Sogn - Klejtrup Kirke

SOGN
KIRKE
&
Hersom, V. Bjerregrav og Klejtrup sogne
Nr. 4 - December 2012 - 56. årgang
Rosens lys
Vintermørket ruller hen over vore haver og marker som en ustyrlig lavine.
Vi tænder lys og fletter hjerter af rødt
og hvidt glanspapir. Vi holder hinandens hænder varme og kryber sammen
i månens skær. Det er tid for vinter, tid
for uldne sokker og hjemmestrikkede
trøjer. Det er tid for juleroser og storblomstrende Dronning Ingrid.
Den blodrøde rose banker på ruderne med funklende iskrystaller. Den
skyder af den frosne jord midt i den
kolde vinter. Mens ræven lusker rundt
derude i mørket, spirer rosen frem.
Måske kigger ræven ind ad vinduet,
måske stikker den snuden hen til havens tændte lanterne og undrer sig over
det blaffende lys midt i mørket. Måske
hører du i de frostklare nætter rævens
stemme i natten. Måske skutter du dig,
når nattens mørke flænses af ræveskrig.
Men vær ikke bange for nattens mørke.
Rosen lyser i mørket. Rosen finder en
sprække i mørket, og her åbner den sine kronblade. Der er en tid for alting.
En tid for snestorm, en tid for æbleskiver og isglatte veje. Men rosens tid hører aldrig op. Rosen, som lod sig føde
julenat for så længe siden, at man forundres over, at den overlever vinter efter vinter.
Det er tankernes tid. De vemodige
tanker. Man tænker på dengang, man
tænkte som et barn, dengang forventningens glæde kunne holde én vågen i
timevis, dengang man endnu havde sin
mors og fars hænder at holde fast i. Det
er rosens og tankernes tid.
Man tænker på de mennesker, som
gav én roser. En engel kom måske flyvende en eftermiddag i skumringen, og
den bar en buket af de smukkeste roser
i sin vingekrans.
Man tænker på den mørkerøde rose,
man modtog fra den første ungdomskæreste, den frodige brudebuket med
prinsesseroser og brudeslør, eller måske
tænker man på rosen, dén, man lod falde på kisten, der blev sænket i jorden
en sorgens dag.
Man fornemmer det, som var det i
går, og man mærker en tåre på kinden.
I sommer besøgte vi Rosenparken i
Aalestrup. I timevis opholdt vi os
blandt de skønneste roser; engelske roser, moderne roser og historiske roser.
Storblomstrende roser fra mørk orange
til lys fersken, den blomstrende arabiske drøm, rosen Arabia og prinsesse
Marie, en mørk laksrosa til rødorange
rose med krydret duft.
Roserne vokser i parker, og roserne
vokser i dale. Man ser for sig to bjerge,
næsten lodrette klippeformationer, og
man ser dalens håb langt dernede i dybet. Dér får man øje på rosen. Den ro-
INDHOLD
Siden sidst • Forskelligt (informationer)
Konfirmandernes bøn: Kære Gud
Adresser
Påske! Hvad vil du her?
På vej mod konfirmation 2013
Invitation til Gud og Guf
Filmaften i Sognehuset i Klejtrup
Sangaften
Om julekoncerter i vore tre kirker
Må man lave ballade i kirken
BUSK-gudstjeneste
Meddelelser
Tanker om generationer
Lederen
Studietur til det vilde vesten
Høstgudstjenesten i Vester Bjerregrav
Gudstjenesteliste
s. 2
s. 2
s. 3
s. 3
s. 3
s. 3
s. 4
s. 4
s. 5
s. 5
s. 6
s. 7
s. 8
s. 9
s. 10
s. 11
s. 12
se, som lod sig føde julenat i en stald i
Betlehem. Pluk frisk din rose, tag den
i hånden og mærk ny livsduelighed og
glæde. En glæde, der bobler som nytårets champagne.
Med ønsket om en glædelig jul
og et velsignet nytår!
Kirsten Krab Koed
Sognepræst
SIDEN SIDST -
Kære Gud, vores far i himlen
vil du gøre mig stærk og klog
og vil du give mig den pige,
jeg har brug for?
Vil du give min by godt vejr
og vil du gøre mine kære glade?
Giv mig husly
når jeg er våd og kold
og giv mig mad og drikke
når jeg er i ørkenen
væk fra alle
kære Gud
vil du ikke bare passe på mig?
Giv mig styrke til at overleve dagen
Lad mig glemme alt det onde
og huske de gode
stunder med familie og venner
og så håber jeg,
at du har givet min dejlige mor
en god plads i himlen,
så hun kan kigge ned på os.
Hjælp mig gennem hårde tider
og lad mig se lyset
når der ellers er mørkt
giv mig lyst til at leve
Gud, du som ser alt,
giv os en god indendørs sæson
og giv mig mere held i fodbold.
Og tak for mange fine landstævner
og alle de gode oplevelser på jorden
Så siger jeg mange tak
til alle, der har hjulpet i 2012
og næste år skal jeg konfirmeres
og jeg vil gerne sige tak på forhånd
Jeg beder om et langt og lykkeligt liv
med venner, familie og kærlighed.
Må jeg blive dygtig til at læse og skrive
og jeg er glad for at opdage
at du passer på min familie
Pas også på dem.
der er oppe hos dig,
du, min himmelske far.
Tak, fordi du lytter til os
og tilgiver os,
når vi beder dig herom
Tak, fordi du gjorde mig rask igen,
og jeg har det så fantastisk.
Pas også på de mindre børn i Afrika
og børn i alle andre fattige lande,
som ikke får kakaomælk,
marcipanbrød og skiferie.
Tak Gud, fordi vi kan tænke, som vi vil,
og tak for alle mine dyr.
Tak for fantastisk luksus
så tag venligst at hjælp de mennesker,
der har det mindre godt.
Stop krig og vold.
Det beder vi om i Jesu Kristi navn
Tak fra alle os konfirmander.
01.07.2012 - 01.11.2012
KLEJTRUP KIRKE
Døbte:
Clara Kjærgaard Braskø
Sebastian Munkholm
Nielsen
Anders Hessel Østerberg
Døde/begravede:
Elna Hansen • Bente Hemmje •
Betty Doris Vestergaard •
Charly Christensen • Kirsten Jakobsen •
Inga Oudal • Børge Andersen
HERSOM KIRKE
Døbte:
Johanne Nielsen
Døde/begravede:
Niels Peter Nielsen
V. BJERREGRAV KIRKE
Døbte:
Camilla Meldgaard Jeppesen
Viede:
Kamilla Bechmann
Engmann og Dennis
Bechmann Engmann
Døde:
Folmer Hansen
KONFIRMATIONER
Konfirmationsdagene ligger fast år for år:
2014 Bededag:
Flg. søndag:
2013 Klejtrup
Hersom/Bjerregrav
2014 Bjerregrav/Hersom
Klejtrup
2015 Klejtrup
Hersom/Bjerregrav
2016 Bjerregrav/Hersom
Klejtrup
TELESLYNGE
Der er teleslynge i alle vore tre kirker. Det betyder,
at kirkegængere med høreapparat må huske at stille
apparatet på T, så skulle lydniveauet være optimalt.
SOGN & KIRKE
udgives af menighedsrådene og udkommer
4 gange om året. Bladet er gratis, men økonomisk støtte modtages gerne på kontonr. 9261-000-03-02511. Udensogns kan
tegne abonnement: 60 kr. - Bladets adresse
er hos kasserer Jens Nielsen, Nørreheden
3, Nørheden, 9500 Hobro.
REDAKTIONEN
består af Henning Pedersen, Anna Rohde,
Ejvind Sørensen og Kirsten Krab Koed.
Jens Nielsen er ansvarshavende redaktør. •
Lay-out: Jens Nielsen. • Sats og tryk: LSDgrafisk, 9864 9161. • Lokalhistoriske medarbejdere: Ragna Kolind og Birthe Korsbæk. - Hvor intet andet er nævnt, er illustrationer i dette blad hentet fra kirkelige
publikationer, blade og håndbøger.
Næste nummer: 1. marts 2013.
FORSKELLIGT
FØDSEL: Når et barn bliver født, modtager sognepræsten en fødselsanmeldelse fra sygehuset eller
jordemoderen. Er forældrene gift, skal de ikke foretage sig yderligere.
Hvis der ikke medvirker en jordemoder ved fødslen, skal forældrene selv anmelde fødslen.
Er forældrene ikke gift, skal de selv indlevere en
»Omsorgs- og ansvarserklæring« til sognepræsten,
hvor faderen anerkender faderskabet. Herved får
forældrene fælles forældremyndighed. Blanketten
skal underskrives af begge forældre samt to vitterlighedsvidner. Blanketten skal være sognepræsten i
hænde senest 14 dage efter barnets fødsel. Du finder
yderligere oplysninger om registrering af et barns
fødsel og om anmeldelse af faderskab på familiestyrelsen.dk og personregistrering.dk. Herfra kan du
også udskrive blanketten.
DÅB: Et barn skal døbes eller navngives senest seks måneder efter fødslen.
Når barnet er døbt, er det optaget i den
kristne menighed og medlem af folkekirken. Derfor fejres dåben normalt
ved søndagens gudstjeneste.
Barnets forældre kontakter sognepræsten for at
aftale en dato for dåben. Præsten og forældrene mødes herefter til en dåbssamtale. Samtalen kan finde
sted i præstegården, men sognepræsten besøger også
gerne de nybagte forældre i hjemmet.
Forældrene finder 2-5 faddere til barnet. En fadder skal være døbt og have nået konfirmationsalderen.
Læs mere om dåb på folkekirken.dk - det er aldrig
for sent at blive døbt!
NAVNGIVNING: Hvis barnet ikke skal døbes, skal
det navngives. Børn skal navngives, inden de fylder
et halvt år. Forældrene sender blanketten »Navngivning« til sognepræsten. Blanketten skal underskrives
af begge forældre.
BRYLLUP: Ved brylluppet siger parret ja til at leve
som ægtefolk og til at elske og ære hinanden til døden skiller dem.
Når I har besluttet jer for at blive gift, kontakter
I sognepræsten for at aftale dato og tidspunkt for
brylluppet og en samtale før vielsen. For at blive viet
i folkekirken skal mindst den ene af jer være medlem.
Før brylluppet skal I også henvende jer til ægteskabskontoret i bopælskommunen. Her udstedes en
»prøvelsesattest«. Attesten dokumenter over for præsten, at ægteskabet kan indgås på lovlig vis. Prøvelsesattesten må ikke være mere end 4 måneder gammel den dag, brudeparret siger ja til hinanden.
DØDSFALD: Et dødsfald skal senest efter to hverdage anmeldes til sognepræsten. Ofte kontakter de
efterladte en bedemand, der udfylder dødsanmeldelsen og sender den til præsten. Man aftaler også
en dato for begravelse eller bisættelse med sognepræsten. Inden begravelsen har de nærmeste pårørende
en samtale med præsten.
NAVNEÆNDRING: Ønsker du at ændre navn,
skal du sende blanketten »Navneændring« til sognepræsten. En navneændring koster 470,00 kr.
Du kan læse om navneændringer på familiestyrelsen.dk og personregistrering.dk. Du kan også ringe til sognepræsten for yderligere oplysninger.
SAMTALE MED PRÆSTEN: Præsten har tavshedspligt, og man kan altid ringe eller sende en
e-mail, hvis man har brug for en snak. Så finder I
sammen et tidspunkt for et besøg. Præsten foretager
også hjemmealtergang.
BLANKETTER: På personregistrering.dk kan du
udskrive blanketter. Du kan også ringe til sognepræsten, så finder hun de nødvendige blanketter til dig.
Sidste frist for indlevering af stof til næste kirkeblad 20. januar 2013 til:
Ansvarshavende redaktør Jens Nielsen, Nørreheden 3, 9500 Hobro - eller mail: jens.musse.nielsen@gmail.com
2
Adresser:
HERSOM KIRKE
Sognepræst: Kirsten Krab Koed, Teglgårdvej 30,
Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0009.
Graver og kirketjener: Birgit S. Jespersen, Gl.
Ålborgvej 48, V. Bjerregrav, 9632 Møldrup.
Tlf. 8669 1910 • Mobil: 2330 3910.
Organist: Jacob Græsholt, Strandvej 29, 9500 Hobro. Tlf. 9852 5545.
Kirkesanger: Henning Pedersen, Teglgårdvej 24,
Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0303.
Menighedsrådets formand: Jens Nielsen, Nørreheden 3, Nørheden, 9500 Hobro.
Tlf. 9854 6303 • Mobil 3120 7402
Kasserer: Esther Nielsen, Lundvej 14, Troestrup,
9500 Hobro. Tlf. 9854 6076.
Kirkeværge: Åse Myrthue Nørskov, Teglgårdvej 13,
Hersom, 9500 Hobro. Tlf. 8669 0027.
V. BJERREGRAV KIRKE
Graver og kirketjener: Else Iversen, Halesøvej 1,
Roum, 9632 Møldrup.
Tlf. 9854 6812 • Mobil: 2262 4754.
Organist: Se Hersom.
Kirkesanger: Bettina Thoft Jensen, Klejtrupvej
103, 9500 Hobro. Tlf. 2498 7247.
Menighedsrådets formand: Birte Bergman,
Nordskoven 21, V. Bjerregrav, 9632 Møldrup.
Tlf. 8669 2185.
Regnskabsansvarlig: Kristian Nørskov, Herredsvejen 69, V. Bjerregrav, 9632 Møldrup.
Tlf. 4057 5711.
Ekstern kasserer: Esther Nielsen (se Hersom).
Kirkeværge: Bodil Andersen, Langmosevej 13,
9632 Møldrup. Tlf. 2924 8204.
KLEJTRUP KIRKE
Graver og kirketjener: Leif Bach Jensen,
Viborgvej 29, Klejtrup, 9500 Hobro.
Tlf. 9854 6792 • Mobil: 2992 5751.
Organist: Se Hersom.
Kirkesanger: Lene Lange, Søparken 33B, Klejtrup,
9500 Hobro. Tlf. 9854 7202.
Menighedsrådets formand:
Lene Lange, Søparken 33B, Klejtrup,
9500 Hobro. Tlf. 9854 7202.
Kasserer: Marianne Fruergaard, Fuglevænget 21,
Klejtrup, 9500 Hobro. Tlf. 2028 2662.
Kirkeværge: Birthe Korsbæk, Søparken 20,
Klejtrup, 9500 Hobro. Tlf. 8669 1459.
Påske!
Hvad vil du her?
Skærtorsdag! Hvad vil du her?
Har du noget at betyde i det spæde forår?
Skærtorsdag, torsdag den 28. marts, inviterer vi menigheden fra Hersom, Vester Bjerregrav og Klejtrup sogne til
fælles FESTGUDSTJENESTE i Hersom Kirke kl. 17:00.
Efter gudstjenesten nyder vi en skærtorsdagsmiddag i konfirmandstuen
ved Hersom Præstegård og får os en snak.
Menighedsrådet serverer lam med tilbehør, dessert, rødvin og vand. Deltagelse i middagen koster
75. kr.
Vi beder om tilmelding
til påskemiddagen til Jens
Nielsen fra Hersom menighedsråd på telefon
9854 6303 eller til undertegnede sognepræst på telefon 8669 0009.
Sognepræst
Kirsten Krab Koed
På vej mod konfirmation
foråret 2013
Årets konfirmander i Hersom, Vester Bjerregrav og Klejtrup sogne har begyndt deres vandring mod konfirmationsfesterne i foråret 2013. Vi vandrer
sammen, snakker undervejs og spiser popcorn til en film om Martin Luther.
Turen er godt begyndt, og jeg glæder mig til den videre rejse hver onsdag og
torsdag morgen henholdsvis i konfirmandstuen ved Hersom Præstegård og
Klejtrup Sognehus samt i vore kirker om søndagen.
Igen i år deltager konfirmanderne fra vore sogne i Viborg Stifts konfirmandtræf i Viborg Domkirke, og ligesom sidste år synger konfirmanderne gospelsange til en aftengudstjeneste i Klejtrup Kirke, hvortil alle er meget velkomne.
Sognepræst Kirsten Krab Koed
PRÆSTEGÅRDSUDVALGET
Formand: Jens Nielsen, Nørreheden 3, Nørheden,
9500 Hobro. Tlf. 9854 6303.
Kasserer: Esther Nielsen (se Hersom).
KIRKEBIL
De, der ønsker transport til og fra kirke i forbindelse
med vore gudstjenester, skal ringe til nærmeste taxa
senest om søndagen kl. 8:00. Kirkebilen er gratis.
Minikonfirmander
inviterer til Gud & Guf
Søndag den 9. december kl. 17:00 i Klejtrup Kirke og tirsdag den 11. december kl. 17:00 i Vester Bjerregrav Kirke fejrer vi Gud & Gud gudstjenester.
Midt i vinterens mørke fyldes kirkerne af glade minikonfirmander og deres
familier, og det kan man roligt glæde sig til.
Selv om du skulle være vokset fra minikonfirmandalderen, er der også plads
til dig i kirken og til den efterfølgende aftensmad i henholdsvis Klejtrup Sognehus og Bjerregrav Ældrecenter. Kom og vær med til at fejre de udlærte minikonfirmander. Barn, gammel og midt imellem; alle er velkomne!
Sognepræst Kirsten Krab Koed
3
Filmaften i Sognehuset i Klejtrup ...
Torsdag den 4. oktober inviterede Klejtrup menighedsråd
igen til filmaften med efterfølgende kaffe.
Denne efterårsaften var det Jessica Hausners film »Miraklet i Lourdes« fra 2009, der var på programmet. Sognepræst Kirsten Krab Koed introducerede filmen og sluttede
med et spørgsmål, som viste sig at være centralt i filmen –
hvad sker der så, når miraklet virkelig indtræffer?
Filmen handler om den unge pige, Christine, der er hårdt
angrebet af sklerose; hun sidder i kørestol og må have hjælp
til det meste. Christine er taget med et hold pilgrimme og
syge til Lourdes i håb om at blive helbredt. Hun er måske
ikke den mest dedikerede pilgrim, men er vist mest taget
med for at få oplevelsen – der sker ikke så meget andet i
hendes liv.
Christine og de andre syge og pilgrimme besøger dagligt
grotten, hvor Jomfru Maria i 1858 viste sig for den unge
bondepige Bernadette, og hvor de beder og håber på helbredelse. Der er mange forskellige mennesketyper repræsenteret blandt pilgrimmene, og det gør filmen rigtig interessant.
Og så sker miraklet rent faktisk – Christine vågner en nat
og kan rejse sig og gå på toilettet. Hun er tilsyneladende helbredt for sin sklerose, men lægerne, som skal undersøge hende med henblik på at registrere det som et mirakel, mener,
at hun blot har en midlertidig bedring og snart vil få et tilbagefald. Det, der imidlertid er mest interessant, er de øvrige
pilgrimmes reaktion.
Man ville jo umiddelbart tro, at de fleste ville glæde sig
med Christine, men det er slet ikke tilfældet. De fleste af
dem er fulde af misundelse over, at de ikke oplevede miraklet, og mange begynder faktisk at tvivle på Christines mirakel. De vil ligesom ikke anerkende det, og mener, at hun
snart vil blive syg igen. Og så er spørgsmålet jo, om de virkelig tror på mirakler.
Men Christine er lykkelig, og hun oplever også en
flirt/romance med en af de unge officerer, som hjælper til i
grotten. Og på denne måde oplever hun også kærlighedens
mirakel.
Filmens slutning er åben for fortolkning. Til et aftenarrangement med dans, bliver Christine træt og må sætte sig.
Det kan ses som det ventede tilbagefald, og mange af de øvrige pilgrimme sidder da også og nikker bedrevidende til
hinanden.
Jeg tror dog, at slutningen kan tolkes på den måde, at
Christine rent faktisk bare bliver træt og skal slappe lidt af.
Hun skal passe på ikke at overanstrenge sig, og det synes
jeg, er den mest logiske tolkning af slutningen; hun har virkelig oplevet et mirakel. Og filmen er en fin lille historie
om troen på mirakler i vores moderne tidsalder.
Efter filmen var der kaffe, te og boller med pålæg, og
snakken gik lystigt mellem de i alt 16 deltagere – alt i alt en
rigtig hyggelig aften.
Sangaften
Den 8. november var der igen en sangaften i Klejtrup Sognehus med kirkens organist Jacob Græsholt og vores kirkesangere Lene Lange og Mette
Egedal. - Der blev sunget flittigt (fællessang) fra
både Salmebogen og Højskolesangbogen.
Efter kaffepausen sang de to piger solo.
Alt i alt en særdeles god og hyggelig
aften, hvor sangstemmerne rigtig blev
brugt.
Flere udtalte, da de gik, at det kunne
vi godt gentage noget oftere, gerne en
gang om måneden, for det er så dejligt
at synge sammen.
På menighedsrådets vegne
Kirsten Hougaard
4
Om Julekoncerter i vore tre kirker ...
Tirsdag den 27. november kl. 19.30 afholdes julekoncert
Hersom Kirke, hvor en til lejligheden samlet sangkvartet
synger os i julestemning. Kvartetten består af sangere fra
Randers, sådan at forstå, at alle sangerne synger i, eller har
sunget i Sct. Peders Koncertkor i Randers. Efter koncerten
inviterer menighedsrådet, vanen tro, på kaffe og god kage i
præstegårdens konfirmandstue.
I Klejtrup Kirke afholdes onsdag den 5. december kl.
19.00 (bemærk tidspunktet!), traditionen tro, koncert
med de to børnekor fra Klejtrup og Vr. Bjerregrav Kirker,
denne gang i samarbejde med det i september nyopstartede
voksenkor fra de tre sogne, »Fyraftenskoret«, med efterfølgende glögg og æbleskiver i Klejtrup Sognehus.
Vel mødt til tre dejlige koncerter i adventstiden, som alle
Vr. Bjerregrav Kirkes julekoncert bliver mandag den 3. har fri entré!
december kl. 19.30, hvor kirken får besøg af Viborg DaOrganist ved de tre kirker
Jacob Græsholt
mekor, som i år fejrer korets 60 års jubilæum. Koret tæller
28 kvinder og ledes af Mette Nørholm Jakobsen. Efter koncerten byder menighedsrådet koncertgængere og kor på en Billedet her er fra julekoncerten i Klejtrup Kirke med de to børnekor julen 2011.
kop kaffe og et stykke julebag i våbenhuset.
Må man lave ballade i kirken ..?
Nej, man må ikke vælte lysestagerne, male graffiti på kirkeFastelavnssøndag, søndag den 10. februar, er du velkombænkene eller spænde ben for nogen. Men man må gerne men i Vester Bjerregrav Kirke kl. 11:00 og i Klejtrup Kirke
synge glade fastelavnssange og klæde sig ud i fantasifulde kl. 13:15, hvad enten du har maske på eller ej.
dragter.
I år har kirkerne slået sine fastelavnspjalter sammen med
Købmanden i Bjerregrav og KFUM- spejderne i Klejtrup.
Skal du til Klejtrup Hallen, kunne du måske begynde din
fest i Klejtrup Kirke?
Skal du til Købmanden i Bjerregrav og slå katten af tønden, var det måske skægt at gå med i Vester Bjerregrav Kirke
bagefter og se, hvad der sker dér?
Ses vi til fastelavn?
Kirsten Krab Koed
Sognepræst
5
BUSK gudstjeneste. ...
Søndag den 28 oktober 2012 havde vi BUSK (Børn, Unge, Sogn og Kirke) gudstjeneste i Klejtrup kirke.
Det var en festgudstjeneste! Spejderne medvirkede og
stillede op med fanen og delte roser ud. Kirken var stuvende fuld, og gudstjenesten blev yderligere festlig, da et
lille barn blev båret til dåben.
Efterfølgende var der frokost i Sognehuset med pålægsbord, varm leverpostej og lune deller, så der manglede hverken åndelig eller mere jordisk føde. Det var en
fin dag.
6
Meddelelser ...
Menighedsrådsmøder
Hersom Sogn
Onsdag d. 16. januar 2013 kl. 19.00.
Alle møder er i Hersom præstegård.
Vester Bjerregrav Sogn
Tirsdag d. 22. januar 2013 kl. 19.00
Onsdag d. 20. marts 2013 kl. 19.00:
Regnskabsmøde
Onsdag d. 15. maj 2013 kl. 19.00:
Budgetmøde
Møderne afholdes i Bjerregrav Ældrecenter
Klejtrup Sogn
Tirsdag d. 18. december 2012 kl. 19.00
Onsdag d. 23. januar 2013 kl. 19.00
Alle møder er i Sognehuset.
Konstitueringer
i de tre nye menighedsråd i Hersom, Vester
Bjerregrav og Klejtrup Sogne.
Hersom Sogn
Formand
Jens Nielsen
Næstformand og
kirkeværge Åse
Myrthue Nørskov
Kasserer
Esther Nielsen
Kontaktperson
Tove Kristensen
Sekretær
Henning Pedersen
Vester Bjerregrav Sogn
Vester Bjerregrav menighedsråd har på et møde
den 6. november 2012 konstitueret sig som
følger:
Formand
Birte Bergman
Næstformand
og kontaktperson
Anna Rohde
Kirkeværge Bodil
Dorethe Andersen
Kasserer
Kristian Nørskov
Sekretær
Bente Svoldgaard
Aktiviteter
i Klejtrup Sognehus
Den 5. december JULEKONCERT kl.
19.00. Efterfølgende gløgg og æbleskiver
Den 9. december GUD og GUF kl. 17.00.
Derefter sammenkomst med kødsovs m.m.
Onsdage er der først konfirmandundervisning
om formiddagen. - Korundervisning af kirkekoret om eftermiddagen og voksenkoret
til aften
Minikonfirmanderne er der torsdag eftermiddag, 5 gange fra den 8. november
Spejderne låner huset til møder og aktiviteter, medens Spejderhytten bygges.
Indre Mission i Klejtrup
December: Onsdag d. 5.: Bibeltime.
Januar:
Onsdag d. 9.: Bedemøde
Februar:
Onsdag d. 6.: Bibeltime
Møderne er kl. 19:30. Alle er velkomne!
Kirkens Korshærs
genbrugsbutik
i Klejtrup
modtager med tak alt brugbart
- og dødsboer afhentes.
Åbent man.-fre. kl. 13-17
Tlf.: 2393 4940 - 9854 6110
Klejtrup
Lokalhistoriske Arkiv
Arkivet i Ældrecentret er åbent hver onsdag kl.
14:00-16:30 - eller efter aftale med foreningens
formand, Ragna Kolind, på tlf. 9854 6704.
Bogbussen
holder ved Spar i Bjerregrav tirsdag kl. 15:2015:50 og ved Brugsen i Klejtrup tirsdag kl.
16:05-16:45.
Klejtrup Sogn
Klejtrups nye menighedsråd konstituerede sig
den 20. november.
På ovenstående billede ses det nye hold, som
er sammensat af såvel nye, som »gamle« menighedsrødder.
Bagest fra venstre er det: Søren O. Sørensen,
suppleant. Ejvind Sørensen, kontaktperson for
kirkens ansatte og medlem af præstegårdsud-
valget. Lene Lange, formand. Marianne Fruergaard, kasserer og tegningsberettiget. Mona
Finderup, næstformand og medlem af kirkegårdsudvalget og præstegårdsudvalget.
Forreste række fra venstre: Kirsten Sørensen,
suppleant. Birthe Korsbæk, kirkeværge og formand for valgbestyrelsen. Birte Ømark, sekretær og medlem af kirkegårdsudvalget og valgbestyrelsen.
Gudstjenester
En stor tak til Eris for hans engagerende arbejde i menighedsrådet, præstegårdsudvalget,
kirke-og kirkegårdsudvalget og som observatør
i kirkeradioen.
Bjerregrav menighedsråd
på Klejtrup Friplejehjem
December 2012 til og med april 2013
Torsdag den 13. dec. kl. 10:30
Fredag den 21. dec. kl. 14:00
med efterfølgende kirkekaffe
Torsdag den 10. januar
(Jørgen Pontoppidan)
Torsdag den 24. januar 10:30
Torsdag den 21. februar kl. 14:00
med efterfølgende kirkekaffe
Torsdag den 14. marts 10:30
Onsdag den 27. marts.
Påskegudstjeneste
(Jørgen Pontoppidan)
Torsdag den 18. april 10:30
Stor og varm tak til de 3 afgående medlemmer: formand Kirsten Hougård, kasserer Vagner Bjørn samt valgbestyrelsesformand, formand for kirkegårdsudvalget m. m. Ragna Kolind. Tak for jeres store indsats gennem mange
år. Vi vil savne jer.
Birthe Korsbæk.
Tusind tak
Som fællesformand for pastoratets fællesmenighedsråd vil jeg sige de afgående medlemmer
tusind tak for det gode samarbejde i de fire år
der nu er gået siden sidste valg og jeg vil byde
de nye medlemmer velkommen. Jeg håber også, det gode samarbejde imellem de tre råd vil
fortsætte fremover.
Jens Nielsen
Se kirkernes hjemmesider - på: www.hersomkirke.dk
www.klejtrupkirke.dk H www.vesterbjerregravkirke.dk
7
Tanker om generationer ...
»Er det så ham der Jesus Kristensen?!« En
høj lys barnestemme ekkoede gennem
hele kirkerummet og blev hængende
faretruende længe i luften. Folk stoppede op, vendte sig og kikkede bebrejdende i min retning. Stemmen kom
nemlig fra den lille pige, jeg havde i
hånden – min lille niece, som ikke kan
have været mere end 4-5 år på dette
tidspunkt.
Vi befandt os i Roskilde Domkirke på
en af min mors »dannelses-ture«. Dem
får man en del af som lærer-barn – og
ofte kamufleret under udtrykket »en
udflugt«. De går som regel til gamle
slotte, herregårde, kirker og diverse ruiner rundt i det danske land mens man
afhøres i kongerækken eller årstal for
historiske krigsslag. Børnebørn slipper
naturligvis heller ikke – derfor befandt
vi os en sommerdag på tur i den gamle
sjællandske domkirke.
»Næh, Jesus KRISTUS«, hviskede jeg
rettende og meget stille tilbage. »Jesus
Kristus ...«, min niece smagte lidt på
ordene. Det var tydeligvis ikke et »efternavn« hun havde stiftet bekendtskab
med før fra nogle af hendes kammerater i børnehaven. »Men ...«, skyndte jeg
mig at tilføje på pædagogisk maner: »...
jeg er sikker på, at hvis Jesus havde været
født nærmere vores himmelstrøg, så havde
han garanteret heddet Kristensen til efternavn!«.
Her sluttede min mor sig til os efter at
have ransaget våbenhuset for diverse
historiske foldere om domkirken – for
det tilfælde at kunne tilføre os endnu
flere historiske data end dem, hun selv
kendte i forvejen. »Hvad snakker I
om?«, spurgte hun. »Øhh, Jesus«, svarede jeg tøvende. »Fint!«, sagde min mor
og virkede glad for, at vi trods alt havde
holdt vores samtale til noget lærende
og relevant i de 2 minutter hun havde
været væk. »Men han hænger jo i de fleste kirker, og der er mange andre personer
her, der er mindst lige så interessante«,
svarede hun mens hun slog op i den
første folder.
Lige i dette tilfælde havde hun ret ...
Mellem konger og dronninger
Det er nemlig ikke uden årsag, at Roskilde Domkirke er kommet på UNES8
COs Verdensarvsliste over monumenter, der er særligt bevaringsværdige. Det
er nemlig den kirke i verden, hvor flest
konger og dronninger er begravet – i
alt 20 konger og 17 dronninger (plus et
par stykker udenfor).
dronning Lovise – kongens anden hustru, Juliane Marie, fik en fløjlsbetrukket kiste.
Frederik 5.’s to forældre, Christian 6.
(1699-1746) og Sofie Magdalene er bisat i to siderum. Kapellet var egentlig
beregnet til at rumme fem grave, men
under Englænderkrigen blev Danmark
et fattigt land. Der var således ikke råd
til nybygninger og kapellet kom derfor
til at rumme 11 grave i alt. Således
rummer kapellet også Christian 7.
(1749-1808), der var fraskilt. Frederik
6. (1768-1839) og Marie Sofie Frederikke. Christian 8. (1786-1848) og
hans anden hustru Dronning Caroline
Amalie og endelig Frederik 7. (18081863) – hans hustru, Grevinde Danner, er begravet i Jægerspris.
Kirkens historie kan føres helt tilbage
til Harald Blåtand. Ifølge Saxo blev der
oprindeligt bygget en kirke på stedet,
hvor domkirken står i dag i 980’erne.
I 1020 blev Roskilde udnævnt til bispesæde og kirken blev således domkirke. Absalon opførte den nuværende
stenkirke i løbet af det 12. og 13. århundrede. Oprindeligt havde domkirken form som et kors, det har den dog
ikke længere da der senere hen er bygget to tårne, tre spir og hele fire gravkapeller til den. Siden 1400 årene har
kirken været kongeslægtens foretrukne
gravkirke og domineres da også af de Da kirken var en katolsk domkirke
måtte den naturligvis have et meget
fire store gravkapeller.
stort kor, der kunne rumme de mange
Det første kapel, kaldet Helligtrekon- præster, kanniker, ved gudstjenester.
gers kapel, er Christian I’s kapel. Kon- Efter reformationen var koret derimod
gens formål med kapellet var at gøre al for stort og det blev delvist inddraget
det til samlingssted for den ridderor- til kongebegravelser under den tidlige
den, han stiftede og som var forløberen enevælde. Her finder man således
for Elefantordenen. Christian 1. (1426- Christian 5. (1646-1699) og dronning
1481) og hans dronning Dorothea blev Charlotte Amalie, samt deres søn Fregravsat under gulvet. Også Christian 3. derik 4. (1671-1721) og hans første
(1503-1559) og Frederik 2. (1534- dronning Louise i fire store barok-de1588), samt deres dronninger ligger i korerede marmor-sarkofager. Ved kirkister i lave krypter under gulvet. Et kens opførelse optog man knogler fra
mærkværdigt inventar i kapellet er den en grav under gulvet og murede dem
såkaldte kongesøjle. Den er ca. 300 år inde i pillerne omkring højkoret. På
ældre end selve kirken og udført i gra- pillerne er malet nogle kalkmalerier,
nit, hvor kirkens søjler er muret op i som markerer Svend Estridsens (ca.
mursten. På søjlen er der indhuggede 1019-1074) grav.
og malede mærker, som viser at mange
regenter (danske og udenlandske) har Blandt de gravsatte i middelalderen var
fået deres højde målt op ad søjlen. Bl.a. også junker Christoffer, som var søn af
ses det, at Zar Peter den Store af Rus- Valdemar Atterdag. Hans søster, Dronland, der besøgte Danmark i 1716, var ning Margrethe (1353-1412), skulle efet godt hoved højere end de fleste, ter eget ønske begraves i Sorø, hvor
mens Kong Chulalongkorn af Siam hendes bedstefar og søn var begravet.
(Thailand), der blev målt under et Men biskoppen i Roskilde, Peder Jenstatsbesøg i 1907, var temmelig lav. sen Lodehat, lod liget bortføre fra Sorø
Der er dog enighed om, at Christian Kloster, og i 1413 blev hendes bisættel1.’s mål må bero på en teknisk fejl; se fejret af fostersønnen Erik af Pomgodt nok var kongen kendt som en høj meren. Margrethe 1. kom således til at
indlede en næsten ubrudt række af
mand – men ikke så høj!
kongebegravelser i Roskilde.
Frederik 5.’s kapel blev påbegyndt i
1774 og først afsluttet i 1825. Frederik Christian 4. (1577-1648)’s kapel var
5. (1723-1766) selv ligger i en sarkofag færdigt seks år før kongens død. Han
udført af billedhugger J. Wiedewelt – ligger selv i en beskeden kiste og på lålige overfor kongens sarkofag ligger get ligger hans rytterkårde. På hans
venstre side ligger Dronning Anne
Cathrine og på hans højre side sønnen
Christian, som skulle have efterfulgt faderen på tronen, men døde før ham. I
stedet blev Frederik 3. (1609-1670)
konge. Han ligger sammen med dronning Sofie Amalie i kobbersarkofager i
kapellet.
Endelig er der Christian 9.’s kapel, eller
det Glückborgske kapel. Det blev tegnet af arkitekt A. Clemmensen og stod
færdigt i 1924. Her hviler Christian 9.
(1818-1906) og dronning Louise – og
til venstre Frederik 8. (1843-1912) og
hans dronning Louise – og til højre
Christian 10. (1870-1947) og dronning Alexandrine.
Når klokken nærmer sig hel, bør man
gå hen til dette kapel og kikke på de
mekaniske figurer fra omkring 1500,
der befinder sig over indgangen. De forestiller Kirsten Kimers, Per Døver og
St. Jørgen med dragen. Hver time går
St. Jørgens hest til angreb på dragen,
der udstøder et skrig, Kirsten slår kvarterslag på sin lille klokke, og herefter
slår Per timeslag, mens Kirsten forskrækket dirrer med hovedet.
Endelig ligger Frederik 9. (1899-1972)
og dronning Ingrid begravet uden for
kirken.
Det er svært at benægte, at de mange
kapeller slører den egentlige kirke – og
det er svært at fornemme hvor fuldendt
monumentet oprindeligt var. Der er
utroligt mange stilarter og –historier
blandet ind mellem hinanden i kirken.
Fra den romanske, nordtysk sengotisk,
nederlandsk rennæssance, klassicisme
og elementer af barokken.
Foruden kongebegravelserne rummer
domkirken også andre grave – både
adelige og borgerlige. Under kirken og
i kapellerne findes flere gravkrypter, og
i gulvet ligger omtrent 175 ligsten,
samt mindetavler med malerier, inskriptioner og figurer fra 1600- og
1700-årene. Generationer, ikke bare af
kongelige, kan således følges gennem
domkirkens historie.
Nye tider ...
Det kan således føles som en uendelig
gennemgang af konger, dronninger og
årstal at bevæge sig gennem domkirken. Dog satte en gruppe amerikanske
turister uforvarende tingene i perspektiv for os under vores besøg: De havde
høje og ivrige diskussioner om nogle af
årstallene, da de mente at nogle af disse
måtte være forkerte. For hvordan kunne man spore en kongerække med så
nøjagtige årstal helt tilbage til Harald
Blåtand? Mest forundring vakte dog
Margrethe 1.’s grav – for her havde
man en kvindelig regent, som endda
samlede det meste af Norden, længe før
Amerika overhovedet var blevet opdaget af Columbus! Dét var tydeligvis
svært, at forholde sig til for indbyggere
i et forholdsvis ungt land.
Omkring 10 år efter vores besøg i domkirken, mente min mor at det snart
måtte være tid til at aflægge endnu et
besøg med min nu 16-årige niece. Hun
gav sig således til at lede efter gamle foldere og brochurer: »Det behøver du slet
ikke, Bedste, jeg downloader lige en
app!«, svarede min niece, mens hendes
tommelfingre kørte hen over hendes
mobiltelefon i et tempo det menneskelige øje havde svært ved at observere.
»Joe ...«, svarede min mor med en slet
skjult skepsis over for den moderne
teknologi og dens indflydelse på indlæringen. Skæbnen ville dog, at min
mor juleaften selv fik en ny mobiltelefon, og mens hun (med en del besvær)
forsøgte at indtaste familiemedlemmers telefonnumre, kom turen også til
min nieces: »Nej, Bedste«, bemærkede
min niece med begejstring over sin
bedstemors nye teknologiske eventyr,
»når du får mit mobilnummer, så ender
det med, at vi bliver sådan helt BFF!«.
»Øhh, joe ...«, min mor kikkede spørgende på mig efter en forklaring. »Best
Friends Forever«, oversatte jeg grinende.
»Nåh«, bemærkede min mor. »Jo, det
kan vi jo da godt være«.
Der kan ske store forandringer på få
generationer ...
Jane Korsbæk
LEDEREN ...
Det er så det sidste
blad, I sidder og
kigger i for år 2012
samt det første for
dette kirkeår. - Vi er
godt klar over, at det
ikke er alle billeder, der har den bedste
kvalitet, men vi har gjort det så godt
som muligt under redigeringen. Årsagen er, at opløsningen har været for lille
- billeder på 8-16 kb er ikke store nok
til det trykte medie. De digitale billeder
til kirkebladet skal helst fylde mindst
500 kb for at have en god kvalitet til
trykning. Vi håber, det bli’r bedre næste gang.
Med starten af det nye kirkeår her
den 2. december starter også en ny periode for de tre menighedsråd. Der er
jo kommet nye i alle tre råd, og jeg vil
byde dem velkommen til arbejdet.
Det kan være svært i begyndelsen,
men så er det godt, at ikke alle er blevet
skiftet ud, og jeg er også sikker på, at
de, der er gået ud, godt vil bistå de nye
på de poster, de nu engang har fået.Læseren kan se andetsteds i bladet hvem,
der er valgt, samt hvilke poster vedkommende sidder og har ansvaret for.
Som man kan se på gudstjenestelisten fortsætter mange af de samme
ting, som vi har haft igennem de to sidste år. Hvis læserne har ideer til nye tiltag, er man velkommen til at tage kontakt til sit menighedsråd eller sognepræsten.
Vi håber, at de forskellige arrangementer og alternative gudstjenester vil
blive taget godt imod af såvel gamle
som nye kirkegængere. Der er nu en vis
hygge, når en gudstjeneste afsluttes
med et eller andet arrangement - om
det så bare er en kop kaffe i våbenhuset.
I alle tre kirker serveres der kaffe eller te i våbenhuset efter gudstjenesterne
kl. 9:30, og alle tre steder er det graveren, der velvilligt har påtaget sig den
opgave, og det takker menighedsrådene dem for.
Til slut skal jeg på vegne af de tre
menighedsråd, gamle såvel som nye,
samt redaktionen ønske alle i pastoratet
EN RIGTIG GLÆDELIG JUL
SAMT ET GODT
OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
Med venlig hilsen
Redaktøren
9
Studietur til det vilde vesten ...
Menighedsrådene ved vore tre kirker plus kirkepersonalet
har været på den årlige studietur. Denne gang gik turen til
det vilde Vesten.
Man lagde dog ud i Finderup Kirke, hvor Erling Greve
fortalte drabelige historier om Schinkel, den gale herremand
på Hald i 1700-tallet, og dennes noget specielle forhold til
kirken i Finderup, som han var ejer af. – Men ellers gik det
vestpå med et kort ophold i Kongenshus Mindepark og et
længere ophold på det meget interessante strandingsmuseum i Thorsminde.
Næste stop var den meget spændende
moderne kirke i Thyborøn, hvor den lokale menighedsrådsformand med et glimt
i øjet bl.a. fortalte os, at Thyborøn plejer
at være leveringsdygtig til bispesædet i Aalborg.
Også den nuværende Aalborg-biskop er
fra Thyborøn, der har et meget stærkt kirkeliv ikke mindst i kraft af Indre Mission.
Efter at have smagt på den kraftige
vestenvind – og den var virkelig kraftig den
dag – gik det nordpå, hvor vi sejlede den
korte vej til Thy og havnede i den kolossalt
store Vestervig Kirke. Faktisk regner man
den for Skandinaviens største landsbykirke.
Den var oprindelig klosterkirke, men er i dag
mest kendt og anerkendt for sin kirkemusikskole.
I Vestervig havde vi en guide af den farlige
slags, en af dem – og dem er der en del af
rundt omkring – der absolut ikke mener, at 34 timer er nok til at danne sig et billede af den
lokale kirke.
Vi gav ham kun ½ time, og det våndede han sig ved, men
var i øvrigt ganske glimrende. – Så var vi ved at være fyldt
op, dog ikke kulinarisk, så det rådede vi bod på på Tambohus på vejen hjem.
Henning Pedersen
10
Høstgudstjenesten i Vester Bjerregrav ...
Stemningsbilleder fra en pyntet
Vester Bjerregrav kirke
i anledning af høstgudstjenesten
d. 30. september 2012
med efterfølgende frokost
i Bjerregrav ældrecenter.
Birte Bergman
11
Gudstjenesteliste
DEC.
2. dec.
9. dec.
11. dec.
16. dec.
23. dec.
24. dec.
25. dec.
26. dec.
30. dec.
HERSOM
V. BJERREGRAV
19:00 LYSGUDSTJENESTE. FÆLLES FOR PASTORATET
Nanna Clara Telling solist. - Gløgg og æbleskiver i konfirmandstuen
Hvam 09:30
17:00 Gud & Guf
17:00 Gud & Guf
09:30
11:00
14:00 R. Ryholt
13:30
14:45
13:30 S. Christensen
16:00
16:00
14:45
09:30
11:00
14:00 R. Ryholt
JAN.
1. jan
6. jan.
13. jan.
20. jan.
27. jan.
FEBR.
3. febr.
10. febr.
17. febr.
24. febr.
28. febr.
MARTS
3. mar.
10. mar.
17. mar.
24. mar.
28. mar.
29. mar.
31. mar.
KLEJTRUP
16:00 R. Ryholt
Altergang
Vin og
kransekage
11:00
09:30
09:30
09:30
11:00
11:00
11:00 Fastelavnsgudstjeneste
09:30
1.søndag i advent
2. søndag i advent
TIRSDAG
3. søndag i advent
4. søndag i advent
Juleaften
Juledag
2. juledag
Julesøndag
Nytårsdag
09:30
11:00
Helligtrekonger
1. s. e. Helligtrekonger
Sidste s. e. Helligtrekonger
Septuagesima
11:00
13:15 Fastelavnsgudstjeneste
Seksagesima
Fastelavn
11:00
09:30
Søndagens navn
1. s. i fasten
2. s. i fasten
19:30 R. Ryholt
Altergang
19:30*
TORSDAG
*) GOSPELGUDSTJENESTE med alle konfirmanderne. - FÆLLES FOR PASTORATET
09:30 HVAM
09:30
11:00
11:00
11:00
09:30
11:00
09:30
3. s. i fasten
Midfaste
Mariae bebudelsesdag
Palmesøndag
Skærtorsdag
17:00 med altergang
SKÆRTORSDAGSMIDDAG FÆLLES FOR HELE PASTORATET. Tilmelding!
9:30 liturgisk
11:00 liturgisk
Langfredag
gudstjeneste
gudstjeneste
11:00
09:30
Påskedag
Gudstjenester kl. 11.00 er som hovedregel med altergang. - De tre menighedsråd har besluttet,
at der vil være kaffe/te i våbenhuset efter gudstjenesterne kl. 9.30.
LSD-grafisk · 98 64 91 61 · Mail: lsd-grafisk@mail.dk
Dato