1. No category

LungePatient.dk
68. årgang • nr. 6 • December 2010
BM
Julen
2010
Ønskeseddel:
- Bedre vilkår for lungepatienter
- Rehabilitering og kurser for alle
- Bedre hjælpemidler
ge
Pa t i e n
t .d
k
Lun
- Bedre livskvalitet
F
MI
GE
ND
E
LU N
OR
EN
UP
ING EN BOSER
Udgivet af Lungeforeningen Boserup Minde
25 kr
Annonce
Vi kom af med smerterne og sover nu bedre!
Vi ønsker alle at sove godt om natten, gange om natten, nu sover jeg roligt og
men skal man tidligt op om morgenen komfortabelt uden søvnproblemer.
er søvnen særdeles vigtigt.
Det er mig en glæde at magnetmadrassen, har givet mig fuld nattesøvn samt
Inga vågnede ofte meget tidligt om en smertefri dagligdag”.
morgenen. Men det er slut nu efter
Inga købte en magnettopmadras for Nils har i mange år også haft problesine smerter i ryg og knæ.
mer med at sove. Efter at have brugt
magnetmadrassen er der sket store
”Selv efter et par nætter kunne jeg ændringer.
mærke effekten - nu kan jeg gå to kilo- ”Jeg vågner virkelig vel udhvilet og
meter uden mine knæ gør ondt.
føler mig frisk i led og muskler og er Inga og Nils blev smertefrie og sover nu godt om natten.
ikke er så stiv om morgenen som før.
Jeg kan nu bevæge mig meget lettere
Flex® magnetmadresserne og vi kan
på trods af mine ryg- og knæsympto- Vores velvære er væsenligt forbedret klart anbefale dem til alle der havde
mer. Tidligere vågnede jeg op til flere siden vi begyndte at sove på Vello- samme problemer som os”.
KVIT dine smerter... med GARANTI!
Velloflex Magnetterapi hjælper dig, som dagligt døjer med smerter i led og muskler med
symptomer som f.eks.:
• Gigtsmerter*
• Skuldersmerter
• Søvnproblemer
• Nakkesmerter
• Muskelkramper
• Rygsmerter
• Spændinger
• Uro i benene
• Knæsmerter
• Sportsskader
sere
tens læ
n
ie
t
a
p
e
g
n
u
d til L
Special tilbu
SPAR
50%
,
8
9
9
.
kr. 1
GAR
A
Ring NTIKØB
o
nærmg hør
ere
MEDICAL DEVICE
Folk med pacemaker frarådes brug af magnetterapi!
DOKUMENTERET EFFEKT
VelloFlex magnetterapi understøtter og styrker kroppens blodcirkulation hvorfor der vil opstå en varm og afslappende smertelindring
i led og muskler. En bedre blodcirkulation afhjælper også kolde
hænder og fødder og resulterer ofte i en bedre nattesøvn.
*) British Medical Journal 18/12 2204;329;1450-1454, doi:10.1136/bmj.329.7480.1450
**)Eccles N.K., A Critical review of Randomized Controlled Trials of Static Magnets for Pain Relief,
The Journal of Alternativ and Complementary Medicine, Vol. 11, No.3, 2005 p495-509)
2
LungePatient.dk BM-Julen 2010
• VelloFlex er CE klassificeret
og godkendt som medicinsk udstyr klasse 1.
• VelloFlex er kendt for at
smertelindre og har vist
sin effekt gennem utallige
studier**.
• VelloFlex understøtter kroppens blodcirkulation og
hvorfor en bedre nattesøvn
ofte opleves.
• Vello Scandinavia yder
garanticertifikat med op til
30 år på VelloFlex.
• Læs mere på www.vello.dk
hvor du også kan bestille
en VelloFlex topmadras.
Ortenvej 60 - 6800 Varde
www.vello.dk
RING FOR
GRATIS BROCHURE
På telefon:
75 21 11 10
Tidsskrift for Lungehandicappede
Udgivet af LungePatient.dk Lungeforeningen Boserup Minde
Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg
Tlf. 64 72 13 57
E-mail:info@lungepatient.dk
E-mail:blad@lungepatient.dk
Hjemmeside: www.lungepatient.dk
Giro 408-7046
Landsformand:
Helge Petersen
Korsvang 3, 5610 Assens
Tlf. 64 71 42 73 mobil 40 81 70 31
E-mail: helge.petersen@mail.dk
Redaktionsudvalg:
Helge Petersen (ansvarshavende)
Birthe Petersen
Ole Nielsen
Journalistisk medarbejder:
Anne-Lise Nerving
Studsbøl Alle 45, 2770 Kastrup
Tlf. 32 51 61 53 mobil 40 89 61 53
E-mail: nerving@jubiipost.dk
Ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter
Boserup Minde, 5620 Glamsbjerg
Kontoret: Tlf. 64 72 13 57 – mandag –
torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9 - 13
Beboer Tlf. 64 72 11 54
Indhold
LungePatient.dk - Lungeforeningen Boserup Minde . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Julenovelle: Julenissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Artikel om Cathrinesminde Teglværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Julenovelle: Den fremmede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Juleklip med børnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Mal og tegn en dejlig nisseby – konkurrence for børn . . . . . . . . . . . . . . 23
Lækkerier til jul . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Artikel om Frederik den 8.s Palæ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Julenovelle: Da Ole fulgte ”Gør det selv metoden” . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Julekrydsord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Artikel: Ferieture med LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Ønsker du at støtte LungePatient.dks - arbejde? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Køb af gaver fra LungePatient.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Lokalafdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Bomi-Parken – Plejehjem m.m.,
Gyldenrisvej 4, 2300 København S.
Administrationskontor: 32 86 00 60
Annoncetegning:
BM-Bladet, Skovkildeparken 23,
Virring, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 91 48 23
Tryk:
Øko-Tryk,
Borrisvej 5 B, 6900 Skjern
Tlf. 96 94 04 11
Oplag 25.000
ISSN 0901-7674
Bladet tilsendes alle medlemmer, der
optages gennem lokalforeningerne for
et kontingent af 180 kr. for 2011.
Hvor ikke andet er anført, er tekst og
billeder lavet af Anne-Lise Nerving.
Glædelig Jul
Vi har alle en mening om, hvordan vi helst vil fejre julen. Det kan
være med gamle hyggelige traditioner. Det kan være, vi helst vil have
en stille og fredelig jul uden for meget halløj. Men på en eller anden
måde overgiver vi os alle og fejrer vinterens mørke tid med lys og
varme indendørs.
Samtidig glæder vi os til, at dagene efter den 21. december atter
begynder at blive længere.
LungePatient.dk ønsker alle en rigtig glædelig jul og håber, at læserne
vil få glæde at dette julehæfte.
Helge Petersen
Landsformand
LungePatient.dk BM-Julen 2010
3
LungePatient.dk
Lungeforeningen Boserup Minde
Som navnet siger, er vi en patientforening, der varetager de lungesyges interesser
Patientforeningen har til formål at øge støtten til arbejdet for de lungehandicappede og forebyggelsen
af lungesygdomme.
Vi er først og fremmest en patientorganisation, og
vi arbejder for at forbedre forholdene for de mennesker, der er ramt af lungesygdomme i Danmark. Vi
arbejder for at fremme forebyggelsen af lungesygdomme, og vi laver et stort arbejde for at oplyse om
sygdommene.
Vi har inden for det seneste år haft en række informationskampagner, hvor vi har tilbudt en lungefunktionstest til personer i hele landet.
Her er et par patienthistorier:
Anny Møller
Anny Møller er uddannet sygeplejerske, og hun har
i sit arbejdsliv arbejdet på både plejehjem og sygehuse.
Anny har haft KOL de sidste 9 til 10 år. Det begyndte allerede som barn med bronkitis og lungebetændelser. Siden har hun røget, men det
stoppede hun med for 17 år siden. Nu holder hun
KOL-sygdommen i ave med relevant medicin, gymnastik, stavgang og varmtvandsgymnastik. Derudover dyrker hun Ci gong, der er en form for kinesisk
gymnastik med afslapning og udstrækning af musklerne.
Susan Broe
Sidste år deltog hun i et livsstilskursus ”Lær at leve
med en kronisk sygdom”. Kurset er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning. Kurset blev afholdt
over 8 gange. Noget af det som Anny syntes, at hun
lærte på kurset var:
- Det er ok at være træt
- Det er ok at sige fra
- Opstil mål for dig selv, både kortsigtede og langsigtede
- Er målene realistiske – på en skala fra 1 til 10,
hvornår og hvordan tror du, at du kan nå målene?
Men kurset gav både mere viden om sig selv og en
indsigt i livet, som man skal give sig tid til at overveje, så man ikke bare farer rundt og ikke får brugt
sin energi på den måde, man helst vil.
Susan Broe
Anny Møller
4
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Susan havde som barn og voksen lidt af astma og
bronkitis. Hun havde også haft lungebetændelse,
men hendes læge havde ikke foretaget en lungefunktionsmåling, så hun havde aldrig fået konstateret KOL. Et år havde hun lungebetændelse 8 gange.
Hun var på rekreationsophold i Glamsbjerg, da
en anden af gæsterne spurgte hende, om hun ikke
havde KOL. Hun blev enig med sig selv om at skifte
læge.
Den nye læge vidste meget mere om KOL, og nu fik
Susan konstateret KOL og en lungefunktion på
47 %. Herefter fik hun ændret sin medicin, og hun fik
Spiriva. Medicinen har udsat de mange lungebetændelser, så hun nu kun har haft 4 på et år.
I maj måned var hun på KOL-kursus i Glamsbjerg,
hvor hun for første gang fik en masse at vide om
sygdommen. Hun fik en lang snak med diætisten,
fordi hun kun vejer 40 kilo.
Så hun skal passe meget på ikke at tabe sig, fordi
hun så ikke har megen modstandskraft, hvis hun
igen får lungebetændelse. Det er faktisk bedre at
veje lidt for meget, fordi man så har mere modstandskraft imod sygdommen.
Kurset vendte hendes liv 180 grader.
Susan har været på Glamsbjerg mange gange nu.
Det har givet hende et stort netværk fra hele landet.
Det er dejligt at kunne tale med andre med den
samme sygdom, og hun har lært mange ting til at
bruge i hverdagen.
Hvis en dag er begyndt skidt, sætter hun sig og
tænker på nogle af de goder minder, hun har. Det
kan være fra Boserup Minde i Glamsbjerg, fra ferier
eller om børn og børnebørn.
Lungesygdommen KOL
Den største del af patientgruppen i LungePatient.dk er
personer, der bliver ramt af lungesygdommen KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.
De nyeste tal over antallet af mennesker med
lungesygdomme er skønnet til mellem 430.000 og
500.000 mennesker i Danmark.
Af de mange personer skønnes over halvdelen at
have brug for medicinsk behandling, og mere end
40.000 personer har svær KOL. Det er altså en folkesygdom i Danmark.
Det tager lang tid at udvikle en lungesygdom som
KOL. Fra man begynder at ryge, til man bliver alvorligt syg, går der fra 10 til 30 år, afhængigt af, hvor
meget man ryger om dagen.
Den vigtigste årsag til KOL er tobaksrygning. Den
åndenød, der følger med, skyldes, at det er vanskeligt at trække vejret igennem forsnævrede luftrør.
Det kræver mange kræfter.
Der er dog store individuelle forskelle mellem
personers risiko for at udvikle sygdommen. Nogle
personer kan ryge hele
livet uden at blive syge,
mens andre får sygdommen efter relativ kort tids
rygning. Det er forbruget
(antal gram tobak), der
gør forskellen.
Det er ikke kun personer, der ryger, der får KOL. Andre årsager til at få
KOL er støv, forurening og andre arbejdsbetingede
årsager.
Men uafhængigt af om der er gået kort eller lang
tid, kan man ikke helbrede KOL. Ved rygestop normaliseres lungefunktionstab, og hoste samt slimproduktion aftager.
Den lungefunktionsnedsættelse man har pådraget
sig, går ikke væk. Man kan lindre symptomerne og
lære mennesker at leve med deres sygdom, men
man kan ikke helbrede folk.
Lungesygdomme er en af de skjulte sygdomme,
fordi man ikke kan se på en person, at vedkommende går rundt og er alvorlig syg. Det er en af de
kroniske sygdomme, der vokser mest i dag.
Lungefunktion
En persons lungefunktion vokser med de fleste
mennesker, indtil de er omkring de 25 år. Men det er
også forskelligt fra menneske til menneske, hvor stor
en lungekapacitet, man har.
Lægerne mener, at omkring 15 % af alle personer får
KOL. For rygere får omkring 35 % KOL, mens
ex. rygere igen er nede på 15 %. For personer, der
ikke har røget, får omkring 8 % KOL.
Man ved også, at jo flere forskellige skadelige
påvirkninger, en person er udsat for, jo værre kan
lungefunktionen være nedsat. Nedsættelsen kan
skyldes både forurening indendørs og udendørs.
Hvis en person har betændelsestilstande – og det
kan både være i lunger eller i kredsløb – taber man
lungefunktion.
Diagnosen KOL kan kun
stilles ved måling af lungefunktionen
Sygdomserkendelsen kommer først, når man opdager, at man føler sig rigtigt forpustet og dårlig tilpas.
Man må så hurtigt kontakte sin læge eller lungeklinik og få taget en lungefunktionstest. Testen måler,
hvor stort lungefunktionen er på det tidspunkt.
På skemaet overfor kan man se lidt om lungefunktionen for almindelige personer og ved rygestop.
I skemaet er lungefunktionen i procent vist i venLungePatient.dk BM-Julen 2010
5
Revisor
Carlo Andreasen
Torvevænget 10 - 8310 Tranbjerg J
Tlf. 86 11 27 16
I over 50 år har SCANPAN® været anerkendt verden over som leverandør af unikke køkkenserier.
SCANPAN® følger ikke blot udviklingen, men er i høj grad med til at sætte dagsordenen for
funktionelle og holdbare køkkenserier i eksklusivt design og professionel topkvalitet.
www.scanpan.dk
annonce_HPsoriasis-Nyt_89x60_nr61 1
15-10-2007 12:25:56
Svampeskader
Bøgh & Helstrup I/S
Dronning Olgas Vej 15 B - 2000 frederiksberg
Telefon 38 11 38 35
6
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Her er også ferieophold og ferieture for medlemmer
af LungePatient.dk, og man kan komme på påske-,
jule- og nytårsophold.
Lokalafdelingerne
Boserup Minde i Glamsbjerg
stre side, mens personens alder er vist på bundlinjen. Den grønne linje viser, at lungefunktionen falder
med alderen.
Når man er 75 år gammel, ville lungefunktionen
normalt være omkring 70 %. Der skulle altså være
masser af luft, også når man bliver gammel under
normale omstændigheder.
Den røde linje viser den faldende lungefunktion,
hvis man er ryger og påvirkelig af røgens effekt.
Ved rygestop falder lungefunktionen langsommere end, hvis man ryger.
Hvad kan man selv gøre?
Lokalafdelingerne tager sig af den direkte kontakt
med medlemmerne. De holder informationsmøder
og rådgiver mange mennesker om lungesygdomme.
Det er lokalafdelingerne, der har kontakten til
medlemmerne, og de arrangerer møder og ture for
dem.
Lokalafdelingerne ejer 25 feriehuse fordelt i hele
landet, og du kan søge om at leje deres feriehuse til
en meget rimelig leje.
Hvis du er medlem og interesseret i at leje et af
feriehusene, skal du søge om det inden 15. marts, og
du får besked kort efter, om du har fået et feriehus.
I januarnummeret af BM-Bladet vises feriehusene,
deres beliggenhed og pris.
Meld dig ind i LungePatient.dk
Hvis du / I skulle være interesseret i at blive medlem
af patientforeningen eller være støttemedlem af
foreningen, kan du / I tilmelde jer til landsforeningen
eller lokalafdelingerne, se telefonnumre og adresser
på side 42. Se eventuelt vores hjemmeside
www.lungepatient.dk
Hvis man ikke selv gør noget, kan man risikere, at
der med den tiltagende åndenød, følger en angst
for at bevæge sig. Dette kan føre til en endnu mere
stillesiddende tilværelse med deraf følgende dårligere kondition. Det går ikke, da man skal bruge sine
muskler for at trække vejret.
For at bryde denne onde cirkel, må man have mere
fysisk træning, instruktion om kost samt undervisning og råd om dagligdagen med KOL.
Alt dette kan du få, hvis du tilmelder dig et kursus
i LungePatient.dk, hvor du samtidig møder andre
med samme sygdom, så du kan udveksle erfaringer
om sygdommen med dem.
LungePatient.dk
Vores organisation er 107 år gammel, og den er
opbygget af 14 lokalafdelinger og en landsforening,
der er placeret i Glamsbjerg på Fyn.
Landsforeningens sekretariat arbejder i foreningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg. I foreningens blad kan du læse om nyheder
og informationer.
Lungeforeningens ferie-, kursus- og
rehabiliteringscenter
Lungeforeningens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter har åbent hele året. Her er det muligt at
komme på kursus f.eks. som iltbrugere, KOL-patienter og kursus om bronkit/emfysem. Der er kurser op
til ti gange om året.
Haven i Glamsbjerg
LungePatient.dk BM-Julen 2010
7
Julenissen
af Ellen Reumert 1918
Det var langt ude på landet i en lille landsby. Julesneen var faldet så blødt og tæt i et par dage, så
hele landskabet var som et hvidt eventyrland. Det
var snart helt besværligt at komme frem undtagen i
slæde.
Men børnene i landsbyen var henrykte. De tumlede den hele dag, rutsjede på slæderne ned ad den
høje bakke lige uden for byen. Som en stormvind
fór de små slæder af sted ned ad den glatte, tilkørte
bakke. Det var en fryd at suse gennem luften - det
var jo, som man fløj!
Og børnene kom hjem med røde kinder, strålende
øjne og god appetit. Det var utroligt, hvad de kunne
sætte til livs af store humpler fedtebrød. Hvor det
smagte, det hvide fedt med det grove køkkensalt og
så en slurk af det hjemmebryggede, gærede øl! Og
næste dag var det jul!
Gamle Lars Klokker ville stå og hive i det tykke
tov deroppe i tårnet, hvor uglen havde sit hjem, og
krager og alliker fløj ud og ind.
Mor ville sætte et fad dampende julegrød ud i laden
til nisserne - og næste dag ville fadet være tømt. Far
sagde godt nok, at det var kattene; men mor vidste
bedre besked.
Børnene ville blive vasket med sæbevand - både i
ansigtet og på hænderne - de ville blive vandkæmmet. Pigernes lange hår ville blive flettet i små hårde
fletninger med røde og blå bånd, drengenes omhyggelig skilt i en fuldkommen lige juleskilning!
Inde i husene duftede det af klejner og julekager,
og fra ovnen brasede det: Mad var der jo selv i den
fattigste hytte, når det var jul! Der kom store kurve
fulde fra præstens og gårdene rundt omkring - i
julen skulle ingen mangle. Den store, store fest
nærmede sig.
Præstens julegæster kom kørende i slæde ned
gennem landsbyen, og de var pakket ind lige til næsen, så man ikke kunne se, hvem det var. De så ud,
som skulle de til Sibirien.
Der blev liv og lystighed inde i de små, lavloftede
stuer med de store, gammeldags, slidte møbler og
den rummelige, gæstfri favn.
Oppe i storstuen stod juletræet pyntet og parat til at
tændes, og på bordet langs væggen lå alle gaverne
pakket med navn. Til stuen var der låst, ingen måtte
se, og ingen måtte røre! - Men forpagterens håbefulde lille søn Mads var sluppet ind, uden at nogen
havde lagt mærke dertil.
De havde alle været så optaget af juleforberedelserne, at de slet ikke havde set Mads - hverken da
8
LungePatient.dk BM-Julen 2010
han smuttede ind i storstuen bag Ane kokkepiges
brede skørter, og heller ikke, da han kravlede ind
under bordet med den lange, hvide dug.
Mads gik ud og ind hos præstens. Hans forældre
boede i selve præstegården og passede gården. De
skulle til juletræ hos præstens og havde derfor spist
tidlig til middag, og Mads havde fået lov til at gå i
forvejen og underholde pigerne ude i køkkenet.
Men Mads fandt, der var langt mere interessant i
storstuen. Han var fire år, havde rødligt blondt hår,
blå øjne og røde kinder. I anledning af julen havde
han fået sin nye matrosdragt på. Den var syet til at
vokse i, så Mads druknede både i trøjen og bukserne; men fandt man ham endelig, blev man glad af
at se på ham, hvis ikke man var det i forvejen. Han lo
næsten altid over hele ansigtet, der lyste af sundhed
og glæde.
Mads blev forkælet både hjemme og hos præstens ellers ville han nok ikke have vovet det, han fandt på
juleaften! Drevet af nysgerrighed var Mads kommet
ind i den store stue, hvor han vidste, alle juleforberedelserne nu var endt.
Ilden knitrede i kakkelovnen, og henne i hjørnet
stod en tændt lampe, der lyste svagt over stuens
herligheder.
Det store juletræ stod midt på gulvet behængt
med vidundere af udklippede hjerter, net med rødkindede æbler, forgyldte valnødder og et strålende
spindelvæv af sølvtråde, der lyste i halvmørket. Mads
sad så stille som en mus under bordet, indtil alle var
gået ud af stuen, og døren låst.
Så stak han forsigtigt hovedet ud under dugen og
så sig om. - Dette var mere end sjovt. Han var ganske
alene til juletræ. Han kravlede på alle fire ud på gul-
vet og rejste sig op. At et grantræ kunne blive så fint!
Han måtte hen og undersøge det nærmere, føle på
æskerne og kræmmerhusene og se, hvad der var i.
Pebernødder, chokolader, rosiner og mandler. Mads
smagte på sagerne og blev mere og mere tilfreds.
Der var nogen ved døren, og nøglen blev drejet om.
Mads var hurtig som et lyn inde under bordet igen:
Det var præstefruen og en af døtrene.
”Vis mig så, hvor lille Mads’ pakker ligger,” sagde
præstefruen. Og Stella, Mads’ gode legekammerat,
der havde lært bogstaverne, pegede på en bunke
pakke midt på bordet.
”Her,” sagde hun, - ”sikken en masse ting, han skal
have - nu lægger jeg tømmen fra dig her, mor - så er
det hele i orden!”
”Vi forkæler den dreng,” sagde præstefruen, ”bare
han kan tåle det!”
”Jo, det er jeg vis på,” svarede Stella, ”Mads er en
sød og god dreng!”
Mads blev ganske rød i hovedet. De skulle bare
ane, han sad under bordet, så ville de nok ikke mere
synes, han var sød! Men ingen magt i verden skulle
få ham ud af julestuen. Der var et helt langt år, til
julen kom igen, så man måtte jo nyde den, det man
kunne. Så lukkede døren igen, og alt blev stille.
Tømmen! Mads havde kun én eneste tanke i hovedet, da han kom frem på ny - tømmen. Mon det var
en rød med bjælder, som havde ønsket sig så længe?
Forsigtig lirkede han lidt ved det hvide papir og kikkede. - Jo, den var rød, og der var noget, der raslede!
Mads pakkede ud, dette var alt for spændende, og
det var jo ham, der skulle have tømmen! Nej, hvor
var den fin! Mads holdt den ud i stiv arm, og alle de
små bjælder skinnede og raslede ved den mindste
bevægelse. Hans hjerte bankede højt af glæde, det
var jo hans højeste ønske - julens drøm, den blev
opfyldt.
Mads havde ingen tydelig følelse af, hvor galt han
bar sig ad. Han var kun fire år, og han var jo bedt
med til at se juletræet og skulle have sine gaver, så
det faldt ham ikke ind før bagefter, at han gjorde
noget forkert. Foreløbig var han optaget af alt det
nye og spændende, som han var ganske ene om at
undersøge. Han gik fra opdagelse til opdagelse.
Under tømmen lå der en stor, flad pakke - den var
nok også til ham! Mads var blevet dristigere, han rev
papiret til side - og frem kom en stor, dejlig billedbog med mange, brogede billede. Den var nok fra
Stella!
Mads så på alle billederne, og sommetider lo han
højt. Da bogen var gennemset, blev den lagt til side,
og Mads fandt en stor pakke frem. Stella havde lært
ham bogstaverne, så han kunne godt læse, at der
stod ”Mads” udenpå.
Det var lidt svært at få sejlgarnet op, men det gik -
og frem kom den nydeligste nissedragt, grå bukser,
en rød ulden trøje og en rød, spids nissehue med
lang kvast. Mads hoppede højt af glæde og dansede
rundt om juletræet. Så begyndte han at trække i
stadsen, og et øjeblik efter var forpagterens Mads
forvandlet til en julenisse. Og nu vågnede først rigtig
hans eventyrlyst.
Han ville ud i laden for at se, om alle de andre julenisser sad og spiste af grødfadet, hans mor havde
sat ud. Men døren var låst, og ingen måtte jo vide,
at han havde været skjult i den store stue. - Præstegården var lav, vinduerne ikke ret langt fra jorden,
og der var både tremmer og vildvinsranker at holde
sig fast ved. Mads åbnede forsigtigt vinduet og
kravlede op i karmen. Den lille nisse overskuede et
øjeblik situationen, så lod han sig resolut glide ned
på jorden. Det gik udmærket. Udenfor var det mørkt,
men Mads kendte vejen, og kort efter stod han i
laden. Der duftede det af hø og halm, det puslede i
alle kroge. - Mads stod ganske stille.
Var det mon nisserne, der ville frem til det store
grødfad, der stod midt på gulvet? Mor havde hængt
en tændt lygte på loftsbjælken, for at nisserne skulle
kunne se at spise, og for at det hele skulle være lidt
festligt.
Det halve af grøden var spist, men nisserne var ikke
at se. Mads satte sig hen i krogen for at vente.
Når de nu alle sammen var kommet og sad nok
så godt ved grøden, så ville han gå hen til dem og
tage huen af og ønske dem ”glædelig jul” og fortælle
dem, at det var hans mors grød, de spiste. Så ville
de nok danse omkring ham og lege med ham. Mads
sad ganske stille og ventede.
Hvor det puslede alle vegne! For oven, for
neden, i krogene, det var, som halmen var
LungePatient.dk BM-Julen 2010
9
Eventyrrejsen
Verdens smukkeste sørejse
12 dage - på første parket!
Sejl eventyret i møde
26. maj til 6. juni &
13. august til 24. august 2011
Bestil brochure eller ring for at høre mere hos
Norsk Rejsebureau
Frederiksberggade 10 • 1459 København K
Tlf.: 33124565 • www.norskrejsebureau.d
10
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Rekonstrueret langhus
levende. Alle de vilde kattekillinger kom frem. De var
så smukke - sorte, grå, rødspættede, hvide - ingen
menneskelig hånd havde krammet dem endnu, for
de var umulige at få fat på. Men nu sad de nok så
fredeligt omkring grødfadet og gjorde sig til gode.
Mads morede sig kongeligt. Han nærmede sig ganske stille - hvor ville han gerne fange bare én eneste
og klappe dens bløde pels! Men vips, var hele flokken væk og skjult højt oppe på loftet. De havde opdagede faren, der truede - og hvad var en klat grød
mod den ubudne frihed!
Mads satte sig ned igen og ventede. Hvis nissefamilien ville have mad, måtte den snart komme, for fadet var næsten tømt. Det puslede igen, halmen rørte
sig hist og her - og se, frem kom rotterne, de store,
grå rotter og lejrede rundt om fadet. De var sultne
og tog for sig af retterne, men Mads kunne ikke lide
dem og var lidt bange for dem.
Der kom nogen udenfor - det var moderen. Mads
kendte de hastige, små skridt. Nu måtte man nok se
at komme af sted i en fart for ikke at blive opdaget!
Rotterne havde instinktiv taget flugten og var skjult
under halmen igen. Mads havde rejst sig op så sig et
øjeblik rådvild omkring. Fra laden førte der en dør
ud i huggehuset; hvis den stod åben, kunne Mads
komme derfra ud i præstens have. Nu stod hans mor
i døren. ”Ih, jøsses dov,” sagde hun og slog hænderne sammen, nisserne har nok været der og spist
julegrøden!”
Mads havde vendt ryggen til og tog flugten.
Hun gav et vræl ved synet af julenissen og slap
forklædet, så alle appelsinerne rullede ud over gulvet. Mads var lamslået og vidste ikke, om han skulle
springe ud eller ind - han sad som spigret fast til vindueskarmen. Ane så ud, som var hun en besvimelse
nær. I stuens halvmørke kunne hun ikke skelne Mads’
træk, hun så kun den røde trøje og huen og de grå
bukser. Præsten kom til: ”Hvad er der, Ane - hvorfor
skriger du?”
”Julenissen er der - julenissen!” stønnede Ane og
pegede hen på lille Mads, der begyndte at føle situationens alvor. Tænk, at den store, tykke Ane kunne
blive så bange for ham! Hun havde åbenbart aldrig
før set en julenisse!
Og nu gav Stella også et højt vræl fra sig og den
lille Jenny. Mads fik helt ondt af dem.
”I skal ikke være bange!” sagde han resolut og lod
sig glide ned på gulvet og gik hen imod dem.
Der blev en leen og spøgen og skænden, og Mads
blev ført i triumf ind i dagligstuen, hvor præstens og
alle gæsterne sad. Men da var julenissens mod forbi.
Han holdt begge hænder for øjnene og stortudede.
Der vankede jo nok lidt skænd og nogle alvorsord;
men det var jo juleaften, hvor alle sind stemmes
til mildhed og overbærenhed, og da Mads hurtigt
indså, hvor galt han havde båret sig ad, fik han
snart tilgivelse. Værst blev det hjemme. For hans far
glemte aldrig den historie og drillede bestandig sin
kone med den jul, hun så julenissen nede i laden. Og
grødfadet blev aldrig mere sat derned!
”Nej se, nej se,” råbte hans mor henrykt,” der er jo en
af de små fyre - hej, hop, lille ven. Du behøver ikke
at skynde dig så stærkt, jeg skal såmænd ikke gøre
dig noget fortræd! Er du kommet væk fra familien,
dit lille pjus! Nej se, nej se, hvor du kan bruge de små,
tykke ben! Det skulle fatter se, så ville han gi’ mig ret
i, at det er nisserne, der spiser julegrøden! Ja, det har
jeg jo vidst i mange år! Glædelig jul, glædelig jul, lille
nissemand!”
Nissemanden svarede ikke, men han viftede med
huekvasten, og forpagterens kone forlod laden glad
over sit syn og stolt over, at hun havde fået ret og
nu kunne overbevise sin mand. Men Mads styrede,
så hurtigt hans små ben kunne bære ham - gennem
huggehuset og ud i præstens have.
Langs muren sneg nissen sig forbi de oplyste vinduer
- over den gamle veranda - og videre til storstuens
vindue, der endnu stod på klem. Mads var en rask
dreng og vant til at klatre, det var en let sag for ham
at kravle op ad det lille stykke mur. Men da han sad
overskrævs oppe i vindueskarmen og lige skulle til
at hoppe ned på gulvet, gik døren til dagligstuen op,
og Ane kokkepige kom ind med forklædet fult af appelsiner, der skulle i kurvene.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
11
Høje Taastrupvej 42 • 2630 Taastrup
Tlf. 44 92 35 44
12
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Cathrinesminde Teglværk
Cathrinesminde Teglværk er en del af Sønderjyllands industrihistorie.
Egnen omkring Flensborg Fjord var igennem 300 år storproducent af tegl.
Teglværket ligger på et 7 hektar naturskønt område ned til Flensborg Fjord.
Selve landskabet er præget af lergrave, æltemøller og udskibningssteder fra
århundreders teglværksdrift
Cathrinesminde Teglværk var i funktion fra 1732 til
1968. Nu er det en del af Museum Sønderjylland,
men før var det et af mange store teglværker ved
Iller Strand. Her blev der produceret tegl og byggematerialer til hele Danmark. Teglværkets rødder går
tilbage til 1700-tallet.
Der har været teglværker overalt i Danmark, men
der lå særligt mange ved Flensborg Fjord og i Nordsjælland, hvor der er store koncentrationer af stenfrit
ler, der er særligt velegnet til teglproduktion. Teglværkerne lå tæt ved vand, så stenene kunne sejles
direkte fra teglværket til kunderne, og samtidig tæt
ved skov, så man kunne skaffe brændsel.
Egnen omkring Flensborg var igennem 300 år
storproducent af tegl. Omkring år 1900 var der 62
teglværker langs Flensborg Fjord, hvoraf 8 lå ved
Iller Strand nær Broager. Mange teglværker lukkede
i 1920’erne og i 1930’erne. I 1937 var der kun Cathrinesminde Teglværk tilbage på Iller Strand (omkring
Egernsund, Skodbøl og Nybøl var der stadig en snes
stykker).
Cathrinesminde Teglværk blev grundlagt i 1732
lige ud til Flensborg Fjord. Teglværket og det tilhørende landbrug blev i 1880 delt mellem brødrene
Andreas og Mathias Hollesen. Andreas navngav
teglværket efter deres mor. Teglværket producerede
omkring 1850 mellem en halv og en hel million
mursten om året, og de havde mellem 10 og 20
arbejdere ansat.
Teglværket blev i 2007 af Kulturarvsstyrelsen udnævnt til et af 25
nationale industriminder.
stenene ud af ovnen. Ringovnen blev fyret med kul,
som måtte importeres, men den udgift blev opvejet
af ringovnens effektivitet og større produktivitet.
Værkets ringovn er på 35 meter, og den har 18
kamre. I kamrene kunne ilden vandre fra det ene
til det næste i en konstant cyklus på 14 dage. Hertil
kom et system af spjælde og kanaler, der styrede
lufttilførslen og aftræk til det kammer, der for øjeblikket blev fyret i.
Cathrinesmindes ringovn fortsatte produktionen,
men bukkede under for konkurrenternes mere moderne tunnelovne i 1968.
Lergravene
Bag teglværket ligger to store lergrave, hvor råmaterialet til teglproduktionen blev hentet. Her blev
der arbejdet fra omkring 15. april til 1. oktober. Om
vinteren var jorden for hård.
Indtil midten af 1900-tallet gravede man stadig
med skovl og spade, men fra 1950’erne gik man over
til at bruge spandkædemaskiner til afgravningen.
Lergravene blev stadig dybere.
I begyndelsen anvendtes rødleret, der ligger
øverst, men efterhånden kom man ned i blåleret,
der giver gule mursten. På egnen er laget af rødler
tyndt, så der blev lavet masser af gule sten allerede i
1700-tallet.
Der var en stigende efterspørgsel på tegl, og den
Ringovnen
Midtpunktet i landskabet ved Iller
Strand, hvor der var 8 teglværker, var
Cathrinesminde Teglværks ringovn
fra 1892. Den ligger mellem lergraven og udskibningshavnen.
Ringovnen blev almindeligt udbredt i 1890’erne, og den gjorde
det muligt at brænde stenene
kontinuerligt, hvor det tidligere
var nødvendigt at køle af mellem
brændingerne, så man kunne tage
LungePatient.dk BM-Julen 2010
13
Krydstogt på Nilen
Ingen anden flod i verden byder på så mange historiske
seværdigheder som Nilen i Egypten. Du skal blandt
andet opleve templer og gravkamre fra faraoernes tid,
vidtstrakte ørkenlandskaber og en solnedgang, der ikke
findes smukkere.
Hver dag venter nye indtryk, samtidig med at du nyder
den gode service og møder andre gæster om bord.
Krydstogtet kan kombineres med en uges afslapning
ved det Røde Hav.
Krydstogt på Nilen
Afrejse 16/12, 1 uge
6.099,-
Krydstogt på Nilen og
The Grand Hotel, kat. 3
Afrejse 6/1, 2 uger
7.899,-
Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00
Den sunde måde at sidde på®
Hvad du ønsker skal du få
Med en farstrup hvilestol får
du siddekomfort i særklasse…
fordi stolen er tilpasset dig.
Vi tager os altid god tid til
at analysere din siddestilling
– uanset om du besøger en af
vores butikker eller om stolebussen ruller ud til dig.
Gl
æd
eli
gj
ul
Nærmeste forhandler,
brochurer eller besøg
af stolebussen ring
100 år
63 83 83 83
Plus
www.farstrup.dk
14
LungePatient.dk BM-Julen 2010
gjorde, at man nu påbegyndte en større udvinding
af ler. De dybe lergrave gav øget risiko for jordskred,
så derfor gravede man i trapper for at mindske
risikoen.
Ved produktionen dengang skulle leret graves, æltes og stryges til mursten. Murstenene skulle tørres,
vurderes og sorteres, og kul skulle køres til ovnen
med trillebør.
Cathrinesminde Teglværk
Teglværkerne gjorde, at vi skiftede fra at bygge i
bindingsværk til at bygge huse af mursten. Skiftet
var begyndt tidligere, men det blev landsdækkende
under industrialiseringen. Det betød, at bygningerne
generelt blev mere solide og mere brandsikre. De
omfattende brande, som f.eks. Københavns brand
i 1728 og 1795, som kunne lægge hele bykvarterer
øde, opstod ikke længere i samme skala.
Som andre industrivirksomheder var teglværkerne
som små samfund, hvor ejeren og de faste folk boede på arbejdspladsen. På Cathrinesminde blev der
opført boliger med nyttehaver og udhus til den faste
stab. Den sidste beboer flyttede ud i 1981.
Arbejderboligerne er i dag ligesom teglværket flot
restaureret og omdannet til museum. Der er indrettet tre lejligheder fra forskellige perioder. Perioderne
er 1890’erne, 1930’erne og 1960’erne. Så her kan man
træde indenfor og se, hvordan teglværkets faste
arbejdere levede i tre forskellige tidsperioder.
Det lykkedes med et beskæftigelsesprojekt i 1986
til 1993 at restaurere de forfaldne bygninger. Teglværksmuseet åbnede i august 1993 med stort lokalt
engagement.
Hvis man er interesseret i at besøge Cathrinesminde
Teglværk, er det åbent fra omkring 1. april til 31.
oktober.
I april og fra september fra kl. 10 til 16 og fra
1. maj til 31. august fra kl. 10 til 17, se mere på
www.museum-sønderjylland.dk
LungePatient.dk BM-Julen 2010
15
Den fremmede
Sneen faldt jævnt og konstant. Men i Dalby var det
årets første sne, og nu var skoven allerede hvidpudret, og den nøgne, forfrosne jord lå dækket af et
hvidt fløjlstæppe med enkelte fuglespor på.
Søren stod nede i landsbyen på bagerens hjørne
og betragtede en smule usikkert den livlige sneboldkamp, der var i fuld gang mellem Dalbys håbefulde
ny generation. Det funklende eventyr og de hårdt
spændte forventninger til ”den store aften” fik slaget
til at udvikle sig lidt voldsomt. Slagter Mortensens
lille Lise blev skrigende væltet om i en begyndende
snedrive, vasket grundigt af ivrige drengehænder –
simpelthen fordi hun var den kønneste pige i byen,
og hun gik grædende ind til sine forældre.
Et øjeblik efter kom slagteren ud fra sit hus og
truede med hænderne i et velment forsøg på at
skræmme flokken bort. Skaren af drenge trak sig
også en smule tilbage, men det varede kun, til den
rødmossede, trivelige og iltre slagtermester igen
havde trukket sig tilbage. Så blev kampen genoptaget med fornyet energi.
Søren holdt sig en smule i baggrunden. Foxterrieren Tobby kredsede rundt om ham i små cirkler,
men vovede sig ikke for langt bort. Den var mærkelig
nok ikke særlig glad for al den sne, men snappede
somme tider efter de dalende fnug. Søren havde
fået lov til at gå en lille tur med hunden for at lufte
den, før det blev mørkt. Hans forældres hus lå et par
hundrede meter fra landsbyen ude ved skoven.
Sørens far, Christian Gregersen, var 2. styrmand
på en damper, der sejlede på Østen, og han var ikke
blandt de heldige, der skulle holde jul i familiens
skød. Det var i det hele taget kun sket to gange i løbet af de seks juleaftner, Søren havde oplevet. Hans
mor og han skulle være alene, og der var nok at gøre
i køkkenet. Fru Grete havde anden i ovnen, og for at
hjælpe Søren i hans pinefulde ventetid, før aftenen
begyndte, havde hun sendt ham ud med hunden, så
de begge kunne få en smule frisk luft.
Søren følte, at det på en eller anden måde var meget betydningsfuldt, at det sneede på denne særlige
aften. Det var naturligvis også en stor dag, når han
fyldte år, og det meste af hans klasse i skolen kom
ud til ham. Men det var alligevel ikke helt det samme
med fødselsdagen. Juleaften var noget særligt. Den
faldende sne gjorde alt så tyst, så det forekom Søren
at være, ja, næsten en forbrydelse at lave sådan en
larm som drengene på gadehjørnet. Han synes også,
det var synd for slagterens lille Lise, at de havde fået
hende til at græde. Her på denne aften, hvor alle
skulle være glade.
Skumringen var ved at falde på, og Søren vidste, at
16
LungePatient.dk BM-Julen 2010
det var på tide at komme hjem, før mor blev urolig. Det var koldt. Han selv var klædt godt på, men
hunden med den korthårede, tynde pels frøs tydelig
nok. Desuden var han ved at sprænges af nysgerrighed efter at åbne pakken fra sin far. Den var altid en
særlig overraskelse, som blev gemt til sidst, og hidtil
var Søren ikke blevet skuffet.
Den larmende hob fik pludselig øje på den enlige
dreng og hans hund et stykke borte. Den totale ”sejr”
over slagterens Lise havde fået blodet til at løbe dem
til hovedet. Det var pludselig ikke længere morsomt
blot at kyle snebolde efter hinanden. Det gik jo ud
over en selv. Nej, et forsvarsløst offer var langt at
foretrække.
Søren anede faren, der var på vej, vendte om og
begyndte at gå ud af landsbyen mod skoven. Hunden fulgte ham mere end villigt, og den hujende flok
kom efter dem som en lavine, hver dreng belæsset
med en favnfuld snebolde.
Så begyndte bombardementet. Den første kugle
traf med mesterlig præcision Søren i nakken, og fik
hans tophue til at flyve af. Terrieren peb uroligt, men
vendte dog front imod flokken og knurrede. Også
Søren snurrede rundt, kastede et hurtigt blik på flokken, og bøjede sig efter sne.
Det var for få timer, han havde tilbragt sammen
med sin far, men til gengæld var Christian Gregersen en mand, der havde forstået i få, men velvalgte
ord at lære sin søn visse betydningsfulde regler for
livet. Regler der var af stor betydning, hvis man ville
have det fulde udbytte af sit liv og nyde det uden at
skamme sig over sig selv. Og en af reglerne var ikke
at snyde sig fra noget eller være en kujon.
”Du skal ikke være en slagsbror”, havde han sagt,
”men du må heller ikke stikke af, fordi du er bange.
Aldrig! Hvis du først en gang har vist dig som kujon,
kommer du til at gå i skygge af din egen frygt resten
af livet”.
Disse ord havde Søren forstået, fordi der i hans
klasse var en dreng, der var frygtelig bange af sig, og
derfor altid blev drillet og plaget, når der bød sig en
lejlighed til det.
Derfor rustede Søren sig til at møde faren, tro mod
sin fars bud. Men en sværm af snebolde traf ham, og
flokken slog kreds om ham. Terrieren snerrede, men
trak sig alligevel baglæns, og det henledte flokkens
opmærksomhed på den. Drengene mistede interessen for Søren, der slog fra sig, og rettede kugleregnen mod hunden, der var bange. Den blev ramt
af flere bolde på samme tid og hylede højt, dels af
smerte og dels af forskrækkelse.
Havde banden blot vasket Søren, havde det ikke
gjort ham så meget, for han vidste, at
når der var ti om en, så er et nederlag
en ærlig sag. Men det lumske angreb
på hunden fik ham til at gå ud af sit
gode skind. Han vrælede vildt, at
de skulle holde op, og han kastede
sig over den nærmeste af de største
drenge og væltede ham om i sneen
og dunkede hans hoved ned i grøftens sne. Straks kastede flere sig over
Søren, og hele scenen blev akkompagneret af hundens ynkelige hylen.
Ingen af dem havde set manden,
der var kommet fra skoven. Hans
frakke var dækket af sne, som om
han havde stået stille i lang tid, og
hans ansigt var blåfrossent.
”Så har de to fået nok, drenge,”
sagde han roligt. Han havde ikke talt
særlig højt, og han truede dem ikke
eller prøvede at drive dem bort. Men
der lå en særlig tone af myndighed
i hans stemme, og desuden havde
den pludselige overraskelse ved hans
tilsynekomst gjort sit til at tage pippet fra slagsbrødrene. Hele kampen
gik i stå, da hans stemme lød, og alle
rejste sig op og så på manden.
”Kampen er forbi,” sagde han ikke uvenligt, men da
han fortsatte, lå der en knivskarp formaning i hans
ord, der trængte ind i alles bevidsthed. Selv hunden
synes at fatte, for den hverken hylede eller luskede
omkring, men syntes at lytte med og vejre.
”I må hellere gå hjem nu! Det kan ikke være særlig
smigrende for jer, at I skulle være så mange om en
enkelt lille dreng og så endda ikke kunne ordne ham.
Næste gang I prøver at forulempe denne dreng eller
hans hund, så må I regne med, at I også kommer
til at slås med mig. Og,” tilføjede han med iskold
stemme, ” jeg er meget bedre til at slås med sne end
I! Stik så af, og vælg jer en mere jævnbyrdig modstander næste gang!”
Flokken trak sig tøvende tilbage. En enkelt gang
vendte drengene sig om for at overbevise sig om,
at den fremmede virkelig var der. Han stod som en
silhuet i den tyste skumrings dalende sne og fulgte
dem med øjnene, til de var ude af syne.
Søren stod en smule usikker og børstede sne af sig.
Bagefter så han sig om efter Tobby og opdagede, at
foxterrieren var løbet hen til den fremmede mand
og gned sig kælent op ad hans ben. Søren betragtede undrende manden. Hunden var meget sky. Den
undgik i alt fald fremmede. Men det var åbenbart, at
den straks havde fattet sympati for manden. Han tog
den ene hånd op af frakkelommen, bøjede sig med
rolige bevægelser og klappede forsigtigt hunden og
kløede den bag ørene.
”Tak for hjælpen,” sagde Søren tøvende. Hans mor
havde ganske vist advaret ham mod fremmede, men
når Tobby sagde god for manden, så kunne han ikke
være af de ”slemme”.
Den fremmede rettede sig op, betragtede med en
bleg afskygning af et smil hunden, der krøb lykkeligt
for hans fødder, og fæstnede så sit blik på drengen.
”Det var ikke noget at tale om! Hvad hedder du?”
Hans stemme var nu mild og indeholdt ikke længere nogen truende myndighed. Søren gik nærmere
og bankede sine handsker mod hinanden. De var
blevet fugtige af sne.
”Søren, og det er Tobby!” Hunden peb ved lyden af
sit navn.
”Jeg hedder Mogens,” sagde den fremmede.
”Du er sent ude, ikke Søren? Hvor bor du?”
”Et stykke længere ude ad vejen. Oppe på bakkens
top.”
”Tror du ikke, at din mor bliver urolig for dig.”
”Jeg er på vej hjem,” undskyldte Søren sig.
”Nu skal jeg følge dig.”
De begyndte at gå side om side i et roligt tempo.
Hunden travede imellem dem. De første halvtreds
meter talte de ikke sammen, men så begyndte Søren
at fortælle, fordi han var så glad for hjælpen, der
havde vendt det begyndende nederlag til en form
for sejr. Han fortalte om sin far, der sejlede og ikke
var hjemme, om sin mor og om sig selv. Manden
lyttede opmærksomt til ham. Flere gange så han
LungePatient.dk BM-Julen 2010
17
på Søren med et blik, der mindede Søren om et
eller andet. Men han kunne ikke komme i tanke
om, hvad det var. Det gik først op for ham, da de
nåede hjemmet på bakkens top.
Det lignede det blik, hans far betragtede ham
med, når han kom hjem fra en langtur og ikke
havde set ham i månedsvis.
”Mor!” Søren smækkede døren op og stormede
ind i huset.
”Jeg har en ven med! Han ser ud til at fryse!”
Det kriblede i hele Sørens krop efter at fortælle,
hvad der var passeret. Han stormede gennem
huset ud til køkkenet, og der strømmede ordene
fra ham, mens sneen smeltede og dryppede på
gulvet. Hunden dansede frem og tilbage mellem
hoveddøren og køkkenet. Fru Gregersen betragtede sønnen.
”Du har været borte længe, Søren,” sagde hun
strengt. ”og hvad skal det betyde at slæbe nogen
med hjem i aften? Hvem er det?”
”Det er jo det, jeg fortæller,” Sørens stemme
perlede af iver og glæde.
”Han hedder Mogens, og han hjalp mig og
Tobby.”
Fru Gregersen gik gennem huset. Da hun
nåede entreen, så hun, at døren var ved at blive
lukket ude fra. Hun tog fat og åbnede den. Manden
stod uden for og lignede en snemand. Deres blikke
mødtes i et kort glimt. Fru Gregersen så straks, at det
var en fremmed, og dog forekom ansigtet hende
bekendt.
”Jeg er Sørens mor,” sagde fru Gregersen, en smule
i tvivl om, hvordan hun skulle forholde sig. Pludselig
gik sønnens beretning op for hende, og det stod
hende klart, at hun skyldte manden tak.
”Jeg er dem dybt taknemmelig for, at De sådan tog
Dem af Søren. Dalbys ungdom er ved at blive lidt
voldsom.”
”Det var så lidt frue.” Fru Gregersen så, at han ikke
havde handsker på, og at hans hænder var forkomne
og stive. Terrieren stod på bagbenene op ad ham og
slikkede hans ene hånd.
”Det er så få, Tobby slutter sig til,” sagde hun. Han
smilede et tyndt smil.
”Jeg har vist hundetække,” indrømmede han. ”Dyr
er meget kloge. Den forstod, at jeg hjalp i en knibe.”
”Men alligevel…” Hun rystede sine tanker af sig og
åbnede døren helt.
”De ser forfrossen ud. Vil De ikke indenfor og have
et glas eller en kop varm kaffe.”
Han tøvede, men det var tydeligt, at han gerne
ville.
”Kom bare,” sagde Søren og knappede sin frakke
op. Så trådte den fremmede indenfor og tog frakken
af. Han rystede den omhyggeligt uden for døren og
tørrede skoene grundigt af.
”Sæt Dem ind i stuen. Vil De have kaffe?”
18
LungePatient.dk BM-Julen 2010
”Tak! Hvis det ikke er for megen ulejlighed, fru
Gregersen!”
Det pyntede juletræ stod i en krog af stuen, festligt
med al dets fine pynt og strålende glimmer. Den
fremmede satte sig i en krog nær ved radiatoren
og strakte sin stivfrosne fingre frem mod varmen.
Et øjeblik efter kom fru Gregersen ind med en kop
dampende kaffe og rakte ham den.
”Fløde og sukker?”
”Nej tak!”
Fru Gregersen satte sig et øjeblik og prøvede en
konversation.
”De er ikke her fra egnen, vel?”
”Nej! Jeg er på vej bort fra Dalby.”
”Skal De rejse i aften?” Hun lød både undrende og
en smule medfølende. Han nikkede.
”De er alene, ikke?”
”Jo, jeg er enkemand”. Der lå noget udefinerligt
i hans stemme, som fik fru Gregersen til at studse.
Hvor havde hun set det ansigt før? Hun gav sine
tanker ord, men manden svarede:
”Desværre har vi ikke tidligere mødt hinanden, fru
Gregersen.” Der lå en advarsel i hans stemme ved
disse ord, og han skævede betydningsfuldt i retningen af drengen som for at sige, at hvis hun ønskede
at fortsætte af det spor, burde drengen holdes udenfor. Fru Gregersen sendte drengen bort i et ærinde,
der ville tage nogle minutter.
”Hvad er Deres navn?” spurgte hun modvilligt.
”Laursen,” sagde han roligt og mødte hendes blik.
”Mogens Brandt Laursen!” Det navn sagde hende
ikke umiddelbart noget. ”De har sikkert set mit billede i avisen,” fortsatte han roligt. ”For et halv snes år
siden, vil jeg tro.”
Hun betragtede ham nøje og granskede sin hukommelse. Så huskede hun, og han kunne se det
på forandringen i hendes ansigtsudtryk. Hendes let
sammenknebne ansigt blev pludselig slapt i målløs
overraskelse; så gled det over i en usikker afsky og
svag angst.
”Mogens Brandt Laursen,” gentog hun. Det var
Dem, der…”
”Ja,” sagde han, hverken hadefuldt ondt eller
bebrejdende og bitter. Blot med en uendelig rolig
stemme, der dulmede de frygtelige ord og deres
betydning.
”Hun var en slet kvinde, ond og grusom, egoistisk
og ufølsom. Men jeg klager ikke over min straf, som
er fortjent.”
”Jeg hørte i radioen i middags, at der var undsluppet en morder fra Statsfængslet i Hedenskov. Men
jeg hørte ikke navnet.”
”Jeg ved ikke, hvad der gik af mig! Jeg blev vist
grebet af julestemningen.” Igen det tynde sørgmodige smil. ”Jeg har altid været meget følsom, og jeg
har altid elsket børn. I et statsfængsel ser man ikke
legende børn. Jeg måtte ud, blot for at få et glimt af
julen, glæden og livet.”
Fru Gregersen havde rejst sig. Han gjorde ikke mine
til at rejse sig, men sagde med en overbevisende
stemme: ”De skal ikke være bange. Jeg kunne aldrig
gøre Dem noget. Det lyder måske latterligt i Deres
øren, men jeg er egentlig ikke nogen forbryder. Jeg
går igen med det samme, men jeg er Dem taknemmelig for kaffen og varmen, og jeg er Deres søn taknemmelig for hans venlighed. Det øjeblik sammen
med ham har været det hele værd.”
”Hvorfor,” hun tøvede og kunne ikke spørge videre.
”Jeg måtte. Jeg ved ikke, hvad der førte mine hænder. Jeg var ikke herre over mig selv. Hun havde tilintetgjort det kæreste, jeg ejede, min søn. Blot fordi
jeg elskede ham, og fordi hun derved kunne ramme
mig. Hun dræbte ham ikke på en voldsom måde,
men hun dræbte ham. Han var blevet konfirmeret i
dette forår, hvis…” Han tav pludselig og rejste sig.
”Jeg må gå nu. De behøver ikke ringe til politiet.
Jeg melder mig selv. Det er ikke en nat til at være
alene.”
”Vent,” sagde hun af en eller anden grund, men før
hun nåede at gøre op med sig selv, hvad det var hun
ville, ringede telefonen ude i entreen. Det gav et sæt
i hende, da hun hørte en stemme sige: ”Hallo, det er
kriminalassistent Nermann.”
Hvordan kan de vide det, for det gennem hendes
hjerne. Det måtte være politiet i den nærliggende by.
”Blot en forespørgsel, fru Gregersen. Deres søn er
vel kommet hjem?”
”Ja naturligvis,” sagde hun.
”Det var godt, Vi har nemlig modtaget underretning
om, at Deres søn for en times tid siden er blevet set
alene med en fremmed mand, der i det store og
hele kunne svare til signalementet af den undvegne
fange fra Hedenskov.”
Telefonrøret brændte i hendes hånd, og hun så på
Laursen, som prøvede hun at hente hjælp hos ham.
Skulle hun anmelde ham? Det var strafbart ikke at
underrette politiet. Men hun følte sig ikke bange for
ham og havde faktisk medlidenhed med ham og
hans ensomhed.
”Er han farlig,” spurgte hun.
”Farlig?” Stemmen tøvede overrasket. ”nej, det er
han faktisk ikke. Der er ingen grund til at være urolig,
fru Gregersen. Laursen er en stilfærdig mand og har
opført sig mønsterværdigt i fængslet. Men De forstår
sikkert, han er undveget og må sendes tilbage. Så De
den mand, Deres søn fulgtes med, eller vil De bede
ham om at give en beskrivelse af ham?”
Efter en kort tøven sagde hun fast: ”Det ønsker jeg
ikke min søn blandet ind i. Og det er heller ikke nødvendigt. Hvis jeg garanterer Dem for, at den mand er
tilbage inden midnat, vil De så holde et løfte til mig?”
”Ved De, hvor Laursen er,” spurgte han forbløffet.
”Jeg behøver…”
”Lover De?”
”Godt, hvilket, fru Gregersen?”
”Ikke at foretage Dem noget, før klokken er 23?”
”Så er han altså hos Dem?”
”Ja, og han bliver her og spiser med Søren. Min søn
og han er blevet gode venner, og jeg ønsker ikke min
søns glæde spoleret på denne aften. De kan hente
Laursen klokken 23, og så lover han at følge stille
med.” Hun så på den fremmede, og han smilede og
nikkede umærkeligt, men dog et løfte så fast som en
hellig ed.
”Godt fru Gregersen. Jeg håber De ved, hvad De
gør.”
”Og en ting til, hr. Nermann,” afbrød hun ham. ”Lad
være med at komme med udrykning og i uniform!
Prøv at optræde lidt diskret!”
Hun kunne næsten føle, at kriminalassistenten
smilede i telefonen.
”Godt, det er en aftale fru Gregersen. Jeg stoler på
Dem. Hvis der skulle ske noget, så ring straks til mig
ikke, Glædelig jul fru Gregersen.”
Han fandt det ikke nødvendigt at anbringe en
mand på vagt ved huset for en sikkerheds skyld.
Søren kom brasende ind, mens hun endnu stod
med røret i hånden.
”Hvem var det mor,” spurgte han.
En bekymret mand i Søby!
”Fik du beroliget ham, mor?”
”Det tror jeg. Du kan hjælpe med at dække bord.
Hr. Laursen spiser med og bliver her i aften.”
”Ih,” udbrød Søren, næsten overvældet af begejstring. ”Fint.”
LungePatient.dk BM-Julen 2010
19
20
LungePatient.dk BM-Julen 2010
De spiste den sprøde and, og bagefter vaskede den
fremmede op. De talte hyggeligt sammen, og efterhånden som aftenen skred frem, føltes Laursen ikke
længere som ”den fremmede”. Det festlige træ blev
tændt, og de sang et par salmer. Så blev der pakket
gaver op, og Laursen kom med beundrende kommentarer til Sørens gaver og legede med ham. Da de
havde drukket kaffe og fået godter, var klokken ved
at være 23, og Laursen gjorde mine til at ville bryde
op og sige farvel.
”Kommer du igen en anden gang,” spurgte Søren,
mens Laursen tog sin frakke på. Han nikkede en
smule tøvende, vendte sig mod fru Gregersen og
rakte en hånd frem.
”De er velkommen til at se ind næste gang, De kommer forbi,” svarede hun, og hendes øjne genspejlede
den glæde, der lyste i Sørens øjne. Så gik Laursen.
Tobby fulgte ham dansende ud til landevejen, hvor
der holdt en privatbil med to mænd i.
Da bilen var kørt, og fru Gregersen havde lukket
gadedøren, sagde Søren: ”Det var næsten synd, at
Mogens ingen gave fik, mor.”
”Men det fik han skam også,” sagde hun tankefuldt
og undlod at komme nærmere ind på meningen
med sin bemærkning. Det ville vare nogle år, før
Søren kunne forstå, at ”den fremmedes” gave bestod
i at få lov til at optræde som far i en lykkelig familie
på den store aften.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
21
med børnene
Her i december måned er det rart med lidt hygge med
børnene eller børnebørnene.
Her er en skabelon til en sprællefrø, man selv kan lave.
Frøen tegnes af efter skabelonen.
Frøen klippes ud i grønt karton. Hvis man klipper i hvidt karton, kan man selv tegne og male frøen, som man vil.
Materialer:
1. Karton – grønt eller hvidt
2. Splitter (dem man bruger til prøvekuverter)
3. Lim og snor
Fremgangsmåde:
1. Tegn efter skabelonen – krop, 2 arme, 2 overlår og 2 underben
2. Klip huller i delene
3. Tegn øjne og mund på kroppen – lim eventuelt ekstra karton på, hvor du har tegnet øjne
4. Sæt de 6 splitter i hullerne
5. Læg delene op efter den lille tegning, hvor man kan se, hvordan sprællefrøen ser ud bagpå
6. Sæt snor i øverst i armenes og benenes små huller. Til sidst sættes en perle for enden i snoren, som man kan trække i.
God fornøjelse!
22
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Mal og tegn en dejlig nisseby
Tegne- og malekonkurrence for børn:
Tegn og mal en nisseby. Du kan selv finde ud af, hvordan den skal se ud.
Inden jul sendes tegningen ind til: LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg. Der er 5 præmier til de flotteste
tegninger. Husk navn, adresse og alder. Vinderne får direkte besked med præmien.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
23
Lækkerier til jul
Hvis du er blevet lidt træt af fed julemad, er der her en idé til lidt anderledes mad i julen. Salaten skal laves dagen i forvejen, og kødet kan også tilberedes dagen før og sættes i ovnen
en time før servering. Knækbrød eller kiks kan laves før jul og holde hele julen i en kagedåse
Brokolisalat til 4 personer
1 stk. brokoli-hoved
1 stort rødløg
150 gram solsikkekerner
1/2 liter creme fraiche
1/2 liter ymer
Salt og peber
Helstegt svinemørbrad til 4 personer
2 mørbrad
1 løg
3 spiseskefulde olivenolie
100 gram tomatketchup
2 dl. rødvin
Salt og peber
Knækbrød 1
50 g hørfrø
50 g sesamfrø
50 g græskarkerner
50 g havregryn
200 g hvedemel
21/2 dl. vand
3
/4 dl. olie
2 tsk. bagepulver
11/2 tsk. groft salt
Knækbrød - kiks
1 dl. havregryn
1 dl. sesamfrø
1 dl. hørfrø
1 dl. solsikkekerner
1 dl. græskarkerner
31/2 dl. mel
2 dl. vand
1 1/4 dl. olie
1 tsk. bagerpulver
1 lille teskefuld salt
24
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Brokoli skæres i små buketter, og rødløg hakkes. Herefter blandes creme fraiche og ymer, og der tilsættes salt og peber. Brokoli buketterne, det hakkede
rødløg og solsikkekernerne blandes i creme fraiche
– ymerblandingen. Herefter kommes det hele i en
plasticpose, som opbevares i køleskab i 24 timer.
Først gøres mørbraderne i stand. Skær en rille på ca.
1 cm. på langs ned gennem mørbraden. Hak løget
fint. Bland olivenolien, tomatketchup og det finthakkede løg sammen med lidt salt og peber. Mørbraden
pensles med blandingen, og den står og trækker i et
par timer i et ildfast fad.
Til sidst kommes de to deciliter rødvin hen over mørbraderne og sættes i en oven ved 170 grader, hvor de
langtidssteges i en lille time. Under stegningen kan
man dryppe med rødvinen, så kødet ikke bliver tørt.
Alt blandes sammen (blød konsistens).
Herefter deles dejen ud på 1 stk. bagepapir på størrelse med bagepladen. Der lægges 1 stk. bagepapir
af samme størrelse ud over dejen, og den rulles
jævnt ud. Fjern det øverste stk. bagepapir og skær
dejen i passende stykker.
Bages i forvarmet ovn 180 (varmluft) i 15-17 min. =
(lysbrune). Knækkes med det samme, når de tages
ud af ovnen.
Samme procedure som ved knækbrød 1, men her
skæres dejen ud i firkanter i kiksstørrelse før bagning.
Bages ved 200 gr. i 12-15 min.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
25
Frederik den 8.s Palæ
Frederik den 8.s Palæ er i de sidste 5 år blevet gennemgribende restaureret
og istandsat. Palæet skal danne ramme om kronprinseparrets private bolig
samt administrative og repræsentative funktioner
Inden kronprinseparret flytter ind i palæet, åbnede
Slots- og ejendomsstyrelsen palæet for offentligheden. Så her har været mulighed for at se palæets
elegante interiører fra 27. februar til 30. maj. På
grund af stor tilstrømning er åbningstiden forlænget
til august.
Åbningen af palæet omfattede stue- og beletage,
som er de to hovedetager, som i fremtiden vil blive
brugt repræsentativt.
Amalienborg består af fire palæer omkring en
plads, og Frederik den 8.s Palæ er det ene af dem. I
det ydre ligner palæerne hinanden, men der er store
forskelle på, hvordan de ser ud indvendigt.
Årsagerne er, at de fra starten blev indrettet efter de
første beboeres smag og økonomi. De er også blevet
bygget om i tidens løb og med skiftende stilarter.
Frederik den 8.s Palæ blev bygget i 1750 - 1760 for
Foto: Roberto Fortuna
26
LungePatient.dk BM-Julen 2010
baron Joachim Brockdorff under hofbygmester Niels
Eigtveds ledelse. Siden 1828 har palæet fungeret
som bolig for skiftende medlemmer af kongefamilien, senest for Kong Frederik den 9. og Dronning
Ingrid. Hun boede i palæet frem til sin død i november 2000.
Palæet blev sidst gennemgribende sat i stand i
1934, da det daværende kronprinsepar Ingrid og
Frederik flyttede ind i palæet.
I foråret 2004 godkendte folketingets Finansudvalg en indvendig og udvendig istandsættelse af
palæet, så det fremover kunne anvendes som bolig
for det nuværende kronprinsepar og senere som
regentpalæ.
Indretningen af palæet, valg af materialer m.m.
foregik fra starten af projektet i dialog med kronprinseparret.
Foto: Slots- og Ejendomsstyrelsen
Der blev i særlig grad taget hensyn til det oprindelige palæ, som i det ydre er et enestående smukt
eksempel på rokokobyggeri. Kulturarvsstyrelsen har
været tæt involveret i hele projektet.
Den udvendige istandsættelse
Den udvendige istandsættelse omfattede renovering af vinduer, nyt tag og pudsning af facader. Der
blev foretaget isolering af palæet, hvor det har været
muligt. Der blev lagt betydelig vægt på at bevare de
originale vinduer og i det hele taget at få palæet til
at fremstå så originalt som muligt.
I september 2008 var den udvendige istandsættelse
færdig.
Den indvendige istandsættelse
Frederik den 8.s Palæ er et af de fire Amalienborgpalæer, og de fire er et enestående smukt eksempel
på rokoko-byggeri. Det er kendetegnet ved at være
let og elegant, farverne er lyse og dekorationerne
kan være både yndefulde og finurlige.
Ved istandsættelsen er bygningen blevet tilbageført til den oprindelige planløsning. Den nye trappe
i palæets midte genskaber den lodrette forbindelse
mellem etagerne.
Foto: Roberto Fortuna
LungePatient.dk BM-Julen 2010
27
Foto: Roberto Fortuna
Centralvarmeanlægget er udskiftet og palæet overgår til fjernvarmeforsyning. Vand- og elinstallationerne er fornyet.
Der er også lavet en del nye danske kunstværker,
som er finansieret af Realdania. Kunstværkerne er
skabt specielt til palæet af aktuelle samtidskunstnere
– Olafur Eliasson, Signe Guttormsen, Morten Schelde,
John Kørner, Eske Kath, Kathrine Ærtebjerg, Kasper
Bonnén, Tal R, Erik A. Frandsen og Jesper Christiansen.
Foto: Roberto Fortuna
28
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Stueetagen rummer en lang række repræsentative
rum, som f.eks. vestibulen, taffelsalen og havestuen.
Beletagen ligger over stuetagen og rummer bl.a.
riddersalen, spisestuen og det smukke gamle trongemak, som fremover skal være læse-musik-salon.
I forlængelse af spisestuen ligger en ny tagterrasse
med udsigt over havnen til Operaen.
Oven over denne etage ligger kronprinseparrets
private værelser.
Både i dansk og nordeuropæisk sammenhæng anses
Frederik den 8.s Palæ som et hovedværk indenfor
senempiren, og der er derfor lagt vægt på at bevare
og genetablere stilen i interiørerne. Det har drejet
sig om at genskabe empire-farvesætning og empireforgyldning helt fra bunden, idet den har været
malet over i mange år. Enkelte steder har den oprindelige forgyldning været så velbevaret, at det har
været muligt at afrense og friske den op. De elegante
stukdekorationer i lofterne er blevet trukket frem, og
de er blevet malet i mange forskellige farvekombinationer. Herved er der skabt en helt ny dybdevirkning
i lofterne.
Gulvene er stort set blevet ført tilbage, som de så
ud i 1828. De er dækket af brede massive fyrretræsplanker af pommersk fyr.
Hvis du vil se flere billeder, kan du se en masse billeder fra Frederik den 8.s Palæ på Slots- og Ejendomsstyrelsens hjemmeside www.ses.dk.
Derudover er der blevet udgivet en bog om palæet
af Slots- og Ejendomsstyrelsen: ”Frederik 8.s Palæ,
Amalienborg”
Foto: Torben Eskerod
Fakta om Frederik den 8.s Palæ
Årstal
Opføres af baron Joachim Brockdorf – tegnet af Nicolai Eigtved
Købt af Frederik den 5.
Landkadet-akademi
Søkadet-akademi
Christiansborg slot brænder – Kongefamilien flytter ind i de andre tre palæer
Bolig for Prinsesse Vilhelmine og Prins Frederik den 7.
Christian den 8.s søster Prinsesse Charlotte og hendes mand Prins Vilhelm af Hessen
Frederik den 8. og Dronning Louise
Frederik den 9. og Dronning Ingrid
Istandsættelse
Kronprinseparret flytter ind
1750-1760
1765
1767-1788
1788-1827
1794
1827-1837
1839-1867
1869-1926
1936-2000
2004-2010
2010
Foto: Torben Eskerod
LungePatient.dk BM-Julen 2010
29
Da Ole fulgte
”Gør det selv metoden”
Ole Gotfredsen var ikke millionær, bemærkede han
ofte, når talen faldt på økonomien, men de, der
havde en smule kendskab til hans økonomi, vidste,
at han heller ikke var på fallittens rand.
Han var en i alle måder respektabel mand, selv
om hans kone Karen af og til fandt ham lovlig
smålig. Han kunne fare op, når hun kom med den
påstand. Han på sin side fandt, at der nok kunne
spares lidt mere hist og her. Karen var en dygtig
husmor, det måtte han lade hende, men altså – af
og til en smule for flot med hans surt tjente penge,
synes han.
Som nu hendes sidste indkøb, et gulvtæppe til
3.000 kr. Ingen skulle kalde ham en gnier, men at
lægge et tæppe til 3.000 kr. på gulvet var da det
pureste vanvid. Han var blevet overlistet, var han,
den dag de var inde for at se på gulvtæppe. For
det første var de slet ikke ude for at købe tæppe,
de var gået ind efter forskellige småting, og pludselig stod de inde i forretningens tæppeafdeling.
Han så straks, hvor Karens øjne hængte ved det
tæppe, og han skulle lige til at bugsere hende ud
ad næste dør, da chefen selv kom hen og hilste
på dem og spurgte, hvormed han kunne være til
tjeneste; det er jo ikke hver dag, han havde besøg
af en formuende mand.
”Nå, formuen er det nok så som så med,” sagde
Ole afværgende; det anede ham nu, hvor det
bar hen.
”Naturligvis ved jeg, at De ikke er af dem,
der snakker vidt og bredt om, hvor meget
de er god for, men man har jo sine anelser. Hvilken energi må De ikke have haft
ved at tjene og spare op, ja, De har jo
været to om det, det ved jeg. De har jo
så dygtig en kone, hvis ikke havde det
nok heller ikke hjulpet noget,” fortsatte chefen sin smiger.
”Ja, hvad kone angår, er jeg ikke
blevet snydt, vi har holdt sammen
på det, vi har fået,” sagde Ole
galant.
Under hele samtalen
30
LungePatient.dk BM-Julen 2010
havde Karen stået og følt beundrende på tæppet.
Ole fik kuldegysninger, hun kunne vel ikke komme
i tanke om at ville købe så dyrt et tæppe. Han
havde i forbifarten set prisskiltet.
”Nå, Karen, det er vist på tide, vi bryder op, det er
snart malketid. Det går jo ikke an at sløse med den
slags ting, selv om man er sin egen herre,” fortsatte han henvendt til chefen.
”Her er det på den måde, at kunderne kommer
her, og så er man nødt til at ekspedere, når de er
her.”
”Det er da rigtigt,” svarede chefen, ”men det er
da ikke hver dag, man har kunder, der ikke behøver at vende hvert øre. Den slags kunder bliver der
færre og færre af.”
Karen havde kun lyttet til samtalen med et halvt
øre, hun havde allerede taget den beslutning at
udnytte det gunstige øjeblik til at købe tæppet.
Selvfølgelig ville hun få en masse vrøvl, når de
kom hjem, men få sig til at annullere en handel
kunne Ole vel ikke.
”Kan du ikke se, hvor usædvanlig smukt tæppet vil passe til den fine stue, det ville fremhæve
stuen.”
Ole gryntede ildevarslende, men chefen kom
Karen til hjælp.
”Ja, der er da ingen grund til at kvie sig for pengenes skyld, tre tusind for Dem betyder sikkert
ikke mere for Dem, end 300 kr. for mange andre,”
sagde han.
”De mener med andre ord, at adel forpligter,
som man siger,” sagde Karen med et lille smil.
”Ja netop, det må da kunne ses, hvilket socialt
trin man står på.”
”Det er også det, jeg mener,” sagde Karen.
Ole fik et mere og mere skummelt udtryk i
ansigtet, dette her var et rent udplyndringssystem,
og det skulle ikke undre ham, om det var aftalt
spil mellem de to. Naturligvis kunne han sige rent
ud nej, men ikke uden at føle sig som en gnier
overfor forretningsindehaveren, og det var han
trods alt for ærekær til. Han stod og ønskede, at
indehaveren ville blive kaldt til telefonen eller hen
i en anden afdeling, så skulle han nok sige Karen
sin rene, uforfalskede mening, men der skete intet.
Begge stod og så afventende på ham.
”Synes du ikke om tæppet?” spurgte Karen.
”Tæppet er der vel intet at sige til, men prisen Karen,” brummede Ole.
”Det kunne da være din julegave til mig,” foreslog
Karen.
”Det var mig en dyr julegave, og så har du måske
tænkt at give mig en i samme prisklasse,” brast det
ud af Ole.
”De må da indrømme, at Deres kone er en sådan
gave værd,” sagde indehaveren.
”Det har jeg aldrig benægtet,” sagde Ole og vred
sig, ”men i hvert fald har jeg ikke pengene på mig
nu.”
”Det spiller ingen rolle, svarede chefen, ”Dem tør
jeg godt give kredit, ellers er det jo sådan, at vi kun
udleverer varer mod kontant.”
Ole så til sin forfærdelse tæppet blive rullet sammen, mens Karen lykkeligt smilede til.
”Det er det smukkeste tæppe, jeg har ejet i hele mit
liv,” sagde hun.
”Det er antagelig også det dyreste,” bed Ole hende
af.
Ole var usædvanlig tavs under hjemturen. Det var
dog den stiveste, at Karen kunne komme i tanke om
at købe tæppe til den pris. Han havde overhovedet
ingen anelse om, at det tæppe, der lå i stuen, ikke var
godt nok. Vel vidste han, at det havde et par skønhedspletter, der stammede fra en utæthed i taget,
og at det måske var lidt slidt, lige hvor man sad mest,
men derfra og så til at købe et tæppe uden at de
havde drøftet den sag, det var dog et spring.
Karen var klog nok til ikke at begynde en samtale.
Hun vidste, at Ole skulle have tid til at komme sig,
han ville nok skælde ud og regere de første dage,
men så affandt han sig vel med situationen og blev
oven i købet glad for tæppet.
Kun et par timer efter de var kommet hjem, kom et
par mænd med tæppet, og det skulle naturligvis
lægges på plads med det samme, mens man havde
et par mænd, der havde forstand på den slags.
Ole var ved malkningen, da tæppet kom. Da han
kom fra stalden, så han jo nok, at der havde været
en bil i gården, og han havde en anelse om, at det
var tæppet, der var kommet, men han ville end
ikke spørge, han havde endnu ikke tilgivet, at Karen
havde spillet ham det puds.
Næste dag kom nabokonen et vend ind. Ole sad med
sin avis, han havde ikke engang løftet øjnene fra den,
da damerne stilede mod stuen.
”Aldrig har jeg set så smukt et tæppe,” hørte han
nabokonen sige, idet hun slog hænderne sammen,
”man siger nok, at penge ikke er alt, men det er nu
en god ting at have, og når man nu som jer to kan
glæde hinanden på den måde, så må det da være
skønt. Jeg ville da ønske, min mand havde råd til at
forære mig et sådant tæppe, men det er jo heller ikke
nok at have råd, man skal også have viljen, og det
synes jeg, du kan være lykkelig for, at Ole har.”
Ole tilkendegav ikke, at han havde hørt, hvad der
blev sagt, men skallen i ham begyndte at tø, selv om
han så tænkte igen. Men hvorfor har jeg råd? Fordi
jeg har sparet, mens tid var.
Nabokonen gik, og Ole forsvandt ud i stalden uden
kommentarer. Karen fortsatte med sit arbejde. Hun
vidste, at Ole ville få en raptus, når regningen kom,
men så ville det værste vel være ovre. Selv måtte hun
mange gange om dagen ind og beundre det smukke
tæppe.
Det næste måtte blive nye gardiner, de der var,
havde hængt i flere år og var falmede. Det ville også
nok pynte med nyt tapet, men lige nu måtte hun gå
stille med dørene.
Et par dage senere, da nabokonen og hun igen
stod og beundrede tæppet, kunne hun ikke holde et
lille suk tilbage angående gardinerne.
”Ja, det tænkte jeg med det samme, men jeg havde
på fornemmelsen, at det ikke var helt efter Oles
hoved, at tæppet er blevet købt, så jeg undlod at
komme ind på det, men jeg kan da godt fyre lidt op
under ham, hvis du tror det hjælper,” sagde nabokonen.
”Lige i øjeblikket er der nok intet, der hjælper,”
sagde Karen.
Ole kom ind lidt senere, da de to damer sad og
hyggede sig over en kop kaffe. Ole satte sig ned og
fik en kop med, uden at man kunne sige, at han var
videre underholdende.
Nabokonen benyttede lejligheden, da Karen var
ude et øjeblik.
”Hvad har du tænkt dig, at Karen skal have i julegave?” spurgte hun.
”Synes du ærlig talt ikke, at hun har fået julegave
nok?” svarede han.
”Jo vist, men jeg tænkte bare, at hun måske skulle
have lidt selve juleaften, og så tænkte jeg, at jeg
kunne give dig en ide. Det er som om sådant et gulvtæppe fordrer tilsvarende gardiner. Tapetsering og
den slags ting kan vel vente til foråret.”
Ole for op som stukket af en hveps.
”Er du gal, det var da ikke så lille en tillægsgave,”
sagde han.
”Nå, nå, det var da også bare et forslag, det er jo så
tit, mænd mangler ideer, så jeg ville give dig et lille tips,
men sig ikke noget til Karen, så tror hun bare, det er
for at kritisere, eller jeg siger det af ren og skær misundelse,” sagde nabokonen med sit mest vindende smil.
Ole bed på den, det kunne altså ikke være aftalt spil.
Karen havde overrumplet ham, hvad om han også
gav hende en overraskelse. Han sad ligefrem og blev
i godt humør, men ikke et ord om den ting hverken
til den ene eller den anden.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
31
Han gik et par dage og regnede på, hvad det ville
koste, hvis han skulle male. Det ville blive en dyr
historie, hvis de først begyndte at røre ved noget,
og det kunne jo heller ikke blive en hel overraskelse for Karen på den måde, nej, det skulle helst
være fiks og færdig, før hun anede noget, men
hvordan?
Ideen kom dumpende ned til ham gennem en
annonce i avisen. Der stod med stor overskrift:
Gør det selv for mindre end det halve! Det var da
noget, man kunne forstå.
Det største problem var at få Karen sendt ud af
huset imens, så han i ro og mag kunne udføre sit
forehavende.
Helt uden besvær ville det ikke blive, for han var
nødt til at tage det i to etaper, loftet en dag og
væggene en anden, så han ville blive nødt til at
skulle rulle tæppet af og på et par gange, hvis han
skulle undgå, at Karen opdagede noget.
Loftet ville det blive en smal sag at ordne, han
kunne bruge den sprøjte, han plejede at anvende,
når han kalkede i stalden, så var det overstået på
få minutter, hvis han så passede på at vaske gulvet godt efter sig, skulle det være mærkeligt, om
Karen opdagede det lige straks.
En dag kom Karen og fortalte, at hun skulle til frisøren, hun havde bestilt tid til permanent, så han
skulle ikke vente hende igen lige med det samme.
”Jeg tager bilen, så kan jeg komme hjem, når jeg
er færdig,” sagde hun.
Da bilen rullede ud af porten, var Ole parat til at
tage fat på stuen. Det gik rask med at få tæppet
rullet sammen. Dette her ville ligefrem blive helt
spændende. At vaske loftet først, kunne der ikke
blive tid til, men når han sprøjtede et jævnt
tæt lag, ville det sikkert blive pænt alligevel.
Det var en ren svir at kalke på denne måde.
Ole var så ivrig optaget af det smukke resultat, der vitterligt sås på loftet. Det var let at
se, hvortil han kom. Det var godt, at Karen
kun var optaget af sit fine tæppe, hun ville
sikkert ikke lægge mærke til loftet, før
han inviterede hende ind for at se det
færdige resultat.
Da han var færdig med loftet,
konstaterede han med tilfredshed, at ingen håndværker
kunne have gjort det
bedre.
32
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Så manglede han bare at få vasket gulvet og tæppet rullet på plads igen. En anden dag måtte han
tage næste etape.
Først nu kom han til at se sig om i stuen, og det
syn han så, var ved at tage vejret fra ham. Det var
kalk over det hele.
Det var hans agt at give væggene plastikmaling,
så sparede han tapetet denne gang, derfor havde
han ikke taget det så nøje, men det syn, der mødte
ham, var han dog ikke forberedt på.
Han havde glemt både gardiner og billeder, følgelig var de omtrent lige så hvide som loftet. Det
var godt, at Karen ikke kom foreløbig, for her blev
åbenbart mere arbejde, end han havde regnet
med.
Han overvejede nøje de to foreliggende muligheder, enten gå i gang med at vaske gardiner nu
eller erkende sit nederlag og se at få fat i en maler,
der kunne ordne væggene.
Nej, Karen skulle ikke have ham at more sig over,
altså bare i gang. Han gik først løs på billederne.
Det tog længere tid, end han havde regnet med.
Han måtte gøre det om flere gange, fordi rammerne var lige så hvide igen, når de blev tørre.
Telefonen ringede midt i det hele. Det var Karen,
der meddelte, at hun desværre kom endnu senere
hjem, end hun havde regnet med, fordi tørrehjelmen var gået i stykker, derfor var man blevet forsinket. Karen forstod slet ikke, at Ole i en temmelig
glad tone sagde, at det skulle hun da ikke tænke
på for hans skyld.
Han tog fat på gardinerne. Det var dumt, at han
ikke havde taget dem først, så havde de nok været
tørre nu, måske kunne han stryge dem tørre, når
han var færdig med det andet.
Ak og ve, gardinerne var alt for møre til at blive
vasket, i hvert fald til at blive vasket på den maner,
for han rev flere lange flænger i dem. Det var alt
andet end en vellykket dag.
Da Karen kom hjem, sad Ole ude i køkkenet og så
meget medgørlig ud. Han var færdig i stuen, gardinerne var hængt op, selv om de hang i laser.
”Du er vel sulten som en ulv, kan jeg tænke mig,”
sagde Karen, ”det var nu også kedeligt, at det
skulle hænde lige i dag med den tørrehjelm.”
Ole svarede kun med enstavelsesord. Karen fik
travlt med maden og ville vel ikke foreløbig tænke
på at kigge ind i stuen, men da opvasken var til
side, kunne det ikke undgås længere.
Ole havde ventet et udbrud derinde fra, men der
skete intet. Hun sagde heller ikke noget, da hun
kom ud igen, men det forekom Ole, at hun havde et
fordægtigt smil i øjenkrogen.
”Er der sket noget, mens jeg har været borte?”
sagde hun.
”Næ - nej, hvad skulle der være sket,” svarede Ole
lidt mat. Han forsøgte at lodde hendes ansigtsudtryk, men det var uudgrundeligt.
”Hvor var der mange mennesker i byen i dag,”
sagde Karen, hun kunne ikke lade være med at more
sig indvendigt. Hun havde gennemskuet Ole, men
ville have han selv skulle spytte ud.
”Vi skal vel som sædvanlig have juletræet i den
store stue, når børnene kommer hjem. I år får jeg da
rigtig brugt mit juletræstæppe,” fortsatte hun sin
enetale, ”jeg er sikker på, at børnene vil falde i henrykkelse over det dejlige tæppe.”
Ole mærkede, at det nu snerpede sammen om ham.
Han rettede sig op og begyndte højtideligt: ”Du
ved jo godt, at det var mod min vilje, at tæppet blev
købt, men nu da du har trumfet din vilje igennem, er
der ikke andet for, end vi må have nyt tapet og nye
gardiner, hvis det skal ligne noget.”
”Du synes ikke, vi skal vente til foråret?” spurgte
hun med et polisk glimt i øjet.
”Det kan lige så godt være nu som siden, det er sikkert også lettere at få en maler nu end til foråret,”
sagde Ole bestemt, ”så jeg synes, du skal ringe og
aftale det med det samme.”
Den opfordring var Karen ikke sen til at efterkomme,
lidt efter kom hun ud igen og sagde: ”Maleren kommer i morgen tidlig.”
Lidt efter fortsatte hun: ”Men ret skal nu være ret,
Ole, loftet ser virkelig nydelig ud. Så noget har du da
fået ud af alle dine anstrengelser. Nu tager jeg gardiner og billeder ned, så er der ingen, der kan se andet
end alt er, som det skal være.”
I sit stille sind tænkte hun, at hun da altid havde
et våben, hvis Ole skulle blive alt for påholdende en
anden gang.
Ole var trods alt taknemmelig, fordi hun dækkede
over hans mislykkede forsøg. Da stuen et par dage
efter var i orden, og de stod og beundrede den, gav
Karen sin mand et kys.
”Du er alligevel en god ægtemand Ole, viljen har
du da, selv om alt ikke lykkes lige godt.”
Ole rankede sig lidt.
”Ja, og I kvinder er gode nok, bare I får jeres vilje,”
sagde han.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
33
Julekrydsord
Sendes til:
LungePatient.dk · Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg - mærket “Julekrydsord”, senest den 15. januar 2011
eller via e-mail: krydsord@lungepatient.dk - Vinderne får direkte besked.
Løsningen indsendt af:
Navn:
2. præmie 75 kr.
Adresse:
Postnr.:
34
1. præmie 150 kr.
3. præmie 50 kr.
By:
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Brug livet!
LungePatient.dk BM-Julen 2010
35
Ferieture med LungePatient.dk
LungePatient.dk har hvert år ferieture for medlemmer af foreningen. I år var
der to ferieture nemlig i uge 20 og uge 26
Når vi tager på ferietur, benytter vi vores ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg som base
for ferien. Herfra tager vi på ture ud i landet.
Det er ikke alle med en lungesygdom, der selv kan
komme rundt i landet og se forskellige ting. Så derfor er en ferietur med LungePatient.dk en løsning.
Ferieturen er tilrettelagt, så alle kan være med. Ind
imellem er der brug for en hånd, og så er der altid en
til at hjælpe.
Ferieturen begynder med ankomst mandag inden frokost. Man begynder med frokost, hvor man
møder de andre gæster, der også er med på ferien.
Bagefter er der introduktion og information om,
hvordan ugen skal gå.
I år var der tre ture, nemlig en tur til Vestkysten, en
mindre tur på Fyn til Carl Nielsens barndomshjem og
en tur til Broholm Gods. Andre år er det andre seværdigheder, man ser på.
Tur til Vestkysten
Vi kørte fra Glamsbjerg til Esbjerg, hvor det første
stop var ved Svend Wiig Hansens 9 meter høje hvide
skulpturer af fire mennesker. I klart vejr kan kroppene, der står som spændte sejl, ses på 10 kilometers
afstand.
Herefter besøgte vi Fiskeri- og Søfartsmuseet i
Esbjerg. Her var der meget forskelligt at se på både
akvarium, sælarium, fiskeri- og søfartsudstilling. Det
var imponerende at se sælerne optræde i det store
bassin.
Frokosten spiste vi på Billum Kro. Det var en dejlig kro med god mad, og vi var efterhånden blevet
sultne.
Bagefter kørte vi til Danmarks vestligste punkt
Blåvand Fyr. Nogle af gæsterne var oppe i fyret, hvor
der var en imponerende udsigt over Vesterhavet og
klitterne.
Hen på eftermiddagen kørte vi mod Glamsbjerg
igen, og vi nød vores kaffe i grøftekanten på vejen
hjem.
Tur til Carl Nielsens barndomshjem
Komponisten Carl Nielsen blev født den 9. juni 1865
i Nr. Lyndelse. Huset i Årslev var det fjerde sted den
unge Carl Nielsen boede i på Fyn, og det er det, som
er kendt som hans barndomshjem. Carl Nielsen var
en af vores største komponister.
Herefter kørte vi til Falsled, hvor vi fik kaffe ved
havnen. Falsled havn er en hyggelig lille havn med
en dejlig atmosfære, og der er altid hyggeligt at føle
atmosfæren i en havn.
36
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Tur til Broholm Gods
Vi kørte i bussen til Broholm Gods,
hvor vi fik en spændende odysse
gennem næsten 700 års danmarkshistorie fra Christoffer den anden til
Margrethe den anden.
Broholm er i 2002 blevet gennemgribende restaureret og moderniseret. Godset er stadig et privat landog skovbrug.
Vi blev vist rundt i hovedbygningen
af husets frue, og så det interessante
gods med de romantiske lokaler og
inspirerende rum.
Efter godset fik vi frokost på Hotel
Christiansminde i Svendborg.
Bagefter kørte bussen til det idylliske Lundeborg, hvor vi fik kaffe og
kage på havnen, hvorefter vi kørte
hjemad.
Ind imellem turene var der en afslapningsdag, som vi tilbragte i haven på
Glamsbjerg. Det er rart med en dag
imellem udflugterne, hvor vi ikke skal
lave andet end at slappe af og nyde
hinandens selskab og den gode mad
fra køkkenet.
Efter en uge med mange oplevelser og inspirerende nye syn, var der
hjemrejse lørdag. Endnu en gang
havde det været en god ferietur.
LungePatient.dk BM-Julen 2010
37
38
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Ønsker du at støtte LungePatient.dks
arbejde?
Lungesygdomme er et af den vestlige verdens største problemer, og tuberkulosen,
der mest forekommer i lande med lav økonomisk status, er på grund af den stigende
rejseaktivitet og med flygtninge fra mange dele af verden en opgave/risiko for os
alle
Gaver betyder meget for LungePatient.dk´s arbejde for at hjælpe
og støtte de lungesyge. Et bidrag
til Lungeforeningen uanset størrelse er med til at hjælpe mennesker med lungesygdomme.
Testamente
Man kan f.eks. betænke LungePatient.dk i sit testamente. Ethvert
menneske kan oprette et testamente.
Så bestemmer man selv, hvad
der skal ske med det, man efterlader sig. Det giver ro i sindet at
vide, hvad man vil gøre, og det er
en lettelse for de efterladte i en
tung situation.
I testamentet kan arvebeløbet
øremærkes til bestemte ting. Man
kan efterlade LungePatient.dk
eller en af lokalafdelingerne nogle
penge, og det har stor betydning
for vores arbejde.
Man kan få vejledning i forbindelse med oprettelse af et
testamente på landsforeningens
kontor, eller man kan rekvirere en
brochure om, hvordan man kan
betænke vores patientforening.
Gavebrev
En anden mulighed er oprettelse
af et gavebrev. Det er en 10 årig
aftale, der betyder, at man hvert
år indbetaler et fast beløb til LungePatient.dk.
Hele beløbet kan fratrækkes på
selvangivelsen ifølge ligningslovens paragraf 12.
Bidrag og gaver
Gaver til LungePatient.dk kan
trækkes fra på selvangivelsen
ifølge ligningslovens paragraf 8A.
Du kan højst trække 14.500 kr. fra,
og de første 500 kr. regnes ikke
med. En gave på 1.300 kr. giver
altså ret til et fradrag på 800 kr.
LungePatient.dk - anvender
midlerne således:
gens ferie-, kursus- og rehabiliteringscenter i Glamsbjerg
- 14 lokalafdelinger fordelt i hele
landet
- lokalafdelingerne har feriehuse,
som udlejes på meget favorable
vilkår til medlemmerne
- legater til økonomisk trængende
patienter
Du er velkommen til at ringe til
landsforeningens kontor på telefon 64 72 13 57 og høre nærmere
om de enkelte muligheder for at
bidrage til LungePatient.dk, og
deres arbejde for patienter med
lungehandicap. Du kan også
klippe ud og krydse det ønskede
af på nedenstående slip, så vil vi
kontakte dig.
Se også vores hjemmeside
www.LungePatient.dk
- information om lungesygdomme via nye brochurer, bøger
og BM-Bladet
- opretholdelse af Lungeforenin-
Ønsker at høre nærmere om oprettelse af et testamente
Ønsker at støtte LungePatient og deres arbejde med et gavebrev
Ønsker at give en pengegave
Ønsker yderligere informationer om patientforeningens arbejde
Navn:
Adresse:
Postnummer: By: Evt. tlf.
Sendes i lukket kuvert til: LungePatient.dk, Old Gyde 74, 5620 Glamsbjerg
LungePatient.dk BM-Julen 2010
39
Lej feriehus
i hele
Danmark!
www.dansommer.dk
e-mail: booking@dansommer.dk
Tlf. 86 17 61 22
Opdager indbrud,
brand, gas og vand
Bestil Falck Alarm nu
på 70 10 40 80
eller www.falck.dk
40
LungePatient.dk BM-Julen 2010
Gul trafikvest 25 kr.
Indkøbspose 25 kr.
Kuglepen 5 kr.
Sweatshirt 299 kr.
T-shirt 99 kr.
Regnjakke 199 kr.
Pa t i e n
k
F
OR
MI
GE
ND
E
LU N
Ønsker nærmere oplysninger
ge
t .d
Ønsker at blive medlem
Lun
De viste ting kan bestilles og købes på landsforeningens kontor
tlf. 64 72 13 57 eller på mail: info@lungepatient.dk
Læs mere om informationsmateriale på www.lungepatient.dk
EN
UP
ING EN BOSER
Navn:
Adresse:
Postnr.:
By:
Tlf.
LungePatient.dk
Old Gyde 74 · 5620 Glamsbjerg · Tlf. 64 72 13 57 · E-mail: info@lungepatient.dk
LungePatient.dk BM-Julen 2010
41
NORDFYNSK AFDELING
Kontor
Reventlowsvej 52, kld. th.,
5000 Odense C.
Man. kl. 14 - 17, Tlf. 66 11 04 47
Giro 648-1671
E-mail: bm-nordfynsk@mail.dk
Formand
Frede Jensen
Brobæklunden 135, 5260 Odense S
Tlf. 66 15 75 52
Kasserer
Jørgen La Cour
Rugårdsvej 664, 5210 Odense NV
Tlf. 23 46 91 63
NORDVESTJYDSK AFDELING
Bank: Reg.nr. 9312 konto nr.
0000186538
Formand
Lizzi Andersen
Kongevejen 53, Jegindø, 7790
Thyholm
Tlf. 97 87 93 50 eller 41 44 01 47.
Kasserer
Leo Lykholt
Fjordvej 46, Knud, 7860 Spøttrup
Tlf. 97 56 19 62
RANDERS AFDELING
Bank: Reg.nr. 1551 konto nr. 6480330
Formand
Lene Jakobsen
Ådalsvej 6, Vallø, 4600 Køge
Tlf. 56 26 79 38
Kasserer
Willy Jeppesen
Ragnhildgade 20, st. th., 2100 Kbh. Ø
Tlf. 39 27 03 26
Bank: Reg.nr. 9374 konto nr.
2460224031
Formand
Jan Simonsen
Gammelholmvej 7, 9541 Suldrup
Tlf. 40 31 09 07
Kasserer
Lars Hjørringgaard
Bygaden 67C, 9200 Aalborg SV,
Tlf. 26 21 00 29
Kontortid tirsdag fra 16 - 20
SØNDERJYDSK AFDELING
ÅRHUS AFDELING
Giro: 544-8115
Formand
Thomas Rasmussen
Arnkær7, 6310 Broager
Tlf. 20 83 58 83
Kasserer
Lise Hatting Kellmann
Lerskovvej 4, Lerskov, 6230 Rødekro
Tlf. 51 68 08 08
Bank: Reg.nr. 2318 konto nr.
6873189450
Kontor
Skovvangsvej 220 kld., 8200 Århus N,
Tlf. 86 10 58 43
Onsdag kl. 16.30 - 18.00
Formand
Ole E. Nielsen
Høstvej 5, 8200 Århus N
Tlf. 86 10 28 88
Kasserer
Helga Gisladottir
Glentevej 4, 8370 Hadsten
Tlf. 86 23 04 22
VEJLE AFDELING
ge
Pa t i e n
t .d
k
Bank: Reg.nr. 9209 konto nr.
4960957127
Formand
Lisbeth S. Ipsen
Golfsvinget 6, 7000 Fredericia
Tlf. 87 53 80 55
Kasserer
Inger Margrethe Knudsen
Tueager 63, 7120 Vejle Ø
Tlf. 75 81 50 05
OR
F
LungePatient.dk BM-Julen 2010
SYD- OG MIDTSJÆLLANDS AFD.
AALBORG AFDELING
GE
42
Bank: Reg. nr. 0861 konto nr.
8130468226
Formand
Grete Nielsen
Krøyersvej 28, 5700 Svendborg
Tlf. 62 21 82 24
Kasserer
Henning N. Nielsen
Bülowsvej 53, 5700 Svendborg
Tlf. 62 22 44 59
Giro: 506-3604
Formand
Karina Lassen
c/o Solvang 23, 2640 Hedehusene
Kasserer
Hans Jørgen Christensen
Halsskov Tværvej 10, 4220 Korsør
Tlf. 58 37 47 68
LU N
Kontor
Jyllandsgade 3 C, i kld. 8900 Randers C,
Tlf. 86 42 08 92 eller 41 66 06 44
Torsdag kl. 16 - 18.
E-mail: kontoret@bm-randers.dk
www.bm-randers.dk
Bank: Reg.nr. 9335 konto nr.
3310300216
Formand
Erik Søgaard
Brorsonsvej 8, 8981 Spentrup
Tlf. 86 47 74 61
SYDFYNS AFDELING
VESTSJÆLLANDS AFDELING
E
Bank: Reg.nr. 0693 konto nr.
2815632809
Formand
Peder Pedersen
Reimersgade 11, 4900 Nakskov
Tlf. kontoret 54 90 26 71
Tlf. privat 54 92 16 41
Tlf./Fax 54 95 16 41
Kasserer
Berit Pedersen
Bresemanns Allé 43, 4900 Nakskov
Tlf. 54 92 14 43
Giro: 900-9795
www.bm-ribeamt.dk
Formand
Erik Pedersen
Løgstørvej 4, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 13 10 79
Kasserer
Erna Schack
Seminarievej 79, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 09 37
Bank: Reg.nr. 9190 konto nr.
236-58-73057
Formand
Jørn Schmidt
Trindelvej 34, 9990 Skagen
E-mail: lajschmidt@skagennet.dk Tlf. 98 44 41 83
Kasserer/sekretær
Grethe Jørgensen
Rasmus Raskvej 8, st. th.,
9700 Brønderslev, Tlf. 36 92 18 94
E-mail: gre@c.dk
www.lungepatientvendsyssel.dk
ND
LOLLAND-FALSTER AFDELING
RIBE AMTS AFDELING
VENDSYSSEL AFDELING
MI
Kontor
Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup
Tlf. 35 35 88 81 - Tlf. tid, torsdag
kl. 12 - 15. Giro 702-8148
E-mail: bm-kbh.afd@mail.dk
www.lunger.dk
Formand
Anne-Lise Nerving
Studsbøl Allé 45, 2770 Kastrup
Tlf. 32 51 61 53
Kasserer
Lise Jensen
Finsensvej 45C, 2000 Frederiksberg
Tlf. 38 34 28 68
Kasserer
Inge Lise Sørensen
Garnisionsvej 34, st. th, 8930 Randers NØ
Tlf. 86 59 10 95
Lun
LOKALAFDELINGER
KØBENHAVNS AFDELING
EN
UP
INGE N BOSER
LungePatient.dk BM-Julen 2010
43
Blad id: 46220
Magasinpost
Afsender.:
LungePatient.dk
Old Gyde 74
5620 Glamsbjerg
KOL
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom er en kronisk lidelse,
som man skal leve med resten af livet.
Med den fornødne viden, den rette behandling og støtte fra familie
og venner, kan du alligevel leve et fuldt og indholdsrigt liv med KOL.
AstraZeneca A/S • Roskildevej 22 • 2620 Albertslund • Tlf. 43 66 64 62 • www.astrazeneca.dk
Boserupminde_KOL_120908_184x260.indd 1
12/09/08 8:51:25