ByggeTeKniSK erfaringSformidling 2012
Byggeteknisk erfaringsformidling 2012 damp spærrer digitale krav store vinduesfacader Studiestræde 50 1554 København V Telefon 33 76 20 00 Telefax 33 76 20 10 bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen | Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere grønne tage partnering Erfaringsformidling Digitale krav når der projekteres og bygges alment Brug Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet Projektering af almene nybyggerier og Byggeskadefondens guide Byggeskadefonden har udarbejdet en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden er på 112 sider, indbundet, rigt illustreret og indeholder: KADES S E G G BY ONDEN F GUIDIEL T ET T KVALIOLIG I B IET R BYGGE NS FONDE SKADE BYGGE Erfaringsformidling GUIDE ALIT TIL KV hvis den samlede entreprisesum er over 20 mio. kr. excl. moms. De digitale krav gælder også kvalitetssikring m.v. af opførelsen. Formålet med digitaliseringen og de ændrede metoder og processer, den fører med sig, er at fremme kvalitet og effektivitet i alle led af byggeprocessen. • en introduktion til arkitektur og kvalitet • fondens vigtigste anbefalinger – i 25 temaer • eksempler på 25 gode byggerier KVALITET I ALMENT BOLIGBYGGERI STORT POTENTIALE FOR BESPARELSERDeterbilligereatforebyggeend atudbedresvigt,fejlogmangler.Ogderermangepengeatspareforalle byggerietsparterogforsamfundet.Detskønnes,atomkring10pct.afden årligeværdiafbyggeproduktionengårtiludbedringafsvigt,fejlogmangler iallefaserafetbyggerisplanlægning,projektering,udførelseogdrift.Omfangetsvaredei2011tilomkring10mia.kr,medensdetunderhøjkonjunkturenfremtil2008varopimod15mia.kromåret.Derersåledesetmeget stortpotentialeienforbedringafbyggerietsproduktivitet. ReglerneomkvalitetssikringfindesnuiSocialministerietsbekendtgørelsenr.773af27.juni2011omkvalitetssikringafbyggearbejder i alment byggeri m.v.ogi Erhvervs- og Byggestyrelsensbekendtgørelsenr.1117af23.september2010omkvalitetssikringafstatslige byggearbejderover5mio.kr.Forskellenmellemdetobeståralene i,atkraveneomtotaløkonomiermeredetaljeredeforstatsligebyggearbejder. Derersamtidigstorekvalitetsforskelleideenkeltedeleafbyggeriet.Almene boligbyggerier,deromfattesafByggeskadefonden,harimangeårhaftvæsentligtfærresvigt,fejlogskaderendandrebyggerier.Envæsentligforklaringpådeter,atdersidenstartenafByggeskadefondeni1986harværet kravomkvalitetssikringafstøttetboligbyggeri.Billedeterdetsammefor andrebyggerier,derfrivilligtfølgerdisseforskrifter. NDEN KADEFO BYGGES æde 50 Studiestr nV benhav 1554 Kø 00 33 76 20 Telefon 10 33 76 20 Telefax sf.dk den.dk bsf@b adefon yggesk www.b Kvalitetssikringeridenalmenebekendtgørelses§2defineret således: ”Bygherrenskaldrageomsorgfor,atbyggerietunderhensyntil sitformålfårengodkvalitet.Bygherrenskalsåledessørgefor,at programoplæg,programogprojekterudtrykforentilfredsstillende brugsværdiogarkitektoniskfremtræden,enforsvarligbyggeteknisk udformningogholdbarhed,hensyntagentilmiljø,energiforbrug ogøkologiskeforholdsamtenrealistiskanlægs-ogdriftsøkonomi.” HVORDAN KVALITETSSIKRE Formåletmedkvalitetssikringeratforebygge svigt,fejl,manglerogskader.Menhvordankvalitetssikrermanetbyggeri? Detkortesvarkunnevære,atmanfølgerkvalitetssikringsbekendtgørelsen ogByggeskadefondensanbefalingeridettehæfte.Etlængeresvarkunne væreatudviserettidigomhuvedplanlægning,dokumentation,granskning, risikovurdering,totaløkonomi,tidsplanerogkontrol.Altdetteerheltafgørendeforkvalitetssikring. OVERORDNEDE ANBEFALINGER Byggeskadefonden har på baggrund af voreseftersynimereend10.000boligbyggerierformuleretfireheltoverordnedeanbefalingertilbygherrerogprojekterende.Deteranbefalinger, sombørgennemsyreethvertbyggerifradenindledendeplanlægningover projekteringfremtiludførelseogdrift: MANGE SVIGT SKYLDES PROJEKTERINGEN Deflestesvigtogfejlvisersig iforbindelsemedbyggerietsopførelse,aflevering,1-årseftersynellerden seneredrift,menårsagenliggeroftestibyggerietsplanlægningogprojektering.Enteniformafegentligeprojekteringsfejl,ellerideflestetilfældei formafløsninger,der–selvomdeerprojekteretbyggetekniskkorrekte-er for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvedeløsningerharaltidværetnemmereatudførefejlfritendkompliceredeoguprøvedeløsninger,derermeretids-ogressourcekrævende, ogsommanbørundgå,hvisdererbegrænsedeøkonomiskerammer. Vælg realistiske løsninger, der er afstemt i forhold til byggeriets økonomi Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud Få sammenhæng mellem projekt og drift helt fra byggeriets planlægning ET LEDELSESANSVARKvalitetsstyringeretledelsesværktøj,sombygherrenskalkræve,athansrådgivereogentreprenøreranvender.Foralleparter,derdeltageribyggeriet,erdetledelsensopgaveatforebyggesvigt,fejl ogmangleribyggeprocessenligefradeførsteideerogskitsertilaflevering afdetfærdigebyggeri.Deteretledelsesansvaratsikrerealistiskeaftaler, realistisketidsplanerogenrealistiskøkonomi,altsammenafgørendeforudsætningerforetgodtresultat.Detpåhvilerledelsenatsørgefor,atarbejdetudføresafmedarbejderemedrelevanteuddannelserogerfaringer. Pådeefterfølgendesideruddybesdisseoverordnedeanbefalingerica.100 merekonkreteanbefalinger,fordeltpå25udvalgtetemaeribyggeprocessen –vigtigeknudepunkteriprocessenellerbygningsemnermedmangesvigt. 20 Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold til afvanding på grunden. Anbefalinger 19 Kvalitet er et spørgsm om planlægning. Jo ti ligere kvaliteten tænk ind i byggeprocessen, desto lettere – og rela billigere – er det at in arbejde de gode løsnin ØKONOMISK REALISME Økonomienerheltcentralbådeforalmenebyggerier,hvoranskaffelsessummenskalholdesindenforetmaksimumbeløb, ogfordeflesteandrebyggerier,derskaloverholdeetfastsatbudgetbeløb. Bekendtgørelsenindeholderderforbestemmelseom,atmanalleredeved udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse medøkonomien.Altformangesvigt,fejl,manglerogskaderskyldes,atder ikkeharværetsammenhængmellembyggeprogramogøkonomi,ogatdet derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og projektændringer,derundertidspressetofteikkebliverkvalitetssikret. Sæt fokus på levetider og totaløkonomi Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter med facaden, holder fint efter mange år. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen kansespåhjemmeside www.byggeskadefonden BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING RIET tilsagn om støtte efter 1. april 2013, og GGE OLIGBY ET I B renoveringer skal ske digitalt, hvis de får ”Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen” Det er den almene bygherre, der skal sikre, at kravene i bekendtgørelsen om IKT opfyldes allerede fra byggesagens start. Det gælder også, hvis der afholdes projektkonkurrence. Byggeskadefonden har som hjælp til bygherrerne iværksat udarbejdelsen af en kortfattet vejledning ”Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen”, som ultimo maj 2013 vil kunne findes på fondens hjemmeside. Her vil også kunne findes paradigmer til formuleringer af bestemmelser i bl.a. ydelsesbeskrivelser og rådgiver- og entrepriseaftaler om IKT-kravene. Paradigmerne hentes digitalt ind og tilpasses den konkrete byggesag. LETTE BADERUM 21 Byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er teknisk muligt Vælg gennemprøvede produkter Objektbaseret bygningsmodellering Det helt centrale i IKT-bekendtgørelsen er kravet om, at projekteringen gennemføres som objektbaseret bygningsmodellering. Det grundlæggende princip i denne modellering er, at al informationen knyttes til dataobjekterne, og at disse er entydigt identificeret og placeret i modellen. Der tilvejebringes hermed et projektmateriale med en sammenhængende, velstruktureret og entydig beskrivelse af det, der efterfølgende skal bygges. Ensartet klassifikation af objekter aftales Der er også krav om, at objekterne skal være entydigt klassificerede, samt at der skal være sammenhæng mellem objekternes geometri og tekstmæssige information. Der er ikke krav om, hvilket klassifikationssystem, der anvendes, men ved byggeriets/renoveringens aflevering skal klassifikationen af objekterne kunne oversættes til Forvaltnings Klassifikation, som Stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange badeværelser Kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på kontrol og prøvning Byggeri 02 Præsteager : Lisbjerg Adresse Præsteager, Lisbjerg Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten. Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil. Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng, der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket. Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget. Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første sal via en betonrepos. Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget. Bebyggelse 25 familieboliger 18 ungdomsboliger Boligselskab Boligforeningen Ringgården Arkitekt Arkitema Architects Opførelsesår 1990 Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig synlig påvirkning af vind og vejr. BY OG BYG ANVISNING 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer. Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis noget er lavet forkert, er endnu dyrere. INDUSTRIELT FREMSTILLEDE BADERUMSKABINER Industrielt fremstillede, lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organiske materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge, uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes – på trods af avancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv – at der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og temperaturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstatere fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget. Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte placering kræver omhyggelig vedligeholdelse. 64 65 Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfanget af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker ”under tag.” KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN En særlig problemstilling knytter sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standar- 50 Få guiden Guiden er udgivet i foråret 2012 og kan fås hos Byggeskadefonden – den koster ikke noget. Byggeri 14 Søvej Huse : Ishøj Adresse Ishøj Søvej, Ishøj Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter 21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse. Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier. Bebyggelse 42 familieboliger Boligselskab Ishøj Boligselskab v/ Domea Arkitekt Witraz Arkitekter Opførelsesår 2004 Ved at trække gavlhusene fra hinanden med en-etages mellembygninger løses en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning. Altanerne på 1. sal er konstruktivt beskyttet af taget, mens de lette facader beskyttes af et lille udhæng. Træpartier kan forholdsvis let udskiftes efter opbrugt levetid. Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur, selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid. 88 Erfa 2 89 Erfa 15 der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbar Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kva produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tage produkter, komponenter eller elementer kan blive fremst markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om d af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør vær tion ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktione dansk fabrik. OPBEVARING OG INDBYGNING Reduktionen af svigt, fejl og m sætter, at der udvises stor omhu ved projektering, fremstill opbevaring og montering, således at organiske materialer in fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil byg ket, har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at besk materialer mod opfugtning. Der er heller ikke krav om, at modellen i den konkrete opgave skal omfatte 3D geometri. Bygherren afgør, om det i den konkrete sag vil være hensigtsmæssigt. Fælles platform for digital kommunikation Kommunikation skal ske digitalt via en fælles platform (projektweb), og der skal ved starten af byggesagen udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige og hvornår i processen. En fælles kommunikationsplatform har den fordel, at kommunikationen parterne imellem systematiseres, effektiviseres og dokumenteres. Planen for datatilgængelighed medfører, at hver enkelt part skal planlægge hensigtsmæssige processer både for sig selv og i forhold til de andre parter. Udbud og tilbud Udbud og tilbud skal gennemføres digitalt. Der er ikke krav om udbud med mængder, da der ved bekendtgørelsens ikrafttræden ikke findes fælles opmålingsregler. Såfremt udbud indeholder mængder, skal det derfor dokumenteres, hvilke opmålingsregler og/ eller -metoder der er anvendt. Digital aflevering og mangellister Den objektbaserede bygningsmodel, beskrivelser, beregninger, kvalitetssikringsmaterialet m.v. skal afleveres digitalt til bygherren. Kravet omfatter også digitale mangellister, hvor det skal registreres, hvilke bygningsdele/objekter manglerne vedrører. Der skal desuden registreres oplysninger om manglernes type og art, samt hvilket fagområde det drejer sig om. Se de specifikke krav til mangelregistrering på fondens hjemmeside www.byggeskadefonden.dk. Disse krav findes på Byggeskadefondens hjemmeside. Oplysningerne skal anvendes til fondens forebyggende erfaringsformidling for at fremme byggeriets kvalitet og effektivitet. Projektkonkurrencer I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer i 3D. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et informationsniveau, som bygherren bestemmer i den enkelte konkurrence. Erfa 3 Bekendtgørelse nr. 119 af 7. februar 2013 om anvendelse af IKT i alment byggeri. Erfaringsformidling duko – også klassifikation af dampspærresystemer DUKO – Dansk Undertagsklassifikation ApS – blev stiftet i 2004 med henblik på at klassificere undertagsmaterialer. DUKO udvides i 2013 til nu også at omfatte dampspærresystemer og skifter samtidig navn til DUKO (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning ApS). De øgede krav til reduktion af energiforbruget stiller øgede krav til bygningers lufttæthed og dermed deres dampspærrer. DUKO forventer, at klassifikationsordningen for dampspærresystemer får samme positive effekt som ordningen for undertage har haft. Se www.DUKO.dk Bygbarhed er et af de væsentligste krav, når et dampspærresystem skal opnå klassifikation i DUKO. Dampspærrens funktion Dampspærren er typisk en membran af polyethylen eller lignende, og den blev oprindelig introduceret for at forhindre, at varm rumluft trænger fra opvarmede rum ud i kolde konstruktioner, hvor den kan kondensere (fortættes). Med de øgede krav til lufttæthed og isolering af hensyn til energiforbruget viste det sig, at det er mindst lige så væsentligt, at dampspærre-membranerne er lufttætte i samlingerne og dermed hindrer såkaldt konvektion af varm rumluft gennem utætte samlinger, som at membranen er lufttæt og dermed hindrer såkaldt diffusion af vanddamp gennem selve membranen. Der blev indført krav i bygningsreglementet i 2010 til bygningers lufttæthed, og kravene vil blive yderligere skærpet i 2015 og 2020. Klassifikation af dampspærresystemer DUKO klassificerer sammenhængende dampspærresystemer bestående af membran, tape, folieklæber, gennemføringsmanchetter, vindueskraver m.m., således at det sikres, at de enkelte komponenter/ produkter passer sammen og kan opfylde kravene om lufttæthed. Membran og tape skal f.eks. passe sammen kemisk, hvis samlingen skal bevare sin lufttæthed. DUKO blev oprettet i 2004 som en frivillig klassifikations ordning for undertage. Ordningen udvides i 2013 med en klassifikationsordning for dampspærresystemer. Bag DUKO står Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse og Dansk Byggeri. Erfa 4 Bygbarhed vigtig for lufttæthed Det skal være muligt under normale forhold at montere et dampspærresystem uden fejl. Hvis det er muligt, kaldes systemet bygbart. I DUKO’s klassifikationsordning skal det dels vises i praksis på en bygningsmodel (mockup), der efterfølgende testes for lufttæthed, dels i form af beskrivelse af hvordan konstruktionsdetaljer skal udføres. 3 membrantyper DUKO opdeler dampspærresystemer i tre typer efter den membrantype, som er hovedkomponent i systemet. De 3 typer er dampspærre (den sædvanlige med stor vanddampdiffusionsmodstand), dampbremse (lille vanddampdiffusionsmodstand) og fugt adaptiv dampspærre (vanddampdiffusionsmodstand der varier med fugtigheden). Baggrunden for opdelingen i typer er et ønske om at kunne målrette informationen om anvendelsesbegrænsningerne, som er forskellig for de 3 typer. F.eks. kan en dampspærre anvendes som fugtspærre ovenpå nyudstøbt beton. Benyttes i stedet en dampbremse eller fugtadaptiv dampspærre samme sted vil det altid medføre fugtskade. Der vil f.eks. også være stor risiko for fugtskade, hvis der anvendes fugtadaptive dampspærrer i uventilerede tagkassetter af træ over bygninger/rum med høj luftfugtighed som f.eks. baderum. Tapede/klæbede samlinger skal kunne holde DUKO’s klassifikation af dampspærresystemer indeholder også krav om dokumentation af, at tapede/klæbede samlinger kan bevare deres lufttæthed. Det dokumenteres ved såkaldte ældningsforsøg, som anerkendte laboratorier skal udføre for leverandøren. Øvrige krav der skal opfyldes Udover krav om dokumentation af et dampspærresystems lufttæthed, bygbarhed og klæbeevnen for tape skal leverandøren også dokumentere en lang række andre oplysninger om komponenterne samt om montering og håndtering af dem, før de kan blive klassificeret i DUKO. Andre parametre Valget af dampspærresystem vil ikke blot stå imellem dampspærre, dampbremse eller fugtadaptiv dampspærre. Det er også vigtigt at tage hensyn til andre parametre som f.eks. robustheden af membranen, når den skal anvendes til træelementer, og når den skal kunne tåle håndtering på byggepladsen. Erfa 5 Se mere på www.duko.dk Erfaringsformidling Grønne tage Er det byggeteknisk og økonomisk hensigtsmæssigt at bygge grønne tage til opsamling af nedbør og ikke mindst fremtidens hyppigere store regnskyl? Eller er det bedre og billigere at anvende de større nedbørsmængder lokalt i terrænet og aflede overskuddet ved hjælp af de velkendte løsninger som nedsivningsanlæg, forsinkelsesbassiner og kloakker. Grønne tage er blevet en vigtig signalfaktor for mange bygherrer og fremtrædende arkitektfirmaer. Opsamling af regnvand på tage Grønne tage promoveres fra flere sider som en del af løsningen på, at der i fremtiden må forventes større nedbørsmængder og ikke mindst hyppigere regnskyl med stor intensitet. De grønne tages effekt i forbindelse med store regnskyl er imidlertid marginal og medfører kun en beskeden reduktion af et kloaksystem, der dimensioneres i forhold til de store regnskyl, og således at kloaksystemets kapacitet typisk overskrides højst hvert 2. år. I debatten fremhæves det ganske vist ofte, at et grønt tag kan opsamle og fordampe omkring halvdelen af den nedbørsmængde, der i løbet af et år falder på taget. Men det har kun beskeden betydning for dimensioneringen af kloakanlæg m.v. En dyr løsning Ved nybyggerier forhindrer flere kommuners spildevands- og lokalplaner, at der afledes nedbør til kloaksystemet. Kommunerne opfordrer ofte i stedet grundejerne til at etablere grønne tage. Det medfører besparelser i anlæg og drift af kloaksystemet. Flere kommuner tilbyder endda at tilbagebetale kloakbidraget helt eller delvist. Men er det samlet set den teknisk, økonomisk og miljømæssigt bedste løsning? Forskellige konstruktionsopbygninger Der findes forskellige konstruktionsopbygninger, alt efter hvilket grønt tag man planlægger. Det intensive grønne tag giver mulighed for at indrette egentlige taghaver, hvorimod det ekstensive tag ikke er egnet til gangtrafik eller ophold. Vækstlaget i det ekstensive tag er væsentligt mindre og opbygningen mere simpel end i det intensive Erfa 6 tag, men principperne for dræn, afvanding og fald på taget er ens. Grønne tage vejer meget – fra 50-200 kg/m2 – og endnu mere, hvis der skal være større vækster på taget. Ikke mindst ved renovering bør den projekterende tage højde for den ekstra vægt, hvis der planlægges et nyt grønt tag i stedet for et nedslidt tagpaptag. Det kan medføre behov for forstærkninger af den eksisterende tagkonstruktion. Man må forvente, at inddækningshøjderne ved gennemføringer og ved tagafslutninger skal øges, da taget samtidig forhøjes med 50-120 mm eller mere. Kompliceret og risikobehæftet byggeteknik Byggeteknisk er opsamling af regnvand på et grønt tag en risikabel løsning, da det er i strid med god byggeskik, hvor ét af grundprincipperne er: Vis Vand Væk (VVV) fra bygninger. Det er i alle tilfælde sikrere at lede vandet væk fra bygningen end at opsamle det på bygningens tag. Totaløkonomisk er det oftest en dyr løsning, og det vil som regel være billigere at anvende, nedsive og/eller forsinke regnvandet på traditionel vis end at opsamle og fordampe det fra et grønt tag. Hvis der er begrænsede penge til rådighed både til anlæg og drift, bør man derfor overveje, om ikke det vil være bedre og billigere at lave et traditionelt tag og en traditionel regnvandsafledning på eller under jorden. Det er meget vanskeligt at lokalisere utætheder under en grøn tagbelægning, og når skaden først er sket, er udbedringen besværlig og dyr. Etablering af grønne tage ved renoveringer af ældre byejendomme, der typisk har høj tagrejsning på trækonstruktioner, vil som regel både være en byggeteknisk og økonomisk dårlig løsning. Det er bekymrende, at denne komplekse og dyre løsning også markedsføres på træbaserede tage. Det vurderer Byggeskadefonden som en risikobehæftet konstruktion. Opbygningen med membraner, isolering, drænlag og vækstlag kan bestå af 5-7 lag, som alle spiller en vigtig rolle i forbindelse Erfa 7 fortsættes næste side Erfaringsformidling Grønne tage Et grønt tag er og bliver en risikofyldt konstruk tion, som skal vælges med stor forsigtighed. med dræning og tæthed. Sandsynligheden for svigt i forbindelse med projektering og udførelse er stor. Det er meget vanskeligt at lokalisere utætheder under en grøn tagbelægning, og når skaden er sket, er udbedringen besværlig og omkostningskrævende. Et grønt tag kræver en driftsplan, som skal tage højde for de særlige krav, denne bygningsdel kræver. Tagene passer således ikke sig selv. Fremmede planter skal fjernes manuelt, og visse tage skal både vandes og gødes. Hertil kommer, at gødning kan være skadelig for inddækninger, tagrender og tagnedløb. sekundære grundvandsspejl, som kan hindre nedsivning. Konkret kan den lokale anvendelse af nedbør ske på grønne arealer evt. med lokale lavninger/åbne bassiner, der tillader nedsivning, i regnbede langs befæstede arealer, der også kan bestå af åbne befæstelser, der tillader nedsivning. Der er mange muligheder, hvis det planlægges ordentligt. Lokal Anvendelse af Regnvand (LAR) Lokal Anvendelse af Regnvand bør ske på eller i terræn og i god afstand fra bygninger, således at ydervægge ikke opfugtes ved store regnskyl. Jordbundens evne til at optage og nedsive nedbør skal på forhånd undersøges, herunder om der eventuelt er Den nedbør, der ikke kan anvendes lokalt, kan afhængig af forholdene afledes ved nedsivning, hvis jordbunden er egnet, opsamles i forsinkelsesbassiner og/eller bortledes i kloaksystemet for til slut at ende i de naturlige recipienter. Erfa 8 Den lokale anvendelse af nedbør er derfor en tværfaglig opgave for grundejere, fysiske planlæggere, miljømyndigheder, vejmyndigheder og forsyningsselskaber. Erfaringsformidling Grønne tage Erfa 9 Erfaringsformidling Store vinduesfacader Facader med store glaspartier giver bygninger en visuel lethed, som ofte forsøges opnået ved at minimere dimensionerne på karme og rammer. Det må imidlertid ikke ske på bekostning af vinduesfacadens stivhed og styrke. Ansvaret for det falder desværre ofte ned mellem ”to stole”: Den projekteringsansvarlige rådgivers og vinduesproducentens ansvar. Svigt i projekteringen og udførelsen kan dels medføre omfattende og dyre skadeudbedringer på døre og vinduer dels medføre store udgifter til reparationer og kort levetid, i nogle tilfælde under 10 år. Entydig placering af ansvar Det er den projekterendes ansvar, at vin duesfacaden får den fornødne styrke og stivhed. Det er derfor som udgangspunkt også den projekterendes ansvar, at der indgås helt klare og utvetydige aftaler, hvis ansvaret for beregning af en vinduesfacades styrke og stivhed helt eller delvist overlades til den, der leverer eller monterer vinduerne. Sådanne aftaler er desværre ofte alt for uklare – hvis de da ikke helt mangler! En aftale synliggør, at der skal leveres en ydel se, og ydelser koster jo noget. De projekterende rådgivere kan være fristede til at ”vælte” denne ydelse over på leverandøren. Hård konkurrence blandt både projekterende og leverandører medfører derfor desværre ofte, at der slet ikke udføres statiske beregninger for store vinduesfacader. Vinduesfacadens sammenbygning og sammenhæng med tilstødende bygningsdele er under alle omstændigheder den projekterendes ansvar. Krav om styrke og stivhed Styrken og stivheden af store vinduesfacader opnås i et kompliceret samspil mellem dimensioner på vandrette og lodrette karme samt opklodsning, fastgørelse og hjørnesamling af karme. Det kan f.eks. vise sig nødvendigt at øge dimensioner på karme og rammer eller at forstærke samlinger. Foto: Peder Duelund Mortensen Med valg af store vin duesfacader risikerer man at prioritere visuel lethed og godt udsyn på bekostning af bygge teknisk sikkerhed. Erfa 10 Samling og montering af elementer Nogle vinduesproducenter har udviklet systemer, hvor elementer med spinkle karme og rammer samt tilhørende komponenter leveres til samling og montering på byggepladsen. Det er en metode, som er behæftet med stor byggeteknisk risiko, da arbejdet på byggepladsen ofte i praksis er så kompliceret, at der er stor sandsynlighed for fejl, som kan medføre store udgifter til udbedring. Termoruder Termoruder skal leveres og monteres i henhold til anvisningerne fra Glasindustrien (www.glasindustrien.org). Det er af stor betydning, at montering af termoruder udføres korrekt og i overensstemmelse med vilkårene for garantien, så den kan gøres gældende. Store termoruder monteres ofte på byggepladsen, men det bør man undgå, da det ikke er muligt at komprimere isætningsbåndene ligeså effektivt på pladsen som på fabrikken. Mangelfuld komprimering medfører utætheder mellem glas og ramme, og hvis byggeriet ligger klimatisk udsat, kan der opstå bevægelser i ruden, som skaber undertryk, så regnvand nærmest suges ind ved båndene. Det problem kan der tages højde for i projekteringen ved, at vindueselementer har en størrelse og vægt, der muliggør, at de kan leveres fra fabrik og monteres på pladsen med termoruder isat. Limede hjørnesamlinger Ønsket om at give facaden en visuel lethed og et bedre udsyn indefra har ført til introduktion af hjørnevinduer, hvor den lodrette, bærende hjørnepost er undladt. I stedet er termoruderne limet sammen. Sådanne ruder kræver helt særlige tiltag for at understøtte termoruderne, så de ikke får en nedbøjning i hjørnesamlingerne, og termoruderne revner. Udkragede spinkle vindues partier med limede hjørne samlinger er behæftet med stor byggeteknisk risiko. DVV-garanti gælder kun samlede elementer Vinduer og vinduespartier m.v., som leveres usamlede på byggepladsen, er ikke omfattet af DVV’s garantibestemmelser og må ikke mærkes med DVV’s mærkater. Dansk Vindues Verifikation Dansk Vindues Verifikation er et uafhængigt organ, der foretager kontrol hos tilsluttede vinduesproducenter i henhold til Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser. Disse bestemmelser er ”danske bestemmelser”, men de stiller på mange områder krav til materialer, udførelse og funktion, der er baseret på europæiske standarder. I henhold til EU’s udbudsregler må der ved beskrivelse og udbud af vinduer og døre ikke stilles krav om, at en vinduesproducent skal være DVV-godkendt, men det er tilladt – og meget vigtigt – at kræve, at Vinduesindustriens Tekniske Bestemmelser bliver overholdt. Se www.vinduesindustrien.dk. Dansk Vindues Verifikation www.dvv.dk Erfa 11 Erfaringsformidling Partnering – får bygherren ansvaret? Ved partnering afhænger det færdige byggeris form, funktion, byggetekniske standard, totaløkonomi m.v. af parternes sam arbejde og tillid til hinanden. Men kan bygherren placere og dokumentere ansvaret, hvis der viser sig byggeskader i et byggeri opført i partnering? Kan bygherren evt. selv have pådraget sig et ansvar i partneringsamarbejdet? Hvad er partnering? Begrebet ”partnering” anvendes om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt, der som udgangspunkt er baseret på dialog, tillid, åbenhed og med tidlig inddragelse af alle parter. Projektet gennemføres med en fælles målsætning formuleret ved fælles aktiviteter og baseret på fælles økonomiske interesser. I en partneringaftale samarbejder bygherre, rådgiver, udførende og leverandør om planlægning, projektering og udførelse af et byggeprojekt i et omfang, der varierer fra sag til sag. Krav om overvejelser om partnering og samlet udbud Af bekendtgørelsen om støtte til almene boliger følger krav om, at bygherren i relevant omfang – og under hensyntagen til byggesagens størrelse, karakter og kompleksitet – skal foretage en systematisk vurdering af, om den konkrete byggeopgave skal gennemføres som et samlet udbud eller på grundlag af en partneringaftale. I praksis er der kun opført få almene byggerier ved valg af samlet udbud eller af partnering, men i flere af dem har der været problemer med svigt og skader, som har ført til anmeldelse i Byggeskadefonden. I hvert af disse tilfælde har den særlige organisering af byggesagen givet anledning til komplikationer, som især skyldes, at bygherrens kontraktpartnere ikke har levet op til den tillid, de var blevet vist. I et tilfælde med samlet udbud havde et selskab påtaget sig opførelse, bygningsdrift og vedligeholdelse af en kommunal ældreboligafdeling med serviceareal og en daginstitution for børn i samme byggeri i 15 år. Selskabet var stiftet som et OPP-datterselskab af et privat forretningsførerselskab. Kort efter konstatering af vandindtrængningsproblemer likviderede selskabet og efterlod kommunen uden væsentlig dokumentation om byggeriets opførelse og drift blot 4 år efter afleveringsdagen. Kommunen havde forladt sig på, at selskabet havde fuld kontrol over byggeriet – også i driftsperioden. I et andet tilfælde med partnering indgik en amtskommune i 2006 aftale med en totalentreprenør om ombygning og opførelse af Erfa 12 ældreboliger med tilhørende serviceareal. Den lokale kommune overtog byggesagen ved amternes nedlæggelse 1. januar 2007, og byggeriet blev afleveret i november samme år. Herefter pågik omfattende mangelafhjælpning. I sommeren 2008 var entreprenøren på vej mod konkurs, og kommunen måtte selv stå for færdiggørelse af mangelafhjælpning med inddragelse af nye entreprenører m.v. Byggesagen forløb ret kaotisk, bl.a. uden dokumentation for kvalitetssikring. Ved fondens eftersyn blev der fundet flere byggetekniske forhold, som ud fra en teknisk vurdering måtte anses som byggeskade og dermed dækningsberettigede i fonden. Også i dette tilfælde manglede fornøden dokumentation. Bygherren kan få ansvaret ved upræcise formuleringer Den bygherre, der vælger partnering eller samlet udbud, gør det i tillid til, at disse samarbejdsformer i længden sikrer et bedre, mere gennemtænkt, driftsvenligt byggeri end andre aftaleformer. Fondens erfaringer peger på, at det afgørende for et godt resultat ofte er valg af de rigtige samarbejdsparter. Hvis det går galt, f.eks. fordi en entreprenør – måske af andre årsager – bliver økonomisk nødlidende, får man brug for de juridiske dele af kontraktmaterialet. Har man kun en overordnet Byggeri og renovering i partnering er baseret på dialog, tillid og åbenhed mellem alle parter og på en tidlig inddragelse af alle involverede. fortsættes næste side krav ved partnering Som hovedregel skal den almene bygherre finde sine samarbejdspartnere i konkurrence. Vil man anvende en partnering model skal udbud ske meget tidligt, og det skal fremgå af konkurrencematerialet til rådgivere og entreprenører, at der ud over normale ABR- og AB-kontrakter skal indgås en aftale om partnering. Partneringaftalens indhold skal være en del af udbudsmaterialet. Erfa 13 Erfaringsformidling Partnering – får bygherren ansvaret? partneringaftale at støtte sig til, vil byggeriet hurtigt køre af sporet. Bygherren kan desværre have pådraget sig ansvaret helt eller delvist, fordi det ikke i samarbejdsaftalerne og ved efterfølgende planlægnings-, projekterings- og byggemøder har været præciseret, at ansvaret for f.eks. projektering af en tagkonstruktion naturligvis påhviler rådgiverne, selvom bygherren i samarbejdet har fremført ønsker til f.eks materialevalg af hensyn til levetid og fremtidige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Partneringaftalen For at motivere interessenterne kan der i en partneringaftale indbygges incitamenter evt. i form af bonus ved indfrielse af fælles mål. I det støttede byggeri kan man ikke anvende bonusaftaler, som f.eks. belønner entreprenører og rådgivere økonomisk, hvis et byggeri gennemføres til tiden, uden væsentlige mangler og uden arbejdsulykker. Det skyldes de lovmæssige økonomiske vilkår for støttet boligbyggeri; det er den godkendte anskaffelsessum ved skema B (efter tilbudsindhentning) der udgør den bindende ramme for den enkelte byggesag, og bonus har ikke karakter af en nødvendig merudgift, der kan afholdes ved byggeriets afslutning – heller ikke hvis det generelle maksimumbeløb er overholdt. samlet udbud Samlet udbud (OPS uden finansiering) er en udbudsform, hvor leverandøren af byggeriet også forpligtes til i en længere årrække at stå for drift og vedligeholdelse af byggeriet. Hvor denne form anvendes i støttet boligbyggeri, skal der indgås særskilte kontrakter om opførelsen og om driften. Erfa 14 Bygherren skal derfor både i aftaler og i samarbejdet være meget opmærksom på de juridiske aspekter. Forskellen i ordvalg kan ofte være hårfin på, om bygherren f.eks. i et projekteringsmødereferat refereres for at fremføre et ønske eller refereres for at fremsætte et krav, som kan ende med at blive ansvarspådragende. Fondens praksis i skadesager I skadesager, hvor der teknisk set foreligger en dækningsberettiget byggeskade, kan fonden undlade dækning helt eller delvist, hvis bygningsejeren helt eller delvist er årsag til skaden. Det kan f.eks. skyldes bygherrens medvirken ved projektering, materialevalg eller tilsyn. I partneringtilfælde kan det således forkomme, at bygningsejeren hverken kan gøre krav gældende mod sine kontraktpartnere eller opnå dækning i Byggeskadefonden. Erfaringsformidling Digitale krav når der projekteres og bygges alment Brug Byggeskadefondens guide til kvalitet i boligbyggeriet Projektering af almene nybyggerier og Byggeskadefondens guide Byggeskadefonden har udarbejdet en guide for bygherrer og rådgivere til styrkelse af kvaliteten i boligbyggeriet. Guiden er på 112 sider, indbundet, rigt illustreret og indeholder: KADES S E G G BY ONDEN F GUIDIEL T ET T KVALIOLIG I B IET R BYGGE NS FONDE SKADE BYGGE Erfaringsformidling GUIDE ALIT TIL KV hvis den samlede entreprisesum er over 20 mio. kr. excl. moms. De digitale krav gælder også kvalitetssikring m.v. af opførelsen. Formålet med digitaliseringen og de ændrede metoder og processer, den fører med sig, er at fremme kvalitet og effektivitet i alle led af byggeprocessen. • en introduktion til arkitektur og kvalitet • fondens vigtigste anbefalinger – i 25 temaer • eksempler på 25 gode byggerier KVALITET I ALMENT BOLIGBYGGERI STORT POTENTIALE FOR BESPARELSERDeterbilligereatforebyggeend atudbedresvigt,fejlogmangler.Ogderermangepengeatspareforalle byggerietsparterogforsamfundet.Detskønnes,atomkring10pct.afden årligeværdiafbyggeproduktionengårtiludbedringafsvigt,fejlogmangler iallefaserafetbyggerisplanlægning,projektering,udførelseogdrift.Omfangetsvaredei2011tilomkring10mia.kr,medensdetunderhøjkonjunkturenfremtil2008varopimod15mia.kromåret.Derersåledesetmeget stortpotentialeienforbedringafbyggerietsproduktivitet. ReglerneomkvalitetssikringfindesnuiSocialministerietsbekendtgørelsenr.773af27.juni2011omkvalitetssikringafbyggearbejder i alment byggeri m.v.ogi Erhvervs- og Byggestyrelsensbekendtgørelsenr.1117af23.september2010omkvalitetssikringafstatslige byggearbejderover5mio.kr.Forskellenmellemdetobeståralene i,atkraveneomtotaløkonomiermeredetaljeredeforstatsligebyggearbejder. Derersamtidigstorekvalitetsforskelleideenkeltedeleafbyggeriet.Almene boligbyggerier,deromfattesafByggeskadefonden,harimangeårhaftvæsentligtfærresvigt,fejlogskaderendandrebyggerier.Envæsentligforklaringpådeter,atdersidenstartenafByggeskadefondeni1986harværet kravomkvalitetssikringafstøttetboligbyggeri.Billedeterdetsammefor andrebyggerier,derfrivilligtfølgerdisseforskrifter. NDEN KADEFO BYGGES æde 50 Studiestr nV benhav 1554 Kø 00 33 76 20 Telefon 10 33 76 20 Telefax sf.dk den.dk bsf@b adefon yggesk www.b Kvalitetssikringeridenalmenebekendtgørelses§2defineret således: ”Bygherrenskaldrageomsorgfor,atbyggerietunderhensyntil sitformålfårengodkvalitet.Bygherrenskalsåledessørgefor,at programoplæg,programogprojekterudtrykforentilfredsstillende brugsværdiogarkitektoniskfremtræden,enforsvarligbyggeteknisk udformningogholdbarhed,hensyntagentilmiljø,energiforbrug ogøkologiskeforholdsamtenrealistiskanlægs-ogdriftsøkonomi.” HVORDAN KVALITETSSIKRE Formåletmedkvalitetssikringeratforebygge svigt,fejl,manglerogskader.Menhvordankvalitetssikrermanetbyggeri? Detkortesvarkunnevære,atmanfølgerkvalitetssikringsbekendtgørelsen ogByggeskadefondensanbefalingeridettehæfte.Etlængeresvarkunne væreatudviserettidigomhuvedplanlægning,dokumentation,granskning, risikovurdering,totaløkonomi,tidsplanerogkontrol.Altdetteerheltafgørendeforkvalitetssikring. OVERORDNEDE ANBEFALINGER Byggeskadefonden har på baggrund af voreseftersynimereend10.000boligbyggerierformuleretfireheltoverordnedeanbefalingertilbygherrerogprojekterende.Deteranbefalinger, sombørgennemsyreethvertbyggerifradenindledendeplanlægningover projekteringfremtiludførelseogdrift: MANGE SVIGT SKYLDES PROJEKTERINGEN Deflestesvigtogfejlvisersig iforbindelsemedbyggerietsopførelse,aflevering,1-årseftersynellerden seneredrift,menårsagenliggeroftestibyggerietsplanlægningogprojektering.Enteniformafegentligeprojekteringsfejl,ellerideflestetilfældei formafløsninger,der–selvomdeerprojekteretbyggetekniskkorrekte-er for vanskelige at udføre fejlfrit i praksis på byggepladsen. Enkle og gennemprøvedeløsningerharaltidværetnemmereatudførefejlfritendkompliceredeoguprøvedeløsninger,derermeretids-ogressourcekrævende, ogsommanbørundgå,hvisdererbegrænsedeøkonomiskerammer. Vælg realistiske løsninger, der er afstemt i forhold til byggeriets økonomi Vælg enkle og bygbare løsninger med byggeteknisk overskud Få sammenhæng mellem projekt og drift helt fra byggeriets planlægning ET LEDELSESANSVARKvalitetsstyringeretledelsesværktøj,sombygherrenskalkræve,athansrådgivereogentreprenøreranvender.Foralleparter,derdeltageribyggeriet,erdetledelsensopgaveatforebyggesvigt,fejl ogmangleribyggeprocessenligefradeførsteideerogskitsertilaflevering afdetfærdigebyggeri.Deteretledelsesansvaratsikrerealistiskeaftaler, realistisketidsplanerogenrealistiskøkonomi,altsammenafgørendeforudsætningerforetgodtresultat.Detpåhvilerledelsenatsørgefor,atarbejdetudføresafmedarbejderemedrelevanteuddannelserogerfaringer. Pådeefterfølgendesideruddybesdisseoverordnedeanbefalingerica.100 merekonkreteanbefalinger,fordeltpå25udvalgtetemaeribyggeprocessen –vigtigeknudepunkteriprocessenellerbygningsemnermedmangesvigt. 20 Bebyggelsens placering på tværs af det faldende terræn er rigtig i forhold til afvanding på grunden. Anbefalinger 19 Kvalitet er et spørgsm om planlægning. Jo ti ligere kvaliteten tænk ind i byggeprocessen, desto lettere – og rela billigere – er det at in arbejde de gode løsnin ØKONOMISK REALISME Økonomienerheltcentralbådeforalmenebyggerier,hvoranskaffelsessummenskalholdesindenforetmaksimumbeløb, ogfordeflesteandrebyggerier,derskaloverholdeetfastsatbudgetbeløb. Bekendtgørelsenindeholderderforbestemmelseom,atmanalleredeved udformning af byggeprogrammet skal sikre, at der er overensstemmelse medøkonomien.Altformangesvigt,fejl,manglerogskaderskyldes,atder ikkeharværetsammenhængmellembyggeprogramogøkonomi,ogatdet derfor efter licitationen har været nødvendigt at foretage besparelser og projektændringer,derundertidspressetofteikkebliverkvalitetssikret. Sæt fokus på levetider og totaløkonomi Det store tagudhæng betyder at murværk og vinduer, som næsten flugter med facaden, holder fint efter mange år. Kvalitetssikringsbekendtgørelsen kansespåhjemmeside www.byggeskadefonden BEKENDTGØRELSE OM KVALITETSSIKRING RIET tilsagn om støtte efter 1. april 2013, og GGE OLIGBY ET I B renoveringer skal ske digitalt, hvis de får ”Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen” Det er den almene bygherre, der skal sikre, at kravene i bekendtgørelsen om IKT opfyldes allerede fra byggesagens start. Det gælder også, hvis der afholdes projektkonkurrence. Byggeskadefonden har som hjælp til bygherrerne iværksat udarbejdelsen af en kortfattet vejledning ”Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen”, som ultimo maj 2013 vil kunne findes på fondens hjemmeside. Her vil også kunne findes paradigmer til formuleringer af bestemmelser i bl.a. ydelsesbeskrivelser og rådgiver- og entrepriseaftaler om IKT-kravene. Paradigmerne hentes digitalt ind og tilpasses den konkrete byggesag. LETTE BADERUM 21 Byg tunge vådrum i uorganiske materialer, hvor det er teknisk muligt Vælg gennemprøvede produkter Objektbaseret bygningsmodellering Det helt centrale i IKT-bekendtgørelsen er kravet om, at projekteringen gennemføres som objektbaseret bygningsmodellering. Det grundlæggende princip i denne modellering er, at al informationen knyttes til dataobjekterne, og at disse er entydigt identificeret og placeret i modellen. Der tilvejebringes hermed et projektmateriale med en sammenhængende, velstruktureret og entydig beskrivelse af det, der efterfølgende skal bygges. Ensartet klassifikation af objekter aftales Der er også krav om, at objekterne skal være entydigt klassificerede, samt at der skal være sammenhæng mellem objekternes geometri og tekstmæssige information. Der er ikke krav om, hvilket klassifikationssystem, der anvendes, men ved byggeriets/renoveringens aflevering skal klassifikationen af objekterne kunne oversættes til Forvaltnings Klassifikation, som Stil krav om, at der laves en prototype og aftal omfanget af kontrol og prøvning, hvis der er tale om mange badeværelser Kvalitetssikringsdokumentationen skal indeholde oplysninger om produktionssted, samt dokumentation på kontrol og prøvning Byggeri 02 Præsteager : Lisbjerg Adresse Præsteager, Lisbjerg Bebyggelsens fire stokke er placeret i en vifteform på en skråning, der åbner sig ud mod et smukt kuperet landskab og udsigten til Århusbugten. Stokkene ligger på tværs af det faldende terræn og tagene følger faldet som store skrånende flader, der giver bebyggelsen karakter og en særegen profil. Tagene samler de forskellige bygningselementer under vældige udhæng, der støttes af stræbepiller fæstnet i murværket. Stokkene er opført med omhyggeligt murede facader af gule teglsten, der på adgangssiden mod nord forskyder sig ind og ud under udhænget, således at indgangspartierne ligger længst inde og dermed er beskyttet af taget. Udvendige ståltrapper, der er placeret på diagonal i forhold til bygningskroppen og båret af betonsøjler, giver adgang til boligerne på første sal via en betonrepos. Gavlen mod øst tegnes facaden af store metalkarnapper, der agerer bremseklods i det faldende terræn, mens lave redskabsrum ved den vestvendt gavl, danner basis for en terrasser, der er overdækket af tagudhænget. Bebyggelse 25 familieboliger 18 ungdomsboliger Boligselskab Boligforeningen Ringgården Arkitekt Arkitema Architects Opførelsesår 1990 Det store samlende tag er et eksempel på, hvordan et stærk arkitektonisk greb på én gang kan skabe karakter og resultere i en fornuftig byggeteknisk disponering, som betyder, at bebyggelsen efter 20 år står uden nævneværdig synlig påvirkning af vind og vejr. BY OG BYG ANVISNING 200 Baderumskabiner skal overholde kravene i By og Byg Anvisning 200. Baderum inddeles i en vådzone, hvor der er skærpede krav til overfladers og samlingers tæthed, og en fugtig zone, som ikke behøver at kunne modstå direkte vandpåvirkning. Hele gulvet og væggene i bruseområdet defineres som vådzone, hvor den bedst mulige tæthed skal etableres med fokus på gennemføringer og samlingsdetaljer. Badeværelset er husets dyreste rum, og reparation eller udskiftning, hvis noget er lavet forkert, er endnu dyrere. INDUSTRIELT FREMSTILLEDE BADERUMSKABINER Industrielt fremstillede, lette baderumskabiner, hvor gulve, vægge og/eller lofter er af organiske materialer har en væsentlig mindre levetid, end hvis de bestod af tunge, uorganiske materialer såsom beton, mursten eller metal. Det skyldes – på trods af avancerede vandtætningssystemer, vådrumsmembraner osv – at der er stor sandsynlighed for, at selv mindre udførelsesfejl, fugt- og temperaturbevægelser i materialer og konstruktioner samt utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre utætheder. Det er meget ofte vanskeligt at konstatere fugtskader og foretage de nødvendige udbedringer, før det er for sent. Bygningskroppen er forskudt under tagudhænget, så indgangspartierne ligger længst inde og dermed bedst beskyttet af taget. Karnappernes beklædning af profilerede metalplader og udsatte placering kræver omhyggelig vedligeholdelse. 64 65 Lette baderumskabiner fik en renæssance i forbindelse med ønsket om en øget industrialisering af byggeriet, da en lettere kabine selvfølgelig er nemmere og billigere at håndtere under transport og montering. Formålet med industrialiseringen er dels at billiggøre produktionen dels at reducere omfanget af svigt, fejl og mangler, når produktionen sker ”under tag.” KVALITETSSIKRING AF PRODUKTIONEN En særlig problemstilling knytter sig til kvalitetssikring af produktionen af baderumskabiner, da bygherren i forbindelse med udbuddet skal tage højde for, at de måske fremstilles på en udenlandsk fabrik. Transportudgifterne er nu så små i forhold til besparelserne på arbejdslønnen, at dette er blevet meget almindeligt. Det stiller store krav til bygherre og rådgivere at udarbejde et fyldestgørende udbudsmateriale, der skal indeholde alle relevante tekniske krav i form af standar- 50 Få guiden Guiden er udgivet i foråret 2012 og kan fås hos Byggeskadefonden – den koster ikke noget. Byggeri 14 Søvej Huse : Ishøj Adresse Ishøj Søvej, Ishøj Bebyggelsen Søvej Huse er opført som et funktionelt og arkitektonisk supplement til storskalabebyggelsen Vejleåparken i Ishøj. Bebyggelsen omfatter 21 gavlhuse i to etager, kædet sammen af lave mellembygninger med ensidig taghældning. Den rytmiske vekselvirkning mellem højt og lavt skaber plads til små gårdhaver mellem gavlhusene. Lejligheden på første sal nås ad en udvendig ligeløbstrappe, som tager afsæt i et lille udeareal, anlagt foran gavlhuset. Sammenfletningen af flere lejemål i samme bygning medfører at den nederste del af gavlhusets facade mod vest er en helt lukket træfacade, for at forhindre indkigsgener, mens den øverste del er et glasparti, der indrammes af den præcist optegnede gavl. Som gennemgående facademotiv mod øst ses lukkede træpartier flankeret af glas til begge sider og opdelt af en tydeligt markeret etageadskillelse. Byggeriet er opført som en rammekonstruktion af stål, beklædt med eternitplader på de lukkede facader, mens taget er opbygget af tagkassetter monteret på stålrammen og beklædt med falset zink, og endelig består de lette facader af en komposition af rumhøje glas- og træpartier. Bebyggelse 42 familieboliger Boligselskab Ishøj Boligselskab v/ Domea Arkitekt Witraz Arkitekter Opførelsesår 2004 Ved at trække gavlhusene fra hinanden med en-etages mellembygninger løses en ellers byggeteknisk vanskelig sammenbygning. Altanerne på 1. sal er konstruktivt beskyttet af taget, mens de lette facader beskyttes af et lille udhæng. Træpartier kan forholdsvis let udskiftes efter opbrugt levetid. Søvej Huse viser på flot måde, at der godt kan skabes oplevelsesrig arkitektur, selv om økonomien er begrænset. Byggeriet er disponeret med bevidst billige løsninger, som til gengæld nemt kan skiftes efter opbrugt levetid. 88 Erfa 2 89 Erfa 15 der, udfaldskrav m.v., og som skal være så præcise og målbar Det er relevant at stille udbudskrav om dokumentation af kva produktionen i form af tilsyn, modtagekontrol mv. så der tage produkter, komponenter eller elementer kan blive fremst markeder. Det kan ligeledes være relevant at stille krav om d af, at materialer og løsninger er gennemprøvede. Der bør vær tion ved anerkendte prøvningsmetoder af nye og uprøvede løsninger. De samme krav ville så gælde, hvis produktione dansk fabrik. OPBEVARING OG INDBYGNING Reduktionen af svigt, fejl og m sætter, at der udvises stor omhu ved projektering, fremstill opbevaring og montering, således at organiske materialer in fugt. Opbevaring på byggepladsen og tiden der går, indtil byg ket, har vist sig at være en kritisk fase, når det gælder at besk materialer mod opfugtning. Byggeteknisk erfaringsformidling 2012 damp spærrer digitale krav store vinduesfacader Studiestræde 50 1554 København V Telefon 33 76 20 00 Telefax 33 76 20 10 bsf@bsf.dk www.byggeskadefonden.dk Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen | Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere grønne tage partnering
© Copyright 2024