, at de unge gider os, og at vi
gør det rigtige.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Opholdsstedet Skarbyvej
Skarbyvej er et socialpædagogisk opholdssted med plads til fire unge
med psykiske og sociale vanskeligheder.
Opholdsstedet ligger på landet med skov og marker lige uden for døren.
Vi har to kilometer til landsbyen Hjerm, der ligger nøjagtig midt mellem
Holstebro og Struer i den vestlige del af region Midtjylland.
Vi har vores egen sportshal, hvor vi får tankerne svedt ud, og vi bruger et
sommerhus på Venø, når der skal ekstra ro og omsorg til.
Skarbyvej blev oprettet i 2007 og har i dag en fasttømret stab af pædagogisk personale. Udover de fire faste pladser har vi tre fleksible projektpladser, som bliver skræddersyet til den konkrete opgave.
Skarbyvej er oprettet som en fond og er underlagt godkendelse og tilsyn
af Struer Kommune.
S
S
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Målgruppe
Skarbyvej er et opholdssted for ekstraordinært dårligt fungerende unge,
der har været udsat for massive omsorgssvigt.
Vi tager imod piger og drenge i alderen 12-18 år og har mulighed for at
forlænge deres ophold til det 23. år.
De unge er skrøbelige og utilpassede og reagerer ofte med vold og trusler. De har ofte et begyndende misbrug og har meget svært ved at leve
sig ind i andres følelser, grænser og normer. Derfor sætter vi ind med
massiv voksenstøtte og struktur.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Livet er værd at leve/værdigrundlag
Opholdsstedet Skarbyvej arbejder ud fra, at alle mennesker mødes med
respekt og værdighed. De unge skal opleve udvikling, glæde og livskvalitet. Med andre ord, at livet er værd at leve.
Vi gør alt, vi kan, for at gøre de unge trygge, så de får tillid
til personalet. Når de unge oplever,
at vi vil dem, kan vi
flytte dem. Kun når de
unge er motiverede,
kan vi sammen skabe
positive ændringer, der
varer ved.
Vi sørger for, at der altid
er sammenhæng mellem
handling og konsekvens.
Vi skælder aldrig ud, og
vi råber heller ikke. Som
pædagoger melder vi
klart ud. Vi fortæller, hvad
vi forventer, og vi står fast
på vores krav.
Personalet planlægger altid pædagogikken ud fra den enkelte unges adfærd, muligheder og begrænsninger. Vi griber kun til magtanvendelser, der
ikke kan undgås, og konflikter vil altid blive diskuteret og evalueret med
de unge.
På Skarbyvej går vi hele vejen med de unge, der ofte har været anbragt
mange steder og følt sig svigtet af de voksne. Det giver de unge den fornødne tryghed til at komme videre med deres liv.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi screener hjernen
Følelser, struktur og sociale kompetencer er bare noget
af alt det, de unge skal arbejde med, mens de er hos
os.
For at alle får de bedste muligheder for at udvikle
sig, starter vi med populært sagt at screene de unges
hjerner. Det sker i tæt samarbejde med psykolog John
Zeuthen*, der er specialist i neuropædagogik.
Efter de første tre måneder har vi et godt og brugbart
billede af den unges helt specielle reaktionsmønstre
og måder at tænke på. Vi bruger kortlægningen af
hjernen til at målrette den pædagogiske indsats, så
den enkelte får størst mulig chance for at udvikle sig.
Vores fornemste opgave er, at den unge får mulighed
for at trække mest muligt på sine stærke sider.
Ud over John Zeuthen har vi tilknyttet en ekstern
psykolog, som løbende bliver inddraget i forhold til
samtaler med de unge. Psykologen arbejder meget
med følelser, familieforhold og forståelse af anbringelsen. Hvad der sker, når den unge ændrer adfærd, er også et vigtigt
tema.
* John Zeuthen cand. psyk. psykologisk og socialpædagogisk konsulent
S
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi går hele vejen
På Skarbyvej går vi hele vejen. Vi er med de unge hele tiden - især når
det går skidt. De unge bliver altid præsenteret for to mulige valg i en
konfliktsituation. De skal tydeligt opleve, at der altid er et valg og en
mulighed for at handle anderledes.
Vi arbejder ud fra principperne om, at ingen kan smides ud, og at vi ikke
låser dørene. Personalet står fast og er vant til at håndtere konflikter og
takle aggressiv adfærd på en omsorgsfuld måde. De
ansatte er også klar til at tage turen med ud over
markerne, hvis en af de unge beslutter sig for at
stikke af.
Som pædagoger møder vi de unge med respekt, ligeværdighed og tillid. En af vores vigtigste værdier er,
at alle mennesker er skabt godsindede, og at alle ved,
hvad der er godt og skidt.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi presser pulsen
Motion og fysisk aktivitet er en vigtig del af vores
dagligdag. Jo bedre fysik, jo større overskud og jo større
selvværd.
Vi gør, hvad vi kan, for at køre de udadreagerende unge
trætte gennem et højt aktivitetsniveau. Vi har vores egen
aktivitetshal lige uden for døren. Her får vi pulsen op, når
vi spiller fodbold, fod-tennis eller badminton. Vi går lange
ture, og de unge får tilbud om motionscenter, boksetræning og andre former for sport via de lokale idrætsforeninger.
Motion forhindrer uhensigtsmæssige tanker og giver fysisk og mentalt
overskud. Og så er der endnu flere kræfter til at arbejde med sig selv og
komme videre.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi roser meget
Enhver handling og enhver adfærd har en konsekvens. Vi taler ikke om
stuearrest eller 100 armbøjninger men om, at hver handling har en logisk
følgevirkning. Det skal de unge på Skarbyvej lære.
Vi gør meget ud af at
forklare de unge, hvilke
konsekvenser, de står
over for. Gerne før de
træffer et valg og handler. Vi giver de unge
ansvar for deres egne
valg og egne handlinger.
Det viser, at vi respekterer dem.
Vi ønsker at finde og
forstærke den positive
adfærd, de unge har. Når
de unge får ros og ikke
ris, bliver de motiveret til
at lære ny og mere hensigtsmæssig adfærd.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Effektiv skole/Skole med gevinst
Skarbyvej har sin egen skole, og den er vi meget stolte af. Her får de
unge alle tiders mulighed for at lære og udvikle sig.
Vores dygtige lærere er specialister i at finde de metoder, der giver gode,
faglige resultater for den enkelte elev. Lærerne giver aldrig op, for de ved,
at de kan, og at det nok skal lykkes. Flere af vores elever scorer derfor
super flotte karakterer, når de går til eksamen.
Skolens grundlæggende mål er at gøre de unge trygge og vise, at det
også kan være rigtig godt at gå i skole. Lærerne er parat til at gøre deres
S
S
allerbedste, så de unge udvikler sig og som minimum bliver klædt på
efter folkeskolelovens mål rent fagligt. Når det er meget svært, bruger
lærerne for eksempel jagt, fiskeri, traktor-kørekort og sport til at motivere
og vække de unges lyst til at lære.
Lærerne underviser primært i dansk, matematik og engelsk. På skolen
skal der være ro, og eleverne får ofte ene-undervisning, så de altid udfordres på netop deres niveau.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi er tæt på hinanden
Vi ønsker, at de unge skal føle, at de betyder noget, og at vi vil dem.
Pædagogerne involverer sig derfor personligt i de unge, så der opstår et
forhold, der bygger på tillid og respekt. Målet er at skabe langtidsholdbare forandringer.
Mange af de unge mangler tætte familie-relationer. Her træder vi til og
møder de unge med accept, omsorg og støtte. Vi viser, at vi gider dem,
og vi holder, hvad vi lover. På den måde skaber vi et nært og trygt forhold til de unge.
For os er det vigtigt, at opholdsstedet er et trygt og hjemligt sted.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi tænker fremad
På opholdsstedet Skarbyvej lærer vi de unge at være kritiske og blive
bedre til at overskue konsekvensen af deres handlinger.
De unge skal lære at reflektere over det, de vælger at gøre. Efter et
skænderi, et slagsmål eller dårlig opførsel tager vi en samtale. Vi finder et
roligt sted, så den unge kan koncentrere sig.
Vores samtaler går ud på, at de unge skal forholde sig til det, der er sket.
De unge skal tænke over, hvordan det har påvirket andre, og de skal reflektere over, hvordan de kommer videre, så vi sammen kan genfinde de
rolige rammer.
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Vi tilbyder i døgnregi
• En afdeling der maksimalt rummer fire unge
• Mulighed for at lave særforanstaltninger, i form af enetilbud eller
satellitafdeling
• Vi har altid en løsning ved akutte henvendelser
• Opgaveløsning på højt fagligt og erfaringsmæssigt niveau
• Individuel behandling, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte
unges forudsætninger og begrænsninger
S
OPHOLDSSTEDET
SKARBYVEJ
Opholdsstedet Skarbyvej · Skarbyvej 14 · 7560 Hjerm
Tlf. 2074 6451 · 2074 6433
Mail: kontakt@skarbyvej.dk · www.skarbyvej.dk