1. No category

Best practice
Hvordan får vi flere dygtige
elever på erhvervsuddannelserne?
- et inspirationshæfte om
samarbejdet mellem UU,
folkeskoler og erhvervsuddannelserne
Februar 2015
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
”Vi vil meget gerne have virksomheder med i vores brobygningsaktiviteter, især på de uddannelser, der er svære at rekruttere til.
Allerede nu møder brobygningseleverne lærlinge – men det vil
have stor værdi, hvis virksomhederne kunne være med.”
Jørgen Borg, uddannelsesleder,
Rybners
2
Udgivelseår2015
Udgiver
Selandia Forlag
Forfattere
Chefkonsulent Heike Hoffmann og
erhvervspolitisk konsulent Nina Lave,
Håndværksrådet
Foto
Grafisk design
Tryk
Jacob Kjøller Andersen
Stormes Grafisk
Media College Aalborg
Oplag
ISBN nr.
250 stk.
978-87-92330-15-4
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Forord
Vi skal fortsat kunne skabe innovation og vækst i Danmark. Ingen kan være i tvivl om det. Her vil
godt håndværk, effektiv produktion og optimal service være med til at understøtte den danske
vækststrategi. Men det kræver stærke kompetencer på hele arbejdsmarkedet. Det er derfor en
forudsætning, at flere dygtige unge søger ind og gennemfører en erhvervsuddannelse lige nu og de
kommende år.
Tolv erhvervsskoler og Håndværksrådet har i de sidste to år gennemført et stort udviklingsprojekt,
Talentvejen. Her er unge talenter blevet spottet og udfordret med særlige opgaver i deres
uddannelsesforløb, og der er samtidig blevet lagt vægt på, at talenterne får lærepladser i
virksomheder, som vil uddanne de bedste. Det har været hensigten, at virksomhederne skulle bidrage
med at skabe det rette læringsmiljø, så den dygtige elevs kunnen og evner blev udfordret i jobbet.
Der ligger en stor samfundsmæssig udfordring i at formidle budskabet om de mange karrieremuligheder, som erhvervsuddannelserne også kan bane vej til, i en verden med mange andre
muligheder. Det er derfor med glæde, Talentvejen nu kan udgive denne publikation, som er et
resultat af Håndværksrådets undersøgelse af best practice indenfor uddannelsesområdet. Vi
ved, at et godt og udbygget samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU),
folkeskoler og erhvervsskoler kan inspirere folkeskolens elever til at starte deres karriere med en
erhvervsuddannelse.
Publikationen er fuld af gode eksempler på, hvordan der bygges bro fra grundskolen til erhvervsuddannelserne gennem forskellige aktiviteter målrettet folkeskolens lærere og elever. Mange
af aktiviteterne afspejler den store velvilje, der allerede er til stede på tværs af myndigheder
og institutioner, samt at skoler og UU-centre gerne vil løse opgaven. Publikationen rummer en
mangfoldighed af gode ideer til, hvordan eleverne i folkeskolen på en spændende måde kan blive
introduceret til erhvervsuddannelserne, så de kan træffe et valg på et bedre grundlag end hidtil.
Tak til Håndværksrådet for et stort arbejde, som kan tjene til inspiration i en tid, hvor der er travlhed
med at køre reformerne ind på erhvervsskolerne. Ligeledes tak til alle på erhvervsskoler, folkeskoler
og UU-centre, som har bidraget med viden og erfaringer til udviklingsprojektet, som er støttet og
finansieret af EU’s socialfond og Danmarks Vækstråd.
Vi håber, at dette bidrag også vil blive en vigtig brik i den samlede indsats på uddannelsesområdet.
John Vinsbøl
Projektchef
3
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
4
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................................................................................................................... 7
Projektets tidsmæssige og politiske kontekst................................................................................................. 8
Generelle hovedkonklusioner..........................................................................................................................10
Nr. 1 bliver introduktionskurserne.........................................................................................................................................................10
Folkeskolen skal involveres – centralt og decentralt.......................................................................................................................10
Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?...............................................................................................................................11
Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu.................................................................................................................................11
Aktivitetsbeskrivelser.....................................................................................................................................13
Aktiviteter med folkeskoler og lærere............................................................................................................14
UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene......................................................................15
Selandia: Klasselærerkurser.................................................................................................................................................................16
Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser – pilot.................................................................................................................16
EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever....................................................................................................................................... 17
UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for ”Uddannelse og job”............................................................................20
Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien....................................................................................................................21
Mercantec: Oplev Mercantec................................................................................................................................................................23
Tech College Aalborg: Region Nordjylland – ”Survival Skills”.........................................................................................................24
Talentvejen: Talentspil til folkeskolen.................................................................................................................................................25
Aktiviteter med forældre................................................................................................................................26
UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder.............................................................................................................26
UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning – også med forældre............................................................................................................ 27
Selandia: Forældrekurser – og fokus på forældrene på hjemmesiden.......................................................................................30
UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning – nu med forældre og et guidekorps..............................................................................30
Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center ........................................................................................ 32
Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter........................................................................................................34
UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning.................................................................................34
UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog – erhvervsskoledag med 6. klasserne................................................................................35
Aalborg Handelsskole: ”Købmand for en dag”..................................................................................................................................36
Fokus på eux og videreuddannelse................................................................................................................. 37
UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux.......................................................................................................38
Selandia: De unge SKAL møde eux.......................................................................................................................................................38
Rybners: Temadag om off-shore – fokus på videreuddannelse....................................................................................................39
Skills- og talentaktiviteter..............................................................................................................................40
EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne.........................................................................................40
Tech College Aalborg: Valgfag for talenter.........................................................................................................................................41
UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills...........................................................................................................44
UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten...........................................................................................................44
Inddragelse af lokalområder – virksomheder og praktikker........................................................................46
UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse.........................................................................................................................46
UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker............................................................................................................48
UU Aalborg: Alle elever i praktik – med eller uden hjælp fra UU-centret....................................................................................48
Tak til ................................................................................................................................................................50
Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder..........................................................................51
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
6
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Indledning
Dette inspirationshæfte er udarbejdet i regi af projekt Talentvejen, som handler om at få øje på de
særligt talentfulde unge på erhvervsuddannelserne. Projektet handler også om at udvikle særlige
talentforløb på erhvervsskolerne og i virksomhederne, når talenterne er identificeret, for at sikre, at de
fortsætter med at udvikle deres talent undervejs i deres uddannelse.
Alt dette foregår, når de unge har valgt en erhvervsuddannelse efter folkeskolen, men for at sikre,
at erhvervsuddannelserne kan rekruttere flere talenter, har vi valgt også at se på, hvad der foregår
forud for optagelsen på en erhvervsuddannelse. I inspirationshæftet beskriver vi derfor en lang række
af de aktiviteter, der foregår i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse – med fokus på
erhvervsuddannelserne, naturligvis.
Aktiviteterne varetages af UU-centre, erhvervsskoler og til dels folkeskoler enten som en aktivitet,
der gennemføres af én aktør, eller som en aktivitet, der gennemføres i samarbejde med en eller
flere andre aktører. Fælles for aktiviteterne er, at de retter sig imod eleverne i folkeskolen, typisk i
udskolingen.
Formålet med inspirationshæftet er helt konkret at beskrive en række af de aktiviteter, som UUcentre og erhvervsskoler gennemfører for at informere om, markedsføre, vejlede om og rekruttere
til erhvervsuddannelserne. Vi kalder dem eksempler på ”best practice” – aktiviteter, som kan inspirere
andre UU-centre og andre erhvervsskoler, når dé aktører arbejder med at vise erhvervsuddannelserne
frem for flere, talentfulde unge. Også fx regioner, kommuner og folkeskoler kan finde inspiration til
aktiviteter og samarbejdsmodeller i hæftet.
Vores viden om de aktiviteter, der er beskrevet i hæftet, stammer fra en lang række interview med
erhvervsskoler, der er partnere i projektet (samt et par supplerende skoler), fra interview med UUcentre (centerledere og medarbejdere) og fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, som alle
deltagende skoler i projektet har haft mulighed for at besvare.
I løbet af de mange interview har vi hørt mange ønsker og drømme fra både UU-centre og
erhvervsskoler: Hvad kunne vi tænke os at gøre, hvis lovgivningen var anderledes? Hvis vi kunne
få det, som vi gerne vil have det? Hvis vi nu tænkte lidt anderledes, end vi plejer? De udtalelser
har vi også taget med i hæftet, for de kan også inspirere til, at vi får flere dygtige unge til at vælge
erhvervsuddannelserne.
Der gennemføres langt flere aktiviteter, end vi beskriver i hæftet her. Både erhvervsskoler og UUcentre er meget aktive i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi har valgt de mest inspirerende og lagt
fokus på de aktiviteter, der retter sig mod talenter. Men det er også vigtigt at huske, at mange af de
beskrevne aktiviteter faktisk ikke er målrettet talenter. Til gengæld kan de bruges aktivt i processen
med at rekruttere flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne.
God læselyst. Vi håber, at I bliver inspireret til at tænke nyt og lære af andre, der hvor I er.
7
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Projektets tidsmæssige og politiske kontekst
Talentvejen er igangsat og gennemført på et tidspunkt, hvor der har været et fokus på
erhvervsuddannelserne som aldrig før. Og især et fokus på flere dygtige faglærte.
I juni 2013, et halvt år inde i projektets levetid, blev der indgået en politisk aftale om en reform af
folkeskolen, som på en række punkter vil ændre radikalt på de forudsætninger, som folkeskolens
elever medbringer, når de vælger at tage en erhvervsuddannelse.
Små otte måneder senere, i februar 2014, fik vi en politisk aftale om en reform af erhvervsuddannelserne, som både ændrer erhvervsuddannelserne ret grundlæggende, og som ændrer
rammerne for den vejledning om (bl.a.) erhvervsuddannelserne, som foregår i UU-centrene og i tæt
samarbejde med folkeskolen.
Fælles for reformerne er deres store fokus på kvalitet. Eleverne i folkeskolen skal være dygtigere,
og eleverne og lærlingene på erhvervsuddannelserne skal være dygtigere faglærte. På den måde har
Talentvejen ramt et politisk bull’s eye med fokus på talenter.
Reformerne betyder også, at både erhvervsskoler, UU-centre, folkeskoler og kommuner er nødt til at
tænke deres opgaver anderledes. Reformerne rummer nemlig nye opgaver, andre opgaver, flytning af
opgaver – og også en række opgaver, som ikke længere kan varetages, som de plejer.
Så projektet har en fantastisk timing i forhold til reformerne, men det store arbejde ligger foran os alle:
Reformerne skal implementeres, hvis de skal virke. Og det kræver, at vi ser hinanden i øjnene, lærer
af hinanden og indgår nye samarbejder på tværs af institutioner og myndigheder, hvis intentionerne i
reformerne skal rulles ud i virkeligheden.
“Kritikken af UU’erne har været massiv og til dels korrekt, men vi har set meget stor forandring i UU’ernes
vejledning og diskurs i forhold til erhvervsuddannelserne. Vi er på den helt rigtige vej mod et respektfuldt
samarbejde – men nu skal vi på erhvervsskolerne til at sprede indsatsen til at etablere et samarbejde med
klasselærere og forældre i stedet. Lokalt er det meget ærgerligt.”
Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia
8
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
9
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Generelle hovedkonklusioner
Da vi gik i gang med hæftet, havde vi en forventning om, at reformen af erhvervsuddannelserne ville
have den største effekt på de aktiviteter, der retter sig mod rekruttering til erhvervsuddannelserne,
fordi vi et langt stykke hen ad vejen får nye erhvervsuddannelser at rekruttere til. Det viste sig at være
en i hvert fald delvis forkert hypotese.
UU-centre og erhvervsskoler melder samlet set, at reformen af folkeskolen og det øgede fokus på
kollektiv vejledning har de største konsekvenser for, hvordan UU-centre og erhvervsskoler arbejder i
forhold til erhvervsuddannelserne.
Nr. 1 bliver introduktionskurserne
Den allervigtigste aktivitet fremadrettet bliver introduktionskurserne, fordi de er den eneste ”skalaktivitet” for alle folkeskoleelever i forhold til erhvervsuddannelserne. Det er her, folkeskoleelevernes
interesse for erhvervsuddannelserne skal vækkes. Det er her, de unge skal se, at deres særlige talent
kan udfoldes som faglært.
Introduktion og brobygning er samtidig velkendte aktiviteter i spændingsfeltet mellem UU-centrene og
erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolepartnerne i Talentvejen viser fx, at 31 af de
33 respondenter samarbejder med UU om brobygning, og vi har derfor i hæftet bl.a. valgt at fokusere
på aktiviteter, der kan inspirere til nytænkning af især introduktionsforløbene. Beskrivelserne findes
under de forskellige temaer, som hæftet er delt op i.
Folkeskolen skal involveres – centralt og decentralt
Et gennemgående tema er også involveringen af folkeskolen. Alle er opmærksomme på, hvor
afgørende det bliver at skabe gode relationer til folkeskolen – ikke kun til eleverne, men også til
lærerne og forældrene. Flere af især UU’erne peger på, at det kan være nødvendigt at have et
”dobbeltgreb” om folkeskolerne. Aktiviteterne i forhold til erhvervsuddannelserne bliver først reelt
værdiskabende, når lærerne tager ejerskab til aktiviteterne, involverer sig og forpligter sig på at
samarbejde. Nøglen hertil har flere steder været direkte kontakt til fx klasse- eller kontaktlærere. Den
proces er vanskelig og besværlig, men den er lykkedes flere steder.
Mange af interviewpersonerne peger dog på, at der først for alvor kommer hul igennem til folkeskolen,
når kommunen (kommunalpolitikere eller forvaltning) på strategisk niveau beslutter, at alle skoler i en
given kommune skal indgå i samarbejdet. Den enkelte skoleleder skal så ikke selv prioritere aktiviteten.
Den bliver obligatorisk. Det lyder som en fremmed tankegang i en decentral folkeskole, men det viser
sig altså flere steder, at en strategisk beslutning kan være et godt udgangspunkt for gode samarbejder
mellem folkeskole, UU-center og/eller erhvervsskole. Især hvis beslutningen følges op af en ordentlig,
respektfuld dialog med de enkelte skoler og lærere.
Disse forhold afspejler sig i en række af de temaer, hæftet indeholder, fx i forhold til hvordan
både erhvervsskoler og UU-centre inddrager folkeskolerne (både skolerne som institutioner og
folkeskolelærerene), hvordan man samarbejder med folkeskoleelevernes forældre, og hvordan man
samarbejder på tværs om uddannelsesparathedsvurderingerne.
10
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Hvad er særligt nyt på erhvervsuddannelserne?
Det har også været helt gennemgående, at både erhvervsskoler og UU-centre fremadrettet vil have
meget stort fokus på talentspor og eux, som for mange uddannelsers vedkommende bliver ”noget helt
nyt”. Fokus har været der tidligere, men fordi eux rulles hurtigere og bredere ud efter reformen, og fordi
talentsporene bliver obligatoriske at udbyde, er der en skarp opmærksomhed på, at der skal bruges krudt
på de to nyheder i forhold til folkeskolen, så både lærere, elever og forældre ved, hvad eux er, og hvad eux
kan bruges til.
Eux og de nye, obligatoriske talentspor bliver værdifulde redskaber i forhold til at rekruttere flere
dygtige unge – talenter – til erhvervsuddannelserne. Dermed bliver eux og talentsporene vigtige
omdrejningspunkter for UU-centrenes og erhvervsskolernes aktiviteter og for deres samarbejde.
Samarbejdsrelationerne er stærke allerede nu
Uanset hvad man mener om reformerne og fokuseringen af vejledningen, så har den nye lovgivning i
hvert fald haft én positiv effekt: Der er en meget stor vilje til at samarbejde på tværs af myndigheder
og institutioner. De mange interview og spørgeskemaundersøgelsen efterlader et helt tydeligt indtryk
af, at skoler og UU-centre vil hinanden i et konstruktivt samarbejde om erhvervsuddannelserne.
I de senere år har der allerede været en bevægelse i retning af meget konstruktive samarbejder – også
før reformerne, men der er en helt klar erkendelse af, at man fremadrettet har brug for hinanden
i arbejdet med at vejlede og informere om de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen
skaber for de unge.
Og det er måske den vigtigste konklusion på arbejdet med dette inspirationshæfte.
11
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
12
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Aktivitetsbeskrivelser
I dette afsnit har vi beskrevet en række af de aktiviteter, som erhvervsskoler og UU-centre
arbejder med i forhold til at rekruttere flere – og flere dygtige – unge til erhvervsuddannelserne.
Der er langt fra plads til at beskrive alt det, der foregår ”derude”, for der er et voldsomt fokus på
erhvervsuddannelserne. Derfor har vi måttet vælge.
Fælles for de aktiviteter, vi har valgt at tage med, er, at de kan gennemføres inden for de
lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for UU-centre og erhvervsskoler, som kommer til at
gælde fremover, dvs. også efter implementeringen af folkeskole- og erhvervsuddannelsesreformerne.
Et kriterium har også været, at aktiviteten skal kunne inspirere andre (UU-centre, erhvervsskoler,
kommuner, folkeskoler m.v.) til at komme i gang med noget andet, end man ”plejer”.
Endelig har vi prioriteret aktiviteter, der har eller kan have dygtige, talentfulde unge som målgruppe,
fordi det er den type unge, erhvervsuddannelserne har brug for.
Afsnittet er opdelt i seks temaer, som hver indeholder en række beskrivelser af konkrete aktiviteter,
der gennemføres af UU-centre og erhvervsskoler enten hver for sig eller i samarbejde.
Vi håber, at mange lader sig inspirere.
“Jeg kunne godt tænke mig, at lærerne fra folkeskolen et år inde i eud-forløbet får mulighed
for at følge de elever, de har sendt videre til en
erhvervsuddannelse nogle gange om året. Det
vil give et nuanceret billede af, om deres elever
fungerer, hvor de er kommet hen – og det må
gerne være en del af succeskriteriet for lærerne
i folkeskolen ud over karaktererne i deres
undervisningsfag.”
Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia
13
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Aktiviteter med folkeskoler og lærere
De ændrede rammer for UU-centrenes arbejde gør, at lærerne i folkeskolen i endnu højere grad
end hidtil kommer til at fungere som UU-vejledernes forlængede arm. Når gruppe- og kollektiv
vejledning bliver hovedvejen til de unge for UU’ernes vedkommende, vil lærerne i folkeskolen
komme til at foretage individuel vejledning. De kommer også til at besvare konkrete spørgsmål fra
folkeskoleeleverne og deres forældre. Og derfor er også lærerne i folkeskolen nødt til at vide mere om
erhvervsuddannelserne, reformen og fx muligheden for at læse videre, følge talentspor og læse eux.
Samarbejdet med lærerne i folkeskolen er ikke et nyt koncept for UU-centrene. Fx har UUV Køge Bugt
allerede i et par år haft et succesrigt frivilligt samarbejde om en erhvervsskoledag for 6. klasserne i de
kommuner, som UU-centret dækker. UU-centret er den udfarende kraft i forhold til folkeskolerne og
lærerne, og der er blevet taget rigtig godt imod det i folkeskolen. Hvor ressourcerne og energien er til
det, giver det mening at dyrke de frivillige partnerskaber.
Men det er ressourcekrævende for UU-centret at have mere end den nødvendige kontakt til alle
folkeskoler i dækningsområdet, og de ressourcer findes ikke alle steder. En anden vej at gå er derfor
et strategisk samarbejde med enten det relevante udvalg i kommunalbestyrelsen eller forvaltningen.
Aalborg Kommune afsætter fx ressourcer i UU-regi til opgaver, der ikke skal ligge i UU-centret, men
som kommunen har valgt, at UU-centret skal udføre.
Også UUV Køge Bugt har gode erfaringer med centrale beslutninger, der bliver til bundne opgaver på
kommunernes folkeskoler. Her sker det i form af et koncept for undervisning i det nye fag ”Uddannelse
og job”, som de fire kommuner bag UU-centret har besluttet, at alle skoler i kommunerne skal bruge .
Erhvervsskolerne har ikke haft den samme naturlige adgang til folkeskoleeleverne ud over
introduktionskurserne og brobygningen, men det ændrer sig netop nu især som en følge af
folkeskolereformen. Flere af de interviewede erhvervsskoler har aktiviteter med folkeskolen og
lærerne, som først med reformerne af både folkeskolen og erhvervsuddannelserne er blevet oplagte,
mulige og ønskede af alle parter.
Initiativet til de nye aktiviteter kommer både fra erhvervsskolerne selv og fra folkeskolerne, der
udnytter folkeskolereformen til at åbne sig mod omverdenen, herunder uddannelsesinstitutionerne.
Og det giver erhvervsskolerne gode muligheder for at spotte talenterne, inden de vælger deres
ungdomsuddannelse.
14
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU Aalborg giver folkeskolelærerne særbehandling på introduktionsforløbene
UU Aalborg arbejder sammen med hele Nordjylland om introduktionskurser og brobygning. Ca. 125
8. klasser er i introduktionsforløb over 8 uger i forårssemestret. Aftalen er, at der sendes mindst
én folkeskolelærer med på de ungdomsuddannelser, der introduceres til. Erfaringerne har været
blandede, fordi nogle uddannelser har været gode til at inddrage de besøgende folkeskolelærere,
mens lærerne andre steder har følt, at de var lidt til overs eller i vejen. Derfor er lærerdelen af
introduktionsforløbene lagt om med et særskilt program for lærerne over én uge:
Mandag er fri, da der ofte er logistisk arbejde på folkeskolerne med at få sendt eleverne godt af sted.
Tirsdag til torsdag lægges der et institutionsprogram, så alle lærere besøger stx, eud (eux) og
erhvervsgymnasiale uddannelser.
Fredag samles lærerne til et program med to hovedpunkter: 1) Udbytte og erfaringsudveksling og 2)
Samarbejdet med UU-centret. Hvilke opgaver har UU? Hvad kan lærerne bruge UU til?
Evalueringerne viser, at folkeskolelærerne har et stort udbytte af dagen. Efter dagen ved de meget
mere om alle uddannelser, og mange er overraskede over, hvad teknisk skole er og kan. Forløbet
klæder lærerne godt på til undervisningen i det nye fag ”Uddannelse og job”.
UU Aalborg er særligt tilfreds med, at der samarbejdes med lærere for 8. klasserne, da det giver disse
lærere mulighed for at hjælpe deres elever, når den endelige beslutning om ungdomsuddannelse/10.
klasse skal tages i løbet af 9. klasse.
En positiv sideeffekt er nye netværk blandt folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner – på
næsten hvert eneste lærerhold har en skole indgået en samarbejdsaftale med en institution for
ungdomsuddannelse. UU Aalborg kan også konstatere, at lærerne bliver mere bevidste om, hvad deres
elever kan komme i gang med efter folkeskolen.
To forhold er afgørende for forløbenes succes. For det første er det vigtigt, at folkeskolelærerne
er fysisk på institutionerne og ser det, de kan gøre for deres elever. Lærerne har taget ejerskab til
forløbene og møder gerne og villigt op. Ingen bliver væk uden at melde afbud. For det andet er der
politisk opbakning til projektet. Introduktionsforløb særskilt for folkeskolelærere gennemføres efter
aftale med Aalborg Kommune og er en obligatorisk aktivitet.
Kilde: UU Aalborg
15
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Selandia: Klasselærerkurser
Selandia i Slagelse har også fat i folkeskolernes lærere i 8. klasse. Der er indgået en aftale med de
relevante kommuner om, at Selandia ”låner” udskolingslærerne til en obligatorisk dag med fokus
på erhvervsuddannelserne. Lærerne i 8. klasse bliver introduceret til erhvervsuddannelserne og
deres struktur. Lærerne ser skolen og besøger de elever, som de selv har ”sendt videre” til en
erhvervsuddannelse.
Programmet på den obligatoriske dag er todelt. Formiddagen bruges på generel information om
erhvervsuddannelserne, hvor tilgangen fra lærernes side beskrives som ”interesseret, men skeptisk”.
Det store ryk i bevidstheden sker, når lærerne kommer ud på de enkelte afdelinger og taler med
eleverne: Eleverne på smedeafdelingen nævner matematikken som et meget vigtigt redskab for dem,
mens autoeleverne fx gør opmærksom på, at de bruger tysk, når de bestiller reservedele.
Succeskriterierne for at lykkes med en erhvervsuddannelse er i fokus på dagen. Selandia arbejder
med at bibringe folkeskolelærerne en uddybende forståelse for, hvad man skal kunne mestre for at
kunne gennemføre en erhvervsuddannelse: dansk, matematik, engelsk og nogle gange også tysk. Det
resulterer i deciderede ”aha-oplevelser” i forhold til de almene fag for folkeskolelærerne, der også ser
deres tidligere elever blomstre på Selandias uddannelser.
Selandia kan konstatere, at overgangsfrekvensen fra folkeskole til erhvervsuddannelserne er steget
massivt.
Kilde: Selandia CEU
Rybners: Lærerkurser om erhvervsuddannelser – pilot
I Esbjerg-området gennemførtes i efteråret 2014 to eud-kurser for udskolingslærerne (7.-9. klasse)
om erhvervsuddannelserne som en attraktiv karrierevej. Kurserne varede ½ dag og havde fokus på at
udfordre myter og fordomme om, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvordan erhvervsuddannelserne
kan bruges som en karrierevej.
Folkeskolelærerne møder både elever, lærere og vejledere fra erhvervsuddannelserne. Formålet er
at give lærerne en idé om, hvilke udfordringer eleverne møder på erhvervsuddannelserne og at give
et nuanceret kendskab til erhvervsuddannelsernes faglige niveau, kultur og jargon, praktikpladser
og videreuddannelse. Det vigtigste mål med kurset er, at lærerne i udskolingen bliver bekendt med
skoleformen på erhvervsuddannelserne. De får historier og eksempler med hjem, som de kan bruge,
når de skal tale med deres elever om erhvervsuddannelserne og undervise i ”Uddannelse og job”.
Kurserne indeholder oplæg om, hvad der kendetegner en erhvervsuddannelse, og hvordan
uddannelserne kan bruges som karrierevej, men består også af caférunder og mulighed for samtale
og erfaringsudveksling mellem lærerne undervejs. På dagsordenen er også de nye adgangskrav til
erhvervsuddannelserne og de nye hovedområder samt inspiration til undervisning i faget ”Uddannelse og job”.
16
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Generelt er der et stort ledelsesmæssigt fokus på erhvervsuddannelserne. Der er bl.a. afholdt møde
mellem lederen af Rybners og lederne af folkeskolerne, og også skoledirektørerne i de relevante
kommuner er involveret for at få fokus på, hvordan man politisk kan motivere de unge til at vælge
en erhvervsuddannelse. Der er også nedsat arbejdsgrupper omkring folkeskolereformen, hvor
erhvervsuddannelserne byder ind med deres særlige tilgang til læring.
Lærerkurserne udbydes i et samarbejde mellem institutioner for erhvervsrettet uddannelse i Esbjergområdet. Invitationer til kurserne sendes til folkeskolerne, og deltagelse er op til skolen og den enkelte
lærer. 130 lærere deltog på kursus II i efteråret 2014.
Kilde: Rybners
EUC Sjælland: Valgfag for folkeskoleelever
EUC Sjælland har mærket folkeskolereformen meget kontant, idet skolen er blevet opfordret til at
byde ind på konkrete forløb til folkeskoleeleverne. Det er i efteråret 2014 blevet til to udskolingsforløb
med fokus på hhv. drenge og piger.
Til drengene er der blevet udviklet et udskolingsforløb med titlen ”Metal, mekanik og motorer”, som
kører ugentligt. Forløbet sammentænker fagligheder fra indgangene ”Produktion og udvikling” og
”Biler, fly og transportmidler”. Skolen har indgået en aftale med affaldsfirmaet ”Affald Plus”, som
fx har leveret motorer, græsslåmaskiner osv., som eleverne arbejder med. Under forløbet afvikles
konkurrencer, og der er masser af samtaler om fagfaglige ting. Det er ekstremt populært på
drengesiden.
Til pigerne er forløbet ”Sundhed, krop og stil” udviklet med udgangspunkt især i indgangen ”Krop og
stil”. Her er tilgangen mere teoretisk, og eleverne arbejder bl.a. med behovspyramider. Der er fokus på
udseende, fx styling, kosmetik og hår – men også på emner, der har en sundhedsmæssig relevans, fx
søvn, motion, kost og ergonomi.
Kilde: EUC Sjælland
17
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
18
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
”De unge skal prøve, røre og gøre. Det talte ord
gør det ikke alene.”
Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg
19
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UUV Køge Bugt: Udvikling af undervisningskoncept for ”Uddannelse og job”
I UUV Køge Bugt har man en aktiv tilgang til samarbejdet med folkeskolen om ”Uddannelse og job” med
klar kommunal opbakning i UU-centrets fire kommunale ”bagmænd” (Greve, Køge, Solrød og Stevns
Kommuner).
UU-centret har udviklet et undervisningskoncept til det nye fag ”Uddannelse og job”, som består af
undervisning, der foretages af UU-vejlederne i folkeskolerne. Konceptet består af et forløb på i alt 42
lektioner fordelt hen over 7., 8. og 9. klasse fordelt på 7 moduler:
1. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Karrierelæring: øvelser i at træffe valg og folde
erhvervsuddannelsesreformen ud for eleverne.
2. Ung med job.
3. Søg job eller praktikplads.
4. Gæt et job. Bl.a. med fokus på forskellen på en studieforberedende og kompetencegivende
ungdomsuddannelse.
5. Bedre introkurser: med fokus på de nye muligheder, som erhvervsuddannelsesreformen åbner op for.
6. Praktik med mening. Måske kan din erhvervspraktikplads blive den kommende uddannelsesaftale?
7. Sikker overgang til ungdomsuddannelse.
UUV Køge Bugt har i efteråret 2014 igangsat en evaluering af de første forløb, som viser, at antallet af
lektioner er i overkanten, og fremadrettet kommer modulerne til at bestå af 32-36 lektioner i alt.
Evalueringen omfatter også møder med de enkelte skoleledere, som er glade for tilbuddet.
Skolelederne giver udtryk for, at de mange ændringer på uddannelsesområdet gør, at ”Uddannelse
og job” bliver vigtigere end den ”gamle” UEA-undervisning. Og UU-centrets indsats letter dagligdagen
på skolerne, da man netop ikke skal påtage sig denne, ændrede opgave også. På skoleniveau viser
evalueringen, at samarbejdet om forløbene fremadrettet skal aftales lokalt. Nogle skoler vil på sigt
gerne have, at deres egne lærere får en mere aktiv rolle i forløbene. UUV Køge Bugt er dog ikke i tvivl
om, at det har haft en meget positiv effekt, at man er kommet med et samlet bud på eksperthjælp
på det vejledningsfaglige område, og at den fælleskommunale opbakning har været afgørende for
processen.
Baggrunden for udviklingen af kataloget er en erkendelse i UU-centret af, at UU-vejledernes rolle
bliver mere tilbagetrukket, og at ”Uddannelse og job” reelt bliver en forudsætning for, at vejlederne
kan udføre deres arbejde: at vejlede. UU-centret har derfor med kataloget, og med kontant støtte
fra kommunerne bag UU-centret, reelt udviklet et tilbud til skolerne om at varetage undervisningen i
”Uddannelse og job”, som gør, at skolernes lærere kan fokusere på det, dé er gode til. De behøver ikke
at uddanne deres lærere til at undervise i dette fag også. Den opgave varetages af eksperterne: UUvejlederne.
Den oprindelige tanke var, at de enkelte folkeskoler kunne ”plukke” i kataloget efter ønsker og behov.
De fire kommuner bag UU-centret har dog besluttet, at alle kommunale folkeskoler skal igennem alle
moduler i kataloget. Midlerne hertil er fundet ved at låse UU-centrets økonomi fast og undgå besparelser.
20
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
På den måde har UUV Køge Bugt selv kunnet gennemføre undervisningen i 2014.
Fra 2015 bliver beslutningen om brug af modulerne lagt ud til den enkelte kommune, som så skal finde
midlerne i det overordnede skolebudget. Det bliver fortsat en ”alt-eller-intet”-løsning, idet forløbet
sælges som en samlet pakke. Beslutningen bliver blot flyttet fra det fælleskommunale niveau til
skolechefsniveau, og ingen skoleleder skal finde midlerne til forløbene på egne skoler i 2015 heller.
Kilde: UUV Køge Bugt
Mercantec: Aktiviteter i vinterferien og efterårsferien
Mercantec har de sidste seks år afholdt ferieaktiviteter for børn i 0.-6. klasse i vinterferien
(uge 7) og efterårsferien (uge 42). Formålet med ferieaktiviteterne er at rekruttere elever til
erhvervsuddannelserne. Selvom der går lidt tid, før børnene i 0.-6. klasse skal vælge uddannelse, gør
Mercantec med ferieaktiviteterne tidligt børnene opmærksomme på, at erhvervsuddannelserne er en
mulighed.
Omkring 100 elever deltager i ferieaktiviteterne i hver af ferieugerne, og aktiviteterne varierer fra år til
år. I vinterferien 2014 kunne børnene bygge deres egen sæbekassebil eller få en prøvetur i en moderne
elbil og høre, hvordan en bil fungerer. I efterårsferien 2014 tilbød Mercantec feriebørnene at gå ”Kok
Amok” og prøve at lave mad som på TV og på fine restauranter. Derudover kunne børn fra 10 år
designe deres eget computerspil.
Mercantec har gode erfaringer med ferieaktiviteterne. Børnene dukker op, er aktive og hygger sig,
og imens forsøger lærerne at spotte talenter blandt børnene. Mercantecs egne lærere står for
ferieaktiviteterne, som er finansieret af skolen selv. Ved nogle aktiviteter er der dog et deltagergebyr
på 50 kr. Viborg Kommune reklamerer for ferieaktiviteter via et særligt hæfte, som de sender til
alle 0.-6. klasser i kommunen. Det er ligeledes Viborg Kommune, som administrerer tilmeldingen til
ferieaktiviteterne.
Kilde: Mercantec
21
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
22
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Mercantec: Oplev Mercantec
Mercantec har udviklet konceptet ”Oplev Mercantec”, hvor vejledere og undervisere på folkeskolerne
i Viborg Kommune kan tage deres elever med til oplevelser på erhvervsskolen. Oplevelsestilbuddene
kan bruges som en del af den ordinære undervisning eller som en del af uddannelsesvejledningen.
Folkeskolerne har mulighed for at vælge mellem en række forskellige endags-tilbud fra erhvervsskolen. House of Technology tilbyder fx aktiviteter med overskrifterne ”Bæredygtighed og
Cleantec” og ”Sikker brug af internettet og beskyttelse af egne data” for 3.-7. klasser.
AutoTeknisk Center tilbyder aktiviteten ”Bilens udvikling og fremtid for 6.-7. klasse”, mens MetalCraft
sætter fokus på ”Metalindustrien nu og i fremtiden” for 8. og 9. klasser. På den merkantile side tilbydes
”Privatøkonomi” for 6.-9. klasserne, og todages-aktiviteten ”Bytte – Bytte – Købmand” for 6. klasser.
Viborg Tekniske Gymnasium tilbyder, at folkeskolerne kan låne en htx-elev til undervisning i fysik og/
eller teknologi, og Mercantec arbejder på at udbyde samme tilbud med eud-elever. Alle tilbuddene er
gratis, men folkeskolerne skal selv betale eventuelle transportudgifter.
Mercantec har som reklame for tilbuddet udarbejdet en brochure, som de sender til UU-centret og alle
folkeskoler i kommunen. Derudover ligger brochuren på Mercantecs hjemmeside.
Kilde: Mercantec
”Vi har arbejdet med udskolingsforløb, hvor vi
har været massivt til stede på folkeskolerne,
men det er meget dyrt – og der findes nu kun
taksametermidler til dette for uafklarede elever.
Kommunerne kan købe det hos os, men det er
dyrt i lærertimer. Så mht. udskolingsforløbene
vil vi gerne have mulighed for, at folkeskolerne
kan finansiere dem, fx via et brobygningstaksameter til alle elever.”
Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia
”Vi er nødt til at overveje, hvordan vi bruger
begrebet ”talent” og i hvilke sammenhænge. Med
en ureflekteret brug af begrebet, risikerer vi, at
virksomhederne forventer, at et talent kan være
selvkørende fra dag 1 – og det kan nogle af dem
sagtens. Men et talent kan også være det unge
menneske, der har et potentiale, som virksomheden kan være med til at forløse – og den type talent
skal støttes fra både skole og virksomhed på en
særlig måde. Derfor er vi nødt til at være præcise
med, hvordan vi bruger talent-begrebet.”
Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd
23
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Tech College Aalborg: Region Nordjylland – ”Survival Skills”
Region Nordjylland, Nordjyske Erhvervsskoler og eventbureauet By Matthew står bag spille-konceptet
”Survival Skills”, som gennemførtes på folkeskoler i hele regionen i efteråret 2014 og frem til februar
2015. I alt 47 folkeskoler, 239 klasser og knap 4.000 elever skulle igennem ”Survival Skills”.
”Survival Skills” består af tre ”game days”, og formålet er, at eleverne gennem leg og læring skal få
en bedre forståelse for, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvor vigtige erhvervsuddannelserne er for
samfundet. På den måde får eleverne et bedre grundlag for at vælge deres fremtidige uddannelse.
Konceptet er finansieret af Region Nordjylland, og der er derfor ikke nogen omkostninger for
folkeskolerne ved at deltage i forløbet.
”Survival Skills” er et skolespil for 7., 8. og 9. klasser, som foregår over tre dage på skolen, og forløbet
faciliteres af en repræsentant fra erhvervsskolerne. I spillet bliver eleverne bl.a. introduceret for en
virtuel familie, som har mistet alt. Opgaven for eleverne er at hjælpe familien med at komme på fode
igen ved hjælp af simple erhvervsfaglige øvelser: fx byg et hus og sørg for mad, sundhed og pleje.
Gennem 18 forskellige opgaver bygger eleverne bl.a. via en app et virtuelt hus til familien, som
de kan se i 3D. Derudover skal eleverne forsyne familien med mad, tøj, varer og sørge for deres
sundhed og pleje. I løbet af de tre dage prøver eleverne kræfter med forskellige discipliner inden for
erhvervsuddannelserne fx at samle vinduer, montere afløb, lægge gulv, måle blodsukker og meget
mere. Eleverne indsamler gradvist point og finder mere viden om de forskellige erhvervsfag, og de
dyster både mod hinanden og mod andre skoler i regionen.
Folkeskolerne modtager en komplet ”Survival Skills” pakke, som indeholder:
•
Lærermanual, der klæder involverede lærere på til at guide eleverne igennem de tre spilledage.
•
Kick-off med introvideo om ”Survival Skills Gamedays”.
•
Gamekit med materialer, der skal bruges i forbindelse med de praktiske opgaver.
•
Afsluttende peptalk om erhvervsuddannelserne
”Survival Skills” bringer forskellige læringsmetoder i spil:
•
Immersiv læring, hvor digitale midler tages i brug.
•
Gamification, hvor informationer gøres spilbare ved at tilføje spilmekanismer og spiloplevelser,
samtidig med at flere sanser aktiveres gennem leg og læring.
•
Tværfaglighed, hvor erhvervsuddannelsernes discipliner kombineres med grundskolens læreplan.
Når de tre dage er slut, får alle elever et lille papirredskab – en nipnapper – med information om
erhvervsuddannelser med hjem. Nipnapperen kan de prøve af på familie og venner, som på den
måde bliver præsenteret for erhvervsuddannelserne og de fire hovedområder. Derudover kan
eleverne med app’en vise det hus, som de har skabt, og vise Instagrambilleder fra ”Survival Skills”.
Læs mere på: www.survivalskills.dk
Kilde: Aalborg Handelsskole
24
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Talentvejen: Talentspil til folkeskolen
I regi af projekt Talentvejen er der blevet udviklet et brætspil og en app, som begge har
folkeskoleelever (6.-9. klasse) som målgruppe. Spillene kan bruges af både vejledere og
lærere i folkeskolen, og formålet er at inspirere de unge og deres forældre til at se mere bredt
på karrieremulighederne ved bl.a. at vise nogle af de døre, der åbner sig, når man vælger en
erhvervsuddannelse.
Brætspillet bruges i en klasse, der inddeles i grupper, som konkurrerer mod hinanden. I hver gruppe
vælges en række ”rådmænd” med særlige ansvarsområder (fx økonomi, personale og god stemning).
Herefter vælger gruppen 20 skills-kort – 20 kort med hver sin erhvervsuddannelse. Med kortene skal
man gennemføre en række opgaver (”Challenges” og ”Missions”) med de kompetencer, der ligger i de
erhvervsuddannelser, gruppen har valgt. Løsningen af opgaverne udløser ”dukater”.
Selve spillet gennemføres på en spilleplade. Efter 15 minutters spil kåres en vinder: gruppen med flest
dukater. Denne gruppe vinder DM i Skills og er dermed danmarksmester.
Spillet går videre, og grupperne kan nu styrke deres kompetencer med en videregående uddannelse.
Der gives nye opgaver, og efter endnu et kvarter kåres gruppen, der vinder EM i Skills og dermed er
europamester.
Efter yderligere 15 minutter og en yderligere styrkelse af kompetencer kåres gruppen, der er vinder af
VM i Skills, og som dermed er verdensmester.
Det særlige ved spillet er, at det viser både den horisontale spændvidde i erhvervsuddannelserne
(hvor mange forskellige der findes) og den vertikale dimension (hvor langt kan man nå med en
erhvervsuddannelse). Samtidig gøres det klart undervejs i spillet, hvordan de kompetencer, der opnås
ved en erhvervsuddannelse, kan bringes i spil i forhold til løsning af forskellige typer af opgaver.
Inden for samme tankegang – karriere på dagsordenen, hvordan kan du bruge din erhvervsuddannelse
– er der i projektets regi udviklet en app til tablets, som fører brugeren gennem uddannelsessystemet
fra valg af ungdomsuddannelse til ønskejobbet. Princippet er, at brugeren begynder med at vælge
hovedområde, hvorefter der vælges konkret erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. På den
måde synliggøres det, at fx snedkeruddannelsen kan føre til en karriere som arkitekt.
App’en kommer til at omfatte 50 erhvervsuddannelser. Den kan introduceres i forlængelse af
spillet, men kan også anvendes selvstændigt. Fordelen ved app’en er, at den er mobil og kan tages
med hjem til forældrene, som får mulighed for at blive opdateret på, hvad erhvervsuddannelserne i
dag kan tilbyde og føre til. Hermed udgør app’en et godt supplement til den kollektive vejledning og
eVejledningen.
Kilde: Talentvejen
25
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Aktiviteter med forældre
Rigtig mange undersøgelser viser, at ”mor bestemmer”, når eleverne i folkeskolen vælger
ungdomsuddannelse, og mor har helt sikkert en stor finger med i spillet. Det er endog endnu
mere sikkert, at forældre kommer til at spille en større rolle fremover, når vejledningen af de
uddannelsesparate unge primært skal rummes inden for rammerne af kollektiv vejledning, gruppe- og
eVejledning.
Derfor er det, præcis som det er tilfældet med folkeskolens lærere, vigtigere end nogensinde, at
forældrene til folkeskoleeleverne får god og præcis information om, hvad en erhvervsuddannelse er
og kan føre til, samt om erhvervsuddannelsernes mangfoldighed og de mange muligheder, som de nye
erhvervsuddannelser indeholder.
Det er både UU-centre og erhvervsskoler meget opmærksomme på, og dette afsnit indeholder derfor
en række eksempler på aktiviteter, som UU-centre og skoler gennemfører med forældre som primær
målgruppe for vejledningen/informationen.
Forarbejdet til hæftet viser en klar tendens til, at UU-centre og erhvervsskoler indstiller sig på en
højere grad af samarbejde om aktiviteter, der måske ligger på grænsen af obligatoriske aktiviteter.
Skolerne og UU-centrene har forskellige opgaver og forskellige muligheder for at løse dem, og det er
ofte i samspillet, at opgaven løses aller bedst.
Én ting er helt sikker: Med reformen af erhvervsuddannelserne, det nye, store fokus på talentspor, eux
samt kravet om at udfordre alle til deres højeste niveau bliver involveringen af forældre i forhold til
valg af ungdomsuddannelse stadig en mere væsentlig opgave, uanset opgavens status i lovgivningen.
Og det bliver taget meget alvorligt af både erhvervsskoler og UU-centre.
UU Odder Skanderborg: Nyt koncept for forældremøder
I det østjyske har UU Odder Skanderborg valgt at gennemføre forældremøder på en ny måde. UU
inviterer bredt på 3-4 skoler ad gangen, hvor 200-300 forældre møder op med deres børn. UUvejlederne er naturligvis på med oplæg, men elever og forældre møder også rollemodeller fra alle
ungdomsuddannelserne, som kan besvare spørgsmål undervejs. Vejlederne sørger i samarbejde
med uddannelsesinstitutionerne for, at alle ungdomsuddannelser stiller med rollemodeller, og
arrangementet ejes af UU Odder Skanderborg.
Som følge af ændringerne i rammerne for vejledning er der fremadrettet kun fokus på 8. klasserne,
og ud over orienteringen ved vejlederne og rollemodellerne er der indholdsmæssigt primært fokus
på uddannelsesparathedsvurderingen og en ”afstigmatisering” af erhvervsuddannelserne. Et godt
eksempel herpå er struktørlærlingen, der er med som rollemodel for et fag, der har svært ved at
tiltrække lærlinge. På forældremøderne præsenteres både www.ug.dk og eVejledningen.
Kilde: UU Odder Skanderborg
26
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU Lillebælt: Ung-til-ung vejledning – også med forældre
Også UU Lillebælt involverer rollemodeller. Tanken er helt lavpraktisk, at eleverne i 8. klasse og
deres forældre skal høre andre unge fortælle om deres oplevelser på ungdomsuddannelserne. De
introducerer ganske enkelt de unge og deres forældre til uddannelser, som de ikke kender til i forvejen.
Ung-til-ung-modellen giver mulighed for, at de unge kan spejle sig i andre unge, som har truffet deres
valg. De unge fortæller, hvad det vil sige at være uddannelsesparat i praksis. De unge bruger andre
ord, end systemet gør, og rollemodellerne gør det konkret og håndgribeligt, hvad det vil sige at være
”parat” til de forskellige ungdomsuddannelser.
UU Lillebælt har organiseret ung-til-ung-vejledningen i et café-setup, som fungerer som en
forberedelse til introduktionskurserne, hvor der er fokus på det kvalificerede og oplyste valg. Caféerne
afvikles lige før, de unge skal melde sig til introduktionskurserne.
Særkendet for ung-til-ung-vejledningen er samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
som gør, at forældrene og de unge kun skal møde op ét sted. Alle kan høre om alle uddannelser på
alle de institutioner, hvor man kan møde op. Tidligere har elever og forældre kunnet vælge 3 ud af 5
uddannelser, mens der har været to obligatoriske caféer, men af logistiske hensyn har UU Lillebælt
fjernet valgmulighederne. Der er nu 6 caféer, og alle kommer rundt til alle caféer. Ud over en bedre
logistik har det haft den effekt, at eleverne og deres forældre ikke behøver at tage stilling til noget
hjemmefra. De skal bare møde op og lade sig informere. Caféerne kører med to pauser, hvor de enkelte
uddannelser har stande og brochurer, så man kan komme videre i sine overvejelser på aftenen.
Café-arrangementerne gennemføres 8 forskellige steder, hvor uddannelsesinstitutionerne kører rundt
til hinanden, og det giver mulighed for at rumme ca. 200 elever + deres forældre pr. arrangement.
Der er tale om forlagt undervisning med mødepligt, og der er et godt fremmøde blandt forældre også,
bl.a. af transporthensyn. Der er simpelt hen brug for forældre til at transportere de unge frem til
møderne, og så kan de jo lige så godt lytte med.
Kilde: UU Lillebælt (som bl.a. samarbejder med IBC om ung-til-ung-vejledningen)
27
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
28
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
”Især folkeskolereformen i form af åbningen fra UU
og folkeskolen giver os nye muligheder. Vi oplever
gode muligheder for understøtning og samarbejde.”
Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd
29
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Selandia: Forældrekurser – og fokus på forældrene på hjemmesiden
Selandia i Slagelse har valgt at påtage sig en stor del af vejledningsansvaret i forlængelse af de
ændrede rammer for vejledningen. Det opleves som nødvendigt, hvis kravet om, at 30 % af en
ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025, skal nås, og det er nødvendigt at opruste
på forholdet til folkeskoleelevernes forældre. Derfor gennemfører Selandia forældrekurser over 4
aftener fra oktober til januar, hvor der er fokus på følgende temaer:
•
Ungdomslivets udfordringer (med en psykolog)
•
Erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser
•Karriereveje.
Kurset er et ældre koncept, som har været sat på pause, men det er genoptaget netop som en følge af
reformerne på uddannelsesområdet. I 2013 fulgte 73 familier forløbet, og Selandia forventer flere de
kommende år. Der kører et særligt kursus for familier med anden etnisk baggrund end dansk.
Det store fokus på forældre er også slået igennem på Selandias hjemmeside, som fra 1. april 2014
har fået en særlig forældreindgang, hvis primære budskab er: ”Kom til os, så hjælper vi”. Formålet er
at levere assistance til folkeskolefamilier i forhold til valg af de nye grundforløb og at fjerne dramaet
omkring valget af en erhvervsuddannelse, der jo efter reformen åbner flere muligheder end hidtil.
Kilde: Selandia
UUV Køge Bugt: Forlagt undervisning – nu med forældre og et guidekorps
UUV Køge Bugt arbejder med forældrene i forberedelsen til introduktionskurserne, fordi kurserne
fremover bliver det ”vigtigste skud i bøssen”. Her har man valgt at lægge arrangementerne
på ungdomsuddannelsesinstitutionerne, der stiller lokaler, kantiner og pedelarbejdskraft til
rådighed. I vinteren 2014-2015 gennemføres i alt 9 arrangementer, som hver kan rumme 400500 folkeskoleelever og forældre. Der er programsat 6 parallelle grupper (3 gymnasiale og 3
erhvervsrettede), så der er mulighed for at nå rundt om mange forskellige uddannelser på én aften.
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne har samlet et korps af unge fra de forskellige uddannelser,
der på arrangementerne er guider og fortæller historien om, hvordan de valgte deres uddannelse
– og her møder de altså både folkeskoleeleverne og deres forældre. Guide-korpset er udpeget af
uddannelsesinstitutionerne, og alle er godt i gang med deres ungdomsuddannelse, fx arbejder man kun
med hovedforløbselever.
Korpset klædes på af UUV Køge Bugt, der har planlagt en uddannelsesdag for guiderne,
hvor der er hyret en skuespiller ind til at lære dem, hvordan man fortæller sin historie og fx
kontrollerer nervøsitet. De unges opgave ved arrangementerne er at arbejde sig baglæns i deres
30
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
uddannelseshistorik, så de begynder med at fortælle om, hvad de gerne vil være, hvordan de
planlægger at komme derhen, og historien slutter med, hvordan de valgte deres uddannelse for at nå
derhen, hvor de gerne vil ende.
Formålet med arrangementerne er at gøre det helt klart for de unge og deres forældre, at man skal
tænke sig godt om, før man vælger introduktionskursus, fordi de uddannelsesparate unge ikke længere
kommer i brobygning i 9. klasse. Som afslutning på arrangementerne udleveres en folder om, hvilke
introduktionskurser man kan vælge.
Arrangementerne gennemføres om aftenen som forlagt undervisning, fordi det er svært at få
lærlinge i hovedforløb ud af virksomhederne i dagtimerne. Det betyder, at der er mødepligt for
folkeskoleeleverne, og det er også nemmere at få forældrene til at deltage.
Konceptet ejes af UUV Køge Bugt, men altså i et meget tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne i UU-centrets dækningsområde.
Kilde: UUV Køge Bugt
”Tidligere har vi haft Åbent Hus på lørdage, hvor
børn, unge og deres forældre kunne kigge ind bag
facaden på lokale virksomheder. Vi kørte det i 5 år,
men det har vi ikke længere ressourcer til – og den
aktivitet vil vi gerne kunne genoptage. Vi havde tusindvis af børn og deres forældre ude, som kunne
se ind i vores rige virksomhedsliv, der gemmer sig
bag lukkede facader. Det var en stor øjenåbner for
både børn og forældre, også fordi børn ofte ikke
ved, hvad deres forældre beskæftiger sig med.”
Lone Buch, leder, UU Odder Skanderborg
31
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Samarbejde mellem erhvervsskole og UU-center
– bl.a. om UPV
Dette afsnit har fokus på de samarbejder mellem UU-center og erhvervsskole, som har været i gang
eller er under udvikling uafhængigt af reformerne af folkeskolen og erhvervsuddannelserne, men
som giver endnu mere mening efter reformerne. De aktiviteter, der beskrives, er ikke obligatoriske
– de er frivillige samarbejder, som et langt stykke hen ad vejen tager udgangspunkt i begrebet
”uddannelsesparathedsvurdering”.
”Uddannelsesparathed” er et relativt nyt begreb, som især erhvervsuddannelserne har haft det svært
med pga. erhvervsuddannelsernes bredde og forskellighed. Arbejdsgiverne og erhvervsskolerne,
der i samarbejde uddanner elever og lærlinge, lægger vægt på voldsomt forskellige kvalifikationer
afhængigt af den konkrete uddannelse.
Et af de store kritikpunkter i forhold til UPV har derfor været, at man erklæres uddannelsesparat til ”en erhvervsuddannelse” og ikke til ”en bestemt erhvervsuddannelse”. Med reformen
af erhvervsuddannelserne og det 1-årige grundforløb er en del af denne kritik ikke længere
relevant. Det andet store kritikpunkt fra arbejdsgiveres og erhvervsskolers side har været, at
det ikke er aftageren, der vurderer uddannelsesparatheden, men principielt UU-vejlederen. Efter
erhvervsuddannelsesreformen og ændringerne af rammerne for vejledningen er det fortsat UU, der
afgør den enkelte unges uddannelsesparathed. Men forarbejdet til dette hæfte har vist, at samarbejdet
mellem UU-centre og erhvervsskoler også omfatter uddannelsesparathedsvurderingen – til begge
parters tilfredshed.
Uddannelsesparathedsvurderingen er kommet for at blive, og anvendt klogt er den et godt og
nødvendigt redskab i forhold til de nye erhvervsuddannelser, talentspor og eux. En af de kloge måder at anvende UPV på er i et tæt samarbejde mellem folkeskolen, UU-vejlederen og
ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det er denne melding, der har afgjort, hvilke aktiviteter vi har
valgt at beskrive i dette afsnit.
32
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
33
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Rybners: Vi bruger UPV-kriterierne for optagelse som filter
Rybners har i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen Esbjerg og VUC Vest udarbejdet et skema,
hvor der er fokus på de tre hovedområder fra uddannelsesparathedsvurderingen (personlige, sociale
og faglige kompetencer). Skemaet bruges i forskellige vejledningssammenhænge – både i den konkrete
vejledning af unge i UU-centret og fx ved indmeldelsessamtaler til de enkelte uddannelsesinstitutioner
og i forbindelse med fastholdelsessamtaler og -møder.
Med skemaet kan man ”filtrere”, om den enkelte unge reelt er uddannelsesparat i forhold til
uddannelsesønske. De personlige og sociale kompetencer vurderes på tværs af uddannelser, mens der
er udarbejdet specifikke vurderingskriterier på det faglige for Sosu, VUC og de erhvervsuddannelser,
Rybners udbyder.
Skemaet er et godt eksempel på tværinstitutionelt samarbejde, hvor de aftagende institutioner er med
til at konkretisere UPV-kriterierne med henblik på at sikre, at den enkelte unge er klar på, hvad der
kræves for at gennemføre den ønskede uddannelse.
Rybners ser samarbejdet som et udtryk for, at der er en proces i gang, hvor fokus har flyttet sig fra
”alle skal ind” til ”eleverne skal kunne og ville”. Skemaet er derfor udtryk for institutionel indlæring,
men også institutionel aflæring som en følge af reformerne. Man skal kunne noget nyt og samtidig
være klar til at skrotte de gamle vaner og rutiner både på uddannelsesinstitutionerne og i UU-centret.
Kilde: Rybners
UU Odder Skanderborg i samarbejde med Aarhus Tech: UPV-brobygning
UU Odder Skanderborg samarbejder med Aarhus Tech om forløbet ”Parat til EUD” for uafklarede unge
og unge, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate, primært i 10. klasse. Forløbene hjælper til en
konkret afklaring i forhold til erhvervsuddannelserne og er derfor ikke umiddelbart en aktivitet, der
giver mening i forhold til at spotte talenter. Men eleverne oplever en anden tilgang til deres læring,
når de møder erhvervsskolepædagogikken, og der sker af og til det, at de skoletrætte elever oplever,
at det fagligt kan fungere rigtigt godt, når de kommer i nærkontakt med den anvendelsesorienterede
tilgang til fx matematikken. Derfor er forløbene som afklaring – også i forhold til talenter – et godt
eksempel på, at uddannelsesparathedsvurderingen kan foretages i et tæt samarbejde mellem UU og
aftagerinstitutionerne.
Selve forløbet indeholder undervisning i de konkrete erhvervsfag inden for tre områder (mekaniker,
bygge og anlæg samt mad til mennesker), gennemførelse af små projekter som byg-et-hus, hvor
samarbejde på tværs af fag trænes, produktpræsentation samt fysiske møder med både grundog hovedforløbselever. Eleverne får vejledning om mulighederne, kravene, praktik samt job- og
karrieremuligheder. UU-vejlederne kommer på besøg undervejs i forløbet og følger ”deres” elev, så de
kan se og følge udviklingen.
34
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Det grundlæggende fokus er på afklaring og evaluering. Eleverne bliver afklaret i forhold til
forventninger, interesser og kompetencer, og de får feedback samt et simpelt evalueringsskema af faglæreren med udgangspunkt i kriterierne for uddannelsesparathedsvurderingen.
Evalueringssamtalen foregår fælles med UU-vejleder og faglærer, hvor der er fokus på hele processen
og på, hvad der evt. skal suppleres med, før eleven er klar til at påbegynde en erhvervsuddannelse.
Fra 2015 rykkes forløbene fra 10. til 9. klasse, hvor brobygningen bliver obligatorisk for de ikkeuddannelsesparate, som sagtens kan være talenter i en eud-sammenhæng, når først de møder
erhvervsuddannelserne.
Kilde: UU Odder Skanderborg og Aarhus Tech
UUV Køge Bugt: Vejledningsprolog – erhvervsskoledag med 6. klasserne
UUV Køge Bugt har med succes forsøgt sig med en ”vejledningsprolog” med en række 6. klasser – en
årgang, som UU normalt ikke har nogen kontakt med. Formålet med vejledningsprologen er at få
eleverne ud på erhvervsskolerne på et tidspunkt, hvor de er relativt upåvirkede, og hvor de så får lov at
opleve erhvervsuddannelserne med øjne, ører og hænder.
Vejledningsprologen blev gennemført første gang i 2013, hvor ca. 1.050 ud af 2.000 potentielle
deltagere besøgte en teknisk skole og en handelsskole. Skolerne regnede med ca. 400 deltagere, men
aktiviteten blev udvidet med det samme, så alle tilmeldte fik mulighed for at deltage.
Eleverne har på forhånd valgt sig ind på bestemte erhverv, fx mekaniker, maler, frisør, murer og
elektriker. I første gennemløb bidrog handelsskolen med et enkelt forløb (salg, service og fokus på
iværksætteri). Der er 8-10 erhverv at vælge imellem, og hver elev kommer kun ét sted.
På dagen mødes eleverne af skilte, som de skal følge, så de splittes op på tværs af klasser. På den
måde samles eleverne efter interesse, så ”lemminge-effekten” minimeres. Eleverne i 6. klasse tager
imod dagen som en oplevelse i langt højere grad end de lidt ældre elever.
Det store deltagerantal viser, at folkeskolerne tager godt imod tilbuddet. Erfaringen viser dog, at
lærerne ønsker at være mere aktive selv, end de har været indtil nu, og det har ført til etablering af
forberedelsesforløb som optakt til erhvervsskoledagen i 2015. Her får 6. klasses lærerne mulighed for
at prøve de aktiviteter, som deres elever kan vælge, så lærerne kan være med til at forberede eleverne
på oplevelsen.
Erhvervsskoledagen er afhængig af et frivilligt samarbejde mellem UU-centret og folkeskolerne, hvor
UU-centret kontakter skolerne og tager tilbuddet med ud i relevante klasser. Folkeskolerne betaler selv
transport, mens erhvervsskolerne finansierer forplejning og manpower. På trods af det relativt store
træk på erhvervsskolernes markedsføringsbudget fortsætter aktiviteten fremover.
Kilde: UUV Køge Bugt
35
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Aalborg Handelsskole: ”Købmand for en dag”
Siden foråret 2012 har Aalborg Handelsskole og UU Vendsyssel samarbejdet om ”Købmand for en
dag”. Tilbuddet er på initiativ fra Aalborg Handelsskole, mens UU Vendsyssel har markedsført tilbuddet
på folkeskolernes intranet.
”Købmand for en dag” giver elever i 8. klasse mulighed for at prøve kræfter med livet som
iværksætter. Formålet med tilbuddet er at gøre det tydeligt for eleverne i folkeskolen, at en
erhvervsuddannelse inden for handel kan være et godt valg, hvis de går rundt med en iværksætter i
maven. På dagen får elever med købmandstalenter lov til at folde sig ud, og det er ikke nødvendigvis
de samme elever, som til dagligt dominerer i klassen. ”Købmand for en dag” er finansieret af Aalborg
Handelsskole, og aktiviteten betragtes som en investering, som skal afspejle sig i et øget kendskab til
erhvervsuddannelserne. Der er derfor ingen omkostninger for folkeskolerne ved at deltage i forløbet.
På dagen bliver eleverne inddelt i grupper, og der er nok at se til på de 6 timer, som dagen varer. I
grupperne skal eleverne tage stilling til en række af de spørgsmål, der opstår, når man har stiftet en
ny virksomhed: Hvad skal virksomheden hedde? Hvad skal være virksomhedens slogan? Derudover
skal eleverne i de enkelte grupper blive enige om, hvem der skal være direktør for hele virksomheden,
og hvem der skal bestride stillingen som salgsdirektør, innovationsdirektør, markedsføringsdirektør og
økonomidirektør. Når strukturen for virksomheden er på plads, skal eleverne udtænke et nyt produkt
og planlægge, hvordan de vil markedsføre det gennem reklamer og salgstaler.
”Købmand for en dag” har fra starten været en succes. Mange af de skoler, som har benyttet tilbuddet
én gang, vender tilbage året efter, og nye kommer til. I 2014 vil ca. 25 skoler have benyttet tilbuddet.
Efterspørgslen på ”Købmand for en dag” har været så stor, at Aalborg Handelsskole har måttet afvise
op mod 10 folkeskoler, da ressourcerne ikke har rakt til deres deltagelse i forløbet.
Kilde: Aalborg Handelsskole
36
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Fokus på eux og videreuddannelse
Reformen af erhvervsuddannelserne har ud over et stærkt fokus på kvalitet generelt også fokus på,
at alle elever og lærlinge på en erhvervsuddannelse skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de
kan. Det er grundlæggende også formålet med Talentvejen, og i løbet af projektets levetid har de 12
medvirkende erhvervsskoler udviklet en lang række forskellige talentforløb og talentspor, som i videst
muligt omfang bringes i spil, når alle landets erhvervsskoler fra 2015 skal leve op til reformens krav
om talentspor.
De talentforløb, der er udviklet i projektet, har primært fokus på det fagfaglige talent, altså udvikling af
talent i dybden, og skal i høj grad være et tilbud til de unge, der aktivt vælger en erhvervsuddannelse
til. Det betyder, at der er et stort fokus på de unge, der allerede er på erhvervsuddannelserne. Projekt
Talentvejen har dog også som mål at til gøre erhvervsuddannelserne til et mere oplagt og udfordrende
valg. Projektet spiller dermed godt sammen med reformens pejlemærke om, at flere dygtige unge,
herunder også talenter, skal vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Hvis det skal blive en
realitet, skal en god portion af de unge, der i dag vælger det almene gymnasium, fremover vælge en
erhvervsuddannelse.
Samtalerne med erhvervsskoler og UU-centre viser klart, at eux og den forbedrede adgang til
videregående uddannelser med svendebrev er nogle af de nye ting, der giver mening at lægge særligt
vægt på i vejledningen og informationen om erhvervsuddannelserne, hvis flere unge – og andre typer
af unge – skal vælge erhvervsuddannelserne. Derfor har vi valgt at beskrive aktiviteter, der lægger
vægt på netop eux og adgangen til de videregående uddannelser.
”Det er godt at have såkaldte flertalsmisforståelser som genstand for vejledningen – vi tager det op i forbindelse med valg af uddannelse og job. 8. klasserne vælger, hvad de fx tænker er den sejeste uddannelse – og så
sammenligner vi deres valg med kammeraternes valg. Det afmonterer myter om, hvad de andre tænker om
det, man selv gerne vil.”
Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg
37
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU Lillebælt: Virksomheder er med ved information om eux
Som beskrevet andetsteds i hæftet gennemfører UU Lillebælt ung-til-ung-vejledning i et café-setup,
hvor eux tidligere har haft sin egen stand. Fremadrettet indgår eux som en integreret del i 3 af de i alt 6
uddannelsescaféer.
UU Lillebælt fremhæver det som særligt positivt ved den brobygningsaktivitet, der finder sted på EUC
Lillebælt, at både en eux-elev og en virksomhed er med til at fortælle om eux. Mange af de beskrevne
aktiviteter i hæftet involverer unge som ”sandhedsvidner” eller rollemodeller, men inddragelsen af
virksomheder til at fortælle om eux-muligheden – og vigtigheden af den – er ikke særligt udbredt.
Med det fokus på eux, som følger af reformen, og eux’ens potentiale i forhold til at tiltrække elever
fra stx til erhvervsuddannelserne er det en særlig overvejelse værd at bruge virksomhederne i
flere former for vejlednings- og informationsaktiviteter. Mange unge og deres forældre tænker ikke
virksomheder som uddannelsesinstitutioner, hvad de jo reelt er inden for erhvervsuddannelserne.
Det har derfor en særlig værdi at kunne kommunikere direkte med virksomheden om uddannelsen
– både den traditionelle erhvervsuddannelse og eux’en – på stedet, når tankegangen er sporet ind på
uddannelsesvalg. Virksomheden har – som lærlingen – den særlige funktion, at man kan få information
om praksis og ikke kun om struktur, regler og adgangskrav.
Kilde: UU Lillebælt
Selandia: De unge SKAL møde eux
Selandia i Slagelse tror på, at erhvervsuddannelserne med eux har fået et godt grundlag
for at rekruttere blandt dem, der egentlig har valgt stx. Her ser man eux’en som en særlig
kommunikationsudfordring på introduktionskurserne, der bliver erhvervsskolernes bedste formelle
kontaktflade til folkeskolerne.
Selandia ærgrer sig over, at eux’en kommer på et tidspunkt, hvor samarbejdet med UU var i en god
gænge, og diskursen i forhold til erhvervsuddannelserne havde udviklet sig i en særdeles positiv
retning. Eux’en skal udbredes og italesættes, og det kan UU’erne ikke længere gøre alene efter
ændringerne i rammerne for vejledningen.
Nu skal erhvervsskolerne omstille sig til at kommunikere og samarbejde med forældre og
lærere, og det giver kommunikationsopgaven om eux en helt ny dimension. Eux bliver et must på
introduktionskurserne også i forhold til at rekruttere talenter. ”Erhvervsskolerne skal have skærpet
fokus. De SKAL møde eux på introduktionskurserne”, er meldingen fra Selandia.
Kilde: Selandia
38
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Rybners: Temadag om off-shore – fokus på videreuddannelse
Rybners i Esbjerg har også fokus på de nye muligheder for en videregående uddannelse med et
svendebrev og/eller med en eux, bl.a. med en lokal-tematisk tilgang, der tager udgangspunkt i
offshore-industrien, som står stærkt i Esbjerg-området, og som har rekrutteringsproblemer. I
samarbejde med en lang række aktører, bl.a. Dansk Metal og Aalborg Universitet, sættes der fokus på
uddannelseskæden fra folkeskolen til de videregående uddannelser.
Konkret har der været afholdt en temadag, hvor naturvidenskabelige lærere og vejledere fra
folkeskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er blevet opdateret på viden om
uddannelses- og karrieremuligheder inden for offshore. Formålet var, at lærerne og vejlederne skulle
bringe informationerne fra temadagen med hjem i folkeskolen og bære dem ind i klasserne.
Temadagen afholdtes i december 2014, hvor deltagerne dels fik information om erhvervsuddannelserne, ingeniøruddannelserne og maskinmesteruddannelsen, og dels indeholdt programmet
en workshop om, hvordan temadagens informationer kan formidles videre til eleverne (især) i
folkeskolerne.
Temadagen er afviklet som en del af udviklingsprojektet ”Energi Campus Esbjerg”, der delvist er
finansieret af EU’s Socialfond, indstillet af Syddansk Vækstforum.
Kilde: Rybners
”Vi har et supersystematisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, men vi mangler at finde
nøglen til det samme samarbejde med virksomhederne. For det er på virksomhederne, det sker
– også for de vejledere, der skal have billeder med
hjem i vejledningen. Brobygning er ikke nok.”
Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt
39
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Skills- og talentaktiviteter
Under denne overskrift beskrives eksempler på aktiviteter, der dels er udviklet konkret i projektet
Talentvejen, og dels lægger sig tæt op af DM i Skills. Temaet er valgt, fordi vi tror på, at der i de
kommende år vil komme meget mere fokus på vejledningsaktiviteter, der fokuserer på talentet, og at
dette vil ske sideløbende med den store succes, som DM i Skills har udviklet sig til.
Skills-aktiviteterne er dels meget velegnede til konkret at spotte de unge med eud-talent, og dels er
de velegnede til at vise folkeskoleeleverne, at et talent er mange forskellige ting – at talent ikke kun
er at være dygtig ud fra de kriterier, som folkeskolen traditionelt bedømmer på. Her kan rigtig mange
folkeskoleelever opleve, at det, de er dygtige til, har en meget stor værdi, og at der er en rigtig god
fremtid for dem, der har mod på et svendebrev. Selv om de måske ikke er danmarksmestre i at skrive
dansk stil.
EUC Syd: Skills-aktiviteter som magnet for erhvervsuddannelserne
EUC Syd har valgt at bruge optakten til DM i Skills til at skabe opmærksomhed omkring erhvervsuddannelserne. Netop fordi fokus er på mesterskaber og det at være dygtig til et håndværk, er
Skills-aktiviteter et godt redskab til at finde talenter, og til at lade talenter opdage, at de er talenter.
EUC Syd havde fra midt i august til oktober måned 2014 sat to fuldtidsmedarbejdere til at gennemføre
skole-skills med folkeskolerne i det sønderjyske. De konkrete aktiviteter med skolerne var typiske
skills-opgaver, fx at piske æg sammen på tid, slå flest søm i, samle en sækkevogn, så der var fokus
på helt konkrete, fagfaglige ting. For hver skole blev der fundet et vinderhold, som gik videre til
regionskonkurrencerne. På samme dag blev eleverne præsenteret for et kort oplæg om, hvad der sker
på en erhvervsskole, så konkurrencerne får en sammenhæng med hverdagen på en erhvervsskole.
To faglærere, som underviser både på grund- og hovedforløb, kører ud til de lokaler, hvor
konkurrencerne afvikles. De medbringer udstyr og materialer på en transporter, som EUC Syd lejer til
formålet. Folkeskolelærerne er med som tilsyn, men de får også masser af input, og der bliver stillet
mange spørgsmål i forhold til reformen af erhvervsuddannelserne.
Nogle kommuner har valgt, at deltagelse er obligatorisk for folkeskolerne, mens andre kommuner
ikke forpligter deres skoler. For de ”frivillige” områder har det betydet, at nogle af de store skoler
melder fra pga. økonomien, da skolerne selv betaler transport fra skolen til de centralt beliggende
sportshaller, hvor aktiviteterne typisk gennemføres. På trods heraf har udviklingen i deltagerantallet
været eksplosiv. 3 skoleklasser deltog første gang, og i 2013 deltog mere end 35 hold, og det betød, at
560 elever gik videre til regionsmesterskaberne. I 2014 deltog 89 folkeskoleklasser svarende til knap
1.800 elever.
Aktiviteterne har tidligere været gennemført med 9. klasserne, men er flyttet ”ned” i 8. klasse, fordi
der foregår for meget i 9. klasserne til, at skolerne kan prioritere deltagelsen. EUC Syd oplever, at
eleverne i 8. klasse er knap så modne, men faktisk mere interesserede end eleverne i 9. klasse.
40
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
EUC Syd forsøgte sig de første år med kontakt til skoler og skoledirektører, men det har vist
sig, at nøglen til succes lå i den direkte kontakt til lærerne på skolerne. Her er en af effekterne også, at deltagelse i skole-skills hjælper lærerne med at løse de opgaver, de har i forhold til
erhvervsintroduktion.
Skole-skills er en betragtelig udgift for EUC Syd, som dækker løn, materialer, transport, halleje osv.,
men udgiften betragtes som en investering i fremtiden. Skole-skills er et indsatsområde, som giver
stor eksponering i hele dækningsområdet, og det fungerer bedre end andre former for reklame og
omtale.
Kilde: EUC Syd
Tech College Aalborg: Valgfag for talenter
Tech College Aalborg har indgået et samarbejde med alle folkeskoler og gymnasiet i Nr. Sundby om at
udbyde valgfag for talenter til udskolingseleverne (7., 8. og 9. klasse). Tech College Aalborg udbyder
valgfag inden for håndværk, mens gymnasiet tilbyder de lidt ”skæve” fag som idræt og musik.
Valgfagene afvikles hver torsdag fra kl. 13-15 fra august måned til og med uge 15 året efter. Fagene har
indtil videre taget udgangspunkt i indgangene, fx ”Construction”, hvor eleverne bygger et legehus, og
”Auto”, hvor eleverne skiller og samler biler.
Der er tale om valgfag, der fokuserer på talenter, og det er folkeskolerne selv, der udpeger/udvælger
de elever, der skal have mulighed for at følge valgfagene. Eleverne blandes på tværs af klasser og
skoler, og der er helt bevidst lavet adgangsbegrænsning på maks. 20 deltagere pr. hold. Tanken er, at
talentvalgfagene skal være et eksklusivt tilbud for dem, der er motiverede og gerne vil lidt mere.
De udbudte valgfag præsenteres en formiddag, hvor gymnasiet lægger lokaler til, og hvor alle
elever kan orientere sig i, hvad der udbydes. Og her er det vigtigt at være til stede med en stand.
Folkeskoleeleverne ved ikke, hvad de enkelte områder på en erhvervsskole beskæftiger sig med, og
hvis ingen fortæller, hvad der findes, opdager de unge det ganske enkelt ikke.
Valgfaget ér et valgfag i folkeskolemæssig forstand, men det udbydes af Tech College Aalborg og
gymnasiet. Der er tilknyttet en folkeskolelærer til hver indgang, og denne lærer er også med ved
undervisningen, som planlægges i et tæt samarbejde med folkeskolelærerne for at ramme det helt
rigtige niveau.
Talentvalgfagene er et rent skolesamarbejde, hvor UU ikke er involveret. Samarbejdet er valgfrit for
skolerne, men er et tilbud til alle. Tech College Aalborg forventer, at der kommer flere deltagere år for
år, efterhånden som samarbejdet udvikles.
Kilde: Tech College Aalborg
41
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
42
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
”Jeg vil gerne udfordre erhvervsskolerne på deres
selvforståelse. De er virkelig gode til at tage hånd
om de skoletrætte unge – men erhvervsskolerne
skal også være studieforberedende institutioner,
hvis vi skal have flere af de dygtige unge ind på erhvervsuddannelserne. Og dén nye fortælling – også
om de nye hovedområder – skal erhvervsskolerne
bidrage til.”
Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt
43
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU Aalborg: Uddannelsesuge i forbindelse med DM i Skills
I forbindelse med DM i Skills i Aalborg i 2014 valgte UU Aalborg i samarbejde med Aalborg Kommune
at sætte uddannelse og job på dagsordenen i hele uge 4. Alle elever i 8.-10. klasse skulle deltage både i
DM i Skills og i uddannelsesmessen ”Study Aalborg”.
UU Aalborg samarbejdede med bl.a. folkeskoler, ungdomsuddannelser, erhvervsliv, SkillsDenmark,
Study Aalborg, fagbevægelse og skoleforvaltningen om at sikre en spændende uge med en masse
gode oplevelser og interessante begivenheder.
For hver dag i uge 4 – fra mandag til fredag – var der planlagt forskellige typer af aktiviteter, der
bragte folkeskoleeleverne i kontakt med både uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Aktiviteterne
dækkede over bl.a. besøg på lokale virksomheder, konkurrencer, møde med elever og lærlinge på
uddannelsesinstitutioner, gåture i midtbyen med kig ind på arbejdspladser og tematiske arrangementer
som fx ”Åbent hus i Den hvide Verden”, som havde fokus på, hvad der sker på et moderne sygehus.
Et af de særlige kendetegn ved uddannelsesugen er det anvendelsesorienterede fokus, dvs. ikke på
uddannelserne i sig selv, men på hvad man kan bruge sin uddannelse til.
Hele ugens program fra uge 4/2014 kan findes på www.uddannelsesuge.dk, hvor der også ligger en
lang række videoklip, bl.a. med unge der fortæller om livet på deres læreplads.
Kilde: UU Aalborg
UUV Køge Bugt: Den 5. introdag bruges på skills-stafetten
UUV Køge Bugt har valgt at bruge den 5. dag på introduktionsforløbene på at gennemføre skillsstafetten i samarbejde med UU Sjælland Syd og EUC Sjælland. Ved at lægge skills-stafetten som en
brobygningsaktivitet bliver aktiviteten obligatorisk, og det smitter af på deltagerantallet: EUC Sjælland
havde over 4.000 folkeskoleelever på besøg over 16 arbejdsdage.
Eleverne kommer igennem et fast koncept, hvor 12-13 klasser møder klassevis ind i et telt om
morgenen, hver 8. klasse med sin kontakt- eller klasselærer. En kort introduktion indleder dagen,
og derefter følges hver klasse af en guide ud til det første værksted. Alle kommer igennem 7
forskellige arbejdsstationer eller værksteder på én dag og møder dermed 7 forskellige praksisser på
en erhvervsskole: 4 om formiddagen og 3 om eftermiddagen. På hvert værksted løses en opgave på
tid, som det kendes fra skills-stafetten andre steder, og der er også tid til 5 minutters snak om, hvad
værkstedet går ud på – ofte med en lærling: Hvilke uddannelser, produkter og materialer handler det om?
Den største prioritet på dagen er konstant action. Der er ikke tid til at daske rundt, da alle elever
konstant er aktiveret. Ved dagens afslutning er der nogen nødvendig ventetid, mens resultaterne
fra konkurrencerne løber ind, og her går erhvervsskolelærerne i gang med at vise forskellige
typer af håndværk frem. Dagen slutter med, at der kåres en vinderklasse, og der kører en særlig
44
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
fotokonkurrence om dagens bedste billede. Alt foregår på facebook, så eleverne også kan aktivere sig
selv under ventetiden.
Folkeskoleeleverne går hjem med indtrykket af, at man skal ”kunne noget” for at blive håndværker, bl.a.
pga. det store ejerskab fra værkstedslærerne. De kan – sammen med lærlingene på værkstederne –
demonstrere i praksis, hvad en erhvervsuddannelse går ud på.
UUV Køge Bugt er initiativtager til arrangementet og har påtaget sig opgaverne i forbindelse med
rekruttering, tilmelding og information til skolerne. Til gengæld har både erhvervs- og folkeskoler
meldt sig fuldt ud under fanerne. Folkeskolerne sender lærerne med, og et tidligt samarbejde med
erhvervsskolerne har gjort, at stafetten har udviklet sig til ”erhvervsskolelærernes koncept” med
meget stort ejerskab og engagement fra værkstedslærernes side.
En minievaluering med fire spørgsmål til folkeskolelærerne har vist stor tilfredshed, og man har
formået at nå stort set alle elever i dækningsområdet, hvilket vil sige lige under 100 klasser under UUV
Køge Bugt og nogenlunde det samme antal under UU Sjælland Syd.
UUV Køge Bugts erfaring viser, at skills-stafetten kan noget, bl.a. spotte talenter og afmontere myter.
Vinderklassen fra 2013 var med i Aalborg i januar 2014 til DM i Skills, og de tre, der konkurrerede i
Aalborg, fik en meget særlig oplevelse. Der er en stor prestigemæssig gevinst for de unge, der ryger
til tops i konkurrencerne, og folkeskolelærerne får øjnene op for, at det ikke nødvendigvis er de højeste
gennemsnit, der skinner i skills-stafetten.
Kilde: UUV Køge Bugt
45
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Inddragelse af lokalområder – virksomheder og praktikker
Det er naturligt for især UU-centrene at arbejde med inddragelse af lokalområderne, hvor erhvervsskolerne ikke længere er så forbundne til lokalområdet, som de tidligere har været. UUcentrenes arbejdsopgaver er kommunalt forankrede, og dermed er der en naturlig samarbejdsflade i
forhold til folkeskolerne.
Samtalerne om inspirationshæftet har dog vist, at UU-centrene også er gode til at inddrage andre
af lokalområdets aktører ud over folkeskolerne, eleverne og deres forældre i deres arbejde. Det
har faktisk vist sig, at nogle UU-centre arbejder meget aktivt med at inddrage lokale virksomheder i
deres virke, og det er et tema, som vi har valgt at beskrive særskilt, fordi virksomheder i forhold til
erhvervsuddannelserne jo reelt også er uddannelsesinstitutioner, der har noget særligt at tilbyde.
Vi ved fra tidligere projekter og undersøgelser, at mange unge, der har særlige talenter inden for
erhvervsuddannelserne, først opdager deres talent, når de kommer i kontakt med fagets redskaber,
materialer og produkter. Populært sagt vælger mange af disse unge med hænderne. Og derfor er
virksomhedskontakten, erhvervspraktikkerne og især mødet med en lærling en væsentlig faktor i
arbejdet med at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og oplagte for flere dygtige unge.
Vi ved også, at mange unge vælger deres ungdomsuddannelse ud fra, hvad deres kammerater vælger,
og derfor er det vigtigt at gøre det synligt i lokalområdet, at en erhvervsuddannelse er et godt valg.
På baggrund heraf har vi valgt at beskrive en række UU-aktiviteter, der på forskellige måder inddrager
lokalområdets mange aktører i både den obligatoriske vejledning og på mere frivillig basis.
UU Odder Skanderborg: Lokal uddannelsesmesse
Den lokale uddannelsesmesse har fungeret i Odder-Skanderborg området i 11 år med deltagelse af
ungdomsuddannelser, virksomheder og lokale organisationer, og det fortsætter, for ” … vi har intet på
tapetet, der rammer så bredt og godt som dette”.
Selve messedeltagelsen er principielt ikke en vejledningsaktivitet, men en messe, hvor UU Odder
Skanderborg har en stand på linje med de øvrige deltagere. Det er dog UU-centret, der organiserer
messen, der kategoriseres som kollektiv vejledning.
I 2013 bestod messen af 35 stande, hvoraf halvdelen var ungdomsuddannelsesinstitutioner, som var
repræsenteret ved tre tekniske skoler, områdets gymnasier og 10. klassecentre. Den anden halvdel
bestod af virksomheder (ofte med lærlinge) og lokale organisationer. UU-centret står for invitationerne
til områdets folkeskoler med en lille folder, som UU-vejlederne har med, hvor de vejleder. Dette sker
ca. 3-4 uger før messen.
Messen afvikles på en lokal folkeskole, der stiller samlingssalen til rådighed, og salen er delt op i
to halvdele: uddannelsesinstitutioner for sig og virksomheder/lokale organisationer samlet for sig.
46
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Aktiviteten udgøres kun af standene, da erfaringen viser, at der går for meget tid med at samle
deltagerne til fælles oplæg. Messen åbner for publikum kl. 19 og lukker kl. 21.
De medvirkende virksomheder melder som de første tilbage, at de gerne vil komme igen året efter,
og de gør meget ud af deltagelsen: De stiller med lærlinge, materialer og udstyr og præsenterer
deres håndværk. Eksempelvis stiller en virksomhed med en lille robot, der kan lukke en sodavand op.
Robotten skilles ad, og industriteknikerlærlingene samler den på messen. Virksomheder, der deltager
første gang, har ikke så meget med, men det har de året efter, når de deltager igen. Lærlingene taler
ikke så meget, men fortæller med deres hænder, hvad deres håndværk går ud på. Og det er noget, der
trækker publikum til.
Ud over UU-vejledernes invitationer i klasserne er der ikke organiseret fremmøde i form af samarbejde
med skoler, klasser eller lærere. Til gengæld medbringer 80 % af de fremmødte elever fra 8., 9. og 10.
klasse deres forældre, hvilket giver et deltagerantal på mellem 1.500 og 2.000 personer i alt.
Den årlige undersøgelse af elevernes tilfredshed med vejledningen ved UU Odder Skanderborg viser, at
messen har en meget fremtrædende plads i de unges bevidsthed som en aktivitet, der betyder noget
for deres uddannelsesvalg.
Én UU-vejleder bruger ca. 50 timer på organisering af messen, og UU-centret betaler derudover en
kogekone for at lave mad til standholderne, som spiser sammen, før dørene åbnes. Derudover er
organiseringen af messen uden udgifter, da skolen lægger pedelarbejdskraft til teknik, skillevægge osv.,
og aflønningen består af en kasse øl.
Kilde: UU Odder Skanderborg
47
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU Odder Skanderborg: Uddannelsesavis med praktikker
I flere år har UU Odder Skanderborg udgivet en praktikavis, hvor lokale virksomheder stiller sig til
rådighed som værter for klassiske erhvervspraktikker og eftermiddagspraktikker, hvor undervisning
erstattes af praktik en virksomhed. Omkring 400 virksomheder har typisk en ”jobannonce” i
praktikavisen, som udleveres til folkeskoleeleverne og deres forældre.
UU-vejlederne opsøger selv praktikværterne og taler med dem om, hvad de kan tilbyde, ligesom der
følges op på virksomhederne efterfølgende. Opfølgningen har dels til formål at finde ud af, hvordan
praktikken er forløbet, og dels har opfølgningen fastholdelseskarakter, da ikke alle virksomheder får
deres ”praktik” besat med en folkeskoleelev. Formålet med opfølgningsbesøget hos virksomheder
med ubesatte praktikker er at få en dialog om, hvorfor der evt. ikke kommer ansøgere i den enkelte
virksomhed. UU-centrets medarbejdere har dermed en ret enestående dialog med virksomhederne i
lokalområdet om uddannelse.
Fremadrettet kommer der en del ændringer i avis-konceptet. For det første vil avisen fremover ikke
blive trykt, men kommer kun i elektronisk form. For det andet har det lokale erhvervsråd ønsket at
etablere såkaldte ”forældrebanker” på skolerne, så der er gang i en dialog med skolebestyrelserne
om, at elevernes forældre kan tilbyde praktikker, hvor dé arbejder. Disse praktikker vil så også indgå
i praktikavisen. For det tredje vil praktikkerne efter omlægningen af vejledningen kun blive tilbudt de
unge, der har brug for uddannelsesforberedende eller uddannelsesafklarende aktiviteter, og UU Odder
Skanderborg holder også fast i, at de helt uafklarede unge ikke skal i praktik via praktikavisen.
UU-centret bruger også besøgene i virksomhederne til at afdække, hvilke virksomheder der på sigt er
interesserede i at etablere samarbejder med lokale folkeskoler.
Kilde. UU Odder Skanderborg
UU Aalborg: Alle elever i praktik – med eller uden hjælp fra UU-centret
Aalborg Kommune har valgt at inddrage lokalområdet ved at prioritere erhvervspraktikker for
kommunens 9. klasser, og det gør, at rigtig mange folkeskoleelever får en oplevelse af job med
erhvervsuddannelsesbaggrund. Erhvervspraktikkerne er principielt frivillige for eleverne, men langt
de fleste ønsker at få oplevelsen med, så 99,8 % af Aalborg Kommunes elever kommer i praktik.
Folkeskolerne stiller så med alternative tilbud til de få, der ikke deltager.
Aalborg Kommune har gjort UU Aalborg til tovholder, og det er en opgave, som UU-centret har
overtaget fra forvaltningen. Med opgaven fulgte et kartotek over praktikværter inden for en række
erhverv, som UU-centret har udbygget løbende. I praktikværtskartoteket registreres alle praktikker,
og det indeholder en række faste aftaler, som er opbygget over en årrække med fx med politi,
forretninger, sygehuse og militæret.
48
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
UU-centret finder ca. halvdelen af praktikkerne, mens den anden halvdel kommer fra elevernes
eget opsøgende arbejde, som de får hjælp til via vejledningsforløb fra UU-centret, bl.a. også via
praktikværtskartoteket. De praktikker, som eleverne finder selv, registreres også i kartoteket.
Der arbejdes systematisk med praktikkerne, ofte i et tæt samarbejde mellem lærere og vejledere –
indtil nu i UEA-forløb. Eleverne klædes indledningsvis på, så de forstår, hvad praktikken er og går ud
på, de får i fornødent omfang hjælp til at finde værten, de har en dagbog med spørgsmål med ud i
praktikken, og der foregår også i vidt omfang debriefing. Debriefingen eller efterbehandlingen foregår
forskelligt og aftales typisk konkret mellem vejleder og lærer, fx som en danskøvelse, hvor eleverne
formulerer en skriftlig ”tak-for-praktikken”. Der er også tradition for, at klassens lærer besøger de
enkelte elever undervejs i praktikkerne.
UU-centret står for en lang række praktiske ting i forbindelse med praktikkerne: transport inden for
gældende regler, forsikringsdækning og fx sikkerhedssko, hvor dette er påkrævet. Der gennemføres
også en formel evaluering, så eleverne får mulighed for at fortælle, hvad der har fungeret godt og
mindre godt. Ud af ca. 1.500 praktikker årligt sorteres ganske få virksomheder fra i forbindelse med
evalueringen.
Opgaven kan løses på denne måde, fordi Aalborg Kommune bevidst har valgt, at UU-centret skal have
ressourcer til arbejdet. Det er blevet en lidt sværere opgave at løfte efter omlægningen af rammerne
for vejledningen, men Aalborg Kommune har indtil videre bevilget midler til at videreføre arbejdet i UUcentret.
Kilde: UU Aalborg
”Vi har udviklet nye materialer til undervisningen i faget ”Uddannelse og job”, og et par af vores temaer knytter
direkte an til vejledningsaktiviteter. Vi kan se, at efterbearbejdningen af fx introkurser og praktik er meget forskellig fra skole til skole. Vi gik derfor i tænkeboks på, om vi kunne udvikle nye materialer til at efterbearbejde
aktiviteterne og løfte dem op på et højere refleksivt niveau, så eleverne bruger deres oplevelser med
”Uddannelse og Job” aktivt, når de vælger ungdomsuddannelse.”
Pia Hegner, teamleder, UUV Køge Bugt.
49
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Tak til ...
Inspirationshæftet er blevet til efter en lang række samtaler én eller flere gange og opfølgende
mailkorrespondancer med:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Lone Buch, UU-leder, UU Odder Skanderborg
Anders Ladegaard, centerleder, UU Lillebælt
Pia Hegner, afdelingsleder, UUV Køge Bugt
Anne Froberg, centerleder, UU-Aalborg
John A. Hansen, UU-vejleder, UU Odder Skanderborg
Christian Møll, vejleder, UU-Aalborg
Jens Oluf Bundgaard, teamleder, UU-Aalborg
Ruth Nissen, koordinerende vejleder, Aarhus Tech
Poul Kirkegaard, afdelingschef, EUC Syd
Jørgen Borg, uddannelsesleder på Vejledningscenteret, Rybners
Mette Tram Pedersen, vicedirektør, Selandia
Kenneth Smith, konsulent, EUC Sjælland
Mai-Britt Jensen, talentkoordinator, Tech College Aalborg
Erling Korsgaard Nielsen, tømrerfaglærer, EUC Syd
Derudover har en lang række undervisere og andre med direkte tilknytning til projekt Talentvejen
bidraget til publikationen via et spørgeskema.
Det har ikke været muligt at sende beskrivelserne af de enkelte aktiviteter til kvalitetskontrol hos
bidragsyderne. Fejl, misforståelser og stramninger af citater er derfor alene forfatternes ansvar.
Tak til alle.
50
© TA L E N T V E J E N F E B R U A R 2 0 1 5
Nye erhvervsuddannelser, ny folkeskole, nye samarbejder
Med dette hæfte vil vi gerne give inspiration til især UU-centre og erhvervsskoler i deres arbejde
med at tiltrække flere dygtige unge til erhvervsuddannelserne. For vi har brug for flere talenter på
erhvervsuddannelserne.
Vi har talt med en lang række erhvervsskoler og UU-centre for at få at vide, hvilke aktiviteter de har
succes med, når de skal vejlede om og rekruttere til erhvervsuddannelserne. Vi har spurgt, hvordan
de tilrettelægger arbejdet, hvordan de samarbejder med andre aktører, hvad evalueringerne siger om
resultaterne, og hvordan de ser på fremtiden med en helt ny folkeskole, helt nye erhvervsuddannelser
og helt nye rammer for UU-centrenes arbejde.
Bagefter har vi valgt de bedste eksempler på ”best practice” ud og beskrevet dem – forhåbentlig på
en måde, der kan inspirere andre til enten at nytænke eksisterende aktiviteter eller til at gå i gang med
noget helt nyt.
Vi har ikke haft ambitioner om at beskrive alt, hvad der foregår derude. Til gengæld har vi en ambition
om, at læserne af hæftet får nye idéer til, hvad der er muligt, når vi gerne vil tiltrække flere dygtige
unge – talenter – til erhvervsuddannelserne.
Vores primære målgruppe er UU-centrene og erhvervsskolerne, men kommuner, regioner,
folkeskoler og andre aktører er mere end velkomne til at lade sig inspirere af hæftet også.
Hvis erhvervsuddannelserne skal have succes med at tiltrække flere dygtige unge, er det vigtigt, at vi samarbejder om dem på tværs af institutioner, myndigheder og erhvervsliv, samt at vi
udnytter de mange muligheder, der ligger i den lovgivning, der regulerer verdenen i og omkring
erhvervsuddannelserne.
Inspirationshæftet er en del af projektet Talentvejen, som er finansieret af EU’s Socialfond
og Erhvervsministeriet. Talentvejen består af et samarbejde mellem 12 erhvervsskoler og
Håndværksrådet.
København, december 2014
51